Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.
Hmm, det var et godt spørgsmål. I henhold til Wikipedia:BIO#Prismodtagere og andre hædrede, så lader det til det, men jeg ville personligt stille spørgmålstegn ved om alle er notable, bare af den årsag. Jeg kender selv flere med et "almindeligt" Ridderkors, dvs. ikke første grad eller noget i den dur og de syntes ikke umiddelbart notable. Jeg tror det må komme an på en individuel vurdering, hvor ridderkorset ikke er den eneste afgørende faktor. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 3. maj 2012, 09:29 (CEST)[svar]
Tak for svaret. Det var lignende tanker der strejfede mig. Et "almindeligt" ridderkors kan vel opnås for lang og tro tjeneste i en bestemt stilling uden at offentligheden behøver at have kendskab til det. Er det noget man bør gøre opmærksom på i Wikipedia under kategorien under Riddere af Dannebrog, tror du? -93.160.114.903. maj 2012, 09:37 (CEST)[svar]
En præcisering kunne være på sin plads, det har du ret i. En hurtig stikprøve i kategorien viser dog at det ikke lader til at nogen er blevet biograferet, alene på baggrund af tildelingen, så jeg tror ikke at det er noget problem.
Jeg vil kigge på det snarest. Det kunne også "forebygge" evt. nye personartikler hvor folk skriver om dem selv og deres nærmeste, idet vi så vil have en på forhånd defineret afgrænsning at henvise til. -93.160.114.903. maj 2012, 09:53 (CEST)[svar]
Emnet har også strejfet mine tanker en gang imellem. Jeg mener dog ikke, at vi kan skelne mellem "1. og 2. rangs" riddere - regler skal være entydige. Langt de fleste af disse riddere er dog optaget i Kraks Blå Bog og er således "dobbelt" notable jf. vores retningslinjer. Så må vi leve med nogle mindre notable postmestre, rådmænd og ambassadesekretærer, hvis de skulle dukke op. Pt. er der næsten 6.000 nulevende indehavere af riddergraden. --KLN (diskussion) 3. maj 2012, 10:24 (CEST)[svar]
Jeg synes ikke der er noget i beskrivelsen af dannebrogsordenen der indikerer at personerne, der modtager dem er automatisk notable. 10 års tjeneste som kontorchef i staten er da fint karrieremæssigt, men det er bestemt ikke noget, der bør give anledning til en artikel på wikipedia. De personer, som er notable, som har modtaget ordenen vil oftest være notable af anden grund. Jeg synes derfor at modtagelse af dannebrogsordenen bør fjernes fra listen over automatisk notabel. Inden dette gøres skal der dog være en diskussion på brønden eller på notabilitetssiden. --Santac (diskussion) 3. maj 2012, 11:59 (CEST)[svar]
Jeg synes, at det er en subjektiv mistolkning af de nuværende regler (der står "Dannebrogsriddere"). Jeg håber, der kommer en diskussion, for det er jeg bestemt ikke enig i. Kriterierne for notabilitet skulle gerne være utvetydige. --KLN (diskussion) 3. maj 2012, 12:18 (CEST)[svar]
Jeg tvivler stærkt på at der findes en eneste person hvis eneste notabilitetskriterie er at vedkommende er ridder af dannebrog. Jeg strammede den måske i nedadgående retning i ovenstånde kommentar, men det er vel også meningen med listen over hvilke hædersbevisninger og andet der giver automatisk notabilitet, at det er noget hvor der under ingen omstændigheder kan være tvivl om notabiliteten? Nobels fredspris, statsminister i DK, præsident i USA, Frankri eller Tyskland er oplagt notable og er på listen, og det er fint, men ridder af dannebrog, måske ikke? --Santac (diskussion) 4. maj 2012, 15:57 (CEST)[svar]
Jeg synes, at vi skal fastholde, at alle riddere af Dannebrog er notable. Så vil det alene afhænge af, om nogen finder vedkommende interessant nok til at bruge tid til at skrive en artikel, der vil afgøre hvem, der omtales, og hvem ikke. Jeg er ret sikker på, at kontorchef NN i Anonymministeriet næppe vil finde anledning til omtale medmindre vedkommende i sin karriere har foretaget sig vigtige ting fx at sidde i sagkyndige udvalg om dette og hint i anledning af Folketingets betænkninger om samme (eller noget lignende). De, der blot har fået ordenen for "lang og tro tjeneste" vil næppe finde nogen til at skrive deres biografi her på Wikipedia. --Rmir2 (diskussion) 8. maj 2012, 11:29 (CEST)[svar]
Jeg er ikke sikker på at man vil afholde sig fra at skrive om "almindelige dannebrogsriddere", selvom de ingen offentlig omtale har fået. Som et minimum bør det kræves at de er biografisk portrætteret i en bog el. tidsskrift. Ellers bliver der alt for mange anonyme artikler. -93.160.114.908. maj 2012, 11:43 (CEST)[svar]
Når man tænker på hvor mange artikler, der bliver skrevet om virksomheder, personer, sportsklubber mm, som mere eller mindre åbenlyst ikke er notable vurderer jeg sandsynligheden for at nogen skriver om kontorchef nn i anonymitetsministeriet som ret høj. Jeg kan ikke se det store tab ved at dannebrogsriddere ikke automatisk er notable når vi nu alligevel mere eller mindre direkte kræver, at de skal have gjort mere end bare at være ridder af dannebrog. Det er en flot bedrift at få denne orden og det er trods alt ikke alle og enhver der får den, men derfra og til at sige at man pr. automatik kan starte fra a på listen, og så lave atikler om personerne på listen på borger.dk er der ret langt. --Santac (diskussion) 8. maj 2012, 12:01 (CEST)[svar]
Til Santac: Naturligvis har du ret til at mene, at en del artikler omhandler ikke-notable personer med mere. Jeg vil tro, at jeg i visse tilfælde endda er enig med dig. Men dels er der altid mulighed for at få notabiliteten afgjort ved en afstemning, dels kan dette vel ikke i sig selv være et argument imod Dannebrogordens-modtagere? Og, som andre har omtalt, en Dannebrogorden er ikke noget, der gives ganske uden grund. Det er muligt, at vi i dag har svært ved at vurdere tidligere modtager, men det kan meget vel skyldes vores egen uvidenhed - og så må vi jo grave den historiske baggrund frem fra arkiverne. Betragt det som (endnu en) udfordring, hvis du skulle løbe tør for emner at skrive artikler om. hilsen --Rmir2 (diskussion) 8. maj 2012, 12:48 (CEST)[svar]
P.t. er der i artiklen Departementschef ni røde links - alene blandt de nuværende departementschefer - så jeg vil nok betragte det som overvejende usandsynligt, at der kommer en masse kontorchefartikler - og skulle det ske, er skadevirkningen begrænset. --Palnatoke (diskussion) 8. maj 2012, 12:23 (CEST)[svar]
Af ren og skær nysgerrighed, er der nogen som kan fremskaffe en kilde på at nogle riddere af Dannebrogsordenen rent faktisk får ordenen for "at passe sit arbejde i x-antal år"? I mine ører lyder det en anelse underligt, at man giver en orden til såkaldt "anonyme" ansatte i statsforvaltningen uden de har gjort sig fortjent til det (udover at have passet sin kontorstol i x-antal år). Selv en papirnusser kan have en ganske interessant baggrund. Lettonica (aka Philaweb) 8. maj 2012, 12:34 (CEST)[svar]
Et af problemerne med den liste, der er på borger.dk er at man ikke kan sortere emnerne og at mange af personerne er blevet tildelt ordenene for mange år siden og derfor har opnået noget i perioden efter de har fået ordenen. Hvis man skulle nævne nogen, der sandsynligvis ikke vil være notable kunne alle der står som kontorchef, fuldmægtig, oberstløjtnant og lignende være kandidater. --Santac (diskussion) 8. maj 2012, 13:21 (CEST)[svar]
Hvis du kan frembringe bare ét eksempel på, at en ridder af Dannebrog har modtaget sin orden – kun – fordi vedkommende er kontorchef, fuldmægtig, oberstløjtnant, så er jeg tilbøjelig til at give dig ret. Indtil da går jeg ud fra, at alle har gjort sig fortjent til det, dvs. der gemmer sig en historie om en indsats, som er blevet belønnet. Lettonica (aka Philaweb) 8. maj 2012, 13:53 (CEST)[svar]
Som jeg oven for har givet udtryk for, er jeg helt enig med Bruger:Philaweb, og lad mig tilføje: det bør være en udfordring til os at bringe disse historier frem af glemselen. hilsen --Rmir2 (diskussion) 8. maj 2012, 17:40 (CEST)[svar]
Fra vores artikel om Dannebrogordenen "Ordenen favoriserer tilknytning til staten og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De kan forvente at få ordenen, når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller Forsvarets værn, har siddet 10 år i Folketinget eller tilhører en bestemt rangklasse - eller en bestemt lønramme (typisk lønramme 36 i staten)."
Du har ret. Som det er skrevet kan det ikke læses som andet. Teksten har dog ingen inline kildehenvisning, så vi aner ikke hvor den oplysning kommer fra, og om den er troværdig. Philaweb8. maj 2012, 20:52 (CEST)[svar]
Jeg ser ikke nogen grund til at tvivle på indholdet. Når jeg kigger ned af f.eks. denne liste, så bliver jeg kun bekræftet i basisindholdet. Jeg tvivler f.eks. på at Laboratoriechef i Fødevareregion Vest har gjort noget specielt for at få sin orden. Eller at hele tre kontorchefer i justitsministeriet har udmærket sig specielt, siden de skal have en orden på samme dag.(18. november 2011)--Harthacnut (diskussion) 8. maj 2012, 21:38 (CEST)[svar]
Fint, der er kommet kød på bordet, og vi er kommet over "jeg synes"-stadiet. Nu mangler vi bare en endelig bekræftelse på, at en udnævnelse til ridder af Dannebrog nærmest er en formalitet for etatsfolk. Philaweb8. maj 2012, 22:14 (CEST)[svar]
Denne diskussion kan enten fortsætte med udvekslinger af synspunkter og/eller ikke komme videre på grund af udveksling af sysnspunkter. Hvad der burde afgøre diskussionen er anvendelse af troværdige kilder, troværdige kilder der fra et neutralt synspunkt fortæller os hvordan procedurerne omkring tildeling af Dannebrogsordenen foregår. Det er lige netop dét jeg har argumenteret for, og der er endnu ikke nogen som er fremkommet med disse oplysninger, som i den forbindelse vil gøre Wikipedia til en troværdig encyklopædi. Philaweb10. maj 2012, 08:48 (CEST)[svar]
Jeg har forespurgt i Ordenshistorisk Selskab, og de svarer at "Der er en meget gammel tradition for, at højere placerede statstjenestemænd dekoreres, her er det pågældende ressortministerium en væsentlig spiller, groft sagt er der en vis mængde til hvert af dem." Desværre er dette svar ikke specielt brugbart i denne diskussion. --Palnatoke (diskussion) 14. maj 2012, 20:39 (CEST)[svar]
Jeg synes fortsat, at udgangspunktet må være, at alle kan være notable. Om de er det afhænger af, om nogen finder dem nok interessante til at skrive om dem. --Rmir2 (diskussion) 14. maj 2012, 20:43 (CEST)[svar]
Det er netop min pointe. Der er ikke noget automatisk kvalificerende ved ordenen. Hvis modtageren er notabel er det af andre grunde end at personen har fået en orden. Derfor skal Ridder af dannebrog væk fra listen over hvad der automatisk gør en notabel. Dette bakker udtalelsen fra Ordenshistorisk selskab fint op om, da det ifølge dem er nok at være højt placeret embedsmand, hvilket jeg mener, der er bred enighed om ikke giver notabilitet. --Santac (diskussion) 22. maj 2012, 10:40 (CEST)[svar]
@Wholle: Hvorfor skulle et lands højeste udmærkelser ikke give notabilitet? Uanset vores personlige POV-holdning til ordensvæsen? --KLN (diskussion) 22. maj 2012, 12:17 (CEST)[svar]
@Santac: Jeg har svært ved at se "bred enighed" om, at højt rangerende embedsmænd ikke er notable - de optræder også i Kraks Blå Bog, som også giver notabilitet - med mindre at du også vil fjerne Kraks Blå Bog fra listen? Derfor er denne diskussion mestendels et ikke-problem. Jeg er følgelig helt enig med Rmir2s holdning. Som minimum bør Kommandører, Kommandører af 1. grad og Storkors af Dannebrog have automatisk notabilitet.--KLN (diskussion) 22. maj 2012, 12:17 (CEST)[svar]
@KLN: Den definition af højt rangerende embedsmænd som benyttes her mener jeg ikke giver anledning til automatisk notabilitet. Det inkluderer fx kontorchefer, fuldmægtige, oberstløjtnanter og lignende. Uden at have tjekket kraks blå bog tvivler jeg stærkt på at disse mennesker var at finde deri, da de blev udnævnt til ridder af dannebrog. Hvis de er i den blå bog er de rigeligt notable af denne grund og det er derfor irrelevant for deres notabilitet at de er blevet udnævnt til ridder af dannebrog. De højtrangerende embedsmænd som er i kraks blå bog er jeg helt enig i at de er notable. --Santac (diskussion) 22. maj 2012, 15:11 (CEST)[svar]
Er der nogen som helst konklusion på denne diskussion? -93.160.114.90 27. jun 2012, 12:45 (CEST)
Hvis jeg umiddelbart skal læse en konklusion ud af ovenstående er der ikke er nogen form for koncensus om noget som helst. Nu skal man passe på med at skyde folk holdninger i skoen (især i dette selskab :)), men det ser dog ud til, at der er en smal overvægt at deltagerne (IP-adressen ikke medregnet, hvorfor det efterlader KLN, Rmir2, Palnatoke og Lettonica) der hælder imod at alle ordensmodtagere automatisk er notable. Det vil jeg ikke engang kalde et overvældende flertal og det er under alle omstændigheder ikke en afstemning. Personligt mener jeg at det er fint nok at alle ordensmodtagere automatisk er notable og jeg vil se frem til at få min egen artikel i 2024 :) MVH Henrik (heb, Diskussion •Bidrag •E-mail) 1. aug 2012, 09:39 (CEST)
Heb, du har i hvert fald forstået mig rigtigt.--Rmir2 (diskussion) 1. aug 2012, 13:54 (CEST)
Så må konklusionen være at det (indtil videre) er tilladt at oprette artikler om før- og nutidige personer der har modtaget dannebrogsordenen, uanset hvor meget eller hvor lidt de ellers har gjort sig bemærket i offentligheden. Jeg er ikke begejstret for denne løsning, men tager den naturligvis til efterretning. -93.160.114.90 2. aug 2012, 12:58 (CEST)
Jeg er i gang med at udarbejde et udkast til en forbedret udgave af {{Underbygget}}, men jeg kan ikke finde ud af at få skabelonen til at placere et lille billede ved siden af artiklens overskrift som ved lovende, gode og fremragende artikler. Billedet er dette: Er der nogen, der ved, hvordan dette gøres? Hvis ja, kan svaret evt. placeres her. På forhånd tak. --Inc (diskussion) 1. jul 2012, 15:32 (CEST)
Jeg tænkte egentlig på fx {{Lovende}}, men {{Skrivebeskyttet}} kunne måske være et bedre bud, hvad angår diskretion. Kunne du da lave noget i den stil? --Inc (diskussion) 1. jul 2012, 15:53 (CEST)
Den må vi hellere lade være med at pille ved uden diskussion. - Sarrus (d • b) d. 1. jul 2012, 16:14 (CEST)
Enig, me jeg mente ikke ændre på selve skabelonen, men lave en kopi, der havde førnævnte billede i stedet for de blå flueben. --Inc (diskussion) 1. jul 2012, 16:18 (CEST)
Hmm, det kan jeg ikke lige gennemskue, hvordan man laver. Prøv evt. at kontakte en af dem, der står under Wikipedia:W/I#Skabelonudvikling. - Sarrus (d • b) d. 1. jul 2012, 16:26 (CEST)
Jeg har kunne konstaterer, at Nico har slettet at Nikolaj Kirk danner par med Karen Mukupa, med begrundelsen at "(kærrester ikke envyklopædisk relevante)". Jeg undre mig over dette, da de har dannet par i ti år og da vi lever i et moderne samfund, hvor folk ikke nødvendigvis bliver gift, men lever i parforhold som om det var ægteskaber? I øvrigt er det underligt at information netop bliver slettet fra fra denne ene biografi, når der findes masser af biografi som indeholder info om parforhold. Er der en politik om, at det kun er ægtefæller der må stå i biografier? Hvis der er, er det så ikke på tide at man overvejer om betydningsfulde parforhold kan nævnes? Mvh Orwell123 (diskussion) 6. jul 2012, 22:11 (CEST)
Som udgangspunkt tror jeg ikke der er forskel på kæreste og ægtefælle. Det jeg umiddelbart ser som det vigtige her, er at påstandene er veldokumenteret, og at det ikke bare fremstår som en gang sladder. Uden at blande mig i det nævnte tilfælde, vil jeg dog mene, at det kan have (og oftest har) encyklopædisk relevans, at nævne kæreste(r)/ægtefælle under en personbiografi. mvh Tøndemageren 6. jul 2012, 22:15 (CEST)
Enig med Orwell123 og Tøndemageren i at der ikke skal være forskel – så længe det er veldokumenteret. --CarinaT (diskussion) 7. jul 2012, 15:22 (CEST)
Jeg er også enig i, at de to ting i princippet kan være det samme, men et parforhold er dog lidt bredere defineret end et ægteskab. Sidstnævnte rummer en vis seriøsitet og/eller binding - selv de meget korte - hvilket vel gør dem relevante for den portrætterede, mens et parforhold kan være et med de samme egenskaber eller et, der minder mere om en uencyklopædisk flirt á la Tøndemagerens "sladder". Så kan man ikke, ud fra denne amatørinddeling, konkluderer, at det spiller en rolle hvilken slags parforhold, der er tale om? Har Wikipedia nogen regler eller normer på det område? --Inc (diskussion) 9. jul 2012, 18:34 (CEST)
Vil lige gøre reklame for Palnatokes sommerkonkurrence: Her kan man være med til at gøre Wikipedia bedre og samtidig skrabe point sammen til den store ære. --CarinaT (diskussion) 7. jul 2012, 15:17 (CEST)
Hvor fint :-D --Inc (diskussion) 7. jul 2012, 20:08 (CEST)
Ud fra virksomhedskriterierne og hukommelsen, har jeg bakset et lille udkast sammen, som skal udmønte i specifikke notabilitetskriterier for musikere: Bruger:EPO/Musikerkriterier.
