Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv3

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Vista-file-manager.png
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Arkiverede debatter[redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.


30. september - 6. november 2004

Farvel Wikipedia[redigér wikikode]

Fra Diskussion:Viking:

Det er ikke nødvendigt at nogen skriver et compromis-stykke. Det eneste der er nødvendigt er at Haabet anerkender at vi udelukkende kan optage påstande der er baseret på kilder. Hvis Haabet har kilder der klart understøtter det han vil skrive, så vil jeg ikke lægge noget som helst i vejen for ham. Hele problemet er at Haabet ikke anerkender kilder, men er mere interesseret i sin egen personlige opfattelser og konstruktioner, og det har gjort mange folk, ikke mindst mig selv, rigtig meget frustreret.
Jeg har ikke indtryk at [Malene], Kaare, eller andre, forstår problematikken her, når [I] beskytter den person der alene er årsagen til konflikten her og revser den person der ytrer sin frustration over det. Jeg nærer et varmt hjerte til wikipedia-projektet og er rede til at kæmpe for at sørge for at indholdet er i trin med fakta og konsensus. Siden dette tilsyneladende ikke anerkendes føler jeg at jeg må trække mig fra projektet, på trods af at der er meget arbejde der skal laves endnu ikke mindst i systematikken. Jeg bruger dog alt for meget tid på rigtig, RIGTIG tåbelige diskussioner på alt mulige områder, der ikke er nødvendige. Dem med muligheden burde jo egentlig bare tage fat i årsagen til problemerne. Siden dette ikke sker ser jeg ingen alternativ. Jeg sætter min lid til Nico og Byrials årvågenhed.
Farvel... Fedor 11. okt 2004 kl. 13:16 (CEST)


Jeg må indrømme, at jeg flere gange har overvejet det samme (at forlade Wiki'en), men det kan ikke passe, at en enkelt bruger skal jage folk væk, så jeg håber du (evt. efter en (forhåbentlig kort) pause) vil vende tilbage. - Jeg har gennem et stykke tid stort set holdt mig fra sider som Haabet har involveret sig i, fordi man næsten hver gang havner i en formålsløs, trættende "Go' da' mand økseskaft-diskussion", som aldrig kommer videre, men som tapper én for energi og humør. Jeg har desværre ikke lige noget løsningsforslag, for trods flere forsøg, har jeg ikke fundet ud af hvordan man er trænger igennem til Haabet. .. Nico 11. okt 2004 kl. 16:03 (CEST)


Til Fedor
Jeg er ked af at du forlader Wikipedia. Jeg er også ked af, at du tilsyneladende har misforstået administratorrollen på Wikipedia, og har siddet og ventet på at vi kom og løste problemet med et snuptag. En administrator kan ikke "tage fat i årsagen til problemerne" - det er der ikke givet beføjelser til. Administratorerne må kun fjerne åbenlys vandalisme, som for eksempel den enkelte utilpassede skoleelever udfører i dagtimerne. Ved indholdsmæssige stridigheder som dem du har med Haabet, er administratorerne brugere på lige fod med alle andre.
Brugerne af Wikipedia kan dog træffe en beslutning, som administratorene kan håndhæve, men administratorerne selv kan ikke beslutte at den ene eller anden part har ret eller uret. En sådan beslutning kan træffes af et organ svarende til den engelsksprogede Wikipedias arbitration committee. Denne komités beslutninger er permanente og der er mulighed for at udelukke brugere fra at redigere i et tidsrum, hvis de ikke overholder komitéens beslutninger. Måske kunne noget tilsvarende opnås på mere simpel vis, med en afstemning blandt de stridende parter.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 11. okt 2004 kl. 16:38 (CEST)
Ærgerligt du er blevet så voldsomt provokeret Fedor, vi har hårdt brug for din hjælp til bl.a. klassificeringen. Med hensyn til takling af Haabet har jeg for længe siden besluttet (som Nico) at han ikke fik lov til at provokere mig. Enten holder jeg mig fra de artikler han laver, eller også forsøger jeg at flette flere oplysninger ind, uden at tromle hans tekst fuldstændig, som regel synes jeg det kan lade sig gøre at finde et kompromis. Enkelte artikler holder jeg mig laangt fra, da jeg ved jeg vil fare i flint hvis jeg læser dem. Da der er så mange andre artikler at kaste sig over går det såmænd nok, måske findes der andre brugere, som kan file lidt på de artikler jeg ikke kan holde ud, uden at blive så hidsige som jeg ville blive.
Som administrator forsøger jeg altid at se diskussioner fra flere brugeres synsvinkler og forsøger at mægle, så der findes et kompromis. Det er min erfaring at der næsten aldrig er en sort/hvid løsning på ophedede diskussioner. Jeg er ked af at du føler det som om administratorerne har modarbejdet dig. Det har ikke været min intention. Wikipedia har brug for gode skribenter, der arbejder så godt som muligt sammen. Det kræver desværre i nogle situationer at man næsten slår knuder på sig selv for at holde den gode tone, trods andre brugeres tilsyneladende provokerende adfærd - tro mig jeg har været i lige så ophedede diskussioner med Haabet - det er bare meget lang tid siden. Min erfaring var at det ikke kunne betale sig, jeg vil hellere bruge min tid her på noget mere frugtbart og det kræver altså at jeg mere eller mindre ser gennem fingre med mange af Haabets redigeringer - som Kaare skriver kan vi ikke som administratorer bare lukke ham ude fordi nogle synes han er irriterende. Personligt er jeg overbevist om Haabet rent faktisk gerne vil bidrage konstruktivt til Wikipedia, hvorfor skulle han ellers bruge så meget tid her. Hans kildeangivelser er ofte elendige og mange tekster er direkte sære set med mine øjne, men jeg er vel ikke dommer her.
Jeg håber du vender tilbage med frisk mod efter en kort pause Fedor. Vi har brug for dig! Med venlig hilsen Malene Thyssen 15. okt 2004 kl. 00:06 (CEST)
Jeg har da selv været alvorligt fristet til at fremskynde min afgang fra Wikipedia, men valgte altså at blive en tid endnu. Det er uundgåeligt, at man i et samfund som dette vil støde på mennesker, hvis opførsel mishager én. I den situation har man en række forskellige valgmuligheder, og arbejdsopgaverne på Wikipedia er altså så mangfoldige, at man sagtens kan yde en konstruktiv indsats på områder, hvor man ikke behøver at komme ind i uværdige slåskampe med andre. --Troels Nybo 20. okt 2004 kl. 10:59 (CEST)

