Nordboernes kolonisering af Grønland
Nordboerne kaldes de skandinaviske kvinder og mænd, der omkring år 1000 e.Kr. rejste til Grønland, og levede her indtil de forsvandt i 1400-tallet. Vor viden om nordboerne stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte islandske sagaer, dels fra et omfattende arkæologisk arbejde.
Nordboerne ankom til Grønland fra Island på initiativ af Erik den Røde i de sidste årtier af 900-årene, og bosatte hurtigt de frugtbare dalstrøg i bunden af fjordene. Bebyggelsen bestod igennem hele perioden overvejende af enkeltgårde. Gårdenes størrelse har været meget forskellig, og varieret fra meget store anlæg som Gardar og Brattahlid i Østerbygden og Sandnes i Vesterbygden, til meget små anlæg der ikke har været selvstændige enheder. Østerbygden var den første samling gårde beliggende ved det nuværende Tunulliarfik og Igaliku Fjorde. Derefter grundlagdes Vesterbygden i bunden af Godthåbsfjorden og den mindre Mellembygden der ligger ved det nuværende Ivigtut.
Nordboernes liv er genfortalt i nogle af de islandske sagaer. Der er også velbevarede samtidige optegnelser og nedskrevne kilder på pergament som f.eks. Vinlandskortet. Det var Adam af Bremen der i 1045 nedskrev nogle af de beretninger Nordboerne kunne fortælle. Den sidste nedskrevne vidnesbyrd der er om Nordboerne er fra et bryllup i 1408. På Grønland kan man se talrige ruiner bygget af Nordboerne, heriblandt Tiendelade, Gardar og Hvalsey Kirke.
Nordboerne kaldte deres bebyggelser i Grønland for hhv. Østerbygden og Vesterbygden. Østerbygden var den første og lå i sydvestgrønland i den nuværende Igaliku-fjord. Vesterbygden er en senere bosættelse længere oppe ad vestkysten, den lå i Godthåbsfjorden.
Nordboerne koloniserede store områder idet de indførte landbrug i løbet af den Middelalderlige varmeperiode. Nordboerne var med deres egne ord Landnamsmænd idet Landnam er at tage jord i besiddelse som landbrugsjord. De kom hovedsageligt fra Island men var regeret fra Norge og som andre vikinger på den tid var de delvist nyomvendte katolikker og delvist tilhængere af den mytologiske nordiske tro. Islændinge på den tid var delvist fra Norge og Shetlandsøerne.
Nordboerne kaldte eskimoer og indianere for Skrælinger. Der er både historier om fredelig sameksistens mellem dem men også vidnesbyrd om fjendtlighed.
Mysteriet om Nordboerne
Man har ikke vidnesbyrd fra de skriftlige kilder om hvordan og hvorfor Nordboerne forsvandt fra deres bosættelser omkring 1500-tallet. Spørgsmålet er blevet et af de klassiske spørgsmål der må besvares gennem arkæologien. Vesterbygden der lå nordligst blev forladt før Østerbygden.
Poul Nørlund var en arkæolog der lavede Nordbo-udgravninger i 1921 fandt ud af at der kunne spores Nordboer op til det 15. århundrede.
For nylig er det konstateret at nordboerne gik fra i starten at leve ca. 20 % af fisk og sæl, hvilket er normalt for norske vikinger til at leve 80 % af fisk og sæl svarende til Inuit.
Litteratur
- Hans Christian Gulløv, Claus Andreasen, Bjarne Grønnow, Jens Fog Jensen, Martin Appelt, Jette Arneborg og Joel Berglund: Grønlands forhistorie; 1. udgave, 2. oplag; Gyldendal, København 2005; ISBN 87-02-01724-5
- Robert McGhee & Patricia D. Sutherland: "Arktisk kontakt" (Skalk 1983 nr. 3, s. 12-15)
Eksterne henvisninger
- Claus Andreasen: "Nipaitsoq og Vesterbygden" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 177-188)
- Jette Arneborg: "Nordboarkæologiens historie – og fremtid" (Tidsskriftet Grønland 1989, Nr. 5; s. 121-137)
- Jette Arneborg: "Aqigssiaq og nordboerne" (Tidsskriftet Grønland 1990, Nr. 6; s. 213-219)
- Jette Arneborg, Jan Heinemeier, Niels Lynnerup, Henrik L Nielsen, Niels Rud, Árný E Sveinbjörnsdóttir: "Change of diet of the Greenland vikings determined from stable carbon isotope analysis and 14C dating of their bones" (Radiocarbon, vol 41, Nr 2, 1999, s. 157–168) (engelsk)
- J. Arneborg, J.Heinemeier, N. Lynnerup, H.L.Nielsen, N. Rud and Á. E. Sveinbjörnsdóttir: "C-14 dating and the disappearance of Norsemen from Greenland" (europhysics news MAY/JUNE 2002, s. 77-80) (engelsk)
- Robert Bergersen: "Hvor ligger Hrafhsfjord?" (Tidsskriftet Grønland 1993, Nr. 7; s. 285-297)
- Joel Berglund: "Kirke, hal og status" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 8; s. 275-285)
- Daniel Bruun: "Arkæologiske Undersøgelser i Godthaabs og Frederikshaabs Distrikter i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 17; 1903; s. 187-206)
