Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[rediger kildetekst]

Tematiske arkiver[rediger kildetekst]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret flere gange. Arkiveres en debat her, skal den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[rediger kildetekst]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


25. august 2003 - 13. juni 2004

Webby Award[rediger kildetekst]

Wikipedia has been nominated for a Webby Award in two categories: Best Practices and Community. See how to vote in the People's Voice awards!

Vi vandt sørme, se http://www.webbyawards.com/main/webby_awards/nominees.html#community --Christian List 14. maj 2004 kl. 20:52 (CEST)


Jeg kopierer fra the Village pump:

I snapped some photos of vegetation while in the wilds of Sweden. If anyone can identify them and would find them useful for illustrating Wikipedia articles, consider them FDL'd.
--Brion 05:11, 7 Aug 2003 (UTC)
Hjælp med klassifikation:


Fil:Th fyr.jpg Navn: Skovfyr (uegent billede) (Pinus sylvestris)

stort billede

Fil:Th aeble rose.jpg Navn: hyben af en art af rose

stort billede

Hvis du kender planten, så skriv dens navn, gerne også det latinske her.

Ved at sammenligne "rynket_rose.jpg"-bladene med "th_aeble_rose.jpg" ser det ud som om "rynket_rose.jpg" er en blomstrene hyben?

mmmjaaa men jeg synes bare ikke hybenene ligner de almindelige hyben fra rynket rose, det er muligvis, som Haabet skriver fra en anden art rose. Kan fyrretræsfotoet evt. bruges som supplement til at foto af hele træet, hvis vi kan støve et op?
Rosen er - ganske rigtigt - Rynket Rose. Den sære farve på frugterne skyldes blot, at de er fotograferet i umoden tilstand (det passer meget godt med august). Beskrivelse af Skov-Fyr kan eventuelt suppleres med en billed serie. Det vil jeg sørge for snarest.
Mvh.--Sten Porse 22. maj 2005 kl. 18:23 (CEST)


Flertydige sider/artikler[rediger kildetekst]

Var det en ide, at overveje at gøre som på den engelske side, hvor den "mest" udbredte side "bliver" på siden. Se f.eks. Paris på den engelske side.

Her sætter de en linie ind øverst således The subject of this article is the capital of France. For any alternate uses of "Paris" see Paris (disambiguation).

Mvh BrianHansen 25. aug 2003 kl.21:59 (CEST)

Jeg synes, at samlingsartikel er det mest logiske. Så kan man selv gå videre derfra. Lige som når man slår op på i en papir-encyklopædi.
Nogen gange slår man op uden egentlig at vide, hvad orden betyder.
Desuden vil det give mange fejlhenvisninger, især for de ord/artikler, hvor det ikke entydigt kan defineres, hvilken som er det mest oplagte f.eks. last - er det noget ombord på et skib eller er det en dårlig vane, som er den mest almindelige betydning?
Claus Sørensen 25. aug 2003 kl.22:24 (CEST)
Hej Claus, man kan da sagtens gå videre med den "engelske" løsning. I den forbindelse er der jo ikke den store forskel.
Og der vil da ikke blive flere fejlhenvisninger. Hvilke tænker du specifikt på?
Selvfølgelig vil der værre nogle ord, hvor det kan være svært at vælge et ud, men her kan man jo sagtens bruge samlingsartikel. Ofte vil et opslag i et "papir" leksikon dog hurtigt kunne give et svar, eller en søgning på google, eller en søgning på wikipedia.
Fordelen ved Paris (disambiguation) er jo til gengæld at selve artiklerne ikke bliver "klistret" til med alt for meget layout.
BrianHansen 25. aug 2003 kl.23:28 (CEST)
Jeg synes bare, det er mest logisk, at man får et overblik over et ords betydning eller betydninger, når man søger på det - og ikke skal lede videre via et 'for andre betydninger se x (andre betydninger)'.
Desuden vil man lettere kunne fange nye betydninger allerede ved oprettelse af en flertydig artikel i stedet for at skulle oprette hovedartiklen plus en samlingsartikel for resten. Hvorfor så ikke nøjes med én samlingsartikel, hvor alle betydninger går ud fra - så er man også ude over problemet med, at en betydning er vigtigere end en anden.
Men vi skal måske følge den engelske Wikipedia slavisk (et andet ord med flere betydninger)?
Yderligere vil det også være lettere for Wikipedia'erne på andre sprog at henvise, da de i tvivlstilfælde blot henviser til den almindelige oversættelse og ikke skal finde ud af at oversætte 'andre betydninger' eller hvad det nu skal hedde.
Claus Sørensen 26. aug 2003 kl.00:30 (CEST)

Jeg synes, at oversigtsartiklerne er den bedste løsning og bør være standarden. Den danske oversigtsartikel for ordet Paris er nem at overskue. Er udenlandske Wikipedia'ere i tvivl kan de vel henvise til oversigtsartiklen, så kan brugeren selv gå videre derfra. Jeg mener, at man fra hver "underside" bør henvise tilbage til oversigten, helst i starten af teksten. Hvor det er relevant, kan man så henvise til den specifikke betydning, f.eks. fra Frankrig til Paris (hovedstad).

Christian S 18. sep 2003 kl.07:32 (CEST)


Brug af koder for ÆØÅ/æøå[rediger kildetekst]

siden om redigering er anført nogle særlige koder for specielle tegn og bogstaver, herunder de danske/nordiske vokaler Æ, Ø og Å. Dog ser jeg tit artikler, hvor disse bogstaver er skrevet "direkte", dvs. uden brug af koderne. Koderne gør at de danske bogstaver (blandt mange andre "specielle" tegn) vises korrekt, uanset hviket sprog der i øvrigt anvendes på den computer man bruger til at kigge på dansksprogede artikler med. Dette er, efter min bedste overbevisning, helt "i tråd" med ånden i vort projekt, og af gammel vane (fra en hel del manuel HTML-skrivning) bruger jeg selv koderne når jeg skriver artikler.
Mit spørgsmål er: Skal det blot være en del af "det at skrive på wikipediansk" at man bruger disse koder manuelt, eller skal vi have software der automatisk erstatter alle direkte skrevne specialtegn i al synlig tekst med de relevante koder?

Peo 29. okt 2003 kl.12:29 (CET)

Hej Peo
I Landsbybrøndens html-sides "head" står følgende html-tags: <head><title>Wikipedia:Landsbybrønden - Wikipedia</title> <meta http-equiv="Content-type" content="text/html; charset=iso-8859-1">.
Meta-tag indholdet "charset=iso-8859-1" signalerer, at man kan anvende alle de tegn som iso-8859-1 (iso-latin-1) tillader. De tilladte tegn kan du finde via denne vejviser: Google: ISO 8859 (iso 8859-1 tegn). I denne tabel er æøåÆØÅ repræsenteret direkte.
Det er kun ved anvendelse af tegnsæt, som ikke har æøåÆØÅ, at man behøver at skrive koder for danske nationaltegn. Hvis tegnsættet ikke er angivet i html-siden og ej heller via http-forhandlingen, så er standard tegnsættet us-ascii og her er danske nationaltegn ikke repræsenteret og de skal derfor kodes for at blive vist.
For at opsummere - på den danske Wikipedias sider kan æøåÆØÅ skrives direkte på siden, sålænge det nuværende iso-8859-1 tegnsæt signal er der.
mvh Glenn 29. okt 2003 kl.18:51 (CET)
Lige for at slå det helt fast: Vi bruger som Glenn skriver iso-8859-1 tegnsættet. Vi skifter sandsynligvis en dag til utf-8 (for at vi kan vise alle mulige mystiske tegn), men den indeholder også æøåÆØÅ så vi kan bare bruge danske tegn direkte på siden ligesom vi har lyst. -- Christian List 29. okt 2003 kl.18:59 (CET)


Mange sjuskefejl, stavefejl mv.[rediger kildetekst]

Efter at have kigget et antal artikler igennem her fredag aften/nat, har jeg konstateret at i selv de mindste artikler, er der en del fejl som bidragsyderne selv kunne have fjernet, ved lige at tage sig tid til at læse deres egne bidrag igennem (men gerne hele artiklen!), inden de har skyndt sig videre til næste artikel.

