Bruger:Rodejong/Danske Jernbaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Denne side indeholder oversigter over eksisterende jernbaner i det nuværende Danmark.

Forklaringer[redigér | rediger kildetekst]

  • Statsbaner: Ved statsbaner forstås baner underlagt det statslige selskab Banedanmark (udskilt fra DSB 1. januar 1997). Af praktiske årsager indeholder oversigterne over statsbaner dog også Storebæltsforbindelsen der ejes af A/S Storebælt, Københavns Lufthavn, Kastrup - Lernacken der ejes af Øresundsbro Konsortiet og Lernacken - Malmö der ejes af Banverket.
  • Privatbaner: Baner ejet af andre end staten. De danske privatbaner, også kaldet lokalbaner, er organiseret som private aktieselskaber, i det aktiekapitalen dog hovedsageligt ejes af de regionale trafikselskaber og de lokale kommuner.
    Næsten alle privatbaner blev i løbet af 2001'erne udsat for fusioner, hvorved mange gamle selskaber ophørte. De gamle selskaber og deres forkortelser er oplistet i særlige kolonner. Der er set bort fra tidligere fusioner og navneskift.
  • Numre: Strækningsnumre benyttet af Banedanmark i "TIB - Trafikal information om banestrækningen", gyldig fra 28. december 2009. Ikke at forveksle med de numre der benyttes i DSB's publikumskøreplaner, og som er ændret flere gange i tidens løb.
  • Åbnet (som): Hvis intet andet er angivet åbnede hele banen på den pågældende dato. Hvis åbningen er sket i etaper, eller der er sket nyanlæg, er det bemærket i parentes, hvilke strækninger der blev åbnet på hvilke datoer. Bemærk i den forbindelse at flere baner, navnlig i Københavnsområdet, er blevet omlagt i tidens løb. Se de enkelte artikler for hvilke ændringer der eventuelt måtte være sket.
  • Primær operatør: Det selskab der udfører hele eller størstedelen af persontrafikken på den pågældende bane. En del baner trafikeres desuden helt eller delvist af andre selskaber, men de er for overskuelighedens skyld undladt.

Statsbaner med persontrafik[redigér | rediger kildetekst]