Tak for de varme ord. Jeg ved godt at jeg har en tendens til at overreagere, men mest af alt trængte jeg til en pause. Det er sandt af tåbelige diskussioner tager alt for meget af min begrænsede tid til wikipedia, men selv jeg vil ikke foreslå at man blokerer folk såsom Haabet. Jeg synes dog at man godt kan irettesætte folk en gang imellem, når det er klart at de går over stregen. Tolerancen må godt skrues en lille smule ned. Jeg vil gøre et forsøg igen, og vil undgå konfrontationer med folk som Haabet og overlade dem til bl.a. Nico, Byrial og Sebastjan. Mvh, Fedor 26. okt 2004 kl. 12:25 (CEST)

En lille note omkring diskussioner med Haabet: Kan I huske hans panik over kategori-systemet? På et tidspunkt da jeg selv havde "fundet melodien" i det dengang nye kategorisystem, grundlagde jeg denne lille vejledning (pudsigt nok havde jeg lige netop skrevet den, da Haabet på min diskussionsside bad om netop sådan en vejledning) - og så blev der ellers ro...!
Til Haabet: Her er den næste nemme, korte vejledning. Når du skriver artikler, så overvej hvem eller hvad du kan pege på, hvis nogen kommer og spørger hvilken kilde du har denne eller hin oplysning fra. Kan du ikke komme i tanker om nogen god, "solid" kilde (og meget gerne flere enige kilder), så udelad hellere den information, frem for skråsikkert at skrive noget som med en svag sandsynlighed måske ikke passer, eller som kan give et partisk eller ensidigt indtryk af emnet.
Peo 26. okt 2004 kl. 15:04 (CEST)

Fedor, jeg er glad for at er du tilbage. Forhåbentlig vil du ikke helt overlade de nødvendige konfrontationer til os andre. Det er netop når man tilsyneladende står alene uden støtte at de er mest trælse og enerverende. I hvert velkommen tilbage og god arbejdslyst; her er nok tage fat på uanset i hvilken retning du går. Byrial 26. okt 2004 kl. 20:26 (CEST)

Du ved ikke, hvor det glæder mig, at du valgte at vende tilbage! Selv om vi af gode grunde ikke kender hinanden, så gør vi det jo alligevel. Derfor føles det som et tab, hver gang én af de faste glider ud. Så tak for din sejhed.
Og angående det med at arbejde med de mere stive vækster i haven, så se engang diskussionssiden om artiklen Spang. Jeg har - uvist af hvilken grund - æren af at være under Haabets meget strenge kontrol, og det giver af og til nogle tankevækkende udslag....
--Sten Porse 30. okt 2004 kl. 18:41 (CEST)


Holland vs. Nederland[redigér wikikode]

Haabet skrev længere oppe: "Jeg mener stadigt at Holland, hedder Holland."

Jeg vil godt kommentere striden om det landenavn. Der er to mostridende synspunkter repræsenteret af henholdsvis Haabet og Fedor som godt kan opridses:

  1. "Holland" er et korrekt navn for landet - simpelt hen fordi at det er det ord som bruges i praksis.
  2. "Nederland" er mere korrekt end Holland af historiske grunde.

Begge synspunkter er repræsenteret i fagkredse. (Note specielt til Fedor: Ja, også synspunkt 1 hvilket f.eks. afspejler sig i navnet på Hollandsk-Dansk Ordbog / Nederlands-Deens Woordenboek udarbejdet af Det Nordiske Institut ved Universitetet i Gent i Belgien og udgivet i Danmark af Gyldendal i 2004).

Men når jeg kigger på de stridigheder der har udspillet sig i artiklen om landet, synes jeg at de bærer præg af at begge parter har manglet respekt for modpartens synspunkt. Man har skiftevis elimineret modpartens synsvinkel og indsat sin egen. Det har været forkert af begge parter.

Da jeg kom forbi artiklen Nederland for 3-4 uger siden, kendte jeg ikke til artiklens historie, men fandt en beskrivelse af navneforholdene som jeg fandt endsidig. Reaktionen var ikke at slette den ensidige beskrivelse for at erstatte den med en anden ensidig beskrivelse. Den var i stedet at tilføje tekst så begge synspunkter bliver belyst i artiklen.

Jeg mener at det at den vej man skal gå - man skal ikke være enige - men man skal have respekt for at der kan være flere meninger om en sag og undlade at slette synspunkter man ikke er enige i.

Men (og dette afsnit er speicielt rettet til Haabet) dette betyder ikke at man bare kan indsætte sin egen mening i en artikel - det Wikipedia skal afspejle, er fagfolks meninger, og ikke redaktørerne private synspunkter. Man skal ikke skrive noget hvis man ikke på fyldestgørende måde kan redegøre for at det stammer fra en pålidelig og anerkendt kilde. Og man skal være omhyggelig med at referere sin kilde på en korrekt måde. Hvis andre mener at man har misforstået sin kilde, skal man tage sagen alvorligt, og seriøst overveje om de kan have ret - hvilket de ofte har.

Byrial 30. sep 2004 kl. 23:50 (CEST)

En sidste opmærkning inden jeg trækker mig:

Byrial skrev: "(Note specielt til Fedor: Ja, også synspunkt 1 hvilket f.eks. afspejler sig i navnet på Hollandsk-Dansk Ordbog / Nederlands-Deens Woordenboek udarbejdet af Det Nordiske Institut ved Universitetet i Gent i Belgien og udgivet i Danmark af Gyldendal i 2004)."

