Prinsesse Isabella

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Prinsesse Isabella
Prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat
Fulde navn Isabella Henrietta Ingrid Margrethe
Far Kronprins Frederik
Mor Kronprinsesse Mary
Født 21. april 2007 (17 år)
Rigshospitalet
Religion Lutheraner
Den danske tronfølge
Arvefølgen efter Frederik 10.:
  1. Kronprins Christian
  2. Prinsesse Isabella
  3. Prins Vincent
  4. Prinsesse Josephine
  5. Prins Joachim
  6. Grev Nikolai
  7. Grev Felix
  8. Grev Henrik
  9. Komtesse Athena
  10. Prinsesse Benedikte
Se også Tronfølgeloven

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella (Isabella Henrietta Ingrid Margrethe, prinsesse til Danmark, komtesse af Monpezat), født 21. april 2007Rigshospitalet, er det andet barn af kronprins Frederik og hans kone, australskfødte kronprinsesse Mary. Derved er hun nummer tre i den danske tronfølge og nr. 324 i den britiske tronfølge.[1] Hun er det fjerde og første kvindelige barnebarn af dronning Margrethe 2.

Hun er den første danske prinsesse, der er født siden dronning Anne-Maries fødsel i 1946.

Fødsel

Prinsesse Isabella blev født på Rigshospitalet i København den 21. april 2007 kl. 16.02 og vejede ved fødslen 3350 gram og målte 50 cm.

Dagen efter fødslen affyredes en 21 skuds kanonsalut fra Batteriet Sixtus og Kronborg for at markere fødslen, og samtidig var det officiel flagdag.[2][3]

Dåben

Den lille prinsesse blev døbt den 1. juli 2007 klokken 11.30 i Fredensborg Slotskirke.

Prinsesse Isabella havde 6 faddere:

Navngivning

  • Isabella, er en form af navnet Elizabeth, som er kronprinsesse Marys andet fornavn, og desuden er Isabella født på den engelske Dronning Elizabeth 2.'s fødselsdag.[4]
  • Henrietta, var navnet på Isabellas mormor, Henrietta "Etta" Clark Donaldson (født Horne).
  • Ingrid, var navnet på Isabellas oldemor, Dronning Ingrid.
  • Margrethe, er navnet på Isabellas farmor, Dronning Margrethe 2.

Uddannelse

I august 2013 begyndte Isabella sin skolegang på Tranegårdskolen i Gentofte Kommune.[5]

Fakta

  • Indtil hun blev navngivet blev hun kaldt for "lillepigen" både af sine forældre og af medierne.
  • Hun er formodentlig navngivet efter dronning Isabella af Danmark kaldet Elisabeth (tidl. spansk prinsesse), som var gift med kong Christian II. Kronprinsesse Mary nævnte over for den australske avis The Mercury at hun havde fundet navnet på kronprins Frederiks stamtavle.
  • Isabella bliver ikke kaldt andet end 'Bella' i daglig tale.

Komtesse af Monpezat

Det blev den 30. april 2008 offentliggjort fra Kongehuset at "... Hendes Majestæt Dronningen har besluttet, at Hans Kongelige Højhed Kronprinsen samt Hans Kongelige Højhed Prins Joachim tillægges titel af greve af Monpezat. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary samt Hendes Kongelige Højhed Prins Joachims kommende ægtefælle frk. Marie Cavallier vil som følge heraf føre titlen grevinde af Monpezat.

Titlen føres endvidere af efterkommere født i lovligt ægteskab, i overensstemmelse med de almindelige regler, der gælder herom, hvilket vil sige, at titlen greve af Monpezat videreføres af mandlige descendenter, medens kvindelige descendenter fører titlen komtesse af Monpezat. ..." [6]

Derfor er Prinsessens titel herefter: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabella, komtesse af Monpezat.

Anetavle

Prinsesse Isabella deler i sagens natur anetavle med sine søskende prins Christian, Prins Vincent og Prinsesse Josephine.

Prinsesse Isabellas anetavle i tre generationer
P I II III

Proband:
Prinsesse Isabella

Far:
Kronprins Frederik

Farfar:
Henrik, Prinsgemalen
Farfars far:
André de Laborde de Monpezat
Farfars mor:
Renée de Monpezat f. Doursenot
Farmor:
Margrethe 2.
Farmors far:
Frederik 9.
Farmors mor:
Dronning Ingrid
Mor:
Kronprinsesse Mary
Morfar:
John Donaldson
Morfars far:
Peter Donaldson
Morfars mor:
Mary Elizabeth “May” Dalgleish
Mormor:
Henrietta Clark Horne
Mormors far:
Archibald Horne
Mormors mor:
Elizabeth Gibson Melrose


Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ Home Page
  2. ^ Kanonsalut og gallasnor for prinsessen – dr.dk
  3. ^ Høje brag og flag for ny prinsesse – dr.dk
  4. ^ Prinsessen hedder Isabella – dr.dk (1. juli 2007)
  5. ^ http://kongehuset.dk/Menu/nyheder/hkh-prinsesse-isabellas-skolestart H.K.H. PRINSESSE ISABELLAS SKOLESTART (Hentet d. 26 juli 2013)
  6. ^ www.kongehuset.dk