Der skal fyldes lidt mere på, så bolden er hermed givet op. --|EPO|COM: 26. mar 2012, 16:51 (CEST)
Synes det generelt ser meget fornuftigt ud, men er nu af den holdning, at hvis en kunstner har haft et album eller en single på en officiel hitliste (dvs. at iTunes-lister og dets lige ikke tæller, men Billboard Hot 100 og Track Top-40 gør), er denne notabel. Ved godt at der kan være folk der kun har et enkelt hit, men mener stadig de er notable såfremt de har været på en officiel hitliste. Ellers godt arbejde. mvh Tøndemageren 26. mar 2012, 20:24 (CEST)
Musikindustrien er for øjeblikket i hastig forandring, og jeg er ikke sikker på, at hitlister baseret på antal solgte CD'ere er mere repræsentative end lister over downloads fra iTunes, streams fra Spotify eller afspilninger på Youtube. Et orkester som Ulige Numre (og en lang række af dansk rap/HipHops nye navne) vil ikke anses notable efter de foreslåede kriterier, da Ulige Numre, Kidd, Niklas m.fl. næppe er "usædvanlig kendte". At nævnte orkester/musikere er notable, er efter min opfattelse oplagt selv om ingen af dem har udgivet andet end en Ep og en række videoer på YouTube. Afgørende er vel mere, hvilken omtale, der er blevet musikerne til del, fremfor om de har (eller ikke har) udgivet et eller flere album. Og er der udgivet album m.v., tæller downloads, streams og visninger på YouTube vel lige så meget (hvis ikke mere) som antal solgte CD'ere og afspilninger i radioen. Jeg synes det er fremragende, at der er taget initiativ til at forsøge at få kredset ind, hvornår en musiker eller et orkester er notabelt, men vi bør være opmærksomme på ikke at oprette kriterier, der kan føre til en alt for restriktiv praksis. --Pugilist (diskussion) 26. mar 2012, 23:39 (CEST)
I og med de officielle hitlister (og bemærk jeg hentyder til de officielle, der for flere og fleres vedkomne medtager både streaming og download og som oftest laves af faggrupper i stil med IFPI, kig eventuelt hitlisten.nu), ser jeg ikke et problem i forhold til hverken iTunes, Spotify eller Youtube. Desuden har både Kidd og Niklas været på den officielle danske singlehitliste. mvh Tøndemageren 27. mar 2012, 08:59 (CEST)
@Tøndemageren: Tror, at vi er enige. Min pointe gik blot på, at vi skal passe på ikke at sortere noget fra, der ligger lidt uden for mainstream, men som ellers har gjort sig bemærket inden for en lidt mere snæver subkultur eller inden for en nyere distributionsform. Jeg er med på, at eksempelvis Niklas og Kidd i dag er (forholdsvis) etablerede navne, men jeg mener, at de inden de blev mainstream også klarede en notabilitetstest. Jeg mener ikke, at enhver selvudgivet Ep eller upload til Soundcloud gør musikeren notabel, men kriteriet "usædvanlig kendt" for at kvalificere sig uden et top 40 hit finder jeg lige skrapt nok. Pugilist (diskussion) 27. mar 2012, 09:41 (CEST)
Aaarh, ja okay, så er vi enige hehe. Kan jo være svært at tolke det skrevne ord til tider :) Men ja, kriteriet "usædvanlig kendt" lyder godt nok som voldsomt. mvh Tøndemageren 27. mar 2012, 10:04 (CEST)
Godt med lidt indspark. Der skal skelnes mellem nogle ting, som ikke automatisk giver notabilitet og ting, som automatisk giver notabilitet. Vi har en del eksempler på at folk opretter artikler i den tro at hvis det eksisterer, så kvalificerer det sig til en artikel. Og alene det at spille i et band, udgive en EP eller blive spillet er ikke nok. Der skal være noget kød på - f.eks. at man opnår sin popularitet gennem at blive spillet på de store radiostationer.
Selv før disse digitale tider, skulle jeg mene at der stadigvæk var musikere, som udgav singler før albummer. --|EPO|COM: 27. mar 2012, 11:22 (CEST)
I høj grad. The Beatles udgav eksempelvis tre singler før det første album i 1963, men de var vel notable forinden da :-) Men er der ikke ved at danne sig et billede af, at kriterierne er vellykkede, men at der måske skal en justering på begrebet "endog usædvanligt kendte" ? Det er med andre ord muligt at blive anset for notabel, eksempelvis hvis musikeren/orkestret (a) har opnået en del omtale i notable medier, (b) har optrådt som hovednavn ved større arrangemeneter, hvor der opkræves entre, eller (c) på anden måde gjort sig bemærket i bredere kredse. Pugilist (diskussion) 27. mar 2012, 12:04 (CEST)
Så langt så godt. Nu rykker jeg til venstre og stiller det uundgåelige spørgsmål: Talentkonkurrencer? Vindere af X Factor, Eurovision Song Contest og Junior Eurovision Song Contest er notable. De to sidstnævnte er internationale konkurrencer. Men hvor langt ned bør man gå? --|EPO|COM: 27. mar 2012, 16:37 (CEST)
Vindere af store talent-konkurrencer bør efter min mening have en artikel. Men det kræver også at det er en talentkonkurrence, der har været bredt kendt. De øvrige deltagere bør kun få en artikel, såfremt de har gjort sig bemærket ved enten hitlisteplaceringer eller på anden vis. Deltagere i internationale musikkonkurrencer ala Melodi Grand Prixet bør også have en artikel, da de som oftest har vundet en national konkurrence. Ellers bør vindere af internationale musikkonkurrencer også tages med. mvh Tøndemageren 31. mar 2012, 20:34 (CEST)
Lad mig indledningsvis sige, at det er et yderst prisværdigt tiltag fra EPOs side. Ved gennemlæsningen af oplægget slog det mig, at det egentlig består af to dele:
Retningslinier for musikartiklers udformning, og
Retningslinier for notabilitet inden for musikken.
Hvad det første punkt angår savner jeg afsnittet "liv og karriere". Omtale af koncerter og større optrædender burde vel indgå som fast emne i omtalen. For mange sangere, musikere og komponister vil disse emner kunne beskrives ret fyldestgørende. Under emnet "diskografi" kan og bør vel skelnes mellem singler/ep/lp/cd/dvd og sikkert flere typer. Særligt for komponister kan og bør der vel skelnes mellem typer af værker (ikke mindst inden for klassisk musik, fx sange, salmer, småstykker, koncerter, koncerter for soloinstrumenter, operetter, operaer med mere). Jeg vil foreslå, at disse emner - og sikkert flere - indarbejdes i listen som vejledende. Kuriosa som "mest solgte" og lignende finder jeg mindre vigtige, også fordi jeg mistænker et problem med at fastlægge sådanne kriterier (skal massesalg i et folkerigt land anses for mere værd end et relativt større salg i et mindre folkerigt land?).
Hvad det andet punkt angår får vi sikkert et definitionsproblem, som vi på en eller anden måde må løse. Principielt er jeg enig i, at udgivelse af plader mm, der har opnået et vist salg, i sig selv kan fortjene omtale, ligeledes placering på en anerkendt hitliste. Problemet med fx downloads eller afspilninger via internettet (fx YouTube) kan være dels, at samme indspilning er blevet uploadet flere steder, dels at sådanne fra tid til anden kræves fjernet af opretsmæssige hensyn. Her har vi et problem, som vi på en eller anden måde må afklare - gode forslag efterlyses. Med hensyn til omtale finder jeg, at musikalske fagskrifter nok er vigtigere end "notable massemedier". Personligt finder jeg, at talentkonkurrencer må regnes som kuriosaer. De har kun en interesse, hvis folk får gang i musikkarrieren (ABBA er vel fortsat det bedste eksempel til dato).
Endelig vil jeg gerne erindre om diskussionen om visse latinamerikanske sangere/musikere (fx Nicole (chilensk sanger), jvf arkiv 15 nr 25), som hensynsløst blev slettet (jeg var ret ene om at forsvare, at vi holder den geografiske horisont åben i stedet for snævert at se på Europa og Nordamerika). Jeg vil mene, at kunstnere, der er anerkendte i deres hjemland, alt andet lige også må have notabilitet i forhold til den danske wiki. hilsen --Rmir2 (diskussion) 2. apr 2012, 16:50 (CEST)
Er meget enig med Rmir2 om udtalelserne vedrørende kunstnere i der er anerkendt i deres hjemland, disse er mindst lige så notabel som eksempelvis Kim Larsen er i Danmark. Youtube mener jeg dog ikke bør være grundlag for notabilitet. Og er meget enig i de punkter der bør opstilles for musikartiklernes udformning - lyder som en meget fornuftig tilgang. mvh Tøndemageren 2. apr 2012, 19:08 (CEST)
Der er altså ikke enighed om talentkonkurrencer. Hverken nationale eller internationale. Det ser jeg som et problem, da vi allerede har en række artikler om sådanne musikere. Men det virker til at talentkonkurrencen skal have ført til en karriere, og det ikke i sig selv giver notabilitet.
Da jeg skrev om kuriosa blandede jeg vist artiklerne om musikeren og musikken sammen. Denne norm omhandler musikeren. Tanken var hvis vedkommende f.eks. var indehaver af en form for (anerkendt) verdensrekord, så bør dette også nævnes, ligesom helt særlige kontroverser eller andre ting, som gør vedkommende til noget helt særligt. Forskellen i landes befolkningsstørrelser bliver der jo kompenseret for gennem de enkelte nationale certificeringer og hitlisteplaceringer. For god ordens skyld vil jeg præcisere afsnittet.
Visninger på YouTube og downloads giver ikke i sig selv notabilitet - dermed ikke sagt at det ikke kan bidrage til notabiliteten (som så meget andet).
Det er et grundprincip at Wikipedia følger sprog og ikke land. Det vil derfor være irrelevant at nævne dette på denne side. En evt. diskussion om vedkommende notabilitet må føres det rette sted. --|EPO|COM: 13. apr 2012, 15:23 (CEST)
Jeg mener ikke, at vi skal afvise artikler om deltagere i talentkonkurrencer. Det er ret oplagt, at en række af de deltagere, der når langt bliver særdeles omtalt i en given periode, og for enkelte varer berømtheden også (lidt) ud over denne givne periode. Jeg ser intet galt i, at der bliver oprettet artikler om de mest succesfulde i en given konkurrence (X-faktor osv.), hvis ellers de er notable målt på lidt mere traditionel målestok (d.v.s. omtale bredt i medier m.v.). For mit vedkommende er der intet galt i at berømmelsen rinder ud et par sæsoner senere. Vi har masser af artikler om personer, der i realiteten kun er kendt for én begivenhed. Der er ikke noget galt i, at man på wikipedia kan finde en artikel om "hende, der var lige ved at vinde X-faktor 2009; hvad-var-det-nu-hun hed" (det var jo Heidi!). Og før jeg får alle på nakken: Nej, det er ikke det samme som at deltagelse i en talentkonkurrence er nok; kravet er fortsat at deltageren skal have markeret sig væsentligt. Mediebilledet er i dag således, at "amatører" som Paul Potts og Susan Boyle opnår langt større gennemslagskraft end eksempelvis Eric Cutler og Barbara Hendricks. Retfærdigt eller ej, så er det bare sådan.
Jeg er ikke enig i, at visninger på Youtube skulle være ligegyldige i forhold til eksempelvis antal streaminger (jeg har ærlig talt meget svært ved at se forskellen på streams uden billede og streams med billede) eller antal solgte eksemplarer af en CD-skive. Det er rigtigt, at den samme video kan være uploadet flere gange, hvorfor x antal visninger ikke giver det fulde billede, men det ændrer jo ikke ved, at en given video har opnået 'minimum' dette antal visninger. At en video siden er pillet ned ændrer intet ved, at videoen (med kilde) er blevet vist x antal gange. YouTube har faktisk en egen hitliste, og jeg har svært ved at se, at eksempelvis en gruppe som LMFAO med over 52 millioner visninger på to måneder af deres seneste video ikke skulle være notabel alene af den grund.
At downloads ikke skulle give notabilitet finder jeg temmelig overraskende. Jeg er ikke "en af de unge", men jeg kender faktisk ikke nogen, der stadig køber musik på CD. Så før det måtte blive vedtaget, at der skal ses bort fra downloads i forhold til gammeldags pladesalg, var det måske på sin plads med lidt mere præcis argumentation for, hvorfor et større salg (download) af et musikværk ikke skulle kunne give notabilitet alene af den grund.
Notabilitet er pr. definition ikke nationalt bestemt. At der i den konkrete vurdering i praksis ofte ses stort på dette, er så en anden sag. Pugilist (diskussion) 13. apr 2012, 16:24 (CEST)
Lige en hurtig kommentar: De lovlige downloads hvor folk køber albummet eller singlen, indgår ofte (afhængigt af land) i de officielle salgstal, som danner grundlag for de nationale hitlister. --|EPO|COM: 13. apr 2012, 16:30 (CEST)
Ganske enig. - Men netop også af den grund forekommer det lidt omvendt at frakende downloads evnen til at skabe notabilitet. Pugilist (diskussion) 13. apr 2012, 17:09 (CEST)
Nogle kommentarer i anledning af Pugilists iøvrigt udmærkede bemærkninger. Det er vist mig, at foreslog ikke at omtale mere kuriøse forhold som "mest solgte", fordi den slags som bekendt kan ændre sig, og hvem holder så øje med, at rettelserne gennemføres overalt? Ligeledes rejste jeg spørgsmålstegn ved registrering af "downloads". I parentes bemærket: siden jeg anskaffede min store Lp-samling af klassisk musik for mere end 20 år siden har jeg ikke købt en eneste af de nymodens påfund, CD. Derfor er jeg i og for sig enig i, at downloads er en måde at måle musiks popularitet på. Men jeg ser det fortsat som et (stort eller lille) problem, at fx YouTube fra tid til anden fjerner uploadet musik pga ophavsretskrav, lige som flere folk kan uploade samme musikstykke i forskellige eller endda nøjagtigt samme udgave. Kan dette problem løses, har jeg egentlig ikke noget imod, at også downloads bruges som måler på en indspilnings popularitet. Forslaget at kunne skrive "mindst downloadet x antal gange" ser jeg trods alt som en slags nødløsning. Endelig vil jeg gerne give Pugilist ret i, at fx Susan Boyle faktisk er blevet kendt takket være en talentkonkurrence, men det er vel netop dette, at hun blev kendt, der tilsiger notabilitet, ikke konkurrencen i sig selv. Hvis vi kan få afklaret afgrænsningsspørgsmålet i sådanne tilfælde, vil jeg gerne bøje mig på dette punkt. hilsen --Rmir2 (diskussion) 13. apr 2012, 18:42 (CEST)
Jeg ser afgrænsningen som værende enten har man vundet konkurrencen (såfremt det stadig er en national talentkonkurrence), eller så har man skabt sig en karriere ved siden af konkurrencen, eller på anden måde gjort sig bemærket ved andet end konkurrencen. Har man deltaget i Eurovision Song Contest, mener jeg også at man er notabel, i kraft af at man er repræsentant for et helt land og for de flestes vedkommende også har vundet den nationale konkurrence. For junior-mgp mener jeg dog først at notabiliteten er i orden, såfremt man vinder det europæiske eller på anden måde gør sig bemærket, da denne konkurrence alt andet lige er noget mindre end ESC, men dog stadig er en international konkurrence, men deltagelse fra en stor del af EBU's medlemslande (selvom DR har droppet konkurrencen i Danmark). Mht Rmir2s bemærkning vedrørende YouTube og download, vil jeg lige pointere at det er to vidt forskellige ting. Streaming er ikke det samme som download, og downloads bør derfor ikke være afhængig af at vi får løst problematikken vedrørende YouTube. Samtidig ser jeg intet problem i forhold til regulær streaming fra lovlige kanaler (YouSee, Spotify etc.), da disse måles og bruges til udregning af populariteten af et stykke musik og derved dets placering på en given hitliste. Men for at YouTube skal bruges som en gangbar notabilitetskilde, synes jeg dog stadig der skal gøres noget - også fordi der er så mange uofficielle versioner af sangene der. Som udgangspunkt er jeg derfor imod brugen af YouTube som notabilitetskilde, men synes dog om ideen om at bruge det som støttepunkt til andre kilder, såsom pladesalg eller antal downloads. mvh Tøndemageren 13. apr 2012, 19:31 (CEST)
Nu er jeg ikke ligefrem ekspert i "Streaming", men lad mig for god ordens skyld droppe eksemplet med YouTube og i stedet nævne fx "Savevid.com" og "Fullsongs.net" som et par steder, hvor downloads er mulig, og hvor man kan finde samme musikstykke flere gange og/eller begge steder (listen kan sikkert udvides, sandt at sige har jeg ikke styr på alle mulighederne). Pointen er dog den samme: hvorledes styres det dels, at der er gengangere, dels at muligheder med tiden slettes? Hvilke muligheder tager vi med eller ej - eller skal der henvises til nogle bestemte udvalgte steder eller eventuelt til "autoriserede" opgørelser af antallet af sådanne downloads? kort sagt: verificeringsproblemet. hilsen --Rmir2 (diskussion) 13. apr 2012, 20:14 (CEST)
Det kan vel ikke være anderledes end at det kun er de "lovlige" steder der kigges på og igen, de lovlige steder opgøres af blandt andre Nielsen Musicscan, der rapportere disse tal til IFPI. Så vi må vel forholde os til de lovlige tal der fremkommer som udgangspunkt og eventuelt nævne savevid.com, youtube.com og andre lignende sider i artikelteksten, såfremt det kan være relevant at nævne? Download af sange fra eksempelvis fullsongs.net må regnes som værende ulovligt (er min umiddelbare tanke når jeg ser siden i hvert fald), og derfor mener jeg ikke at vi kan bruge sider som denne, til at danne grundlag for notabilitet. Det kan vi derimod med de officielle lister, der som nævnt laves på baggrund af lovlige musiksider. mvh Tøndemageren 13. apr 2012, 20:23 (CEST)
Jeg skal fortsat ikke gøre mig klogere på sagen, end jeg er. De anførte steder var ganske enkelt de første, der dukkede op, når jeg forsøgsvis skriver en tilfældig musiker eller musikgruppe ind i søgesystemet. Jeg håber, at EPO på grundlag af det foreliggende laver et nyt, revideret udkast som udgangspunkt for den videre debat. hilsen --Rmir2 (diskussion) 14. apr 2012, 20:44 (CEST)
Der forekommer at være enighed om at det er musikerens bedrifter, som skal være hovedfokus - og ikke de enkelte udgivelser. Så ud fra denne pointe, mener jeg at have løst problemet ved at indsætte en forklarende kommentar nederst i afsnittet "Ikke nok".
Når en person køber sig adgang til at downloade et stykke musik fra en anerkendt musiktjeneste, tæller dette køb med i de officielle hitlister. Download (ofte gratis eller meget billigere) fra ikke anerkendte tjenester, tæller ikke med. Visninger på YouTube/fans på facebook osv. kan anvendes som en slags rettesnor i vurderingen. Men ingen af disse bør stå alene og automatisk give notabilitet.
