Esbjerg: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
bytter lidt rundt og skriver i tekst
indhold og opsætning
Linje 60: Linje 60:


== Politik ==
== Politik ==
=== Esbjergs Borgmestre siden 1898 ===
=== Borgmestre ===
{| cellpadding="2" cellspacing="2" border="0" style="width: 100%; background:"
|- valign="top"
|
* 1898 – 1907: [[Jørgen Lyngbye]]
* 1907 – 1921: [[Knud Holch]] (C)
* 1921 – 1925: [[A.P. Brandholt]] (A)
* 1925 – 1929: [[Niels Jørgen Jæger]] (V)
* 1929 – 1941: [[Morten Mortensen]] (A)
|
* 1941 – 1942: [[Rasmus Peder Nielsen Kock]] (A)
* 1942 – 1950: [[Laurits Høyer-Nielsen]] (A)
* 1950 – 1954: [[Hans Nissen (borgmester)|Hans Nissen]] (V)
* 1954 – 1958: Laurits Høyer-Nielsen (A)
* 1958 – 1959: Hans Nissen (V)
|
* 1959 – 1964: Laurits Høyer-Nielsen (A)
* 1964 – 1979: [[Henning Rasmussen]] (A)
* 1979 – 1989: [[Alfred Kristian Nielsen]] (A)
* 1990 – 1993: [[Flemming Bay-Jensen]] (A)
* 1994 – : [[Johnny Søtrup]] (V)
|
|}
I 1899, hvor Esbjerg var blevet købstad, fik byen sin første borgmester, [[Jørgen Lyngbye]], der, som tiden dikterede, var valgt ud af fire ansøgere af [[Christian 9.]].<ref name="raadhist">{{cite web|url=http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/tal--fakta-og-historie/r%C3%A5dhusets-historie.aspx|title=Esbjerg Rådhus historie|accessdate=24. maj 2014}}</ref> Inden da hørte administrationen ind under Jerne-Skads Sogneråd. Her blev den første repræsentant fra Esbjerg valgt ind i 1871. Som følge af Esbjergs store vækst fik byen dog sit eget [[sogneråd]] i 1894 og fik status som [[sognekommune]].<ref name="raadhist" /> Jørgen Lyngbye var dog ikke fra Esbjerg med fra [[Frederiksberg]] og blev da også borgmester i [[Helsingør]] efter endt embede i Esbjerg. Lyngbye var desuden uden for partierne. Efter ham fulgte Knud Holch, der er byens hidtil eneste [[konservative]] borgmester.<ref>{{cite web|url=http://etv.dk.ext.hostnordic.com/esbjerg/forening/B/Borgmestre%20og%20Sogner%C3%A5dsform%C3%A6nd|title=Borgmestre og sognerådsformænd i Esbjerg|accessdate=24. maj 2014}}</ref> Efterfølgende blev borgmestrene valgt ved afstemning, og byen har været ledet af skiftevis [[socialdemokraterne|socialdemokratiske]] og [[venstre|venstre]]-borgmestre. I perioden fra 1929 til 1993 sad socialdemokraterne på borgmesterposten på nær fem år i [[1950'erne]] med [[Hans Nissen]] på posten. Den socialdemokratiske æra blev afløst af [[Johnny Søtrup]], der har været borgmester siden 1994.


===Byvåben===
* 1898 – 1907: Jørgen Lyngbye
[[File:Esbjerg Kommune coa.svg|thumb|200px|Esbjerg byvåben.]]
* 1907 – 1921: Knud Holch
Esbjerg byvåben daterer sig til 1903, hvor det erstattede det uofficielle våben, der var blevet tegnet før byen blev købstad. Det gamle byvåben fra 1892 kan stadig ses ved [[Esbjerg gamle Ting- og Arresthus]]. Det nuværende byvåben, som også er Esbjerg ny kommunes våben er et [[lindetræ]] og to [[anker|ankre]] i sølv på en blå baggrund. Lindetræet skulle symbolisere Esbjergs første lindetræ.<ref name="vaaben">{{cite web|url=http://www.esbjergfotos.dk/leksikonfuld.asp?id=2|title=Esbjergs byvåben|accessdate=24. maj 2014}}</ref> Våbnet blev lavet i forbindelse med åbningen af [[Esbjerg Station|Esbjerg banegård]] i 1904.<ref name="vaaben" />
* 1921 – 1925: A.P. Brandholt