Hyppigt forekommende fejl er slåfejl (bogstaver der er byttet om), stavefejl (disse kan undskyldes hvis man er ordblind), særskrivninger (dvs. ord der skulle have været sammensat - se FIDUSO), formuleringer som ikke hænger sammen eller virker bagvendte (måske fordi de er oversat fra et andet sprog eller man har omformuleret sin sætning) samt artikler der nærmest er opremsninger af korte stikordssætninger i stedet for at danne en sammenhængende og mundret artikel (det gælder naturligvis ikke artikler der beskriver ord med flere betydninger).

Jeg er udmærket klar over, at en af idéerne med en wiki er, at andre kan rette og uddybe, men det er altså ingen skade til, selv lige at kigge sine egne bidrag igennem inden de gemmes. Specielt ikke når der er så relativt få faste bidragsydere; man kan simpelthen ikke forvente at en af de andre har tid/lyst til at læse ens bidrag igennem.

Selv er jeg langtfra perfekt, men jeg gør mig umage med at gennemlæse mine bidrag mindst én gang inden de gemmes. Selvom det kan være svært at få øje på fejl i egne formuleringer, så finder jeg næsten altid alligevel nogle (ofte forbløffende) fejl.

Mit formål med denne svada er ikke at starte en stor diskussion eller hænge nogen ud, jeg synes bare at vores fælles mål bør være kvalitet frem for kvantitet - jeg håber I er enige og vil tage ovenstående til efterretning.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 15. nov 2003 kl.02:37 (CET)

Ja, og så er der ikke engang nogen, der har skrevet artiklerne Sisyfos og Sisyfosarbejde ordentligt endnu! ;-) Men det må indrømmes: man er og bliver selv den allerdårligste korrekturlæser at sætte på opgaven. Villum Sejersen 18. nov 2003 kl. 16:32 (CET)

Jeg er 100 % enig i hvad Kaare skriver (15. nov 2003 kl.02:37 (CET)).

Det er urimeligt at forlange at man skal være ekspert i hvad man bidrager til den danske (eller svenske) Wikipedia. Men man kunne med nogen rimelighed kræve at folk i det mindste forstår deres egne bidrag. Hvis man oversætter, f.eks. fra den engelske Wikipedia, må man være opmærksom på visse risici: Fagudtryk er undertiden helt forskellige på de to sprog (eksempel: i geometrien hedder eng. pencil på dansk linjebundt). Som påpeget af Kaare kommer engelsk syntaks let til at medbringes til den danske oversættelse - med det resultat at teksten strider mod fra dansk sprogbrug. Og endelig kan det forekomme at den engelske artikel indeholder urigtigheder; jeg har fundt flere eksempler på at fejl i danske eller svenske artikler stammer fra en engelsk artikel.

Jeg er selv en ivrig "retter". Men jeg retter hovedsagelig mindre fejl i artikler som jeg anser for i øvrigt at være pålidelige. Ellers indlader jeg mig ikke på korrektur, selv ikke at åbenbare stavefejl.

Må jeg henvise til Problematiske artikler, som vistnok for en stor del er tilvejebragt af mig.

Sebastjan 19. nov. 2003 kl. 09:30 (CET)


Stavefejl i infotekst ved redigering af nye sider[rediger kildetekst]

Spørgsmål stillet af 62.79.20.216, kopieret fra Diskussion:Suffiks:

"Du har fulgt et link til en artikel der ikke eksistere endnu."
Var det muligt at få rettet tempusfejlen i denne sætning? eksisterer
Det vil jeg gerne tilslutte mig, men hvor tilføjes det manglende "r"? - Kåre Thor Olsen (Kaare) 26. jan 2004 kl. 17:11 (CET)
Du kan finde alle tekster her. Denne specifikke tekst kan findes her. Hvis du ikke er administrator, så giv dit bud på en ny tekst på den tilhørende diskussionsside, da alle sider i MediaWiki navnerummet kun kan ændres af en administrator. -- Christian List 26. jan 2004 kl. 18:07 (CET)
Her er en til af samme "skuffe": På Seneste ændringer er der et link der hedder "vis roboter". Jeg søgte og fandt ledeteksten på siden med alle beskeder i det danske navnerum, men kunne af tekniske årsager ikke redigere den. - Peo 7. feb 2004 kl. 22:37 (CET)
Ups, det er vist mig der har lavet en fejl igen. Det skulle være rettet nu. Sig endelig til hvis du finder flere. -- Christian List 8. feb 2004 kl. 15:02 (CET)


Forslag: Anvendelse af redigeringsknapper som i det franske Wikipedia[rediger kildetekst]

Ville det ikke være interessant med redigeringsknapperne fra det franske Wikipedia til isætning af f.eks. "fed skrift", "kursiv", "overskrift", "no wiki". Går man langsomt henover knapperne, står der hvilke effekt de giver (på fransk!).

Jeg har kun testet det mens jeg var logget på det franske Wikipedia og gik i redigeringsmode i en af deres artikler.

Redigeringsknapperne er ikke "intelligente" - trykker man 2 gange på knappen om f.eks. det markerede ord "rødgrød" fås "''''''rødgrød''''''".

mvh Glenn 5. feb 2004 kl. 13:17 (CET)


Det har vi da sandelig allerede i den danske version, og jeg har oversat den til dansk.

Gå ind i dine indstillinger og afmærk "Vis værktøjslinje til redigering", og så vupti har du også nogle fine redigeringsknapper i den danske version.

-- Christian List 5. feb 2004 kl. 15:12 (CET)

I øvrigt trænger Hjælp:Personlige indstillinger til en opdatering med alle de nye muligheder, hvis nogen mangler lidt arbejde. -- Christian List 6. feb 2004 kl. 18:23 (CET)


Royal Library book thief[rediger kildetekst]

Hello, I want to write an article for the English Wikipedia about the large-scale book theft in the Royal Library that was solved last year. My source doesn't give the name of the employee who stole the books. Has his name been reported in the media? Thanks, -- AxelBoldt

I don't remember the name having been reported in the Danish media, but the theft hasn't been to trial yet and the assumed thief passed away a few years ago. His name - and the names of accomplices - may not be revealed to the public until the trial, or perhaps only afterwards and if they're found guilty. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. feb 2004 kl. 08:43 (CET)


På tide at "rydde op" ved landsbybrønden?[rediger kildetekst]

Når man redigerer på denne side, får man en advarsel om at siden overstiger 32 kilobytes. Med henvisning til den note der står i toppen af siden om at "spørgsmål og svar bliver ikke på denne side for evigt", vil jeg foreslå, at vi rutinemæssigt fjerner de ældste og/eller uaktuelle indlæg på denne side, hver gang denne advarsel vises. - Peo 7. feb 2004 kl. 22:50 (CET)

Det syntes jeg også, så jeg har nu slettet en masse gamle indlæg. Og flyttet et par stykker til mere relevante steder. --Christian List 8. feb 2004 kl. 14:59 (CET)


Ændringer i hurtigmenuen[rediger kildetekst]

Hvad mener i om at lægge links til alfabetisk liste og tematiske lister ud i hurtigmenuen - (og hvordan gør man det) ?? vh Nico 10. feb 2004 kl. 15:55 (CET)

Vi har ikke umiddelbart mulighed for at ligge ekstra links ind i hurtigmenuen, det kræver en ændring i softwaren. Det eneste vi har fuldt kontrol over, er at vi uden problemer kan ændre de to link til Aktuelle begivenheder og Fejlrapporter hvis vi får lyst. Jeg havde egentlig tænkt på måske at ændre Fejlrapporter til at pege på en side som for eksempel hed Kontakt os ligesom de har gjort på den engelske, men bedre forslag modtages gerne. Siden om Aktuelle begivenheder ser heller ikke ud til at blive brugt særlig meget, så måske trænger den også til en ændring? -- Christian List 10. feb 2004 kl. 16:25 (CET)


Hej Wikipedia.

Som bestyrelsesmedlem af IT-pol vil jeg gerne høre, om I kunne være interesserede i at holde et indlæg en aften om Wikipedia. Jeg forestiller mig, at aftenen kunne fortælle om Distributed Proofreaders, Projekt Gutenberg, Common Contents, Wikipedia og lignende projekter.

Aftenen er kun på idestadiet og dette er derfor blot en føler, om I kunne være interesserede. Vi kan ikke tilbyde honorering, men vi plejer at have engagerede tilhørere.