Nr. Strækning Kaldenavn Åbnet (som) Primær operatør
1 København H - Korsør Vestbanen 26. juni 1847 (København - Roskilde)
27. april 1856 (Roskilde - Korsør)
DSB
1 Korsør - Nyborg Storebæltsforbindelsen 1. juni 1997 DSB
1 Nyborg - Fredericia /- Taulov Den fynske hovedbane 8. september 1865 (Nyborg - Middelfart)
14. maj 1935 (Middelfart - Fredericia (Lillebæltsbroen))
DSB
2 Ringsted - Nykøbing Falster - Rødby Færge Sydbanen, Fugleflugtslinjen 4. oktober 1870 (Roskilde - Køge - Næstved - Masnedsund)
22. august 1872 (Orehoved - Nykøbing Falster)
1. juni 1924 (Ringsted - Næstved)
26. september 1937 (Masnedsund - Orehoved (Storstrømsbroen))
14. maj 1963 (Nykøbing Falster - Rødby Færge)
DSB
4 Roskilde - Køge - Næstved Lille Syd 4. oktober 1870 (Roskilde - Køge - Næstved - Masnedsund) DSB
5 Roskilde - Kalundborg Nordvestbanen 30. december 1874 DSB
8.1 København H - Køge Køge Bugt-banen 1. oktober 1972 (København - Vallensbæk)
26. september 1976 (Vallensbæk - Hundige)
30. september 1979 (Hundige - Solrød Strand)
25. september 1983 (Solrød Strand - Køge)
DSB S-tog
8.2 København H - Høje Taastrup Høje Taastrup-banen 1. december 1911 (København H - Valby - Vanløse)
17. juni 1953 (Valby - Glostrup)
26. maj 1963 (Glostrup - Taastrup)
31. maj 1986 (Taastrup - Høje Taastrup)
DSB S-tog
8.3 Valby - Frederikssund Frederikssundsbanen 15. juni 1879 (Frederiksberg - Vanløse - Frederikssund)
1. december 1911 (København H - Valby - Vanløse)
DSB S-tog
8.4 København H - Østerport Boulevardbanen 1. december 1917 DSB S-tog
8.4 København H - Hillerød Nordbanen 1. oktober 1863 (Hellerup - Lyngby)
9. juni 1864 (Lyngby - Hillerød - Helsingør)
DSB S-tog
8.5 Svanemøllen - Farum Hareskovbanen, Farumbanen 20. april 1906 (København L - Farum - Slangerup)
25. april 1976 (Svanemøllen - Emdrup)
DSB S-tog
8.6 Hellerup - Ny Ellebjerg Ringbanen 15. maj 1930 (Hellerup - Grøndal - Lindevang)
24. januar 2004 (Grøndal - Flintholm)
8. januar 2005 (Flintholm - Ny Ellebjerg)
DSB S-tog
8.7 Hellerup - Klampenborg Klampenborgbanen 22. juli 1863 (København - Nørrebro - Hellerup - Klampenborg) DSB S-tog
10 København H - Helsingør Kystbanen, Boulevardbanen 2. august 1897 (Østerport - Hellerup og Klampenborg - Snekkersten) DSBFirst
11 København H -/ Vigerslev - Peberholm - Malmö Øresundsbanen 28. september 1998 (København H - Københavns Lufthavn, Kastrup)
1. juli 2000 (Københavns Lufthavn, Kastrup - Malmö (Øresundsbroen))
DSBFirst
21 Odense - Svendborg Svendborgbanen 12. juli 1876 DSB
23, 24 Fredericia - Århus - Aalborg Den østjyske længdebane, Fredericia-Skanderborg-Århus Jernbane 2. september 1862 (Århus - Randers)
4. oktober 1868 (Fredericia - Århus)
DSB
24 Århus - Aalborg Den østjyske længdebane, Århus-Langå-Randers Jernbane, Randers-Aalborg Jernbane, Aalborg Nærbane 19. september 1869 DSB
25 Aalborg - Frederikshavn Vendsysselbanen 16. august 1871 (Nørre Sundby - Frederikshavn)
7. januar 1879 (Aalborg - Nørre Sundby (Limfjordsbroen))
DSB
26 Fredericia - Lunderskov - Padborg Fredericia-Padborg-banen, Fredericia-Vamdrup banen, Vamdrup-Padborg-banen 1. oktober 1864 (Padborg - Vojens)
1. november 1866 (Fredericia - Vojens)
DSB
28 Tinglev - Sønderborg Sønderborgbanen 15. juli 1901 DSB
29 Lunderskov - Esbjerg Lunderskov-Esbjerg-banen 3. oktober 1874 (Lunderskov - Esbjerg - Varde) DSB
30 Bramming - Tønder - Niebüll Tønderbanen, Bramming-Tønder-banen 1. maj 1875 (Bramming - Ribe)
15. november 1887 (Ribe - Tønder)
Arriva
31 Esbjerg - Skjern - Struer Den vestjyske længdebane 1. november 1866 (Holstebro - Struer)
3. oktober 1874 (Lunderskov - Esbjerg - Varde)
31. marts 1875 (Ringkøbing - Holstebro)
8. august 1875 (Varde - Ringkøbing)
Arriva
32 Langå - Struer Langå-Struer-banen 21. juli 1863 (Langå - Viborg)
17. oktober 1865 (Viborg - Skive)
17. november 1865 (Skive - Struer)
Arriva
33 Vejle - Herning - Holstebro Vejle-Holstebro-banen, Vejle-Give Jernbane 2. august 1894 (Vejle - Give)
12. oktober 1904 (Herning - Holstebro)
1. januar 1914 (Give - Herning)
DSB
34 Struer - Oddesund - Thisted Thybanen 20. april 1882
15. maj 1938 (Oddesundbroen)
Arriva
35 Skanderborg - Herning - Skjern Skanderborg-Skjern-banen, Skanderborg-Silkeborg Jernbane, Silkeborg-Herning Jernbane, Herning-Skjern Jernbane 2. maj 1871 (Skanderborg - Silkeborg)
28. august 1877 (Silkeborg - Herning)
1. oktober 1881 (Herning - Skjern)
Arriva
36 Århus - Grenaa Grenaabanen, Århus Nærbane, Østjyske Jernbane 26. august 1876 (Randers - Ryomgård - Grenaa)
1. december 1877 (Århus - Ryomgård)
DSB