* 1925 – 1929: Niels Jørgen Jæger
=== Venskabsbyer ===
* 1929 – 1941: Morten Mortensen
* {{Flagikon|Polen}} – [[Szczecin]] ([[Polen]])
* 1941 – 1942: Rasmus Peder Nielsen Kock
* {{Flagikon|Sverige}} – [[Eskilstuna]] ([[Sverige]])
* 1942 – 1950: Laurits Høyer-Nielsen
* {{Flagikon|Norge}} – [[Stavanger]] ([[Norge]])
* 1950 – 1954: Hans Nissen
* {{Flagikon|Finland}} – [[Jyväskylä]] ([[Finland]])
* 1954 – 1958: Laurits Høyer-Nielsen
* {{Flagikon|Grønland}} – [[Maniitsoq|Sukkertoppen (Maniitsoq)]] ([[Grønland]])
* 1958 – 1959: Hans Nissen
* {{Flagikon|Kina}} – [[Suzhou]] ([[Kina]])
* 1959 – 1964: Laurits Høyer-Nielsen
* {{Flagikon|Island}} – [[Fjardabyggd]] ([[Island]])
* 1964 – 1979: [[Henning Rasmussen]]
* {{Flagikon|Skotland}} – [[Aberdeen]] ([[Skotland]])
* 1979 – 1989: Alfred Kristian Nielsen

* 1990 – 1993: Flemming Bay-Jensen
Esbjerg har siden 1948 haft venskabsbyer, men aftalerne har ændret sig drastisk siden [[Kommunalreformen 2007]], hvor mange af ovenstående aftaler er ophørt og venskabsbyengagementet ligger i storkommunen.<ref>{{cite web|url=http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/venskabsbyer.aspx|title=Venskabsbyer|accessdate=24. maj 2014}}</ref>
* 1994 – : [[Johnny Søtrup]]

== Erhverv ==
Om noget er byen Esbjerg knyttet til [[Esbjerg Havn]], der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. [[Fiskeri]]et har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra [[losning]] af fisk til lastning af dele til [[offshore]]-aktiviteter. [[Vindmølle]]rne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet [[Maersk Olie og Gas]], samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i [[Nordsøen]].

Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af [[havvindmøllepark]]er. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende [[ingeniør]]er med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af [[videregående uddannelser i Danmark|bachelor- og kandidatuddannelse]]r med fokus på både [[Fossilt brændstof og brændsel|fossile]] og [[vedvarende energi]]former.

Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.

Flere store virksomheder som [[Hjem-Is]] og [[Danish Crown]] har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes har [[Vestfrost]] flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:

* [[Blue Water Shipping]]
* [[Viking (firma)|Viking Life Saving Equipment]]
* [[TripleNine]] Fish Protein a.m.b.a. (999)
* [[Cocio]]
* [[Semco Maritime A/S]]
* [[Claus Sørensen Gruppen A/S]]
* [[A/S Arovit Petfood]]

== Transport og infrastruktur ==
=== Tog ===
Fra [[Esbjerg Station]] går både [[InterCityLyn]] og [[InterCity]]tog til [[København]] og [[Københavns Lufthavn]]. Der går også [[regionaltog]] til [[Aarhus]] og [[Vejle]]. Forbindelse med [[Arriva]] til [[Niebüll]], [[Skjern]] og med [[Vestbanen]] til [[Nørre Nebel]].

=== Skib ===
Fra Esbjerg sejler [[DFDS]]-færger til [[Harwich]] ([[Parkeston Quay]]) i [[England]], som sejler med et moderne ro-pax skib med plads til mere end 600 passagerer.

Der går også mindre skibe til den nærliggende ø i [[Vadehavet]], [[Fanø]]. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve [[sæl]]er på nærmeste hold med udflugtsbåde.