/Ole


Er uret gået i stå?[rediger kildetekst]

Jeg har lagt mærke til at datoen og artikeltallet på forsiden er gået i stå 29/2 -04. Er der nogen, der ved hvor håndtaget er, så vi kan få det trukket op igen ?? Jørgen 3. mar 2004 kl. 17:29 (CET)


Hej Jørgen :-)

Det er nok den skuddag, he he håndtaget hænger på døren eller en af drillenisserne har været på spil. Ærligt, du er nok den første der har opdaget det. God aften og VH til dig fra Maya123 3. mar 2004 kl. 17:42 (CET)


Det sker fordi din browser tjekker hos serveren om siden er blevet redigeret siden sidst du så siden. Serveren fortæller kun at siden er opdateret hvis nogen rent faktisk har redigeret i teksten, så du får bare den samme side at se hele tiden. Der er mindst 2 måder at få den opdaterede side at se på.

  1. Hvis du bruger Internet Explorer (måske virker det også i andre browsere), så hold ctrl-knappen nede mens du trykker Refresh (eller F5).
  2. Gå til dine indstillinger og afkryds husk ikke siderne til næste besøg.

--Christian List 3. mar 2004 kl. 18:49 (CET)


Februartal i statistikken[rediger kildetekst]

Vi kan glæde os over en pæn, næsten eksplosiv fremgang over hele linien, i de nye tal : http://www.wikipedia.org/wikistats/DA/TablesWikipediaDA.htm omend det ser ud som om der er en fejl et sted i besøgsstatisikken nederst, der viser mere end en tredobling, hvilket vist ikke er realistisk - men godt ser det ud :-> -Nico 6. mar 2004 kl. 18:29 (CET)

Statistikken fejler heldigvis ikke noget. De tal omkring besøgsstatistik kommer fra denne side http://da.wikipedia.org/stats/ og hvis man kigger godt efter der, så kan man se at en stor del af januar og begyndelsen af februar slet ikke har registreret nogen besøgende, da loggen for disse tidsrum på mystisk vis er forsvundet. Det er ret uheldigt, men vi kan ikke gøre så meget ved det, andet end at glæde os over at februartallene faktisk er for lave :-) --Christian List 6. mar 2004 kl. 19:26 (CET)


Wikipedia-wide information network[rediger kildetekst]

Hello.

I am Anthere. I only speak french and english. I hope someone will be able to translate this, and I apologise if I did not put it in the right place :-)

I would like that information circulate better between wikipedias, so that all wikipedians can participate more, and keep its own identity at the same time.

For this reason, I recently set a page on meta, m: Goings-on.

Hopefull, at any time, this page could indicate the current discussions, polls, votes or general announcements. 3 pages were already locally created on the spanish, the french and the english wikipedia. A global one is now on meta.

Each local page is about general on-goings as well as local ones.
Meta page aims at being about global occurences.

The page is different from the announcement page. The announcement is more oriented toward external communication (such as number of pages, special adverstisement), while the on-goings aim at mentionning community events (such as a new feature poll, elections of board of trustees).

To compare both pages :

It would be great that each wikipedia in time, set a similar page, so that information could flow more easily between wikipedia. If you do so, please do set the goings-on page locally, so that every wikipedians on *your* wikipedia can see it and participate to it, and please link it to the meta page.

For bigger wikipedia, it is also interesting to set a goings-on page to relieve the local village pump, often clogged with information request.

For small wikipedias, it makes sense to merge the goings-on in the village pump, perhaps by making a separate paragraph.

I am also looking for people who would agree to update the local goings-on in their language. Please, contact me at my talk page for any support, suggestion and feedback.

Thank you very much for your attention :-) Anthere


Jeg har brug for lidt hjælp. På engelsk taler man jo ofte om et byområde som værende "metropolitan area" eller blot "metro-area" (se eksempelvis Metropolitan area). Jeg kan ikke rigtig finde på andet end "Storby-område". Nogen forslag? BjornGraabek 28. mar 2004 kl. 0:10

Der er vist ikke nogen god og direkte oversættelse af begrebet. Ordbøgerne mener at det kan oversættes som "hovedstadsområde", men det fungerer jo kun når der rent faktisk er tale om hovedstaden. Jeg har selv haft problemet et par gange, i artiklen om Mexico City brugte jeg "Stor-Mexico City", men det kunne måske også have været løst med en omskrivning til at bruge "med forstæder", "og opland" eller noget i den stil. Kommer du på en bedre formulering, så oplys den endelig her.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. mar 2004 kl. 00:35 (CET)


Er der nogen af administratorne der kan omstille uret på seneste ændringer til sommertid ? - vh. Nico 31. mar 2004 kl. 12:06 (CEST)

Hvor på seneste ændringer-siden er det ikke tilfældet nu? Hos mig ser alt korrekt ud. I øvrigt tror jeg at ændringen sker automatisk. Hvis der vitterligt (© Morten Olsen) er noget galt, så prøv at bruge din browsers refresh-/reload-funktion; din underskrift herover er helt korrekt, der står sågar CEST (Central European Summer Time). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. mar 2004 kl. 12:23 (CEST)
Ved ikke om problemet er løst; men jeg opdagede lige, at man selv kan ændre tidszone under sine brugerindstillinger - måske har du eksperimenteret med det? - Kåre Thor Olsen (Kaare)

Hej Kåre - tak for tippet, jeg havde ikke lige set det der - knappen: hent tidsindstillinger fra browseren klarede problemet. vh- Nico 1. apr 2004 kl. 16:03 (CEST)


Henvisning eller lænke (eller Links)[rediger kildetekst]

What shall it be? - idet jeg erkender, at en del engelske ord har sneget sig ind i sproget og nu betragtes som en del af det danske sprog. Mine børn siger impulsivt, at et 'site' er dansk, at en 'link' er dansk - hvorefter jeg råber: Hvad så med links'ene og dogs'ene - synes I det lyder pænt? Næh - men det er svært at vænne sig af med, når man én gang har sagt det nogle gange. Mit oprop her er, at vi dog kan forsøge at finde danske ord - just-in-case - vi får lyst til at genbruge dem. Og direkte oversat er 'link' altså lænke eller henvisning. Så det vil jeg vælge - frem for links'ene eller hvordan de nu gradbøjes. Jeg foretrækker lænke - fordi det er meget generelt, men kan godt acceptere henvisning. - --hansjorn 13. apr 2004 kl. 18:06 (CEST)

Der er gode argumenter for at beholde link:
  1. Linkning i elektroniske dokumenter er en ny og særegen form for henvisning, som fortjener sin egen betegnelse. En overfladisk oversættelse er en amputation af betegnelsens indholdsmæssige betydning.
  2. Link er det sprognævnet anbefaler og anviser bøjnings (dog ikke gradbøjnings-)mønstre for.
  3. Link er det almindeligt udbredte; formentlig det flest vil kunne forstå ret umiddelbart.
Argumenter mod lænke:
  1. Det vil ikke mindske forvirringen at introducere en helt ny måde at benævne henvisning i elektronisk dokumenter.
  2. Eftersom lænke vil være de fleste fremmed som betegnelse for link vil det sandsynligvis forstyrre læsningen; fjerne fokus fra indholdet.
  3. Skulle man have en personlig mission om at udbrede en bestemt måde at benævne link på, så er wikipedia ikke stedet at dyrke sådan en mission eftersom det er konsensus og ikke særegenhed, der er hovedmålet her.
Argumenter for at enes om henvisning:
  1. Vi skal enes om et eller andet.
  2. Det er ikke helt dækkende, men det er bestemt heller ikke helt ved siden af.
  3. Den interne linkning i wikipedia (og det er benævnelsen af den, vi snakker om her) har rent faktisk (hoved)karakter af en elektronificeret udgave af den gammelkendte henvisning.
Så:
Personligt mener jeg i princippet, at vi skal bruge link, jeg kan ikke acceptere lænke, og jeg vil gerne gå med til henvisning. Jwinther 13. apr 2004 kl. 20:39 (CEST)
Jeg synes at henvisning, er det bedste valg (men det jo er også dét ord, jeg er fortaler for). "Lænke" kan jeg heller ikke acceptere og tilslutter mig Jwinters argumenter imod brugen - desuden har ordet på dansk ikke det engelske ords betydning i denne sammenhæng, hvorfor det i mine øren lyder helt forkert (man kan dog vænne sig til meget).
For mig beskriver henvisning præcis hvad der er tale om i Wikipedia-sammenhæng; vi henviser til interne artikler og eksterne ressourcer, da man også kan henvise til et andet medie end Internet, fx en bog - og hér kan vi vel alle blive enige om, at link eller lænke lyder forkert? Vi skal også huske på, at Wikipedia en dag kunne blive udgivet i bogform, her ville henvisning jf. forrige argument også fungere bedre (men derimod næppe ordet ekstern i overskriften "Ekstern henvisning").
I øvrigt ser jeg ikke noget i vejen for, at omtale sådanne henvisninger som links (ej lænker) i vejledningerne, så længe det fremgår, at henvisning (ifald vi bliver enige om det), er ordet. Det jeg er mest interesseret i, er vi bliver enige om en enslydende standard i tekst og overskrifter - eksempelvis overskriften til "eksterne henvisninger", hvor der er flere varianter ud over de nævnte (fx adresser, webadresser, weblinks). Faktisk er det lige før jeg kan gå med til at bruge link alle andre steder end i disse overskrifter (og evt. tilsvarende sammenhænge).
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 19. apr 2004 kl. 20:47 (CEST)
Jeg synes ikke, vi skal holde krampagtigt fast i konstruerede danske udtryk på områder, hvor der råder en international teminologi. At bruge ordet lænke er i mine øjne ret misvisende, da link aldrig har betydet lænke, allerhøjst kædeled. I disse sammenhænge har link betydningen forbindelse. Men hvorfor ikke bruge link som alle kender og som sandsynligvis er med i næste udgave af RO.
- Jørgen 19. apr 2004 kl. 21:30 (CEST)
Henvisning i overskrifter o.lign. (det vil i praksis komme til at sige al snak om linkning i selve artiklerne, ikke?) og så link i diverse vejledninger synes jeg lyder som en god løsning.
Jwinther 22. apr 2004 kl. 09:05 (CEST)


