Bruger:Dannebrog Spy/Gader i Indre By

Gammelvagt, en gade ved Nyboder. Her lå i sin tid en vagtbygning.

Denne side rummer oversigter over gader, pladser, broer, passager mv. i Indre By i København. Der er både medtaget alle nuværende officielle gadenavne, et antal halv- og uofficielle navne på pladser mv. samt en række forsvundne gadenavne.

Afgrænsning og begreber

Passagen Klostergården mellem Amagertorv og Læderstræde. Her lå tidligere et jomfrukloster.

Oversigterne er afgrænset til området dækket af postnumrene 1050-1371, 1450-1473 København K. Københavns Kommune benytter siden 2007 en lidt anden inddeling for den administrative bydel Indre By, der blandt andet omfatter området indtil Søerne. Her er imidlertid benyttet postdistriktet som afgrænsning, dels fordi det er mere kendt, og dels fordi dets afgrænsning traditionelt har været væsentlig mere stabil. Dette betyder imidlertid også, at der undladt ting som Rådhuspladsen, der har postnummer 1550 København V, dvs. Vesterbro, og kvarteret Kartoffelrækkerne, der hører til 2100 København Ø, dvs. Østerbro.

Gader på Christianshavn, Holmen og Refshaleøen (postnumrene 1400-1449 København K) er ikke medtaget, selvom de i øvrigt hører til både den administrative bydel Indre By og postdistriktet København K. Da de imidlertid er klart adskilt fra resten af Inderhavnen, behandles de i en særskilt oversigt. Til gengæld er gaderne på Slotsholmen (postnumrene 1212-1221 København K) med i denne oversigt.

Kolonnen Postnr. dækker over de enkelte gaders postnumre. I postdistrikterne København K, København V og Frederiksberg C har stort set alle gader og pladser hvert deres postnummer, til trods for at de hører til samme postdistrikt, i denne oversigt altså København K. Også Børsen, Christiansborg Slot og søfortet Trekroner har postnumre. Broer har typisk samme postnumre, som de gader de støder op til. Det samme gælder for gader og pladser, der er kommet til efter indførelsen af postnumre i 1967, mens steder der er blevet omdøbt har beholdt deres gamle postnumre. I visse tilfælde krydser en gade grænsen til et andet postdistrikt, hvilket også betyder, at en del af den har et andet postnummer. Disse grænsetilfælde er angivet i kolonnen med bemærkninger. Bemærk i øvrigt at der ikke foreligger postnumre for Bryghusbroen, Marmorbroen og Eidsvoll Plads. Desuden bruges postnumrene for Citygade og Citypassagen ikke længere.

Tidligere navne dækker primært over de tilfælde hvor gader tidligere har haft andre navne, hvilket i givet fald er angivet med kursiv. I en række tilfælde har gader desuden stavemåder, men det er der for overskuelighedens skyld set bort fra. Historie dækker over væsentlige ændringer, f.eks. omlægninger af gader.

De halv- og uofficielle navne dækker hovedsageligt pladser med folkelige navne, der i enkelte tilfælde også er skiltede, men som formelt er dele af omkringliggende gader. Desuden er medtaget Strøget og Strædet, der dækker over flere gader i forlængelse af hinanden.

De forsvundne gader og stræder mistede typisk livet efter bybrandene i 1728 og 1795 og ved saneringer i 1900-tallet, og kun Helsingørsgade og Porthusgade eksisterede længe nok til at få postnumre i 1967. Nogle af de forsvundne gader og stræder lå omtrent, hvor forskellige gader og pladser ligger i dag, mens andre er forsvundet under bebyggelse. Billederne viser hvordan stederne ser ud nu, men i sagens natur er der kun tale om omtrentlige gengivelser. Det skal i øvrigt bemærkes, at listen ikke er komplet, da oplysningerne om gadenettet før 1600-tallet generelt er usikre.

Endelig skal nævnes kolonnen Commons, hvor links henviser til kategorier med flere billeder af de enkelte gader, pladser og broer på Wikimedia Commons.

Historie

Valkendorfsgade der indtil 1881 hed Store Helliggejst Stræde, fordi den førte til Helliggejst Kirke, nu Helligåndskirken.

Eidsvoll Plads, det nyeste gadenavn i Indre By. Pladsen fik sit navn i anledning af 200-året for Norge grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.

Der er arkæologiske spor af bebyggelse ved nuværende Gammel Strand fra 700-tallet, men Københavns egentlige historie regnes normalt først fra 1167. Dengang var byen omtrent koncentreret til området afgrænset af nuværende Vester Voldgade, Vestergade, Gammeltorv, Nytorv og Farvergade og har fungeret som fiskeleje, handelsby og overfartssted til det dengang danske Skåne. Den driftige biskop Absalon havde imidlertid fået overdraget byen og etablerede nu en borg på det, der skulle blive til Slotsholmen. Desuden etablerede biskoppen eller en af hans nærmeste efterfølgere en vold fra den daværende kyst omtrent ved nuværende Løngangstræde langs nuværende Vester Voldgade og Nørre Voldgade til udfor Nørregade, hvorfra den skråede op til nuværende Gothersgade ved Reformert Kirke og herefter omtrent langs med Gothersgade og Kongens Nytorv til kysten ved nuværende Vingårdstræde. Desuden etableredes tre byporte, Vesterport udfor Vestergade, Nørreport udfor Nørregade og Østerport udfor Østergade.

I de følgende århundreder øgedes så bebyggelsen indenfor dette område, der nu kaldes for Middelalderbyen, og nye gader kom til, hvoraf mange stadig findes. Udover de nævnte Vestergade, Nørregade og Østergade har gader som Skindergade, Vimmelskaftet, Købmagergade og Pilestræde således formentlig eksisteret allerede omkring 1300. Der var dog ikke meget system over gadenavnene, der for manges vedkommende skiftede med jævne mellemrum helt frem til midten af 1700-tallet. Enkelte har dog overlevet frem til nutiden, til trods for at baggrunden for dem i mange tilfælde for længst har fortabt sig i glemslen. I andre tilfælde har sproget ændret sig, så de gamle navne ikke længere umiddelbart giver mening. Typisk gælder dog at de er opkaldt efter ting og personer i området, f.eks. grundejere, handlende, kirker og klostre.

Med kong Christian 4.s udvidelser af København i begyndelsen og midten af 1600-tallet ændredes billedet. Den gamle Østervold langs nuværende Gothersgade blev sløjfet og erstattet af en ny langs nuværende Øster Voldgade, hvilket gav et nyt stort område at bygge på. Her var kvarterne imidlertid nu planlagte, og Nyboder fik som det første i landet gader med systematisk navngivning, her efter dyr og planter. I resten af området havde generalinspektør Axel Urup omkring 1650 lavet en større plan med gader vinkelret på hinanden og systematisk navngivning. Umiddelbart øst for Kongens Have skulle det være efter kongelige titler og stænder, f.eks. Dronningensgade og Herregade, mens kvarteret ved havnen bla.a. skulle have navne fra hertugdømmerne, f.eks. Slesvigsgade og Stormansgade. I området langs Østervold med den aldrig færdiggjorte Sankt Annæ Rotunda skulle der imens benyttes navne efter metaller og mineraler, f.eks. Svovlgade og Kobbergade. I praksis blev en række af de planlagte gader imidlertid slet ikke bygget eller endte med helt andre navne. De nuværende Sølvgade, Adelgade og Borgergade stammer dog fra Urups planer.

En anden mindre men nok så vigtig udvidelse kom til i form af kvarteret Frederiksholm, der blev anlagt på opfyldt grund syd for Slotsholmen. Området havde været det svage punkt under Stormen på København i 1659, men fra 1668 blev Vestervold forlænget frem til havneløbet. Bag denne blev der så plads til et nyt kvarter med fem korte parallelle gader, og ved samme lejlighed opstod Frederiksholms Kanal mellem kvarteret og Slotsholmen. For enden af kvarteret etableredes desuden den første Langebro i 1690 over til den ligeledes udbyggede Christianshavns Vold.

I Middelalderbyen etableredes i 1600-tallet en række gange midt på langstrakte grunde med små lejehuse som ren spekulation. Mange af dem endte blindt, men nogle stødte dog op til andre gader i begge ender. I 1700-tallet blev store dele af Middelalderbyen raseret af de store bybrande i 1728 og 1795, men de medførte trods planer og kommissioner kun få væsentlige ændringer så som nedlæggelse af nogle gange og anlæggelsen af Frederiksberggade og Kultorvet efter 1728 og Højbro Plads efter 1795. Til gengæld medfødte sidstnævnte brand en bestemmelse om, at hjørneejendomme skulle have afskårede hjørner, så brandvæsenet nemmere kunne komme omkring dem, noget der også kom til at præge mange senere bygninger i brokvarterne. En anden praktisk bestemmelse kom i 1771 om, at husejerne skulle forsyne husene med matrikelnumre, og at hjørneejendomme skulle have opsat gadenavne, så folk der ikke var stedkendte også kunne finde vej. I 1859 afløstes matrikelnumrene af gadenumre med de ulige numre på venstre side af gaden og de lige på højre side set fra rådhuset.

I begyndelsen af 1800-tallet var København efterhånden blevet fyldt til bristepunktet med mennesker. Mere end 100.000 mennesker, mere end tre gange som mange som på Christian 4.'s tid, trængtes bag voldene, fordi der ikke måtte opføres grundmurede bygninger i et kanonskuds afstand fra voldene, dvs. indtil nuværende Jagtvej og Falkoner Alle. I 1852 blev det meste af forbuddet imidlertid ophævet, hvorefter der for alvor kunne sættes gang i byggeriet af Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Efter 1867 faldt så også voldene. Nogle af voldgravene overlevede i parker, men andre steder måtte de vige for at give plads til boliger til byens hastigt voksende befolkning. På den måde opstod således et kvarter mellem Nørre Voldgade og Nørre Søgade, hvor gaderne fik navne efter folk, der havde udmærket sig under Københavns belejring 1658-1660, hvor de volde der nu forsvandt til fordel for bebyggelsen havde spillet en stor rolle. Et andet kvarter etableredes tilsvarende i 1860'erne og 1870'erne på Gammelholm, det tidligere Bremerholm, hvor Orlogsværftet havde holdt til indtil 1859. Her fik flere gader naturligt navne efter søhelte, mens andre opkaldtes efter teaterpersonligheder, idet Det Kongelige Teater ligger ved kvarteret. Endelig gav en omlægning af Grønningen omkring 1905 plads til et nyt lille kvarter, hvor navnene på de nye gader blev hentet fra Bornholm.

I slutningen af 1800-tallet var det gamle København, der nu kaldes for Indre By, reelt fuldt udbygget. I området umiddelbart syd for Gothersgade og vest for Holmens Kanal skete der dog flere saneringer og gadegennembrud i de følgende årtier med det resultat, at forskellige små gader og gange forsvandt, mens enkelte nye større gader kom til. I 1870'erne bortsaneredes den berygtede Peder Madsens Gang således til fordel for Ny Østergade, i 1907-1910 forsvandt et tætbebygget område med bla.a. Wismars Gang til fordel for nyt kvarter med Christian IX's Gade, og i 1932 gjaldt det anlæggelsen af Bremerholm, hvor et gennembrud til Kristen Bernikows Gade kostede den lille Integade livet. Sammenlagt betød det, at af 1600-tallets mange gange har kun Pistolstræde overlevet frem til i dag, og selv den var endda tæt på at blive bortsaneret i 1960'erne.

I løbet af 1800-tallet omdøbte man desuden flere gader. I Middelalderbyen handlede det om at slippe af med forskellige uønskede navne, så som Skidenstræde der omdøbtes til Krystalgade i 1818, og Tugthusporten der i 1843 blev en del af Lille Helliggejststræde, der selv indgik i Niels Hemmingsens Gade i 1881. I den mere praktiske afdeling fik flere gader i forlængelse af hinanden i Nyboder samme navn i perioden 1860-1880 for at skabe enkelthed og minde søhelte, hvilket sammen med et par gadenedlæggelser betød, at af 34 navne fra før overlevede kun de 12.

1900-tallets voksende trafik bragte nye udfordringer med sig, som navnlig Middelalderbyens mange smalle gader ikke var dimensionerede til. Det løste man i første omgang ved at ensrette et stort antal gader og siden ved at omdanne en række gader til gågader. Til at begynde med blev de fem gader, der udgør Strøget, gågade i 1962, og man talte da simpelthen om Gågaden. Det navn holdt dog kun nogle år, for konceptet slog an, og en række andre gader blev i de følgende årtier også gågader, så der nu er et helt netværk af dem.