Så har jeg også en speciel note, nemlig at den belgiske kristendemokratiske parti har kritiseret at den danske version af ordbogen fører navnet "hollandsk". I en pressemeddelelse påstår partiet at betegnelsen hollandsk i titelen ikke tager vare på det hollandske sprogs forpligtelser som fælles sprog for Holland og Belgien, fordi det kun refererer til Holland. Efter min mening er baggrunden for Gyldendals valg baseret på en angst for ikke at kunne sælge bogen lige så godt med en mere ukendt betegnelse. Der er således kun markedsøkomiske og ikke faglige begrundelser, i det 'Nederlandsk' er et dansk anerkendt ord, og der er 'Nederland' også. Cheers, Fedor 11. okt 2004 kl. 13:16 (CEST)



Ophavsret[redigér wikikode]

Hvis jeg oversætter fremmedsprogede artikler fra aviser, internettet og bøger, hvad så med ophavsret ?

Skal pågældende forfatter stadig kontaktes for OK ?¨

Jeg mener ikke jeg kan finde noget om dette spørgsmål i leksikonet.

Med venlig hilsen

Ultraman 30. sep 2004 kl. 20:48 (CEST)

Hej Ultraman

Her er nogle uddrag som kan belyse spørgsmålet. Men der er sikkert mere, der burde komme med. På den anden side kan man bare kigge i adressen, hvis nysgerigheden ikke er stillet.

Citat: "...§ 2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur‑ eller kunstart eller i anden teknik
...
§ 4. Den, som oversætter, omarbejder eller på anden måde bearbejder et værk, herunder overfører det til en anden litteratur‑ eller kunstart, har ophavsret til værket i denne skikkelse, men kan ikke råde over det på en måde, som strider mod ophavsretten til det oprindelige værk...."

mvh Glenn 30. sep 2004 kl. 22:27 (CEST)


Hej Ultraman
Det gør ingen forskel med hensyn til ophavsret om man oversætter en artikel. Man skal have tilladelse til bruge den på samme måde som når man bruger en dansksproget artikel. Artikler i Wikipedia på andre sprog kan man frit bruge med kildeangivelse - ikke fordi man oversætter - men fordi man har fået tilladelse ved at Wikipedia udgives under GNU FDL. Byrial 1. okt 2004 kl. 00:01 (CEST)
Hej Byrial
Hvor meget skal man lægge i "kildeangivelse", når man oversætter fra andresprogede wikipedia? Konkret: Jeg oversatte forleden Knold og Tot fra norsk. Den eneste kildeangivelse, der er, er at jeg har sat no:Knoll og Tott på, hvilket jeg ville have gjort alligevel. Skal der gøres yderligere? --tsh 30. okt 2004 kl. 18:16 (CEST)


Ordener og dekorationer[redigér wikikode]

Jeg er ved at udarbejde en side om civile og militære ordener og dekorationer.

Hvor skal jeg anbringe denne side ? For nuværende syne jeg ikke der er en logisk mulighed.

Med venlig hilsen

Ultraman 2. okt 2004 kl. 11:52 (CEST)

Hmm jeg kan heller ikke lige huske at have set en artikel som dine artikler naturligt falder ind under. Måske kunne du oprette en kategori og lægge artiklerne derunder. Du kunne også oprette en samleside med lister over de forskellige ordner og så linke tilbage til den. Mvh Malene Thyssen 2. okt 2004 kl. 18:31 (CEST)


Neutralitetsproblemer vedr. skånske forhold[redigér wikikode]

Vi har mange artikler om steder og begivenheder i Skåne (og i mindre grad Halland og Blekinge) som indeholder en masse godt stof, men som desværre i større eller mindre grad overtræder Wikipedias neutralitetspolitik. Ja ved nogle artikler kunne man næsten forledes til at tro at Danmark og Sverige stadig er i krig, og at de er skrevet som led i den danske krigspropaganda. Jeg synes at det er et meget alvorligt problem som vi bliver nødt til at rette op på. Det ville være dejligt om nogle personer med forståelse og interesse for sagen ville hjælpe til med dette. Mange af de kontroversielle artikler findes i kategorierne Kategori:Danmarks historie og Kategori:Skånelandene. Byrial 3. okt 2004 kl. 23:04 (CEST)

Det kan tilføjes, at problemet også kan ses i omtaler af begivenheder under årstal og datoer. --Troels Nybo 4. okt 2004 kl. 13:55 (CEST)
Jeg har fået en e-mail fra Nico (tak for det, Nico) som videresender en kommentar fra Stig Wørmer til min kritik af Skåne-artiklerne som (såvidt jeg forstår det) er fremkommet på en e-mail-liste om Wikipedia. Jeg vil gerne opfordre Stig og andre interesserede til at diskutere sagen her ved landsbybrønden. I anledning af Stigs svar vil jeg gerne slå nogle ting fast:
  1. Jeg har ikke bestridt det faktuelle indhold i artiklerne og vil heller ikke gøre det. Jeg mener det når jeg ovenfor skriver at de indeholder en masse godt stof.
  2. Jeg ønsker ingen censur af oplysninger om hvad der er sket i Skåne.
  3. Det jeg kritiserer, er at mange af artiklerne tager stilling til begivenhederne i stedet for kun at referere dem.
Stig skriver i sit indlæg:
"Da alle indlæg er private og udtrykker private (ikke statslige, statsautoriserede, osv. ) synspunkter er det klar, at der kommer indlæg med ildhu og engagement."
Det mener jeg er udtryk for en klar misforståelse vedrørende Wikipedia. Artiklerne skal og må ikke udtrykke private synspunkter, og det er præcis det at de udtrykker synspunkter som jeg kritiserer. Jeg vil igen opfordre til at læse om wikipedias neutralitetspolitik.
Byrial 7. okt 2004 kl. 18:25 (CEST)


Stjållet navn[redigér wikikode]

Hej, det virker som om brugeren Tsujjigiry_susning.nu udgiver sig for at være mig. Jeg vedt ikke hvad jag skal gøre, jeg synes det er lidt ubehaglig. Er der nogen det vil hjelpe mig? Tsujigiri 8. okt 2004 kl. 13:04 (CEST)