Ændret side ved søgning uden resultat[rediger kildetekst]

Jeg har ændret de beskeder som fremkommer, når søgningen efter en specifik artikels titel intet resultat giver. Dette var for at tilføje Yahoo!-søgningen, samt ikke mindst for at flytte nyoprettelseslinket ned under søgefelterne, da jeg tror at en del vandalisme skyldes, at det er alt for fristende for nybegyndere og vandaler, at oprette nye artikler, når linket er så fremtrædende. Siden ligner nu den tilsvarende side på en:.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 20. apr 2004 kl. 17:57 (CEST)

Det var da en god ide. Det ser fint ud. --Christian List 20. apr 2004 kl. 18:45 (CEST)
Men linket lokker stadig, kan jeg konstatere. Nogle personer føler sig åbenbart provokerede af, at Wikipedia ikke indeholder præcis det de søger og vi oven i købet er så frække at foreslå, at de selv kan skrive om det manglende - det er tilsyneladende fornærmede at stille noget frit til rådighed, uden samtidig at dække al menneskelig viden...
Er det i øvrigt muligt at slå værktøjslinien over redigeringsvinduet fra, for brugere som ikke er logget på? Jeg tror at denne er medvirkende til, at nogle besøgende ikke kan modstå fristelsen til at gemme en artikel indeholdende et "nybegynderforsøg", eller også tror de bare at gem-knappen er den eneste måde at forlade redigeringsvinduet på.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 20. apr 2004 kl. 19:31 (CEST)


Til personer som vil forbedre meget besøgte artikler[rediger kildetekst]

Hej!

Til personer som vil forbedre meget besøgte artikler kan denne side anbefales (april juni måned):

Fundet via:

"Sidder" webbrowser-klienten bag en web-proxy kan det være en fordel at trykke på knappen "reload"/"refresh" for at få den nyeste statistik for den valgte måned.

mvh Glenn 26. jun 2004 kl. 08:55 (CEST) (rettet)


Evaluering[rediger kildetekst]

Ved en søgning på evaluering i den danske del (via Google-modulet) fandt jeg kun ét svar- og det havde ikke noget at gøre med mit ærinde: Om der ikke bør opstilles kriterier for en kommende og måske løbende evaluering af projektet?

Jeg ved, at der er fyldige statistikker, hvor man kan iagttage de numeriske udviklinger, men med evalueringer tænker jeg mere på kvalitative og svært målbare ting - måske noget med et spørgeskema?

Men kriterier for en evaluering - hvad skal der/bør der indgå - hvad siger I til det? - --hansjorn 4. maj 2004 kl. 00:23 (CEST)

Det synes jeg lyder som en god ide. Vi kan måske starte en side, hvor vi kan begynde at samle ideer til hvad der skal indgå i en sådan evaluering. Mvh Malene 4. maj 2004 kl. 11:57 (CEST)
go' ide - Nico 5. maj 2004 kl. 15:54 (CEST)
Det lyder som en god ide. Hvad med at starte denne side: Wikipedia:Evaluering? Jeg har nu ikke lige nogen ideer til hvordan sådan noget gribes an. --Christian List 5. maj 2004 kl. 17:58 (CEST)
OK - jeg laver lige en indledning og sætter et par af mine egne idéer og forslag derefter...

Peo


APROPOS[rediger kildetekst]

Hvorfor er evaluering blevet slettet i boxen til højre i Speciel:Seneste_Ændringer? --Villy Fink Isaksen 20. maj 2008, 22:47 (CEST)[svar]

Du kan finde Broadbeers begrundelse for dette her.
"Jeg har fjernet evalueringer, da de listes over seneste ændringer." citat Broadbeer --Fredelige 20. maj 2008, 22:51 (CEST)[svar]


Regenter på årstalssiderne[rediger kildetekst]

Hvad mener i om (efterhånden) at sætte en linie ind på årstals-siderne om hvilken konges regeringsperiode man befinder sig i. Jeg tror mange har en stor del af deres historiske orientering/navigation omkring kongerækken; feks som jeg har lagt ind i 1444 - ? vh.- Nico 5. maj 2004 kl. 15:54 (CEST)

Det lyder fint nok, men hvad aktuelle krige?

He - det er jo et par dage siden, men jeg begyndte faktisk på det - se f.eks. 1658 , du (eller andre) er velkommen til at fortsætte, der mangler vist mang årstal endnu ;-). - Man kan se årstallene på Kongerækken og Krige. -- vh. Nico 4. feb 2006 kl. 20:07 (CET)


Forslag 1: Ændre "standard"-layout/design for dyr og planter[rediger kildetekst]

Forslaget går på at lave 2 klassifikationssøjler i eksemplet: "Artikellinie" og "Systema Naturae". Navnene er kun eksempler - men de burde dække nogenlunde.

Eksempel: Berberis (Berberis vulgaris)

Det kunne erstatte "Tilbage til:"-linien i artiklerne.

mvh Glenn 20. maj 2004 kl. 16:01 (CEST)


Forslag 2: Standard-meddelelse for dyr og planter[rediger kildetekst]

Dette forslag anses for at være særligt nyttigt for systematiske grupper med mange medlemmer i det aktuelle niveau - f.eks.:

Eksempel: Magnoliales Via redigér kan det ses at linien "Tilbage til: organisme, grønne planter, stængelplante, karplante, frøplante, dækfrøede, tokimbladet." dannes af {{TokimbladetRef}}. {{TokimbladetRef}} kan anvenden i alle organismeartikler som linker/henviser til Tokimbladet; f.eks. Magnoliales, Winterales,....

Forslaget går på at klassifikationssøjlerne i eksemplet Berberis (Berberis vulgaris): "Artikellinie" og "Systema Naturae" laves i meddelelsessystemet, med henblik på lettere rettelse og redigering.

Indeks over meddelelser:

mvh Glenn 20. maj 2004 kl. 16:12 (CEST)


Hej Glen
Det ser bare godt ud - godt arbejde :-) Jeg ville foretrække vi beholdt "tilbage til"-linjen, men måske kaldte den noget andet - f.eks. artikellinje som du foreslår, det bliver næsten for crowded i tabellen med to søjler ved siden af hinanden.
Mvh Malene 20. maj 2004 kl. 23:17 (CEST)

Se hvad GerardM har anvendt i hund (sammenligning: [1] 20. apr 2004) f.eks.: {{Regnum}}.

mvh Glenn 29. maj 2004 kl. 08:53 (CEST)


Forslag: henvisningskategorisering[rediger kildetekst]

Det foreslås at interne og lande Wikipedia henvisninger eksplicit kategoriseres.

