Folketingsmedlemmer valgt i 2019
| Danmarks 71. Folketing | |
|---|---|
|
← 2015 2022 → | |
 Mandatfordeling i folketingssalen. | |
| Folketingsvalget 2019 (5. juni 2019) – (1. november 2022) | |
| Statsminister |
 Mette Frederiksen |
| Regering |
Frederiksen |
| Folketingets Præsidium | |
| Folketingets formand |
Henrik Dam Kristensen |
| 1. næstformand |
 Karen Ellemann |
| 2. næstformand |
 Trine Torp |
| 3. næstformand |
 Rasmus Helveg Petersen |
| 4. næstformand |
 Mai Mercado[1] |
Ved folketingsvalget den 5. juni 2019 valgtes 179 medlemmer af Folketinget i hele kongeriget Danmark. Heraf er 175 valgt i Danmark, to på Færøerne og to i Grønland.
I alt 14 partier opnåede repræsentation i Folketinget på valgdagen, heraf 10 i selve Danmark og to hver på Færøerne og i Grønland. Det er det første folketing, hvor Nye Borgerlige har været valgt til parlamentet. I løbet af denne folketingsperiode er partierne Fremad, Frie Grønne, Moderaterne og Danmarksdemokraterne blevet stiftet af medlemmer eller udtrådte medlemmer, der var blevet valgt for hhv. Liberal Alliance, Alternativet og Venstre. Grundet Jens Rohdes partiskifte til Kristendemokraterne opnåede disse også repræsentation, så i alt 19 partier var repræsenteret i løbet af folketingsperioden.
De socialdemokratiske mandater dannede mindretals- og etpartiregeringen Mette Frederiksen, med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten som støttepartier.
Beslutninger truffet af denne folketingsforsamling inkluderer godkendelsen af en række ekstraordinære beføjelser til sundhedsminister Magnus Heunicke i forbindelse med coronaviruspandemien.[2] Et politisk flertal nedsatte en granskningskommission af minksagen,[3][4] og der blev efter Instrukskommissionens undersøgelse stemt for en rigsretssag mod tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg og efter hendes dom erklære hende uværdig til at sidde i Folketinget.[5] Derudover blev der vedtaget en samtykkelov og en ret til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.[6] Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 igangsatte Folketinget en række tiltag, såsom en særlov for ukrainske asylansøgere, der medførte, at de ikke skal igennem det vanlige asylsystem og ikke ville blive ramt af "smykkeloven" vedtaget af det forrige Folketing.[7]
Fordeling af mandater[redigér | rediger kildetekst]
De forskellige partiers indvalgte folketingsmedlemmer blev ved folketingsvalget fordelt som i nedenstående tabel,[8] som også beskriver ændringer i de enkelte partiers mandattal fra fordelingen ved det forrige valg. Efterfølgende ændringer i partiernes mandattal, grundet partiskift, beskrives i stedet i et senere afsnit.
| Liste | Partinavn | Partileder | Mandater | Kredsmandater | Tillægsmandater | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| A | Socialdemokratiet
|
Mette Frederiksen | 48 ( 1)[a]
|
44 ( 1)
|
4 ( 0)
| |
| B | Radikale Venstre
|
Morten Østergaard[b] | 16 ( 8)
|
12 ( 10)
|
4 ( 2)
| |
| C | Det Konservative Folkeparti
|
Søren Pape Poulsen | 12 ( 6)
|
9 ( 9)
|
3 ( 3)
| |
| D |  Nye Borgerlige
|
Pernille Vermund | 4 ( 4)
|
0 ( 0)
|
4 ( 4)
| |
| F | Socialistisk Folkeparti
|
Pia Olsen Dyhr | 14 ( 7)
|
12 ( 10)
|
2 ( 3)
| |
| I |  Liberal Alliance
|
Anders Samuelsen[c] | 4 ( 9)
|
0 ( 9)
|
4 ( 0)
| |
| O |  Dansk Folkeparti
|
Kristian Thulesen Dahl[d] | 16 ( 21)
|
11 ( 22)
|
5 ( 1)
| |
| V | Venstre
|
Lars Løkke Rasmussen[e] | 43 ( 9)
|
39 ( 6)
|
4 ( 3)
| |
| Ø |  Enhedslisten
|
Pernille Skipper[f] | 13 ( 1)
|
7 ( 3)
|
6 ( 2)
| |
| Å |  Alternativet
|
Uffe Elbæk[g] | 5 ( 4)[h]
|
1 ( 2)
|
4 ( 2)
| |
| Færøerne | ||||||
| B |  Sambandsflokkurin
|
Bárður á Steig Nielsen | 1 ( 1)
| |||
| C |  Javnaðarflokkurin
|
Aksel V. Johannesen | 1 ( 0)
| |||
| Grønland | ||||||
| Inuit Ataqatigiit | Múte B. Egede | 1 ( 0)
| ||||
 Siumut
|
Kim Kielsen[i] | 1 ( 0)[j]
| ||||
I alt har syv af de på valgdagen repræsenterede partier skiftet ledere i løbet af folketingsperioden, svarende til halvdelen af partierne. Alternativet har dog skiftet leder to gange, så i alt har de indvalgte partier budt på otte nye ledere for de indvalgte partier. Dertil kan lægges de tre nye ledere for partier stiftet i løbet af valgperioden[k] samt et formandsskifte i Kristendemokraterne, der først senere i valgperioden blev repræsenteret grundet Jens Rohdes partiskifte. I alt har valgperioden altså budt på tolv nye ledere.
Valgte folketingsmedlemmer ved valget 5. juni 2019[redigér | rediger kildetekst]
Samtlige valgte folketingsmedlemmer, opdelt i storkredsenes kredsmandater og de øvrige tillægsmandater.
Af de 179 folketingsmedlemmer fortsatte 52 medlemmer ikke fra sidste folketingsperiode, og 41 af de nye sad for første gang i Folketinget.[9] Folketinget var bestående af 109 mænd (60,9%) og 70 kvinder (39,1%), hvilket, det højeste antal kvinder Folketinget nogensinde havde haft.[10]
Gennemsnitsalderen for disse folketingsmedlemmer var 46,2 år, en stigning på 1,2 år siden folketingsforsamlingen fra 2015. Det var første gang at der var valgt medlemmer født i 1994 eller senere. Aki-Matilda Høegh-Dam (født 1996) var Folketingets yngste medlem denne gang, yngste grønlandske mandat nogensinde samt sjetteyngste folketingsmedlem nogensinde. Dermed var Siumut også den yngste folketingsgruppe, mens Sambandsflokkurin var den ældste. Marianne Jelved (født 1943) var Folketingets ældste medlem, mens Bertel Haarder var det længstsiddende medlem (42 år, 3 måneder og 18 dage pr. 1. oktober 2022).[10]
47 % af folketingsmedlemmerne valgt i Danmark (undtagen Grønland og Færøerne) havde en lang videregående uddannelse.[11] Heraf var statskundskab den mest populære uddannelse blandt medlemmerne: 25 (14 %) ud af de 179 folketingsmedlemmer havde afsluttet dette studium og opnået graden cand.scient.pol.