En del internetudbydere tilbyder en tillægstjeneste i deres abonnementer, som giver kunden mulighed for at afspille et stykke musik fra udbyderens database. Dette er streaming. Men disse afspilninger indgår ikke i de officielle hitlister, og bør ligeledes heller stå alene. Som oftest vil der være tale om musik, som allerede er blevet populært (og måske endda notabelt). --|EPO|COM: 29. apr 2012, 15:02 (CEST)
Jeg har to kommentarer til Musikerkriterierne (p.t.): Først punktet om "Albummer/singler, der opnår placering på en officiel hitliste". Jeg synes godt det kan tåle at blive strammet lidt, da det jo hører under ting der "pr. definition er notable". En placering i top40 en enkelt uge for eksempel viser ikke nødvendigvis nogen form for blivende notabilitet. Og "oficielle hitlister" kan også dække over mindre nicher. Sat (bare en smule) på spidsen: En top40 placering en enkelt uge på den oficelle polka-hitliste er næppe noget klart tegn på notabilitet ;-). Dernæst vil jeg gøre indsigelse over for punktet under selvbiografier: "artiklen (bør) ikke skrives af vedkommende selv, fans eller større samarbejdspartnere (f.eks. pladeselskab)". Vedkommende selv og større samarbejdspartnere giver sig selv, men "fans" er en bred betegnelse. For bred efter min mening. Jeg er klar over at der tænkes på fanatiske fans, der helt ukritisk dyrker og vil "forsvare" deres idol for enhver pris. Men, "fans" kan også dække over folk der blot er meget interesserede i musikeren og synes godt om dennes musik, men ikke nødvendigvis er ukritiske eller fanatiske. Hvis den slags "fans" ikke får lov at bidrage (så længe det er neutralt, det giver sig selv) vil der næppe blive skrevet meget på dansk Wikipedia. Så jeg synes ordet "fans" bør udgå fra listen, eller i hvert fald uddybes. --Danmuz (diskussion) 29. apr 2012, 16:20 (CEST)
Personligt er jeg ikke bekendt med officielle hitlister, som genreinddeles, så det finder jeg ikke behov for at præcisere. Men en tidshorisont kunne sagtens komme på tale - men hvor længe skal man så bruge?
Formentlig vil der ikke være protester mod at præcisere "fans", så det kigger jeg på ved næste opdatering. --|EPO|COM: 29. apr 2012, 16:24 (CEST)
Du har vist ret i at det der forstås ved "offcielle hitlister" ikke genreinddeles, så det behøver så nok ingen nærmere uddybning. Det kan jo også altid gøres skulle det blive aktuelt. Med hensyn til hitlisteplaceringer der per definition giver notabilitet i sig selv vil jeg foreslå, f.eks.: En top 3 placering, uanset tidshorison, eller mindst to eller tre uger i top 10. --Danmuz (diskussion) 29. apr 2012, 16:37 (CEST)
Som helhed synes jeg, at udkastet er udmærket. Jeg finder dog fortsat, at "bizarre rekorder" så som "mest solgte" ikke hører hjemme her. Desuden er jeg tilbøjelig til at dele Danmuz holdning om "fan"-kriteriet. Hvis man fx. er medlem af en "fanklub", er man så automatisk diskvalificeret? Hvis vi går lidt videre: skal frimærkesamlere være diskvalificerede til at skrive om filateli? Jo mere, jeg tænker over det, desto mere er jeg tilbøjelig til at slette det under henvisning til de i forslaget oven for fremsatte kriterier om hverken at rose til skyerne musikere, man synes særligt godt om, eller totalt nedgøre musikere, man ikke bryder sig om. Det burde være retningsgivende nok indtil videre. Men bortset fra disse to bemærkninger kan jeg ganske tilslutte mig forslaget i dets nuværende form. hilsen--Rmir2 (diskussion) 29. apr 2012, 16:59 (CEST)
Efter et stykke tids inaktivitet er jeg klar til at se på det igen: Fanskriverier sløjfes. Eksemplerne på alternativ notabilitet sløjfes - her tænkte jeg på de udgivelserne; ikke musikerne. Top 3 og 10 er præciseret. Nu er der vist ikke lang vej igen. --|EPO|COM: 12. jul 2012, 18:12 (CEST)
Angående hitlister, hvordan skal kriterierne så tolkes, når eksempelvist et album har lagt nummer 12 som det højeste, men har gjort det i måske seks-syv lande? Det skal der vel også tages højde for? Ellers godt arbejde :) mvh Tøndemageren 12. jul 2012, 18:18 (CEST)
Måske skulle man dele det på to linjer med høj/længerevarende det ene sted, og flere lande det andet sted? --|EPO|COM: 12. jul 2012, 18:26 (CEST)
Hvad er dansk Wikipedia?
Det kan være stedet hvor engagerede frivillige udbreder nyttig information om stort og småt til alle dansk-sprogede brugere af internettet.
Men mange skribenter mener, at det er stedet at lufte sine sprogkundskaber og kritikløst oversætte artikler fra engelsk Wikipedia til dansk for at få den mest fyldige artikel der beskriver emnet.
Eksempelvis en aktuel begivenhed, der er sket udenfor Danmark, som er omtalt af mange net-aviser.
Der er åbenbart gået sport i at få listen af fodnote-referencer til at fylde mest muligt med alskens unyttig viden, som enhver selv kan se ved at trykke på linket.
Visse skribenter betragter åbenbart læserne/brugerne af dansk Wikipedia som monotyper, uden nogen som helst forståelse af de mest almindelige fremmedsprog, som tales i vore nabolande (norsk, svensk, engelsk og tysk) og uden fornemmelse for Google Translate, hvis der skulle være tvivl om forståelsen af et eksternt link.
En artikel i Wikipedia, skal ligesom i en rigtig encyklopædi og al anden skreven tekst, skrives med høj informationsværdi, letlæselighed og kvalitet for øje.
Netaviser og nyhedsmedier er ikke nødvendigvis korrekte og gode sandhedsvidner og der kan være mange, som med forskellige ord beskriver præcis den samme begivenhed.
Derfor væk med overflødige fodnoter, som ikke højner artiklens kvalitet og letlæselighed.
Æh, ikke for at være uhøflig, men har du overhoved forstået, hvad ideen med noter egentlig er? De bruges normalt til to ganske saglige formål: 1) som kildeangivelser, f.eks. med navn på artikel, mediet den er fra og hvornår den er fra, samt evt. angivelse af sprog hvis andet end dansk. 2) uddybende kommentarer og forklaringer der ville være forstyrende eller for omfattende i den løbende tekst.
Kildeangivelser skal i princippet bruges til alt, hvad der kan handle tvivl om, til citater samt som almindelig angivelser af hvor man har sine oplysninger fra. Dette som en sikkerhed for, at folk ikke sidder og digter om tingene, videregiver rygter eller skriver om ting, de ikke har reel viden om. I anden række giver det så også læseren mulighed for selv at søge yderligere oplysninger. Ganske saglige formål der da også som regel bliver opfyldt med angivelser, man i almindelighed vil forvente ved kildeangivelser.
Dansk Wikipedia har imidlertid traditionelt et mere afslappet forhold til kildeangivelser end f.eks. engelsk. De bør selvfølgelig være der, men vi behøver ikke nødvendigvis noter for hver anden linie. De fleste artikler skrives alligevel af en begrænset kreds af brugere, hvor det er forholdsvis nemt at bedømme, hvem der normalt er troværdige. Engelsk Wikipedia har derimod alt for mange brugere til, at man kan huske dem alle, og risikoen for at fejlagtige oplysninger drukner i mængden er derfor også betydeligt større. Det gør så også, at der kræves flere kildeangivelser der, som et minimum af sikkerhed. Og når de engelske artikler oversættes til dansk følger kildeangivelser naturligt med. For vi vil nemlig også gerne have dem men har bare ikke altid ressourcerne til også at finde dem.
Til gengæld har du ret i, at man skal være skeptisk overfor nyhedsmedier, det være sig på nettet, tryk, tv eller radio. Mange journalister skriver om mange ting, de ikke har nogen faglig viden om, hvorfor man skal være påpasselig med hvem, man bruger som kilde. Men bruger man en given artikel som kilde, så skal man også angive den som sådan i en note. Derimod behøver man selvfølgelig ikke fire kilder, der reelt fortæller det samme. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. jul 2012, 17:31 (CEST)
Vil blot lige pointere, at kan der forefindes to eller flere uafhængige kilder på siger det samme, højnes troværdigheden af påstanden gevaldigt. mvh Tøndemageren 16. jul 2012, 17:18 (CEST)
Jeg er enig med de andre, og jeg kan da også lige komme med et eksempel, Ribe selv har været involveret i - ikke for at gå efter personer, men for at have et fælles udgangspunkt. I artiklen Taxaquizzen, startet af Ribe, var der i første version en del subjektivt indhold og ingen kilder eller fodnoter. Dette førte til, at artiklen virkede agiterende snarere end oplysende, og da den manglede kilder, var den ikke velegnet til videre informationssøgning. Den nuværende version er omskrevet, så den kun indeholder neutrale formuleringer - skønt den stadig handler om kritik af quizzen - og den har fået en kilde i en fodnote. Artiklen er altså blevet mere troværdig og den kan bruges til informationssøgning. Som nævnt før i denne diskussion er det dog ikke verdens bedste kilde, idet det bare er TV2, men indtil der kommer en bedre kilde, er det altså bedre end ingenting. Nu har tre svaret på din oplæg, så du må meget gerne tage til genmæle. I hvert fald håber jeg, du har fået noget ud af sammenligningen. --Inc (diskussion) 17. jul 2012, 10:42 (CEST)
Jeg har oversat en artikel om emnet triangulation, den beskriver hvorfor fodnoterne er så væsentlige. --Patchfinder (diskussion) 21. jul 2012, 11:32 (CEST)
På Wikipedia er det af og til et problem med virksomhedsansatte, der er lidt for ivrige efter at fortælle andre om deres produkter, så de ikke skriver fra et neutralt synspunkt. Det samme ses, når nogle skriver om personer, de kender godt. Politiken om ikke at være tæt på er her forståelig, men den kan dog begrænse Wikipedias fylde. Derfor foreslår jeg, at der laves en særlig anmodningsside, hvor personer, der er tæt på, kan bede neutrale brugere, der er langt fra, om at skrive om disse emne - på den måde udnyttes de involveredes viden. uden at artiklerne bliver (alt for) farvede. Jeg har lavet et udkast til en side her.
Hvad synes I? --Inc (diskussion) 21. jul 2012, 00:32 (CEST)
Jeg er lidt ambivalent, hvad det angår. Forslaget er som sådan fint nok – faktisk ret meget ligesom ønskede oversættelser, hvor folk skriver, om vi ikke lige vil oversætte deres artikel. Problemet er, at det er meget sjældent andre lige gider gøre det, så der er ikke rigtig så meget flow i den. Og jeg tror også, det i høj grad kommer til at gælde for en side med ønskede oprettelser; jeg synes ikke vi skal stille det op som om vi tilbyder at lave artikler for andre &ndash det vil kun bidrage til at folk tror, der er deciderede forfattere til artiklerne, og hvis noget er galt med eller mangelfuldt ved artiklerne, så er det Wikipedias skyld og ikke fordi det er en løbende proces. Det er dog ikke det største problem i sig selv, så på den måde, synes jeg sagtens, vi kan have en sådan side. Problemet er, at hvis der så er andre brugere, der tager teten og laver en fin artikel (neutral, wikificeret, alt muligt), så er dem, der ønskede artiklen, stadig ikke tilfredse, fordi der ikke står, at denne virksomhed/person er helt vildt fantastisk og tilbyder det ene og det andet og bla, bla, bla. Og så begynder de selv at bidrage til artiklen med den slags oplysninger, hvilket gør det meget sværere at fange, fordi artiklen allerede ser pæn ud, og folk synes den er ret ok. --CarinaT (diskussion) 21. jul 2012, 10:10 (CEST)
Et andet problem er at folk erfaringsmæssigt ofte overvurderer sig selv. De ser typisk, at der er artikler om andre virksomheder og foreninger, og mener, at de så også må være berettigede, selvom de er langt mindre. Virksomheder med mindre end 10 medarbejdere og nystiftede foreninger er der en del eksempler på. Her vil artikler aldrig komme på tale, hvorfor anmodninger reelt vil være spild af alles tid.
Dertil kommer at en anmodning kan give nogle en opfattelse af, at så skal nogle også skrive artiklen om dem. Et krav de selv sagt ikke har, men så langt ned i reglerne læser de pågældende brugere desværre næppe - de fleste læser faktisk slet ingen regler, før man gør dem opmærksom på dem.
Endelig er der så det rent principielle: Wikipedias brugere bestemmer selv, hvem vi vil skrive om, og hvem der er notable. Indholdet skal ikke dikteres af folk, der reelt blot ønsker at gøre opmærksom på sig selv, men som derudover reelt ikke har det fjerneste interesse i resten af encyklopædien. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. jul 2012, 10:46 (CEST)
Vi har WP:EA, hvor alle er velkomne til at komme med ønsker. Den kan naturligvis omformatteres, hvis man måtte ønske det.. --Palnatoke (diskussion) 21. jul 2012, 11:24 (CEST)
Angående den konstruktive kritik CarinaT, Dannebrog Spy og Palnatoke har givet:
Ja, der er selvfølgelig WP:EA, der også dækker den foreslåede funktion, men for at fokusere på netop neutralitetssager er en anmodningsside brugbar. Med denne opdeling undgår man jo også i højere grad, at forslagene bare forsvinder i mængden.
Hvad angår diktering af artikler, er jeg helt enig i, at det selvfølgelig ikke er heldigt, hvis folk får det indtryk, at de har krav på at få deres ønsker opfyldt. Udkastet er dog heller ikke endeligt, så kunne man ikke tage det i opløbet? Måske tilføje lidt til vejledningen, om at det kun er en anmodning, og at neutrale brugere kan afvise det?
Det kan vel igen være et formidlingsspørgsmål, når det kommer til, om udenforstående vil betragte artikler som skrevet af én forfatter eller som en løbende proces.
Hvorvidt det er spild af tid, er vel på en måde et prioiteringsspørgsmål. Wikipedia - både den danske, den engelsk, den tyske og sikker flere - har problemer med alt for få aktive brugere og klikédannelse omkring "redigeringstoppen". Hvis vi skal have flere, er det jo netop nødvendigt, at vi bliver mere brugervenlige, hvilket desværre også inkluderer, at man lytter til PR-folk og andre narcisister. Jeg tror, for jeg ved det ikke, at det vil gavne vores PR, og at folk vil bidrage mere, hvis de føler, at de har indflydelse på projektet.
Om subjektive folk så bare vil redigere i artiklerne bagefter, så de bliver POV, uden patruljanterne opdager det: Det ved jeg ikke rigtig, men det er da bestemt muligt. Men er det på den anden side ikke et vilkår ved Wikipedia? Encyklopædien har jo allerede en del hærværksbekæmpelse. --Inc (diskussion) 21. jul 2012, 11:56 (CEST)
Ja, vi har for få aktive brugere, men nej, at åbne for PR-folk på nogen måde vil ikke gavne. Al erfaring viser nemlig, at de næsten allesammen reelt kun er interesserede i den ene artikel, der vedrører dem. De kommer for at skrive om sig selv for så at forsvinde igen. At der er tusindvis af andre artikler, der bare venter på at blive skrevet, interesserer dem ikke. Hvorefter det alligevel ender med at det bliver en begrænset gruppe af aktive, der tager det store slæb. Ikke fordi man ønsker at lukke andre ude, men fordi mange af de andre egentlig slet ikke vil ind.
Et anden erfaring er, at en del tæt-på-skribenter er meget hurtige til at blive ophidsede, fornærmede, arrogante eller nedladende, når de ikke lige kan få deres vilje eller bliver præsenteret for mindre behagelige sandheder. Det at man netop ikke er herre over hvad man skriver, og at man ikke er nær så betydningsfuld, som man selv går og tror, er noget mange har svært ved at forstå og acceptere. Ejerskabsfølelse er et hyppigt problem ved nye brugere, men her bliver det ofte forstærket, fordi artiklen netop handler om dem selv og ikke et tilfældigt neutralt emne. Og så hjælper det ikke, at andre kan skrive artiklen, for de vil stadig opfatte den som deres. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. jul 2012, 12:53 (CEST)
Meget god pointe, Dannebrog Spy. Og til indflydelse: Man har al den indflydelse på projektet, der er mulig, idet man selv har mulighed for at bidrage. At man kan ønske tætpå-artikler giver ikke mere indflydelse. --CarinaT (diskussion) 21. jul 2012, 14:18 (CEST)
Ja, det lyder ikke så godt, at tæt-på-skribenterne har et for udpræget ejerforhold til artiklerne. Jeg har dog ikke selv lagt mærke til, at det skulle være et problem, men nu Dannebrog Spy nævner det, kan jeg se, at det faktisk er første punkt under Wikipedia:Selvbiografier#Typiske indvendinger. Dette taler selvfølgelig ikke til sidens fordel, men er der alligevel nogen, der har et eksempel på en sådan sag - jeg er nysgerrig.
Wikipedia:Selvbiografier udelukker sådan set også, at man får en anden til at skrive, men det er jo netop meningen, at de responderende brugere slev overvejer, om de bør skrive om det pågældende emne. Det er det, jeg mener med mere indflydelse.
Men alt andet lige kunne det godt lyde om om, forslaget ikke har den store ladesiggørlighed :-/ --Inc (diskussion) 21. jul 2012, 21:09 (CEST)
At misforstået ejerforhold er indsat som den første indvending er simpelthen for at få aflivet den myte. At man ikke ejer de sider man skriver er indlysende for os andre men hører til de almindelige begynderfejl. Og tæt-på-skribenter er meget ofte netop begyndere, der ikke er klar over dette.
Som konkret eksempel kan tages Diskussion:Jyderup Realskole fra sidste måned, hvor en bruger ikke brød sig om, at andre indsatte links til årstal og fjernede personalelister. Brugeren sagde på et tidspunkt farvel og tak men kunne dog tales til fornuft. Som eksempel på det modsatte kan nævnes Brugerdiskussion:Jørgen#Er det ikke lovligt at have personbeskrivelser?, hvor en kandidat til Borgerrepræsentationen i en tydelig nedeladende tone mente, at hvis hendes biografi skulle slettes, så skulle alle andre biografier åbenbart også.
At normen udelukker at man får en anden til at skrive sigter til den omhandledes venner og bekendte, reklamebureauer osv., der kunne være lidt for tilbøjelige til at tale den omhandlede efter munden. Det er ikke skrevet med uafhængige Wikipedianere i tankerne. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. jul 2012, 21:35 (CEST)
Jeg er enig i, at de nævnte eksempler virker afskrækkende. Til gengæld er det modsatte tilfældet ved Diskussion:Dk4#Jeg fik en mail, hvor en frustreret kommunikationsdirektør endelig fik rettet forkerte oplysninger om dk4. Skønt han havde svært ved at finde ud af det, lykkedes det ham at sende en mail i en venlig, ikke-nedladende tone, så netop en uafhængig wikipedianer kunne rette det. Et eksempel på at en PR-medarbejde sagtens kan opføre sig efter reglerne, og selvom han så vidst vides ikke havde yderligere interesse i at forbedre Wikipedia, har kommunikationsdirektøren ikke desto mindre bidraget.
Om det er dette positive eksempel eller de, af Dannebrog Spy nævnte, negative eksempler, der dominerer på Wikipedia, ses det altså, at problemstillingen ikke er sort-hvid. At der ved dk4 var tale om småændringer taler desuden imod, at WP:EA er tilstrækkeligt.
Med hensyn til indflydelsen på Wikipedia, som CarinaT er inde på, ses det, at komunikationsdirektøren ville strække sig et stykke for at forbedre artiklen, skønt det var besværligt. Havde han været mere tilbagelænet og/eller travl, ville han ikke have sendt mailen og fikset fejlene, og de ville måske stadig stå der i dag. Som jeg ser det, taler det for, at det burde være lettere af få uafhængig assistance som foreslået, og at brugervenligheden på den måde burde øges - det var egentlig det, jeg mente med indflydelse.
