Kim Larsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kim Larsen
[hvornår?]
Foto: Simon Wedege Petersen
Information
Født Kim Melius Flyvholm Larsen
23. oktober 1945 (78 år)
København, Danmark Rediger på Wikidata
Oprindelse København Danmark
Død 30. september 2018 (72 år) Rediger på Wikidata
Odense, Danmark Rediger på Wikidata
Genre Rock
Pop
Beskæftigelse Musiker
Sangskriver
Forfatter
Skuespiller
Aktive år 1969 –
Associeret med Gasolin'
Kim Larsen & Bellami
Bell*Star
Kim Larsen & Kjukken
Instrumenter
Sang
El-guitar
Akustisk guitar
Eksterne henvisninger
www.kimlarsen.dk

Kim Melius Flyvholm Larsen (født den 23. oktober 1945 i København, døbt i Kerteminde) er en dansk sanger, sangskriver, forfatter og guitarist. Mellemnavnet Melius er latin og betyder den bedre. Han er en af Danmarks mest populære musikere, og omtales ofte som "Danmarks nationalskjald". Som solist har han solgt mere end tre millioner plader, og samlet set over fem millioner eksemplarer.[1][2]

Biografi

Kim Larsen voksede op med sine forældre Alfred M. Larsen og Eva Flyvholm i København, indtil forældrene, da Larsen var fem, blev skilt i 1950, hvor efter Kim Larsen kun meget sjældent så sin far. Det var faderen, som var skolelærer, der fandt på at give Larsen navnet Melius, der betyder 'den bedre' på latin[3]. Efter studentereksamen blev Larsen folkeskolelærer.

Larsen begyndte i slutningen af 1950'erne at spille guitar og skrive sange. Han blev kendt, da han i 1969 mødte Franz Beckerlee og Wili Jønsson, og sammen med Bjørn Uglebjerg, som senere blev erstattet med Søren Berlev, dannede de gruppen Gasolin', der blev opløst i 1978. Under Gasolinperioden og senere udgav Larsen en række soloalbummer. Hans første soloplade, Værsgo fra 1973, er optaget i statens Kulturkanon.

Kim Larsen var medforfatter til manuskriptet og havde selv en af hovedrollerne i Erik Ballings sidste film som instruktør, Midt om natten fra 1984. Han skrev, sang og spillede desuden det meste af musikken i filmen. Albummet med sange fra filmen blev udgivet året før, og har til dato solgt mere end 532.000 eksemplarer, hvilket gør det til det bedst sælgende danske album nogensinde.

Kim Larsen samarbejdede i perioden 1984 til 1992 med Bellami, der bestod af Hans Fagt, Henning Pold, Peter Ingemann og Per Rasmussen

Han flyttede i 1994 sammen med Liselotte Kløvborg Larsen i Odense og dannede i 1995 gruppen Kim Larsen & Kjukken.

Kim Larsen blev gift med Liselotte Kløvborg Larsen i 2001. Parret har to sønner, Hjalmer og Lui. Larsen har været gift to gange tidligere. Med sine tidligere koner har han børnene Pelle, Sylvester, Alice-Eva og Molly.

Kim Larsen sagde i 2006 nej tak til et ridderkors. I en pressemeddelelse sagde han:

Citat Da jeg ikke synes, det sømmer sig for en gammel gadedreng og popsanger at føre sig frem med kors og bånd og stjerner, takker jeg pænt nej til ridderkorset ... Det kunne ellers have været hyggelig at ryge en smøg med dronningen inde i privaten - hvis hun ellers må for personalet.[4] Citat

Tirsdag den 13. april 2010 optrådte han foran Dronning Margrethe, ved et gallashow sendt på TV 2, i anledningen af hendes 70-års fødselsdag. Han havde sagt ja til at optræde med ordene, "Jeg kan sgu godt li' damen."[5]

Kim Larsen udgav den 3. maj 2010 sit første soloalbum siden 1994, Mine damer og herrer, med sange, der spænder fra højskole- og børnesange over stille blues- og Bob Dylan-inspirerede singer-songwriter-numre til klassisk Kim Larsen-rock.

Sideløbende med sin egen musikalske karriere har han også skrevet en lang række store hits til andre kunstnere. Eksempelvis "Se Venedig og dø" til Lone Kellermann, "Amanda" til Nalle, "Kongens Have" til Bamse samt "Avenuen", "Spejlet" og "Stille" til Trine Dyrholm.[6] Ligeledes har han også modtaget sange fra andre kunstnere som eksempelvis "Haveje" fra Jacob Haugaard, ligesom han også har haft store hits med fortolkninger af danske evergreens såsom bl.a. "Det Er I Dag Et Vejr" og "Den Allersidste Dans‬‏" samt den norske evergreen "Til ungdommen" (på dansk "Kringsat af Fjender").

Personlige liv

Parforhold og familie

Kim Larsen i Aarhus (2009)
Foto: Hreinn Gudlaugsson

Kim Larsen blev tidligt gift med Mariann Herløv Larsen og sammen fik de sønnen Pelle. Ægteskabet varede dog kun kort.[7]

Larsen blev den 17. november 1973 gift for anden gang med Hanne Qvist Larsen (8. december 1944 – 24. december 2011). Larsen gav hende bl.a. tilnavnet »Kranen«. Sammen fik de tre børn: Sylvester, Alice og Molly. Ægteparret gik fra hinanden i sommeren 1994 og i december 1995 blev ægtepagten delt – Hanne Qvist Larsen fik en kontantformue på 4.430.410 kroner, ligesom hun fik parrets lejlighed på Rørholmsgade 18 København K og deres sommerhus i Melby. Til gengæld fik Kim Larsen føjet ind, at han alene havde ret til pensionsformuen samt anparterne i hans forskellige firmaer – og dermed rettighederne til musikken.[8] Hanne Qvist Larsen døde den 24. december 2011 efter længere tids kræftsygdom.[9] Den 29. december 2011 blev hun bisat fra Kapernaumskirken i Københavns Nordvestkvarter – Kim Larsen deltog dog ikke i begravelsen.[10]

I 1994 flyttede han sammen med Liselotte Kløvborg Larsen i Odense og dannede i 1995 Kim Larsen & Kjukken.[11] Den 12. december 2001 blev han gift med Liselotte Kløvborg Larsen i Valgmenighedskirken i Kerteminde, hvor Larsen blev døbt.[12] Sammen har de børnene Hjalmer og Lui.

Indkomst

Kim Larsen har sit eget Kim Larsen Aps. I 2012 var Larsens egenkapital oppe på 45,5 millioner kroner mod 42,7 millioner i 2011. I 2011 bevilgede han sig selv en månedsløn på 528.934 kroner, men det blev i 2012 forhøjet til 614.027 kroner. Mere end 41 af hans millioner er investeret i værdipapirer, hvilket kastede knap 1,2 millioner kroner af sig i renteindtægter. Hans bidrag til statskassen i form af skat blev 1.145.501 kroner i 2012 mod 2.431.488 kroner i 2011.[13]

I 2010 kunne selskabet præsentere et overskud på 9,8 mio. kr. Det er mere end en fordobling i forhold til året før, hvor det tjente 4,3 mio. kr. Den samlede formue runder i alt 50 mio. kr., hvoraf størstedelen stammer fra afkast af værdipapirer, der beløber sig til en værdi af 34,2 mio. kr., mod 26,7 mio. kr. i 2008/09.[14]

Bands

Gasolin' (19691978)

Kim Larsen – Rytmeguitar og sang
Franz BeckerleeSologuitar
Wili JønssonBas
Bjørn Uglebjerg (19691971) og Søren Berlev (19711978) – Trommer
Klaus Agerschou (Live koncerter) – Keyboards

Kim Larsen & Jungle Dreams (19801982)

Kim Larsen – Guitar og sang
Rick BlakemoreGuitar
Joe DeliaKeyboards
Abe SpellerTrommer
Dennis EspantmanBas

Kim Larsen & Bellami (19861992)

Kim Larsen – Guitar og sang
Henning PoldBas
Hans Fagt og Jan LysdahlTrommer
Mikkel Håkonsson og Peter IngemannKeyboard
Thomas Grue og Per RasmussenGuitar og (jingle)
Phil Barrett (Doktor Phill), fairlite og guitar

Bell*Star (19931994)

Kim Larsen – Guitar og sang
HubbaTrommer
Henning PoldBas
Mikkel HåkonssonKeyboard

Kim Larsen & Kjukken1995

Kim Larsen – Guitar og sang
Bo GryholtBas (1995 – 2002)
Jesper HaugaardBas (2002 – )
Karsten SkovgaardGuitar
Jesper RosenqvistTrommer (1995 - 2014)[15]

Diskografi

Kim Larsen

Hovedartikel: Kim Larsens diskografi.

Gasolin'

Hovedartikel: Gasolin.

Starfuckers

Hovedartikel: Starfuckers.

Kim Larsen & Jungle Dreams

Kim Larsen & Bellami

Kim Larsen & Kjukken

Hovedartikel: Kim Larsen & Kjukken.

Kilder

  1. ^ Lund, Jakob; Rewers, Peter (2011). Solisten: Historien om Kim Larsen. Gyldendal. Hentet 11. november 2013.
  2. ^ "Larsen runder fem millioner". Fynske Medier. 19. december 2006. Hentet 15. november 2013.
  3. ^ Kims glemte far, Ekstra Bladet, 18. maj 2005
  4. ^ "Kim Larsen: Nej tak til ridderkors". Politiken. 24. november 2006. Hentet 14. april 2010. {{cite web}}: Kursiv eller fed markup er ikke tilladt i: |publisher= (hjælp)
  5. ^ "Kim Larsen skal synge for Dronningen". TV 2 Nyhederne. 30. marts 2010. Hentet 14. april 2010. {{cite web}}: line feed character i |title= på position 5 (hjælp)
  6. ^ :. Kjukken.dk .: Tekster – sorteret i diverse Kim Larsen
  7. ^ Camilla Albrechtsen (14. oktober 2011). "KIM LARSEN HAR IKKE KONTAKT TIL SINE BØRN". Se og Hør.
  8. ^ Jan Körner, Pernille Christensen (28. dec. 2011). "'Kranen' fik 4,4 mio. ved skilsmissen". Ekstra Bladet.
  9. ^ Se billederne: Et sidste farvel til Hanne, BT, 29. december 2011
  10. ^ Anne-Mette Gregers, Pernille Christensen (29. dec. 2011). "Kim Larsen bliver væk fra ekskonen begravelse". Ekstra Bladet.
  11. ^ Stig William Nissen (15. november 2012). "Kim larsen: Jeg er blevet mere velopdragen". Søndagsavisen.
  12. ^ JOHN BORGKILDE (10. november 2002). "Hvem kan sige nej til en engel". Fyens Stiftstidende.
  13. ^ Jan Körner (27. juni 2013). "Nu er Kim Larsen god for 45 millioner". Ekstra Bladet.
  14. ^ Claes Lautrup (16. oktober 2010). "Kim Larsen skovler millioner ind". BT.
  15. ^ Kim Larsens trommeslager overtager vinbutik i Vejle

Eksterne henvisninger