I nutiden er der generelt ikke behov for nye gader eller gadenavne i Indre By. Det sker dog alligevel af og til, at man finder eller skaber en plads, når en kendt afdød person skal hædres. Det nyeste navn, Eidsvoll Plads falder dog lidt udenfor rammen, idet den fik sit navn i 2014 i anledning af 200-året for Norges grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.

Gadenettet i dag

Christians Brygge, en gade på Slotsholmen. Gaden hed tidligere Christiansgade efter Christian 9. I dag er det en tæt trafikeret hovedgade.

Det nuværende gadenet i Indre By er resultatet af over 800 års udvikling. Groft sagt kan det opdeles i Middelalderbyen syd for Gothersgade og de nyere kvarter fra Renæssancen nord for, hvortil så kommer nogle mindre tilstødende kvarterer og øen Slotsholmen.

Middelalderbyen er det område, som i dag er afgrænset af Stormgade, Vester Voldgade, Nørre Voldgade, Gothersgade, Holmens Kanal og Slotsholmskanalen. Nogle af gaderne her eksisterede måske allerede på Absalons tid i slutningen af 1100-tallet, men ellers er de fleste af dem groet frem i takt med behovet i de følgende århundreder. Resultatet er talrige smalle og krogede gader og med gadenavne uden sammenhæng med hverandre. Snævre gyder og gange som man kender dem fra Stockholms Gamla stan ligger det dog småt med, for bortset fra Pistolstræde fra 1600-tallet er de forsvundet ved bybrande i 1700-tallet og saneringer og gadegennembrud i 1900-tallet. De har så til gengæld sørget for nogle af de mere regulerede gadeforløb i området som f.eks. Kristen Bernikows Gade - Bremerholm. Hist og her finder man dog passager gennem baggårde og bygninger fra slutningen af 1800-tallet og frem som f.eks. Jorcks Passage og Kringlegangen. Trafikalt præges Middelalderbyen af gågader og ensrettede gader, der lægger en dæmper på biltrafikken, men som til gengæld giver anledning til mange fodgængere. En undtagelse er dog gadeforløbet med Bremerholm, der leder en del af trafikken udenom Kongens Nytorv.

Området nord for Gothersgade kom til efter Christian 4.'s udvidelser af København i første halvdel af 1600-tallet. Her er gaderne anlagt med større bredde og vinkelrette på hinanden, ligesom systematisk navngivning er blevet tilstræbt her. I det ældste kvarter, Nyboder, valgte man blomster- og dyrenavne, mens man i det nyere Frederiksstaden især har valgt navne med relation til kongehuset. I slutningen af 1800-tallet fik flere gader dog samme navne for at skabe enkelthed, hvilket imidlertid også betød flere brud på navngivningsprincipperne. Kvarteret har været forskånet for bybrande, men til gengæld har saneringer i 1900-tallet også sat deres præg her, især omkring Adelgade og Borgergade, og enkelte gader er forsvundet i tidens løb. Trafikalt er det især Bredgade, Store Kongensgade, Øster Voldgade og Sølvgade, der har betydning som hovedgader her, også selvom især de to første til tider har svært ved at håndtere nutidens megen trafik.

Af de tilstødende kvarterer er Frederiksholm det ældste. Det kom til i 1660'erne, da man inddæmmede området mellem Frederiksholms Kanal, Stormgade og Vester Voldgade. Der er kun få gader her, men efter voldenes fald voksede kvarteret dog frem til nuværende H.C. Andersens Boulevard. Et stykke derfra i området mellem Nyhavn, Holmens Kanal og Inderhavnen finder man kvarteret Gammelholm, det tidligere Bremerholm hvor Orlogsværftet holdt til indtil 1859. Her sigter gaderne primært mod Kongens Nytorv, om end ikke alle når hen til torvet. Gaderne har navne dels efter søhelte og dels efter teaterpersonligheder, idet Det Kongelige Teater ligger ved kvarteret. Yderligere et tilstødende kvarter finder man mellem Søgaderne, Gyldenløvesgade, Voldgaderne og Sølvgade, der kom til i 1870'erne. Her ligger gaderne enten parallelt med de faldne volde eller vinkelret på disse gader. Flere navne er hentet fra Københavns belejring 1658-1660, mens andre hentyder til institutioner i området som Botanisk Have og Kommunehospitalet. Kvarteret gennemskæres af flere hovedgader, der reelt deler det op i flere mindre dele. Endelig må nævnes det lille kvarter mellem Store Kongensgade og Grønningen, hvor fire gader har navne fra Bornholm.

Slotsholmen kan nok bedst betegnes som sammenpresning af mest muligt på mindst mulig plads. Udover Christiansborg, Det Kongelige Bibliotek, flere ministerier og museer er den omkranset af hovedgader på tre af fire sider og er således et vigtigt led i trafikken i Indre By. Dertil kommer så forskellige pladser og mindre gader. Nok så bemærkelsesværdigt er dog, at den forholdsvis lille ø er forbundet med omverdenen med hele ni broer, heraf otte til Sjælland, mens den sidste, Knippelsbro, er et vigtigt led i trafikken til Christianshavn og Amager.