Det ser ud til at der er en smule navnesammenfald. Kan I ikke finde afklaring på det på jeres respektive diskussionssider?? Eller væn jer til det, der er også andre herinde, der deler navne. Med venlig hilsen -- Jørgen 8. okt 2004 kl. 13:38 (CEST)
Jeg skal prøve snakke med ham, men jeg hved ikke om det vil hjelpe. Jeg er også bruger på Susning.nu, og jeg tvivler på at det er en tilfældighed. Men hvem hved, måske er jeg kun paranoid. Tsujigiri 8. okt 2004 kl. 13:47 (CEST)


Hærværk fra registrerede brugere[redigér wikikode]

Visse nyligt registrerede brugere udviser en opførsel, som jeg efterhånden vil betegne som hærværk. Bliver der taget skridt til at løse problemet?--Troels Nybo 12. okt 2004 kl. 23:54 (CEST)

Jeg vil give dig ret, jeg vil også betegne det som hærværk. Men vi har ikke nogen procedure for hvad vi gør med brugere der er logget på, da det er første gang dette sker på den danske Wikipedia. Måske kan vi få nogen forslag på bordet til hvad vi skal gøre? --Christian List 13. okt 2004 kl. 00:35 (CEST)
Jeg har også været lidt skeptisk med 3-4 af vores nye kollegaer hidtil, men føler også nu at enkelte er gået laaaaangt over stregen. Jeg har tilladt mig at uddele et par velmente henstillinger og er nu fristet til kort proces. Hvad siger andre?? -- Jørgen 13. okt 2004 kl. 00:39 (CEST)
- Det virker som nogen der keder sig i efterårsferien. - En sidste advarsel og ellers en (tidsbegrænset) udelukkelse , kunne måske være berretiget (?) vh Nico 13. okt 2004 kl. 09:33 (CEST)
Hærværk er hærværk, hvad enten det bliver begået af anonyme brugere eller brugere, der er logget på. I mine øjne bør proceduren derfor være den samme, hvad enten der er tale om anonyme eller registrerede brugere. Jeg kan ikke se, at det skulle gøre nogen forskel, om en hærværksmager har lavet et brugernavn eller ej - han er stadig en hærværksmager. Der, hvor vi for alvor mangler et redskab, er i grænsetilfældene, hvor det kan være svært at afgøre, hvorvidt der er tale om egentligt hærværk mod projektet i tilstrækkelig grad til, at det berettiger en blokering af brugeren (her hentydes til diskussionerne om Haabet). Christian S 13. okt 2004 kl. 18:36 (CEST)


Navngivning af sider (især forkortelser)[redigér wikikode]

Inden jeg går i gang med at ændre en masse artikler (og muligvis træder nogen over tæerne) har jeg en generel forespørgsel, hvad skal vi kalde artikler med emner der normalt kaldes ved deres forkortelse? Jeg er ikke enig med indholdet af siden "navngivning", hvor der står at vi skal Undgå forkortelser når du navngiver en side, medmindre det du skriver om næsten altid omtales med sin forkortelse (eks. USA, NASA og radar).

Jeg synes artikler altid (der ER muligvis undtagelser) skal skrives med en fuld sætning, og så en "redirect" fra forkortelsen. En mulig undtagelse kunne være radar og laser som jeg i dag opfatter som "rigtige" ord, men jeg ved godt de oprindeligt er forkortelser. Specifikt har jeg overvejet det i forbindelse med at jeg lavede en artikel om Internet control message protocol. Jeg har lavet en redirect fra ICMP, men opdagede at med alle andre TCP/IP relaterede artikler er det ikke tilfældet.

--BjornGraabek 13. okt 2004 kl. 10:31 (CEST)

Godt spurgt Bjørn. Her har du min version af navneformer: Altid den længste udgave, dvs. ingen forkortelser (som klares via henvisninger). Det vigtigste her er éntydigheden, der øges jo længere titlen/nøglen er. Dog skal man iagttage formkontrol, dvs. vedtage at anvende ental frem for flertal (eller omvendt). Der er sikkert andre former for kontrol - jeg tror, at det hedder morfologi i det fine sprog. Desværre er det normalt lettere at registrere det første tilfælde med den forkortede form - som du også skriver om Internet-protokollerne. --hansjorn 13. okt 2004 kl. 13:30 (CEST)~


Hulter til bulter[redigér wikikode]

Nævnte har måske været diskuteret før min tid eller er beskrevet andetsteds, men alligevel vil jeg stille følgende spørgsmål.

Burde opstillinger ikke ordnes alfabetisk ?

Når man ser på forskellige emner er nogle så omfangsrige, at det er praktisk med en indholdsfortegnelse og her har jeg i flere tilfælde konstateret:

At opstille emner i alfabetisk orden IKKE hører til dagens orden.

Se eksempelvis stilmanualen og 1945, kun to af mange eksempler.

Ultraman 14. okt 2004 kl. 00:13 (CEST)

Helt enig. Man kan bruge det udmærkede sorteringsværktøj i artiklen Hjælp:Værktøjer, så der er egentlig ingen undskyldning for, at vi er så slappe.
--Sten Porse 14. okt 2004 kl. 09:13 (CEST)
Jeg er ikke enig ; Emner på en side bør være sorteret ud fra et redaktionelt synspunkt, efter væsentlighed og sammenhæng i artiklen . For eksempel vil det i årstalsartiklerne se fjollet ud hvis de begyndte med et tomt afsnit der hedder andet; Efter min mening bør vi fastholde rækkefølgen : Begivenheder, Født , Dødsfald , Nobelprisen, - de øvrige bruges kun sjældent, og spørgsmålet er om de skal være der hvis der ikke er noget indhold ?

-vh. Nico 14. okt 2004 kl. 10:12 (CEST)

Jeg kan godt se at det vanskeligt. Som Nico siger vil det se fjollet ud at et afsnit som ’andet’ kommer til at stå øverst, hvis der bliver sorteret alfabetisk. Det kan måske være rimeligt at fastholde en rækkefølge som Nico angiver, men denne orden følges heller ikke. Se på de andre årstal.
Jeg har selv påbegyndt en side, Ordener og dekorationer, som jeg vil arbejde videre med.
Her kan spørgsmålet så være. Skal man køre alfabetisk eller efter betydning/ væsentlighed ? Med flere hundreder ordener fra hvert land, så er det vanskeligt (Så langt kommer vi nu nok aldrig). Det eksempelvis svært at afgøre hvor hver enkelt orden er placeret i hierarkiet hvis der skal køres efter betydning, her må alfabetisk opstilling umiddelbart gøre tingene lettere når man skal skimme pågældende liste. Der kan sikker påvises mange andre eksempler.
Jeg har ikke selv en løsning, som kan være tilfredsstillende, så jeg kan nok ikke tillade mig at være kritisk.

