Spring til indhold

Wikipedia:Ansøgning om administratorstatus/InsaneHacker 1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg er et par gange blevet opfordret til at søge om adgang til administratorværktøjerne, så her er min ansøgning. Jeg ved ikke hvad jeg ellers skal skrive ud over at jeg har været aktiv bidragsyder siden 2014 (min konto er fra 2012), og at jeg føler mig rimeligt tryg ved hvordan maskineriet fungerer.

Jeg vil gerne svare på evt. spørgsmål og har lånt disse andetsteds fra.

  • Spørgsmål Hvilke administrative opgaver regner du med at tage del i?
Meget af det jeg laver på projektet karakteriserer jeg som "husholdningsarbejde", det vil sige mindre opgaver såsom patruljering, at hjælpe andre brugere og oprydning. Jeg regner med at lave nogenlunde det samme som administrator, dvs. brug af værktøjerne mod hærværk, besvarelse af anmodninger på WP:AOA og andre mindre opgaver. Det ville være efterladende hvis jeg ikke nævnte at jeg nok vil have et formindsket aktivitetsniveau i slutningen af april til juni måned pga. eksamener.
  • Spørgsmål Hvad mener du har været dit bedste bidrag til Wikipedia, hvorfor?
Et hurtigt kig på mine bidrag afslører at jeg ikke ligefrem har skrevet nogen artikel-mesterværker, og det er svært at pinpointe een bestemt ting jeg laver. Nogle af de ting jeg er mest stolt af er Wikipediajournalen, en ting der er accessorisk for selve encyklopædien men som jeg håber har en positiv effekt på fællesskabet, samt diverse "wikibureaukratiske" ting såsom ændringer til vores politikker og normer så de er mere udførlige. Der var en bruger der beskrev mig som en "der løser mange opgaver i maskinrummet", og selv om det måske er lidt selvflatterende at bringe det op, synes jeg det er en rammende karakterisering, og jeg håber at mange bække små gør en stor å.
Som en sidebemærkning vil jeg gerne nævne FA-vurderingen af Casper & Mandrilaftalen hvor jeg systematisk gennemgik hele artiklen og gav feedback, hvilket artiklens forfatter virkede glad for.
  • Spørgsmål Har du været part i nogen redigeringsrelaterede konflikter eller har andre brugere gjort dig stresset? Hvordan håndterede du det og hvordan vil du håndtere det i fremtiden?
Jeg mindes ikke at have været del af en regulær redigeringskrig på en artikel, delvist fordi mine bidrag til artikel-navnerummet primært er kosmetiske. Der har selvfølgelig været tider hvor at en diskussion har påvirket mig mere end den burde, især hvis den bliver meget lang og uoverskuelig. På det seneste har jeg indset at hvis man føler at man bør være involveret i alt der foregår på wikien så brænder man meget hurtigt ud, så jeg er mere selektiv med hvilke diskussioner jeg deltager i.

-- InsaneHacker 🕊️ (🗨️) 4. apr 2018, 18:06 (CEST)