Formålet med henvisningskategoriseringen er at besøgende og bidragende får et klart signal om, hvilken henvisningstype det drejer sig om. Henvisningstypen kunne f.eks. vises med farvet understregning, baggrund eller "kugle". Og/eller som præfikstekst, som viser når musemarkøren er over henvisningen (F.eks. "Ældre stavemåde: Skulde af ordet skulle").

I artiklen kunne der, for påloggede brugere, vises hvilke henvisninger der er, med typeinformation. De kunne eksempelvis være vist i miniafsnit. Det kunne også bare være "hvad henviser hertil"-siden - med de nævnte farvesignaler - eller henvisninger kunne kategoriseres her i miniafsnit.

For eksempel - bare 3 af de første kategorier ville være til stor nytte:

  • Nær-henvisning (Henvisningstype "bundet" til artikel):
    • Ældre, ikke mere anvendt stavemåde (kunne - kunde, skulle - skulde, maade - måde).
    • Alternativ stavemåde (resurse - ressource, Århus - Aarhus).
    • Synonymt ord.
    • Slang.
    • Ofte anvendte stavefejl (separat - seperat).
    • Ofte anvendt udenlandske (engelsk, latin, international) ord/betegnelse i dansk ( (latin:Homo sapiens)->menneske, (international:saccharider)->Kulhydrat, (international:Carbon)<-kulstof, (international:Hydrogen)->brint , (international:Parts per million ppm) ).
    • Antonymt ord.
  • Fjern-henvisning (ukendt artikelbinding - måske selvstændig henvisningstype?):
    • Symmetriske (tovejsforbindelse):
      • Relateret (land <-> territorium).
    • Asymmetriske (envejsforbindelser, med eller uden streng definitions-hierarki-kategorisering, artikel-hierarki-kategorisering):
      • Indeholdt (hierarki-kategorisering) (organisme <- bakterie, svamp).
      • "Del af" (hierarki-kategorisering) (hund -> pattedyr, hvirveldyr -> rygstrengsdyr -> dyr -> organisme)
      • "Del af" (artikel-hierarki-kategorisering) (hund -> pattedyr, pattedyr -> hvirveldyr, hvirveldyr -> rygstrengsdyr, rygstrengsdyr -> dyr, dyr -> organisme).
      • "Er en" (Meter->længdemål) .
      • Flertydig (Frø, Orden, Ur).
    • Asymmetriske (andre)

mvh Glenn 25. maj 2004 kl. 19:16 (CEST)

PS: Det er nødvendigt, at en henvisning er refereret mindst et sted, hvor søgerobotter guides til, for at henvisningerne også er søgbare i f.eks. Google og andre søgemaskiner. Og så var det at jeg kom til at tænke på henvisningskategorisering.

I den forstand er det nyttigt med henvisninger, der peger på artiklen selv i artiklen (f.eks. dyr->Dyr (animalia)).


Oversættelser til MediaWiki 1.3[rediger kildetekst]

Vi får meget snart MediaWiki 1.3 installeret (når de sidste fejl er udbedret).

I den nye version får vi nogle ekstra navnerum ligesom vi nu har Diskussion:, Wikipedia:, Bruger: og MediaWiki: navnerummene. Jeg har foreløbig lavet følgende oversættelser af de engelske udtryk:

  • Template: = Skabelon:
  • Category: = Kategori:
  • Help: = Hjælp:

Sig til hvis i har bedre forslag, ellers bliver det således.

--Christian List 25. maj 2004 kl. 17:59 (CEST)


Hej Christian

Jeg har en del gange savnet redigeringsknappen i bunden af længere artikler. Kunne man ikke også sætte fanebladsknapper nederst i artiklen.

mvh Glenn 30. maj 2004 kl. 15:37 (CEST)

Med MediaWiki 1.3 kan du lave dit helt eget layout, se for eksempel Bruger:Tsca/monobook.css for et simpelt eksempel. --Christian List 30. maj 2004 kl. 21:31 (CEST)
Kan man også bestemme antal og placering af fanebladsknapper? mvh Glenn 31. maj 2004 kl. 07:47 (CEST)
Ja, se hvordan her. --Christian List 30. jun 2004 kl. 02:02 (CEST)

--- Hej Christian

Der er muligvis noget galt med kategorisystemet - kig på Jordens kategorier og tryk på Geografi - hvorfor er den rød, når Geografi-kategorien er oprettet?

På den engelske virker det tilsyneladende.

mvh Glenn 30. maj 2004 kl. 16:38 (CEST)

Prøv at genopfriske din cache, jeg ser i hvert fald ikke noget rødt link, så jeg tror det må være din cache. --Christian List 30. maj 2004 kl. 21:31 (CEST)
Det virker nu. Tak for svaret. mvh Glenn 31. maj 2004 kl. 07:47 (CEST)


Translatører[rediger kildetekst]

We need translators who are fluent in Danish! Please see m:Translators and add yourself to the lists there. Sj 29. maj 2004 kl. 10:25 (CEST)


TOC(table of contents) og nationaltegn muligvis inkompatible[rediger kildetekst]

På en Mac med MacOS X med Mozilla 1.7 og IE 5.2.3 virker tryk på overskrifter i TOC(table of contents) ikke i f.eks. Wikipedia:Landsbybrønden (12 Er uret gået i stå?) og Transistor (3.2 Forsøg 1: spændingsstyring), når overskriften indeholder nationaltegn.

mvh Glenn 31. maj 2004 kl. 07:40 (CEST)

Jeg har testet nogle flere kombinationer. Det virker med:
- IE 6.0.SP1 under Windows
- Konqueror 3.22 under GNU/Linux
- Links 0.99 under GNU/Linux
- Opera 5.12 under IBM OS/2
- Opera 7.5 under GNU/Linux, Mac OS X og Windows
- Safari 1.2.2 under Mac OS X (Konqueror i forklædning?)
Det virker ikke med:
- IE 5.2.3 under Mac OS X (som du også observerede)
- Galeon 1.3.14 under GNU/Linux (bruger Mozillas gecko)
- Mozilla 1.6 under GNU/Linux
- Mozilla Firefox 0.8 under GNU/Linux
Flere kombinationer af browser og styresystemer, gad jeg ikke at afprøve... :-)
Skal nationaltegn mon pakkes ind i HTML-kode (entities), for at det vil virke overalt? - jeg ved det ikke, men kunne sikkert finde ud af det.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2004 kl. 15:23 (CEST)

Hej Kaare & Christian
Det undrer mig at I kan få det til at virke. Ved at kikke i denne side ser kildekode således ud for "Translatører": title="Wikipedia:Landsbybrønden">redigér</a>]</div><a name=""></a><h2>Translatører</h2>.
Taggen ><a name=""></a>
er forbavsende tom - burde indeholde noget i retning af: Translat%F8rer mellem gåseøjnene i "name"-taggen.
Her er hvad afsnittet med "kategorier" indeholder: </div><a name="Kategorier"></a><h2>Kategorier</h2>.
Så det ser ud til at enten browser eller Wiki-generator fjerner sidereferencen i "name"-taggen.
mvh Glenn 31. maj 2004 kl. 16:01 (CEST)
Her er name-tag'et i orden (i Opera): <div class='tocline'><a href="#Translat%F8rer">27 Translatører</a><br /></div> og <a name="Translat%F8rer"></a><h2>Translatører</h2>
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2004 kl. 16:09 (CEST)


Systembeskeder ved en fejl ført tilbage til tidligere udgaver[rediger kildetekst]

En del af vores tilpassede systembeskeder i Wikipedia (Speciel:Allmessages), er ved en fejl blevet ført tilbage til tidligere udgaver; det gælder også i adskillige andre sprogudgaver af Wikipedia. En af udviklerne vil rette op på det - forhåbentlig snart.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2004 kl. 14:50 (CEST)

Så skulle systembeskederne være genetableret (med en lidt underlig kronologi i historikken). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2004 kl. 16:01 (CEST)
De er da ikke genetableret, jeg ser stadig mange engelske udtryk? Jeg havde ellers sammen med Malene oversat dem all. --Christian List 31. maj 2004 kl. 17:56 (CEST)
En backup fra i går blev lagt på og de af mine (gamle) tilretninger jeg umiddelbart kunne huske, blev genetableret. Gad vide hvorfor jeres senere rettelser ikke var med i den. Det var TimStarling som kørte et script, der lavede ulykken og han kørte også genetableringsscriptet. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 31. maj 2004 kl. 18:03 (CEST)
Hvad der end skete, så ser det ud til at være rettet nu. Jeg kan i hvert fald se alle de tekster vi oversatte i fredags. --Christian List 1. jun 2004 kl. 02:04 (CEST)


Problemerne med taksonartikelnavnesystem![rediger kildetekst]

(Flyttet til landsbybrønden fra brugerdiskussion for at få en bredere tilbagemelding)

Kære Glenn,

Tilfældet med [Diskussion:Abe-ordenen (Primates) "Abe-underordenen"] viser problemerne med systemet af nævne artikler om taksa med formlen: "dansknavn-taksonet (latinsknavn)". Det blev oprindeligt kun brugt for plantegrupperne, så vidt jeg ved, men nu vil nogen også pådutte det dyrgrupperne, som jeg er meget imod.