Officielle

Billede	Navn	Postnr.	Opkaldt efter / Baggrund for navnet	Tidligere navne og historie	Bemærkninger	Commons
	Adelgade	1304	Standen adel.	Ved Klerkegade drejede gaden indtil 1869 og gik på skrå til omtrent ved krydset mellem nuværende Kronprinsessegade og Suensonsgade. Den nuværende gade Gammel Vagt er en del af det gamle gadeforløb.		Commons
	Admiralgade	1066	I 1565-1596 lå admiralgården på hjørnet af Admiralgade og Dybensgade. Her boede chefen for orlogsflåden og skibsværftet på Bremerholm.	I 1877 udvidedes gadenavnet til også at omfatte den tidligere Hvælvingen på vestsiden af Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj, og i 1894 opslugtes desuden Sankt Jørgens Gade mellem Lille Kongensgade og Østergade. De to dele indgår imidlertid nu i Nikolaj Plads.		Commons
	Ahlefeldtsgade	1359	General Claus Ahlefeldt (1614-1674) der udmærkede sig under Københavns belejring 1658-1660. Hvor Zahles Skole ligger nu, lå tidligere Ahlefeldts Bastion, der var opkaldt efter ham.	Delen vest for Nansensgade omdøbtes til Charlotte Ammundsens Plads 12. marts 2009.
	Amagertorv	1160	Bønder fra Amager solgte varer her fra i hvert fald 1600-tallet og frem til 1868.	Omkring 1400 kaldtes torvet for Fisketorvet I middelalderen kaldtes Vimmelskaftet og en del af Amagertorv desuden for Tyskemannegade efter de mange tyske handelsfolk i byen på den tid. Navnet forsvandt i begyndelsen af 1500-tallet. I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet benyttedes Stenboderne for samme steder.	Gågade. Del af Strøget.	Commons
	Amaliegade	1256	Navngivet sammen med Amalienborg, Amalienborg, der er opkaldt efter det i 1689 nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg, der var opkaldt efter Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3.			Commons
	Amalienborg Slotsplads	1257	Pladsen ligger mellem de fire palæer, der udgør kongeslottet Amalienborg, der er opkaldt efter det i 1689 nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg, der var opkaldt efter Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3.	Pladsen hed Amalienborg Plads indtil 2003.		Commons
	Antonigade	1106	Et antonitterkloster i Præstø ejede to parceller i området indtil 1531. Gadens navn før 1901, Antonistræde, kendes dog først fra slutningen af 1500-tallet.	I 1400-tallet kendes gaden som Paulsgade og Lille Pilestræde.
	Asylgade	1064	I nr. 11 lå fra 1835 til 1905 et asyl for børn af udearbejdende mødre.	Omdøbt fra Nellikestræde i 1859 for at undgå forveksling med en gade af samme navn i Nyboder. Denne blev dog i 1869 en del af Fredericiagade.
	August Bournonvilles Passage	1055	Dansedirektør og balletmester på Det Kongelige Teater August Bournonville (1805-1877) der blandt andet skabte balletterne Napoli og Et Folkesagn. Gaden ligger ved og under Det Kongelige Teater.	Indtil 28. maj 2005 var gaden en del af Tordenskjoldsgade.	Gade mellem Tordenskjoldsgade og Kongens Nytorv under Det Kongelige Teaters bygning Stærekassen.	Commons
	Badstuestræde	1209	På hjørnet af Kompagnistræde lå der en badstue indtil 1509.	Indtil 1600-tallet også kendt som Strandbadstuestræde efter badstuen, der lå ved den daværende strand.
	Bartholinsgade	1356	Slægten Bartholin, heriblandt lægerne Caspar Bartholin (1585-1629) der blev verdensberømt for en anatomisk lærebog, Caspar Thomassøn Bartholin (1655-1738) der opdagede de bartholinske kirtler og Thomas Bartholin (1616-1680) der opdagede lymfekarrene. Gaden ligger ved Kommunehospitalet.
	Bertel Thorvaldsens Plads	1213	Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Pladsen ligger ved indgangen til Thorvaldsens Museum, hvor mange af hans værker er udstillede.	Den sydøstlige side langs Christiansborg Ridebane var tidligere den nu nedlagte Porthusgade, som pladsen har arvet sit postnummer fra.		Commons
	Bispetorvet	1167	Københavns bispegård ligger på hjørnet af Nørregade og Studiestræde ved torvet og Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke ligger overfor på Nørregade.	Pladsen opstod efter Københavns bombardement i 1807 men fik først sit navn i 1943, da en monument til minde om reformationen i 1536 opsattes på pladsen. I 1800-tallet kaldtes pladsen til tider for Frue Plads efter domkirken.		Commons
	Boldhusgade	1062	Gaden var fra 1597 og nogle år frem indførsel til hoffets bygning for boldspil og andre ridderlige idrætter.	Indtil midten af 1600-tallet kaldtes gaden for Adelstrede. I 1676 kendes den som Gammel Boldhuusgade.		Commons
	Borgergade	1300	Standen borger.			Commons
	Bornholmsgade	1266	Øen Bornholm.
	Bredgade	1260	Navnet kendes fra 1620 som den brede gade, men det vides ikke hvilken anden gade, den var bredere end.	Gaden hed Norgesgade fra omkring 1650 og indtil 1877, et navn der dog aldrig rigtig slog an.		Commons
	Bremerholm	1069	Kvarteret øst for gaden var tidligere øen Bremerholm. Her lå orlogsværftet fra 1690 og frem til 1850'erne. Orlogsværftet var oprettet af kong Hans i 1500-tallet med skibsbyggere fra Bremen, hvorfra navnet derfor kan stamme. Alternativt kan købmænd fra Bremen holdt til her med deres boder.	Gaden hed Ulkegade i 1500-tallet efter fisken ulk men omdøbtes i 1823 til Holmensgade. I 1932 omdøbtes gaden til Bremerholm i forbindelse med et gadegennembrud.		Commons
	Brolæggerstræde	1211	Per Jenssøn Brolægger (1486-1510) ejede to matrikler, der antageligt svarede til gadens nr. 14 i dag.	I slutningen af 1400-tallet kaldtes gaden Benickestræde, muligvis efter Benechinus Suthena, der havde været grundejer her tilbage i 1377.		Commons
	Bryghusbroen		Christian 4. etablerede i 1616-1618 et bryghus på Slotsholmen langs Frederiksholms Kanal. I 1772 flyttedes bryghuset, nu kaldet Kongens Bryghus, til den modsatte side af kanalen ved Bryghusgade, hvor det lå indtil det brændte i 1960.	Broen blev bygget i 1883 men fik først sit navn i 1963. Kaldes også Bryghus Bro.	Bro for Christians Brygge mellem Sjælland og Slotsholmen.	Commons
	Bryghusgade	1473	Christian 4. etablerede i 1616-1618 et bryghus på Slotsholmen langs Frederiksholms Kanal. I 1772 flyttedes bryghuset, nu kaldet Kongens Bryghus, til den modsatte side af kanalen ved Bryghusgade, hvor det lå indtil det brændte i 1960.		Inddraget i byggepladsen Bryghusprojektet frem til 2017. Uvist om gadenavn vil komme i brug bagefter.
	Børsbroen	1215	Christian 4.'s børsbygning der ligger ved sydenden af broen.	Broen opførtes i 1933 og erstattede delvist en jernbane- og fodgængerbro mellem Havnegade og den nu nedlagte Christiansgade.	Bro mellem Havnegade på Sjælland og Børsgade på Slotsholmen.	Commons
	Børsen	1217	Bygningen opførtes af Christian 4. som børsbygning 1619-1623 og fungerede som varebørs til op i 1800-tallet. Efterfølgende og frem til 1974 husede den Københavns Fondsbørs.			Commons
	Børsgade	1215	Christian 4's børsbygning der ligger langs sydsiden af gaden.	Indtil omkring 1860 kaldtes gaden Nybørs efter husrækken langs gaden.		Commons
	Børskaj	1221	Kajen ligger nær Christian 4.'s børsbygning.		Kaj ved Børsgade.
	Charlotte Ammundsens Plads	1359	Charlotte Ammundsen (1947-2003), miljøborgmester i Københavns Kommune 1981-1998.	Indtil 12. marts 2009 en del af Ahlefeldtsgade.
	Christian IV's Bro	1219	Christian 4. (1577-1648), konge af Danmark og Norge 1588-1648, der opførte mange kendte bygninger og kvarterer i København, bla.a. de nærliggende Børsen, Holmens Kirke og Christianshavn.		Bro mellem Niels Juels Gade på Sjælland og Christians Brygge på Slotsholmen navngivet i 1963.	Commons
	Christian IX's Gade	1111	Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906. Gaden anlagdes i årene umiddelbart efter hans død.			Commons
	Christians Brygge	1219	Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.	Gaden fik navnet Christiansgade i 1869. I 1954 ændredes det til Christians Brygge for at undgå forveksling med Kristianiagade på Østerbro, og fordi der var planer om omlægning af gaden langs havnen. Omlægningen gennemførtes i 1962, men dele af det gamle gadeforløb mellem Det Kongelige Bibliotek og Børsen kan stadig genfindes.	Ulige numre samt nr. 2-22 er 1219 København K. Lige numre 24-30 er 1559 København V.	Commons
	Christiansborg	1218	Christian 6. (1699-1746), konge af Danmark og Norge 1730-1746, der opførte det første Christiansborg.	Det første Christiansborg opførtes 1733-1745 til erstatning for Københavns Slot men brændte i 1794. Det andet opførtes nogle år senere men brændte ligeledes i 1884. Det tredje og nuværende opførtes 1907-1928.	Slot og hjemsted for Folketinget, Statsministeriet og Højesteret.	Commons
	Christiansborg Ridebane	1218	Ridebanen ligger bag Christiansborg. Den stammer fra det første Christiansborg, der opførtes 1733-1745.			Commons
	Christiansborg Slotsplads	1218	Pladsen ligger foran Christiansborg.			Commons
	Churchillparken	1263	Den britiske premierminister Winston Churchill (1874-1965). Parken og gaden ligger ved den engelske Sankt Albans Kirke.		Både parken og gaden hedder Churchillparken.
	Citygade	1108	City er et andet ord for centrum eller bymidte. Gaden var tiltænkt en vis betydning i Københavns centrale bydel, Indre By.	Kort stump ved Pilestræde. Gaden blev oprindelig anlagt omkring 1898 fra Pilestræde til Kristen Bernikows Gade og skulle have fortsat videre til Hovedvagtsgade. Da forlængelsen imidlertid ikke kunne gennemføres, blev planerne opgivet et par år senere, og det meste af Citygade inddraget som baggård. I 2006 anlagdes indkøbscentret Galleri K i den tidligere gade, idet det korte stykke gade ud mod Pilestræde dog bevaredes.		Commons
	Citypassagen	1109	City er et andet ord for centrum eller bymidte. Citygade, som den oprindelig var en del af, var tiltænkt en vis betydning i Københavns centrale bydel, Indre By.	Kort stump ved Kristen Bernikows Gade. Oprindelig anlagt omkring 1898 som en del af den planlagte forlængelse af Citygade til Hovedvagtsgade, der imidlertid aldrig gennemførtes. På kort opsat i Bernikowgården kaldes gaden for Citytorv.
	Cort Adelers Gade	1053	Admiral Cort Adeler (1622-1675), der nød international anseelse efter at have været i veneziansk tjeneste, hvor han personligt dræbte en tyrkisk flådechef.
	Delfingade	1325	Dyret delfin.
	Dronning Louises Bro	1360	Louise af Hessen-Kassel (1817-1898), dronning til Christian 9. Broen opførtes 1885-1887, mens hun var dronning.		Bro mellem Nørrebrogade på Nørrebro og Søtorvet i Indre By.	Commons
	Dronningens Tværgade	1302	Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3. Dronningen havde en lysthave ved Bredgade. Ordet Tværgade sigter til at den i 1700-tallet var den var den eneste gennemgående gade på tværs i området.	Fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet kaldtes gaden for Dronningensgade. Navneændringen kan være sket for at undgå forveksling med gaden af samme navn på Christianshavn.
	Dybensgade	1071	Et farvand adskilte her Sjælland fra øen Bremerholm indtil kort efter afslutningen på Grevens fejde i 1536.	I anden halvdel af 1600-tallet kaldtes gaden også for Delfinstræde. I 1689 kaldtes den for Nellikestræde.
	Dyrkøb	1166	En vinhandlergård kendes på stedet fra 1622. Navnet er antageligt en ironisk hentydning til at kunderne syntes, at vinen var for dyr.			Commons
	Eidsvoll Plads		Navngivet 17. maj 2014 i anledning af 200 års jubilæet for Norges grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.			Commons
	Elsdyrsgade	1324	Dyret elg, også kaldet elsdyr.	Navnet er genbrug fra 1600-tallet, hvor det benyttedes om den østligste del af nuværende Gernersgade.
	Esplanaden	1263	Fæstningsterrænet Esplanaden lå her mellem Kastellets voldgrav og byen. Esplanade er et fransk ord, der betyder et fladt ubebygget terræn mellem et kastel og en by.	Gaden hed Toldbodvej indtil 1953.		Commons
	Farvergade	1463	Fra 1560 og nogle årtier frem lå der et farveri, hvor Vartov senere anlagdes.	Indtil 1884 var Kompagnistræde mellem Hestemøllestræde og Rådhusstræde en del af Farvergade.	Del af Strædet.
	Fiolstræde	1171	Antageligt blomsten viol. I 1500-tallet var området stadig åbent og grønt.	I 1757 kaldtes delen mellem Skindergade og Krystalgade for Lille Fiolstræde og delen mellem Krystalgade og Nørre Voldgade for Store Fiolstræde.	Gågade.	Commons
	Fortunstræde	1065	Gæstgivergården Fortunen, der var opkaldt efter den romerske gudinde Fortuna, lå på hjørnet af Ved Stranden, indtil den blev afløst af et hotel i 1750.
	Fredensbro	1307	Dæmningen ligger i forlængelse af Fredensgade, der fik sit navn i 1877, og som dengang lå i fredeligt område.		Dæmning (tidligere bro) mellem Fredensgade på Nørrebro og Sølvgade i Indre By.	Commons
	Fredericiagade	1310	Byen Fredericia, der deltog i de Slesvigske krige 1848-1850 og 1864.	Gaden hed Nellikegade mellem Rigensgade og Kronprinsessegade, Kokkegade mellem Kronprinsessegade og Adelgade, Bjørnegade mellem Adelgade og Borgergade, Kaninlængen mellem Borgergade og Store Kongensgade og Akademigade mellem Store Kongensgade og Amaliegade indtil 1869. Akademigade kaldtes også for Blancogade i slutningen af 1700-tallet og frem.
	Frederiksberggade	1459	Gaden førte til området ved den i 1858 nedrevne Vesterport, hvorfra vejen til Frederiksberg gik.		Gågade. Del af Strøget.	Commons
	Frederiksborggade	1360	Gaden var en del af landevejen til Hillerød, hvor Frederiksborg Slot ligger.	Delen udenfor voldene kaldtes en overgang Nørreports Allé, efter at den beplantedes med træer i 1780'erne.	Gågade mellem Nørre Voldgade og Kultorvet.	Commons
	Frederiksgade	1265	Frederik 5. (1723-1766), konge af Danmark og Norge 1746-1766.			Commons
	Frederiksholms Kanal	1220	Frederik 3. (1609-1670), konge af Danmark og Norge 1648-1670, herunder Københavns belejring, hvor en del af Stormen på København i 1659 fandt sted i dette område.	Indtil 1700 kaldtes gaden på Sjællandssiden for Slotsstrandens Gade.	Navnet dækker både kanalen og de to gader på hver side af kanalen.
	Frue Plads	1168	Pladsen ligger ved Københavns Domkirke, Vor Frue Kirke.	I 1800-tallet brugtes navnet til tider også om nuværende Bispetorvet.		Commons
	Gammel Mønt	1117	Gaden er anlagt på grundene fra det tidligere Sankt Clara Kloster, der antagelig kort efter reformationen blev indrettet til møntmesterværksted og fungerede som sådan til 1563 og igen fra 1583 til 1610, hvor værkstedet antageligt flyttedes til hjørnet af Pilestræde. I 1623 erstattedes det af et nyt værksted, en ny mønt, ved Københavns Slot.			Commons
	Gammel Strand	1202	Strand i betydningen kyst der lå her.	Før gaden fik sit nuværende navn i 1716 kendtes den under forskellige navne så som Strandgaden, Ved Stranden, Ved Canalen, Riveren og Revieren.		Commons
	Gammeltoftsgade	1355	Christian Gammeltoft (1818-1873), fra 1860 borgmester for Københavns Magistrats 2. afdeling der omfattede finanser og hospitaler. Han var bla.a. involveret i færdigbygningen af Kommunehospitalet, som gaden ligger ved.
