Spring til indhold

Jens Vejmand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
"Jens Vejmand"
Sang
AmbitusUndecim Rediger på Wikidata
TekstforfatterJeppe Aakjær Rediger på Wikidata
KomponistCarl Nielsen Rediger på Wikidata

"Jens Vejmand" eller "Hvem sidder der bag skærmen?" er en dansk sang af Jeppe Aakjær i 1905, med melodi af Carl Nielsen i 1907. Det indgår i digtsamlingen Rugens Sange og andre Digte fra 1906, men blev bragt første gang i dagbladet Politiken den 26. juni 1905.[1]

Digtet er blevet kaldt "socialrealisme for fuld udblæsning",[2] og i 2006 kom den med i Danmarks Kulturkanon.

Tekst

[redigér | rediger kildetekst]

Inspiration

[redigér | rediger kildetekst]

Jeppe Aakjær var på en tur sammen med Politikens redaktør, Ove Rode, og kom i snak med vejmand Thomas Petersen. Denne fortalte om sin forgænger i Ringkøbing Amt, Jens Nielsen, der lå begravet under et trækors på Tjørring Kirkegård lige over for, hvor samtalen fandt sted. Aakjær gav Thomas Petersen 25 øre som tak for hans beretning.[3][1]

Det var Ove Rode, som opfordrede Aakjær til at skrive et digt på baggrund af beretningen, og det blev trykt i Politiken den 26. juni 1905.[1]

Jens Vejmands arbejdsplads på Glud Museum.
Foto: Børge Askholm, 1958

Citat fra Jeppe Åkjærs erindringer: "Gammel Iver er prototypen på Jens Vejmand".[kilde mangler]

Jeppe har måske nok fået ideen til sangen ved at høre om Jens Nielsen fra Herning, men hans barndoms bekendte Gammel Iver spillede en afgørende rolle for sangen. Han havde været vejmand ved anlæggelsen af Hovedvej A 16 mellem Viborg og Holstebro og holdt sig i alderdommen fri af fattiggården ved at lappe veje for omegnens gårdejere. Historien, om at Jens Nielsen er den rigtige Jens Vejmand, er ikke korrekt ifølge Jeppe Åkjær.

Jens Vejmands navn var Jens Nielsen (født 17. november 1832 i Herning,[4] død 3. februar 1901 i Tjørring[1][5]).[6] Han var søn af husmand Niels Hansen fra Herning og hans hustru (Ane Ka)Trine Andreasdatter og blev 21. juli 1854 gift med Johanne Marie Pedersdatter i Herning.[7] De fik ti børn, de seks overlevede barndommen. I 1866 flyttede de til Tjørring,[8] og i 1873 blev Jens Nielsen ansat som vejmand i Ringkøbing Amt. Det var en stilling til fast løn som en tjenestekarls. Efter 25 års arbejde fik Nielsen et gratiale på 25 kr. svarende til en månedsløn.[3]

Jens Nielsen døde 68 år gammel i februar 1901. Ifølge kirkebogen døde han i “Hvilehuset”[9] i Tjørring. Her boede han, ifølge folketællingsskemaet fra 1. februar 1901, hos en enke og hendes søn, til hvem han er anført som “slægtning”. Der er endvidere anført i kolonnen til Anmærkninger “Sygdom nær Døden”.[10] Aakjærs ord i digtet om den "kolde decembernat" passer således ikke helt med historisk fakta. Der var på den tid heller ingen købstad på Herning-egnen, da Herning først blev købstad i 1913, så "Staden" må henvise til Skive.

Musik

[redigér | rediger kildetekst]
Carl Nielsen, fotograferet året efter sangens komposition.

Om tilblivelsen af musikken fortalte Carl Nielsen i et avisinterview til Nationaltidende i 1918:[11][12]

„ Med de smaa Arbejder er det anderledes. Der er ingen tid til Udvikling, og dér må jeg vente, til Øjeblikket kommer. Det kan komme straks, men det kan også lade vente på sig. Og der ligger ofte for mig et stort Arbejde bag en lille Ting. F.eks. Melodien til ‘Jens Vejmand’ kostede mig mange – vist over 50 – forgæves Forsøg gennem 3-4 Maaneder; jeg syntes at alle de Melodier jeg havde fundet, var for kunstige, og jeg havde egentlig slået Digtet helt af Tankerne. Men så en skøn Dag meldte Melodien sig ganske af sig selv – en Dag, jeg stod og skulle med Toget til Klampenborg – og saa var den nedskrevet i Løbet af faa Minutter. “

På trykkerens manuskript findes datoen 25. juni 1907.[13]