== Demografi==
== Demografi==
{| class="toccolours" align="right" cellpadding="4" cellspacing="0" style="margin:0 0 1em 1em; font-size: 95%;"
{| class="wikitable"
|-
|-
! År
! År
! Antal indbyggere<ref group="note">Indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.</ref>
! Antal boliger
! Antal indbyggere
|-
|-
| 1870
| 1870
| align= right|
| align= right| 460<ref name="1. 8">Statistiske Meddelelser, 1911, Tabel 1. 8</ref>
| align= right| 460<ref name="1. 8">Statistiske Meddelelser, 1911, Tabel 1. 8</ref>
|-
|-
|1880
|1880
| align= right|
| align= right| 1.529<ref name="1. 8" />
| align= right| 1.529<ref name="1. 8" />
|-
|-
| 1890
| 1890
| align= right|
| align= right| 4.111<ref name="1. 8" />
| align= right| 4.111<ref name="1. 8" />
|-
|-
| 1901
| 1901
| align= right|
| align= right| 13.355<ref name="1. 8" />
| align= right| 13.355<ref name="1. 8" />
|-
|-
| 1911
| 1911
| align= right|
| align= right| 19.384<ref name="3. 7">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 51 bd, 1 hft, Tabel 3. 7</ref>
| align= right| 19.384<ref name="3. 7">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 51 bd, 1 hft, Tabel 3. 7</ref>
|-
|-
| 1916
| 1916
| align= right|
| align= right| 20.144<ref name="3. 7" />
| align= right| 20.144<ref name="3. 7" />
|-
|-
| 1921
| 1921
| align= right|
| align= right| 25.110<ref name="3. 7" />
| align= right| 25.110<ref name="3. 7" />
|-
|-
| 1925
| 1925
| align= right|
| align= right| 28.939<ref name="3. 7" />
| align= right| 28.939<ref name="3. 7" />
|-
|-
| 1930
| 1930
| align= right|
| align= right| 33.277<ref name="19. 11">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 101 bd, 1 hft, Tabel 19. 11</ref>
| align= right| 33.277<ref name="19. 11">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 101 bd, 1 hft, Tabel 19. 11</ref>
|-
|-
| 1935
| 1935
| align= right|
| align= right| 37.032<ref name="19. 11" />
| align= right| 37.032<ref name="19. 11" />
|-
|-
| 1940
| 1940
| align= right|
| align= right| 39.385<ref name="s. 65">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 128 bd, 1 hft, s. 65</ref>
| align= right| 39.385<ref name="s. 65">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 128 bd, 1 hft, s. 65</ref>
|-
|-
| 1945
| 1945
| align= right|
| align= right| 43.803<ref name="s. 65" />
| align= right| 43.803<ref name="s. 65" />
|-
|-
| 1950
| 1950
| align= right|
| align= right| 49.506<ref name="s. 8">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 166 bd, 1 hft, s. 8*</ref>
| align= right| 49.506<ref name="s. 8">Statistiske Meddelelser, 4 rk, 166 bd, 1 hft, s. 8*</ref>
|-
|-
| 1955
| 1955
| align= right|
| align= right| 52.877<ref name="s. 8" />
| align= right| 52.877<ref name="s. 8" />
|-
|-
| 1976
| 1976
| align= right|
| align= right| 69.688<ref name="el">Danmarks Statistik, elektronisk database</ref>
| align= right| 69.688<ref name="el">Danmarks Statistik, elektronisk database</ref>
|-
|-
| 1981
| 1981
| align= right|
| align= right| 70.220<ref name="el" />
| align= right| 70.220<ref name="el" />
|-
|-
| 1986
| 1986
| align= right|
| align= right| 71.112<ref name="el" />
| align= right| 71.112<ref name="el" />
|-
|-
| 1990
| 1990
| align= right|
| align= right| 71.962<ref name="el" />
| align= right| 71.962<ref name="el" />
|-
|-
| 2000
| 2000
| align= right|
| align= right| 73.412<ref name="el" />
| align= right| 73.412<ref name="el" />
|-
|-
| 2004
| 2004
| align= right|
| align= right| 72.502<ref name="el" />
| align= right| 72.502<ref name="el" />
|-
|-
| 2006
| 2006
| align= right|
| align= right| 71.886<ref name="el" />
| align= right| 71.886<ref name="el" />
|-
|-
| 2007
| 2007
| align= right|
| align= right| 71.292<ref name="el" />
| align= right| 71.292<ref name="el" />
|-
|-
| 2008
| 2008
| align= right|
| align= right| 70.802<ref name="el" />
| align= right| 70.802<ref name="el" />
|-
|-
| 2009
| 2009
| align= right|
| align= right| 71.028
| align= right| 71.028
|-
|-
| 2010
| 2010
| align= right|
| align= right| 71.459
| align= right| 71.459
|-
|-
| 2011
| 2011
| align= right|
| align= right| 71.576
| align= right| 71.576
|-
|-
| 2012
| 2012
| align= right|
| align= right| 71.579
| align= right| 71.579
|}
|}
Indbyggertallet i Esbjerg har siden 1870 vokset hurtigt fra knap 500 indbyggere til cirka 70.000 i 1970. Siden 1970'erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.
Note: indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.