	Gammeltorv	1457	I 1446 kaldes pladsen for det gamle marked i modsætning til det nyere på Amagertorv. Fra 1470'erne kendes pladsen som Gammeltorv. Navnet var således ikke oprindeligt en pendant til Nytorv, idet denne plads først anlagdes fra 1606.			Commons
	Gammelvagt	1312	I 1787 opførtes en vagtbygning midt i gaden.	Gaden hed indtil 1926 Adelgade, da den er en rest af denne, der indtil 1869 drejede ved Klerkegade og gik på skrå til omtrent ved krydset mellem nuværende Kronprinsessegade og Suensonsgade.
	Georg Brandes Plads	1307	Kritiker og litteraturforsker Georg Brandes (1842-1927) der regnes for at være teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud.			Commons
	Gernersgade	1319	Skibskonstruktøren og opfinderen Henrik Gerner (1741-1787), der bla.a. opfandt hestetrukne muddermaskiner til havnen for at befri arbejderne for det hårde arbejde med at fjerne mudder.	Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Meriansgade og delen mellem Kronprinsessegade og Borgergade hed Kamelgade indtil 1893. Delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Nygade indtil 1859.
	Gothersgade	1123	Den danske kongetitel "de gothers" efter erobringen af Gotland i 1340.	Fra ca. 1650 til ca. 1663 kaldtes gaden af og til for Ny Kongensgade mens Store Kongensgade kaldtes for Gothersgade. Omkring 1663 byttede de to gader navn.		Commons
	Grønnegade	1107	Navnet kendes fra 1377, hvor der endnu var store marker udenfor byen, og hvor gaden har været tilgroet.			Commons
	Grønningen	1270	Gaden ligger langs Kastellets grønne område.	Den nuværende gade etableredes i 1905, hvor den erstattede en gade af samme navn fra 1860'erne. Denne gik fra nuværende Oslo Plads til Esplanaden midt mellem Store Kongensgade og Bredgade.		Commons
	Gråbrødrestræde	1156	Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.	I 1500-tallet brugtes navnet også om nuværende Løvstræde, Skindergade og Klosterstræde.	Gågade.
	Gråbrødretorv	1154	Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.	På pladsen lå i 1650'erne Corfitz Ulfeldts gård, der imidlertid blev nedrevet i 1664, efter at han var blevet dødsdømt in absentia for landsforræderi. På pladsen sattes en skamstøtte over ham, og pladsen selv kaldtes for Ulfeldts Plads. I 1841 omdøbtes pladsen til Gråbrødretorv, og året efter flyttedes skamstøtten til Nationalmuseet. Pladsen kendes i øvrigt som Graabrødre torffue allerede i 1674.		Commons
	Gyldenløvesgade	1369	Christian 4.'s søn og generalløjtnantUlrik Christian Gyldenløve (1630-1658). Gaden ligger ved de tidligere volde, der spillede en stor rolle under Københavns belejring, hvor Gyldenløve blev dræbt.	Hvor gadens dæmning mellem Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø ligger i dag, lå i 1524 en dæmning kaldet Peblingebroen.	Lige numre er 1369 København K. Ulige numre er 1600 København V.
	Gåsegade	1465	Omkring 1550 lå her Gåsebryggergården, der skal have lavet såkaldt gåseøl efter en opskrift fra Goslar, hvor man fik vand fra Gosefloden.	I middelalderen kaldtes gaden for Gråbrøndstræde. Før 1689 kendes den som Vandmøllestræde og en kort overgang Gravbrøndstræde.
	Hammerensgade	1267	Klippemassivet Hammeren med fæstningsruinen Hammershus på det nordlige Bornholm.	Gaden hed Hammershusgade indtil 1920 men omdøbtes for at undgå forveksling med gaden af samme navn på Østerbro.
	Haregade	1320	Dyret hare.
	Hauser Plads	1127	Handelsmanden Conrad Hauser (1743-1824) opførte en del bygninger i området efter Københavns bombardement i 1807.	Conrad Hauser kaldte pladsen Suhms Plads efter historikeren Peter Frederik Suhm, der boede i den tilstødende Pustervig til sin død i 1798, og som i 1817 lagde navn til Suhmsgade.		Commons
	Hausergade	1128	Handelsmanden Conrad Hauser (1743-1824) opførte en del bygninger i området efter Københavns bombardement i 1807.
	Havnegade	1058	Gaden ligger ved Inderhavnen.			Commons
	Heibergsgade	1056	Dramatikeren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) der i 1849-1856 var chef for Det Kongelige Teater, der i 1874 rykkede ind i den nuværende bygning ved gaden.
	Herluf Trolles Gade	1052	Admiral og rigsråd Herluf Trolle (1516-1565) der var øverstkommanderende under Den Nordiske Syvårskrig, og som grundlagde Herlufsholm Kostskole.
	Hestemøllestræde	1464	En hestetrukken mølle lå ved hjørnet af Kompagnistræde i 1500-tallet.	Omkring 1590 gik gaden i en bue fra Mikkel Bryggers Gade forbi møllen og det daværende rådhus til Gammeltorv. Indtil 1723 kaldtes gaden også for Kattesund.
	Hindegade	1303	Dyret hind.	Gaden hed Hoppenslænge indtil 1869.
	Hjertensfrydsgade	1323	Planten hjertensfryd.
	Holbergsgade	1057	Dramatiker og professor Ludvig Holberg (1684-1754) der skrev de første teaterstykker på dansk, og hvis statue står foran Det Kongelige Teater nær ved.			Commons
	Holmens Bro	1060	Broen førte fra Københavns Slot til området Bremerholm, nu Gammelholm, hvor orlogsværftet lå indtil 1859.	Den første bro fra 1583 kaldtes Nybro til forskel fra den ældre Højbro. Det nuværende navn kendes fra 1680.	Bro mellem Holmens Kanal på Sjælland og Christiansborg Slotsplads på Slotsholmen.	Commons
	Holmens Kanal	1060	I 1606 anlagdes en kanal gennem området Bremerholm fra Slotsholmskanalen op til det senere Kongens Nytorv. Kanalen tildækkedes i 1864, og gaden anlagdes delvist ovenpå.	Delen mellem Bremerholm og Ved Stranden hed indtil 1877 Størestræde efter fisken stør. Kanalen kaldtes i 1600-tallet af og til for Holmens Revir, idet revir dengang kunne forstås som kanal eller havnebassin.		Commons
	Hovedvagtsgade	1103	Ved Kongens Nytorv lå den militære hovedvagt fra 1680 til 1873, hvorefter den flyttedes til Kastellet, og gaden anlagdes.			Commons
	Hyskenstræde	1207	En offentlig nødtørftsanstalt kaldet Østre Mag lå på stranden udfor strædet. En sådan indretning kaldtes også for hyskener, af plattysk hyseken, lille hus.	I middelalderen kaldtes gaden for Lasse Wynneristræde.
	Højbro	1200	I 1443 omtales broen som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger. I 1965 fik den tilstødende Vindebrogade navn efter den da for længst forsvundne vindebro.	I 1340'erne skal der have ligget en bro kaldet Blidebro her opkaldt efter kastemaskinerne blider, der var opsat som en del af befæstningen på Slotsholmen.	Bro mellem Højbro på Sjælland og Christiansborg Slotsplads på Slotsholmen kendt fra 1433 men senere udskiftet.	Commons
	Højbro Plads	1200	Pladsen ligger udfor Højbro. Broen omtales i 1443 som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger.	Pladsen etableredes efter Københavns brand 1795 ved at fjerne karreen mellem de hidtidige Højbrostræde og Store Færgestræde.		Commons
	Israels Plads	1361	Landet Israel.	Pladsen fungerede som Grønttorvet frem til 1958, hvorefter dette flyttedes til Valby. Et nyt navn skønnedes ikke umiddelbart nødvendigt, da de tilstødende bygninger har adresser til Linnésgade og Rømersgade. I 1968 omdøbtes pladsen dog til Israels Plads, da en plads i Jerusalem samtidig fik navnet Danmarks Plads.		Commons
	Jens Kofods Gade	1268	Jens Kofod (1628-1691) der var en af hovedmændene i det bornholmske oprør mod svenskerne i 1658, efter at disse have overtaget øen efter Roskildefreden.
	Jorcks Passage	1162	Bygherren Carl Reinholdt Waldemar Jorck (1832-1902) opførte fra 1892 det bygningskompleks, som passagen går igennem.		Passage mellem Skindergade og Vimmelskaftet.	Commons
	Kattesundet	1458	Oprindelsen til navnet er uklar, men antagelig var Kattesundet i middelalderen navnet på et smalt farvand mellem kystlinien ved Løngangsstræde og en mindre holm, hvor Nationalmuseet nu ligger. Navnet kan skyldes, at der var en anlægsplads for en blide. En sådan anlægsplads kaldtes også for kat. Alternativ kan det være ironi over gadens smalle bredde, som selv de ellers vandsky katte ville kunne overkomme.			Commons
	Kejsergade	1155	Navnet kan dække over fattigopsynets leder, der blev kaldt stodderkongen, men der er kun lidt belæg for det. Alternativt kan det skyldes en ejendom ved navn Kejsergården ved Gråbrødretorv.	I 1757 kaldtes gaden for Twer Stræde.	Gågade.
	Kjeld Langes Gade	1367	Oberst Kjeld Lange (ca. 1620-1658) der ledede studenterkopset under Københavns belejring, hvor han faldt.	Gaden hed tidligere H.C. Andersens Gade men omdøbtes efter, at Vestre Boulevard omdøbtes til H.C. Andersens Boulevard i 1955.
	Klareboderne	1115	Gaden førte hen til lejeboder, som købmanden Albert van Goch opførte i 1515 i Møntergade overfor Sankt Clara Kloster.			Commons
	Klerkegade	1308	Klerk i betydningen person tilhørende præstestanden.	Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Lavendelgade og delen mellem Adelgade og Borgergade med Hjortelængen indtil 1869.
	Klostergården	1163	Passagen anlagdes kort efter 1918, da A/S Klostergården købte Det Petersens Jomfroklosters hidtidige bygning og omdannede det til forretningsejendom. Klosteret, her forstået som mild stiftelse eller legatbolig, var indrettet for jomfruer af præste- og købmandsfamilier i 1700-tallet og flyttede efter overtagelsen til Larslejsstræde.		Passage mellem Amagertorv og Læderstræde. Også kaldet Klostergaarden.	Commons
	Klosterstræde	1157	Indtil 1530 lå der et gråbrødrekloster i området.			Commons
	Knabrostræde	1210	Oprindelsen er uklar, men tidligere navne fra 1500-tallet som Knagerøgstræde og Knækrygstræde kan henføre til den stilling folk indtog, når de besøgte den offentlige nødtørftsanstalt Vestre Mag, der lå ved stranden for enden af gaden. Mere sandsynligt er det dog at gaden gik over et knæk et terrænet. Den nuværende form kan skyldes, at Røde Bro anlagdes mellem gaden og Slotsholmen i 1650'erne.	I 1757 kaldtes delen mellem Nybrogade og Brolæggerstræde for Lille Knabrostræde og delen mellem Brolæggerstræde og Vimmelskaftet for Store Knabrostræde.
	Kompagnistræde	1208	Det danske Compagni fik ved sin oprettelse i 1443 et hus i nr. 16. Kompagniet blev senere til Det Kongelige Skydeselskab.	Delen mellem Hestemøllestræde og Rådhusstræde var en del af Farvergade indtil 1884.	Gågade. Del af Strædet.	Commons
	Kongens Nytorv	1050	Christian 5. (1646-1699), konge af Danmark og Norge 1670-1699, der efter sin tronbestigelse fik sat gang i det egentlige anlæg af det nye torv, der var opstået efter omlægningen af Københavns Befæstning i 1640'erne. En rytterstatue af kongen står midt på torvet.	Torvet kendes fra 1647 som det nye torff og i de følgende år ironisk som Hallandsåsen, da området var ufremkommeligt.		Commons
	Kringlegangen	1154	Gangen fik navnet i en konkurrence efter en bagergård, der tidligere lå på stedet. Navnet sigter desuden til passagens bugtede form.		Passage mellem Gråbrødrestræde og Valkendorfsgade åbnet for offentligheden i 1976.	Commons
	Kristen Bernikows Gade	1105	Hofjunker Christian Barnekow (1557-1612) købte i 1607 en gård på hjørnet af Østergade.	Gaden hed Kristenbernikowstræde indtil 1901.		Commons
	Krokodillegade	1326	Dyret krokodille.
	Kronprinsensgade	1114	Kronprins Frederik (1768-1839), den senere kong Frederik 6. af Danmark 1808-1839 og Norge 1808-1814. Gaden anlagdes i 1785, hvor kronprinsen netop havde overtaget styringen af landet.			Commons
	Kronprinsessegade	1306	Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (1767-1852), kronprinsesse og senere dronning til Frederik 6.	Gaden gik ved sin anlæggelse i 1804 kun langs Kongens Have. I 1870'erne anlagdes mellem Klerkegade og Øster Voldgade Ny Kronprinsessegade, der i 1930 blev sat i forbindelse med Kronprinsessegade, som herefter blev det gennemgående navn.		Commons
	Krusemyntegade	1318	Planten krusemynte.			Commons
	Krystalgade	1172	Det faste stof krystal. Navnet valgtes for at tage afstand fra gadens tidligere navn, Skidenstræde.	Omdøbt fra Skidenstræde i 1818 efter ansøgning fra beboerne, der ønskede at slippe af med det gamle negative navn. Det gamle navn skyldtes antageligt, at gaden var anlagt over en spildevandsrende, der blev dækket til i 1500-tallet.		Commons
	Kultorvet	1175	Pladsen anlagdes efter Københavns brand 1728 til handel med trækul og brænde. Disse ankom fra de nordsjællandske skove gennem Nørreport og ad den tilstødende Frederiksborggade.	Før branden var den nordøstlige side en del af Sankt Gertruds Stræde. Den sydvestlige side var en del af Mikkel Vibes Gade, der nedlagdes, da torvet anlagdes.		Commons
	Kvæsthusbroen	1252	Fra 1684 til 1777 lå der en kvæsthus (militært sygehus) for søetaten i den tilstødende Kvæsthusgade. Kvæsthusbroen anlagdes dog først 1848-1850.
	Kvæsthusgade	1251	Fra 1684 til 1777 lå her en kvæsthus (militært sygehus) for søetaten. Bygningen blev senere hovedsæde for DFDS.
	Købmagergade	1150	I begyndelsen af 1400-tallet og indtil kort før reformationen i 1536 boede købmangerne, slagterne, her.	I 1300- og 1400-tallet kaldtes gaden for Bjørnebrogadæ, et navn der kan sigte til en skibsbro eller en bro over voldgraven ved Nørreport. Senere kaldtes gaden for Store Købmagergade mellem Amagertorv og Skindergade og Lille Købmagergade mellem Skindergade og Kultorvet indtil 1871.	Gågade.	Commons
	Laksegade	1063	Fisken laks.	Delen mellem Asylgade og Vingårdsstræde hed indtil 1876 Reverensgade. Navnet kan skyldes gadens krumme forløb, idet reverens kan betyde et dybt buk eller en bøjning for en rangsperson. Alternativt kan det skyldes beliggenheden ved Holmens Kanal, der i 1600-tallet af og til kaldtes for Holmen Revir, idet revir dengang kunne forstås som kanal eller havnebassin.		Commons
	Landemærket	1119	Landemærke betyder grænsen mellem bebygget område og åbent land, hvilket var tilfældet her i slutningen af 1500-tallet.	Delen mellem Købmagergade og Åbenrå kaldtes for Byens Ende i 1511 og Algaden i 1527, men det nuværende navn kom antageligt i brug kort efter. Den nordligste del mellem Åbenrå og Gothersgade hed Slippen indtil 1873. Slippe betyder smal gyde eller smutvej.		Commons
	Landgreven	1301	I 1600- og 1700-tallet lå der en stor have kaldet Landgreven af Hessen. Navnet skyldes antageligt, at det var her rådmand Ivar Poulsen i 1614 fik tilladelse til at holde værtshus, på hvilket han formentligt har benyttet landgrevens portræt som skilt. Navnet blev efterfølgende brug om Borgergade 14, der blev revet ned da kvarteret blev saneret og gaden anlagt i 1941.
	Larsbjørnsstræde	1454	Laurids Bjørnson ejede omkring 1460 matriklerne 16 og 190 i gaden.			Commons
	Larsens Plads	1258	Skibsredder Lars Larsen (1758-1844) der havde et skibsværft i området. Han var desuden byens næststørste redder med 14 skibe i søen, og er derudover kendt for at genindføre offentlige bade i København i 1786-1787.			Commons
