DR: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Radio på FM & DAB opdate
mNo edit summary
Linje 187: Linje 187:
| accessdate = 22. september 2010
| accessdate = 22. september 2010
}}</ref>
}}</ref>
[[Mette Bock]], der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for [[Det Radikale Venstre]] og i 2010 spidskandidat for [[Liberal Alliance]].<ref>{{Cite news
[[Mette Bock]], der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for [[Radikale Venstre]] og i 2010 spidskandidat for [[Liberal Alliance]].<ref>{{Cite news
| author = Theis Lange Olsen
| author = Theis Lange Olsen
| title = LAs nye kandidater sluger kameler og parerer ordre
| title = LAs nye kandidater sluger kameler og parerer ordre

Versionen fra 19. sep. 2011, 14:35

For alternative betydninger, se DR (flertydig). (Se også artikler, som begynder med DR)
DR (Danmarks Radio)
"Radiohuset"
hvor DR havde hovedkvarter mellem 1945-1970
Virksomhedsinformation
Selskabsform Radio & tv-netværk
Grundlagt 1925
Hovedsæde DR Byen, Ørestaden, Amager
Virksom i
 Danmark
Nøglepersoner Maria Rørbye Rønn, generaldirektør
Michael Christiansen, bestyrelsesformand
Eksterne henvisninger
http://dr.dk/
CVR-nummer 62786515 Rediger på Wikidata
OpenCorporates dk/62786515 Rediger på Wikidata

DR (tidligere Danmarks Radio og endnu tidligere Statsradiofonien) er en statsejet dansk medievirksomhed, som formidler nyheder og informationer via tv, radio, internet og andre medieplatforme. DR skal ifølge Radio- og Fjernsynsloven[1] leve op til public service-forpligtelsen. DR er, og har altid været, finansieret via licensopkrævning; i nyere tid er i form af en medielicens.

DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, der udpeges for fire år ad gangen. Tre, herunder formanden, udpeges af Kulturministeriet, seks af Folketinget, mens medarbejderne i DR vælger to medlemmer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for DR's programmer og ansætter DR's øverste chef, generaldirektøren, samt den øvrige ledelse.

Historie

1. april 1925 startede det nuværende DR. Dengang var radioen en forsøgsordning, og navnet var Statsradiofonien. Virksomheden startede som en offentlig institution, der formidlede lyd via sendemaster. I 1927 blev Statsradiofonien landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation. Senere kom FM-radio til med stereo udsendelser i 1960'erne. I 1990'erne begyndte DR at sende radio via DAB og senere kom Internetradio.

I starten af 1950'erne påtog DR sig den opgave at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først bestod fjernsynsudsendelserne kun af sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.

Efter at have haft lokaler forskellige steder i København, senest i Stærekassen, flyttede Danmarks Radio i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945. I 1970 flyttede tv-sektionen til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 lavede man planer for at samle alle DRs aktiviter et sted, 2004 holdt man rejsegilde. Og så sidst 2006 flyttet hele DR ud til DR Byen i Ørestad på Amager.

DR-begivenheder

  • 1925 - Grundlagt 1. april som Statsradiofonien.
  • 1926 - Pressens Radioavis udsendes for første gang. Nyhederne sendes en gang om dagen.
  • 1927 - Statsradiofonien bliver landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
  • 1939 - Radiounderholdnings-orkesteret oprettes.
  • 1945 - Radiohuset indvies.
  • 1951 - Premiere på P2.
  • 1951 - DR sender TV en time - tre gange om ugen.
  • 1951 - Verdens første kvindelige kapelmester Grethe Kolbe engageres.
  • 1959 - Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio.
  • 1960 - Første regionale radioudsendelser går i luften.
  • 1963 - Danmarks Radios 3. radiokanal, P3 er nu en realitet.
  • 1964 - Radioavisen afløser "Pressens Radioavis".
  • 1965 - TV-byen tages i brug.
  • 1965 - TV-Avisen sendes første gang den 15. oktober.
  • 1967 - Første farveudsendelse blev sendt i farvesystemet PAL over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.[2]
  • 1967 - Forsøg med farvetv fra Rangstrupsenderen på K7.
  • 1968 - De første radioudsendelser i stereo sendes på FM (efter det amerikanske multiplex system).
  • 1968 - Første farvetransmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.[2]
  • 1970 - P3 omlægges som DRs sidste radiokanal til stereoudsendelser.
  • 1978 - TV-Avisen sendes fra 2. oktober i farver .
  • 1978 - DR havde omkring 2.500 ansatte.[3]
  • 1983 - Tekst-tv har premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flytter samme år fra Radiohuset til TV-byen.
  • 1988 - NICAM, et digitalt lydsystem til TV, indføres. TV-stereotransmission starter i København.
  • 1991 - TV-stereotransmission også i resten af landet.
  • 1996 - Danmarks Radio ændrer navn til DR.
  • 1996 - DR2 - DRs anden tv-kanal åbner via satellit samt sendes fra et begrænset antal sendere, fortrinsvis omkring København.
  • 1996 - DR.DK åbnes.
  • 2006 - DR Byen tages i brug.
  • 2006 - 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net, herefter har alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
  • 2007 - 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
  • 2008 - Som en del af DRs kulturarvsprojekt lanceres en side, hvor en del af arkivet bliver tilgængeligt via underpunktet Bonanza på DRs hjemmeside.
  • 2009 - DR Koncerthuset indvies; DR Ramasjang, DR K og DR HD starter, samtidig med at det analoge sendenet lukkes; DR Ung lancerer Pirat TV.
  • 2011 - DR fik sin første kvindelige generaldirektører Maria Rørbye Rønn.

