Citroën XM

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Citroën XM
Citreon XM V6 contemplates mortality.jpg
Citroën XM Berline (1989−1994)
Producent Citroën
Moderselskab PSA Peugeot Citroën
Model XM
Type Øvre mellemklassebil
Teknik Tværliggende frontmotor,
forhjulstræk
Produktionsår 19892000
Forgænger Citroën CX
Efterfølger Citroën C6
Motoralternativer Benzin:
2,0−3,0 liter (79−147 kW)
Diesel:
2,1−2,5 liter (60−95 kW)
Gearkassetyper Manuel og automatisk
Karrosseriformer 5-dørs combi coupé (Berline)
5-dørs stationcar (Break)
Typenummer Y
Produktionssted Rennes, Frankrig Frankrig (Berline)
Cerizay, Frankrig Frankrig (Break)
Længde 4701−4963 mm
Bredde 1794 mm
Højde 1382−1467 mm
Akselafstand 2850 mm
Vægt 1310−1550 kg
Konkurrenter Audi 100/A6
Ford Scorpio
Mercedes-Benz type 124/210
Nissan Maxima
Opel Omega
Renault 25/Safrane
Saab 9000/9-5
Toyota Camry
Beslægtede Peugeot 605
Peugeot 607
Designer Bertone

Citroën XM (type Y) var en øvre mellemklassebil bygget af den franske bilfabrikant Citroën mellem maj 1989 og oktober 2000.[1] Combi coupé'en ("Berline") blev bygget i Rennes i Bretagne, mens den i efteråret 1991 introducerede stationcarversion "Break" blev bygget hos bilfabrikanten Heuliez.

Den fra modellerne Citroën DS, GS og forgængeren CX kendte hydropneumatik blev videreudviklet til Hydractive til brug i XM, hvilket gjorde XM til den første seriefremstillede personbil med elektronisk styret undervogn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

XM var designet i et joint venture mellem tre designfirmaer: Citroëns designafdeling, Peugeots designafdeling og det eksterne firma Bertone. Ukendeligt var karrosserilinjens lighed med Citroën SM, som var en coupé bygget mellem sommeren 1970 og foråret 1975.

Modellen blev præsenteret på Frankfurt Motor Show i september 1989, og valgt til Årets Bil i Europa 1990.[2]

Den første serie (Y3) blev bygget mellem maj 1989 og juni 1994, og den anden serie (Y4) mellem juli 1994 og oktober 2000. Den anden serie kan udefra kendes på det i midten (i stedet for til venstre i køreretningen) placerede Citroën-emblem samt en ændret hækspoiler.

I starten fandtes XM fra fabrikken kun som combi coupé "Berline". Fra november 1991 fandtes der ligeledes en stationcarversion, XM Break. Højere udstyrsvarianter af Berline havde en ekstra indvendig bagrude af glas, som ved åben bagklap beskyttede bagsædepassagererne mod trækluft.

XM blev af en ekstern fabrikant også bygget som seksdørs forlænget limousine. XM Break blev af Heuliez ligeledes bygget som ambulance og af Rappold som rustvogn.

Salgstallene afslørede dog allerede i 1992, at der var diverse problemer med især elektronikken, som i Y3-serien kun blev modificeret to gange.

Den anden serie (Y4) med Hydractive II-undervogn blev betragtet som tilforladelig. Selv om XM fandtes i mange forskellige versioner op til de luksuriøst udstyrede Pallas og EXCLUSIVE, tiltalte den kun en relativt lille køberkreds; det i starten ødelagte ry kunne bagefter ikke genskabes.

Den firecylindrede benzinmotor i Y3 med et slagvolume på 2,0 liter fandtes (i Danmark) som indsprøjtningsmotor med 89 kW (121 hk) og senere også med turbolader i Turbo C.T. (Constant Torque, dansk: konstant drejningsmoment)-versionen med 104 kW (141 hk), og fra 1994 i Y4 med effekten øget til 108 kW (147 hk).

