Spring til indhold

Ditte Menneskebarn (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ditte Menneskebarn
Overblik
Dansk titelDitte Menneskebarn Rediger på Wikidata
GenreDramafilm Rediger på Wikidata
Instrueret afBjarne Henning-Jensen
Manuskript afBjarne Henning-Jensen
Baseret påDitte Menneskebarn Rediger på Wikidata
MedvirkendeErik Paaske,
Ebbe Rode,
Rasmus Ottesen,
Lars Henning-Jensen,
Maria Garland,
Charles Løwaas,
Poul Secher,
Kirsten Andreasen,
Arne Krogh,
Helge Matzen med flere Rediger på Wikidata
FotograferingVerner Jensen
KlipEdla Hansen
ScenografiKai Rasch Rediger på Wikidata
Musik afHerman D. Koppel
Produceret afErik Balling
DistributørNordisk Film Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato20. december 1946
Censur15 år Tilladt for børn over 15 år (indtil 1970)
Længde104 min.
OprindelseslandDanmark
SprogDansk Rediger på Wikidata
Tekniske data2850 meter 35 mm 137:1 Academy sort-hvid Tone
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ditte Menneskebarn er filmatiseringen af første del af Martin Andersen Nexøs roman af samme navn. Filmen, der er fra 1946, har manuskript af Bjarne Henning-Jensen, der også var instruktør. I hovedrollen ses Tove Maës som den unge Ditte.

Handling

[redigér | rediger kildetekst]
Advarsel! - Handling, afslutning og/eller plot afsløres i det følgende.

Pigen Ditte (Tove Maës) fødes af Sørine (Karen Lykkehus) uden for ægteskab, og Sørines forældre Maren (Karen Poulsen) og Søren (Rasmus Ottesen) tager sig af opfostringen af Ditte. Da Søren dør, er Ditte sin mormors lyspunkt. Efterhånden som Ditte vokser op, bliver hun klar over, at hun ikke er god nok, for hun har ikke nogen far. Derfor glæder det hende, da hendes mor skal giftes med Lars Peter (Edvin Tiemroth), der er pranger.[1]

De tre flytter nu ind i "Skadereden", hvor Ditte, hvis mor hader hende, kommer til at fungere som reservemor for de tre mindre søskende, der er kommet til. Familien er ludfattige, og Sørine dræber i desperation sin mor for en smule penge og kommer i fængsel.[2] Stedfaren Lars Peter har behandlet Ditte godt, og de er gode venner, mens Ditte for alvor har overtaget positionen som hjemmets mor. Den fredelige periode forstyrres, da Lars Peters bror Johannes (Ebbe Rode) kommer til. Han er en småsvindler, der kun bringer skuffelse, og det ender med, at Lars Peter og familien må flytte til et lille fiskerleje, hvor han får part i en båd.[1]

Ditte på nu ud at tjene og kommer til Bakkegården, hvor sønnen på gården Karl (Preben Neergaard), hvis mor Karen (Maria Garland) ikke har meget til over for ham, bliver glad for Ditte. Deres forhold resulterer i, at Ditte bliver gravid, og da Karen opdager dette, smider hun Ditte ud. Ditte er ulykkelig og opsøger Lars Peter, som er den eneste, der rigtig har forstået hende og holdt af hende. Imidlertid er hendes mor Sørine blevet løsladt, og Ditte må nu kæmpe med sin modvilje mod sin mor og samtidig hjælpe til, alt imens det går frem mod en fødsel af et barn, der som Ditte selv fødes uden for ægteskab.[1]

Afsløringer af handling, afslutning og/eller plot ender her.

Medvirkende[1]

[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund og optagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Optagelsen af en række af filmens scener fandt sted på forskellige lokationer i Nordsjælland. "Skadereden" fandt instruktør Bjarne Henning-Jensen og hans hustru og instruktørassistent Astrid Henning-Jensen i Asserbo, ikke så langt fra Arresø.[1] Forfatteren til romanen, Martin Andersen Nexø, var engageret i filmoptagelserne og var meget tilfreds med valget af det lille faldefærdige hus, der fandtes på det tidspunkt.[3] Ikke så langt derfra lå den gård, der blev brugt til optagelser af Bakkegården, hvor Ditte kom i tjeneste og blev gravid. I romanen lå gården ved vandet, så der måtte lidt nogle filmklip til for at illudere denne placering. Den faldefærdige hytte, hvor Ditte blev født og boede med sine bedsteforældre, lå i Kikhavn. Endelig blev en række billeder i naturen optaget på Halsnæs, ligesom flere af de små havne i området blev brugt.[1]

En stor del af filmen blev optaget i sommeren 1946, hvor en hedebølge ramte landet. Optagelserne vakte stor interesse, ikke mindst blandt feriegæsterne i området, og ved nogle af optagelserne placerede nysgerrige sig så tæt på, at de af hensyn til lydoptagelserne måtte overtales til at gå længere væk.[1]

Modtagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Ditte Menneskebarn blev en stor succes, der også vakte genlyd ud over landets grænser, hvor dens socialrealistiske tone blandt andet blev sammenlignet med neorealismen fra Italien.[4] Filmen gav Tove Maës et stort gennembrud, både på grund af hendes markante spil og på grund af den relativt uskyldige nøgenscene med hende.[5]

Filmen er optaget i Kulturkanonen fra 2006 som en af de 11 film.[6]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f g "Ditte Menneskebarn". danskefilm.dk. 4. april 2018. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  2. ^ Herler, Tobias Lynge (2001). "Ditte Menneskebarn (1946)". philm.dk. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  3. ^ "Skadereden, Asserbo". danskefilm.dk. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  4. ^ Piil, Morten (9. januar 2002). "Dansk films sejeste overlever". Information. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  5. ^ Grue, Birgitte (2. januar 2011). "Afsked med Ditte Menneskebarn". Berlingske. Arkiveret fra originalen 4. april 2018. Hentet 4. april 2018.
  6. ^ "Kulturkanonen" (PDF). Kulturministeriet. 2006. s. 87-88. Arkiveret fra originalen (PDF) 4. marts 2016. Hentet 4. april 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
 Wikiquote har citater relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ditte_Menneskebarn_(film)&oldid=11448603"