- Edv. Bull: "Grönlands statsretlige Stilling" (Scandia 1929, Bind II, s. 80-88)
- Dorte Veien Christiansen: "Handel og kommunikation i Nordatlanten" (SILA, Feltrapport 3, Nationalmuseet 2002)
- Bent Fredskild: "Vegetationen i norrøn tid" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 189-196)
- Finn Gad: "Grønlands tilslutning til Norgesvældet 1261" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 7; s. 252-272)
- Finn Gad: "Kronologien omkring det norrøne landnam på Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 3; s. 89-96)
- Finn Gad: "Kildematerialet og den norrøne Grønlandstradition" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 144-150)
- Ole Guldager: "Hvor lå Brattahlid?" (Tidsskriftet Grønland 2000, Nr. 5; s. 161-172)
- Hans Christian Gulløv: "Grønland i 1200tallet – ny forskning og nye resultater" (Tidsskriftet Grønland 1999, Nr. 1; s. 7-19)
- N. Kingo Jacobsen & B. Holm Jakobsen: "C14 datering af en fossil overfladehorison ved Igaliku Kujalleq, Sydgrønland, set i relation til nordboernes landnam" (Geografisk Tidsskrift, Bind 86; 1986; s. 74-77)
- Finnur Jonsson (anmeldelse): Ión Duason: Grønlands statsretslige stilling i middelalderen; Oslo 1928 (Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 6; 1929)
- Knud J. Krogh: "Bygdernes kirker" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 8; s. 263-274)
- Finn Lynge: "Grønlands katolske middelalder" (Tidsskriftet Grønland 1958, Nr. 2; s. 41-49)
- Christian Koch Madsen: "Får, geder og folde i det Norrøne Vatnahverfi" (Tidsskriftet Grønland 2008, Nr. 1, s. 4-14)
- Jørgen Meldgaard: "Om de gamle nordboer og deres skæbne" (Tidsskriftet Grønland 1961, Nr. 3; s. 93-102)
- Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes kirke på Brattalid" (Tidsskriftet Grønland 1964, Nr. 8; s. 281-299)
- Jørgen Meldgaard: "Nordboernes Vesterbygd" (Tidsskriftet Grønland 1966, Nr. 12; s. 401-412)
- Jørgen Meldgaard: "Inuit-nordbo undersøgelsen, 1976" (Tidsskriftet Grønland 1976, Nr. 2; s. 33-44)
- Jørgen Meldgaard: "Tjodhildes Kirke – den første fundberetning" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 151-162)
- Niels Algren Møller & Christian Koch Madsen: "Nordboerne i Vatnahverfi" (SILA, Feltrapport nr. 24; Nationalmuseet 2006)
- Niels Algren Møller & Christian Koch Madsen: "Gård og sæter – hus og folk. Vatnahverfi 2006" (SILA, Feltrapport nr. 25; Nationalmuseet 2006)
- Niels Algreen Møller, Louise Lund Johansen, Christian Koch Madsen, Louise Felding, Poul Baltzer Heide & Konrad Smiarowzki: "Udgravninger af norrøne kirkergårde og møddinger. Rapport om opmålinger og udgravninger i Vatnaverfi, Sommeren 2007" (SILA, Feltrapport nr. 26; Nationalmuseet 2007)
- Poul Nørlund: "Nordboproblemer i Grønland" (Geografisk Tidsskrift, Bind 31; 1928; s. 46-61)
- Eva Panagiotakopulu & Peter Skidmore & Paul Buckland: "Fossil insect evidence for the end of the Western Settlement in Norse Greenland" (Naturwissenschaften (2007) 94:300–306; DOI 10.1007/s00114-006-0199-6) (engelsk)
- Ib Persson: "Nordboernes efterkommere i Grønland" (Tidsskriftet Grønland 1970, Nr. 5; s. 137-141)
- Karen Plovgaard: "Fra nordborigets sidste fase" (Tidsskriftet Grønland 1963, Nr. 2; s. 65-72)
- Karen Plovgaard: "Da Grønland fik sit første bispesæde" (Tidsskriftet Grønland 1963, Nr. 12; s. 463-469)
- Flemming Rieck og Jørgen Dencker: "Skib, Naust og maritime aktiviteter i det norrøne Grønland" (SILA, Feltrapport 2; Nationalmuseet 2002)
- Jens Rosing: "Havde nordboerne tæmmede rener?" (Tidsskriftet Grønland 2002, Nr. 5; s. 173-176)
- G.K. Rutherford: "Soils of Some Norse Settlements in Southwestern Greenland" (Arctic; vol. 48, no.4 (december 1995) s. 324–328) (engelsk)
- Marie Stoklund: "Nordboruner" (Tidsskriftet Grønland 1982, Nr. 5; s. 197-206)
- Jørgen Taagholt: "Den grønlandske Kirke i tusind år" (Tidsskriftet Grønland 1994, Nr. 8; s. 269-279)
- Christen Leif Vebæk: "Nordboforskningen i Grønland. Resultater og Fremtidsopgaver" (Geografisk Tidsskrift, Bind 46; 1943; s. 101-128)
- C. L. Vebæk: "Klostre i de grønlandske nordbobygder" (Tidsskriftet Grønland 1953, Nr. 5; s. 195-200)
- C. L. Vebæk: "Vatnahverfi" (Tidsskriftet Grønland 1953, Nr. 6; s. 219-224)
- C. L. Vebæk: "Mellembygden" (Tidsskriftet Grønland 1956, Nr. 3; s. 92-98)
- C. L. Vebæk. "Kirke-topografien i Nordboernes Østerbygd" (Tidsskriftet Grønland 1966, Nr. 6; s. 198-212)