Derudover fandtes der også en V6-motor på 3,0 liter med 123 kW (167 hk), som fra sommeren 1990 ligeledes fandtes i en 24-ventilet udgave med 147 kW (200 hk), hvilket gav bilen en acceleration fra 0 til 100 km/t på 8 sekunder og en tophastighed på 235 km/t. Disse motorers slagvolume på 2975 cm³ blev efter nogle år reduceret en smule, hvilket i nogle lande placerede XM i en lavere afgiftsklasse. Denne såkaldte PRV-motor var udviklet i 1970'erne i et samarbejde mellem Peugeot, Renault og Volvo som benyttede den i mange af hver deres bilmodeller, og sågar også fandt anvendelse hos mindre fabrikanter i f.eks. DeLorean DMC-12, kendt fra filmserien Tilbage til fremtiden.

Facelift[redigér | redigér wikikode]

Et optisk og frem for alt teknisk facelift fandt sted i juli 1994. Dette medførte blandt andet at 2,0-litersmotoren blev erstattet af en nyudviklet 16-ventiler med 97 kW (132 hk). I midten af 1997 blev der introduceret en ny 24-ventilet V6-motor (type ES9J4), som også blev benyttet i Citroën Xantia, Peugeot 406/607 og Renault Laguna samt i modificeret form i Renault Espace, havde i modsætning til forgængeren ikke længere nogen styrekæde, men i stedet tandrem ligesom resten af motorprogrammet.

De fleste firecylindrede benzinmotorer, V6-benzinmotorerne med 167 og 190 hk samt 2,1-liters turbodieselmotoren kunne som ekstraudstyr leveres med en firetrins automatgearkasse fra ZF som alternativ til den standardmonterede femtrins manuelle gearkasse. 190 hk-motoren havde som den eneste en adaptiv automatgearkasse (ZF 4HP20).

PRV-motorerne (både 12V og 24V) var kombineret med den selvtilbagestillende og hastighedsafhængige styring DIRAVI, som første gang blev introduceret i 1970 i SM og senere også i CX. Denne udgik dog ved årsskiftet 1997/1998.

Som alternativ til benzinmotorerne fandtes XM med tre firecylindrede dieselmotorer: En 2,1-liters sugediesel med 60 kW (82 hk) samt to turbodieseler på 2,1 liter med 80 kW (109 hk) og 2,5 liter med 95 kW (129 hk), alle med tre ventiler pr. cylinder. Turbodieselmotorerne gav bilen en topfart på 190 hhv. 208 km/t. Køreydelser på over 500.000 km er ved fornuftig kørestil mulige, dog er dieselmotorerne på grund af deres konstruktion ikke egnede til længere fuldgaskørsel.

Tekniske data[redigér | redigér wikikode]

Benzinmotorer[redigér | redigér wikikode]