Med venlig hilsen

Ultraman 14. okt 2004 kl. 11:55 (CEST)

Ang. årtalsartiklerne er der vist ændret på scriptet nogle gange, men det er i de fleste med rækkefølgen : Begivenheder, fødsel , død, og så begynder det at skifte lidt med hvad der er med, og hvilken overskriftstypografi der er brugt ... Der er dog nogle der begynder med fødselsdagene, og det synes jeg vi bør lave om når vi falder over dem. (?)
Ang lange lister som for eksempel ordener er alfabetiserinigen en udmærket opdeling, men der er også nogle hvor jeg synes en kronologisk rækkefølge er mere relevant.

vh. -Nico 14. okt 2004 kl. 12:46 (CEST)

Alfabetisering er i princippet en 'dum' sortering, som man kan klare maskinelt, mens en sortering efter betydning er mere viden-krævende, og denne opdeling gør det vel mest nyttigt med to lister. --Palnatoke 14. okt 2004 kl. 13:24 (CEST)
Min mening er at overskrifter/emner bør normalt ordnes efter væsentlighed og sammenhæng som Nico siger. Opremsninger kan i nogle tilfælde alfabetiseres, men kan ofte med fordel ordnes efter andre kriterier (f.eks. placering, kronologi, størrelse, ...). Hvis det drejer sig om opremsning af emner som har særskilte artikler, kan man få artiklerne alfabetiseret som en gratis sidegevinst ved hjælp af kategorisystemet. Byrial 14. okt 2004 kl. 17:34 (CEST)


Kontroversiel[redigér wikikode]

På den engelske Wikipedia fandt jeg ved et tilfælde denne ting: {x{ Controversial }x} - under JFK attentatet. Og så mente jeg nok, at den kunne bruges på dansk, men .. jeg kan ikke finde ud af, om det eksisterer. Under regler og politikker mv. er begrebet nævnt, men der er ikke en henvisning til brugen. Idet det er en god advarselslampe at sætte op, når/hvis man kommer op at toppes om et .. kontroversielt emne .. som f.eks. navngivning af de oprindelige beboere af det amerikanske kontinent.

Så hermed et forslag - hvis det ikke er implementeret - ellers vil jeg være glad for en henvisning til brugsmåden af {x{Controversial}x}. --hansjorn 17. okt 2004 kl. 09:06 (CEST)

Vi har endnu ikke en sådan på dansk. Det tætteste du kommer er den der for tiden er i brug ved viking, men det er ikke helt det samme. Er der nogen bestemte artikler du har i tankerne til sådan en skabelon? --Christian List 18. okt 2004 kl. 21:20 (CEST)
Ja - jeg faldt over den, da jeg bearbejdede JFK-attentatet og kiggede på den engelske udgave. Der er den med - og med rette. Desuden kunne jeg forestill mig "indianer"-spørgsmålet, som spøgede her for nogen tid siden. Den engelske udgave er (endnu) ikke forsynet med mærkaten: kontroversiel, men at dømme efter diskussionen går bølgerne højt. Der er sikkert flere eksempler i omløb, men generelt finder jeg ideen god. --62.243.130.109 18. okt 2004 kl. 21:34 (CEST)
ups, jeg sidder ved en lånt maskine og glemte at angive mit brugernavn, men det var undertegnede, der skrev .. --hansjorn 18. okt 2004 kl. 21:37 (CEST)


Om brug af flertydige sider[redigér wikikode]

Jeg vil foreslå at vi i lighed med den engelske wikipedia indfører en ny politik for brug af flertydige sider: Hvis et ord eller begreb overvejende bruges i én bestemt betydning, eller hvis der er én grundbetydning og et antal afledte betydninger, synes jeg hovedbetydning/grundbetydning skal have lov til at have artiklen med det navn. Den artikel kan så i toppen indeholde en henvisning direkte til en anden betydning hvis der kun er en alternativ betydning, eller til en side med artikels navn + "(flertydig)" som så kan henvise til de øvrige betydninger. Eksempler på flertydige sider som jeg ville flytte i henhold til dette forslag:

  • Konge (hovedbetydning: monark, bibetydninger: skakkonge, konge i kortspil)
  • Odin (hovedbetydning: gud, bibetydning: drengenavn)
  • Ragnarok (hovedbetydning: mytologisk begreb, bibetydning: operatitel)

En sådan ændring vil efter min opfattelse være en fordel for læserne fordi:

  • De i hovedparten af tilfældene kan forventes at komme hurtigere til den artikel de søger
  • De vil opleve færre fejlhenvisninger i artikler til en flertydigside

og for skribenterne fordi:

  • Det bliver nemmere at lave henvisninger.

Byrial 19. okt 2004 kl. 23:14 (CEST)

Det forslag vil jeg godt støtte. Det syntes jeg giver god mening. --Christian List 20. okt 2004 kl. 02:48 (CEST)
Det lyder fornuftigt, men må kun bruges på ord, hvor der virkelig kun er 1 (én), i daglig tale almindeligt forstået og mest kendt betydning af ordet. Bare 2 (to) almindeligt kendte væsensforskellige betydninger, så går den ikke; så skal hovedopslaget være det flertydige (vel at mærke uden xxx_(flertydig)). Villum Sejersen 21. okt 2004 kl. 09:35 (CEST)


Diskussionssider også til automatisk genererede sider ?[redigér wikikode]

Jeg savner en gang imellem at kunne indsparke en kommentar til indholdet på nogle af de automatisk genererede sider. F.eks. ville jeg gerne i dag spørge, om ikke nogen pr. script kunne gøre noget ved de 55 mest ønskede artikler Speciel:Wantedpages, der alle er 1-bogstavs-opslag ;-) Villum Sejersen 21. okt 2004 kl. 09:35 (CEST)


Rhododendron-artikler[redigér wikikode]

Vi har rigtig mange artikler om forskellige slags rhododendroner som er ekstremt korte og typisk kun indeholder ganske få ord om enten hårdførhed, blomsterfarve, udbredelse eller måske et billede på listen over korte artikler.