2,9% af folketingsforsamlingens medlemmer var pr. september 2019 af anden etnisk herkomst end dansk,[11] mere end en fordobling fra medlemmerne valgt i 2015, hvor 1,1% havde indvandrerbaggrund.[12]
Kristian Hegaard var Folketingets første kørestolsbruger.[13]
Ved Nick Hækkerups udmeldelse af Folketinget blev denne folketingsforsamling den første uden et folketingsmedlem fra Hækkerup-familien siden 1984.[14]
Valgte folketingsmedlemmer der sidenhen har meddelt at de ikke genopstiller[redigér | rediger kildetekst]
Af ovenstående indvalgte folketingsmedlemmer, har flere efterfølgende annonceret, at de, af forskellige grunde, ikke ønsker eller kan opstille igen til næste folketingsvalg.
| Navn | Parti | Årsag/noter |
|---|---|---|
| Henrik Sass Larsen | Socialdemokratiet
|
Sass Larsen der, efter en periode med depression, nedlagde sit mandat og skiftede karriere til branchedirektør hos DVCA, har på facebook skrevet at "Det har ligeledes været klart for mig siden valget, at min tid i politik er udrandt."[18] |
| Julie Skovsby | Socialdemokratiet
|
Skovsby oplyste på de sociale medier, at de mange arbejdsopgaver "(...) påvirker min tid med familien.", samt at det kunne være spændende at bruge statskundskabsuddannelsen til andet end at være folkevalgt efter 15 år i Folketinget.[19] |
| Henrik Dam Kristensen | Socialdemokratiet
|
Kristensen oplyste i en pressemeddelelse, at han "(...) har haft en fantastisk tid i politik og nydt hver dag. Men alting har sin tid, og jeg har en usentimental holdning til at stoppe", og at han efter næste folketingsvalg vil "(...) bruge mere tid på familien og mine andre interesser."[20] |
| Nick Hækkerup | Socialdemokratiet
|
Hækkerup skrev i et facebook-opslag, at "(...) I mere end 20 år har jeg lavet politik på fuld tid, som borgmester, folketingsmedlem og minister, og tiden er kommet til at gøre min indflydelse gældende på nye måder og skabe nye resultater uden for politik.", og oplyste at han istedet vil bestride direktørposten i Bryggeriforeningen.[14] |
| Marianne Jelved | Radikale Venstre
|
Jelved udtalte til Nordjyske Stiftstidende at "De to fløje i partiet, hvis man kan kalde dem det, er forenet - det samarbejde jeg hele tiden har ønsket - så nu kan jeg godt sige, at mit arbejde er færdigt.", og henviste til folketingsgruppens nye formandsskab, bestående af Sofie Carsten Nielsen og Martin Lidegaard, der ellers tidligere repræsenterede to forskellige fløje i partiet.[21] |
| Morten Østergaard | Radikale Venstre
|
Efter en række krænkelsessager betød at Østergaard mistede sin post som politisk leder i Radikale Venstre og han senere hen gik på orlov fra Folketinget, skrev Østergaard på facebook at han havde besluttet sig for ikke at møde op til generalforsamlingen i den lokale radikale kommuneforening for at søge om at blive folketingskandidat.[22] |
| Trine Torp | Socialistisk Folkeparti
|
Torp annoncerede på facebook, at "(...) tiden er til noget andet for mig. Jeg har lyst til forsøge at bruge min faglige baggrund og mine politiske erfaringer på en anden måde end som folketingsmedlem.".[23] |
| Jens Rohde |  Kristendemokraterne
|
Kort efter at Rohde tog afstand fra Kristendemokraternes abort-modstand, annoncerede han i et interview hos Ekstra Bladet, at "Jeg vil noget andet med mit liv end politik." og søgte et mindre konfliktfyldt arbejde, men samtidig udtrykte han også at abort-spørgsmålet ikke var årsagen til beslutningen.[24] |
| Uffe Elbæk |  Frie Grønne
|
Elbæk annoncerede ved pressemødet hvor Frie Grønne første gang blev præsenteret, at "(...) jeg er 66 år nu, og ved næste valg er jeg tæt på 70, så jeg synes, at det ville klæde mig at sige ’okay Uffe, nu skal du noget andet’".[25] |
| Bertel Haarder | Venstre
|
Haarder udtalte til Altinget.dk at "Jeg synes ærlig talt, at jeg har aftjent min værnepligt." efter mere end fire årtier som medlem af Folketinget.[26] |
| Tommy Ahlers | Venstre
|
Ahlers skrev i et facebook-opslag, at han hellere ville prøve at forandre verden gennem iværksætteri, entreprenørskab og som investor, end via en politisk position. I samme opslag meldte han sin nedlæggelse af mandatet.[27] |
| Claus Hjort Frederiksen | Venstre
|
Hjort Frederiksen annoncerede at konen var alvorligt syg, og at han derfor ville trække sig fra det parlamentariske arbejde.[28] |
| Karsten Lauritzen | Venstre
|
Lauritzen annoncerede at stressen i toppolitik ikke harmonerede med hans nye ægteskab og rollen som familiefar - og at han i stedet ville arbejde som direktør for transportdivisionen i Dansk Industri.[29] |
| Ellen Trane Nørby | Venstre
|
Trane Nørby annoncerede til Avisen Danmark at hun gerne ville finde et job uden for Christiansborg samt at hun vil prioritere kommunalpolitik i Sønderborg kommune.[30] |
| Eva Flyvholm | Enhedslisten
|
Partiets interne rotationsprincip har betydet af Flyvholm ikke kan genopstille.[31] |
| Henning Hyllested | Enhedslisten
|
Hyllested fik sygeorlov i forbindelse med en kræftbehandling, og meddelte efterfølgende at han ikke genopstiller.[32] Derudover, ville han også være blevet ramt af partiets rotationsprincip.[31] |
| Christian Juhl | Enhedslisten
|
Partiets interne rotationsprincip har betydet af Juhl ikke kan genopstille.[31] |
| Pernille Skipper | Enhedslisten
|
Partiets interne rotationsprincip har betydet af Skipper ikke kan genopstille.[31] |
| Jakob Sølvhøj | Enhedslisten
|
Sølvhøj ville ifølge Enhedslistens vedtægtsbestemte rotationsprincip stadig have mulighed for at genopstille, men han har helt frivilligt valgt at trække sig uanset.[31] |
| Rune Lund | Enhedslisten
|
Lunds kone blev tilbudt et job i Kenya, og hele familien besluttede derfor at flytte til Afrika.[33] |
| Edmund Joensen | Sambandsflokkurin
|
Joensen meddelte ved Folketingets afslutningsdebat op til sommerferien i 2022, at "jeg har aftjent min politiske værnepligt" efter 15 års folketingsmedlemskab fordelt på tre perioder.[34] |
| Marie Krarup | Løsgænger | Krarup skrev på facebook at "Jeg har aldrig følt mig som politiker, og mit arbejde i folketinget har altid haft en udløbsdato. Den er nu sat til den dag, der afholdes næste folketingsvalg", og vil i stedet fortsætte som gymnasielærer.[35] |
| Bent Bøgsted | Løsgænger | Bøgsted besluttede ikke at stille op til det kommende folketingsvalg grundet helbredsproblemer hos konen og ham selv. Annonceringen kom umiddelbart efter valget af Messerschmidt som ny formand for Dansk Folkeparti, hvem Bøgsted ikke støttede, men han har understreget at dette ikke var den afgørende årsag for beslutningen.[36] |
| Simon Emil Ammitzbøll-Bille | Løsgænger | Ammitzbøll-Bille annoncerede efter at partiet Fremad blev nedlagt, at "(...) jeg er nok tættere på udgangen end på indgangen til Borgen", men endnu ikke været konkret om hvornår denne udgang ville finde sted.[37] Efter sommerferien i 2021, havde han dog besluttet endegyldigt, at han ikke ville stille op til næste folketingsvalg.[38] |
Det er værd at notere at listen indeholder hele fem tidligere partiledere: Marianne Jelved og Morten Østergaard for Radikale Venstre, Pernille Skipper for Enhedslisten, Uffe Elbæk for Alternativet, og Simon Emil Ammitzbøll-Bille der både har været formand for Borgerligt Centrum og partiet Fremad.
Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti meddelte til Avisen Danmark i maj 2021, efter en sygeorlov med stress fra Folketinget, at en drøm hvori han med en fortryllet guitar kunne spille varme og kærlighed til familie og venner, mindede ham om at han savnde et normalt liv og derfor ikke ville genopstille.[39] Efter partiets formandsskifte til Morten Messerschmidt ændrede han dog mening.[40]
Parti- og personskift efter 5. juni 2019[redigér | rediger kildetekst]
Partiskift[redigér | rediger kildetekst]
Folketingets sammensætning efter folketingsvalget 2019.
I løbet af folketingsperioden har i alt 19 folketingsmedlemmer valgt at melde sig ud af det parti de blev valgt for på valgdagen, hvilket er det højest observerede antal siden Folketinget begyndte at holde historik med tendensen i 1945.[41] På baggrund af disse partiskift (samt et enkelt særtilfælde ved Inger Støjbergs mandatnedlæggelse), har størrelsen på flere af Folketingets partigrupper ændret sig siden den oprindelige mandatfordeling ved folketingsvalget:
14: Løsgængere uden for folketingsgrupperne er gået fra 0 til 14 mandater.- 3:
Frie Grønne er gået fra 0 til 3 mandater, og er dermed blevet repræsenteret i Folketinget. - 1:
Socialdemokratiet er gået fra 48 til 49 mandater. - 1:
Socialistisk Folkeparti er gået fra 14 til 15 mandater. - 1:
Det Konservative Folkeparti er gået fra 12 til 13 mandater.[m] - 1:
Kristendemokraterne er gået fra 0 til 1 mandat, og er dermed blevet repræsenteret i Folketinget. - 1:
Moderaterne er gået fra 0 til 1 mandat, og er dermed blevet repræsenteret i Folketinget. 
0: 
Fremad er gået fra 0 til 1 mandat, og så tilbage til 0 mandater.
1: 
Liberal Alliance er gået fra 4 til 3 mandater.- 2:
Radikale Venstre er gået fra 16 til 14 mandater. - 4:
Venstre er gået fra 43 til 39 mandater. - 4:
Alternativet er gået fra 5 til 1 mandat. - 11:
Dansk Folkeparti er gået fra 16 til 5 mandater.
| Navn | Storkreds | Gammelt parti | Nyt parti | Dato | Årsag |
|---|---|---|---|---|---|
| Simon Emil Ammitzbøll-Bille | København | Liberal Alliance
|
 Fremad
|
22. oktober 2019 | Ammitzbøll-Bille meldte sig ud af Liberal Alliance, angiveligt grundet en nationalkonservativ højredrejning, og stiftede Fremad sammen med Christina Egelund.[42] |
| Fremad
|
Løsgænger | 7. november 2020 | Egelund og Ammitzbøll-Bille nedlagde Fremad, efter det blev tydeligt for dem, at indsamlingen af vælgererklæringer havde stagneret.[43] | ||
| Marcus Knuth | Sjælland | Venstre
|
Det Konservative Folkeparti
|
29. november 2019 | Knuth meldte sig ind i det Konservative Folkeparti, efter Ellemann-Jensen var blevet formand for Venstre, da de var meget uenige om udlændingepolitikken.[44] |
| Uffe Elbæk | København | Alternativet
|
Løsgænger | 9. marts 2020 | Efter Josephine Fock var blevet valgt som politisk leder for Alternativet, og anklaget for ruskeri og overfusninger, meldte de fire medlemmer sig ud. Efter eget udsagn var det dog grundet politiske uenigheder.[45] |
| Løsgænger | Frie Grønne
|
6. september 2020 | Tre af de tidligere medlemmer af Alternativet, stiftede det nye parti Frie Grønne, som modsat Alternativet under Focks ledelse, angiveligt ikke ville gå på kompromis.[46] | ||
| Rasmus Nordqvist | Sjælland | Alternativet
|
Løsgænger | 9. marts 2020 | Efter Fock var blevet valgt som politisk leder for Alternativet, og anklaget for ruskeri og overfusninger, meldte de fire medlemmer sig ud. Efter eget udsagn var det dog grundet politiske uenigheder.[45] |
| Løsgænger | Socialistisk Folkeparti
|
13. maj 2020 | Nordqvist havde efter, eget udsagn, mere at byde på, og kunne indfri nogle af de grønne ambitioner i SF.[47] | ||
| Sikandar Siddique | Københavns Omegn | Alternativet
|
Løsgænger | 9. marts 2020 | Efter Fock var blevet valgt som politisk leder for Alternativet, og anklaget for ruskeri og overfusninger, meldte de fire medlemmer sig ud. Efter eget udsagn var det dog grundet politiske uenigheder.[45] |
| Løsgænger | Frie Grønne
|
6. september 2020 | Tre af de tidligere medlemmer af Alternativet, stiftede det nye parti Frie Grønne, som modsat Alternativet under Focks ledelse, angiveligt ikke ville gå på kompromis.[46] | ||
| Susanne Zimmer | Nordjylland | Alternativet
|
Løsgænger | 9. marts 2020 | Efter Fock var blevet valgt som politisk leder for Alternativet, og anklaget for ruskeri og overfusninger, meldte de fire medlemmer sig ud. Efter eget udsagn var det dog grundet politiske uenigheder.[45] |
| Løsgænger | Frie Grønne
|
6. september 2020 | Tre af de tidligere medlemmer af Alternativet, stiftede det nye parti Frie Grønne, som modsat Alternativet under Focks ledelse, angiveligt ikke ville gå på kompromis.[46] | ||
| Orla Østerby | Vestjylland | Det Konservative Folkeparti
|
Løsgænger | 5. december 2020 | Efter #MeToo-bølgen startet af Sofie Linde, og den senere #EnBlandtOs-kampagne på Politikens forside satte fokus på sexisme i politik, blev Østerby anklaget for en række sager, og blev som konsekvens frataget alle ordførerskaber i den konservative folketingsgruppe. Derefter meldte han sig ud og blev løsgænger.[48] |
| Lars Løkke Rasmussen | Sjælland | Venstre
|
Løsgænger | 1. januar 2021 | Venstres forretningsudvalg havde få dage inden tvunget Inger Støjberg til at trække sig som næstformand, hvilket var en episode der til forveksling kunne minde meget om Løkke Rasmussens egen afgang som formand, som han dengang var stærkt kritisk overfor, og nu altså, ikke kunne acceptere.[49] |