De kritiske har dog ret i, at der er visse ricisi forbundet med min idé, så her er et nyt foreslag: På baggrund af ovenstående diskussion kunne man udføre en kortvarrig testperiode for Anmodning om neutral/uafhængig assistance, der selvfølgelig skulle nævne både ejerforhold, og at ønsker ikke nødvendigvis bliver opfyldt m.m. Efter endt testperiode kan vi så se, om det har gjort en positiv eller negativ forskel - eller bare været ubrugelig. Hvis det har fungeret dårligt og ikke bare har enkelte småfejl, kan vi kassere det og bruge forsøget som belæg, hvis debatten opstår igen. Hvis det får et positivt udkomme, har vi blot gjort Wikipedia bedre, og alt er godt. Ligemeget hvad vil Wikipedia ikke miste noget. Hvordan lyder det? --Inc (diskussion) 26. jul 2012, 21:12 (CEST)
Det er mit indtryk, at personer, virksomheder, foreninget etc., der helt sikkert er notable, generelt holder en pæn og sober tone. De har ikke behov for at vise sig, for folk ved godt hvem de er og hvad de laver. Kommunikationsdirektøren har ikke brug for at vigte sig, for han ved, at vi andre godt kender dk4, og at det ikke lige er landets mest sete tv-station. Anderledes ser det imidlertid ud, når noget er småt og/eller nyt. Så sidder følelserne ofte mere ude på tøjet, og så kan man være hurtigere til at behandle andre som idioter, hvis de ikke lige kan se ens betydning. Mange har det med at sigte højt og bryder sig ikke om at få at vide, hvor langt de faktisk er fra målet. Men den holdning gør det svært for andre at indgå i en konstruktiv dialog.
Nu er der dog visse bundgrænser for normen. Det er helt i orden at opdatere nøgletal og oplysninger om hvem der er bestyrelsesformand. I eksemplet med dk4 begyndte det dog at blive lidt for mange forskellige ting. Dertil kommer så problemet med kilder. Markedstingsdirektøren har oplysningerne fra interne papirer og møder, men dem har vi andre jo af gode grunde ikke adgang til.
Et sted at henvende sig om hjælp til at få rettet i artikler, kunne måske være en ide, om end jeg dog er noget skeptisk overfor oplægget. Det skal jo helst ikke ende som en forlænget arm for folk, der vil have omtalt deres nye projekt eller have fjernet oplysninger, de ikke lige bryder sig om. Til gengæld kan jeg se, at der er et stigende problem med folk, der ikke vil omtales, og hvor indgreb kan være nødvendige. Hvis konceptet omsættes i praksis, vil jeg dog anbefale, at det ikke sker med undersider, da nybegyndere som det jo typisk vil være her ikke altid forstår, hvordan de fungerer. En opsætning a la Nybegynderforummet vil nok være bedre. --Dannebrog Spy (diskussion) 27. jul 2012, 16:06 (CEST)
Min erfaring er, at artikler som relaterer sig til en begivenhed primært bliver oprettet imens begivenheden er i aktuel. Derfor har jeg oprettet dette miniprojekt til at samle manglende artikler op under OL i London. Projektet kan findes her Wikipedia:Projekt Sommer OL-2012. MVH Orwell123 (diskussion) 29. jul 2012, 15:49 (CEST)
Jeg synes det er på tide at politiken omkring links til facebook (og andre sociale medier) opblødes. Seneste eksempel er fjernelsen af facebook-linket fra artiklen om Mark Zuckerberg! Det er sandsynligvis helt efter bogen at linket blev fjernet (hvorfor jeg heller ikke har ført ændringen tilbage, men derimod tager det op her), men jeg synes den bog bør omskrives... Foruden nævnte eksempel bruger mange musikere (også store navne) også deres facebook-sider som den helt eller delvis officielle hovedside efterhånden. Facebook skal naturligvis ikke kunne bruges som kilde (til andet end emnet "facebook"), men i de tilfælde hvor en facebook (eller anden social-medie) side er relevant bør den også kunne tilføjes til de eksterne henvisninger, efter min mening. Mvh, --Danmuz (diskussion) 30. jul 2012, 20:31 (CEST)
Hvis det bare er en tilfældig fanside med et par hundrede likes, skulle jeg mene, den falder uden for notabilitet, men helt officielle fansider på Wikipedia, kan jeg godt støtte. --Inc (diskussion) 30. jul 2012, 20:51 (CEST)
Jeg er helt enig i den betragtning, det skal afgjort kun være officielle, prioriterede fansider, altså sider der bidrager med relevant information. Det jeg opponerer imod er den automatiske afvisning af den slags sider. --Danmuz (diskussion) 30. jul 2012, 21:28 (CEST)
Jeg er enig i at det skal kræve lidt strenge regler for hvor officielle og uofficielle siderne må være, da de uofficielle nemt kan indeholde informationer der måske er mangelfulde, eller at enkelte ting er forkerte. --Saederup92 (diskussion) 14. sep 2012, 11:26 (CEST)
Jeg har også set officielle Facebook-sider blive fjernet på musikerartikler, på trods af det er den eneste officielle side som den pågælende musiker har. Og selv de musikere der har en officiel hjemmeside ved siden af, er det ofte Facebook-siden der er mest up-to-date.--z33k (diskussion) 8. aug 2012, 19:43 (CEST)
Mit forslag til retningslinjerne er at henvisninger til facebook og andre sociale medier generelt bør undgås, med mindre den pågældende side er en officiel side og den bidrager med relevant, opdateret information. Det sidste må bero på et individuelt skøn, men det jeg mener er at en side kan godt være "officiel" og alligevel irrelevant hvis den f.eks. ikke opdateres. Men omvendt findes der også, som Z33k nævner, mange især musikere hvis facebook-side de facto er den officielle og mest aktive "hjemmeside" - også selvom de har en "rigtig" hjemmeside ved siden af - og det vel at mærke ikke kun små "garagebands", men også store navne. --Danmuz (diskussion) 11. aug 2012, 11:02 (CEST)
31. jul. 2012 Dansk Sprognævn: Nu må danskerne gerne skrive akvarie og evangelie:
http://politiken.dk/kultur/ECE1704290/dansk-sprognaevn-nu-maa-danskerne-gerne-skrive-akvarie-og-evangelie/
Citat: "...
Blandt andet bliver det valgfrit, om man vil skrive 'væg-til-væg-tæppe' eller 'væg til væg-tæppe', og om man vil skrive atp og dvd eller ATP og DVD.
...
Og så må man fremover i en lang række tilfælde f.eks. selv vælge, om man vil skrive adverbier og præpositioner med en styrelse i et eller to ord - f.eks. 'skoene stod indenfor døren', eller, som det skal hedde i dag, 'skoene stod inden for døren', »for de fleste danskere kan simpelt hen ikke finde ud af, om det skal være i et eller to ord«, siger sprognævnsdirektøren.
..."
Hvor er det trist. Desværre dog også sandt. --CarinaT (diskussion) 31. jul 2012, 18:32 (CEST)
De fleste danskere kan heller ikke sætte et regnestykke op, og nogle gange skal man hjælpe ekspedienten til at regne ud hvor mange penge vedkommende skal give igen, især hvis man skal betale et ulige beløb, f.eks. 72,50, og man så giver 102,50 for at få 30 kroner igen i helst to mønter. Den kan nogle godt bruge noget tid på at knække. Philaweb 31. jul 2012, 22:11 (CEST)
Godt sprognævnets politik ikke bruges på de mest almindelige regnefejl ;-)) --Jørgen (diskussion) 1. aug 2012, 23:28 (CEST)
Jeg er enig, men man behøver vel ikke lave en undtagelse for Danmark. Landsmestre og andre, der har gjort sig nationalt bemærket, kan vel siges at være notable jf. biografikriteriet om landsdækkende omdømme. --Inc (diskussion) 1. aug 2012, 10:09 (CEST)
Selv om dansk mesterskab i diverse sportsgrene ikke er på listen over automatisk notabilitet er det ikke nødvendigt at slette dem. Ovennævnte liste er ikke et mindstekriterium men derimod en barre som hvis man passerer den er man 100% sikker, derunder er der en stor gråzone hvor man stadig kan være notabel, men ikke automatisk notabel.
Jeg synes grænsen for automatisk notabilitet skal sættes ved nationalt mesterskab i en sportsgren, der er OL-anerkendt og ikke ved et nationalt mesterskab i en sportsgren, der er anerkendt af den nationale idrætsorganisation. Grunden til dette er at jeg ønsker ligestilling på tværs af lande og at det kan være svært at finde ud af hvilke sportsgrene idrætsorganisationen i Burkina Faso eller Turkmenistan har valgt at anerkende. Det er muligt et dansk mesterskab i wakeskating så ikke kvalificerer udøveren som automatisk notabel, men derfor kan den godt være notabel alligevel hvis vi synes artiklen har nok kød på sig. --Santac (diskussion) 1. aug 2012, 10:25 (CEST)
Hej allesammen. Patchfinder, Rmir2 og undertegnede er ved at lave nogle infobokse indenfor bydele/landsbyer/bebyggelser. Jeg behøver noget kyndig it-hjælp til at få indarbejdet et koordinatsystem i en hel ny type som denne bydelsinfoboks (eksempel) med Frederiksberg:
Tak for hjælpen. Jeg vil prøve det af snarest. mvh. --Hubertus (diskussion) 4. aug 2012, 03:53 (CEST)
Efter lidt eksperimenteren behøver jeg desværre hjælp igen. Det viser sig at kortet Map of Copenhagen with surroundings.png ikke passer koordinatmæssigt, og når jeg prøver at rette den højre koordinat til dette rette "12.7050" på siden Skabelon:Kortpositioner Danmark København sker der absolut ingenting! Nogen der kan hjælpe? --Hubertus (diskussion) 8. aug 2012, 22:20 (CEST)
Besynderligt. Nu står koordinaterne pludselig rigtigt. Tak til een eller anden ......... --Hubertus (diskussion) 8. aug 2012, 23:00 (CEST)
Husk under alle overskrifter du linker til, at indsætte en note om, at andre artikler linker til den og at den derfor ikke må ændres. Det gøres med <!-- text om link John.St (diskussion) 4. aug 2012, 23:58 (CEST)
Jeg har indsat et eksempel øverst i dette afsnit (åben med Rediger og klip <!-- !--> ud) John.St (diskussion) 5. aug 2012, 00:50 (CEST)
Det er nok lidt overkill at forbyde ændringer, men det er nyttigt at være opmærksom på problemet. Det er dog ikke værre end at et link til en ikke-eksisterende overskrift fører til toppen af siden. --Palnatoke (diskussion) 5. aug 2012, 07:13 (CEST)
I korte artikler er det ikke et problem at lande i toppen, men er artiklen på 18-20 sider, er det ikke så nemt for den uøvede at finde det, vedkommende leder efter. Imidlertid, hvis du åbner med Rediger, vil du også se, at jeg foreslår at skrive: "Der linkes fra andre artikler til denne overskrift, så den må ikke ændres, med mindre der oprettes en REDIRECT til den nye overskrift". Ganske vist er jeg ond, men så ond er jeg nu heller ikke :-) John.St (diskussion) 5. aug 2012, 12:35 (CEST)
Problemet er at det let går galt med redirects - jeg ser hellere, at man tjekker de indgående links igennem og retter dem, så de peger rigtigt. Og det kan sagtens være et projekt i sig selv, bl.a. fordi der vist ikke er nogen let metode til kun at få de links, der går til et bestemt anchor. --Palnatoke (diskussion) 6. aug 2012, 01:15 (CEST)
En mulighed kunne også være at bruge {{anchor}} i stedet for sjult tekst - så ville det være lige meget om man ændrede overskriften, bare henvisningen forblev at gå til ankernavnet. --CarinaT (diskussion) 6. aug 2012, 10:27 (CEST)
Jeg går 100% ind for en hvilken som helst effektiv og enkel metode. Jeg gjorde opmærksom på problemet, fordi Pixi Uno foreslog direkte link til et afsnit i en artikel. John.St (diskussion) 6. aug 2012, 22:53 (CEST)
Jeg kan konstatere, at vi pt. bruger en mærkelig sproglig hybrid til navngivning af slotte i Sverige, eksempelvis Bjärsjöholm slot, som på svensk hedder Bjärsjöholms slott, og som - hvis vi følger praksis mht. danske slotte - burde hedde Bjärsjöholm Slot. Svenske kirker er derimod navngivet "på dansk", jf. Kategori:Kirker_i_Sverige.
Kan vi ikke lægge os fast på enten dansk eller svensk stavning? Umiddelbart hælder jeg mest til at følge den danske model (Bjärsjöholm Slot), for i både norsk og svensk Wikipedia er danske kirker og slotte stavet jf. praksis på svensk og norsk (fx sv:Frederiksborgs slott, sv:Maribo domkyrka, no:Frederiksborg slott, no:Maribo domkirke). Det vil også gøre det nemmere, hvis slotte og kirker i de skandinaviske lande er stavet ensartet (X Kirke, Y Slot). Mvh. --KLN (diskussion) 8. aug 2012, 16:34 (CEST)
Er meget enig - Nico (diskussion) 8. aug 2012, 16:46 (CEST)
Når bare vi ikke begynder at finde på navne, er det fint med mig. --Palnatoke (diskussion) 8. aug 2012, 16:56 (CEST)
Enig i at der, om muligt, bør være konsekvens, men hvornår opfinder man et navn (jf. Palnatokes kommentar)? Da jeg i sin tid oprettede artikler om en række svenske kommuner, syntes jeg netop det ville være at opfinde et navn, at benytte fx "Stockholm(s) Kommune", hvorfor jeg endte med at anvende Stockholms kommun. Den løsning synes jeg stadig bedst om (alternativt "Stockholm(s) kommune", hvor der menes "kommunen Stockholm"). Deraf kan udledes, at i det førstnævnte eksempel foretrækker jeg enten "Bjärsjöholm slott" eller "Bjärsjöholm slot", men derimod ikke "Bjärsjöholm Slot", da slottet ikke har det navn (med mindre ejerne selv benytter det i en evt. dansk oversættelse). - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 9. aug 2012, 17:38 (CEST)
@Kaare: Logisk set har du ret, det virker bare forkert på en dansksproget artikel; man kunne også betragte slott --> Slot som en betydningsoversættelse, lige som med kirker - der skriver vi om svenske kirker Xx Kirke og ikke Xx kyrke - Nico (diskussion) 9. aug 2012, 17:51 (CEST)
Enig med Nico. Jeg tror, at Palnatoke gerne vil undgå "genoplivning" af historiske danske navne i Skånelandene, og det er jeg i så fald helt enig i. Jeg tror ikke, at vi kan undgå at "opfinde" (fordanske) navne, og de andre sprogudgaver af Wikipedia omdanner også danske navne i overensstemmelse med sprogene (fx også fr:Château de Frederiksborg, de:Schloss Frederiksborg etc.). Så længe, at betydningen er uforandret, ser jeg intet problem i at følge dansk retskrivning også ved slotte og kirker i Norge og Sverige. --KLN (diskussion) 9. aug 2012, 18:25 (CEST)
Jeg er enig i at "Bjärsjöholm Slot" er den rette stavemåde på dansk, hvis man ikke genopliver de ældre navne, noget jeg ville finde naturlig, ligesom Danmarks hovedstad hedder "Köpenhamn" på svensk. Fernbom2 (diskussion) 9. aug 2012, 19:20 (CEST)
Navne, som ikke findes på dansk i forvejen, er opfundne, og bør derfor undgås. Hvis man har brug for at omtale en ting, hvis indfødte navn er akavet at benytte, må man gribe til beskrivelse, altså "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm", men ikke "Bjärsjöholm Slot", fordi man dermed siger at dette er slottets danske navn. Jeg vil som udgangspunkt gå ud fra at navne på svensk og norsk (dog muligvis ikke nynorsk) er forståelige i originaludgaven - og tilsvarende med en del tyske navne. --Palnatoke (diskussion) 9. aug 2012, 20:21 (CEST)
@Palnatoke: Måske misforstår jeg dig - ovenfor synes du at sige god for mit forslag (?) Men under alle omstændigheder: Jeg kan ikke se, at "opfundne" navne kan undgås; ejheller er de et problem, hvis betydningen er identisk (som Nico anfører). I dit eksempel er ejefalds-s'et forsvundet, så det er mindst lige så meget en "ændring" af navnet som "Slot" med stort s. I øvrigt er den danske tradition for "Slot" og "Kirke" (måske en rest fra før-1948 retskrivning?) lige så lidt sproglig imperialisme som fx "en:Bjärsjöholm Castle" på engelsk. Jeg mener, at valget må stå mellem "Bjärsjöholms slott" eller "Bjärsjöholm Slot", og min støtte til sidstnævnte er kun baseret på et ønske om en ensartet praksis, som er nem at huske. --KLN (diskussion) 14. aug 2012, 21:30 (CEST)
Et andet forhold er, at vi ikke skal ret meget udenfor nabosprogene, før de færreste aner hvad de lokale ord for de pågældende ting er. Hvad hedder slot på ungarsk eller kirke på portugisisk? Endnu mere problematisk bliver det, når der skal translittereres fra f.eks. japansk, hvor ejefald fungerer på en anden måde, og hvor store og små bogstaver slet ikke findes. I sådanne tilfælde er det altså nemmest at bruge de danske ord for tingene og så tillempe i nødvendigt omfang. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. aug 2012, 21:43 (CEST)
@KLN: Pointen er at "Bjärsjöholm slot", "Bjärsjöholm (slot)" eller "slottet Bjärsjöholm" kalder slottet for "Bjärsjöholm" og beskriver at det er et slot, i modsætning til "Bjärsjöholm Slot", der er et påfund. --Palnatoke (diskussion) 14. aug 2012, 22:23 (CEST)
Jeg kaster foreløbig håndklædet i ringen. Bliver nødt til at have assistance til at gøre bydelsinfoboksen Skabelon:Infoboks bydel færdig, ellers bliver den ikke til noget. Er der nogen der vil hjælpe? --Hubertus (diskussion) 9. aug 2012, 21:18 (CEST)
Din specifikke kode - der kun gælder for Frederiksberg - skal omlægges til en generel kode der kan bruges til andre bydele. Jeg har prøvet at indkredse problemerne. -- Mvh PHansen (diskussion) 10. aug 2012, 21:13 (CEST)
Tak for de foreløbige reparationer. :-) Jeg er næsten ked af at spørge dig direkte, men nu gør jeg det alligevel: Vil du færdiggøre boksen for mig? Føler mig som en hund i et spil kegler når det gælder dette kodningsarbejde ........ Venlig hilsen --Hubertus (diskussion) 10. aug 2012, 22:12 (CEST)
Jeg har sat denne version ind i Skabelon:Infoboks bydel så du kan eksperimentere videre og ikke mindst afprøve på andre bydele. Jeg er ikke tilfreds med rækkefølgen af de enkelte dele som afviger fra dit oplæg, og det lille regionskort nederst er uden for den store ramme, men koden gik i kludder da jeg forsøgte at lave om på det. -- Mvh PHansen (diskussion) 11. aug 2012, 21:21 (CEST)
Den følger dit oplæg, og hvis den ellers viser sig stabil, er den både pænere og enklere at udfylde og indsætte i de forskellige artikler. (Se også Skabelondiskussion:Infoboks bydel)
Jeg vil derfor anbefale at du ser på den inden du begynder at sætte bokse ind i artiklerne. -- Mvh PHansen (diskussion) 14. aug 2012, 20:49 (CEST)
Skabelonen Notabilitet er meget benyttet og bliver ofte nye brugeres første (negative) indtryk af Wikipedia, når de i bedste mening opretter en artikel, uden at være vidende om regler og normer på Wikipedia.