Det nævnte tilfælde viser hvorfor det er forkert: Hvis nogen nu ville oprette en artikel om Simiiformes, så burde man kalde det for Abe-infraordenen (Simiiformes), men det giver ingen mening, fordi vi allerede havde en såkaldt "Abe-gruppe", nemlig Haplorhini. Hvis artiklerne nu bare enten kaldtes 'Haplorhini' og 'Simiiformes', som man kan få adgang til via artiklen om Aberne, så vil det være mere præcis og korrekt, samt nemt tilgængeligt!

Hvor detaljeret skal man pålægge det her system anyway? I princippet burde man så også nævne artikler 'Abemenneske-underfamilien (Homininae)' og 'Neandertaler (Homo sapiens neanderthalensis)', osv. Jeg synes ikke det er særlig elegant. Informationerne om de præcise latinske betegnelserne burde man bare kunne finde i selve artiklen, hvorfor også i navnet på artiklen?! Og hvad hvis klassifikationen ændrer sig?! Så skal ikke alene indholdet af artiklerne ændres men også deres navne! Da klassifikationer kan være kontroversielle og ustabile kan således resultere i at artikler flyttes frem og tilbage hele tiden!

Jeg har lagt mærke til at nogen nu også vil pålægge det her system det Engelske wikipedia, men grunden for at de ikke bruger sådan et detaljeret system som os danskerne, er nu netop på grund af de problemer det kan give! Det kan ikke benægtes at det engelsksprogede wikipedia kender en meget længre erfaring af en langt større gruppe forfattere og derfor burde vi følge deres konventioner så meget som muligt på det danske sprog.

Jeg mener altså I går den helt forkerte vej med den her konvention og jeg anbefaler at omdirigeringerne indstilles, mens man tænker lidt mere over hvad der er bedst.

Helt konkret, jeg synes vi skal droppe dette system og for eksempel kalde artiklen om primater for 'Primater' og ikke 'Primat-ordenen (Primates)', som jo er lidt dobbelt og særdeles grimt. Og flytte artiklen 'Abe-underordenen (Haplorhini)' tilbage til 'Abe'.

Mvh,

Fedor

PS: Mht. til Abemenneske (Homininae) har jeg lige fundet ud af, at Homininae nu også omfatter chimpanser og gorrila'er, så nu skal vi flytte artiklen igen! Jeg håber du forstår min pointe... mvh Fedor 3. jun 2004 kl. 16:54 (CEST)


Kære Glenn,

(Svar til Fedor og andre interesserede fra Glenn: Jeg har indlejret svarene.)

Tilfældet med [Diskussion:Abe-ordenen (Primates) "Abe-underordenen"] viser problemerne med systemet af nævne artikler om taksa med formlen: "dansknavn-taksonet (latinsknavn)". Det blev oprindeligt kun brugt for plantegrupperne, så vidt jeg ved, men nu vil nogen også pådutte det dyrgrupperne, som jeg er meget imod.

Svar til Fedor fra Glenn: Mit umiddelbare svar er, at jeg hverken er kategorisk for eller imod det. I det enkelte tilfælde kan man se på det. Hvis der er en nogenlunde konsensus, synes jeg det er OK. Så er det bare et spørgsmål om Wikipedia bidragydere kan blive enige.
Fedors Svar: OK. For at være helt tydeligt: Jeg er imod inklusionen af latinske (videnskabelige) navne i titlerne på artikler om dyregrupper. Jeg vil svare på de andre kommentare her på et senere tidspunkt.

Det nævnte tilfælde viser hvorfor det er forkert: Hvis nogen nu ville oprette en artikel om Simiiformes, så burde man kalde det for Abe-infraordenen (Simiiformes), men det giver ingen mening, fordi vi allerede havde en såkaldt "Abe-gruppe", nemlig Haplorhini. Hvis artiklerne nu bare enten kaldtes 'Haplorhini' og 'Simiiformes', som man kan få adgang til via artiklen om Aberne, så vil det være mere præcis og korrekt, samt nemt tilgængeligt!

Svar til Fedor fra Glenn: Pt. jeg har ikke sat mig nok ind i primat-deltræet. Da jeg sidst så på det lod det til, at der var nogen usikkerhed. Mit bedste bud er, at vi opdeler klassificeringen ligesom de kilder de er kommet fra. Se f.eks. tokimbladet. Her har vi pt. 4 klassificeringer.
Fedors Svar: Klassificeringer er altid ustabile. Heldigvis kan man altid ændre indholdet på artiklerne. Men det er meget mere besværligt at flytte artikler frem og tilbage, fordi titlerne skal ændres (desuden bliver historien fortabt således). Derfor er det bedre og mest stabilt at holde så meget som muligt i nogle generelle artikler om en bestemt gruppe, medmindre der er behov for mere uddybning, og at holde videnskabelige navne væk fra titlerne. Derfor foreslår jeg (se også Diskussion:Primat-ordenen (Primates)), at vi flytter indholdet af Haplorhini tilbage til Abe, som jeg oprindeligt havde sat det op.
Infraordenen "Simiiformes" tog jeg fra det engelske wikipedia artikel om Primater, dog jeg er usikker på hvad det er baseret på. Men det er i princippet bare en præcisering af inddelingen som ikke strider med den overordnede. Det indikerer at vestaber og østaber er tættere beslægtet med hinanden som med spøgelsesdyret (traditionelt betragtet som en slags lemur), hvilket er veletableret. På Systema Naturae 2000 ([2]) taler de endda om en infraorden Haplorhini, med en parvorden Anthropoidea inkluderet i den, som er synonym til Simiiformes. Men det er fordi de har indføjet taksonet 'Euprimates' for at eksludere kaguanger og nogle uddødde familier, og dermed er alle underordnede taksoner flyttet et niveau ned. Eventuelt kan Anthropoidea erstatte Simiiformes eller adskilles af skråstreg. Fedor 4. jun 2004 kl. 10:14 (CEST)

Hvor detaljeret skal man pålægge det her system anyway? I princippet burde man så også nævne artikler 'Abemenneske-underfamilien (Homininae)' og 'Neandertaler (Homo sapiens neanderthalensis)', osv. Jeg synes ikke det er særlig elegant. Informationerne om de præcise latinske betegnelserne burde man bare kunne finde i selve artiklen, hvorfor også i navnet på artiklen?! Og hvad hvis klassifikationen ændrer sig?! Så skal ikke alene indholdet af artiklerne ændres men også deres navne! Da klassifikationer kan være kontroversielle og ustabile kan således resultere i at artikler flyttes frem og tilbage hele tiden!

Svar til Fedor fra Glenn: Jeg har kun delt artikler op, når det var nødvendigt (selvfølgelig er dette subjektivt)
Fedors Svar: Mit problem er ikke med opdeling af artikler, men hovedsagligt inkluderingen af videnskabelige navne i titlerne, fordi de er ustabile, og fordi det er dobbelt og grimt. Jeg mener også at man bør være konsekvent, så hvis man gør det her for én dyregruppe, så bør man gøre det for dem allesammen! Fedor 4. jun 2004 kl. 10:14 (CEST)
Svar til Fedor fra Glenn:
  • Delingsargumenter:
    • Artiklens klassificerings-/taksonomi-del er for stor. Det er, når jeg personligt synes den er svær at overskue.
    • Der er en eller flere underklassificeringsdele, som har alternative klassifikationsmåder.

Wikipedia er netop egnet til at blive ændret løbende, derfor synes jeg det er OK at lave om på artikelstrukturen, når nye klassificeringer dukker op - eller omprioritere eksisterende.