Jeg foreslår at der i stedet for disse meget korte artikler laves et antal oversigtsartikler med oplysninger i tabelform eller lignede om de forskellige rhododendrontyper. Det er ikke særlig nyttigt for nogen med artikler hvor der praktisk talt ikke står noget som helst.

Så vidt jeg kan se, er de fleste af disse artikler oprettet af Haabet, så jeg vil spørge Haabet om du vil være behjælpelig med i stedet at få lavet oversigtsartikler som samlet beskriver de mange sorter og eventuelt sammenligner dem?

Byrial 21. okt 2004 kl. 21:33 (CEST)


Jeg mener ikke at jeg ved nok om dem til at jeg kan samle dem i støre oversigts artikler. Men hvad gør det at artiklerne er korte, en enkel sort er også et snævert emne. Jeg kan godt se det probmatiske i at en artikkel om et bredt og omfattende emne er i en kort artikkel, men en kel sort er netop et snævert emne. http://grinderslev.dk/ har beskrivelser af sorterne ellers prøv google. Haabet 22. okt 2004 kl. 00:32 (CEST) rummer alt om sorterne og


IT-problemer med Wikipedia[redigér wikikode]

Hmm, jeg mener, at der har været problemer med Wikipedia inden for de sidste 24 timer. Jeg bliver smidt af, mine bidrag/overvågning bliver ikke registreret - i morges var der forsvundet en del (som dog kom igen op ad dagen). Det er OK, at det sker - men det er god skik, at man fører en log over ustabiliteter, så folk ved, at det ikke er dem, der er noget galt med. Findes der en sådan ting og i givet fald: Har den en prominent placering på forsiden eller tæt derpå, så man bliver gjort opmærksom på det? - --hansjorn 22. okt 2004 kl. 21:57 (CEST)

Næ, det har vi ikke. Der findes et par postlister (se Hjælp:Postlister#Tekniske_lister) hvor man som regel får en forklaring på hvad der foregår, men ikke engang der kan man regne med at få hele historien (der er også en IRC kanal som skulle være rimelig opdateret med den slags oplysninger, men den bruger jeg aldrig). Dette er netop et af de ømme punkter i sådan et friviligt projekt. For at oplyse om den slags detaljer kræves det at nogen gør det, men det er ret kedeligt arbejde, så det er der foreløbig ikke nogen der har gjort på en konsistent måde. --Christian List 22. okt 2004 kl. 22:14 (CEST)
Så vil jeg overveje at foreslå - den er langt ude, hva'? - at vi finder på et eller andet, så vi kan meddele os til hinanden, hvis/når der er problemer. Men vi kan nok blive enige om, at det kedelige arbejde ikke frister frivillige, så man skal passe på med at sætte skibe i søen, der ikke sejler, men dykker. Så vigtigt er det heller ikke, at det ikke kan tåle en god tænkepause. Nu fik jeg min ajourførte overvågning tilbage igen -så jeg har den største respekt for datamodellen bag projektet: Intet synes at gå tabt, men kan dog blive forsinket. --hansjorn 22. okt 2004 kl. 22:21 (CEST)
Et andet sted, hvor der bliver rapporteret om den slags, er på Wikipedia Status. JøhP 23. okt 2004 kl. 12:16 (CEST)


Netleksikon.dk[redigér wikikode]

Under søgning på Google efter artikler i Wikipedia faldt jeg over en henvisning til netleksikon.dk - som er et forholdsvist nystartet system (reg. 9.9.04), der anvender artikler fra Wikipedia. Men fuld reference og med angivelse af, at det ikke belaster Wikipedia-serverne og GNU-licens osv. - MEN, det jeg ikke kan lide er, at den gode mand sælger annoncer på sin side -

Da jeg ikke bryder mig om at få nogle af mine artikler kædet sammen med mere eller mindre tilfældige annoncer, så ved jeg ikke rigtigt, om det er OK at den gode mand bare hugger artiklerne og så udgiver dem mod betaling. Der var engang nogle, der lavede digital video inden for Open Source - og de kaldte og kalder projektet for XVID. Men nogle fandt så ud af at hugge koden og sælge den under mere kommercielle former - idet de dog ændrede navnet til DivX (stav det bagfra, så vil du se sammenhængen). Det gav og giver vist anledning til en del problemer og minder måske om dette her.

Så derfor vi jeg bringe det til diskussion her med henblik på at finde ud af, hvilken holdning vi vil have til den slags entrepriser fremover. Idet jeg antager, at der vil komme flere håbefulde, der tilføjer noget til Wikipedia, så det bliver salgbart (valud-added-services hedder det vist på nydansk).

--hansjorn 24. okt 2004 kl. 18:48 (CEST)

Der er flere engelsksprogede hjemmesider af samme art. C'est la vie.--Troels Nybo 24. okt 2004 kl. 19:04 (CEST)
Tja - ... - Det er vel prisen for at spille på den fri scene, men vi kan vel også være lidt stolte af det.
Der er også freeglossary.com på dansk, og adskillige tyske; vh. Nico 24. okt 2004 kl. 19:55 (CEST)
Vi kan ikke først udgive information under en fri licens (GFDL), og så gøre ophævelser når nogen udnytter friheden i licensen til egne formål. Hvis du ikke vil have dine bidrag kædet sammen med reklamer, bliver du nødt til at finde et andet - og mindre frit - projekt at bidrage til. Med Wikipedia kan det ikke forhindres. Du bliver advaret om det nederst på siden hver gang du redigerer i en artikel. Advarslen er alvorligt ment. Byrial 24. okt 2004 kl. 22:09 (CEST)
Det anede mig nok, at der var andre, der havde fundet på dette trick. Når jeg nævner XVID/DivX-sagen, så er det fordi jeg mener, at GFDL også stiller krav til den, der viderefører informationen f.eks. om bevarelsen af åbenheden. Selv om det er tilladt at tjene penge på fri og åben information, så mener jeg dog, at der også stilles krav om bevarelse af åbenheden, konsistensen mv. Forestil jer, at netleksikon.dk viser en artikel fra Wikiepdia og anbringer en reklame, som ikke er relevant eller i modstrid eller hvad man nu kan tænke sig. Men jeg er bestemt ikke nogen ørn til disse licenser, så jeg tænkte, at nogen af jer måske kendte til den videre brug. Idet jeg ikke har nogle personlig ting i klemme, bortset fra at Wikipedia fra tid til anden jo anmoder om donationer - og her kunne måske være en mulighed .. --hansjorn 24. okt 2004 kl. 22:27 (CEST)