Jeg synes at skabelonen fremstår meget voldsom. -Den signalerer at brugeren har gjort noget meget alvorligt, hvilket jeg ikke synes der er tale om, når man skriver en artikel i god tro. - Jeg tror at STOP-hånden og den røde farve skræmmer en del nye brugere væk som ikke læser teksten, men bare får en dårlig førstegangsoplevelse. -Det gælder både dem som opretter/redigerer artiklen, men ikke mindst også dem som uforvarende mødes af advarslen når de har fundet artiklen via f.eks. google.
Kunne vi ikke lade os inspirere af den engelske udgave af skabelonen og skifte farven til orange, med et udråbstegn i stedet for STOP-hånden? -en:Template:Notability --Danand (diskussion) 15. aug 2012, 22:58 (CEST)
Hvis manglende notabilitet er en grund til sletning, skal skabelonen vel afspejle dette, og ikke give indtryk af at der bare er lidt småting, der skal fikses.. --Palnatoke (diskussion) 15. aug 2012, 23:06 (CEST)
-Men spørgsmålet, om en artikel er notabel er jo ikke afgjort fordi en enkelt bruger anser den for ikke notabel. -Normalt skal der vel være konsensus på artiklens diskussionsisde den vel igennem afstemning på Wikipedia:Sletningsforslag - som kan trække lidt ud nogen gange. Så som alle andre steder når man kommunikerer her på wiki, så synes jeg at tvivlen bør komme brugeren til gavn. Den nuværende fuld-stop-skabelon, anser jeg for skadelig for da-wikipedia. -- Danand (diskussion) 15. aug 2012, 23:19 (CEST)
Lyder, rimeligt nok. Måske, skal ordlyden også ændres således, så forfatteren har en chance for at kunne vise hvorfor det skulle være notabet. --Trade (diskussion) 16. aug 2012, 08:41 (CEST)
Spørgsmålet er måske hvad hånden signalerer - siger den "du har gjort noget forkert" eller "hvis ikke du snart gør noget, sletter vi artiklen"? Husk at skabelonen ikke er målrettet mod artikel-opretteren, men omhandler artiklen - den skal gøre det klart for alle, der ser artiklen, at der er et problem, som kan risikere at blive løst ved sletning. --Palnatoke (diskussion) 16. aug 2012, 09:06 (CEST)
Forslag til nyt notabilitets ikonDen der stop hånd kan godt signaler at brugeren er ved at gørre noget forkert. Jeg vil derfor forslå at den rettes til en redningskrans, som vil signaler at siden har brug for hjælp. --Wholle (diskussion) 16. aug 2012, 11:38 (CEST)
En redningskrans? Undskyld jeg siger det, men det er dog for åndsvagt, for ikke at sige decideret misvisende. Det vil jo signalisere, at artiklen skal reddes, men man kan jo ikke redde en artikel, hvor emnet ikke er notabelt til at begynde med. Man kan skrive nok så meget i en artikel, men hvis emnet ikke har interesse udenfor en større kreds, ja så bliver den slettet. Og det er lige netop formålet med skabelonen: den viser at artiklen bliver slettet, hvis det ikke meget snart bliver klart, hvorfor skabelonen eventuelt måtte være uberettiget. --Dannebrog Spy (diskussion) 16. aug 2012, 13:04 (CEST)
Jeg tilslutter mig Danands forslag om at skifte til orange med udråbstegn. Det signalerer efter min mening bedst hvad det drejer sig om; at der er et problem der skal løses. Enten ved at slette artiklen, eller ved at etablere notabiliteten ved hjælp af pålidelige kilder. En redningskrans er mere velegnet til skabeloner hvor en sletning ikke er på tale, men omvendt signalerer hånden "Stop", og for udenforstående; "Hold dig væk". Det synes jeg sender et helt forkert signal. Udråbstegnet er til gengæld præcist. --Danmuz (diskussion) 16. aug 2012, 13:37 (CEST)
På andre sprog ser jeg røde, orange og blå farver, og en række forskellige ikoner:
Det ser ikke ud til at der er andre, der benytter hånden, men brugen af rød er med til at understrege at sletning er en reel mulighed. --Palnatoke (diskussion) 16. aug 2012, 14:16 (CEST)
Er enig med flere af de andre, for synes også at den røde farve og stop-hånden virker i overkanten, når noget blot betvivles. At sletning er en reel mulighed, bør efter min mening blot fremgå af teksten i skabelonen - farverne kan godt være lidt mildere for at virke mere imødekommende overfor eventuelle nye bidragsydere der ser denne besked på en artikel de har oprettet. Som det også nævnes, skal notabiliteten først diskuteres før en sletning kommer på tale og er det ikke per definition, blot fordi skabelonen kommer på. Så en ændring synes jeg vil være kærkommen. mvh Tøndemageren (diskussion) 16. aug 2012, 15:52 (CEST)
Hvis man i god tro opretter en artikel om et emne, der ikke er notabelt, bør man da få en meget klar besked om at der skal gøres noget. I øvrigt skal denne skabelon ses i sammenhæng med andre skabeloner, så det er måske på tide at genåbne dén ormedåse... --Palnatoke (diskussion) 16. aug 2012, 16:56 (CEST)
Selvfølgelig skal der gives klar besked, men det kan fint gøres i en kort velformuleret skabelontekst, -fulgt op af en konkret begrundelse fra den bruger, som indsætter notabilitet-skabelonen. Lige nu overskygger skabelonens udtryk dens ønskede budskab. Brugen af farven rød kombineret med billedet af hånden opfatter jeg ligesom Danmuz så fint beskriver det som: "Stop", og "Hold dig væk". Det kommunikerede budskab bliver dermed ikke det der var intentionen, nemlig: Hvis ikke du sandsynliggør artiklens notablitet (snart), så vil der blive foretaget sammenskrivning, omdirigering eller sletning. -Jeg står ved forslaget om skift af farve og billede. Med hensyn til wikipedias øvrige oprydningsskabeloner, så synes jeg de fungerer udemærket. --Danand (diskussion) 16. aug 2012, 19:37 (CEST)
Kast et blik på Wikipedia:Skabeloner/Generelle - der skulle meget gerne være en sammenhæng mellem form og indhold, også når vi betænker at det åbenbart især er denne ene skabelon, der opleves som problematisk. --Palnatoke (diskussion) 16. aug 2012, 20:01 (CEST)
Wauv, der er flere end jeg er stødt på rundt omkring indtil nu. Palnatoke, ud fra listen over skabeloner forstår jeg din skesis, da der åbenbart er et fast etableret gennemgående farvemønster for skabelonerne, som det nok bliver for stor en omgang at få ændret.
Men når jeg ser listen igennem med røde skabeloner, så kan de opdeles i to:
Dem hvor wikipedias regler helt åbenlyst er blevet overtrådt: copyvio, copyvio-afsnit, bcopyvio, chikane, Fair use, hurtigslet
Dem hvor en afgørelsen er mere uklar: øvrige røde
-I den første gruppe passer stop-hånden fint til budskabet, i den sidste gruppe synes jeg at et billede med et blødere udtryk vil være mere passende:
Jeg tvivler dog på at skabelonen skræmmer nybegyndere væk. Jeg mener skabelonen er helt fint som den er nu — både hvad angår farve og ikke mindst hånden. Lad os bare beholde den skabelon. --Pelle Hansen 27. aug 2012, 00:04 (CEST)
Det fungerer nu. Er der nogen jeg skal takke? --Glenn (diskussion) 19. aug 2012, 10:54 (CEST)
Selvtak ;) Første trin var Skabelon:Str left. Den fjernede mange af de røde meldinger; men der skal tilsyneladende oprettes en skabelon for hver af henvisningerne. Derfor næste trin som viste sig at afhjælpe yderligere noget: Skabelon:Cite doi/10.1126.2Fscience.281.5381.1342. Du kan hente forlægget til de øvrige referencer fra den engelske artikel, og skal nok ikke regne med at der står "This citation will be automatically completed in the next few minutes". -- Mvh PHansen (diskussion) 19. aug 2012, 19:51 (CEST)
Det ser ikke ud til at den danske version af positionskortet ta'r højde for de indsatte Ryukyuøerne. Jeg ved ikke hvordan ma gør det, men du kunne forsøge at kopiere den engelske løsning ind på Skabelon:Kortpositioner Japan - Nico (diskussion) 19. aug 2012, 11:13 (CEST)
Det har jeg nu prøvet, der dukkede en anden fejl op. I øvrigt burde kort have deres information om kortområde(r) indlejret i sig. --Glenn (diskussion) 19. aug 2012, 12:10 (CEST)
Bruger:PHansen har løst det ved at skifte billedet af Japan ud. Tak. --Glenn (diskussion) 21. aug 2012, 12:12 (CEST)
Formål: Ved søgning kunne OrdNet og anden mærkning aktivt anvendes (brainstorm): F.eks. kan man finde artikler:
op til to OrdNet niveauer "er en del af" under solsystemet.
Er i mellemøsten (findes via OrdNet) i år 4000 f.Kr. (kendte mennesker, bygningsværker, riger...) (tag hensyn til evt. tidsusikkerhed - dvs hvis en begivenhed antages at have fundet sted mellem år 3990...4001 f.Kr. er den også et fund).
Senere eller ikke?: Find artikler om menneskeskabte objekter i solsystemet, men ikke omkring og på jorden.
Senere eller ikke?: omdirigering fra... stavefejl, forkortelser, latinske navne, synonymer, flertydig, generelle personnavne, specifikke personnavne, tidligere navn, omdirigering til flertal, ental, gammel stavemåde, øgenavn, relateret term/emne/begreb/ord, slang...
Senere eller ikke?: omdirigering til... liste, flertal, ental, fuldt navn...
Anden OrdNet støttet søgning:
Der søges efter ordene: "menneske født 1890"
Systemet spørger: Skal der søges efter artikler om mennesker der er født i 1890 - eller skal disse ord blot være i artiklen?
Der søges efter ordene: "menneske 1500" (vi har mærket artikler med årstal og OrdNet har en forbindelse mellem 1500 er et tal: tal<->årstal ( http://andreord.dk/ord/35872-tal-storrelse ))
Systemet spørger: Skal 1500 opfattes som et årstal?
Ja
Systemet spørger: Skal der søges efter artikler om mennesker der levede år 1500 - eller skal ordet "menneske" og (års)tallet 1500 blot være i artiklen?
Alternativt:
Når tallet 1500 forlades kan en pop-up dukke op og spørge om tallet er et årstal. Systemet spørger så: "Skal der søges efter artikler om mennesker der levede år 1500?".
Senere eller ikke?: Anden søgning:
Der søges efter ordene: "begivenhed(popupvalg: OrdNet artikelmærkning) vand(popupvalg: OrdNet vandrelateret http://andreord.dk/ord/57079-vand-omrade mangler tsunami ) 2000-2010(popupvalg: artikelmærket årstalsinterval)"
En mulig konsekvens af at årstal er i bl.a. begivenheder er at de i princippet automatisk kan listes i årstal eller årstalsintervaller (årti, århundrede...).
Start med OrdNet relationer f.eks. {{Ordnet eller Wiktionary|35872-tal-størrelse}} isættes i artikler og omdirigeringer - og årstalsmærkning {{født|1900|1|13}}, {{død|1980|1|13}}, {{begivenhed|start|slut|varighed|usikkerhed...skal gennemtænkes}}, , {{ord|gammeldansk|start|slut|varighed|usikkerhed...skal gennemtænkes}} og geotagging/coor.
F.eks. kan visse tags medvirke til kategoriseringen - geotagging/coor vinker til at artiklen omhandler en begivenhed eller et geografisk punkt eller område.
andreord.dk bygger på: http://wordnet.dk/ Mon det så er offentlig ejendom, når staten(?) har finansieret det?: Citat: "...Projektet er støttet af Statens Humanistiske Forskningsråd (nu Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation) i perioden 2005-2008. I perioden 2009-2011 videreudvikles databasen i DK-CLARIN-projektet som er finansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation...."
Det kunne i sig selv være et formål, at OrdNet relationsmærke artikler, omdirigeringer og henvisninger, så dette understøttes:
Måske man kunne lave et samarbejde med wordnet.dk(andreord.dk) og lave søgninger som helt eller måske delvist er baseret på et ordnet (wordnet.dk, andreord.dk) og som finder artikler i (Dansk) Wikipedia? (Engelsk Wikipedia http://wordnet.princeton.edu/ ) (kan anvendes til interwiki validering/konsistens test hvis flere sprog Wikipedia benytter samme slags kategorisering)
Dansk Wiktionary kunne også drage nytte af et OrdNet. Det kunne vises udkollapsbart, for oven eller for neden for ord-artiklen. I så tilfælde kunne Dansk Wiktionary benyttes som OrdNet for Dansk Wikipedia?
Mange omdirigeringer burde kunne kategoriseres af bots?
Det kan anvendes til automatisk at finde og rette stavefejl i artikler og evt. disses henvisninger.
Man kunne starte med en ("bot-venlig") grov kategorisering ("niveau 1") - og senere forfine hvis fordelene opvejer arbejdsindsats og vedligeholdelsesarbejde ("niveau 2...n").
Niveaukategorisering og underniveauer bør måske indgå i kategorinavnet?
Sideflytning giver ekstra arbejde (dog ikke hvis der relateres til/via OrdNet i stedet!):
Når man flytter en artikel, kan det give problemer for henvisningskategoriseringen. Alle henvisninger til en flyttet side bør invalideres og genovervejes igen.
Kan det gøres automatisk?
Kan man ved omdirigeringsskabelons isætningen huske, hvad der omdirigeres til, så en omdirigeringsændring fanger disse automatisk?
Målet er at det er simpelt og systemet kan vedligeholdes automatisk - inkonsistenser bør såvidt muligt kunne findes automatisk. Dét bør være vink/retningslinje/tommelfingerregel for hvordan opdeling i kategorisering af henvisninger, omdirigeringer og artikler foretages:
Måske kunne en henvisning også kategoriseres? (brainstorm - ikke gennemtænkt) {{"her defineres det"|ord}}, {{"peger på definition"|begreb}}, {{"i denne artikel er definitionen af"|begreb}}, {{"historisk navn 1900-1980"|Århus}}
--Glenn (diskussion) 20. aug 2012, 18:45 (CEST) (ændret 21. august)
Kan man ændre overskriften på en artikel? I redigeringsmode kan jeg kun se mulighed for at ændre indholdet, men ikke overskriften..
Aktuelt fordi jeg gerne vil tilføje artikel om Lydeffekt med akustiske begreber (svarende til artiklen om lydtryk), og så blokerer den nuværende artikel Lydeffekt, som handler om 'lydeffekter', altså det at man bruger lyde til at illustrere / understrege noget visuelt eller stemningsmæssigt... Jeg ønsker således at ændre overskriften for den artikel til 'Lydeffekter'...
mvh Birger
Overskriften ændres ved at flytte siden. Problemet med den omdøbning, du nævner, er at den nok strider mod WP:N - vi plejer at benytte ental, og flertalstitler indikerer som regel en liste. Jeg ville nok gå omkring Diskussion:Lydeffekt og få afklaret om den ene eller anden betydning må anses for hovedbetydning, eller om ingen af betydningerne er dominerende nok. --Palnatoke (diskussion) 21. aug 2012, 19:50 (CEST)
Wikimedia Danmark arbejder sammen med søsterforeningerne i Wikimedia Sverige og Wikimedia Norge om en slags årsbog, der bl.a. skal beskrive hvad alt dette wiki-noget er for en størrelse. For at nå bredt, er det besluttet at teksten skal være på engelsk.
Lige nu mangler der en del ting, men jeg øjner en stor mulighed for os at give et vigtigt bidrag: Wikipedias anatomi. Altså en beskrivelse af hvordan dette specifikke projekt fungerer i praksis. Det må nogen her vide en del om.
Derfor vil jeg opfordre wikipedianere til at give et bidrag. Hvis det er på dansk, går det nok. Både små og store bidrag er velkomne! --|EPO|COM: 22. aug 2012, 21:26 (CEST)
På opfordring af Bruger:EPO oprettes en diskussion af om man kan flytte og samtidig erstatte artikler vis indehold er snævert. F.eks. kun omhandler menneske begreber, men hvor artiklens navn lægger op til at indholdet overvejende er bredere.
Liste over artikler der bør flyttes og samtidig erstattes af f.eks. en kort oversat fra en-wiki:
Jeg er helt enig i at de nævnte eksempler primært er skrevet ud fra en synsvinkel med mennesket som det primære. Hvis man ser bort fra at omskrive artiklerne (hvornår får nogen gjort det?), er der et alternativ i at lade dem blive liggende. For de fleste dansktalende vil nok forbinde f.eks. 'lunge', 'hjerte', 'blod', osv. med menneskets. Og så mener at jeg vi har en primær betydning for ordene, så artiklerne ligger allerede de rigtige steder. --|EPO|COM: 26. aug 2012, 14:11 (CEST)
Er det så i orden at flytte dem, når de samtidig erstattes af en kortere oversat artikel fra f.eks. en-wiki? --Glenn (diskussion) 26. aug 2012, 14:16 (CEST)
Ikke hvis den primære betydning er mennesket. --|EPO|COM: 26. aug 2012, 14:23 (CEST)
Vi kan vel være enige om at f.eks. lunge, fysiologi og blod ikke primært er om mennesker, men er bredere favnende? --Glenn (diskussion) 26. aug 2012, 14:27 (CEST)
Nej. Når jeg tænker på ordet 'lunge', tænker først og fremmest på et menneskes lunge. Sådan tror jeg mange andre også har det. --|EPO|COM: 26. aug 2012, 14:28 (CEST)
Jeg vil fortsat argumentere for at den primære betydning er menneskets. Et klassisk argument i denne slags diskussioner, har været resultater fra søgemaskiner. Og resultater herfra forekommer at underbygge min påstand - at de fleste brugere af det danske sprog, primært forbinder begreberne med mennesket. --|EPO|COM: 26. aug 2012, 14:39 (CEST)
Er det så nok at flytte menneskelunge til lunge (menneske)? (Der findes også en slægt med navnet Lunge) Kan de andre artikler flyttes til Menneske___? --Glenn (diskussion) 26. aug 2012, 14:47 (CEST)
Det synes jeg ikke. Jeg mener at den primære betydning af ordet 'lunge' er menneskets lunge. Derfor bør det også være indholdet i det opslag. --|EPO|COM: 26. aug 2012, 14:52 (CEST)
Jeg er på det seneste stødt ind i flere brugere der indledningsvist er blevet advaret mod at bidrage med maskinoversatte artikler, men som viser sig at være brugere der i god tro forsøger at bidrage til projektet; blot er der tale om mennesker der er tilflyttere til landet eller på anden vis har et mindre-end-perfekt greb om det danske sprog. Og dér finder jeg grund til eftertanke... Jeg er stadig overbevist om at maskinoversatte artikler bør slettes umiddelbart. Det er ikke så meget dét jeg vil debattere. Men vi har åbenbart en række brugere der af et godt hjerte gerne vil bidrage til Wikipedia, men som gang på gang løber panden mod en mur, når deres bidrag er større eller mindre grad af dåsedansk. Handler vi rigtigt når vi beder disse brugere holde op med at bidrage på dåsedansk, eller finde andre versioner af Wikipedia at bidrage til? Kan vi finde en løsning der tillader disse brugere at bidrage (så vi ikke bider af nybegyndere, eller skræmmer potentielle langtids-skribenter bort)? Hvornår er et rødt link mere værd end en mindre forståelig artikel? En løsning jeg har overvejet er at lede dem i retning af støbeskeen frem for at arbejde i artikelnavnerummet. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om dét er en bedre løsning, dels fordi jeg stadig kan se det kan skræmme nogen væk at få at vide "du er ikke god nok til det rigtige Wikipedia", dels fordi jeg frygter at Skeen bliver overfyldt af sprogligt udfordrede artikler, som ingen gør noget ved. Men måske denne (halve) løsning kan tjene til inspiration for andre, der kan finde en bedre... Helt kort: Skal ikke-maskinoversatte, men sprogligt ringe, artikler stadig slettes som maskinoversættelser? Og kan vi håndtere brugerne bagved anderledes, så vi ikke mister skribenter på den konto? --Medic (Lindblad) (diskussion) 5. mar 2012, 01:09 (CET)
Det er en svær en, som du selv er inde på. Det er handler jo faktiskt om dansk Wikipedias generelle "ansigt" udadtil versus muligheden for at få/beholde brugere, der, på sigt, kan bidrage konstruktivt. Umiddelbart vil nok jeg hælde til at det er bedre med færre, men bedre artikler. Der er i forvejen mange artikler, som kunne forbedres og man kommer ikke uden om at det ikke er den mest spændende tjans(efter min mening) at forsøge at rydde op og omskrive et maskinoversat eller på anden måde lavkvalitets-bidrag.