Det er af flere forskellige biografer blevet påstået at Carl Nielsen skrev melodien nødtørftigt ned på en manchet i en sporvogn. Myten synes at begynde med Torben Meyers biografi fra 1947.[14] Den bliver gengivet i Steen Chr. Steensens biografi fra 1999[14] og af Georg Metz og DR. Metz skriver i sin bog fra 2008 at komponisten "ved et sporvognsstoppested pludselig var blevet blevet inspireret og skyndsomst havde noteret temaet på sin manchet"[15] og DR: "Men en dag var han ude og køre med sporvogn, og vips kom melodien pludselig flyvende til ham. For at den ikke skulle fordufte med det samme, skrev han den på sin skjortemanchet!"[16] I avisinterviewet i Nationaltidende er det dog et andet tema der blev noteret ned på denne måde (Jens Vejmand regnes blandt "de smaa Arbejder"):[12]

„ Det kan hænde, at et Tema melder sig fuldt færdigt. Saaledes husker jeg, at Hovedtemaet til et af mine større Arbejder kom til mig en Dag, jeg stod bag paa en Sporvogn. Og det kom med saa stor Paatrængenhed, at jeg i en Fart maatte kradse det ned dels paa en Lap Papir, jeg havde i Lommen, dels paa min ene Manchet. “

Ove Steen Smidt mener at med "Hovedtemaet til et af mine større Arbejder" er tale om motivet til strygekvartetten i F-Moll fra 1890.[14] Mens det fra anden side hævdes at det refererer til hovedtemaet i første sats af Sinfonia Espansiva der er skrevet i 1910.


\midi { \tempo 4 = 130 } << \new Staff { \set Staff.midiInstrument = #"choir aahs" \new Voice = "melody" { \key d \major \relative { \partial 4 a4 | d4. e8 fis4 g | a2 a4 b4 | fis4 fis4 e4 e4 | d2. a4 | d4. e8 fis4 g4 | a2 a4 a4 | b4. cis8 a4 gis4 | a2. d4 | cis4 a4 b4 g4 | a2 a4 b4 | a4 fis4 g4 e4 | fis2. d4 | e4 e4 e4 e4 | e2 fis4 g4 | fis4 fis4 e4 e4 | d2~ d8 r8 } } } \new Lyrics \lyricsto "melody" { << { Hvem | sid -- der dér bag | Skjær -- men med | Klud -- de om sin Haand med | Læ -- der -- lap for | Øj -- et og | om sin Sko et | Baand? Det | er saa -- mænd Jens | Vej -- mand, der | af sin su -- re | Nød med | Ham -- ren maa for -- | vand -- le de | haar -- de Sten til Brød. } \new Lyrics { \set associatedVoice = "melody" Wer | sitz dort bei -- den Stei -- nen } >> } \new PianoStaff << \new Staff \relative { \key d \major \partial 4 a4 | d4. e8 fis4 g | a2. b4 | <fis d>4 <fis d>4 <e cis>4 <e cis>4 | <d b>2. a4 | <d a>4. <e a,>8 <fis d>4 <g e>4 | <a cis,>2. <a cis, a>4 | b4. cis8 <cis, e a>4 <b e gis>4 | <cis e a>2. <d' d,>4 | cis4 (a4) b4 (g4) | a2. b4 | a4 (fis4) g4 (e4) | fis2. d4 | <e d b>4 <e d b>4 <e d b>4 <e d b>4 | <e cis>2 (<fis d>4) <g e b>4 | <fis d a>4 <fis d a>4 <e cis a>4 <e cis a>4 | d2~ d8 r8 } \new Staff \relative { \clef bass \key d \major \partial 4 a,4 | d4. e8 fis4 g | a2~ a4 r4 | a2 a2 | fis2 (g4) fis,4 | fis4 a4 d2~ | d4 e4 fis2 | b,4 d4 e4 e,4 | a4 e'4 (a4) r4 | a4 (fis4) g4 (e4) | <fis a>4 <e g>4 <d fis>2 | fis4 (a4) e4 (g4) | fis4 (e4 d4 b4) | g2 (gis2 | a2 d4) g,4 | a2 a,2 | d4 a'4 d8 r8 } >> >>

Om Nielsens melodi har Anita Brask Rasmussen skrevet at den "er ligetil og respektfuld over for den historie, der fortælles, og man fornemmer endog i tonernes stilfærdige melankoli".[17]

Honorar

[redigér | rediger kildetekst]