2,0[B 1] 2,0 i kat.[B 1] 2,0 i[B 1] 2,0 i kat. 2,0 i 16V 2,0 i Turbo CT 3,0 i V6 3,0 i V6 24V
Byggeår 5/1989−6/1994 7/1994−10/2000 9/1992−6/1994 7/1994−10/2000 5/1989−6/1994 7/1994−12/1996 7/1990−6/1994 7/1994−3/1997 4/1997−10/2000
Motordata
Motorkode XU10 2C XU10 MZ XU10 J2 XU10 J2Z
(RFU)
XU10 J4R
(RFV)
XU10 J2TE
(RGY)
XU10 J2TE
(RGX)
ZPJ ZPJ4/Y3 ES9 J4
(XFX)
Motortype R4-benzinmotor V6-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 2 4 2 4
Ventilstyring OHC, tandrem DOHC, tandrem OHC, tandrem 2 × OHC, kæde 2 × DOHC, tandrem
Fødesystem Karburator Monopoint Multipoint
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 86,0 mm 93,0 × 73,0 mm 93,0 × 72,7 mm 93,0 × 73,0 mm 93,0 × 72,7 mm 87,0 × 82,6 mm
Slagvolume 1998 cm³ 2975 cm³ 2963 cm³ 2975 cm³ 2963 cm³ 2946 cm³
Kompressionsforhold 8,8:1 10,4:1 8,5:1 8,0:1 9,5:1 10,5:1
Maks. effekt ved omdr./min. 84 kW
(114 hk)
/5800
79 kW
(107 hk)
/5600
94 kW
(128 hk)
/5600
89 kW
(121 hk)
/5600
97 kW
(132 hk)
/5500
104 kW
(141 hk)
/4400
108 kW
(147 hk)
/5300
123 kW
(167 hk)
/5600
147 kW
(200 hk)
/6000
140 kW
(190 hk)
/5500
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 168 Nm
/2250
164 Nm
/2250
175 Nm
/4800
170 Nm
/4000
180 Nm
/4200
225 Nm
/2200
235 Nm
/2500
235 Nm
/4600
260 Nm
/3600
267 Nm
/4000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk 4-trins automatisk
Præstationer (Berline)[B 2]
Topfart 193 km/t 190 km/t 205 km/t
(202 km/t)
201 km/t
(197 km/t)
205 km/t
(203 km/t)
212 km/t 215 km/t
(208 km/t)
222 km/t
(220 km/t)
235 km/t 233 km/t
(230 km/t)
Acceleration 0-100 km/t 12,2 sek. 12,4 sek. 11,5 sek.
(14,4 sek.)
11,9 sek.
(14,8 sek.)
10,8 sek.
(14,2 sek.)
9,8 sek. 9,3 sek.
(11,2 sek.)
9,7 sek.
(10,9 sek.)
8,6 sek. 8,4 sek.
(10,2 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,9 liter
Blyfri 95
8,5 liter
Blyfri 95
8,1 liter
(8,5 liter)
Blyfri 95
8,8 liter
Blyfri 95
7,4 liter
(7,6 liter)
Blyfri 95
8,0 liter
Blyfri 95
9,6 liter
(10,1 liter)
Blyfri 95
10,2 liter
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
Præstationer (Break)[B 2][3]
Topfart 192 km/t
(190 km/t)
198 km/t
(190 km/t)
202 km/t 204 km/t
(202 km/t)
217 km/t
(215 km/t)
225 km/t
Acceleration 0-100 km/t 13,3 sek.
(16,6 sek.)
11,8 sek.
(15,4 sek.)
11,0 sek. 10,5 sek.
(12,6 sek.)
10,9 sek.
(12,5 sek.)
8,8 sek.
(10,7 sek.)
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 9,6 liter
(10,2 liter)
Blyfri 95
8,8 liter
(9,1 liter)
Blyfri 95
9,7 liter
Blyfri 95
9,7 liter
(10,1 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
10,9 liter
(11,9 liter)
Blyfri 95
  1. 1,0 1,1 1,2 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
  2. 2,0 2,1 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear.

Dieselmotorer[redigér | redigér wikikode]

2,1 D[D 1] 2,1 Turbo D12 2,5 Turbo D12[D 1]
Byggeår 5/1989−6/1996 5/1989−6/1994 7/1994−10/2000
Motordata
Motorkode XUD11 A
(PJZ)
XUD11 ATE
(PHZ)
XUD11 BTE
(P8C)
DK5 ATE/L
(THY)
Motortype R4-dieselmotor
Antal ventiler pr. cylinder 3
Ventilstyring OHC, tandrem
Fødesystem Hvirvelkammer
Trykladning Turbolader, ladeluftkøler
Køling Vandkøling
Boring × slaglængde 86,0 × 92,0 mm 85,0 × 92,0 mm 92,0 × 92,0 mm
Slagvolume 2138 cm³ 2088 cm³ 2446 cm³
Kompressionsforhold 22,5:1 21,5:1 22,0:1
Maks. effekt ved omdr./min. 60 kW
(82 hk)
/4600
80 kW
(109 hk)
/4300
95 kW
(129 hk)
/4300
Maks. drejningsmoment ved omdr./min. 145 Nm
/2000
245 Nm
[D 2]
/2000
250 Nm
/2000
285 Nm
/2000
Kraftoverførsel
Drivende hjul Forhjul
Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 4-trins automatisk
Præstationer (Berline)[D 3]
Topfart 176 km/t 192 km/t 192 km/t
(188 km/t)
201 km/t
Acceleration 0-100 km/t 17,6 sek. 12,4 sek. 12,9 sek.
(14,0 sek.)
12,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 6,7 liter
Diesel
6,5 liter
[D 2]
Diesel
7,1 liter
(8,5 liter)
Diesel
7,7 liter
Diesel
Præstationer (Break)[D 3][3]
Topfart 168 km/t 184 km/t 184 km/t
(180 km/t)
192 km/t
Acceleration 0-100 km/t 19,0 sek. 14,2 sek. 14,2 sek.
(15,4 sek.)
13,1 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 7,7 liter
Diesel
6,7 liter 7,1 liter
(8,7 liter)
Diesel
7,7 liter
Diesel
  1. 1,0 1,1 Denne motor findes ikke på det danske modelprogram
  2. 2,0 2,1 Med udstødningsgastilbageføring: 235 Nm / 6,8 liter/100 km
  3. 3,0 3,1 Værdier i parentes ( ) gælder for versioner med automatgear.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Modellen er af det svenske forsikringsselskab Folksam blevet bedømt som værende mindst 20 procent sikrere end middelbilen.[4] Der er ikke gennemført nogle offentlige kollisionstests af XM.