Jeg tror at uanset hvad man gør med den slags artikler, så kommer man ikke uden om at en bidragsyder, der til stadighed forsøger at bidrage med sådanne artikler, vil fornemme at disse ikke er voldsomt velkomne.
Støbeskeen tror jeg desværre ikke er vejen frem, med mindre at der er brugere, der vil se det som en udfordring at fikse artikler i denne, vores eksisterende Støbeske er jo ikke ligefrem overrendt. Jeg har ikke nogen umiddelbar løsning, desværre. Mvh Knud Winckelmann (diskussion) 5. mar 2012, 01:30 (CET)
Det er en interessant diskussion, du der tager op. Efter min mening er den bedste fremgangsmåde at stikke fingeren i jorden og blive helt sikker på, om der er tale om en maskinoversætter eller det faktisk er en bruger, hvis sprog ikke er alt for sikkert, der prøver sig frem første gang. Det handler om, hvordan man møder brugeren, og der er da ingen tvivl om, at der er gået lidt inflation i brugen af {{Dåsedansk}}. Af de muligheder, man har over for nye brugere, må der i hvert fald være følgende, der kan forsøges, inden man skrider til denne eller lignende skabeloner:
Gå i dialog med brugeren (også ud over standardvelkomsterne) og se, om han/hun ser ud til at ville være med; tilbyde hjælp på brugerens diskussionsside
Bidrage til en artikel med rettelser og se, om det falder i god jord (mange gange kan den løsning også bruges i stedet for forskellige andre kvalitetsskabeloner)
Men bortset fra det, så har jeg det lidt som Knud, at vi må acceptere et vist "spild" - og i virkeligheden er der jo også en ikke ubetydelig gruppe brugere, der kun ønsker at bidrage med én eller en lille gruppe beslægtede artikler. Selv om disse artikler kan være relevante nok, så er det mere interessant at hjælpe brugere, der har lidt bredere mål med deltagelsen her. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 5. mar 2012, 08:34 (CET)
Jeg er personlig af den opfattelse, at den danske wikipedia mangler skribenter. Jeg tror en del af grunden til det, er at kravene for nogle potentielle skribenter virker ganske høje. Samtidig oplever jeg af og til en "slette-frem-for-rette" mentalitet, når jeg kigger i historien for nogle artikler. Det gælder forøvrigt ikke kun den Danske del af Wikipedia, men da vi i sagens natur er færre brugere med Dansk som modersmål, resulterer det i at mange artikler som burde være her mangler, og mange af de artikler, der dog er her, er kun stubbe eller meget overfladiske. At sproget af og til halter lidt, ser jeg ikke som et stort problem, så længe det blot giver mening. Hvis sproget irriterer tilstrækkeligt, skal nogen nok rette det til - hvis de da ikke bare sletter det, de ikke bryder sig om, uden at sætte noget bedre i stedet... --Dabian (diskussion) 12. mar 2012, 22:14 (CET)
Nej, ikke-maskinoversatte, men sprogligt ringe, artikler skal ikke slettes som maskinoversættelser. Der skal være plads til skribenter, der staver dårligt og ikke har styr på deres grammatik. Giv dem en kærlig henvisning og hjælp dem med at rette. Det er min opfattelse, at svage skrivere bliver glade for hjælp. I øvrigt har den danske wiki de seneste fem år sakket langt bagud i forhold til vores små nabolande målt på antal artikler. Jeg mistænker selv slette-fremfor-rette-politiken for at skræmme skribenter væk. Peter Mulvany (diskussion) 18. apr 2012, 00:10 (CEST)
Spørgsmål: "Handler vi rigtigt når vi beder disse brugere holde op med at bidrage på dåsedansk, eller finde andre versioner af Wikipedia at bidrage til?"
Svar: Hvis der er grammatiske fejl, så kan vi hjælpe ved at rette de sproglige fejl til et mere elegant dansk. Hvis artiklens emne er relevant, så bør den videreudvikles af wikipedias brugere. --Asathoor (diskussion) 10. maj 2012, 07:10 (CEST)[svar]
Hvad, skal vi så gøre med dåsedansk-artikler, fra cross-wiki spambrugere? Det ved jo, sandsynligvis godt, selv at det er dåsedansk, men agter ikke at røre, artiklen (eller dansk wiki) igen efter oprettelsen, udelukkendte blot for at lave, en masse flot iw/reklame, til den måske, engelske originalside. (Det, er bare sådan at jeg oplever det). Mvh. Trade (diskussion) 10. maj 2012, 09:13 (CEST)[svar]
@Trade: Dén er enkel nok, for mig. Dér handler det ikke om brugere der af et godt hjerte bidrager til projektet, men som kun er interesserede i at levere et stykke venstrehåndsarbejde der ikke koster dem længere tid end det tager at køre teksten gennem Google Translate. Den slags kan med sindsro slettes umiddelbart, ikke mindst da det er de færreste der vender tilbage for at se deres "arbejde" igen. Min bekymring går som sagt på de brugere der gerne vil gøre en indsats for dansk Wikipedia og som kæmper med at bidrage på et fremmedsprog; brugere, der sandsynligvis lægger megen tid og mange kræfter i at prøve at gøre deres bedste, men som ikke helt har de sproglige færdigheder på plads... --Medic (Lindblad) (diskussion) 10. maj 2012, 09:21 (CEST)[svar]
Hvad er formålet med wikipedia? Svaret på det giver også svaret på spørgsmålet om maskinoversatte artikler. Er svaret 'information i høj kvalitet' medfører dette slet dem; er svaret 'kvantitet uden skelen til kvalitet' medfører det bevar dem og her går jeg helt ind for høj kvalitet. Mht. hvis fx en franskmand skriver en sprogligt svag artikel med indhold i høj kvalitet om noget relevant fra hjemlandet, fx om École Polytechnique, er der forhåbentlig en interesseret, som vil gå i dialog med forfatteren (IMO bedst), eller simpelthen rette op på det sproglige. John.St (diskussion) 5. aug 2012, 00:22 (CEST)
Det er et ganske relevant spørgsmål at stille sig - og jeg er ret enig i at kvalitet må gå frem for kvantitet. Desværre synes jeg erfaring viser at selv om det optimale ville være at gå i dialog med forfatteren eller alternativt at bruge tid på at rette artiklerne op, så er praksis desværre at det ikke sker i alt for mange tilfælde. Det lader ikke til at der blandt vore skribenter er viljen eller overskudet til at påtage sig især arbejdet med at rette op på artikler. Derfor står spørgsmålet fortsat: kan vi håndtere situationen (eller måske især brugeren) anderledes, så vi når frem til en bedre løsning? --Medic (Lindblad) (diskussion) 11. sep 2012, 10:08 (CEST)
Et værktøj til at rette op på Dåsedanske artikler, som iøvrigt er af god indholdmæssig kvalitet, er oprettelse af en kategori "Dåsedanske artikler" med underkategorisering inden for wikis almindelige kategorier og med en liste med disse artiklers titler.
Efter min mening er det en god ide at oprette den og pr. automatik indsætte et link til den på flittige skribenters Diskussions- eller Brugerside. Det sker ofte, når jeg tilfældigt støder på en artikel indenfor astrofysik eller astronomi, at jeg retter op på både faglige og sproglige fejl og mangler. John.St (diskussion) 12. sep 2012, 18:20 (CEST)
Artiklerne indsættes allerede automatisk i Kategori:Dåsedansk når skabelonen indsættes i artiklen, og hvis en bruger opretter mange maskinoversatte artikler er der som regel også nogen der gør ham opmærksom på det. Ofte er der også nogen der går ind over redder dem med sprogret og formatering - det er meget et spørgsmål om der er nogen der fatter interesse for den enkelte artikel. - Nico (diskussion) 12. sep 2012, 18:38 (CEST)
Precisely :-D det er afgørende at nogen fatter interesse for den enkelte artikel, hvilket er årsagen til, at jeg foreslog en underkategorisering med wikis almindelige kategorier + en form for automatisk distribution til flittige skribenteer. For mit eget vedkommende gælder, at jeg (næsten sikkert) vil "redde" en iøvrigt god artikel indenfor Astronomi eller Astrofysik, forudsat at jeg bliver gjort opmærksom på den. John.St (diskussion) 13. sep 2012, 21:15 (CEST)
Bonjour. J'ai besoin, pour comprendre l'évolution de la ferme et du château de Hermalle-sous-Huy [1], de la photo en bonne résolution d'une oeuvre de Lucas van Valckenborch, Peasants Making Merrt (Kermis), huile sur panneau, 30 x 29 tondo, 1574, que possède le Statens Museum for Kunst sous le numéro d'inventaire KMS658 [2] - le château est en bas, à droite. Quelqu'un peut-il me dire si ce tableau est exposé ou s'il se trouve dans les réserves. S'il est exposé, quelqu'un d'entre vous pourrait-il aller en faire la photo ? Le musée veut bien faire la photo mais cela coute trop cher pour mon association sans but lucratif... Merci d'excuser mon mauvais anglais et la traduction en danois par google (je suis francophone).
Good afternoon. I need, to understand the evolution of the farm and castle of Hermalle-sous-Huy [3], a photo with very good resolution of a work of Lucas van Valckenborch, Peasants Making Merrt (Kermis), oil on panel, 30 x 29 tondo, 1574, owned by the Statens Museum for Kunst with the inventory number KMS658 [4]. The castle is in the bottom right. Can anyone tell me if this painting is exposed or if it is in the reserves ? If exposed, could someone of you go to to the museum to take the photo? The museum wants well to do the picture but it is too expensive for my nonprofit organisation... Thank you to excuse my bad English and the Danish translation by google (I'm a Frenchspeaking Belgian woman). Thank you to answer in English or French.
Goddag. Jeg har brug for, for at forstå udviklingen af bedriften og slot Hermalle-sous-Huy [5], et foto med meget god opløsning af et værk af Lucas van Valckenborch, bønder Making Merrt (Kermis), olie på plade, 30 x 29 Tondo, 1574, der ejes af Statens Museum for Kunst med opgørelsen nummer KMS658 [6]. Slottet er i nederste højre. Kan nogen fortælle mig, hvis dette maleri udsættes, eller hvis det er i de reserver? Hvis udsat, Kunne nogen af jer til at gå til museet for at tage billedet? Den museet ønsker at gøre godt det billede det er for dyrt mål for min nonprofit organisation ... Tak til undskylde min dårlige engelsk og dansk oversættelse af google (jeg er en belgisk kvinde Frenchspeaking). Tak for at besvare på engelsk eller fransk.
The picture seems to be in room 203 (see here), and we'll probably be having a photo day at the museum in the fall or winter. --Palnatoke (diskussion) 14. aug 2012, 17:14 (CEST)
Thank you for your answer ! If someone could go forward, I would be very happy because the document would be helpful for Heritage Days. --Égoïté (diskussion) 14. aug 2012, 18:08 (CEST)
Hi, we're sorry we cannot provide you with a high resolution image of this art work, unfortunately we don't already have it in our database. But, everybody are allowed to take a photograph of the work here in room 203, please just do not use a tripod or flash. More information on [7] Please let us know if you have any other questions. /Anne Skovbo, SMK
I was at the museum yesterday, and the image is now here. --Palnatoke (diskussion) 29. sep 2012, 09:53 (CEST)
Hermed en indbydelse til til et nyt tværsprogligt projekt:
'Domesday Book'
Vi vil gerne invitere jer til at bidrage til GibraltarpediA-projektet, verdens første Wikipedia City. Projektet har brug for skribenter, fotografer, oversættere og andre til at hjælpe med at skabe den første wiki-by, som bygger bro mellem Europa og Afrika. Vi ønsker at gøre Gibraltar og de tilstødende områder i Marokko og Spanien til områder, der er fyldt med encyklopædisk indhold, som er lettilgængeligt via QR-koder og NFC opsat til gavn for besøgende og den lokale befolkning.
Nu er WLM2012 åben. Så hvis du ikke allerede har taget nogle billeder af monumenter, så er det med at komme i gang. Tjek Wikipedia:Wiki Loves Monuments 2012 og vær med! --MGA73 (diskussion) 1. sep 2012, 00:04 (CEST)
Det danske vinderbillede fra 2011 - AarsdaleMølle fra 1877, Gaden 44, 3740 Svaneke, Bornholm.
Den internationale vinder fra 2011 - Chiajna Klosteret i Bukarest, Rumænien.
Det første billede fra WLM 2012 - Paoay Kirken i Filippinerne.
Det første danske billede fra WLM 2012 - Dyssekammeret på Troldkirken
Det sker fra tid til anden at folk ændrer på websites, og at vores links i kildehenvisninger derfor holder op med at virke. Hvad skal vi gøre ved det? Jeg ser umiddelbart tre muligheder, hvis man ikke umiddelbart kan finde et bedre link at sætte ind:
Slette linket
Markere linket med "virker ikke p.t."
Lade linket være
Og af disse tre kan jeg klart bedst lide den midterste, fordi den fortæller, at kilden har været der på et tidspunkt, men at linket ikke virker mere. Hvis man bare sletter linket, kommer påstande, som på indsættelsestidspunktet var kildebelagte til at mangle kilde. Og det fører mig så videre til mulighed nr. 4, nemlig
Markere linket med "virker lige nu (+tidsstempel)" på indsættelsestidspunktet.