== Erhverv ==
Om noget er byen Esbjerg knyttet til [[Esbjerg Havn]], der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. [[Fiskeri]]et har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra [[losning]] af fisk til lastning af dele til [[offshore]]-aktiviteter. [[Vindmølle]]rne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet [[Maersk Olie og Gas]], samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i [[Nordsøen]].

Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af [[havvindmøllepark]]er. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende [[ingeniør]]er med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af [[videregående uddannelser i Danmark|bachelor- og kandidatuddannelse]]r med fokus på både [[Fossilt brændstof og brændsel|fossile]] og [[vedvarende energi]]former.

Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.

Flere store virksomheder som [[Hjem-Is]] og [[Danish Crown]] har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes har [[Vestfrost]] flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:

* [[Blue Water Shipping]]
* [[Viking (firma)|Viking Life Saving Equipment]]
* [[TripleNine]] Fish Protein a.m.b.a. (999)
* [[Cocio]]
* [[Semco Maritime A/S]]
* [[Claus Sørensen Gruppen A/S]]
* [[A/S Arovit Petfood]]

== Transport og infrastruktur ==
=== Tog ===
Fra [[Esbjerg Station]] går både [[InterCityLyn]] og [[InterCity]]tog til [[København]] og [[Københavns Lufthavn]]. Der går også [[regionaltog]] til [[Aarhus]] og [[Vejle]]. Forbindelse med [[Arriva]] til [[Niebüll]], [[Skjern]] og med [[Vestbanen]] til [[Nørre Nebel]].

=== Skib ===
Fra Esbjerg sejler [[DFDS]]-færger til [[Harwich]] ([[Parkeston Quay]]) i [[England]], som sejler med et moderne ro-pax skib med plads til mere end 600 passagerer.

Der går også mindre skibe til den nærliggende ø i [[Vadehavet]], [[Fanø]]. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve [[sæl]]er på nærmeste hold med udflugtsbåde.


== Kultur ==
== Kultur ==
[[Fil:Esbjerg WaterTower.jpg|thumb|Det gamle vandtårn i Esbjerg]]
[[Fil:Esbjerg WaterTower.jpg|thumb|left|Det gamle vandtårn i Esbjerg]]


=== Attraktioner og seværdigheder ===
=== Attraktioner og seværdigheder ===
Linje 257: Linje 252:
==== 2006 ====
==== 2006 ====
Esbjerg blev kåret som "Årets By" i [[2006]] på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for [[idræt]], [[musik]] og billedkunst".<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Andet/2006/05/14/104841.htm DR P4 Syd 14. maj 2006]: "Esbjerg – Årets By 2006"</ref> Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på [[Vestervangskolen]]. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.
Esbjerg blev kåret som "Årets By" i [[2006]] på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for [[idræt]], [[musik]] og billedkunst".<ref>[http://www.dr.dk/Regioner/Syd/Nyheder/Andet/2006/05/14/104841.htm DR P4 Syd 14. maj 2006]: "Esbjerg – Årets By 2006"</ref> Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på [[Vestervangskolen]]. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.

=== Venskabsbyer ===
* {{Flagikon|Polen}} – [[Szczecin]] ([[Polen]])
* {{Flagikon|Sverige}} – [[Eskilstuna]] ([[Sverige]])
* {{Flagikon|Norge}} – [[Stavanger]] ([[Norge]])
* {{Flagikon|Finland}} – [[Jyväskylä]] ([[Finland]])
* {{Flagikon|Grønland}} – [[Maniitsoq|Sukkertoppen (Maniitsoq)]] ([[Grønland]])
* {{Flagikon|Kina}} – [[Suzhou]] ([[Kina]])
* {{Flagikon|Island}} – [[Fjardabyggd]] ([[Island]])
* {{Flagikon|Skotland}} – [[Aberdeen]] ([[Skotland]])


== Uddannelse ==
== Uddannelse ==
Linje 301: Linje 286:
* [[Vestjysk Musikkonservatorium]]
* [[Vestjysk Musikkonservatorium]]
|}
|}

== Noter ==
<div class="references-small">
<references group=note/>
</div>

== Kilder ==
{{reflist|2}}


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==
Linje 310: Linje 303:
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0069-PDF/gto_0069_71290.pdf Henning Mørch: "Flytningerne til og fra en by og dens forstæder – Esbjerg 1965" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 69; 1970)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0069-PDF/gto_0069_71290.pdf Henning Mørch: "Flytningerne til og fra en by og dens forstæder – Esbjerg 1965" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 69; 1970)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69732.pdf Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0047-PDF/gto_0047_69732.pdf Aage Aagesen: "Oprindelsen af Esbjergs Befolkning" (''Geografisk Tidsskrift'', Bind 47; 1944)]