Danske privatbaner med persontrafik[redigér | rediger kildetekst]

Ejer Strækning Kaldenavn Gammelt selskab Gammel forkortelse Åbnet (som)
Hovedstadens Lokalbaner Helsingør - Gilleleje Hornbækbanen Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen HHGB 22. maj 1906 (Helsingør - Hornbæk)
11. juli 1916
Hovedstadens Lokalbaner Hillerød - Kagerup - Gilleleje /-Tisvildeleje Gribskovbanen Gribskovbanens Driftsselskab GDS 20. januar 1880 (Hillerød - Græsted)
14. maj 1896 (Græsted - Gilleleje)
16. juni 1897 (Kagerup - Helsinge)
18. juli 1924 (Helsinge - Tisvildeleje)
Hovedstadens Lokalbaner Hillerød - Hundested Frederiksværkbanen Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbane HFHJ 31. maj 1897 (Hillerød - Frederiksværk)
22. december 1916 (Frederiksværk - Hundested)
Hovedstadens Lokalbaner Hillerød - Snekkersten (- Helsingør) Lille Nord DSB 9. juni 1864 (Lyngby - Hillerød - Helsingør)
Hovedstadens Lokalbaner Jægersborg - Nærum Nærumbanen Lyngby-Nærum Jernbane LNJ 25. august 1900 (Lyngby - Nærum - Vedbæk)
Regionstog A/S Køge - Hårlev - Fakse Ladeplads /-Rødvig Østbanen Østsjællandske Jernbaneselskab ØSJS 1. juli 1879
Regionstog A/S Holbæk - Nykøbing Sjælland Odsherredsbanen Odsherreds Jernbane OHJ 18. maj 1899
Regionstog A/S Tølløse - Slagelse Tølløsebanen Høng-Tølløse Jernbane HTJ 30. april 1898 (Slagelse - Høng - Værslev)
22. december 1901 (Tølløse - Høng)
Regionstog A/S Nykøbing Falster - Nakskov Lollandsbanen Lollandsbanen LJ 1. juli 1874 (Guldborgsund - Nakskov)
1. oktober 1875 (Nykøbing Falster - Guldborgsund)
Vestbanen A/S Varde - Nørre Nebel Vestbanen Varde-Nørre Nebel Jernbane VNJ 15. marts 1903
Midtjyske Jernbaner Århus H - Odder Odderbanen Hads-Ning Herreders Jernbane HHJ 19. juni 1884 (Århus - Odder - Hov)
Midtjyske Jernbaner Vemb - Thyborøn Lemvigbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane VLTJ 20. juli 1879 (Vemb - Lemvig)
22. juli 1899 (Lemvig - Harboør)
1. november 1899 (Harboør - Thyborøn)
Nordjyske Jernbaner Frederikshavn - Skagen Skagensbanen Skagensbanen SB 25. juli 1890
Nordjyske Jernbaner Hjørring - Hirtshals Hirtshalsbanen Hjørring Privatbaner HP 19. december 1924

Metro[redigér | rediger kildetekst]

Tabel over Københavns metro. Ejes af Metroselskabet.

Strækning Kaldenavn Åbnet Bemærkning
Vanløse - Christianshavn - Vestamager /- Københavns Lufthavn, Kastrup Metroen 19. oktober 2002 (Vanløse - Christianshavn - Vestamager /- Lergravsparken)
29. maj 2003 (Frederiksberg - Nørreport)
12. oktober 2003 (Vanløse - Frederiksberg)
28. september 2007 (Lergravsparken - Københavns Lufthavn, Kastrup)

Baner under planlægning og anlæg[redigér | rediger kildetekst]

Strækning Kaldenavn Forventes åbnet Status Bygherre
København H - Østerport - Nørrebro - København H Cityringen Forventet 2018 Under anlæg Metroselskabet
København - Køge - Ringsted København-Ringsted banen Forventet 2018 Under planlægning Banedanmark
Lolland - Femern Femern Bælt-forbindelsen Forventet 2020 Under planlægning Femern A/S

Danske statsbaner uden persontrafik[redigér | rediger kildetekst]

København G - Vigerslev har strækningsnummer 1, Gedserbanen 3 og Godsbaneringen 7, de øvrige intet.