	Larslejsstræde	1451	Kendes fra 1571 som Lasse Leegs stræde efter en mand, der i mange år havde en gård i gaden.			Commons
	Lavendelstræde	1462	Antageligt voksede der i 1600-tallet lavendler i haverne op mod Vestervold for enden af gaden. Alternativt kan de have været dyrket i haver op til vejen.			Commons
	Lille Kannikestræde	1170	Før reformationen havde domkapitlets medlemmer, kannikerne, deres boliger i den tilstødende Store Kannikestræde.
	Lille Kirkestræde	1072	Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.	I 1689 kaldtes gaden for Mellem Kirkestræde.
	Lille Kongensgade	1074	Under kong Christian 2. og Frederik 1. anlagdes "kongens de lange boder" på sydsiden af gaden mellem nuværende Kongens Nytorv og Bremerholm som beboelse for søfolk og arbejdere på skibsværftet på Bremerholm.	Gaden hed Kongensgade eller Kongensstræde og i slutningen af 1600-tallet Gammel Kongensgade for at undgå forveksling med den i 1670'erne anlagte Store Kongensgade. Den nuværende form kendes fra 1700.
	Lille Strandstræde	1254	Indtil Østerport flyttedes fra sin gamle placering ved Kongens Nytorv i 1647, var gaden eller den tilstødende Store Strandstræde en del af vejen fra porten til dæmningen Sankt Annæ Bro ved stranden.
	Linnésgade	1361	Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778), der lagde grunden til den moderne gruppering af planter og dyr. Gaden ligger overfor Botanisk Have.			Commons
	Læderstræde	1201	En forvanskning af det tidligere navn Ladbrostræde. I middelalderen lå havnen her, og ladbroen var den vigtigste del.		Gågade. Del af Strædet	Commons
	Løngangstræde	1468	I 1607 etablerede Christian 4. en vold og bro fra Vandkunsten til Slotsholmen. Broen blev senere overdækket og kendt som Løngangen. Bro og løngang forsvandt, da fæstningsanlægget omlagdes i 1660'erne.	I de første år efter anlæggelsen omkring 1670 kaldtes gaden for Stormgade, mens nuværende Stormgade til gengæld kaldtes for Løngangsgade eller Løngangstræde. Den nuværende brug af navnet kendes fra 1689.
	Lønporten	1121	Gaden støder op til Gothersgade, hvor den gamle Østervold lå indtil 1647. Her kendes fra 1563 en skjult port, Lønporten, der lå hvor Københavns Belysningsvæsens bygning senere blev bygget. Resterne af porten dukkede op, da man gravede ud til grunden i begyndelsen af 1900-tallet.
	Løvstræde	1152	Navnet kendes fra 1595 som Løffuestredet, hvilket formentlig sigter til et husmærke med et billede af en løve.	Gaden anlagdes som Ny Gråbrødrestræde efter 1536 på det tidligere Gråbrødreklosters haveområde.
	Magstræde	1204	På stranden udfor gaden lå i 1500-tallet den offentlige nødtørftsanstalt Vestre Mag.			Commons
	Marmorbroen		Broen er belagt med norsk marmor.	Broen anlagdes i 1739 og lå da i aksen mellem det første Christiansborg og en påtænkt ny Vesterport.	Bro mellem Ny Vestergade på Sjælland og Christiansborg Ridebane på Slotsholmen.	Commons
	Mikkel Bryggers Gade	1460	Michel Thomessøn (død kort før 1620) havde fra omkring 1580 en stor bryggergård, omtrent hvor hjørnet af Mikkel Bryggers Gade og Frederiksberggade ligger nu.	I 1520 kaldtes gaden for Pugestræde.		Commons
	Møntergade	1116	Det tidligere Sankt Clara Kloster i området blev antagelig kort efter reformationen indrettet til møntmesterværksted og fungerede som sådan til 1563 og igen fra 1583 til 1610, hvor værkstedet antageligt flyttedes til hjørnet af Gammel Mønt og Pilestræde. I 1623 erstattedes det af et nyt værksted ved Københavns Slot.			Commons
	Naboløs	1206	Navnet skyldes antageligt, at gaden i 1600-tallet kun havde et hus med facade til gaden, mens de øvrige huse havde facader mod de tilstødende gader.	Fra 1604 kaldtes gaden for Vejerhusstræde efter vejerboden ved Gammel Strand.
	Nansensgade	1366	Borgmester Hans Nansen (1598-1667) der var en ledende skikkelse under Københavns belejring 1658-1660, og som efterfølgende støttede indførelsen af enevælden med fordele for København til følge.			Commons
	Niels Hemmingsens Gade	1153	Teologen Niels Hemmingsen (1513-1600) der var en ledende person i den danske kirke i sidste halvdel af 1500-tallet.	Den sydligste del hed tidligere Lille Helliggejststræde efter Helligåndskirken. Delen mellem mellem Gråbrødretorv og Helligåndskirken hed Tugthusporten, et navn der stammede fra da Helligåndskomplekset på Christian 4's tid blev omdannet til Tugt- og Børnehus. Den nordligste del hed Trompetergangen efter trompeter Ambrosius Løffelmann, der havde en ejendom i nr. 32. Gadens navn blev efter 1728 efterhånden til Trompetergade. I 1843 indlemmedes Tugthusporten i Lille Helliggejststræde, og i 1881 sammenlagdes denne med Trompetergade til Niels Hemmingsens Gade.		Commons
	Niels Juels Gade	1059	Admiral Niels Juel (1629-1697) der vandt slaget i Køge Bugt i 1677.
	Nikolaj Plads	1067	Pladsen ligger omkring den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.	En passage mellem Sankt Nikolajs Kirketårn og Lille Kirkestræde kaldtes tidligere Hvælvingen, indtil den i 1877 indgik i Admiralgade, der i 1894 desuden opslugte Sankt Jørgens Gade mellem Lille Kongensgade og Østergade. Begge dele indgår imidlertid nu i Nikolaj Plads. Østsiden af pladsen kendes fra 1651 som Sankt Nikolaj Kirkestræde men i en periode før 1894 kaldes den for Halmstræde. I 1894 fik hele gaden fra Østergade til Holmens Kanal navnet Nikolajgade. I nutiden er delen mellem Østergade og Vingårdsstræde dog indgået i Nikolaj Plads.		Commons
	Nikolajgade	1068	Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.	Gaden mellem Lille Kongensgade og Vingårdsstræde kendes fra 1651 som Sankt Nikolaj Kirkestræde men i en periode før 1894 kaldes den for Halmstræde. Den nuværende gade mellem Vingårdsstræde og Holmens Kanal hed fra 1600-tallet Skvaldergade eller Skvaldergården efter søfolkenes "skvalderbænke" ved havnen. I 1894 fik hele gaden fra Østergade til Holmens Kanal navnet Nikolajgade. I nutiden er delen mellem Østergade og Vingårdsstræde dog indgået i Nikolaj Plads.
	Nina Bangs Plads	1112	Politikeren Nina Bang (1866-1928) der som undervisningsminister 1924-1926 blev Danmarks første kvindelige minister.		Gågade.
	Nordre Toldbod	1259	Stedet udgjorde sammen med Søndre Toldbod fra 1660'erne Københavns hovedtoldsted, idet opdelingen i nordre og søndre dog først forekommer i slutningen af 1700-tallet.			Commons
	Ny Adelgade	1104	Gaden kendes i 1681 som Lille Adelgade men fra 1689 benyttedes det nuværende navn for at skelne gaden fra Adelgade.	Fra omkring 1680 og langt op i 1700-tallet kaldes gaden også for Lille Grønnegade, da den stødte op til Grønnegade.		Commons
	Ny Kongensgade	1472	Navnet kendes fra 1683 som adskillelse fra Lille Kongensgade og Store Kongensgade.	I de første år efter anlæggelsen i 1660'erne kendes gaden som både Slotsgade, Bryghusgade, Prinsensgade og Abbedgade og fra 1673 Kongensgade bag Slottet.	Til nr. 17 og 16 er 1472 København K. Fra nr. 19 og 18 er 1557 København V.	Commons
	Ny Vestergade	1471	Navnet kendes fra 1688 til skelnen fra Vestergade. Gaden var antageligt tænkt som en ny vestlig udfaldsvej fra Københavns Slot.	I en periode i 1700-tallet og indtil 1808 kaldtes gaden for Vigandtsgade efter grundejer Vigant Mickelbecker (1636-1692), der boede hvor Prinsens Palæ nu ligger som en del af Nationalmuseet.		Commons
	Ny Østergade	1101	Gaden er en sidegade til Østergade.	I begyndelsen af 1600-tallet kaldtes et stræde mellem Østergade og Grønnegade her for Peder Madsens Gang efter brygger og kæmner Peder Madsen, der ejede en række lejeboder her. I 1870'erne bortsaneredes disse, og Ny Østergade anlagdes på stedet. Omkring 1910 forlængedes gaden til Christian IX's Gade, idet man inddrog den blinde sidegade Lille Regnegade, der gik fra Store Regnegade og omtrent halvvejs til nuværende Christian IX's Gade.		Commons
	Nybrogade	1203	Kort før eller under Københavns belejring 1658-1660 anlagdes en bro fra Slotsholmen til Knabrostræde. Broen kaldtes for Nybro, Den nye bro og senere Røde Bro. Den nedlagdes i 1726.	I 1750'erne kaldtes gaden for Imod Stranden.
	Nygade	1164	Gaden anlagdes efter en brand i 1685 som en ny gade i et område, hvor de fleste andre gader stammer fra middelalderen.		Gågade. Del af Strøget.	Commons
	Nyhavn	1051	I tiden efter anlæggelsen af kanalen i 1670-1673 omtales den som den nye kanal, men fra 1682 som dend nye hafn og derefter med det nuværende navn.	Den sydlige side kaldtes oprindelig for Slottets side efter Charlottenborg, mens den nordlige side kaldtes for Byens side, fordi den ejedes af byen.	Navnet dækker både kanalen og de to gader på hver side af kanalen.	Commons
	Nyhavnsbroen	1051	Broen krydser Nyhavn.		Bro over Nyhavn mellem Holbergsgade og Toldbodgade anlagt i 1874.	Commons
	Nytorv	1450	Pladsen anlagdes som et nyt torv fra 1606 bag Københavns daværende rådhus, der lå ud mod Gammeltorv.	I tiden efter anlæggelsen var gaden mellem de torve nordøst for rådhuset en del af Vandmøllestræde, nu Rådhusstræde, mens den sydvestlige var en del af Hestemøllestræde, der gik i en bue hertil fra Mikkel Bryggers Gade.		Commons
	Nørre Farimagsgade	1364	Gadens tidligere navn Farimagsvej kendes fra omkring 1790 og kan hentyde til, at vejen var i dårlig stand, så man måtte køre "køre i mag", dvs. køre langsomt. Ordet Nørre hentyder til Nørre Voldgade og Nørreport, der i middelalderen var den nordligste byport.	Vester, Nørre og Øster Farimagsgade hed under et Farimagsvej indtil 1875.		Commons
	Nørre Søgade	1370	Gaden ligger langs med Peblingesøen mellem Vester Søgade og Øster Søgade. Ordet Nørre hentyder til Nørre Voldgade og Nørreport, der i middelalderen var den nordligste byport.			Commons
	Nørre Voldgade	1358	Gaden anlagdes på området fra den tidligere Nørrevold, der fjernede i årene efter 1867. Der har dog antageligt hele tiden ligget en gade bag volden, lige siden den anlagdes i middelalderen.	Stykket mellem Larslejsstræde og Nørreport kaldtes Klokkerhøjen, mens volden stadig stod. På en forhøjning stod stormklokken.		Commons
	Nørregade	1165	Gaden førte til Nørreport, den nordligste af de tre byporte i middelalderen.	Delen mellem Studiestræde og Gammeltorv kaldtes for Saltboderne i 1400-tallet, da handelen med salt, datidens vigtigste konserveringsmiddel, foregik her.		Commons
	Ole Suhrs Gade	1354	Grosserer Ole B. Suhr (1813-1875) der sammen med C.F. Tietgen oprettede Privatbanken, Kryolitselskabet, DFDS m.fl. Ole Suhr havde gennem Kryolitselskabet forbindelse med grosserer Theobald Weber, der udstykkede grundene i området mellem Kommunehospitalet og Webersgade.
	Olfert Fischers Gade	1311	Admiral Olfert Fischer (1747-1829) der var øverstkommanderende under slaget på Reden i 1801. Gaden ligger i Nyboder, boligområdet for flådens folk.	Delen mellem Rigensgade og Adelgade hed Balsamgade, delen mellem Adelgade og Borgergade hed Ulvegade, og delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Bryggerlængen indtil 1897.
	Palægade	1261	Gaden anlagdes i 1870'erne over forlystelsesstedet Palæhaven, der stødte op til og var opkaldt efter Thotts Palæs have. Palæet opførtes af Niels Juel i 1683-1686 og huser nu den franske ambassade.			Commons
	Peder Hvitfeldts Stræde	1173	Indtil anlæggelsen af Kultorvet efter Københavns brand 1728 fortsatte gaden langs torvets nuværende vestside. Her havde adelsmanden Peder Hvitfeldt (død 1584) en ejendom.			Commons
	Peder Skrams Gade	1054	Admiral Peder Skram (ca. 1500-1581) der besejrede Lübecks flåde under Grevens fejde i 1534-1535.
	Pilestræde	1112	Pilegården lå i kvarteret i middelalderen. Her var der pilekrat, hvor byens kurvemagere hentede deres materiale.	Delen mellem Møntergade og Landemærket hed indtil 1881 Springgade. I middelalderen lå byens avlsgård her, hvor tyre og hingste var parate til at bespringe kvier og hopper.		Commons
	Pistolstræde	1102	Passagens form minder om en pistol.	Passagen kendes som Slippen i 1668 og Peder Madsens Gang i 1717 ligesom den tilstødende passage af same navn, der erstattedes af Ny Østergade i 1870'erne. Det nuværende navn kendes fra 1757.	Passage mellem Grønnegade, Ny Østergade og Østergade.	Commons
	Poul Ankers Gade	1271	Præst i Hasle Poul Anker (1630-1692) der deltog i den bornholmske opstand mod svenskerne i 1658, efter at disse havde overtaget øen efter Roskildefreden.
	Prins Jørgens Gård	1218	Prins Jørgen (1653-1708), fra 1683 Georg da han blev gift med prinsesse, senere dronning Anne af Storbritannien. Hvor pladsen ligger i dag, opførtes i 1670 en staldbygning for prinsen.
	Prinsens Bro	1214	Den tilstødende Ny Kongensgade kaldtes fra 1690'erne til 1720'erne ofte for Prinsensgade.		Bro mellem Ny Kongensgade på Sjælland og Tøjhusgade på Slotsholmen opført i 1682. Broen kaldes også for Tøjhusbroen.	Commons
	Proviantpassagen	1218	Passagen ligger ved Proviantgården, der opførtes i 1603-1607 som forrådsmagasin for orlogsflåden.		Passage mellem Christians Brygge og Rigsdagsgården.
	Pustervig	1126	Oprindelsen til navnet er uklart. Den kan dække over den pommerske bugt Postervick, nu Putziger Wiek, der er kendt for en kaperaktion i 1572. Alternativt kan der havde boet en smed, også kaldet en puster efter blæsebælgen.			Commons
	Rigensgade	1316	Navnet kendes fra 1650 og er den daværende form for rigets, dvs. kongens samlede magtområde.			Commons
	Rigsdagsgården	1218	På pladsen ligger hovedindgangen til Folketinget, der fra 1849 til 1953 sammen med det ligeledes her placerede Landstinget udgjorde Rigsdagen.
	Rosenborggade	1130	Gaden ligger udfor Rosenborg Slot.			Commons
	Rosengade	1309	Blomsten rose.
	Rosengården	1174	Rosengård er et gammelt ord for blomsterhave.	Frem til 1500-tallet dækkede betegnelsen hele området mellem Krystalgade og nuværende Nørre Voldgade.	Gågade.	Commons
	Rævegade	1315	Dyret ræv.
	Rømersgade	1362	Videnskabsmanden og embedsmanden Ole Rømer (1644-1710) der som den første målte lysets hastighed. Desuden sørgede han blandt meget andet for indførelse af nye enheder for mål og vægt i 1683 og den gregorianske kalender i Danmark i 1700 foruden gadebelysning i København. Selve gaden ligger nær Botanisk Have, ved hvilken Københavns observatorium lå, da gaden fik navn i 1875.			Commons
	Rørholmsgade	1352	Et landsted fra 1700-tallet fik omkring 1856 navnet Rørholm, antageligt opkaldt efter bevoksning med tagrør. Landstedet blev nedrevet i 1870'erne og jorden udstykket.
	Rådhusstræde	1466	Byens tredje og fjerde rådhus lå på Gammeltorv for enden af gaden fra 1479 til 1795.	Den sydligste del mellem Kompagnistræde og Vandkunsten hed Vandmøllestræde indtil 1858 efter en vandmølle nær Vandkunsten, der leverede vand til Københavns Slot.		Commons
	Sankt Annæ Passage	1262	Passagen ligger udfor Sankt Annæ Plads.		Passage mellem Store Kongensgade og Bredgade.	Commons