== Kilder ==
{{reflist|2}}


{{Esbjerg}}
{{Esbjerg}}

Versionen fra 24. maj 2014, 13:26

Denne artikel handler om selve byen Esbjerg. Ordet Esbjerg bruges ofte også som en kort betegnelse for Esbjerg Kommune.
Esbjerg

Esbjerg Havn set fra Esbjerg Vandtårn
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "Rask må det gå"
Borgmester Johnny Søtrup
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Grundlagt Havnen bygget i 1868
Demografi
Esbjerg by 71.921[1] (2023)
Kommunen 115.758[1] (2023)
 - Areal 742,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.esbjerg.dk
Oversigtskort
Esbjerg ligger i Region Syddanmark
Esbjerg
Esbjerg
Esbjergs beliggenhed

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 71.921 indbyggere (2023)[1] og er beliggende i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbane.

Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter udgør den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og som udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn, men det hører efterhånden en svunden tid til.

Nordøst for byen ligger Esbjerg Lufthavn. Esbjerg er især kendt for sin fodboldklub EfB, der spiller sine hjemmekampe på Blue Water Arena.

Historie

Esbjerg 1896

Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.

I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede fire år tidligere havde man fået sin første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde. I 1899 fik byen status af købstad. To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.

Geografi

I området i og omkring Esbjerg ligger flere naturområder. Vadehavet går helt fra Esbjerg til det nordlige Holland. Derudover er der Fuglesøen ved Sneum Sluse og Marbæk-området.

Politik

Borgmestre

I 1899, hvor Esbjerg var blevet købstad, fik byen sin første borgmester, Jørgen Lyngbye, der, som tiden dikterede, var valgt ud af fire ansøgere af Christian 9..[2] Inden da hørte administrationen ind under Jerne-Skads Sogneråd. Her blev den første repræsentant fra Esbjerg valgt ind i 1871. Som følge af Esbjergs store vækst fik byen dog sit eget sogneråd i 1894 og fik status som sognekommune.[2] Jørgen Lyngbye var dog ikke fra Esbjerg med fra Frederiksberg og blev da også borgmester i Helsingør efter endt embede i Esbjerg. Lyngbye var desuden uden for partierne. Efter ham fulgte Knud Holch, der er byens hidtil eneste konservative borgmester.[3] Efterfølgende blev borgmestrene valgt ved afstemning, og byen har været ledet af skiftevis socialdemokratiske og venstre-borgmestre. I perioden fra 1929 til 1993 sad socialdemokraterne på borgmesterposten på nær fem år i 1950'erne med Hans Nissen på posten. Den socialdemokratiske æra blev afløst af Johnny Søtrup, der har været borgmester siden 1994.

Byvåben

Esbjerg byvåben.

Esbjerg byvåben daterer sig til 1903, hvor det erstattede det uofficielle våben, der var blevet tegnet før byen blev købstad. Det gamle byvåben fra 1892 kan stadig ses ved Esbjerg gamle Ting- og Arresthus. Det nuværende byvåben, som også er Esbjerg ny kommunes våben er et lindetræ og to ankre i sølv på en blå baggrund. Lindetræet skulle symbolisere Esbjergs første lindetræ.[4] Våbnet blev lavet i forbindelse med åbningen af Esbjerg banegård i 1904.[4]

Venskabsbyer

Esbjerg har siden 1948 haft venskabsbyer, men aftalerne har ændret sig drastisk siden Kommunalreformen 2007, hvor mange af ovenstående aftaler er ophørt og venskabsbyengagementet ligger i storkommunen.[5]

Erhverv

Om noget er byen Esbjerg knyttet til Esbjerg Havn, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra losning af fisk til lastning af dele til offshore-aktiviteter. Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet Maersk Olie og Gas, samt en række andre offshore-virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af havvindmølleparker. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende ingeniører med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af bachelor- og kandidatuddannelser med fokus på både fossile og vedvarende energiformer.

Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.

Flere store virksomheder som Hjem-Is og Danish Crown har lukket deres aktiviteter i byen de seneste år, og ligeledes har Vestfrost flyttet sin produktion. Af andre store virksomheder kan følgende nævnes:

Transport og infrastruktur

Tog

Fra Esbjerg Station går både InterCityLyn og InterCitytog til København og Københavns Lufthavn. Der går også regionaltog til Aarhus og Vejle. Forbindelse med Arriva til Niebüll, Skjern og med Vestbanen til Nørre Nebel.

