Spring til indhold

Studenterhue (Danmark)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Studenterhue fra det almene
gymnasium (stx) år 2005
Den bordeaux stx-studenterhue og den garderblå hf-studenterhue.
Den koboltblå hhx-studenterhue med merkurstaven
Den oprindelige sorte studenterhue fra 1800-tallet
Student, fra ca. 1905, med den sorte studenterhue

En studenterhue er en særlig kasket, der bæres af studenter og øvrige, som har gennemført en gymnasial uddannelse. Studenterhuen er fremstillet af lærred med sort lakskygge og forsynet med et bånd og en kokarde med dannebrogskors eller et andet emblem. Udformningen varierer efter hvilken eksamen, den repræsenterer. I Danmark har kongelig hofleverandør C.L. Seifert produceret studenterhuer siden 1865[1]. Efter at Classmate ApS gik konkurs i 2012, og Wiberg Scandinavia Aps fusionerede med C.L. Seifert i 2018, er der tre forhandlere af studenterhuer i Danmark, C.L. Seifert A/S, Smartcap Aps og ABC-Gruppen Norden.[2]

Studenterhuen kom i brug i Danmark i 1856 efter inspiration fra de første nordiske studentermøder, der begyndte i 1849. Den oprindelige studenterhue fra 1856 var sort med en hvid silkesnor, men i 1880'erne gik de mandlige studenter over til at bruge den nuværende hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd (dengang kaldet sommerhuen). Det var først omkring 1930, at kvindelige studenter tog den hvide studenterhue med bordeauxfarvet bånd til sig.

Studenterhuen blev før brugt og båret som symbol hele vejen igennem en højere uddannelse, indtil kandidatfaget var bestået. I dag bæres huen som regel kun igennem tiden med studenterfesterne og lægges derefter på hylden.

Da studenterhuen kom frem , var den knyttet til studentereksamen (stx), der var den eneste gymnasiale uddannelse i landet og var forbundet med status, eftersom kun meget få blev studenter. Fra 1970'erne og frem opstod de tre andre gymnasiale uddannelser: højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). Fra ca. 1990 er der også kommet studenterhuer for andre ungdomsuddannelser. Det gælder bl.a. 10. klasse og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser). Der kommer stadig flere varianter med særligt farvebånd og emblem til, i takt med at flere faggrupper ønsker deres egen hue.

Den oprindelige sorte studenterhue forekommer oftest blandt dimittender fra de gamle katedralskoler eller evt. klassisksproglige studenter (med græsk og latinhøjt niveau). Nogle steder anvendes den i stedet af gymnasieelever med matematik, fysik og kemi på højt niveau eller 5 fag på højt niveau.

Tilknyttede traditioner

[redigér | rediger kildetekst]

Der knytter sig en række traditioner til studenterhuen, som ganske vist har varieret gennem tiden og stadig ikke er helt ens fra sted til sted:

  • Det bringer uheld at tage en studenterhue på, inden man har bestået sin sidste eksamen.
  • Det er i dag almindeligt at skrive sin sidste eksamenskarakter inde midt i studenterhuens puld.
  • Når man har været student i 24 timer, vendes korset i panden på hovedet, og når de næste 24 timer er gået, vendes det tilbage igen.
  • Klassekammerater og venner skriver hilsner i pulden.
  • Den, der har det største, og den, der har det mindste hattemål, og studenterne med det højeste og laveste gennemsnit skal give øl til hele klassen.
  • Studenterhuen markeres med hak, klip osv. i forbindelse med bestemte oplevelser eller situationer (fx hak i svedbåndet for hver gang man bliver oppe og fester til solopgang, eller hak i skyggen hvis man kaster op til en fest).
  • Students udkårnets navn skrives i huen ved siden af sidste eksamenskarakter.
  • Frække aftaler skrives på indersiden af svedremmen.
  • En bølge i svedbåndet hvis du hopper i havnen, kun iført huen.
  • En firkant i svedbåndet hvis du drikker en kasse øl på 24 timer.
  • Hvis studenten kommer til udpumpning rives hele skyggen af.
  • Hvis studenten på hospitalet har overskud til at score sygeplejersken eller lægen, rives stormremmen af.
  • En modstridende tradition siger dog at hvis man scorer sygeplejersken, får man skyggen tilbage.
  • Hvis studenten kysser en af eget køn, vendes korset i panden omvendt.
  • Hvis studenten har sex med huen på, klippes et lyn i svedbåndet.
  • Der findes hånesange tilknyttet rivaliseringen imellem de forskellige ungdomsuddannelser.