| Løsgænger |  Moderaterne
|
5. juni 2021 | Ved sin grundlovstale i Herlev, annoncerede Løkke Rasmussen partinavnet for hans bevægelse.[50] | ||
| Jens Rohde | København | Radikale Venstre
|
Løsgænger | 25. januar 2021 | Rohde følte sig uenig i partiets standpunkter i forhold til mediepolitik[51], klima- og identitetspolitik, og kritiserede i øvrigt den tidligere aktivistiske ledelsestil der ofte indebar ultimative krav og trusler om at vælte regeringen.[52] |
| Løsgænger | Kristendemokraterne
|
26. april 2021 | I en video på facebook begrunder Rohde sit valg med at Kristendemokraterne har en halvtreds år gammel position som borgerligt midterparti.[53] | ||
| Kristendemokraterne | Løsgænger | 26. august
2022 |
Jens Rohde meddelte 26. august, at han ikke længere repræsenterede Kristendemokraterne i Folketinget | ||
| Ida Auken | København | Radikale Venstre
|
Socialdemokratiet
|
29. januar 2021 | Auken begrundede sit valg med at de Radikale ikke længere var et pragmatisk, midtersøgende og samarbejdsvilligt parti. Hun så større mulighed for at arbejde med miljø- og klimadagsordenen i Socialdemokratiet.[54] |
| Inger Støjberg | Vestjylland | Venstre
|
Løsgænger | 4. februar 2021 | Efter store dele af Venstres folketingsgruppe stemte for en rigsretssag imod Støjberg, valgte hun at melde sig ud med begrundelsen at partiets udlændingepolitiske værdier under Ellemann-Jensens ledelse ikke længere stemte overens med Støjbergs egne.[55] |
| Britt Bager | Østjylland | Venstre
|
Det Konservative Folkeparti
|
23. marts 2021 | Bager begrundede sit partiskifte bl.a. med at Venstre var blevet for liberale på udlændingepolitikken, ikke deltog i politiforliget i december 2020, og ikke vægtede nationalstaten højt i det europæiske samarbejde.[56] |
| Naser Khader | Sjælland | Det Konservative Folkeparti
|
Løsgænger | 18. august 2021 | Efter en række anklager fra flere kvinder om forskellige former for angivelige overgreb, havde Naser Khader dels haft orlov fra Folketinget og efter endt orlov var han blevet bedt om at stå "udenfor arbejdet i folketingsgruppen". Den 17. august 2021 indstillede partiets forretningsudvalg dog til hovedbestyrelsen, at man ønskede at eksludere Khader. Khader tog dog selv konsekvensen og udmeldte sig af partiet den følgende dag.[57] |
| Liselott Blixt | Sjælland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 21. februar 2022 | Blixt støttede Merete Dea Larsen i formandsvalget til partiets ekstraordinære landsmøde, men valget faldt på Morten Messerschmidt hvis' ledelsesstil hun senere kritiserede.[58] |
| Bent Bøgsted | Nordjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 21. februar 2022 | Bøgsted støttede Martin Henriksen i formandsvalget til partiets ekstraordinære landsmøde, men valget faldt på Morten Messerschmidt hvis' ledelsesstil han senere kritiserede.[58] |
| Lise Bech | Nordjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 21. februar 2022 | Bech støttede Martin Henriksen i formandsvalget til partiets ekstraordinære landsmøde, men valget faldt på Morten Messerschmidt hvis' ledelsesstil hun senere kritiserede.[58] |
| Karina Adsbøl | Sydjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 21. februar 2022 | Adsbøl støttede Merete Dea Larsen i formandsvalget til partiets ekstraordinære landsmøde, men valget faldt på Morten Messerschmidt hvis' ledelsesstil hun senere kritiserede.[58] |
| Hans Kristian Skibby | Østjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 22. februar 2022 | Efter valget af Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti, kritiserede Skibby den nye ledelsesstil.[59] |
| Marie Krarup | Sydjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 26. februar 2022 | Efter valget af Morten Messerschmidt som formand for Dansk Folkeparti, kritiserede Krarup den nye ledelsesstil. Hun ønskede desuden at kunne udtrykke sig mere frit i forhold til Ruslands invasion af Ukraine.[60] |
| Jens Henrik Thulesen Dahl | Fyn | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 24. juni 2022 | [61] |
| Peter Skaarup | København | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 24. juni 2022 | [62] |
| Søren Espersen | Københavns Omegn | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 25. juni 2022 | [63] |
| Dennis Flydtkjær | Vestjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 25. juni 2022 | [64] |
| Kristian Thulesen Dahl | Sydjylland | Dansk Folkeparti
|
Løsgænger | 29. juni 2022 | [65] |
Varige personskift[redigér | rediger kildetekst]
Følgende stedfortrædere er indtrådt permanent i Folketinget som følge af et valgt medlems nedlæggelse af mandatet. Alderen i tabellen er regnet fra stedfortræderens første indtrædelsesdag:
| Stedfortræder | Fødselsår | Parti | Storkreds | Afløst medlem | Dato | Årsag |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Søren Egge Rasmussen | 1961 (57 år) | Enhedslisten
|
Østjylland | Nikolaj Villumsen | 5. juni 2019 | Villumsen var allerede valgt til Europaparlamentet ved valget den 26. maj 2019, og valgte at blive siddende der i stedet for at indtræde i Folketinget. |
| Tanja Larsson | 1977 (42 år) | Socialdemokratiet
|
Sjælland | Henrik Sass Larsen | 30. september 2019 | Sass Larsen nedlagde sit mandat, angiveligt grundet en depression tidligere på året,[66] for i stedet at arbejde som branchedirektør i brancheforeningen DVCA.[67] |
