Christian 5.
| Christian 5. | |
|---|---|
|
Valgsprog: PIETATE ET IUSTITIA (Med fromhed og retfærdighed) | |
 Portræt udført af Jacques d'Agar, ca. 1685. | |
| Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst | |
| Salving |
7. juni 1671 Frederiksborg Slotskirke |
| Regerede |
9. februar 1670 – 25. august 1699 |
| Forgænger | Frederik 3. |
| Regent | Christian 5. |
| Efterfølger | Frederik 4. |
| Ægtefælle | Charlotte Amalie af Hessen-Kassel |
| Børn |
Med dronning Charlotte Amalie:
Med Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø:
|
| Hus | Huset Oldenborg |
| Far | Frederik 3. af Danmark |
| Mor | Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg |
| Født |
15. april 1646 Duborg Slot, Flensborg, Slesvig |
| Død |
25. august 1699 (53 år) Københavns Slot |
| Hvilested |
1699 Roskilde Domkirke |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1648 |
Christian 5. (15. april 1646—25. august 1699) var konge af Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Fødsel og opvækst
Maleri: Karel van Mander (1650)
Christian 5. blev født den 15. april 1646 på Duborg Slot i Flensborg i Hertugdømmet Slesvig som ældste søn af den senere kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg.
Hans farfar Christian 4. døde, da han var halvandet år gammel, og efter flere måneders forhandlinger valgte rigsrådet hans far til konge. I 1655 blev han ni år gammel hyldet som tronfølger. Som 18-årig fik han som tronfølger sæde i statsrådet.
Ægteskab og familie
Han giftede sig den 25. juni 1667 på Nykøbing Slot på Falster med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel, datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og Hedvig Sophie af Brandenburg.[1]
Fire år senere indkvarterede han sin 16-årige officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansler Griffenfeld mistede, da han blev styrtet.
Regeringstid
Tronbestigelse
Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Den 9. februar 1670 tiltrådte han sin regering[2]. Da han havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men salves. Det skete i Frederiksborg Slotskirke den 7. juni 1671[3].
Til salvingen lod kongen som konsekvens af enevældens indførelse i 1660 og ønsket om at have synlige tegn på sin arvede ret til tronen i al hemmelighed udføre nye kroningsregalier. Samtidig fik han også lavet en tronstol af narhvalstand med dertil hørende løver af sølv, alt sammen for at give den første enevældige konges tronbestigelse så megen glans som muligt, samtidig med at de ved denne højtidelighed benyttede pragtsager betegnede et tydeligt brud med fortiden.
Det er disse kronregalier, krone, scepter, sværd og rigsæble, der blev benyttet første gang ved Christian 5.’s salving, som siden blev benyttet af alle enevældskongerne ved deres kroninger, sidste gang af Christian 8. i 1840, og som endnu er i brug ved kongens castrum doloris.
Skånske Krig
Uddybende artikel: Skånske Krig.JPG)
Gobelin: Bernt van der Eichen (1685-1693)
I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige (den Skånske Krig) for at genvinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. havde mistet ved Roskildefreden i 1658.
Angrebet på Skåne blev indledt i foråret 1676. Kongen deltog selv i flere slag. Efter seks ugers felttog var Helsingborg, Landskrona og Kristianstad på danske hænder. Kun Malmøhus modstod belejringen. Svenskerne trak sig tilbage til Småland for at få forstærkning.
Da Karl 11. af Sverige vendte tilbage til Skåne med en forstærket hær, besejrede han danskerne i Slaget ved Lund den 4. december 1676, det blodigste slag i Nordens historie, der kostede over 8.300 livet. På flugten fra Lund sørgede kongen med følge for at ride langsomt gennem Landskrona, så det ikke skulle ligne en flugt.[4]
Krigen var dog ikke afgjort, og nogen militær afgørelse kom der aldrig på trods af Niels Juels sejr ved Søslaget i Køge Bugt i 1677. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 dikterede en fred: stillingen var som før krigen – netop hvad Griffenfeld havde advaret mod.
.jpg)
Maleri: Abraham Wuchters (1672)
Griffenfeld
Uddybende artikel: Peder Schumacher GriffenfeldDen mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Griffenfeld, hvis voksende magt skaffede ham mange fjender. Svenskerne var forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676 blev Griffenfelds forbindelser med franskmændene afsløret, og kongen lod ham fængsle og anklage for højforræderi og majestætsfornærmelse. En ransagning af Griffenfelds skrivebord afslørede, at han i sin dagbog havde noteret: "Kongen svarede den franske gesandt som et barn".[4] Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om ham og begunstige egne yndlinge og modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet – han skulle halshugges på pladsen foran Kastellets kirke. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som han afsonede med fire år i Kastellet og resten på Munkholmen – en ø ud for Trondheim. Det var Griffenfelds mor, der havde bedt om en bedre bolig til sin søn. Griffenfeld levede i Trondheim til sin død i 1699.
Gottorp
Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde allieret sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange. Ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altona-forliget opgive indlemmelsen.
Lovgivning
Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve- og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. En friherre behøvede mindre hartkorn. Friherretitlen afløstes delvis af titlen baron.
Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov", der indledte enevældens generelle humanisering af straffene. Med undtagelse for majestætsfornærmelse, der medførte dødsstraf.
By- og fæstningsanlæg
Nederlaget i Skånske krig resulterede i anlægget af Christianshavns vold til beskyttelse af hovedstaden. Københavns centrum blev flyttet fra den plørede middelalderplads Gammeltorv til Kongens Nytorv fra 1670, hvor der rejstes en rytterstatue af kongen.
Nyhavn blev udgravet fra 1671 til 1673 som et alternativ til havnen, og Christian 5. indviede "Nyhavnskanalen".
I 1684 besluttede Christian 5. at bygge et fæstningsanlæg nord for Bornholm på øerne omkring den naturlige havn mellem Kirkeholmen og Bodholmen. Fæstningen kom til at hedde "Christiansø"
Død
Den 19. oktober 1698 afholdt Christian 5. en parforcejagt i Dyrehaven. Ved middagstid holdt kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om, at der var en hjort i nærheden, som var omringet og udmattet af hundene. Kongen drog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men ramte ikke, og hjorten sparkede ham, så han døde 25. august året efter på Københavns Slot.[5]. Hjortens opsats fremvises stadig på Rosenborg Slot.
Kongen blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.
Se også
Kilder
- Ole Bernt Henriksen, Af Guds nåde : Christian den femte og hans regering, Odense Universitetsforlag 1996. ISBN 87-7838-039-1.
- Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
- Christian V i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 3, 1889), forfattet af Edvard Holm
Noter
- ^ Charlotte Amalie – Dansk Biografisk Leksikon
- ^ Christian 5. – Den Store Danske
- ^ kroning – Den Store Danske
- ^ a b Peder Bundgaard: København – du har alt, forlaget Borgen, København 1996, ISBN 87-21-00499-4
- ^ Christian 5. på gravsted.dk
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Kongerækken på Kongehusets hjemmeside
- Christian 5. på Rosenborgs hjemmeside
- Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
- Lexopen
Christian 5. Født: 15. april 1646 Død: 25. august 1699
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Frederik 3. |
Konge af Danmark 1670 – 1699 |
Efterfølgende: Frederik 4. |
| Konge af Norge 1670 – 1699 | ||