	Sankt Annæ Plads	1250	I 1516 anlagde lægen Claus Denne et hospital ved kysten i nærheden for fattige og syge, især patienter med syfilis. Hospitalet blev viet til Sankt Anna, der ifølge traditionen var Jomfru Marias mor. Hospitalet flyttedes i 1524 til nuværende Kultorvet, men navnet blev siden brugt om flere andre ting i dets gamle område, heriblandt en Sankt Anne Stræde der kendes fra 1620. I 1750 tilkastedes en kanal langs denne hvorved pladsen opstod. Den nuværende navn kendes dog først fra begyndelsen af 1800-tallet.			Commons
	Sankt Gertruds Stræde	1129	Ved nuværende Kultorvet lå der en kapel viet til de rejsendes skytshelgen Sankt Gertrud. Kapellet kendes fra 1443 men blev nedlagt i 1524.		Visse steder omtalt som Sankt Gjertruds Stræde.
	Sankt Pauls Gade	1313	Gaden ligger ved Sankt Pauls Kirke, der blev indviet i 1877 og opkaldt efter apostlen Paulus.	Gaden hed Salviegade mellem Rigensgade og Kronprinsessegade, Enhjørningsgade mellem Kronprinsessegade og Borgergade og Lorentzensgade mellem Borgergade og Store Kongensgade indtil 1891. Sidstnævnte del omdøbtes fra Pindsvinegade i 1855. H.P. Lorentzen var en lokal grundejer og grosserer.		Commons
	Sankt Pauls Plads	1314	Pladsen ligger ved Sankt Pauls Kirke, der blev indviet i 1877 og opkaldt efter apostlen Paulus.
	Sankt Peders Stræde	1453	Gaden ligger ved Sankt Petri Kirke, der er opkaldt efter apostlen Peter.			Commons
	Sankt Petri Passage	1165	Passagen ligger ved Sankt Petri Kirke, der er opkaldt efter apostlen Peter.		Passage mellem Nørregade og Larslejsstræde. Navnet blev taget i brug 1. oktober 2009.
	Schacksgade	1365	General Hans Schack (1609-1679) der ledede forsvaret under Københavns belejring 1658-1660.
	Silkegade	1113	Gaden anlagdes omkring 1620 med boliger for tyske silkevævere, der skulle starte en dansk silkeproduktion. Det faldt dog uheldigt ud, og husene overgik til private allerede i 1627.
	Sjæleboderne	1122	I midten af 1500-tallet opførte købmanden Albert van Gochs enke et antal boliger langs nuværende Gothersgade kaldet "De fattiges 14 sjæleboder" eller blot "Sjæleboderne". Sjæleboder er et gammelt ord for fattigboliger skænket af velhavende til deres sjæls frelse.
	Skindergade	1159	Skinderne, dvs. garverne og buntmagerne, holdt til her.	Indtil reformationen i 1536 kendes gaden som Gråbrødrestræde efter Franciskanerklosteret ved Klosterstræde og Gråbrødretorv. Delen mellem Gammeltorv og Skoubogade kaldtes Klædeboderne, da klædehandlerne boede her. I 1879 indgik den i Skindergade.		Commons
	Skoubogade	1158	Navnet kendes fra 1440 som Skomaghere bodher og henviser til at skomagerne med deres skoboder holdt til her. Navnet ændredes med tiden til Suderboderne og senere Skoboderne, før det efterhånden forvanskedes til Skoubogade.		Gågade.
	Slotsholmsgade	1216	Gaden ligger på øen Slotsholmen, hvor Absalons Borg anlagdes i 1167, og hvor Københavns Slot og de tre Christiansborg siden fulgte.	Gaden opstod ved opfyldning af Børsgraven i 1865. Fra 1657 til 1869 kaldtes kajgaden langs Børsen for Bag Børsen.		Commons
	Slutterigade	1461	Slutteriet var et arresthus, der byggedes i 1678, hvor domhuset nu ligger, og som afløstes af et nyt bygget i 1707-1712 på den anden side af gaden.	I 1600-tallet kaldtes gaden for Svendegade efter bysvendene, datidens politibetjente, men fra 1664 og til slutningen af 1700-tallet kaldes den typisk for Sluttergade efter slutteren, arrestforvareren.		Commons
	Snaregade	1205	Rådmand Erling Jonssøn Snare (død kort før 1505) lejede en grund, hvor nr. 14 nu ligger, hvor han opførte en gård.			Commons
	Stokhusgade	1317	Det militære fængsel Stokhuset lå ved Østervold fra 1741 til 1851. Fangerne var låst fast i udborede huller i bjælker kaldet stokke. Efter 1851 benyttedes bygningerne til magasin, indtil de blev revet ned i 1937-1938 og erstattet af Den Polytekniske Læreanstalt.			Commons
	Store Kannikestræde	1169	Før reformationen havde domkapitlets medlemmer, kannikerne, deres boliger her. Navnet kendes fra 1432 som Canichestræde, men først fra 1609 kendes til skelnen mellem Store og Lille Kannikestræde.			Commons
	Store Kirkestræde	1073	Gaden støder op til den tidligere Sankt Nikolaj Kirke, nu Kunsthallen Nikolaj.	I 1601 omtales gaden som det store sankt Nikolaj kirkestræde. Den nuværende navn kendes fra 1643, da som Storkierchestrede.
	Store Kongensgade	1264	Gaden ligger som den centrale mellem gader opkaldt efter forskellige titler og magtgrupper. Brugen af Store er antageligt for at skelne gaden fra Lille Kongensgade og Ny Kongensgade.	Fra ca. 1650 til ca. 1663 kaldtes gaden for Gothersgade idet den nuværende Gothersgade samtidig kaldtes for Ny Kongensgade. Omkring 1663 byttede de to gader navn og navnet Ny Kongensgade benyttedes herefter til midten af 1700-tallet. Det nuværende navn kendes fra 1737. Delen mellem Esplanaden og Oslo Plads hed Ny Østergade indtil 1873 men omdøbtes, da dette navn blev overtaget af en ny gade i Middelalderbyen.		Commons
	Store Regnegade	1110	Muligvis afledt af den rene gade. I midten af 1600-tallet var området endnu kun delvist bebygget, hvilket gjorde at gaden ikke var præget af affald, som det ellers var almindeligt i byens ældre gader på den tid. Alternativt kan det skyldes en rende til afvanding, der gik fra Nørregade til et punkt udfor Sværtegade. Ordet Store skyldes at der fra i hvert fald midten af 1700-tallet også fandtes en Lille Regnegade i form af en blind sidegade. Denne indgik i 1910 i udvidelsen af Ny Østergade.			Commons
	Store Strandstræde	1255	Indtil Østerport flyttedes fra sin gamle placering ved Kongens Nytorv i 1647, var gaden en del af vejen fra porten til dæmningen Sankt Annæ Bro ved stranden.			Commons
	Stormbroen	1212	Under Stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659 fandt det svenske hovedangreb sted mod den daværende Vestervold i dette område.		Bro mellem Stormgade på Sjælland og Vindebrogade på Slotsholmen.	Commons
	Stormgade	1470	Under Stormen på København natten mellem 10. og 11. februar 1659 fandt det svenske hovedangreb sted mod den daværende Vestervold i dette område.	I 1670'erne og 1680'erne kaldtes gaden af og til for Løngangstræde, mens nuværende Løngangstræde kaldtes for Stormgade.	Lige numre 2-16 er 1470 København K. Ulige numre og 18-20 er 1555 København V.	Commons
	Studiestræde	1455	Københavns Universitet der oprettedes i 1479, og som i begyndelsen kaldtes for Studiegården, havde til huse på hjørnet af Nørregade. I 1539 indrettedes Bispegården i ejendommen.	I 1400-tallet kaldtes gaden for Rådhusstræde efter rådhuset, der da lå i den nuværende bispegård. Efter rådhuset flyttede til Gammeltorv omkring 1475 og frem til 1520'erne kaldtes gaden for Gammel Rådhusstræde. Det nuværende navn kendes fra 1528.	1-49 og 2-42 er 1455 København K. 51-69 og 46-54 er 1554 København V.	Commons
	Suesonsgade	1322	Viceadmiral Edouard Suenson (1805-1887) der vandt Slaget ved Helgoland i 1864. Et monument er opstillet for ham på den unavngivne plads mellem Suensonsgade, Borgergade og Store Kongensgade.	Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Tulipangade, delen mellem Kronprinsessegade og Borgergade hed Elefantgade og delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Leopardlængen indtil 1897.
	Suhmsgade	1125	Historikeren og bogsamleren Peter Frederik Suhm (1728-1798) boede i nabogaden Pustervig med en samling på over 100.000 bind, som han fra 1766 gjorde tilgængelige for offentligheden.
	Svanegade	1328	Fuglen svane.
	Sværtegade	1118	Oprindelsen er uklar. Navnet kendes fra 1770'erne og kan hentyde til, at gaden ikke var så ren som den øvrige del af Store Regnegade (den rene gade), som den dengang var en del af.	I midten af 1600-tallet kaldtes gaden Gæthusstræde efter et kanonstøberi her, idet gæthus er et gammelt for støberi. Herefter og frem til 1770'erne regnes gaden som en del af Store Regnegade.		Commons
	Sølvgade	1307	Metallet sølv. Ved anlægget af Nyboder skulle en række planlagte gader ved Østervold have navne efter mineraler, men udover Sølvgade blev det kun til Stenkulsgade, der benyttedes om nuværende Øster Voldgade mellem Stokhusgade og Suensonsgade indtil 1875.			Commons
	Søren Kierkegaards Plads	1214	Teologen og filosoffen Søren Kierkegaard (1813-1855) der anses for at være fader til eksistentialismen.			Commons
	Søtorvet	1371	Torvet ligger ved hjørnerne af Sortedams Sø og Peblinge Sø.			Commons
	Teglgårdsstræde	1452	Omkring 1535 anlagdes en teglgård med tilhørende lergrave her. Senest omkring 1600 var teglproduktionen dog flyttet længere udenfor byen.	I 1571 blev gaden spærret med en bom af hensyn til udstykning, men en stump ved Larsbjørnstræde overlevede under navnet Sylen frem til branden i 1728. Derefter anlagdes det nuværende lidt anderledes gadeforløb.		Commons
	Tigergade	1321	Dyret tiger.
	Timiansgade	1329	Krydderplanten timian.
	Toldbodgade	1253	Gaden anlagdes omkring 1690 som en forbindelsesvej mellem Nyhavn og Toldboden, der flyttedes til området i 1630.	Delen nord for Sankt Annæ Plads kaldtes Ny Toldbodgade indtil 1953 til skelnen fra den sydlige del af Toldbodgade, der blev bebygget tidligere.		Commons
	Tordenskjoldsgade	1055	Søhelten Peder Tordenskjold (1690-1720) der vandt en række slag under Den Store Nordiske Krig.	Delen mellem Heibergsgade og Kongens Nytorv skiftede navn til August Bournonvilles Passage 28. maj 2005.
	Tornebuskegade	1131	Før gaden bebyggedes i slutningen af 1500-tallet, lå der antageligt tætte tornekrat her.
	Trekroner	1259	Det første søfort anlagdes i 1713 to hundrede meter nord for det nuværende ved at sænke tre udtjente orlogsskibe og fylde dem med sten, heriblandt skibet Trekroner. De tre kroner er det nordiske unionssymbol.		Søfort mellem Københavns Frihavn og Refshaleøen ved den nordlige indsejling til Københavns Havn.
	Turesensgade	1368	Stadshauptmand Frederik Turesen (1613-1675) der ledede det væbnede borgerskab under Københavns belejring 1658-1660.
	Tøjhusgade	1214	Gaden ligger langs Tøjhusmuseet, der oprettedes i 1838, og hvor der bla.a. udstilles våben. Tøjhus er et gammelt ord for våbendepot, bygningens oprindelige formål.	Gaden hed Bag Slottet indtil 1825.
	Valkendorfsgade	1151	Godsejeren Christoffer Valkendorff (1525-1601) der blev Københavns statholder i 1579 og rigshofmester i 1586. Blandt en række aktiviteter betalte han for et spir til Helligåndskirken og oprettede Valkendorffs Kollegium i 1589.	Delen bag Helligåndskirken hed tidligere Kokkegade eller Madtorvet, antageligt efter grundejer og lysestøber Henrik Koch (død ca. 1709). I 1859 blev den en del af Store Helliggejststræde, der var opkaldt efter Helliggejst Kirke, det gamle navn for Helligåndskirken. I 1881 omdøbtes denne til Valkendorfsgade.
	Vandkunsten	1467	Fra middelalderen og frem til 1600-tallet lå der en vandmølle, der leverede vand til Københavns Slot. Det tilhørende pumpeværk kaldtes for vandkunst.			Commons
	Ved Stranden	1061	Strand i betydningen kyst, der før etableringen af Slotsholmskanalen lå omtrent her.	Indtil 1860 kaldtes gaden for Gammel Strand.		Commons
	Vendersgade	1363	Den danske kongetitler "de Venders" efter besejringen af venderne på Rügen i 1169.			Commons
	Vestergade	1456	Gaden førte ud til Vesterport, indtil denne flyttede til udfor Frederiksberggade i 1688.	Fra 1373 til 1501 kendes den østlige del af gaden som Smediegade.		Commons
	Vildandegade	1327	Fuglen vildand.	Efter anlæggelsen i 1780'erne kaldtes gaden for Gaase Gade, men i det meste af 1800-tallet benyttedes intet navn. Det nuværende navn kendes fra omkring 1889.
	Vimmelskaftet	1161	Før anlæggelsen af Nygade i slutningen af 1600-tallet gik trafikken ad Skoubogade og Skindergade til Gammeltorv. Gadeforløbet havde form som et vimmelskaft, et borsving med skaft som en krumtap.	Vimmelskaftet og en del af Amagertorv hed Tyskemannegade i middelalderen efter de mange tyske handelsfolk i byen på den tid. Navnet forsvandt i begyndelsen af 1500-tallet. I slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet benyttedes Stenboderne for samme steder.	Gågade. Del af Strøget.	Commons
	Vindebrogade	1212	I Christoffer af Bayerns stadsret fra 1443 omtales den tilstødende Højbro som en vindebro. Gaden fik dog først navn i efterkrigstiden, da skrivning af politirapporter gjorde det påkrævet med et gadenavn.			Commons
	Vingårdsstræde	1070	Bygningen i nr. 6 blev benyttet af Kong Hans som vingård, fra i hvert fald 1510. Bygningen, der kendes fra 1298, er ombygget mange gange siden men er en af de få af byens huse fra middelalderen, der stadig eksisterer.	Delen mellem Bremerholm og Admiralgade kendes i 1757 som Kirkegade.		Commons
	Vognmagergade	1120	En forvanskning af navnet Wogenmand Gade der kendes fra 1568, og som kan dække over, at vognmændene havde deres gårde her.			Commons
	Øster Farimagsgade	1353	Gadens tidligere navn Farimagsvej kendes fra omkring 1790 og kan hentyde til, at vejen var i dårlig stand, så man måtte køre "køre i mag", dvs. køre langsomt. Øster er afledt af Østerport, der oprindelig lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte i middelalderen. Da Østervold omlagdes flyttedes porten til området ved nuværende Oslo Plads.	Vester, Nørre og Øster Farimagsgade hed under et Farimagsvej indtil 1875.	Nr. 1-19 og 2-2D er 1353 København K. Øvrige er 2100 København Ø.	Commons
	Øster Søgade	1357	Gaden ligger langs Sortedams Sø. Ordet Øster skyldes beliggenheden udfor Øster Voldgade og Øster Farimagsgade.		Nr. 1-36 er 1357 København K. Øvrige er 2100 København Ø.	Commons
	Øster Voldgade	1350	I middelalderen gik Østervold langs nuværende Gothersgade til Østerport, der dengang lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte. I 1647 omlagdes volden, og porten flyttedes til området ved nuværende Oslo Plads. Øster Voldgade var en smal gade bag den omlagte vold, men efter at denne sløjfedes, anlagdes den nuværende gade delvist på det gamle voldterræn.	En del af gaden ved Rigensgade kaldtes af og til Grønlandsgade indtil 1875 efter den grønne bevoksning i området. Delen mellem Stokhusgade og Suensonsgade kaldtes for Stenkulsgade indtil 1875. Omkring 1650 skulle en række gader ved Østervold have haft navne efter metaller og mineraler men kun Stenkulsgade og Sølvgade blev til noget.		Commons
	Østergade	1100	I middelalderen førte gaden til Østerport, der dengang lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte. Da den tilstødende Østervold omlagdes i 1647, flyttedes Østerport til området ved nuværende Oslo Plads.		Gågade. Del af Strøget.	Commons
	Åbenrå	1124	Oprindelsen er uklar men kan være en sammensætning af åben og rad, der betyder række. Da gaden byggedes i 1500-tallet, blev kun den vestlige side bebygget til at begynde med, mens der har været åbent på den modsatte side.
100px	[[]]