Både Aakjær og Nielsen har ytret, at de følte sig snydt over den betaling, som de fik for "Jens Vejmand". Efter sigende modtog Aakjær 20 eller 25 kr. af Politiken for digtet, hvilket svarede til omkring 1.700 kr. i 2017.[18] Nielsen mente ligeledes, at det honorar, som han fik fra Wilhelm Hansen på 50 kr. (ca. 2400 kr. i 2017-DKK[18]) var for lidt for den melodi han havde skrevet. Sammen med seks andre sang og ”4 Aars Komponistgage (1500 Kr.)” skulle han dog have fået 2.700 kr.[1]

Udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Carl Nielsens komposition blev udgivet i 1907 i hæftet Strofiske Sange, hvor seks andre Carl Nielsen-sange også blev udgivet.[19] Jens Vejmand var den eneste af de syv sange der havde en gennemført form som folkelig sang, mens de andre havde et vist præg af kunstsang over sig.[11] Den er anset som "nok den første rigtigt folkelige sang" Nielsen slog igennem med. For at nå det tyske marked havde musikforlaget også oversat sangteksterne til tysk.[20]

Det Kongelige Bibliotek er i besiddelse af nodeark hvor melodiens skitse findes. Der er sangen sat i C-dur.[21] Biblioteket har også det 8-siders renskrevne manuskript. Her er sangen i D-dur og med melodistemme og klaverarrangement.[22] Begge manuskripter er indskannet og gjort tilgængeligt fra bibliotekets hjemmeside.

I Højskolesangbogens 19. udgave er sangen nummer 91. Den findes også i 555 sange.[23]

Opførsler og indspilninger

[redigér | rediger kildetekst]
Ole Kibsgaard akkompagnerede Kaya Brüel, da hun sang Jens Vejmand.

Uropførelsen var i Odd Fellow Palæet den 30. november 1907 hvor Johanne Krarup-Hansen sang strofiske sange af Carl Nielsen akkompagneret af pianisten Henrik Knudsen.[20] To år efter uropførelsen tog tidens førende tenor Vilhelm Herold Jens Vejmand på repertoiret og ydermere indspillede sangen til grammafon.[24] Sangen blev transmiteret 8 gange fra DR i Carl Nielsens livstid, — første gang den 30. januar 1926.[25]

Aksel Schiøtz' indspilning er fra 27. juni 1941. Han var akkompagneret af Holger Lund-Christiansen. Blandt nyere mandlige solister der har indspillet sangen er Poul Bundgaard, Ulrik Cold[26] og Ib Hansen.[27]

En videooptagelse fra 2017 findes med sangerinden Oh Land, DR PigeKoret og Phillip Faber.[28] I DR's tv-programserie Morgensang sang Kaya Brüel Jens Vejmand akkompagneret af Ole Kibsgaard.[29]

En instrumentaludgave i blæserarrangement er indspillet af Carl Nielsen-Kvintetten.[30]

Vurderinger

[redigér | rediger kildetekst]

Jens Vejmand blev overordentlig populær. Ved Berlingske Tidendes avisafstemning i 1999 om århundrets danske sang blev sangen stemt ind som nummer 11.[31] Samme placering fik sangen ved DR P2's lytteres afstemning over danske sange i 2015.[32] Ved en afstemning i 2021 blandt Kristelig Dagblads læsere over de bedste danske sange var sangen nede på en 38. plads.[33] Klaus Lynggaard har kaldt den en af "de stedegrønne tonsætninger af uopslidelige digte",[34] og Christoffer Kejser Larsen har anbefalet den som en af de fire bedste arbejdersange.[35] I 2024 satte Dagbladet Informations skribent Anita Brask Rasmussen den som den smukkeste sang på dansk.[17]

Aakjær var også tilfreds med Nielsens melodi og skrev til ham:[20]

„ Jeg skylder Dem min varmeste Tak for den uforlignelige Melodi, De med saa nænsom Haand har svøbt om min ”Jens Vejmand”. Jeg kunde ikke ønske mig en skjønnere, en mere sjælfuldt rørende. Ord og Melodi har her fundet hinanden i et Kys, - saadan skal det være! “

Carl Nielsens egen kommentarer til sangen er også kommet lidt til udtryk. I et interview udtalte han sig om kunstens vilkår og kaldte sangen Jens Vejmand for hans største succes:[36]

„ Jeg fraraader Ungdommen at blive Kunstnere, fordi det er umuligt at leve af det her i Landet, hvis man ikke har Held med en Foxtrot el.l.. Min største Succes har været "Jens Vejmand", og den fik jeg 50 Kroner for en Gang for alle" “