Upartiskhed

I paragraf ti i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed hedder det blandt andet, at "Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."[4] DRs ansatte har igennem lang tid været beskyldt for at være såkaldte "røde lejesvende". Det var et begreb lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968.

En af de mest kritiske røster var socialdemokraten, senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen. I 1976 stiftede han foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DRs udsendelser for at dokumentere en eventuel politisk slagside til venstrefløjen. Lokalkomiteer havde på tidspunkt allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere kritikere af DRs angivelige venstreorientering var statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.

Marxisten Lars Qvortrup, daværende adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DRs dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejderes kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:

Citat Bogen henvender sig til tre grupper. Den henvender sig til grupper på venstrefløjen, som forsøger at etablere en socialistisk mediepolitik. Den henvender sig til de socialistiske medarbejdere i DR, som under meget vanskelige betingelser forsøger at yde deres bidrag til kampen for socialismen. Og den henvender sig først og fremmest til de grupper af socialistiske arbejdere, som under indtryk af den voksende krise for kapitalismen kvalitativt og kvantitativt har udvidet den anti-kapitalistiske kamp, og som herunder konkret har erfaret, at også de "neutrale" institutioner radio og tv er vægtige modstandere.

Bogens hovedsigte er at nedbryde nogle illusioner om kampen om eller mod DR. Det fremgår meget tydeligt af analysen af behandlingen af benzinkonflikten, at nyhedsdækningen bevæger sig indenfor temmelig vide rammer: fra den "korrekte" behandling i begyndelsen af konflikten til højrefløjshetz, manipulationer og løgnagtigheder. Men det fremgår også, at hele dette spektrum hviler på ét gennemgående standpunkt: totalkapitalens standpunkt. Selv den mest "neutrale" nyhedsudsendelse er således, set fra et arbejderklasse-standpunkt, manipulatorisk.[5]

Citat

Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle fuktion [sic] og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."

Der er således ingen tvivl om, at DR som institution havde venstrefløjens bevågenhed, og at der foregik en kamp om at præge formidlingen.

Et eksempel på en sag, det blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.[6]

I 2010 udkom en undersøgelse fra Syddansk Universitet af 4604 indslag fra DR og TV2 Nyhederne i forbindelse med Folketingsvalg. Undersøgelsen kunne ikke understøtte, at DR skulle være venstreorienteret.[7] Undersøgelsen finder, at regeringsblokken (regeringen og støtteparti) er mere synlig i valgdækningen. Tonen er svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk balanceret.[8] Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.[9]

I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.[10] I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter. Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister,) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.[11] Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.[10] Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.[12] Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.[13][14] Selvom andre kilder[15] hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".

Politiske medarbejdere

Adskillige journalister, studieværter og medarbejdere har før eller efter deres tid i DR haft en fremtrædende rolle i politiske partier: Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Uffe Ellemann-Jensen og Morten Løkkegaard gik til Venstre. Studievært på TV-avisen Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.[16] Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89. Som ung var hun engageret i Venstresocialisterne. I 1980'erne meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var hun Folketingsmedlem for Venstre.[17][18] Asmaa Abdol-Hamid var sammen med Adam Holm vært på DR-programmet Adam og Asmaa. Hun skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.[19] DR's sportsankermand Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns kommune.[20] Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti var programchef i DR fra 1979 til 1984.[21] Mette Bock, der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.[22] Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen.[23] Før og efter sin ansættelse har hun haft fremtrædende roller i Det Konservative Folkeparti.

TV-kanaler

Radio

FM-radio

Fra 1. november 2011 vil P1 og P2 skulle dele frekvens på FM-båndet, da DRs tilladelse til at benytte det sendenet, P2 benytter i dag, udløber. P1 og P2 KLASSISK vil dog stadig kunne høres som selvstændige kanaler døgnet rundt på DAB.