Denne mulighed gør det principielt overflødigt at tjekke links senere, men man kan naturligvis opdatere tidsstemplet, når man ser det. --Palnatoke (diskussion) 1. sep 2012, 13:09 (CEST)
Støtter model 2, d.v.s. lade referencen stå med en markering af, at det ikke længere er virksomt. Det er en uskik at slette en reference til en kilde, der tidligere har virket. Det ændrer ikke ved, at der naturligvis kan foretages en vurdering af, hvor relevante "eksterne links" er, og særlig om et eksternt link er relevant, hvis det ikke længere fungerer, men hovedreglen bør være, at links ikke slettes, blot fordi de ikke længere virker. Pugilist (diskussion) 1. sep 2012, 17:01 (CEST)
Jeg synes det midterste (nummer to) forslag er fin. Jeg var med på en videnskabelig artikel om Persistence of Web References in Scientific Research. For de "missing link" jeg blev sat at undersøge var min oplevelse at man ofte kunne finde relevant materiale ud fra titel og link. — Fnielsen (diskussion) 1. sep 2012, 20:13 (CEST)
Jeg vil også gerne tilslutte mig løsning 2. Jeg har i en del tilfælde lige som Fnielsen haft held til at finde en ny, fuldgod erstatning, men kan det ikke lade sig gøre, er det mere reelt at lade linket stå end at slette det, men samtidig også fair nok at markere det, fx med {{dødt link}} eller lignende, så andre ikke kigger forgæves. I øvrigt kan man ved at bruge {{cite web}} og særligt huske at bruge 'accessdate'-parameteren hjælpe en læser, også i tilfælde af, at det er dødt. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 2. sep 2012, 00:02 (CEST)
Hver dag bliver der oprettet relativt mange artikler som enten stammer fra Dansk biografisk Lexikon eller et lignede opslagsværk. Mit spørgsmål er, om man evt. burde opfordre de personer som opretter disse artikler til at stoppe midlertidigt. Mine argumenter er 1) Der oprettes af f.eks. bruger:Fernbom2 flere artikler hver dag, hvor indholdet er som følgende Stephan Middelboe (biskop), Bernhard Middelboe (søofficer) osv. Der er ingen interne wiki-henvisninger, samt sproget er tydeligt gammelt og tildels uhjælpeligt og mange staver måder er for længst forladt. 2) Mit indtryk er ikke, at alle disse artikler som bliver oprettet ud fra ældre leksikoner nogensinde bliver efterset og opdateret sprogligt og indholdsmæssigt. 3) Mængden af denne type artikler vs. almindelige artikler er efter min mening ret stor og der er risiko for, at Wikipedia vil komme til at fremstå outdated på den baggrund. 4) Endelig kan man stille spørgsmål ved nobiliteten af alle disse personer f.eks. Bernhard Middelboe (søofficer), som reelt ingen historisk eller interessant værdi har. Mvh Orwell123 (diskussion) 2. sep 2012, 22:59 (CEST)
ad 1) Problemet er vel primært manglende wikificering? Jeg har gentagne gange opfordret Fernbom2 til at huske at wikificere sine mange bidrag, men alligevel vokser mængden af ikke-wikificerede artikler. Det finder jeg er problemet, som jeg har sat til debat tidligere. ad 2) For mit eget vedkommende opdaterer jeg bl.a. teksten til nutidig retskrivning. ad 3) Det er vel bedre, at vi har et opslag om emnet end slet intet. ad 4) Hvis du vil sætte spørgsmålstegn ved notabiliteten af personerne i Dansk Biografisk Leksikon (!), er der vist ikke meget dansk encyklopædi tilbage. Du har selv oprettet en del artikler (fx Hans Jørgen Lundager Jensen, Henrik Toft Jensen, Mogens Blicher Bjerregård ...), som slet ikke har kilder. Det finder jeg er værre, end at kilden er af ældre dato. Det er i øvrigt meget sjældent, at jeg er stødt på fejl i selv den første udgave af DBL. Det enorme arbejde, som danske historikere har udført i 1800-tallet, er stadig i meget høj grad basis for nutidens historieskrivning. Det er især tydeligt, når man sammenligner de tre udgaver af DBL. Mvh. --KLN (diskussion) 3. sep 2012, 16:11 (CEST)
Notabiliteten har jeg heller ikke problemer med, men man kunne sige at den uformaterede/uredigerede tekst fra DBL, Salmonsen ol. er lige så svært forståelig for nutidsdanskere som maskinoversættelserne, som vi rask væk sletter. Jeg vil i hvert fald opfordre til at man ikke kopierer flere tekster ind fra gamle værker, end man magter at bearbejde. Forøvrigt er de gamle tekster langt fra dominerende - for ikke at sige rimeligt sjældne, hvis man ta'r en serie på tilfædig side- knappen - Nico (diskussion) 3. sep 2012, 18:30 (CEST)
Jeg synes, at det er helt i orden at tage udgangspunkt i Dansk Biografisk Leksikon eller Salmonsen ved oprettelsen af personrelaterede artikler, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at opfordre Fernbom2 til at fortsætte med samme energi (dog må det være et ubetinget krav, at kilden altid opgives, men det gør Fernbom2 da vist også). En sammenligning vil forøvrigt vise, at indholdet om en given person i DBL og Salmonsen ofte er mere eller mindre sammenfaldende, så "genbrug" er intet nyt nutidsfænomen. Tidsmæssigt må formodes, at disse værker var tættere på de omtalte personer, formentlig tillige med bedre indsigt i vedkommendes liv og virke og derfor - alt andet lige - yderst kvalificerede som kilder til oplysningerne. Det er rigtigt, at sproget ofte er uheldigt, blandt andet fordi der (vel af pladshensyn) er gjort brug af forkortelser i disse tekster. I de tilfælde, hvor den omtalte person har fanget min interesse, har jeg ofte forsøgt at omskrive til et mere læseligt dansk, men jeg medgiver, at det er usystematisk i forhold til hvad, der måtte være oprettet. Mit principielle standpunkt er imidlertid dette, at hvis personen er notabel, så er oprettelsen af artiklen om vedkommende det også. Betragt sådanne artikeloprettelser som en start, et udgangspunkt for udvidelser og forbedringer. Vi har fortsat store "huller" i personer, der burde være omtalt, men hvor vi end ikke er kommet så langt, så ethvert tiltag i denne retning vil få mit bifald. Med hensyn til Orwells bekymring om eftersyn er det vel et spørgsmål om tid og kræfter. Forøvrigt vil jeg gerne advare mod nyere kilder, der ofte er tendensiøse grænsende til det sandhedsforvrængende (jeg er stødt ind i nogle eksempler herpå undervejs). venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 3. sep 2012, 19:20 (CEST)
Hvis man tager en artikel som Bernhard Middelboe (søofficer), så er der intet indhold i denne der gør, at han er interessant. Han står sikkert kun i DBL pga. sine familieforhold og de sociale forhold i 1800-tallet. En nutidig kaptajn med det CV, ville aldrig blive oprettet. Der er mange ting i disse opslagsværker, som man kan bruge, men der er også mange ting som er forældet f.eks. er det en klassiker i ældre opslagsværker at deres beskrivelser af f.eks. andre folkeslag typisk ville udtrykke holdninger og beskrivelser som man ikke ville kunne tilslutte sig i dag. Det kunne ingen drømme om at ligge op eller med undtagelse af artiklen om Samer, som bærer præg af en sådan ukritisk afskrift og som er tydelig forældet. Jeg er ikke kritisk overfor opslagsværkerne som kilder, kun den måde som artikler fra disse opslagsværker fremstår på her på Wiki. Mvh Orwell123 (diskussion) 4. sep 2012, 00:35 (CEST)
Sidebemærkning om samerne: Halvdelen af artiklen stammer fra norsk wikis artikel om Samenes historie. Blot til orientering. Og jeg mener fortsat, at indtrykkene fra Gudmund Hatt som Danmarks gennem tiderne førende kender af samiske forhold har interesse. hilsen --Rmir2 (diskussion) 4. sep 2012, 07:01 (CEST)
Jeg synes, at din sammenligning er useriøs. Hvor mange nulevende søofficerer har deltaget i et slag svarende til slaget på Reden? Du har selv oprettet en række stubbe om teologiprofessorer, men har ikke skrevet ét ord om, hvorfor de er notable - ud over at de er professorer. De er (fornuftigt nok) notable jf. vores nuværende retningslinjer, men jeg kan ikke se, at dine egne oprettelser adskiller sig meget fra Bernhard Middelboe. --KLN (diskussion) 4. sep 2012, 01:20 (CEST)
Der er måske ikke søofficerer der har deltaget i kampe som slaget på Reden, den slags søslag bliver i øvrigt heller ikke udkæmpet mere, men der er officerer som har deltaget i de hårdeste kampe danske soldater har udkæmpet siden 1864 i Afghanistan og det bliver de ikke automatisk notabel ved? Hvad angår artiklerne om [[Samer], så kan man ikke tage et afsnit som f.eks. det om Samernes sind, som i bedste fald opfattes komisk og i værst fald halv racistisk efter nutidens normer. Det samme gælder brugen af ordet Lapper som optræder mange steder, som jeg kan forstå i dag er nedladende betegnelse om samer. Egentlig skrev jeg indlæget fordi jeg synes der er mange artikler, som stammer fra førnævnte opslagsværker, som ikke bliver opdateret og byrden vokser(der bliver dagligt oprettet rigtig mange af denne type artikler). Jeg kan se at jeg åbenbart står alene med det synspunkt og det er fint nok. Mvh Orwell123 (diskussion) 4. sep 2012, 07:52 (CEST)
Orwell123, jeg mener ikke man kan sammenligne den historiske betydning af den danske indsats i Afghanistan med Slaget på Reden og Københavns bombardement 1807. Det har ikke noget at gøre med hvor hårde kampene er, og skal ikke på nogen måde tages som en nedvurdering af de danske soldaters indsats i Afghanistan, men derimod en objektiv vurdering af slagene i 1801/1807s betydning i dansk historisk sammenhæng over for de slag hvor danske soldater har deltaget i Afghanistan. Mvh, --Danmuz (diskussion) 4. sep 2012, 12:53 (CEST)
Søofficeren har interesse, fordi han har ledet et skib under to søslag. Hans navn vil derfor naturligt fremgå af mere dybdegående omtaler af slagene, herunder hvem der ledede hvilke skibe. Dette i modsætning til mange menige, der dårligt nok nævnes, for de var der bare. En lidt barsk logik måske, men når talen går på krig, nævner man stort set kun lederne, mens de mange der faldt for fædrelandet ender som et anonymt tal i en infoboks.
Tilbage til de gamle opslagsværker, så er der to væsentlige problemer: sprog og forældede oplysninger. Det første illustrerer de fremdragne eksempler meget godt. De er indsat stort set uden tilpasning af sproget til nutidig standard og almindelig wikificering. Det giver et dårligt indtryk, og væsentlige oplysninger risikerer at drukne for den læser, der ikke lige er indstillet på århundred gammelt sprogbrug. Noget man jo sådan set heller ikke vil forvente af en nutidig encyklopædi.
De forældede oplysninger er et problem ikke mindst ved folkeslag men også ved begreber i almindelighed. Der kan være synspunkter, man forlængst er gået bort fra, og der kan være kommet nye oplysninger til. Men tages der ikke højde for det, kommer det til at svare lidt til et skoleatlas, der ikke bare er fra før murens fald, men fra før Weimarrepublikken. I bedste fald har oplysningerne historisk interesse, i værste fald er de groft misvisende. Indrømmet, det er en risiko, der er mindre ved biografier, men der kan stadig være oplysninger, der først er kommet frem senere, f.eks. hvis der dengang har skullet tages hensyn til stadig levende personer. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. sep 2012, 13:31 (CEST)
Jeg kan se, at ikke ret mange er enig med mig i mit punkt 4 og det er helt fint, derfor synes jeg også at vi skal vende os imod punkt 1,2 og 3. Vi er vist alle enige om, at det er et problem, at artiklerne ikke bliver wikificerede og at sproget ikke bliver opdateret til nutids dansk. I kategorien Kategori:Artikler der bør formateres, er der allerede 1.294 artikler, hvoraf et hurtigt kig viser, at en god del er artikler er af denne type fra ældre opslagsværker. Min bekymring er, at hvis man forsætter med at oprette artikler fra Dansk biografisk Lexikon i det tempo, som man gør nu og det forsat kun er KLN som opdaterer sin artikler i modsætning til både bruger:Fernbom2 og bruger:Tostarpadius, så vil det kunne udvikle sig til et uoverskueligt problem, som tidsmæssigt nærmest ville være umuligt at få løst og som procentvis fylder forholdsvist meget når det kommer til nyoprettede artikler. Orwell123 (diskussion) 4. sep 2012, 14:05 (CEST)
Der er en begrænset mængde indhold i DBL, så når vi på et tidspunkt har fået alle biografier med, standser det helt af sig selv. Så er der naturligvis andre gamle værker, men vist ingen af tilsvarende størrelse og relevans. I øvrigt er bruger:Fernbom2 og bruger:Tostarpadiussamme bruger. --Palnatoke (diskussion) 4. sep 2012, 14:25 (CEST)
Til Orwell: jeg vil gerne kommentere dine andre punkter. Lad os tage dem enkelvis:
Oprettelsen af mange artikler: Heri ser jeg intet problem, tværtimod. Ingen interne wiki-henvisninger: Vi er enige, naturligvis bør man lige kontrollere muligheden for at lave interne links. Det har jeg selv gjort hvis muligt. Jeg håber, at Fernbom2 vil huske at gøre det samme. Gammeldags sprog: naturligvis skal forkortelser opløses og sproget løbes igennem.
Bliver de efterset? Jeg vælger at betragte dette som et tidsspørgsmål. Der er sikkert mange andre artikler, der ikke er lavet ud fra gamle opslagsværker, der fuldt så meget kunne fortjene et gennemsyn.
For mange "forældede" artikler: Jeg er enig med Palnatoke i, at der er grænser for dette problems omfang.
Sammenfattende: jeg er velvilligt indstillet over for dine kritiske bemærkninger. De bør være et memento for os alle. Men jeg er ikke enig i, at vi bør stoppe. Selv har jeg for nylig oprettet artiklen om Carl Fredrik Scheffer efter Salmonsen. Han er et godt og interessant eksempel på de ret få nordiske fysiokrater. Jeg har suppleret henvisningen fra Salmonsen med et par artikler i Scandia, men endnu ikke haft tid til at indarbejde de sidstnævnte analyser i artiklen (kald det gerne et tids- og energiproblem), men jeg har bestemt intentioner om senere at vende tilbage, hvis ingen anden kommer mig i forkøbet. Hvad enten, vi kan lide det eller ej, har vi fortsat store "huller" i vores info-flade, og det vil uundgåeligt sætte et vist præg på omfanget (og kvaliteten) af mange artikler. hilsen --Rmir2 (diskussion) 4. sep 2012, 17:59 (CEST)
Artiklen om Carl Fredrik Scheffer er et godt eksempel på, hvordan det netop bør gøres. Artiklen er formatteret og wikificeret, og sproget er nutidigt. Den går derved glat og upåagtet igennem og udfylder et af de mange huller til almindelig tilfredshed. Dette i modsætning til en række andre tekster, der sættes ind uden skygge af tilretning, hverken sprogligt eller fagligt. Den slags skæmmer og overskygger nemt de tilfælde, hvor der som her netop gøres noget ved det fra starten. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. sep 2012, 22:02 (CEST)
I apologize for addressing you in English. I would be grateful if you could translate this message into your language.
The Wikimedia Foundation is conducting a request for comment on a proposed program that could provide legal assistance to users in specific support roles who are named in a legal complaint as a defendant because of those roles. We wanted to be sure that your community was aware of this discussion and would have a chance to participate in that discussion.
If this page is not the best place to publicize this request for comment, please help spread the word to those who may be interested in participating. (If you'd like to help translating the "request for comment", program policy or other pages into your language and don't know how the translation system works, please come by my user talk page at m:User talk:Mdennis (WMF). I'll be happy to assist or to connect you with a volunteer who can assist.)
Jeg syntes at huske, at jeg læste et eller andet sted, at det vil være ok at tage et billede af f.eks. forsiden på en bog og så bruge den på Wikipedia. Er det korrekt?--Peter Andersen 9. sep 2005 kl. 19:54 (CEST)
Det vil komme ind under "fair use" licensen, som er meget omstridt. Den findes f.eks. ikke i dansk lov, og Jim Wales har sagt, at den ikke bør bruges. --Sir48 (Thyge) 9. sep 2005 kl. 20:31 (CEST)
Må man bruge et billede man selv har taget og brugt til en hjemmeside, og så kopiere det til en Wikipedia-artikel? Og må man i det hele taget tage billeder af forsiden på f.eks. en bog og bruge det til egen hjemmeside og lign.? (Skrev 87.52.56.34 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Hvad det første angår, så må du som udgangspunkt gerne uploade billeder, du selv har taget, til Wikipedia, også selvom de har været vist før andetsteds. Du skal bare huske, at det skal være under en fri licens.
Hvad forsider på bøger, dvd'er, cd'er osv. angår, så er de ofte omfattet af ophavsret, og så skal man have tilladelse til at vise dem. Ved private hjemmesider bliver der typisk set igennem fingre med det, men for Wikipedia gælder, at alt der lægges op her skal kunne bruges og redigeres frit og uindskrænket, herunder kommercielt og uvedkommende. Noget mange ophavsmænd ikke er indforståede med, og hvorfor vi da typisk heller ikke har de pågældende billeder. Du kan læse nærmere om det i linket, herunder hvor længe ophavsretten gælder. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. sep 2012, 14:45 (CEST)
Man kan lave en billed af sig selv, når du holder bogen i hånden, men så skal du vidst nok fylde størstdelen af billedet, og ikke kun en bog og en hånd for eksempel. Bogen skal ikke kunne anses for emnet men en del af emnet!. Som regel er bogen så for småt til at læse at det ikkenytter at tage sådan et billede. ;) --Med venlig hilsen, RodeJongpå 25. sep 2012, 23:38 (CEST)
(Apologies if this message isn't in your language.)
As some of you might already have heard Wikimedia Deutschland is working on a new Wikimedia project. It is called m:Wikidata. The goal of Wikidata is to become a central data repository for the Wikipedias, its sister projects and the world. In the future it will hold data like the number of inhabitants of a country, the date of birth of a famous person or the length of a river. These can then be used in all Wikimedia projects and outside of them.
The project is divided into three phases and "we are getting close to roll-out the first phase". The phases are:
language links in the Wikipedias (making it possible to store the links between the language editions of an article just once in Wikidata instead of in each linked article)
infoboxes (making it possible to store the data that is currently in infoboxes in one central place and share the data)
lists (making it possible to create lists and similar things based on queries to Wikidata so they update automatically when new data is added or modified)
It'd be great if you could join us, test the demo version, provide feedback and take part in the development of Wikidata. You can find all the relevant information including an FAQ and sign-up links for our on-wiki newsletter on the Wikidata page on Meta.
For further discussions please use this talk page (if you are uncomfortable writing in English you can also write in your native language there) or point me to the place where your discussion is happening so I can answer there.
Som nogle måske allerede har bemærket arbejder Wikimedia Deutschland på et nyt Wikimediaprojekt, der hedder Wikidata. Målet med Wikidata er at blive et centralt datadepot for Wikipedia, dets søsterprojekter og resten af verden. I fremtiden vil det indeholde data som antal indbyggere i et land, en berømtheds fødselsdag eller floders længde. Disse data kan derefter anvendes i alle Wikimediaprojekter, samt af eksterne.
Projektet er opdelt i tre faser og "vi er ved at være tæt på udrulning af første fase". Faserne er:
Sprog-links fra alle Wikipediaprojekter (så det bliver muligt med en enkelt handling at gemme links mellem de forskellige sprogudgaver af en artikel, frem for at skulle gemme i hver enkelt af de sammenkædede artikler)
Infobokse (så det bliver muligt at gemme de eksisterende data fra infobokse på ét centralt sted, hvorfra data kan deles)
Lister (så det bliver muligt at skabe lister og tilsvarende ting baseret på forespørgsler til Wikidata, således at de opdateres automatisk når nye data tilføjes eller ændres).
Det ville være fantastisk hvis du ville slutte dig til os, teste demoversionen, give feedback og i øvrigt tage del i udviklingen af Wikidata. Du kan finde al relevant information, inklusive en FAQ og tilmeldingslinks til vore on-wiki nyhedsbrev på Wikidatasiden på Meta.
For videre diskussioner kan denne diskussionsside bruges (hvis du er utryg med at skrive på engelsk er du også velkommen til at skrive på dit eget sprog). Alternativt er du velkommen til at pege mig i retning af stedet hvor jeres diskussion finder sted, så jeg kan svare der.
Jeg har brug for hjælp til et par "dobbeltflytninger":
Det korte af det lange er, at siderne "Sankt Ansgar Kirke (København)" samt "Sankt Ansgar Kirke (Bramming)" skal flyttes. Siderne har været navngivet sådan (med en henvisning til "Sankt Ansgar Kirke", som fortalte om to kirker med ens navne) - men der er sket en fejl, idet de to kirker ikke har samme navn (og aldrig har haft det):
Den katolske kirke i København hedder Sankt Ansgars Kirke (med 's')...!
Den protestantiske kirke i Bramming hedder Sankt Ansgar Kirke (uden 's')...!