Wikimania[redigér wikikode]

Hi, I would like to remind people of the wikimania meetup planned next summer. Please visit the meta page for prospective participants : m:Wikimania:Participants m:user:Anthere


Som Anthere skrev for et års tid siden, er der snart Wikimania. Jeg har tilmeldt mig, så der er ikke længere nogen risiko for at komme afsted som den eneste dansker. Jeg er også mand for at lægge bil til, hvis det kan gøre transporten billigere. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 23. maj 2005 kl. 20:24 (CEST)

Jeg har nu også tilmeldt mig. --Twid 26. maj 2005 kl. 19:31 (CEST)


Vandaler med brugernavne[redigér wikikode]

Vi har mindst fire personer med brugernavne, der i oktober har brugt Wikipedia som legeplads (vandalisering af artikler) og/eller chatroom:

Der er formentlig tale om personer der kender hinanden, muligvis med flere navne pr. person. Se endvidere "Stjållet navn" længere oppe af Bruger:Tsujigiri (ikke at forveksle med Bruger:Tsujjigiry susning.nu) og "Hærværk fra registrerede brugere" ligeledes længere oppe. Jad er også aktiv vandal i Norge, se no:Bruker:Jad - norske brugerbidrag.

Jeg vil foreslå at disse fire brugernavne blokeres for bestandigt, og at der gribes hurtigt ind med nye blokeringer, hvis de dukker op igen under nye navne med samme adfærd.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 28. okt 2004 kl. 20:48 (CEST)

Så vidt jeg kan se har Bruger:Heiwaco ikke vandaliseret nogen artikler, så jeg synes at han/hun skal slettes fra din liste. De andre har lavet noget ravage, men det er over to uger siden. Jeg synes at en blokering for bestandigt er for voldsomt. Jeg ville foretrække for 30 dage + en advarsel om at gentagelse derefter ikke tolereres. Og jeg er enig i at der skal bestemt gribes ind hurtigere hvis (når) nogen lignende sker igen. Byrial 28. okt 2004 kl. 23:14 (CEST)
Heiwaco lader til at være en "sock puppet" til en af de andre brugere; derfor er vedkommende på listen. Bemærk at vedkommende, en tilsyneladende helt ny bruger, begyndte med at redigere Bruger:Isfisks brugerside, bemærk også den foregående redigering fra en IP-adresse i Sverige. I øvrigt havde jeg overset Bruger:.jacob (brugerbidrag) og Bruger:Kildor (brugerbidrag), der også lader til at være "sokkedukker".
Blokeringen bør tidligst slutte efter den næste skoleferie, ellers får den næppe nogen effekt.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. okt 2004 kl. 07:44 (CEST)
Jeg er enig med dig Kaare. Jeg har forsøgt med både venlige og bestemte henstillinger, men de er ikke taget til efterretning. Det er efter min opfattelse nogle personer der kender hinanden, nok fra www.susning.nu der er en anden wiki-community. Måske de bare er 'inde hos dem ved siden af' og lave ballade, men lige netop det taler for en blokering. Det vi opnår ved en blokering er måske bare at vi får dem igen med et andet brugernavn, men i mine øjne er det det eneste, vi kan gøre.
Måske skal vi på et tidspunkt blive enige om en politik på dette område - noget med 2 henstillinger og en advarsel.
- Jørgen 29. okt 2004 kl. 09:00 (CEST)
Med din redegørelse foregriber du mit forslag, Kåre: At en administrator skulle undersøge sagen lidt mere i dybden. Du bekræfter også min fornemmelse: At det er mennesker, der enten kender hinanden eller har flere forskellige identiteter til én person. Denne praksis har i hvert fald i et par år været velkendt på visse store debatfora, hvor folk så fører skindebatter med sig selv eller vennerne for at få deres tilstedeværelse til at se uskyldig ud. Jeg kan ikke rigtigt se, at der er nogen grund til overbærenhed. Ingen af de nævnte brugerkonti har mig bekendt foretaget sig noget, der bidrog positivt til Wikipedia.--Troels Nybo 29. okt 2004 kl. 09:35 (CEST)
Angående de egentlige vandaler har jeg gjort min mening klar under "Hærværk fra registrerede brugere". Med hensyn til "sokkedukkerne" skal vi være meget påpasselige med ikke uretmæssigt at beskylde nye brugere for "sokkedukkeri", da man nemt får skræmt potentielt gode bidragydere væk med sådanne beskyldninger (dette er ikke en stillingtagen til ovennævnte brugere). Beskyldninger om "sokkedukkeri" skal være velunderbyggede; samtidig skal det godtgøres, at sokkedukken er skadeligt for Wikipedia, før der skrides til blokeringer. Christian S 29. okt 2004 kl. 18:30 (CEST)


Fælles skandinavisk Wikinews[redigér wikikode]

(kryds-postet på no:, da: og sv:)