Halv- og uofficielle

Billede	Navn	Opkaldt efter / Baggrund for navnet	Bemærkninger	Commons
	Banktorvet	Torvet ligger bag Danske Banks bygning på Holmens Kanal.	Torv ved Bremerholm mellem Laksegade og Holmens Kanal. Indtil 1935-37 en del af Hummergade, hvor delen mellem Bremerholm og Nikolajgade forsvandt ved opførelsen af Overformynderiets bygning. Resten af Hummergade til Admiralgade forsvandt i 1960'erne ved opførelsen af Haand i Haand-koncernens kontorhus.
	Bernikow Gården	Passagen ligger langs med Kristen Bernikows Gade, der er opkaldt efter hofjunker Christian Barnekow (1557-1612), som i 1607 købte en gård på hjørnet af Østergade.	Overdækket passage. Også kendt som Bernikowgården.	Commons
	Grønland	Navnet kendes fra 1687 og sigter til den grønne bevoksning i området på den tid.	Plads på hjørnet af Øster Voldgade og Rigensgade.
	Indre Slotsgård	Pladsen fungerer som gård for Christiansborg Slot.	Gård bag Christiansborg.
	Magasins Torv	Før anlæggelsen i 1932 havde pelsfirmaet A.C. Bang til huse her på hjørnet af Integade og Østergade men mageskiftede da med Magasin du Nord, der overtog det nye torv, der ligger overfor stormagasinet.	Plads mellem Østergade, Kristen Bernikows Gade og Lille Kongensgade. Den østlige husrække var tidligere en del af Integade, der forsvandt ved anlæggelsen af Bremerholm og torvet i 1932.
	Pistoltorv	Torvet er en del af passagen Pistolstræde, der har form som en pistol. Torvet og delen af strædet mod Ny Østergade ligner med lidt god vilje skæftet på en pistol.	Del af Pistolstræde.
	Strædet	Navnet kendes fra slutningen af 1980'erne som fællesnavn for Læderstræde og Kompagnistræde, der da blev gågade.	Gadeforløb mellem Højbro Plads og Vester Voldgade bestående af Læderstræde, Kompagnistræde og Farvergade. I 1980'erne var de tre gader under et kendt som Parallelstrøget.
	Strøget	Strøg i betydningen strækning. Navnet benyttedes om Østergade i sommerrevyer i 1876 og 1883 og blev efterhånden til et kaldenavn for alle fem gader.	Gågade mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen bestående af Østergade, Amagertorv, Vimmelskaftet, Nygade og Frederiksberggade. Indtil slutningen af 1800-tallet kaldtes hele gadeforløbet mellem Amalienborg og Frihedsstøtten for Routen. Efter 1962 hvor Strøget blev gågade kaldtes den gerne for Gågaden, men efter at flere andre gader også blev gågader, gled det navn ud.	Commons
	Æggetorvet	Mellem 1927 og 1934 blev der solgt æg og fjerkræ her.	Plads mellem Nørregade, Nørre Voldgade og Fiolstræde. Pladsen hed fra 1660'erne Skidentorvet men omdøbtes efter beboernes ønske til Nørretorv i 1842. I 1875 indgik den i Nørre Voldgade.
100px	[[]]