Produktionstal og efterfølgere[redigér | redigér wikikode]

Med en produktion på 300.000 enheder nåede antallet af producerede biler ikke op på forgængerens niveau. Bilens tekniske og designmæssige innovationer videreførte dog Citroëns image. Efter at XM udgik af produktion var den store mellemklassebil C5 Citroëns største almindelige personbil. Først med den i efteråret 2005 introducerede C6 kom der en efterfølger for XM. C6 udgik af produktion i efteråret 2012, hvorfor C5 igen i dag har rollen som Citroëns største personbil.

Selv om François Mitterrand i starten af sin embedstid som præsident for Frankrig demonstrativt benyttede en Renault som ministerbil, besluttede han sig senere for en Citroën XM. Også efter at han under ceremonien overgav bilen til sin efterfølger Jacques Chirac den 17. maj 1995, blev Mitterrand afskediget med endnu en XM. Chirac havde ligeledes flere forskellige eksemplarer af XM.[5]

Andet[redigér | redigér wikikode]

Citroën XM dannede basis for Jensen One, det danske designudspil fra Jacob Jensen fra 1992.[6]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Bosch produktliste, viskerblade 2002/2003 (på svensk)
  2. Haslund, Flemming (22. februar 2013). "50 år med Årets Bil i Europa: Overraskelsernes tid - Motor". Jyllands-Posten. http://jyllands-posten.dk/motor/ECE5212978/50-ar-med-arets-bil-i-europa-overraskelsernes-tid/. Hentet 28. maj 2014. 
  3. 3,0 3,1 Citroen XM på cars-data.com (hentet 28. maj 2014, på engelsk)
  4. Hur säker är bilen? 2013 (hentet 28. maj 2014, på svensk)
  5. Über Citroën XM, auto motor und sport (på tysk)
  6. Bachmann, Steen (7. november 2013). "1992 Jensen One - 14 danske biler". Bil Magasinet. http://bilmagasinet.dk/article/36797-14-danske-biler/gallery/827841. Hentet 28. maj 2014. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Foregående: Årets Bil i Europa
1990
Efterfølgende:
Fiat Tipo Renault Clio
Tidslinje over Citroën-modeller fra 1945 til nu
Type Frem til 1975 ejet af Michelin I 1975 opkøbt af Peugeot, og dermed en del af PSA Peugeot Citroën
1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne
5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 0 1 2 3
Mikrobiler C-ZERO
C1
Minibiler LN LNA AX Saxo C2
2CV C3 Pluriel
Dyane Axel DS3
Ami 6 Ami 8 Visa C3 I C3 II
Små mellemklassebiler C4 Coupé DS4
ZX Xsara C4 I C4 II
Elysée
Store mellemklassebiler GS GSA
BX Xantia C5 I C5 II
DS5
Øvre mellemklassebiler Traction Avant DS CX XM C6
SM
Kompakte MPV'er C3 Picasso
Xsara Picasso
C4 Picasso
MPV'er Evasion C8
Offroadere Méhari
SUV'er C4 Aircross
C-Crosser
Mindre varebiler 2CV varebil Acadiane C15 Nemo
Berlingo I Berlingo II
Større varebiler Jumpy I Jumpy II
Type H C25 Jumper I Jumper II
C35

     Udviklet i samarbejde med Fiat-koncernen – sælges også som Peugeot og Fiat (samt i nogle tilfælde også Lancia, Talbot og/eller Alfa Romeo)      Udviklet i samarbejde med Toyota      Udviklet i samarbejde med Mitsubishi