DAB-radio

DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket ned, mens andre blev ændret eller startede op.

Denne udvikling fortsætter i løbet af 2011, hvor DR lukker de såkaldte "jukebokskanaler" uden værter, for i stedet at gøre plads til færre, men, i følge DR, mere kvalitetsorienteret og værtsbaserede kanaler [24]. Indtil videre er kanalerne DR P6 BEAT (lanceret 11. april) og DR P7 MIX (lanceret 6. juni) gået i luften på det digitale sendenet.

Nuværende DR DAB-kanaler

Pr. 21. september 2011.

Lukkede DR DAB-kanaler

Medarbejdere, der har modtaget Cavlingprisen

Ensembler

DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, tv, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.

Større ensembler

Ungdomsensembler

Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.

Internet-programflade

DR formidler, via hjemmesiden DR.DK, nyheder, information om DRs radio- og TV-programmer, internettilbud for børn og unge mv. De fleste af DRs tv udsendelser kan ses på nettet uden betaling for brugeren. Desuden er det muligt at livestreame DR1 og DR2 døgnet rundt via DRs website.

I 2007 lancerede DR en internetbaseret tv-kanal, DR Update. Kanalen har sin egen redaktion og sender nyheder 24 timer i døgnet. Kanalen leverer også eftermiddagsnyheder til DR1. DR har også en række netradiokanaler udover FM og DAB kanalerne

DR Sporten har indgået et samarbejde med den danske Wikipedia om at lave DR SportsWiki, en sportsportal delvist skrevet af folk fra Wikipedia og delvist af journalister i DR. På DRs hjemmeside bliver portalen på Wikipedia vist med DR hjemmesidens eget udseende.

DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum. SKUM er stedet, hvor unge kan møde andre unge og f.eks. deltage i debatter og chatter. Der er dog også et netområde rettet mod de endnu yngre: Oline for de yngste og T for de lidt større.

Generaldirektører for DR

Radiodirektører

TV-direktører

Mediedirektører

Se også

Referencer

  1. ^ retsinformation.dk - Lovbekendtgørelse nr. 338 af 11/04/2007
  2. ^ a b 40 år med farve-tv fra DR
  3. ^ VG - Radio & TV (20.01.1978, s.41)
  4. ^ Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed - retsinformation.dk
  5. ^ Lars Qvortrup, Danmarks Radio og arbejdskampen. En analyse af DRs behandling af benzinkonflikten i november 1976, Bidrag 1977, s. 3. ISBN 87-87622-02-5
  6. ^ Lene Torp Carlsen, "Vemmers vej", Journalisten.dk, 7. juni 2000. Online
  7. ^ Mariam Rostami Mosen (3. maj 2010). "DR er ikke røde lejesvende".
  8. ^ "Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj 2010". Hentet 22. september 2010. {{cite web}}: line feed character i |title= på position 82 (hjælp)
  9. ^ Erik Albæk, David Nicolas Hopmann, Claes de Vrees (5. maj 2010). "Er DR-journalister røde? Er TV2s blå?". Berlingske Tidende.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  10. ^ a b Trine Møller (20. september 2010). "'Jagten på de røde lejesvende er manipuleret'". information.dk.
  11. ^ "DR-journalister gav i maj 1973 "Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse"". Uriasposten. 13. maj 2009.
  12. ^ Nicolai Zwinge (28. november 2007). "Arne Notkin ny DR2-chef". Information.
  13. ^ Annegrethe Rasmussen. "Ny DR2-chef er fuldstændig uforfærdet". information.dk.
  14. ^ Bent Blüdnikow. "Venstrefløj og antisemitisme" (PDF).
  15. ^ Falastin Bulletin, 6 (maj 1973, udg. af Palæstinakomiteen) og VS/Bulletin, 101 (25. maj 1973).
  16. ^ "Paula Larrain stiller op for Konservative". BT.dk. 29. oktober 2007.
  17. ^ "Karen Jespersen (1947 - )". Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
  18. ^ "Karen Jespersen (V)". Folketinget. Hentet 22. september 2010.
  19. ^ Claus Blok Thomsen (25. april 2007). "Socialdemokraterne ville ikke have Asmaa". politiken.dk.
  20. ^ Ritzau (20. september 2005). "Claus Borre dropper Venstre". berlingske.dk.
  21. ^ "Per Stig Møller (KF)". Folketinget. Hentet 22. september 2010.
  22. ^ Theis Lange Olsen (24. september 2010). "LAs nye kandidater sluger kameler og parerer ordre". Berlingske Tidende.
  23. ^ "Connie Hedegaard ny vært på Profilen". Politiken. 14. juli 2004.
  24. ^ Nye digitale kanaler

Eksterne kilder/henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=DR&oldid=5384727"