Forsvundne

Billede	Navn	Opkaldt efter / Baggrund for navnet	Bemærkninger	Commons
	Antiqvitetsstræde		Stræde mellem Vestergade og Vombadstuestræde lidt syd for nuværende Kattesundet. Forsvandt efter Københavns brand 1728.
	Bag Hovedvagten	Gaden lå bag hovedvagten for byens militære vagtkorps. Bygningen blev revet ned i 1873, og soldaterne flyttet til Kastellet.	Gade på hjørnet af Ny Adelgade og Kongens Nytorv. Gaden blev nedlagt i 1874 til fordel for hjørneejendommen mellem Ny Adelgade og den nyanlagte Hovedvagtsgade.
	Bagerens Gang		Smal slippe fra Vingårdsstræde mod nord. Forsvandt i 1968 da Magasin opførte parkeringshus på stedet.
	Christiansgade	Christian 9. (1818-1906), konge af Danmark 1863-1906.	Gade på sydsiden af Slotsholmen delvist identisk med nuværende Christians Brygge men fra Det Kongelige Bibliotek gående lidt nordligere til passagen ved Børsen. Gaden blev omdøbt til Christians Brygge i 1954 for at undgå forveksling med Kristianiagade på Østerbro, og fordi der var planer om omlægning af gaden langs havnen. Omlægningen gennemførtes i 1962, og efterfølgende anlagdes bygningen Tjæreborg over det gamle gadeforløb ved Slotsholmsgade.
	David Skolemesters Gang	Egentlig en del af David Skolemesters Gård, der fra 1653 tilhørte skolemester David Reich	Smøge fra Købmagergade. Forsvandt da den nuværende bygning Købmagergade 26 byggedes i 1852.
	Didrik Badskærs Gang	Strædet anlagdes på Christian 4's tid af rådmand Didrik Badskær med lejeboliger til fattige.	Stræde mellem Store Regnegade og Grønnegade ved porten mellem nuværende nr. 12 og 14. Forsvandt i 1906 da området saneredes.
	Endeløs	Navnet er antageligt ironisk ment.	Også kendt som Endeløsstræde. Før Københavns brand 1728 en blindgang fra Brolæggerstræde. Efter branden forlængedes den til Knabrostræde men forsvandt efter Københavns brand 1795.
	Fyrens Gang	Familien Fyren havde flere lejeboliger her omkring 1600.	Middelalderlig slippe fra Kattesundet til Mikkel Bryggers Gade. Den kaldtes også for Fuirens Gang og Diderich Fyhrens Gang. Forsvandt efter Københavns brand 1795.
	Fælleds Gang		Gang fra Ny Adelgade til huse ved en have bag det senere Hotel d'Angleterre. Gangen var anlagt af rentemester Henrik Müller og kaldtes også Prammandens Gang efter prammand Svend Andersen, der købte en ejendom her i 1681, og hans svigersøn prammand Niels Christensen, der senere overtog den. Gangen forsvandt i 1873, da området saneredes.
	Hellig Korsstræde		Stræde mellem Kattesundet og Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades sydøstlige husrække ligger nu. Forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for anlæggelsen af Frederiksberggade.
	Helsingørsgade	Gaden var en rest af den gamle landevej til Helsingør fra den gamle Østerport ved Østergade.	Gade mellem Adelgade og Borgergade. Forsvundet i 1990'erne. Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1305 København K.
	Henrik Fuirens Gang		Gang mod nord fra Grønnegade mellem nr. 13 og 15 omtrent ved hjørnet af nuværende Ny Østergade. Gangen kaldtes også for Smedens Gang, ikke at forveksle med gangen af samme navn ved Vingårdsstræde. Den forsvandt i 1906 ved anlæggelsen af Ny Østergade.
	Hummergade	Krebsdyret hummer.	Gade fra Admiralgade til Asylgade liggende parallelt mellem Laksegade og Holmens Kanal. Delen mellem Nikolajgade og Bremerholm forsvandt i 1935-37 ved opførelsen af Overformynderiets bygning, og delen mellem Admiralgade og Nikolajgade forsvandt i 1960'erne ved opførelsen af Haand i Haand-koncernens kontorhus. En stump ved Bremerholm overlevede som Banktorvet.
	Højbrostræde	Gaden førte ned til Højbro. Broen omtales i 1443 som en vindebro, der antageligt har været anbragt højt for at mindske antallet af oplukninger.	Stræde mellem Amagertorv og Højbro omtrent langs vestsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Store Færgestræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.
	Integade	Gaden var så smal og kort, at nogle mente, at "den er inte gade".	Gade mellem Østergade og Lille Kongensgade. Inddraget ved anlæggelsen af Bremerholm i 1932, idet den østlige husrække indgik i Magasins Torv.
	Kattegade	Dyret kat.	Gade i Nyboder fra Borgergade til Store Kongensgade mellem Gernersgade og Sankt Pauls Gade. Nedlagt i 1854.
	Lille Brøndstræde	Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af den tilstødende Store Brøndstræde ved den daværende Østervold.	Gaden lå oprindelig langs langs den gamle Østervold, der blev fjernet i 1640'erne, og kaldtes dengang for Bag Volden. Et stykke af gaden overlevede mellem Landemærket og Store Brøndstræde parallelt med Gothersgade og fik efter 1750 navnet Lille Brøndstræde. Den forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.
	Lille Færgestræde	Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet.	Stræde fra Lille Kirkestræde til Ved Stranden. Forsvandt efter Københavns brand 1795.
	Lille Sankt Clemensstræde	Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536.	Middelalderligt stræde fra Vester Voldgade til Mikkel Bryggers Gade omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. På hjørnet af Lille Sankt Clemensstræde og Vester Voldgade opstod Københavns brand 1728. Strædet nedlagdes efter branden og erstattedes af Frederiksberggade.
	Løvegade	Dyret løve.	Gade i Nyboder fra Adelgade til Borgergade mellem Fredericiagade og Klerkegade. Nedlagt i 1866.
	Mikkel Vibes Gade	Borgmester Mikkel Vibe (1565-1624) købte i 1609 en grund, hvor han opførte lejeboder ud til gaden, som han formentlig selv anlagde.	Gade fra Rosengården mod nord til Nørrevold. Gaden forsvandt ved anlæggelsen af Kultorvet efter Københavns brand 1728, idet torvets sydvestside svarer til gadeforløbet. Navnet genbrugtes på Christianshavn ved anlæggelse af en ny gade her i 1929.
	Nissegangen	Baggrunden for navnet er ukendt.	Slippe mellem Gammel Strand og Læderstræde. Lukkedes mod Læderstræde i 1767 og forsvandt efter Københavns brand 1795.
	Peter Rohdes Gang		Slippe fra Holmensgade mellem Dybensgade og Vingårdsstræde. Forsvandt da Holmensgade omdannedes til Bremerholm i 1932.
	Porthusgade	Gaden pegede i retning af en bygning, der i 1641 omtaltes som Højbro porthus, men som blev nedrevet kort efter 1677. Gaden fik dog først navn i 1965, da skrivning af politirapporter gjorde det nødvendigt med en stedbetegnelse. Navnet sigtede dog også til, at gaden førte til portåbningen i forbindelsesbygningen mellem det tredje Christiansborg og Christiansborg Slotskirke.	Gade mellem Prins Jørgens Gård og Stormbroen. Inddraget i Bertel Thorvaldsens Plads. Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1213 København K. Postnummeret dækker nu Bertel Thorvaldsens Plads.
	Prinsensgade		Gade mellem Adelgade og Borgergade nord for Dronningens Tværgade. Forsvandt da området saneredes i 1940'erne og 1950'erne.
	Pædagogii stræde	En gård nord for gangen blev til professorbolig efter reformationen og kaldtes for Pædagogii residens	Gang fra Larslejsstræde mod øst til Sankt Peders kirkegård. Gangen og gårdene langs den forsvandt efter 1680, da det stadig eksisterende begravelseskapel blev opført.
	Røde Bro		Bro mellem Slotsholmen og Knabrostræde anlagt kort før eller under Københavns belejring 1658-1660 og nedrevet i 1726. Broen kaldtes også for Den nye bro eller Nybro og kan have givet navn til både Nybrogade og den nuværende form af gadenavnet Knabrostræde.
	Smedens Gang		Smal gang fra Vingårdsstræde mod nord. Gangen der forsvandt i 1910 lå hvor Magasins parkeringshus opførtes i 1968. I 1689 kaldtes gaden for Murermestergangen men i 1756 var det ændret til Smedens Gang.
	Spitaliestræde	Sankt Anne Hospital der lå nord for Pustervig.	Sidegade fra Landemærket mod nord over Pustervig til den daværende Østervold. Gaden lå omtrent, hvor Suhmsgade anlagdes efter 1807. Nedlagt i 1541, antagelig overflødig gjort af en forlængelse af Åbenrå.
	Store Brøndstræde	Københavns statholder Christoffer Valkendorf opsatte i 1584 en brønd for enden af gaden ved den daværende Østervold.	Gade mellem Vognmagergade og Gothersgade omtrent midt mellem nuværende Lønporten og Sjæleboderne. Efter opsættelsen af brønden kaldtes gaden for Brøndstræde og til et stykke op i 1600-tallet også Lille Vognmandsgade og Kærlingbrønden. I 1700-tallet ændredes navnet til Store Brøndstræde da den tilstødende gade Bag Volden blev til Lille Brøndstræde. Begge gader forsvandt omkring 1908, da området bortsaneredes til fordel for Københavns Belysningsvæsens nye bygning.
	Store Færgestræde	Før anlæggelsen af den første Knippelsbro i 1618 var der færgeoverfart til Amager fra havnen for enden af strædet.	Stræde fra Amagertorv til Ved Stranden omtrent langs østsiden af nuværende Højbro Plads. Forsvandt efter Københavns brand 1795 sammen med den parallelle Højbrostræde til fordel for anlæggelsen af Højbro Plads.
	Store Sankt Clemensstræde	Sankt Clemens Kirke, Københavns første kirke, der lå hvor Frederiksberggade 38 ligger nu. Kirken opførtes antageligt i midten af 1100-tallet og blev nedrevet omkring reformationen 1534-1536.	Middelalderligt stræde fra Gammeltorv til Kattesundet omtrent hvor Frederiksberggades nordvestlige husrække ligger nu. Strædet forsvandt efter Københavns brand 1728 til fordel for Frederiksberggade.
100px	Trompetergang		Gang mellem Stormbroen og ridebanen bag Københavns Slot. Forsvandt da hele området blev ryddet ved anlæggelsen af Christiansborg Ridebane i 1730'erne.
	Wismars Gang	Opkaldt efter grundejer Peter Bertelsen Wismar i slutningen af 1600-tallet.	Gang fra Gammel Mønt. Den var oprindelig en sti, som rigsadmiral 1629-1641 Claus Daa brugte, når han red fra Købmagergade til Bremerholm, og den blev da kaldt Claus Daas Lønvej efter ham. Gangen forsvandt, da kvarteret saneredes, og gaderne omlagdes i 1906.
	Vombadstuestræde	Navnet sigter dels til, at strædet slog en bue uden om det daværende gadekær og dermed fik form som en vom, og dels til en badstue.	Stræde fra hjørnet af Gammeltorv og Vestergade til Mikkel Bryggers Gade. Forsvandt efter Københavns brand 1728.
100px	[[]]

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Dannebrog Spy/Gader i Indre By

• Hovedstadens gadenavnes betydning, Taxafinns lokalhistoriske sider.

Kilder

• Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7
• Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
• København før og nu - og aldrig, bind 1 Slotsholmen af Hakon Lund. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-029-7
• København før og nu - og aldrig, bind 2 Gammelholm og Frederiksholm af Steffen Linvald. Palle Fogtdal, 1987. ISBN 87-7248-030-0
• København før og nu - og aldrig, bind 3 Strøget og Gammel Strand af Jan Møller. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-031-9
• København før og nu - og aldrig, bind 4 Nord for Strøget af Allan Tønnesen. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87-7248-032-7
• København før og nu - og aldrig, bind 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87 7248-033-5
• København før og nu - og aldrig, bind 11 Bykort, prospekter og byens historie af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Palle Fogtdal, 1991. ISBN 87-7248-040-8
• Kort over Kjøbenhavn, 1886 af Hother Waagensen. 3. oplag udgivet af Waagensen-Fonden på Strandbergs Forlag, 1995. ISBN 87-7717-116-0

• Gamle gader – nye navne, Landsarkivet for Sjælland.
• Nedlagte gader og stræder, indenforvoldene.dk
• Nye vejnavne, Københavns Kommune (kopi af siden hos Wayback Machine).
• Sådan er byen inddelt, Københavns Kommune.

Noter

Bemærk: Bøgerne Københavnske gadenavnes historie og Storbyens stednavne er alfabetiske opslagsværker. I nærværende noteliste henvisningerne til dem dog samlet i kapitler efter forbogstav, med mindre oplysningerne stammer fra andre opslag i dem.