Strækning Kaldenavn Åbnet Persontrafik indstillet Bemærkning
København G - Vigerslev Godsforbindelsesbanen ved København 1907 (København G - Vigerslev) -
Lersøen - Østerport Godsbaneringen, Godsringbanen 9. november 1894 (Lersøen - Østerport)
29. oktober 1929 (Vigerslev - Flintholm)
1. juli 1930 (Flintholm - Hellerup)
- En stor del af den oprindelige bane er indgået i Ringbanen
Slagelse - Dalmose - Næstved Slagelse-Næstved banen 15. maj 1892 23. maj 1971 Under optagning.
Dalmose - Skælskør Skælskørbanen 15. maj 1892 7. oktober 1950 Under optagning.
Nykøbing F. - Gedser Gedserbanen 1. juli 1886 12. december 2009 Til rådighed for stormflodsberedskabet.
Ringe - Korinth Faaborgbanen 1. april 1882 (Ringe - Faaborg) 27. maj 1962 Spærret. Påregnes optaget.
Tommerup - Assens Assensbanen 31. maj 1884 Benyttes til skinnecykling.
Randers - Strømmen 26. august 1876 (Randers - Ryomgård) 23. maj 1971 Godsbane.
Bramming - Grindsted Grindstedbanen 1. december 1916 23. maj 1971 Godsbane. Anlagt som del af Langå-Brammingbanen.
Vojens - Haderslev Haderslevbanen 2. maj 1866 26. maj 1974 Spærret
Rødekro - Aabenraa Åbenråbanen 12. september 1868 23. maj 1971 Spærret
Tønder - Tinglev Tønder-Tinglev-banen 26. juni 1867 Spærret

Andre danske baner uden persontrafik[redigér | rediger kildetekst]

Tabel over jernbaner uden regulær persontrafik ejet af kommuner, privatbaner og andre.

Der er set bort fra industribaner, anlægsbaner, baner i forlystelsesparker og lignende.

DJK = Dansk Jernbane-Klub

Strækning Kaldenavn Åbnet Persontrafik indstillet Bemærkning
Høng - Gørlev 30. april 1898 (Slagelse - Værslev) 23. maj 1971 Kommunalt ejet. Benyttes af DJK/Vestsjællands Veterantog
Maribo - Bandholm Maribo-Bandholm Jernbane 2. november 1869 Benyttes af DJK/Museumsbanen Maribo-Bandholm
Korinth - Faaborg Faaborgbanen 1. april 1882 (Ringe - Faaborg) 27. maj 1962 Kommunalt ejet. Benyttes af Syd Fyenske Veteranjernbane
Strømmen - Allingåbro 26. august 1876 (Randers - Ryomgård) 23. maj 1971 Kommunalt ejet. Benyttes til skinnecykling.
Mariager - Fårup Mariagerbanen 1. juli 1927 (Mariager - Fårup - Viborg) 31. marts 1966 Kommunalt ejet. Benyttes af DJK/Mariager-Handest Veteranjernbane.
Aalborg - Aalborg Øst - Kommunalt ejet. Benyttes af DJK/Limfjordsbanen.
Hesselmed - Oksbøl Syd - Sidespor ejet af Forsvaret.
Bryrup - Vrads 10. maj 1929 (Bryrup - Silkeborg)
26. april 1969 (Veteranbanen)
30. marts 1968 Benyttes af Veteranbanen Bryrup Vrads
Blovstrød - Oskar Jensens Bro Blovstrød Banen - 700 mm sporvidde. Benyttes af DJK/Blovstrød Banen
Hedehusgård - Fem Ege Hedelands Veteranbane 21. maj 1977 - 700 mm sporvidde. Benyttes af Industribaneklubben