  • Støtter Det er vi mange, der har ventet på. :-) Vh. SorenRK (diskussion) 4. apr 2018, 18:15 (CEST)
  • Støtter - Helt afgjort. --Pugilist (diskussion) 4. apr 2018, 18:45 (CEST)
  • Støtter - Lyder fint --Økonom (diskussion) 4. apr 2018, 18:49 (CEST)
  • Støtter - mvh Per (PerV) (diskussion) 4. apr 2018, 18:54 (CEST)
  • Støtter Jatak, jeg har undret mig hver gang jeg finder ud af at du ikke er det  :-) -Nico (diskussion) 4. apr 2018, 18:57 (CEST)
  • Støtter ikke - jeg må tilstå, at jeg ikke forstår grundlaget for denne ansøgning. Jeg kan ikke se, at du har været specielt aktiv fx i patruljering og hærværksbekæmpelse (fx kun 257 i 2017) og der er heller ikke andet på listen over dine sidste 1000 bidrag, som gør ansøgningen forståelig for mig, herunder fx AOA. Du har (så vidt, jeg kan se) lavet ret få egentlige bidrag til artikler. Jeg vil gerne følge din virksomhed det næste halve år og se, om der nu skulle være grundlag for at tildele administatorstatus, men ikke nu. Rmir2 (diskussion) 4. apr 2018, 19:16 (CEST)
  • Støtter Endelig, det var da også på tide! Velkommen i adminklubben (som jeg egentlig selv ikke er en del af). --EeveeSylveon 4. apr 2018, 19:28 (CEST)
  • Støtter - Jeg tror det vil gavne dansk wikipedia med dig som adm. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 4. apr 2018, 19:41 (CEST)
  • Støtter Jeg tror du vil gøre det godt. Christian Giersing [ disk // bidrag // e-mail ] 4. apr 2018, 19:58 (CEST)
  • Støtter Enig med Rmir, men vi har brug for administratorer. Se også kommentar nedenfor. •   Rodejong   ✉️ 👀 → 4. apr 2018, 20:00 (CEST)
     Kommentar InsaneHacker har ofte været et godt eksempel hvordan man skal opføre sig som administratorer, Jeg kan gætte på at InsaneHacker mest vil bruge sine værktøjer for at kunne arbejde på sider der er låst (skabeloner, tekniske sager, o.s.v.) og det er helt i orden med mig. Jeg værdsætter mest hans kundskab om politikker og normer, og tekniske indsigt, men normalt skal en administrator kunne begive sig på alle områder. Og der må jeg være enig med Rmir i, at vi ikke har set så meget af InsaneHacker på andre områder. Jeg håber at InsaneHacker vil deltage lidt mere i Wikipedia:Oprydning, især når det handler om sletteskabeloner, og i hærværkbekæmpelsen, ved at blokere IP-ere der laver hærværk. •   Rodejong   ✉️ 👀 → 4. apr 2018, 19:59 (CEST)
  • Støtter - Ja tak. Brug tiden på det du har lyst til. Adminstratorrollen medfører ikke nye arbejdsområder/ansvar, hvis man ikke har lyst, men rettighederne vil være nyttige for dit arbejde. Med venlig hilsen Savfisk (diskussion) 4. apr 2018, 20:05 (CEST)
  • Støtter - Jeg er meget enig hvad Savfisk og Villy skriver. Du finder nok din egen måde at forvalte rollen på. --Steen Th (diskussion) 4. apr 2018, 20:25 (CEST)
  • Støtter -Selv om du ikke blander dig så meget i de felter, som er mest bøvlede for administratorerne, har jeg kun set god dømmekraft, når du deltager i diskussioner. Og dit "husholdningsarbejde" udfører du til perfektion. Så velkommen i kredsen.--Ramloser (diskussion) 4. apr 2018, 20:44 (CEST)
  • Støtter - Ja, jeg har jo selv opfordret til, at du burde ansøge om administratorstatus. Vi er godt nok ikke altid enige, men du respekterer, at andre har lov at have andre holdninger, og at du ikke altid kan få din vilje. Det er en evne, der godt måtte være mere udbredt. Derudover bemærker jeg, at du har virkelig har fået liv i Wikipediajournalen, efter at flere forsøg på genoplivning ellers var mislykket. Til gengæld burde du måske nok bruge noget mere tid på dagligt artikelarbejde. Det giver nemlig en større forståelse for de udfordringer, som både begyndere og erfarne brugere har, og dermed et bedre grundlag for kommunikationen med dem. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. apr 2018, 21:02 (CEST)
  • Støtter - Helt oplagt. --Cgt (diskussion) 4. apr 2018, 21:04 (CEST)
  • Støtter - Har selv opfordret dig til at stille op, så vil være helt tryg ved at du får den status, da jeg er sikker på du har forståelse for hvordan da.wiki fungerer. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. apr 2018, 21:09 (CEST)
  • Støtter - Jørgen (diskussion) 4. apr 2018, 23:00 (CEST)
  • Støtter - Jeg har generelt et godt indtryk af dig, og din 'programerklæring' er fin for mig. —Arne (Amjaabc) (diskussion) 4. apr 2018, 23:37 (CEST)
  • Støtter - Kan ikke se at noget dårlig skulle komme ud af at du fik de ekstra værktøjer. Du virker som en der har kan have brug for det, samt vil bruge det på en fornuftig måde. Fuld tillid herfra. --SimmeD (diskussion, bidrag) 5. apr 2018, 01:06 (CEST)
  • Støtter - Det burde du sagtens kunne finde ud af. :) --Palnatoke (diskussion) 5. apr 2018, 07:21 (CEST)
  • Støtter - selv om jeg ikke er sikker på at det er nødvendigt, ovenstående taget i betragtning ;-) Jeg har intet at udsætte på dit arbejde, hverken på "facaden" eller i "maskinrummet", og jeg oplever dig som den rolige stemme i diskussioner, som vi så ofte efterhånden har brug for flere af. Jeg kan kun se positivt på et adminflag til dig. --Medic (Lindblad) (diskussion) 5. apr 2018, 10:51 (CEST)
  • Støtter - Tillykke med den flotte opbakning. --Kjeldjoh (diskussion) 5. apr 2018, 12:31 (CEST)
  • Støtter jeg synes ikke jeg behøver at gentage hvad der allerede er skrevet, så tillykke InsaneHacker -- Zoizit (diskussion) 7. apr 2018, 12:49 (CEST)
  • Støtter - mener også du kan klare denne rolle. --Glenn (diskussion) 7. apr 2018, 13:35 (CEST)
  • Støtter - Du udfører et godt stykke arbejde på Wikipedia, bevarer roen i diskussioner og har taget gode initiativer til at få opdateret flere af normerne og politikerne. Jeg er helt tryg ved at lade dig blive administrator :) Mvh. Asger (diskussion • bidrag • e-mail) 10. apr 2018, 15:35 (CEST)
Konklusion:
InsaneHacker er nu administrator.
- Sarrus (db) d. 14. apr 2018, 15:24 (CEST)