I forbindelse med Erik Möllers planlegning af oprettelsen af en wikibaseret nyhedstjeneste, har jeg tænkt på at det måske havde været en idé med en fælles skandinavisk Wikinews. De skandinaviske sprog er hver for sig antageligvis for små, men en fælles ville ha et stort nedslagsfelt og et langt større miljø. Endel tidsskrifter og aviser publiceres blandet på de skandinaviske sprog. Dette fungerer meget godt. Forskellen fra Wikipedia bliver, at artiklerne ikke længere kan redigeres når de er publiceret, så det vil ikke(/i mindre grad) være nødvendigt at kunne skrive andet end sit eget sprog for at bidrage. En sådan fælles Wikinews ville kunne blive meget interessant og bidrage til at styrke forbindelserne mellem de skandinaviske wikimiljøer og til udveksling af nyheder mellem de skandinaviske lande. Er der noen der har tanker om dette? Wolfram 29. okt 2004 kl. 20:18 (CEST)

Idéen er ok, men der er ikke meget kapasitet på nyhedssiden af den danske wiki -vi har svært nok ved at holde aktuelle begivenheder bare en lille smule kørende, så måske er tiden ikke lige moden ? vh - Nico 1. nov 2004 kl. 17:24 (CET)


Vintertid[redigér wikikode]

PS. - er der ikke én der har tjek på at omstille til vintertid - det ville være så dejligt ;o) Nico 1. nov 2004 kl. 17:24 (CET)

Hm, det burde egentlig ske af sig selv. Det er så vidt jeg ved programmeret til at skifte mellem sommer/vintertid automatisk, men hvis det ikke virker kan du indstille din tidszone i dine indstillinger. --Christian List 1. nov 2004 kl. 18:38 (CET)
Tak for svar - det løste det , det var åbenbart en ufoudset konsekvens af mine ændringer i mono-book, - tiden var ok når jeg ikke var lokket på. Nico 1. nov 2004 kl. 22:11 (CET)

MediaWiki:Sharedupload skal oversættes (se: en:MediaWiki:Sharedupload).
--tsca
5. nov 2004 kl. 01:17 (CET)

Tak, jeg har nu forsøgt mig med en oversættelse. --Christian List 5. nov 2004 kl. 02:21 (CET)


Taxobox skabeloner[redigér wikikode]

Mht artikler om organismer, vil jeg meget gerne se at vi, i stedet for det kedelige:

Skabelon:KrybdyrRef

...ligesom på det engelske wikipedia begynder at bruge de såkaldte taxoboxer: en:Wikipedia:WikiProject Tree of Life/Taxobox Usage

Se for eksempel: en:Dinosaur...

Er der nogen der er enig og kan implementere dette?

Mvh,

Fedor

Jeg er (meget) enig, men vil overlade implementeringen til en, der har forstand på emnet. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. nov 2004 kl. 15:24 (CET)
Jeg er også enig. Jeg har altid undret mig såre over "tilbage til"-teksterne idet jeg synes at de antyder at man er kommet til den pågældende artikel fra de artikler man tilbydes at komme "tilbage til". Byrial 5. nov 2004 kl. 16:55 (CET)
Helt enig, og jeg hjælper gerne lidt til med skabelonerne. Men biologi er ikke min stærke side, så andre må tage sig af alle artiklerne. --Christian List 5. nov 2004 kl. 19:52 (CET)
Jeg vil gøre et forsøg at se om jeg selv kan oprette de nødvendige skabeloner. Et eller andet burde vel kunne findes på den engelske wikipedia. Jeg har bare ikke fundet det endnu... Fedor 5. nov 2004 kl. 20:25 (CET)

Jeg tror jeg begynder at få hæs på det. Er det i orden at jeg på Wikipedia:Skabeloner sletter alle referencer til de gamle organismeskabeloner, som taxoboxerne har hensigt til at erstatte? Når de gamle skabeloner er fjernet fra alle artikelsider, så kan de også slettes til sidst... Fedor 6. nov 2004 kl. 20:09 (CET)


4Fod[redigér wikikode]

Har nogen lagt mærke til artiklen 4Fod? Det ser ud til en eller anden ved et uheld har placeret samme artikel på dansk under en:4Fod. Hvis nogen kender noget til det, så bør det nok rettes til. --Christian List 5. nov 2004 kl. 19:54 (CET)

Sprogstilen ligner den, der var på Trold hawk. --Palnatoke 5. nov 2004 kl. 20:22 (CET)


WikiCitat[redigér wikikode]

I forbindelse med red. af en artikel om Al Gorefaldt jeg i den engelske og tyske artikel over noget, der viste hen til WikiQuote - eller måske på dansk: WikiCitat. Det var lavet som en henvisning med dobbelte-tuborg-tegn, hvis I forstår - men da jeg forsøgte at lave en på dansk, virkede det ikke. Mit spørgsmål er, om der er planer om at få det til at fungere på dansk?

--hansjorn 6. nov 2004 kl. 04:44 (CET)

da.wikiquote.org eksisterer allerede, men er tom. Interesserede kan gå i gang med at oprette infrastruktur (forside, landsbybrønd osv.) og indlægge citater. Vi kan sagtens lave en {{WikiCitat}}-skabelon her, men der vil ikke være noget at bruge den til før der kommer indhold i da.wikiwquote.org. Byrial 6. nov 2004 kl. 09:08 (CET)
Jeg har forsøgt at sætte det lidt i gang, men det er lidt trælst at være ene om det i sidste ende. - Mark jensen 22. maj 2005 kl. 23:00 (CEST)


Søer[redigér wikikode]

I sø-skabelonen indgår "(mio. km³)", men hvor mange søer har en volumen, der er relevant at måle i millioner kubik-kilometer? Er det ikke at bede om misforståelser og regnefejl at have sådan en enhed? --Palnatoke 6. nov 2004 kl. 22:39 (CET)

Hov det er jo mig der har lavet en fejl godt set... jeg rettede nemlig enheden til km2 fra m2 da jeg skulle til at lave de store udenlandske søer, og så har jeg glemt millionerne, men jeg er da egentlig i tvivl om jeg også har gjort det rigtigt på de danske søer... tjekker det lige og retter til...tak palnatoke!

Men i øvrigt er det ikke en skabelon jeg har lavet for jeg ved ikke hvordan de fungerer... så hvi sdu kan forklare mig det vil jeg blive glad... det står ikke forklaret tydeligt på skabelon siden! - mantson 6. nov 2004