| Kenneth Mikkelsen[68] | 1971 (49 år) | Venstre
|
Vestjylland | Kristian Jensen | 1. april 2021[68] | Jensen nedlagde sit mandat, efter at have modtaget et job som særlig repræsentant for Danmark i FN under regeringens ledelse.[69] |
| Susan Kronborg[70] | 1968 (52 år) | Radikale Venstre
|
Østjylland | Morten Østergaard[71] | 17. juni 2021 | Østergaard havde taget orlov efter en række krænkelsessager ledte til hans afgang som politisk leder. Han nedlagde sit mandat i løbet af denne orlov, efter at have modtaget et job som klimarådgiver i cBrain A/S.[71] |
| Anne Rasmussen[72] | 1971 (50 år) | Venstre
|
København | Tommy Ahlers | 12. august 2021 | Ahlers skrev i et facebook-opslag d. 3. august 2021, at han hellere ville prøve at forandre verden gennem iværksætteri, entreprenørskab og som investor, end via en politisk position. I samme opslag meldte han sin nedlæggelse af mandatet.[27] |
| Christina Thorholm[73] | 1964 (57 år) | Radikale Venstre
|
Nordsjælland | Kristian Hegaard | 31. august 2021 | Hegaard annoncerede i et facebook-opslag d. 12. august 2021, at han nedlagde sit mandat, grundet Sofie Carsten Nielsen havde gjort ham opmærksom på at han havde udvist grænseoverskridende adfærd ved berøring af en kollega, til en fest.[74] Hegaard udtrådte officielt pr. 30. august 2021 og Thorholm indtrådte pr. 31. august 2021.[75] |
| Gitte Willumsen[76] | 1967 (54 år) | Det Konservative Folkeparti. | Vestjylland | Inger Støjberg | 21. december 2021 | Da rigsretssagen mod Inger Støjberg endte i en afgørelse med 60 dages ubetinget fængsel, stemte Folketinget kort derefter for at vurdere Støjberg uværdig til at sidde i Folketinget. Hendes mandat blev derfor nedlagt.[5] |
| Maja Torp[77] | 1973 (48 år) | Venstre
|
Nordjylland | Karsten Lauritzen | 1. februar 2022 | Lauritzen annoncerede at stressen i toppolitik ikke harmonerede med hans nye ægteskab og rollen som familiefar - og at han i stedet ville arbejde som direktør for transportdivisionen i Dansk Industri.[29] |
| Maria Gudme[78] | 1989 (33 år) | Socialdemokratiet
|
Nordsjælland | Nick Hækkerup | 1. juni 2022 | Hækkerup annoncerede i et facebook-opslag, at han efter 20 år i politik gerne vil gøre sin indflydelse gældende udenfor politik, via en direktørpost i Bryggeriforeningen.[14] |
Midlertidige stedfortrædere[redigér | rediger kildetekst]
Følgende stedfortrædere har repræsenteret deres parti og landsdel i en midlertidig periode, mens medlemmet har fået godkendt en orlov af Folketinget.[79] Alderen i tabellen er regnet fra stedfortræderens første indtrædelsesdag.
Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Da Pernille Schnoor skiftede fra socialdemokraterne til Alternativet under sidste valgperiode, er dette reelt en stigning på to mandater.
- ^ Østergaard gik af som partileder 7.10.2020 og blev erstattet af Sofie Carsten Nielsen.
- ^ Samuelsen gik af som partileder 6.6.2019 og blev erstattet af Alex Vanopslagh.
- ^ Thulesen Dahl gik af som partileder 23.1.2022 og blev erstattet af Morten Messerschmidt.
- ^ Lars Løkke Rasmussen gik af som partileder 31.8.2019 og blev midlertidigt afløst af Kristian Jensen, mens Jakob Ellemann-Jensen blev valgt som Venstres nye formand ved ekstraordinært landsmøde 21.9.2019.
- ^ Enhedslisten har officielt kollektiv ledelse, men Pernille Skipper tegnede partiet udadtil som politisk ordfører indtil 10.2.2021, hvor Mai Villadsen overtog posten som politisk ordfører.
- ^ Elbæk gik af som partileder 1.2.2020 og blev erstattet af Josephine Fock, som også senere gik af, og blev erstattet 7.2.2021 af Franciska Rosenkilde.
- ^ Da Pernille Schnoor skiftede fra socialdemokraterne til Alternativet under sidste valgperiode, er dette reelt et fald på fem mandater.
- ^ Kielsen gik af som partileder 29.11.2020 og blev erstattet af Erik Jensen.
- ^ Siumut opnåede også 1 mandat i 2015, men mistede det til Nunatta Qitornai da deres repræsentant, Aleqa Hammond, skiftede parti under perioden, så på trods af at der her ikke er noteret mandatændring kan dette anses for værende generobning af det ene mandat.
- ^ Simon Emil Ammitzbøll-Bille for Fremad, Lars Løkke Rasmussen for Moderaterne og Sikandar Siddique for Frie Grønne.
- ^ Senere giftede hun sig til efternavnet Bech-Nielsen, med nyhedsredaktør på Fagbladet 3F Peter Christian Bech-Nielsen.[16]
- ^ Konservative har både mistet 2 mandater, Khader og Østerby, og fået 2 mandater, Knuth og Bager. Grunden til forøgelsen findes andetsteds, nemlig et partihop hos Støjbergs permanente stedfortræder, Willumsen, før hendes indtrædelse i folketinget.
- ^ Aas og Grandt var dog begge opstillet i Fyns Storkreds, men blev valgt som midlertidig stedfortræder da der ikke var andre ledige i Larssons egen valgkreds.
- ^ De tidligere stedfortrædere, Aas og Grandt, fra Fyns Storkreds, var udvalgt på et forkert grundlag - og stedfortræderen skulle i stedet hentes fra Sydjyllands Storkreds.[89]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Folketingets Præsidium på ft.dk hentet 9. oktober 2022
- ^ "Nu er Heunicke den mest magtfulde sundhedsminister i danmarkshistorien". Arkiveret fra originalen 19. marts 2020. Hentet 2. januar 2021.
- ^ "Ny type kommission skal granske minksagen". Arkiveret fra originalen 10. december 2020. Hentet 2. januar 2021.