Vi bør blive enige om minimum 1 og maksimum 2 hovedklassificeringsmåder. Andre bør der linkes til i teksten eller i "Se også".
Ved tvivl er det yderst vigtigt at vi kan vise kilder - gerne via én eller flere lødige www-links.
Fedors Svar: Igen: Jeg har ingen problemer med ustabiliteten af artiklernes interne struktur, men titlerne på artiklerne skal være stabile, så de ikke behøver flyttes frem og tilbage hele tiden, hvorved historien kan blive fortabt. Fedor 4. jun 2004 kl. 10:19 (CEST)
Glenn:
  • Med hensyn til artikelomfang, har jeg 2 modstridende holdninger:
    • På den ene side synes jeg, at den skal være omfattende og med lige så mange omdirigeringer, som der er latinske navne i artiklen. Så kan søgende nemt finde frem til artiklen via søgemaskiner og læse om ordet i den rette kontekst.
    • På den anden siden ved jeg, at det er omfattende - vistnok omkring 450.000 taksonomiske navne inkl. organismearter? Det er en stor mundfuld.
Fedors Svar: For det danske wikipedia er det uden tvivl overambitiøst at satse på een artikel for enhver takson. Sådan noget kræver internationale indsatser over flere år. Jeg har selv arbejdet for Fauna Europaea, hvor vi brugte 4 år på at alene få samlet de videnskabelige navne og taksonomiske og faunistiske data for over 120.000 arter i Europa. Glem noget tilsvarende for lille Danmark. Der er simpelthen ikke specialister nok der gider tage sig af det! Men det vigtigste for mig er at artiklen titel enten er et rent videnskabeligt navn, eller rent dansk. Fedor 4. jun 2004 kl. 10:14 (CEST)

Jeg har lagt mærke til at nogen nu også vil pålægge det her system det Engelske wikipedia, men grunden for at de ikke bruger sådan et detaljeret system som os danskerne, er nu netop på grund af de problemer det kan give! Det kan ikke benægtes at det engelsksprogede wikipedia kender en meget længre erfaring af en langt større gruppe forfattere og derfor burde vi følge deres konventioner så meget som muligt på det danske sprog.

Svar til Fedor fra Glenn: Kunne du vise det med eksempler? Jeg er ikke med.
Fedors Svar: Se helt nederst i Brugerdiskussion:Christian List. Jeg mener at man i stedet for at pådutte en.wikipedia vores system, så burde vi følge deres, fordi der er en længre og meget bredere erfaring bag det. Fedor 4. jun 2004 kl. 10:14 (CEST)

Jeg mener altså I går den helt forkerte vej med den her konvention og jeg anbefaler at omdirigeringerne indstilles, mens man tænker lidt mere over hvad der er bedst.

Helt konkret, jeg synes vi skal droppe dette system og for eksempel kalde artiklen om primater for 'Primater' og ikke 'Primat-ordenen (Primates)', som jo er lidt dobbelt og særdeles grimt. Og flytte artiklen 'Abe-underordenen (Haplorhini)' tilbage til 'Abe'.

Svar til Fedor fra Glenn: Svar som tidligere: Hvis der er en nogenlunde konsensus, synes jeg det er OK. Så er det bare et spørgsmål om Wikipedia bidragydere kan blive enige.
Fedors Svar: Alle interesserede må gerne give deres mening om dette emne.

Mht. til Abemenneske (Homininae) har jeg lige fundet ud af, at Homininae nu også omfatter chimpanser og gorrila'er, så nu skal vi flytte artiklen igen! Jeg håber du forstår min pointe... mvh Fedor 3. jun 2004 kl. 16:54 (CEST)

Svar til Fedor fra Glenn: Det kunne jeg godt tænke mig at se kilder på (under den relevante artikel(-diskussion)) - ikke fordi jeg nødvendigvis er uenig, men fordi jeg pt. ikke ved det.
Fedors Svar: Det var mig der ligestillede Abemennesker med Homininae, fordi jeg troede at det var det skete med den oprindelige Hominidae-familie, der ekskluderede øvrigemenneskeaber. Nu at de er også med, troede jeg at mennesket og sine uddøde slægtninger fik deres egen underfamilie, men jeg fandt ud af at der faktisk er ingen kilder der bekræfter dette. Sagen er mere indviklet end det. Det læste jeg i hvert fald i de engelske artikler om Hominidae og Homininae, og ifølge Systema Naturae 2000 hører chimpanser, gorilla'er og mennesket endda i same tribus, og mennesket og chimpansen i samme undertribus! Uanset hvad, så er det ukorrekt at tale om Abemenneske (Homininae) og denne artikel skal flyttes (igen), men jeg foreslår tilbage bare til Abemenneske.

Blot en generel kommentar til hele jeres diskussion om taksonartikelnavnesystemet: Uanset hvad I bliver enige om, så husk at dokumentere det et passende sted, så nytilkommende med samme interesse har en chance for at finde oplysningen - her på siden vil konklussionen med tiden blive arkivet (dog ikke lodret).

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 3. jun 2004 kl. 19:20 (CEST)

Kaare, du må da meget gerne give din mening også! Fedor 4. jun 2004 kl. 10:14 (CEST)

Kære Fedor

Ideen med systemet er at bevare dansk som et videnskabeligt sprog, som har ord og navne for de forskelige bilogiske grupper. Det er selvføliget liggyldigt for en udlænding.

Det er rigtigt at det er svært at navngive grupperne da de skifter indhold som vinden skifter.

Men man kunne komme uden om problemet ved kun vedtage at vi kun medtager Klaser, Ordener og Familer, Slægter og arter. Da det er et fuldtids arbejde at følge med på alle nivoer.

Abemenneske (Homininae) og Mennskeaber (Homininae) er en ældre og en nyere gruppe med et forskelig indhold.

Der er begrændset hvad vi kan medtage af arter, da mange arter kun er kendt af spelister.

Men Primat-ordenen (Primates) er den enste orden hvor medlemmerne har et fældes navn.

Hvordan gør man så med resten af ordenene?


Haabet,

I videnskaben hånterer man et sprog der i høj grad er internationaliseret. Der er ikke et oprindeligt dansk ord for enhver videnskabelig navn, og det er heller ikke ønskeligt. Læs min kommentar heromkring på Diskussion:Primat-ordenen (Primates).

De 5 taksonniveauer er også ustabile, så det løser ikke problemerne.

Abemennesker som sådan defineret er en undergruppe til Hominidae (menneskeaber) og, som det nu viser sig, også til Homininae, eller endda tribus Hominini eller subtribus Hominina! Det er derfor udueligt at bruge det videnskabelige navn i titlen, og det er bedre bare at have en artikel om Abemenneske og Homininae som separate entiteter.

Alle pattedyrordner (Gnavere, Gumlere, Primater, f.eks.) har et fælles dansk navn, som vi enten burde bruge konsekvente, eller udelukkende de videskabelige navne (Rodentia, Xenarthra, Primates, osv.)

Jeg kan ikke engang overskue problematikken indenfor planterne, så der vil jeg ikke rode mig ind i. Jeg kan allerede se at der er mange plantefamilier uden dansk navn. I stedet for at de skulle hedde f.eks. Planteorden (Dilleniales), så er det bedre at kalde dem Dilleniales (Planteorden) eller bare Dilleniales.

På et eller andet tidspunkt kommer der nok en botaniker forbi der kan rette det her ud.

mvh Fedor 4. jun 2004 kl. 10:37 (CEST)


Jeg kan godt forstå at du gerne vil have nemt ved det ved kun at bruge de videnskablige navne, men hvis vi ikke bruger det danske sprog så uddør det. Og vi kan ikke kun bruge det danske sprog, da vi ikke kan opfinde nye ord i samme takt, som videnskaben.

Dilleniales er ikke noget dansk ord men latin, og da vi ikke kan lave artikler om alt var det måske en ide at henvise ordener uden indhold til ders Klasse.

Vistnok alle plantefamiler som findes i Danmark har et dansk navn. Se "Planterne og Mennesket", og da planteordenerne tit er opkaldt efter plantefamilier så er der navn til de fleste.

Et problem er alle de orgnismer som ikke er kendt i Danmark. Dels er mange danske navne flertydige, da slægten har samme navn som en art i slægten.

Det store problem er begrænsningen for et lesikon. Mange af de omtalte familier i "Planterne og Mennesket" er næsten ens i indhold, En trobisk plantefamilie som ingen andvendelse har eller som kun bruges som prydplante.