I en anmeldelse af en af de første opførelser af sangen, koncerten med Johanne Krarup-Hansen den 29. november 1907 skrev Børsen at Jensen Vejmand var "en rigtig Træffer, som nok inden lang Tid skal blive folkekær, saa lige ud ad Landevejen den virker i sin knappe og let tilgængelige Illustration".[37]

Jens Vejmand er med i Kulturkanonen fra 2006, som en ud af 12 højskolesange.[38] I 2008 var den på tale at Jens Vejmand skulle indgå i en ny sangbog for folkeskolens mindste klasser.[39]

Erling Olsen angav digtet som sit yndlingsdigt og i en kort motivation skrev han "Den stærkest virkende agitation for et mere retfædigt Danmark end datidens".[40] I en kronik om kunstens rolle i samfundet skrev Mogens Jensen at Jeppe Aakjærs "tekst til Carl Nielsens melodi i ’Jens Vejmand’ har betydet mere for den folkelige sociale forståelse i Danmark end de fleste taler fra Folketingets talerstol."[41] Niels Kærgård og Marianne Jelved påstod i en artikel at "der er historikere, der nævner [Jeppe Aakjærs] person “Jens Vejmand”, som af større betydning for den danske velfærdsstats dannelse end Karl Marx."[42] Klaus Lynggaard erindrer sangen fra skolens morgensang.[43]

Af kritisk indstillede finder man J.F. Willumsen. Hans Bendix fortæller[44]

„ Willumsen hånede Carl Nielsen, han leflede for det folkelige med musikken til "Jens Vejmand" og "Jeg bærer med smil min Byrde". Carl Nielsen ville ikke kun lave kammermusik for udvalgte få. Willumsen mente ikke, at folket havde nogetsomhelst forhold til kunst. Han var aristokraten. De skændtes." “

Vejmanden i kulturarven

[redigér | rediger kildetekst]
Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom, 1851, Rudersdal Museer.
H.A. Brendekilde, En landevej, 1893, Statens Museum for Kunst.

Vejmanden optræder som motiv hos flere kunstnere. I Andreas Juuels maleri Parti fra Geels Bakke ved Røjels Bom er figuren malet nederst i højre hjørne, hvor han sidder bag en skærm. H.A. Brendekildes maleri En Landevej ses en vejmand i vejsiden sammen med hans kone og et barnebarn.[45] Nord for Tjørring, hvor Aakjær mødte manden, som gav ham inspiration til digtet, blev der i 1984 rejst et monument til minde om Jens Vejmand udført af den danske billedkunstner Erik Heide.[46]

Kilder

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e Jens Vejmand. Det Kongelige Bibliotek Hentet 5/12-2018
  2. ^ Forløb 1 (5.-6. kl.) Arkiveret 3. december 2018 hos Wayback Machine. Kulturkanonen. Hentet 3/12-2018
  3. ^ a b "Mennesket bag myten - Jens Vejmand". EMU. Arkiveret fra originalen den 1. juli 2013. Hentet 2. december 2018.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link)
  4. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1826-1844 FKVDJTA opslag 11
  5. ^ Kirkebog for Tjørring Sogn 1892-1910 FKVD opslag 139
  6. ^ Gravsted.dk. "Jens Vejmand". Hentet 5. december 2010.
  7. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1845-1862 FKVD opslag 132
  8. ^ Kirkebog for Herning Sogn 1863-1870 TA opslag 28
  9. ^ Billede af “Hvilehuset” på arkiv.dk
  10. ^ Folketælling i Ringkøbing Amt, Ringkøbing amt, Hammerum, Tjørring, 1901 opslag 81
  11. ^ a b Niels Krabbe (24. juni 2015), "Carl Nielsens Sange", Magasin fra Det Kongelige Bibliotek, 28 (2): 19-33, doi:10.7146/MAG.V28I2.66819, Wikidata Q112245407
  12. ^ a b "Hvorledes man bærer sig ad med at komponere", Nationaltidende, 10. marts 1918, hdl:109.3.1/uuid:653ea975-0ce6-4c32-8b73-2b93bcf2b08c, Wikidata Q112624404
  13. ^ "Jens Vejmand, opus 21.3".
  14. ^ a b c Ove Steen Smidt (2007), "Jens Vejmand 100 år", Dansk sang: 18-23, Wikidata Q113135630
  15. ^ Georg Metz (2008), Min danske sang, København: People'sPress, s. 349, ISBN 978-87-7055-308-7, Wikidata Q60218099
  16. ^ "'Hvem sidder der bag skærmen'", DR.dk, DR, 27. november 2014, Wikidata Q113130946
  17. ^ a b Anita Brask Rasmussen (16. februar 2024), "Jeppe Aakjær får os til at føle Jens Vejmands smerte og gør os diskret medskyldige", Dagbladet Information, Wikidata Q124666033
  18. ^ a b Forbrugerindeks. Danmarks Statistik. Hentet 5/12-2018
  19. ^ Strofiske Sange, Strofische Gesänge, København, Leipzig: Edition Wilhelm Hansen, 1907, Wikidata Q27229636
  20. ^ a b c Anne Ørbæk Jensen (2015). "Jens Vejmand". Det Kongelige Bibliotek.
  21. ^ "Carl Nielsen-skitser (cns176b)" (PDF). Det Kongelige Bibliotek.
  22. ^ "Jens Vejmand. mn 7409.0464" (PDF).
  23. ^ Thomas Alvad; Svend G. Asmussen, red. (1972), 555 Sange, Egtved: Edition Egtved, OCLC 475425090, Wikidata Q21870255
  24. ^ John Fellow (10. april 2008), "A Patriotic Song and its Consequences: 'Du danske Mand' Through Hundred Years", Carl Nielsen Studies, 3, doi:10.7146/CNS.V3I0.27742, Wikidata Q106495250
  25. ^ Knud Ketting (10. april 2005), "Carl Nielsen and the Radio", Carl Nielsen Studies, 2, doi:10.7146/CNS.V2I0.27733, Wikidata Q106495237
  26. ^ "Et greb i værktøjskassen". DR.
  27. ^ "Stemmetyper". DR.
  28. ^ "Popsangeren Oh Land: Jeg har stor kærlighed til de gamle danske sange". DR. 8. februar 2017.
  29. ^ "Morgensang: 'Jens Vejmand' og 'Inderst inde'". DR.
  30. ^ "Carl Nielsen Konkurrencen: Klarinet og Fløjte". DR.
  31. ^ Jens Henrik Koudal (2006), "Århundredets danske sang", Folk og kultur, årbog for dansk etnologi og folkemindevidenskab, 35 (1): 130-156, Wikidata Q60041209
  32. ^ Phillip Faber; Rikke Hyldgaard (24. november 2020), Mette Weyde (red.), Den danske sang, København: Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-6331-8, Wikidata Q112230791
  33. ^ "Læserne har stemt: Her er hele listen over Danmarks 100 bedste sange", Kristeligt Dagblad, 12. august 2021, Wikidata Q119265797
  34. ^ Klaus Lynggaard (3. oktober 2000), "Den danske sang a go go", Dagbladet Information, Wikidata Q112245994
  35. ^ Charlotte Schmidt Frandsen (1. maj 2017), "Træt af 'Internationale'? 4 arbejdersange du kan høre året rundt", DR.dk, DR, Wikidata Q113131028
  36. ^ Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, s. 13, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257, Wikidata Q61969147
  37. ^ "Carl Nielsen. Sange. Kommentarer", Carl Nielsen-udgaven, København: Edition Wilhelm Hansen: 31-32, 2009, Wikidata Q112245554
  38. ^ Danmarks kulturkanon på plads (Opd.) Arkiveret 27. marts 2019 hos Wayback Machine. Dagbladet Børsen. Hentet 3/12-2018
  39. ^ Claus Kaae-Nielsen (13. maj 2008), "S: Fjollet at lave officiel sangbog", DR.dk, DR, Wikidata Q113131013
  40. ^ Mit Yndlingsdigt, København: Aschehoug, 1997, ISBN 87-11-11183-6, OCLC 468572838, Wikidata Q125670709
  41. ^ Mogens Jensen (1. august 2010), "Nej til mentalt junkfood-samfund", Politiken, Wikidata Q112246175
  42. ^ Niels Kærgård; Marianne Jelved (2020), "Kornsorterne i Højskolesangbogen: Mysteriet om rugen i dansk kunst", Landbohistorisk Tidsskrift, 16: 9-32, Wikidata Q106900908
  43. ^ Klaus Lynggaard (15. juli 2005), "Til forsvar for morgensang", Dagbladet Information, Wikidata Q113136541
  44. ^ Jørgen I. Jensen (1999), Carl Nielsen. Danskeren, København: Gyldendal, s. 24, ISBN 978-87-00-39434-6, OCLC 247910257, Wikidata Q61969147
  45. ^ Jens Vejman. vejhistorie.dk. Hentet 2/12-2018
  46. ^ Værker - Jens Vejmand. Erik Heide. Hentet 2/12-2018

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jens_Vejmand&oldid=11807272"