- ^ "Ny aftale sikrer lovgrundlaget for aflivning af mink". Arkiveret fra originalen 24. november 2020. Hentet 2. januar 2021.
- ^ a b "Folketinget har stemt: Inger Støjberg er ikke værdig til at sidde i Folketinget". Karen Klærke, DR. 21. december 2021. Hentet 22. december 2021.
- ^ "Ny ret til tidlig pension", Beskæftigelsesministeriet, August 2020
- ^ "Historisk særlov for ukrainske flygtninge vedtaget: Det kommer den til at betyde". Theodora Zander Renard, Jeppe Ørregaard & Line Rønn Tofte, DR.dk. 16. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
- ^ Kilde for Danmarks valgresultat:
- "FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019". Danmarks Statistik. juni 2019. Arkiveret fra originalen 5. juni 2019. Hentet 6. juni 2019.
- "Mandater og stedfortrædere". Valg.gl. Valg i Grønland. Arkiveret fra originalen 6. juni 2019. Hentet 15. juni 2019.
- "Rød og blå blok får et mandat hver på Færøerne". Fyens. 6. juni 2019. Arkiveret fra originalen 10. juni 2019. Hentet 15. juni 2019.
- ^ "Hvem er mest uerfaren, og hvem er yngst: Sjove tal om det nye Folketing". Arkiveret fra originalen 27. oktober 2020. Hentet 11. januar 2021.
- ^ a b "Tal og fakta om Folketinget". Arkiveret fra originalen 7. juni 2019. Hentet 11. januar 2021.
- ^ a b Magnus Nørtoft (27. september 2019). "Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse". [Danmarks Statistik]]. Hentet 24. maj 2022.
- ^ "Folketinget er mest for hvide danske mænd" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 15. januar 2021. Hentet 13. januar 2021.
- ^ "Politiker i kørestol indtager talerstol for første gang". Arkiveret fra originalen 11. august 2020. Hentet 11. januar 2021.
- ^ a b c "Nick Hækkerup stopper i politik". Pelle Lykkebo Mørk, TV-2. 1. maj 2022. Hentet 2. maj 2022.
- ^ [ft.dk/medlemmer/mf/m/malte-larsen Malte Larsen]. Folketinget. Hentet 10. oktober 2022.
- ^ Marie Christine Madsen, B.T., 25. august 2020: "Lisbeth Bech-Nielsen venter barn: 'Vi glæder os rigtig meget'"
- ^ [ft.dk/medlemmer/mf/c/christoffer-aagaard-melson Christoffer Aagaard Melson (V)]. Folketinget. Hentet 9. oktober 2022.
- ^ Nicolas S. Nielsen - DR, 18. september 2019: Henrik Sass stopper i Folketinget - skal være direktør i kapitalfonde
- ^ "Kirke- og psykiatriordfører for S genopstiller ikke". Redaktionen i Altinget.dk. 22. april 2022. Hentet 24. april 2022.
- ^ "Folketingets formand siger stop - Henrik Dam Kristensen genopstiller ikke til Folketinget". Kasper Buch Petersen, TV Syd. 25. april 2022. Hentet 26. april 2022.
- ^ Ritzau via TV 2, 24. februar 2021: Marianne Jelved genopstiller ikke til Folketinget
- ^ Ritzau via Berlingske, 25. februar 2021: Morten Østergaard genopstiller ikke ved næste valg
- ^ "SF's socialordfører dropper at genopstille ved næste valg". Ritzau via B.T. 19. april 2022. Hentet 20. april 2022.
- ^ "Slut på Borgen: Jens Rohde dropper politik". James Kristoffer Miles, Ekstra Bladet. 6. maj 2022. Hentet 9. maj 2022.
- ^ Jeppe Pedersen - B.T., 7. september 2020: Uffe Elbæk genopstiller ikke til næste valg
- ^ Erik Holstein - Altinget, 28. februar 2021: Bertel Haarder genopstiller ikke
- ^ a b Tommy Ahlers på Facebook, 3. august 2021
- ^ "Claus Hjort Frederiksen genopstiller ikke til næste valg". Kasper Bruun Vindum Brandt, TV 2 Lorry. 7. januar 2022. Hentet 7. februar 2022.
- ^ a b "Ud af politik - nu vil Karsten Lauritzen have et familieliv". TV 2 Nord. 14. januar 2022. Hentet 7. februar 2022.
- ^ "Trane Nørby forlader Folketinget: Halvdelen af Venstres stemmeslugere er nu væk". Kasper Løvkvist, Avisen Danmark. 19. februar 2022. Hentet 22. februar 2022.
- ^ a b c d e Ritzau via sn.dk, 10. februar 2021: OVERBLIK: EL-regler om rotation betyder farvel til Skipper
- ^ a b Ritzau via Berlingske, 6. januar 2021: Folketingsmedlem ramt af kræft og sygemeldes
- ^ "Rune Lund (Ø) stopper i Folketinget og flytter til Kenya". Jens Asbjørn Bøgen, DenOffentlige.dk. 23. maj 2022. Hentet 24. maj 2022.
- ^ "Mangeårigt færøsk folketingsmedlem genopstiller ikke". Mathias Bach Søndergaard, Altinget.dk. 24. maj 2022. Hentet 6. juni 2022.
- ^ Natasha Jahanshahi - Altinget, 9. september 2020: Marie Krarup genopstiller ikke ved næste folketingsvalg
- ^ "Bent Bøgsted forlader Folketinget". Søren Wormslev, TV 2 Nord. 25. januar 2022. Hentet 7. februar 2022.
- ^ Martin Borre - Berlingske, 8. oktober 2020: Simon Emil Ammitzbøll nedlægger sit parti – på vej ud af politik
- ^ Emma Qvirin Holst - Altinget, 17. august 2021: Ammitzbøll-Bille har besluttet sig: Jeg forlader politik
- ^ "Lyt eller læs: Alex Ahrendtsen vågnede af en drøm og vidste at nu skulle det være slut med politik". Kasper Løvkvist, Avisen Danmark. 19. maj 2021. Hentet 22. februar 2022.
- ^ "Efter formandsskifte genopstiller Alex Ahrendtsen alligevel". Ritzau via Berlingske. 11. februar 2022. Hentet 22. februar 2022.
- ^ Anders Byskov Svendsen - DR, 5. februar 2021: Støjberg stiller sig op i historisk lang række af løsgængere og partihoppere
- ^ Kasper Kildegaard, Søren Domino og Pia Glud Munksgaard - Berlingske, 7. november 2019: "Tidligere LA-profiler stifter nyt parti: »Vi tilbyder et borgerligt parti, der ikke er ædt op af den snigende nationalkonservatisme«"
- ^ Henrik Philip Hare - Finans.dk, 8. oktober 2020: "Prominente stiftere nedlægger partiet Fremad"
- ^ "Knuth forlader Venstre på grund af Ellemanns udlændingepolitik". Arkiveret fra originalen 4. august 2020. Hentet 7. januar 2021.
- ^ a b c d "Uffe Elbæk forlader Alternativet - nu har partiet kun ét folketingsmedlem tilbage". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 7. januar 2021.
- ^ a b c "Elbæk og Siddique stifter nyt venstrefløjsparti". Arkiveret fra originalen 19. september 2020. Hentet 7. januar 2021.
- ^ "Rasmus Nordqvist melder sig ind i SF: 'Jeg har mere at byde på'". Arkiveret fra originalen 17. maj 2020. Hentet 7. januar 2021.
- ^ Freja Søgaard - Altinget, 5. december 2020: "Orla Østerby forlader Konservative og bliver løsgænger"
- ^ Kristine Korsgaard - Altinget, 1. januar 2021: "Lars Løkke melder sig ud af Venstre"
- ^ Maja Langberg - TV 2, 5. juni 2021: "Her er navnet på Lars Løkkes nye parti"
- ^ Jonas Sahl og Emma Buus Mosegaard - Ekstra Bladet, 23. januar 2021: "Internt opgør: Hun forventer Rohde går"
- ^ Maiken Brusgaard Christensen - TV 2, 25. januar: "Jens Rohde forlader Radikale Venstre"
- ^ "Jens Rohde på Facebook"
- ^ Cecilie Strømgaard Patscheider, Jesper Vestergren og Christoffer Løvstrup Bagge - TV 2, 29. januar: "Ida Auken er færdig i Radikale Venstre – skifter til Socialdemokratiet"
- ^ Anders Byskov Svendsen og Theis Lange Olsen - DR, 4. februar 2021: "Støjberg forlader Venstre og bliver løsgænger"
- ^ Line Rønn Tofte, Clara Marie Rørsig og Andreas Nygaard Just - DR, 23. marts 2021: "Britt Bager skifter til De Konservative: 'Jeg glæder mig til at komme ind i et harmonisk parti'"
- ^ Mette Viktoria Pabst Andersen & Oliver Batchelor - DR, 18. august 2021: "Naser Khader smides ud af Det Konservative Folkeparti"
- ^ a b c d "Fire folketingsmedlemmer forlader Dansk Folkeparti i protest mod Morten Messerschmidt". Rasmus Lindegaard Hansen & Morten Henriksen, DR.dk. 21. februar 2022. Hentet 22. februar 2022.
- ^ "Flugten fra Messerschmidt fortsætter: Erhvervsordfører har meldt sig ud af Dansk Folkeparti". Nicolas S. Nielsen & Rasmus Bøttcher Christensen, DR.dk. 22. februar 2022. Hentet 22. februar 2022.
- ^ "For få år siden var DF det næststørste parti. Med Marie Krarups exit er der ti tilbage på Christiansborg". Line Jenvall, DR.dk. 26. februar 2022. Hentet 1. marts 2022.
- ^ "Kristian Thulesen Dahls bror melder sig ud af Dansk Folkeparti". Rasmus Dam Nielsen & Rikke Struck Westersø, TV2.dk. 24. juni 2022. Hentet 25. juni 2022.
- ^ "Peter Skaarup forlader Dansk Folkeparti". Sabina Louise Nesheim, TV2.dk. 24. juni 2022. Hentet 25. juni 2022.
- ^ "Søren Espersen melder sig ud af DF: - Det kan jeg ikke leve med". Sabina Louise Nesheim, TV2.dk. 25. juni 2022. Hentet 25. juni 2022.
- ^ "Flydtkjær siger farvel til DF efter 22 år". Charlotte Hansen, TVMidtVest.dk. 25. juni 2022. Hentet 25. juni 2022.
- ^ "Kristian Thulesen Dahl melder sig ud af Dansk Folkeparti". Katrine Skov Petersen, TV2.dk. 29. juni 2022. Hentet 29. juni 2022.
- ^ "Henrik Sass Larsen: Jeg blev ramt af en depression". Arkiveret fra originalen 8. november 2020. Hentet 18. april 2020.
- ^ "Henrik Sass Larsen stopper i Folketinget". Arkiveret fra originalen 4. oktober 2019. Hentet 18. april 2020.
- ^ a b Henrik Søe - avisen.dk, 10. marts 2021: "Han tager Kristian Jensens plads i Folketinget".
- ^ Anders Meyer - TV Midtvest, 9. mar 2021:"Kristian Jensen stopper i Folketinget: Skal være særlig repræsentant i FN".
- ^ a b Susan Kronborg på ft.dk.
- ^ a b Morten Østergaard på facebook, 16. juni 2021.
- ^ Anne Rasmussen på ft.dk.
- ^ Camilla Bjørkman Aagaard - sn.dk, 13. august 2021: "Christina Thorholm siger ja til Folketinget efter Hegaard-exit".
- ^ David Andersen & Søren Kjellnerg Ishøy - B.T., 12. august 2021: "Stopper omgående: Grænseoverskridende adfærd over for radikal kollega".
- ^ "138. møde. Torsdag den 9. september 2021 kl. 9.00". Folketinget. Hentet 9. september 2021.
- ^ "Her er Støjbergs afløser i Folketinget". Pelle Lykkebo Mørk, TV 2. 15. december 2021. Hentet 22. december 2021.
- ^ "Maja Torp er klar til Folketinget". Caroline Monin, TV 2 Nord. 14. januar 2022. Hentet 7. februar 2022.
- ^ Maria Gudme i et opslag på facebook, 2. maj 2022
- ^ "Afsnit 9.1 - Orlov for folketingsmedlemmer", ft.dk.
- ^ "Dorthe Hindborg på ft.dk". Arkiveret fra originalen 10. maj 2020. Hentet 30. november 2020.
- ^ Jeppe Sahlholdt - Altinget, 2. januar 2020: "Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører går på barsel".
- ^ Karin Gaardsted på ft.dk.
- ^ Louise Harkjær Møller - TV Midtvest, 14. december 2020: "Viborg-politiker gør comeback i Folketinget".
- ^ Alexander Grandt på ft.dk.
- ^ "Vicedirektør i Cevea bliver vikar for Bjørn Brandenborg i Folketinget". altinget.dk. 27. august 2021. Hentet 20. september 2021.
- ^ "Var til håndbold, da han blev ringet op fra Christiansborg: Du skal i Folketinget, Kim". Fyens Stiftstidende. 8. oktober 2021. Hentet 31. oktober 2021.
- ^ Kim Aas på ft.dk.
- ^ Theis Kylling Hommeltoft på ft.dk.
- ^ "Efter valg af forkert suppleant: Folketingskandidat fra Aabenraa skal være Larssons afløser". Jon Michelsen, Altinget. 19. januar 2022. Hentet 7. februar 2022.
- ^ Anne Sina på ft.dk.
- ^ "Politisk ordfører Jeppe Bruus (S) tager orlov". altinget.dk. 9. september 2021. Hentet 10. september 2021.
- ^ Brian Bressendorff på ft.dk.
- ^ Mette Gjerskov i et opslag på facebook, 7. oktober 2021.
- ^ "Nils Sjøberg på ft.dk". Arkiveret fra originalen 16. juli 2020. Hentet 16. juli 2020.
- ^ Helle Rygaard Hansen - Jydske Vestkysten, 27. august 2019: "Rods barselsvikar står klar".
- ^ Ruben Kidde på ft.dk.
- ^ "Ida Auken vil tage orlov fra Folketinget på grund af stress". Arkiveret fra originalen 21. april 2020. Hentet 18. april 2020.
- ^ Ritzau via Kristeligt Dagblad, 5. november 2020: "Efter krænkelser: Morten Østergaard søger orlov fra Folketinget".
- ^ Henrik Vinther på ft.dk.
- ^ Jon Kirketerp Jørgensen - danskekommuner.dk, 1. november 2020: "Radikal orlov: Kommunal chef skal i Folketinget" Arkiveret 22. april 2021 hos Wayback Machine.
- ^ Abbas Razvi på ft.dk.
- ^ Stinus Lindgreen i et opslag på facebook, 3. december 2021.
- ^ "Egil Hulgaard på ft.dk". Arkiveret fra originalen 2. september 2019. Hentet 20. august 2020.
- ^ Sofie Hvemon - Altinget, 25. juni 2019: "Mette Abildgaard tager orlov til august".
- ^ "De Konservatives politiske ordfører er gravid og går på barsel til august". Arkiveret fra originalen 19. juli 2020. Hentet 30. november 2020.
- ^ "Hanne Bjørn-Klausen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 24. juni 2020. Hentet 22. juni 2020.
- ^ "Herlev-politiker vikarierer for Jarlov". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2020. Hentet 30. november 2020.
- ^ Merete Scheelsbeck på ft.dk.
- ^ Merete Scheelsbeck på facebook.
- ^ Mads Andersen på ft.dk.
- ^ Morten Nielsen - TV 2, 12. april 2021: "Naser Khader sygemeldt med stress".
- ^ Fra Ritzau via Folketidende, 18. maj 2021: "Endnu en konservativ får sygeorlov".
- ^ Stine Pilt Olsen på ft.dk.
- ^ "Balder Mørk Andersen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 26. juni 2020. Hentet 22. juni 2020.
- ^ Bo Børresen - FrederiksbergLIV, 24. oktober 2019: "Balder Mørk Andersen i Folketinget".
- ^ "Theresa Berg Andersen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 13. september 2020. Hentet 5. december 2020.
- ^ Birgitte Søe - Altinget, 20. december 2019: "SF rykker midlertidigt rundt på ordførerskaberne i folketingsgruppen".
- ^ Ritzau via Jyllands-Posten, 26. august 2020: "SF's finansordfører er gravid og går på barsel til jul".
- ^ "Anna Brændemose på ft.dk". Arkiveret fra originalen 13. maj 2020. Hentet 30. november 2020.
- ^ Altinget, 11. marts 2020: "SF indkalder stedfortræder til Folketinget efter sygemelding".
- ^ Karsten Filsø på ft.dk.
- ^ "Karsten Filsø skal i Folketinget: - Det indgik ikke lige i mine planer". Dagbladet Holstebro-Struer. 5. oktober 2021. Hentet 8. oktober 2021.
- ^ "SF's politiske ordfører går på barsel". Mathilde Brieghel, Altinget.dk. 2. juni 2022. Hentet 6. juni 2022.
- ^ Jan Bjergskov Larsen på ft.dk.
- ^ Jacob Mark i et opslag på facebook, 29. maj 2022.
- ^ Jacob Mark i et opslag på facebook, 18. november 2021.
- ^ "Carsten Kudsk på ft.dk". Arkiveret fra originalen 16. juli 2020. Hentet 16. juli 2020.
- ^ Mogens Rasmussen - Fyns Amts Avis, 29. oktober 2019: "Carsten Kudsk får en ekstra tur på 'borgen'".
- ^ "Susanne Eilersen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 1. november 2020. Hentet 18. januar 2021.
- ^ Fredericiaavisen: "Eilersen tilbage på Borgen for en periode" (Webside ikke længere tilgængelig).
- ^ "Pernille Bendixen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 15. juli 2020. Hentet 20. august 2020.
- ^ Birgit Bakkær - Fyens Stiftstidende, 18. december 2019: "Fynsk DF-politiker sygemeldt fra Folketinget med stress".
- ^ "Christian Langballe på ft.dk". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 6. december 2020.
- ^ "Kampklar Langballe tilbage i Folketinget: - Sørgetiden må være ovre". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2020. Hentet 6. december 2020.
- ^ "Gitte Willumsen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 14. maj 2020. Hentet 30. november 2020.
- ^ "Gitte Willumsen skal i Folketinget: - Det er en meget stor ære". Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 23. november 2020.
- ^ Anders G. Christensen på ft.dk.
- ^ "Anders G. Christensen kommer i Folketinget". Arkiveret fra originalen 7. august 2020. Hentet 6. december 2020.
- ^ Maja Torp på ft.dk.
- ^ Esben Agerlin Olsen - nordtinget.dk, 1. september 2020: "Nordjyske politikere babyboomer".
- ^ Mark Grossmann på ft.dk.
- ^ "Lilleholt mister storetå og tager orlov fra Folketinget". TV 2 Fyn. 14. oktober 2021. Hentet 31. oktober 2021.
- ^ "Bruno Jerup på ft.dk". Arkiveret fra originalen 19. november 2020. Hentet 28. december 2020.
- ^ Ritzau via Berlingske, 15. december 2020: "EL-profil bliver sygemeldt med stress og overbelastning".
- ^ "Barsel udløser ordførerrokade i Enhedslisten". Ritzau via Berlingske. 28. marts 2022. Hentet 5. april 2022.
- ^ "Rasmus Vestergaard Madsen på ft.dk". Arkiveret fra originalen 9. januar 2021. Hentet 7. januar 2021.
- ^ Mira Issa Bloch på ft.dk.
- ^ "Byrod afløser i Folketinget". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2019. Hentet 18. januar 2021.
- ^ Magnus Rasmussen på ft.dk
- ^ Helgi Abrahamsen på thedanishparliament.dk
- ^ "Barbara Gaardlykke Apol på ft.dk". Arkiveret fra originalen 17. juli 2020. Hentet 16. juli 2020.
| ||||||||||||||||||||