4. jun 2004 kl. 15:01 (CEST)~

Haabet

'Plantenavne - fra a til z' har 54 sider med plantenavne, og mon ikke disse ville kunne dægge de fleste menneskers behov?


Det danske sprog vil ikke uddø fra at importere og bruge ord fra andre sprog i en elitær videnskabelig kontekst. Faktisk er kun 10-15% af det moderne danske sprog afledt af oldnordisk, så hvis du vil holde sproget rent, så er du omkring et årtusinde for sent. Det danske sprog vil kun forsvinde, når folk begynder at snakke et helt andet sprog såsom engelsk, som der skete i f.eks. Irland for langt tid siden.

Som sagt, vil jeg ikke på nuværende tidspunkt roder mig ind i planterne, jeg påpegede bare nogle problemer. Som eneste (?) uddannet zoologisk systematiker her, vil jeg dog gerne få bare lidt hegemonie i dyretaksonomien.

Er der enighed om denne sag?

mvh Fedor 8. jun 2004 kl. 11:56 (CEST)


Hvad betyder hegemonie?

Det er rigtigt at dansk ikke vil helt uddø så længe det bruges som hygge sprog.

Men latinske navne er bare uegnet som del af det levende sorog, da der både er gramatiske problemer med fremmedorderne men trykke på latin, ligger anderledes end på dansk, hvilket betyder at ordet skal udtales forkert på dansk. Hvad være er at slægterne ofte skifter navn, hvilket vil give problemer imellem det levnede sprog og videnskaben, særligt hvis man bruger de samme ord. Forvirengen kan gøre det nemmer at tale et videnskabligt engelsk end at tale dansk.

Da der i forvejen findes danske navne for næsten alle de arter som man kan forvente at møde et lesikon, så bør disse bruges. Og da slægter ofte har et navn eller er opkaldt efter en art, så kan man også sætte navn på, og tilsvarende med alle de overordende strukture.

Jeg formodre at der findes en dansk-latinsk navneliste over dyerne et sted.

Men kunne du ikke lave en liste over de latinsk navneliste dyrearter, som du mener bør medtages i et lesikon. Så kunne vi nok finde de Danske navne.

Haabet


ISBN 87-7432-213-3  Danske navne på skade- og nyttedyr på planter
ISBN 87-89056-02-7 Ordbog over europæiske dyr

Haabet 8. jun 2004 kl. 14:35 (CEST)


Haabet, jeg har arbejdet for et projekt (Fauna Europaea), der har som mål at samle alle beskrevne europæiske landdyrearter i en database. Jeg har snakket jævnligt med meget erfarne taksonomer og har førstehånd gået igennem mange data-filerne for de i alt mere end 120.000 europæiske arter der indtil videre blev samlet. Jeg har ikke indtrykket af at du fatter hverken omfanget eller relevansen af spørgsmålet. Du kan roligt stole på mig når jeg siger at der ikke engang er danske navne for alene 10-20% af alle arter. De taksonomer jeg har snakket med, håner forsøg på at finde lokale navne for alle hundredetusinder arter, ikke mindst fordi der aldrig nogensinde vil være nogen der vil bruge dem!

Men det eneste det her handler om er at jeg ikke mener man bør bruge en kombination af danske og videnskabelige navne i artiklertitlerne. Man bør enten bruge det danske navn (såsom 'Primater') og hvis der ikke er en, så bør man bruge det videnskabelige navn. Så simpelt er det.

Glenn, hvis du er enig med mig, så må du gerne have æren af at flytte artiklen Primat-ordenen (Primates) tilbage til Primater, så vil jeg klare resten (f.eks. Abemenneske (Homininae) til Abemenneske)... mvh Fedor 9. jun 2004 kl. 00:31 (CEST)


Fedor, der er ingen som vil putte 120.000 europæiske arter af landdyr på Wikipedia, mindst 500 højst 5.000 og de 10% med danske navne må være mere end rigligt. Særligt de arter som man ikke kan se, må falde uden for rammerne.

Hvor mange dyreordener er der? er der virkeliget 120.000 dyreordender i af landdyr i Europa, det tror jeg ikke på.

Det er ikke nok at du retter Abemenneske (Homininae) til Abemenneske da der er omkring 1000 andre der skal flyttes. Eg (Quercus) og Eg (Quercus robur) skal flettes sammen med eg, og så vidre.

Du kvæler helt Wikipedia hvis du fylder din data base med 120.000 europæiske arter på den.

Haabet 9. jun 2004 kl. 02:26 (CEST)


Haabet, før du skriver et kommentar, prøv at læse hvad jeg faktisk skriver! Jeg skrev:

  • at der findes 120.000 arter i Europa, ikke ordner. Og jeg har aldrig sagt at de skulle importeres i wikipedia
  • at min pointe met det her nu netop var at der ikke er danske navne for alle taksonomiske grupper (som udover arter er hundredevis af)
  • at det eneste det handler om er at ikke inkludere to slags navne i titlerne.
  • at jeg ikke roder mig ind i plantesystemet. Det må en anden gøre!

Fedor 9. jun 2004 kl. 12:30 (CEST)


Hvilke af arterne mener du at et er rimeligt at vi medtager?

Hvormange arter?

er 350 arter+insekter nok?

Og hvilke af arter mangler et dansk navn?

10. jun 2004 kl. 17:09 (CEST)~


Pointen er at der er mange artsnavne og navne for højere taksa som ikke har et dansk navn. Derfor er der en rimelig mulighed for at der er/kommer artikler om disse arter/taksa i wikipedia. Det er ikke vores opgave at finde på danske navne for dem, så de burde have deres videnskabelige navn som titel. På den anden side er der mange arter/slægter/artsgrupper og højere taksa, som har et dansk navn (såsom 'Primater'). I disse tilfælde bør vi udelukkende bruge deres danske navne som titel, men ikke inkludere deres videnskabelige navn, fordi det er for ustabilt. Det har du selv indrømmet, da du skrev: Hvad værre er, at slægterne ofte skifter navn, hvilket vil give problemer imellem det levende sprog og videnskaben. Det er det eneste, det her handler om... Fedor 10. jun 2004 kl. 20:47 (CEST)


Ved at have det videnskabelige navn i en parentes så kan vi adskilde de stadig skiftende videnskabelige navne, når de skifter betydning i forhold til dansk sprogbrug. 10. jun 2004 kl. 21:48 (CEST)Haabet


Det ville være endnu bedre at adskille dem ved slet ikke at have dem i titlerne, men udelukkende i selve artiklerne, så vi kun behøver at ændre indholdet, og ikke flytte siderne rundt hele tiden. Fedor 10. jun 2004 kl. 22:51 (CEST)


Arrrrrg er det bare mig eller er Wikipedia dræbende langsom? Jeg bliver satme så hidsig :-| %¤"€(¤#&% Timeout til Malene for en stund!

Jeg har også bemærket at det går lidt sløjt - og er ikke sikker på om "sløvheden" indfandt sig før eller under skiftet til V1.3 og det nye look (som iøvrigt ser fremragende ud efter min ringe mening). Er det nye programmel tungt for serveren, eller er vi allerede ved at "vokse ud" af det nye serverhardware?
Peo 4. jun 2004 kl. 18:29 (CEST)
Se på det det positivt - Wikipedia er en kæmpesucces - få nogen til at donere flere servere til Wikipedia! mvh Glenn 4. jun 2004 kl. 19:12 (CEST) PS: Wikipedia er "urimelig" sløv næsten dagligt.
Sløvhenden indfinder sig jævnligt, da populariteten hele tiden stiger og det er svært at følge med på serversiden. Nogle dage går det ekstra langsomt, fordi en flere servere går ned eller på anden vis volder problemer, hvorfor de andre servere skal klare en større del af belastningen. I øvrigt er der nyligt indkøbt en ny database-server - der er meget mere at læse om serverne på meta:.
Mht. donationer, så husker I vel selv at give økonomiske bidrag til Wikipedia? Kommer der ingen bidrag ind, kommer der heller ikke noget nyt udstyr...
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. jun 2004 kl. 18:05 (CEST), som har doneret flere gange


Taksonomisk rod?[rediger kildetekst]

Hej Fedor

Du skrev i et indlæg "...jeg oplever bare at der er taksonomisk rod på den danske wikipedia..."

Jeg er meget nysgerrig og ivrig efter efter at rette det taksonomiske system, hvis der f.eks. er fejl i det.

mvh Glenn 13. jun 2004 kl. 22:19 (CEST)