Som et særligt privilegium fik seminaristerJelling Statsseminarium lov til at bære studenterhue af amatørarkæologen Frederik den 7., fordi de var gået kongen til hånde under hans udgravninger af Jelling-højene. Denne tradition var bevaret helt op i 1960'erne.[kilde mangler]

Typer af studenterhuer

[redigér | rediger kildetekst]

Gymnasiale studenterhuer

[redigér | rediger kildetekst]

– tilknyttet de studieforberedende ungdomsuddannelser (de gymnasiale uddannelser og eksaminer):

Gymnasial eksamen Varighed Bånd Emblem
Studentereksamen (stx),
det almene gymnasium

(evt. taget som studenterkursus)
stx-student (alm. student)
3 år
(evt. 2 år som
studenterkursus)
bordeaux
(evt. sort)1
dannebrogskors[3]
Den grønlandske gymnasiale uddannelse (GU)
(evt. taget som studenterkursus)
GU-student (alm. student)
3 år
(evt. 1 år som
studenterkursus)
bordeaux En rød sol over hvid baggrund, som i det grønlandske flag
Højere forberedelseseksamen (hf)
hf-student
2 år garderblåt dannebrogskors[3]
Højere handelseksamen (hhx/hh)
hhx-student (handelsstudent)
3 år kongeblåt merkurstav[3]
Højere teknisk eksamen (htx)
htx-student (teknisk student)
3 år marineblåt "HTX"[3]
Dansk-tysk studentereksamen (stx),
det almene gymnasium, Petri-linjen

stx-student (på Petri-linjen)
3 år bordeaux med påsat
dansk-tysk flagbånd
dannebrogskors
International Baccalaureate (IB)
IB-student (international student)
3 år evt. 2 år hvis første år er taget i udlandet. sort med påsat
internationalt flagbånd
"ib" eller globe
Erhvervsuddannelses tekniske eksamen (eux)

eux-student (erhvervsteknisk student)

4 - 5 år Grå med rød kant "EUX"
Højere handelseksamen,
international linje (hhx)

hhx-student (på international linje)
3 år koboltblåt med påsat
internationalt flagbånd
merkurstav[3]
Højere teknisk eksamen,
international linje (htx)

htx-student (på international linje)
3 år marineblåt med påsat
internationalt flagbånd
"HTX"
Stx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år
(evt. 2 år + 1 år)
bordeaux (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Hf plus 1-årig hhx2 2 år + 1 år garderblåt (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Htx plus 1-årig hhx2 3 år + 1 år marineblåt (øverst)
og koboltblåt (nederst)
merkurstav
Hf-Søfart 3 år garderblåt (øverst)
og maritimt flagbånd
Anker[kilde mangler]

1Den klassiske, sorte studenterhue har sort bånd og hvid silkesnor[3].
2De 1-årige hhx'er, som tidligere kunne fås i forlængelse af en anden afsluttet ungdomsuddannelse findes ikke længere.

Ikke-gymnasiale huer

[redigér | rediger kildetekst]

– tilknyttet folkeskolen de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
(erhvervs-, SOSU- og andre ungdomsuddannelser):

Afgangseksamen Varighed Bånd Emblem
10. klasse-prøven (FS10)
(tidl. Folkeskolens udvidede afgangsprøve, FUA)
10. klasses afgangselev
1 år grønt dannebrogskors
Handelsskolernes grundforløb (hg)
hg-afgangselev (handelsskoleafgangselev)
2 ud af 4 år mørklilla merkurstav[3]
Eksamen fra landbrugsskolerne
faglært landmand
3 ½ år grønt dannebrogskors[3]
Pædagogisk assistentuddannelse (PAU) 2 år og 3 ½ måned orange dannebrogskors[3]
Social- og sundhedshjælper (SOSU-hjælper) 1 år og 2 måneder lyslilla Special kokarde eller dannebrogskors[3]
Social- og sundhedsassistent (SOSU-assistent) 2 år og 10 måneder mørklilla Special kokarde eller dannebrogskors[3]
Frisør
udlært frisørsvend
4 år lyserødt dannebrogskors
Slagter
udlært slagtersvend (findes også som bowler[4])
4 år gult dannebrogskors
Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) 3 år Lilla dannebrogskors eller special kokarde[3]

I dag kan emblemet på studenterhuen varieres. Korset på studenterhuens kokarde kan være et dannebrogskors, der også forekommer i det store rigsvåben og Dannebrogsordenen. Studenterhuen kan leveres med alternative emblemer, eksempelvis:

Til 25-årsjubilæer kan man som emblem bestille og indsætte et dannebrogskors, en merkurstav eller et htx-symbol i ægte sølv.

Kilder og henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "C.L. Seifert - Vores historie". Arkiveret fra originalen 16. november 2014. Hentet 2. december 2014.
  2. ^ Anders Kanberg og Jens Anton Bjørnager (18. oktober 2011), Rådden branche sender firma konkurs, Berlingske, hentet 17. juni 2019
  3. ^ a b c d e f g h i j k l Du anede nok ikke at alle disse huer eksisterede Arkiveret 19. juni 2016 hos Wayback Machine Babak Arvanaghi, MetroXpress - 27. juni 2013
  4. ^ a b c d e Studenterhuer - dét betyder farverne TV2, 21. juni 2012
Wikimedia Commons har medier relateret til: