Flemming Møller Mortensen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
Linje 89: Linje 89:
[[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]]
[[Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Socialdemokraterne]]
[[Kategori:Sygeplejersker fra Danmark]]
[[Kategori:Sygeplejersker fra Danmark]]
[[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]]

Versionen fra 28. maj 2021, 17:03

Flemming Møller Mortensen
Minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde
Nuværende
Overtaget embede
19. november 2020
Foregående Rasmus Prehn (udvikling), Mogens Jensen (nordisk samarbejde)
Medlem af Folketinget
Nuværende
Overtaget embede
13. november 2007
Parlamentarisk karriere Gruppeformand (2019-2020)
Valgkreds Nordjyllands Storkreds
Personlige detaljer
Født 3. juli 1963 (60 år)
Store Brøndum, Skørping
Politisk parti Socialdemokraterne
Uddannelse Sygeplejerske
Uddannelses­sted Aalborghus Gymnasium
Beskæftigelse Folketingsmedlem
Links
www.flemming-moeller-mortensen.dk
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Flemming Møller Mortensen (født 3. juli 1963 i Store Brøndum) er sygeplejerske og siden 13. november 2007 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokraterne i Himmerlandkredsen (Nordjyllands Storkreds). Han blev 19. november 2020 af statsminister Mette Frederiksen udnævnt til udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde i forbindelse med en ministerrokade som følge af Mogens Jensens afgang.

Baggrund

Flemming Møller Mortensen er søn af præstegårdsforpagter Jens Møller Mortensen og sygehjælper Marie Kirstine Mortensen.[1]

Han blev hf-student fra Aalborg Statsgymnasium i 1982, uddannet sygeplejerske ved Sygeplejeskolen i Aalborg 1988 og anæstesisygeplejerske i 1996. Imellem sin ordinære sygeplejeuddannelse og specialiseringen som anæstesisygeplejerske, arbejdede Mortensen blandt andet med spedalske i Indien Efter at have arbejdet  som souschef og senere afdelingssygeplejerske på anæstesiafdelingen på Aalborg sygehus blev han i 2000 ansat som lægemiddelkonsulent i AstraZeneca, hvor han i 2001 blev hospitalsspecialist og i 2002 bestod LIF-eksamen. Fra 2005 til 2007 arbejdede han som salgschef i medicinalfirmaet Novartis.[1] Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine

Politisk karriere

Den politiske karriere begyndte i 2001, da Flemming Møller Mortensen blev valgt til kommunalbestyrelsen i Skørping Kommune. Ved kommunalvalget i 2005 blev han genvalgt til den nye Rebild Kommune, hvor han siden 2006 har fungeret som kultur- og fritidsudvalgsformand. Han var desuden medlem af repræsentantskabet for Aalborg Symfoniorkester og af bestyrelsen for Sydhimmerlands Museum.

Mortensen blev folketingskandidat for Himmerlandskredsen i 2007, og blev valgt i Nordjyllands Storkreds ved det efterfølgende Folketingsvalg den 13. november 2007. Ved Folketingsvalget 2011 modtog han 6.847 personlige stemmer og dermed genvalgt. I 2013 blev Mortensen Socialdemokraternes sundhedsordfører.[1] Han er desuden medlem af Sundhedsudvalget, Kulturudvalget, Kirkeudvalget, Grønlandsudvalget samt Færøudvalget. Ved folketingsvalget den 18. juni 2015 blev Mortensen genvalgt til Folketinget med 7897 personlige stemmer[kilde mangler] og fortsatte sit hverv som sundhedsordfører.[2] Ved Folketingvalget 2019 blev Flemming Møller Mortensen atter genvalgt - og efter regeringsdannelsen 27. juni 2019 blev han valgt til Socialdemokratiets gruppeformand.

Han blev udnævnt til minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde 19. november 2020.

Politisk tidslinje

  • November 2007: Folketingsmedlem, Socialdemokratiet[1]
  • Januar 2007 – November 2007: Byrådsmedlem Rebild Kommune. Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Rebild Kommune.
  • Januar 2006: Valgt til sammenlægningsudvalget Rebild Kommune sideløbende med arbejde som byrådsmedlem i Skørping Kommune,
    • Gruppeformand og medlem af økonomi- og socialudvalg. 
    • Medlem af repræsentantskabet Aalborg Symfoniorkester.
    • Medlem af bestyrelsen Sydhimmerlands Museum. 
  • Januar 2001-2007: Valgt som byrådsmedlem Skørping Kommune og som gruppeformand maj 2003. Medlem af økonomi- og socialudvalg. 
  • 1997 – 2000: Formand for Kunstforeningen Aalborg Sygehus.       
  • 1992 - fortsat Foredragsvirksomhed på skoler, uddannelsesinstitutioner og foreninger i sygdommen spedalskhed. 
  • 1992 - fortsat Medlem af Spedalskhedsmissionens bestyrelse, herunder medlem af PR- og redaktionsudvalg. Deltaget i flere internationale konferencer om spedalskhed.

Ansættelse i sundhedssektoren

Indien

Efter endt uddannelse tog Flemming Møller Mortensen til Sydindien for at arbejde med spedalske [2]. Han arbejdede på et spedalskhedshospital i Tamil Nadu, som er den sydligste delstat i Indien. Hospitalet blev grundlagt i 1917 af den danske sygeplejerske Emilie Lillelund, og det støttes fortsat af den danske spedalskhedsmission. Mortensen har siden fortsat sit arbejde med spedalske, blandt andet gennem sit virke i spedalskhedsmissions bestyrelse. Foreningen samler hvert år penge ind til behandling af spedalske i den tredje verden.

Grønland

Efter Mortensens ophold i Indien fortsatte han sit arbejde på Grønland, hvor han blev ansat på distriktssygehuset i Ilulissat.

Aalborg

Efter at have arbejdet i med sundhed i udlandet, vendte Mortensen hjem til Danmark for at arbejde og specialisere sig som anæstesisygeplejerske på Aalborg sygehus. Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine  

Eksterne henvisninger

Henvisninger

  1. ^ a b c Flemming Møller MortensenFolketingets hjemmeside  Rediger på Wikidata
  2. ^ Malene Ruwald (5. april 2016). "Flemming Møller Mortensen genvalgt som folketingskandidat". TV2 Nord. Arkiveret fra originalen 7. november 2017. Hentet 6. november 2017.
Artiklen om politikeren Flemming Møller Mortensen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.