Skib

Fra Esbjerg sejler DFDS-færger til Harwich (Parkeston Quay) i England, som sejler med et moderne ro-pax skib med plads til mere end 600 passagerer.

Der går også mindre skibe til den nærliggende ø i Vadehavet, Fanø. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve sæler på nærmeste hold med udflugtsbåde.

Demografi

År Antal indbyggere[note 1]
1870 460[6]
1880 1.529[6]
1890 4.111[6]
1901 13.355[6]
1911 19.384[7]
1916 20.144[7]
1921 25.110[7]
1925 28.939[7]
1930 33.277[8]
1935 37.032[8]
1940 39.385[9]
1945 43.803[9]
1950 49.506[10]
1955 52.877[10]
1976 69.688[11]
1981 70.220[11]
1986 71.112[11]
1990 71.962[11]
2000 73.412[11]
2004 72.502[11]
2006 71.886[11]
2007 71.292[11]
2008 70.802[11]
2009 71.028
2010 71.459
2011 71.576
2012 71.579

Indbyggertallet i Esbjerg har siden 1870 vokset hurtigt fra knap 500 indbyggere til cirka 70.000 i 1970. Siden 1970'erne er befolkningstallet stabilt omkring 71.000. Det toppede i år 2000, hvor indbyggertallet var på 73.412.

Kultur

Det gamle vandtårn i Esbjerg

Attraktioner og seværdigheder

Esbjerg har en række museer heriblandt Bogtrykmuseet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Historisk Samling fra Besættelsestiden og Esbjerg Spejdermuseum.

Byen er særlig berømt for skulpturen Mennesket ved Havet, der er fremstillet af Svend Wiig Hansen, men også lysskulpturen Stjernedrys er nævneværdig.

Natur- og kulturformidlingscentret Myrthuegård formidles naturen ved Varde Ådal og fugle i Vadehavsområdet.

Motorfyrskib nr. 1 er et fyrskib bygget i 1914 som var i brug helt frem til 1988 og er i dag åbent for turister.

Esbjerg har flere spillesteder og orkestre heriblandt Esbjerg Ensemble, Esbjerg Festuge Musikhuset Esbjerg, Tobakken og Vestjysk Musikkonservatorium. Derudover findes Esbjerg Børne- og Ungdomsteater og Ungdomskulturhuset Konfus.

Bygningsværker

Sport

Fodboldklubben Esbjerg forenede Boldklubber spiller pr. 2012 i Superligaen. Hjemmekampene spilles på Blue Water Arena. Desuden har EfB Ishockey også stor succes, og har således vundet Superisligaen adskillige gange. De spiller på Granly Hockey Arena.

Derudover har Esbjerg også fodboldstadionet Blue Water Arena og Svømmestadion Danmark.

Årets by

1997

Esbjerg blev i 1997 kåret som "Årets By"[12], fordi der hersker et unikt samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, som blandt andet resulterede i opførelsen af Musikhuset, Svend Wiig Hansens statue "Mennesket ved havet" og ombygningen fra elværk til musikkonservatorium.

2006

Esbjerg blev kåret som "Årets By" i 2006 på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for idræt, musik og billedkunst".[13] Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.

Uddannelse

Esbjerg har to universiteter og en højere læreanstalt:

Udover disse findes der følgende skoler og uddannelser:

Noter

  1. ^ Indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.

Kilder

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ a b "Esbjerg Rådhus historie". Hentet 24. maj 2014.
  3. ^ "Borgmestre og sognerådsformænd i Esbjerg". Hentet 24. maj 2014.
  4. ^ a b "Esbjergs byvåben". Hentet 24. maj 2014.
  5. ^ "Venskabsbyer". Hentet 24. maj 2014.
  6. ^ a b c d Statistiske Meddelelser, 1911, Tabel 1. 8
  7. ^ a b c d Statistiske Meddelelser, 4 rk, 51 bd, 1 hft, Tabel 3. 7
  8. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 101 bd, 1 hft, Tabel 19. 11
  9. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 128 bd, 1 hft, s. 65
  10. ^ a b Statistiske Meddelelser, 4 rk, 166 bd, 1 hft, s. 8*
  11. ^ a b c d e f g h i Danmarks Statistik, elektronisk database
  12. ^ Jyllands-Posten: Årets By
  13. ^ DR P4 Syd 14. maj 2006: "Esbjerg – Årets By 2006"

Eksterne henvisninger