Tak skal du have. Det er noget tid siden, jeg har haft gang i den store "redigeringspen" herinde på Wiki - så jeg er ikke helt tilbage i min gamle rutine endnu... -- Wikibruger • Du kan skrive til mig her... • ♂ 14. sep 2012, 14:43 (CEST)
På en WikiWednesday i 2010 talte vi bl.a. om at man kunne scrape fx Den Store Danskes "frie indhold" eller trække det ud via API - det kom der Kategori:Artikler fra denstoredanske ud af. Hvis jeg husker ret, var DSDs daværende betingelser for genbrug dem, der fremgår af kategoribeskrivelsen og af Skabelon:Denstoredanske, men siden har de åbenbart strammet op, så vi nu skal kreditere den enkelte ophavsmand og Den Store Danske. Det synes jo ganske rimeligt, men stiller større krav til vores kreditering, og den nuværende skabelon er næppe til stor nytte i den sammenhæng. Altså skal vi lave en ny procedure (og nok også en ny skabelon) - eller også skal vi erkende at vi alligevel ikke har ret megen nytte af DSDs "frie indhold" og omskrive artiklerne i kategorien, så de holder op med at bygge på DSD. Jeg er lidt fristet til det sidstnævnte. --Palnatoke (diskussion) 19. sep 2012, 10:49 (CEST)
Jeg har altid anset det for problematisk med artikler hentet fra andre "frie" leksika, uanset licensvilkårene. En omfattende kreditering i overensstemmelse med de - iøvrigt rimelige - vilkår på DSD mener jeg rækker ud over, hvad bør lægge ind på dansk Wikipedia. Derfor er jeg enig i, at man nok skal den tunge vej og omskrive artiklerne. Pugilist (diskussion) 19. sep 2012, 11:07 (CEST)
Det skal siges at der p.t. er 41 artikler i kategorien - det er ikke en uoverkommelig opgave. --Palnatoke (diskussion) 19. sep 2012, 11:15 (CEST)
Jeg er enig med jer begge. Jeg synes også, det er en svær balancegang, hvis man skal overholde betingelserne: Sikre sig med årstal (kun artikler efter 2009), at de indeholder frit materiale, og nu også at man sikrer sig at nævne ophavspersonen (nogle gange er der jo flere). Så jeg er også stemt for at omskrive artiklerne. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 19. sep 2012, 12:16 (CEST)
Hvorfor ikke bare udvide skabelonet? Som jeg læser deres betingelser, så siger de ikke noget om, at man skal lave en liste over hver enkelt redigering men blot en liste over bidragsydere. Dette kunne let implementeres i den eksisterende skabelon, og man kan jo bare gøre denne tekst lille, så den ikke fylder så meget. Hvis alle artiklerne der er hentet fra DSD skal omskrives, så er der jo også nogen, der skal gøre det, og det bliver noget af et arbejde. Jeg kan ikke se nogen grund til at vi ikke skulle kunne fortsætte med at benytte DSD's frie indhold på Wikipedia. Mvh. Cgtdk (diskussion) 19. sep 2012, 13:06 (CEST)
Også jeg er mere stemt for at omskrive end at kreditere; opsynet med hvornår den krediterings-krævende tekst er komplet erstattet af ny tekst er, for mig at se, en ikke særligt overkommelig opgave - mens det ikke virker særligt rimeligt, heller, at lade disse forfattere tage æren for artikler i al evighed, uagtet efterfølgende redigeringer (hvad kan blive konsekvensen, hvis ikke vi følger ordentligt med i artiklerne). Jeg mener DSD's krav er rimelige, set fra DSD's synspunkt, men jeg tror det skaber flere problemer for os end godt er at "stjæle" direkte fra dem. Ergo er jeg mest enig med Palnatokes standpunkt... --Medic (Lindblad) (diskussion) 19. sep 2012, 17:55 (CEST)
Jeg synes, at vi skal undgå DSD, hvis det overhovedet er muligt. Vi har allerede gjort det langt bedre. --Rmir2 (diskussion) 19. sep 2012, 19:02 (CEST)
Nu har de åbenbart strammet op een gang. Hvad med næste gang? Er det materiale, man høstede før en opstramning så omfattet af opstramningen?? Det giver bare fortolkningsbøvl. Vi bør så vidt muligt kun have 'eget' materiale. Bare mine 10 øre. --Jørgen (diskussion) 19. sep 2012, 21:47 (CEST)
Er, jeg den eneste der tænker, hvorfor det strammede kravene? --Trade (diskussion) 19. sep 2012, 21:57 (CEST)
Jeg synes at Wikipedia skal droppe DSD, og selv skrive artiklerne, subsidiært oversætte fra de andre Wikis. Som videbegærlig er DSD meget god at have som second opinion, men hvis der står det samme, er det et fedt. For at vende det på hovedet, så har DSD også kopieret Wikipedia, exempelvis: Anna CastbergDSD (09/09/2012) --130.225.209.172 20. sep 2012, 21:31 (CEST)
Bemærk at Den Store Danskes artikel om Anna Castberg IKKE er verificeret af Den Store Danske. Alle kan oprette og skrive artikler i Den Store Danske, hvilket artiklen om Anna Castberg er et eksempel på. Men som nævnt er artiklen IKKE verificeret og dermed IKKE godkendt af Den Store Danskes redaktion.
Der står nederst på Wikipedia: "Tekst er tilgængelig under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0; yderligere betingelser kan være gældende. Se brugsbetingelserne for flere oplysninger." Wikipedia tager artikler fra Den Store Danske og genudgiver dem under en licens, der ikke er accepteret af Den Store Danske og heller ikke er forenelig med Den Store Danskes krav ved genbrug. (Skrev Forenkortbemaerkning (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Jeg er kommet til samme konklusion som Forenkortbemaerkning, og synes vi i Wikipedia omgående skal sørge for at slette alle artikler kopieret fra Den Store Danske. Samtidig bør Den Store Danske slette alle artikler kopieret fra Wikipedia (har ingen anelse om antallet), da foreneligheden i sagens natur heller ikke går den anden vej. Hvorvidt Den Store Danske har verificeret en artikel eller ej, ændrer ikke på det faktum, at de også skal holde deres egen sti ren. - Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 21. sep 2012, 00:11 (CEST)
Enig, lad os skaffe os af med artiklerne. De er tydeligvis til mere besvær end gavn. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 21. sep 2012, 00:13 (CEST)
Jeg er også enig. Det er spild af tid. Og Den Store Danske kan jo hele tiden ændre vilkårene (med tilbagevirkende kraft?), hvilket de allerede har gjort. Hvis "Forenkortbemaerkning" virkelig repræsenterer Gyldendal (det tror og håber jeg ikke, da Kaptajn Haddock vel ikke er ansat der), så bør vi også skærpe licensen for vore egne artikler, således at Den Store Danske er udelukket fra at bruge vores materiale. It takes two to tango... --KLN (diskussion) 21. sep 2012, 00:23 (CEST)
Jeg tror ikke, at det ville være en god idé at ændre den licens Wikipedia bruger. Jeg gider ikke sætte mig ind i, om DSD krænker Wikipedias ophavsret ved at bruge Wikipedias artikler (fordi jeg egentlig er ligeglad med ophavsret), men det ville være besværligt at ændre licensen. Så vidt jeg ved bruges CC BY-SA 3.0 globalt på alle Wikipediaerne, så hvis da.wikipedia skulle have en anden licens, skulle vi muligvis til at snakke med andre Wikipediaer, og hvis man kan ændre licensen for at udelukke DSD, hvorfor skulle man så ikke lave en ny licens, der udelukker alt kommercielt brug af Wikipedia, eller al brug i forbindelse med X, Y eller Z så vi til sidst står tilbage med en stærkt proprietær licens? Nej, det er en glidebane at begynde at ændre licens. Jeg kan ikke se nogen grund til ikke bare, at lade folk gøre som de vil med de artikler de finder på Wikipedia – det skader jo ikke. Undskyld hvis denne besked er forvirrende, men jeg er lidt træt. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 21. sep 2012, 00:34 (CEST)
Tror, meningen med fx. licensbetingelsen om at hvis man bruger, teksten andre steder skal det også, være under den samme licens, netop er for at undgå den her slags situationer hvor andre lægger deres egne copyright-krav ind over selvsamme tekst. Også, er der jo også den etiske glidebane, ved at lade andre folk teksten til kommerciel brug, og dermed tag al æren for det brugere der har arbejdet, hårdt for at teksten jo netop skulle være frit-tilgængelig for alle. --Trade (diskussion) 21. sep 2012, 09:59 (CEST)
OBS: Den Store Danskes artikel om Anna Castberg er nu blevet skrevet om af redaktionen, således der IKKE er artikler i Den Store Danske, som er af "Wikipedia-standard", jf. artikel i Berlingske Tidende med lektor i historie på Syddansk Universitet (www.b.dk/viden/lektor-wikipedia-er-foraeldet-og-fyldt-med-fejl). --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:24 (CEST)
Nu bliver det så spændende at se, om Wikipedia også er høflige at overholde loven frivilligt, eller om Wikipedia er Det Vilde Vesten... --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:27 (CEST)
[redigeringskonflikt]
Jeg flyttede lige din kommentar på plads (og fjernede overflødig fed). Ideen om "Wikipedia-standard" er heldigvis forvrøvlet, da det omtalte forsøg gik ud på at afprøve om der var nogen, der rettede i artikler, som ingen læser. --Palnatoke (diskussion) 21. sep 2012, 20:34 (CEST)
Og til din anden tilføjelse: Som du har bemærket, er vi begyndt at rydde op i de artikler, som ikke lever op til DSD's nuværende krav (uanset at vi ikke har hørt fra Gyldendal, og har grund til at tro at vi overholdt de krav, der var, da vi begyndte at importere artikler). --Palnatoke (diskussion) 21. sep 2012, 20:34 (CEST)
Din kritik af avisartiklen kan du jo rette mod en af Danmarks ældste og mest anerkendte avis, den seriøse Berlingske Tidende, der har udgivet artikel, eller du kan rette din kritik mod universitetslektoren, der udtaler sig, eller du kan rette din kritik mod Syddansk Universitet, hvor universitetslektoren er ansat.
Gyldendal kommunikerer ikke med tyve. Gyldendal er et gammelt hæderkronet dansk selskab. Du kan prøve at tænke over, hvorfor artiklen om Anna Castberg er blevet ændret af selve Gyldendals redaktion allerede dagen efter, at Bruger:Cgtdk [rettelse: ikke Bruger:Cgtdk men derimod 130.225.209.172, jf. Bruger:Cgtdks kommentar nedenfor] ovenfor gjorde mig opmærksom på, at Den Store Danske havde en artikel fra Wikipedia... --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 20:56 (CEST)
For god ordens skyld vil jeg lige sige at det ikke var mig, men 130.225.209.172 der nævnte at den artikel var kopieret fra Wikipedia. --Cgtdk (diskussion • bidrag) 21. sep 2012, 20:58 (CEST)
Har denne "Forenkortbemaerkning" overhovedet noget andet budskab, end at vedkommende er uhøflig? Det er da i hvert fald ikke lykkedes mig at fange det, men det skyldes måske manglende udtryksevner? Jeg har tidligere givet udtryk for, at Den Store Danske er særdeles mangelfuld på alle de opslag, jeg har foretaget, og den elektroniske udgave er ikke blevet bedre. Derfor: lad os for lavet en liste over de artikler, der skal slettes eller rettes. Vi klarer det på en weekend. Så kan vi måske blive fri for indlæg af denne art her i fremtiden. hilsen --Rmir2 (diskussion) 21. sep 2012, 21:17 (CEST)
Jamen, så se da hellere at komme igang og få slettet vores artikler fra Wikipedia, i stedet for at begive jer ud i diskussioner, I ikke har noget begreb om. Så snart vores artikler er slettet fra Wikipedia, så er jeg smuttet igen, så jeg kan bruge min tid på noget mere fornuftigt end det dilettantiske danske Wikipedia og amatør-encyklopædister - det må være indlysende for enhver, hvordan man slipper af med mig og mine indlæg. Bare overhold loven i forhold til Gyldendal - og så fordufter jeg. --Forenkortbemaerkning (diskussion) 21. sep 2012, 22:06 (CEST)
Forenkortbemaerkning, tal pænt. Sprogbrug som "Gyldendal kommunikerer ikke med tyve" og "Du kan prøve at tænke over" hører ikke hjemme i Wikipedia. Mvh --87.63.114.210 21. sep 2012, 21:40 (CEST)
Budskabet er at denstoredanske.dk har ændret reglerne, uden at vi har opdaget det. FWIW - "Forenkortbemaerkning" kan godt være en gammel (bandlyst) kending. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 21. sep 2012, 21:45 (CEST)
Forenkortbemaerkning: Uanset, hvad har aviser som Berlingske, eller de såkaldte kloge hoveder, samt akademikere (som, det er mest dem der læser siden) aldrig haft tillid til wiki-konceptet uanset hvad hvad, så automatisk at bruge det som rettesnor for hvad folk generelt synes om wiki, er direkte misvisnende. Desuden, er den nyhed du henviser til henved et år gammelt, så det er forlængst blevet uaktuel. Hvis, du prøver at høre meningen hos den almene, befolkning som også er den som bruger wiki mest vil du se det er et forvrænget billede du prøver at lave. Fx. er der mange artikler, der anvender siden som kilde til noget af artiklen, mens det ofte henviser til en artikel der for yderligere info (prøv selv at læse almene folks kommentare fx. her). Derudover er det et kendt faktum, artiklerne i dit hæderkronede, selskab ofte er uneutrale og kun forklarer tingene fra en synsvinkel. Mvh. --Trade (diskussion) 21. sep 2012, 22:35 (CEST)
Jeg gennemlæste lige artiklen i Berlingeren. Godt nok er hr lektoren dr.phil. men på mig virkede artiklen snarere som om, at han er klassisk spindoktor. Tillad mig for underholdningens skyld lige at repetere hovedpunkterne:
Citat: "17 af hans historiestuderende fik til opgave under en eksamen at lægge artikler op på Wikipedia. I løbet af et år kom der godt 200 rettelser i artiklerne, men ifølge historielektoren var der hovedsagelig tale om rettelser af formatet eller tegnsætningsfejl. Selvom indholdet havde fejl (min fremhævelse), blev det ikke rettet, og de få rettelser, der blev lavet, var forkerte."
Lad mig kommentere: for det første har eksamen i historie tydeligvis ændret sig siden min studietid. For det andet er hverken formatet eller sprogfejl ligegyldige. Det glæder mig, hvis vi kan sige, at vi bruger et korrekt dansk. Men jeg hæftede mig nu mest ved udsagnet om, at der i de historiestuderendes artikler var fejl. Hvis de var bevidste fejl, er der tale om regulært hærværk rettet imod os, og det er straks en alvorlig - ja kriminel - sag. Hvordan ville politiet reagere, hvis jeg med en kæp gokker hr lektoren i nødden, pander ham en og giver ham en på siden af hovedet og begrunder det med, at jeg laver medicinske studier for at undersøge, om der kommer en hul lyd mellem ørerne på ham? For mig at se ligner de to handlingsmåder hinanden. Men nu videre:
Citat: "Nogle af artiklerne er ubrugelige, fordi de er for gamle. - Det er meget, meget gamle artikler. Der er nogle, der simpelthen sidder og skriver af fra Salmonsens Konversationsleksikon fra begyndelsen af de(t) 20. århundrede og Dansk Biografisk Leksikon, som kom fra midten af 1880'erne og fremefter. Det vil sige, at man lægger oplysninger ind, som allerede nu er skrup-forældede."
Det er simpelthen den rene spindoktori! Dels er de anførte værker skrevet af samtidens fornemmeste fagfolk. Dels bliver oplysninger om fx en persons fødselsår, dødsår, familieforhold, forfattede værker, rejser og meget andet naturligvis aldrig forældede. Det forbliver uforandrede. Så hr lektorens udtalelser er det rene vrøvl. Mange historiske begivenheder fra slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede blev i fx Salmonsen og Nordisk Familjebok skrevet med en samtidighedens indsigt, som eftertiden naturligvis må mangle. Endelig burde en historielektor vide, at en gennemgang af den historiske forskningsindsats inden for et emne er en fast del i enhver historisk eller anden faglig fremstilling. Hvis stand-der-forschung ikke har forandret sig siden, kan man udmærket gengive et også ældre forskningsstandpunkt som fortsat værende gyldigt.
Sidste citat: "Wikipedia i Danmark er ekstra udfordret, fordi de skal konkurrere med et andet gratis opslagsværk på nettet, nemlig Den Store Danske, som kan overflødiggøre Wikipedia på dansk."
Man fristes til at spørge: mon det ikke her, at vi finder motivet til denne gang spindoktori? Er sagens kerne ikke reelt den, at Wikipedia vokser og udvikler sig (med det midlertidige vokseværk, der nu følger med), hvor imod Den Store Danske er sagtet agterud og derfor forsøger at komme på banen igen som et troværdigt alternativ (hvilket det bestemt ikke er idag).
Så skulle den kritik være behandlet på passende måde. Jeg sender en venlig tanke til min gamle lærer i kildekritisk analyse ved Historisk Institut, Københavns Universitet.
PS: Både Odense Bymuseum og Nationalmuseet har indledt et samarbejde med os i erkendelse af den gensidige fordel derved. Det er kun i sin opstart, men det er uden tvivl et spørgsmål om tid, hvornår fagfolkene fra universiteter mm indfinder sig her. hilsen--Rmir2 (diskussion) 22. sep 2012, 09:03 (CEST)
Jeg er helt enig i dine betragtninger. Jeg har efterhånden oprettet hundredevis af DBL-artikler, hvor der er meget langt mellem fejlene. Vi taler få procent, hvor der måske er en datofejl eller en anderledes stavning af et navn. Er DBL 1. udgave eller Salmonsens så slemt skævvredne i nationalistisk retning? Næ, heller ikke det er det store problem, for de samme formuleringer går igen i 3. udgave af DBL, som Gyldendal har lagt online. Nogle eksempler:
"Han tilhørte da også de efterhånden få højadelige, for hvem fædrelandskærligheden ikke var helt udkonkurreret af stands- og godsinteresserne." (Oluf Rosensparre i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave)
"...vidnesbyrd både om hans humanistiske uddannelse og om hans fædrelandskærlige sindelag" (Niels Andersen Svansø i samme værk)
"Ved sit gode, naturlige dansk og den humane, beskedne, fædrelandskærlige og gudfrygtige tone der går igennem selvbiografien..." (Hans Elias von der Weyde i samme værk. Bemærk, at formuleringen er fuldstændig identisk med beskrivelsen i 1. udgave)
"...viste Jørgensen som en lovende historiker, drevet af dyb fædrelandskærlighed..." (A.D. Jørgensen i samme værk)
Man kan derfor undre sig såre over lektorens dramatiske ordvalg ("skrup-forældede"). Han har i hvert fald ikke opdaget, at også forfatterne til 3. udgave af DBL har "skrevet af" efter ældre artikler. Ikke så overraskende - det er svært at skrive +12.000 artikler helt fra bunden.
I sin ligning glemmer Bekker-Nielsen desuden, at Gyldendal som privat aktør har ophavsretten til alt indhold i Den Store Danske og i princippet kan skrotte projektet eller kræve betaling for adgang, hvis forlaget en dag betragter det som en underskudsforretning. Slutteligt er det komisk, at vores uhøflige gæst fremhævede Berlingske som kritiker af Wikipedia, når selvsamme avis har kåret Wikipedia som et bedre opslagsværk end Den Store Danske (!) Det tør siges at være selektiv omgang med kilder. --KLN (diskussion) 29. sep 2012, 22:13 (CEST)
Til KLN: Herlig pointe. Jeg håber, at den vil blive husket den dag, vi konfronteres med påstande om "skrup-forældet" igen. Det er et glimrende argument at have i baghånden. --Rmir2 (diskussion) 1. okt 2012, 13:12 (CEST)
Flere af de ovenstående kommentarer er fyldt med fejl og vrøvl:
– Det påstuleres flere gange ovenfor (af bl.a. den danske Wikipedias administratorer Palnatoke og Necessary Evil samt brugeren KLN), at Gyldendal har ændret reglerne vedr. kopiering fra Den Store Danske. Dette er ikke korrekt. Gyldendal har ikke ændret sine regler.
– Brugeren Trade argumenter ovenfor imod, hvad eksperten er citeret for i artiklen Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl fra avisen Berlingske. Eksperten, der er ansat ved Syddansk Universitet, er doktor (dr.phil.) og har således Danmarks højeste akademiske uddannelse. Jeg er overbevist om, at Trade ikke har en uddannelse i nærheden af ekspertens uddannelse, så hvorfor Trade tror, at Trade er i stand til at kunne fremsætte nævneværdige argumenter imod en eksperts udtalelser, er vel uforståeligt for langt de fleste personer, der ikke lider af et selvbedrag. At Trade har behov for at skrive "Jeg sender en venlig tanke til min gamle lærer i kildekritisk analyse ved Historisk Institut, Københavns Universitet." og altså dermed har behov for at nævne/påstå at have studeret gymnasielærer-faget historie viser jo blot, at Trade har et behov for at bakke sine argumenter op ved at sole sig i Københavns Universitets ry. Så mon ikke Trade selv også er klar over, at vedkommendes argumenter har meget lav (sandsynligvis ingen) værdi.
– Det lyder til, at brugeren KLN har svært ved at navigere rundt på Den Store Danskes hjemmeside www.denstoredanske.dk. Den Store Danske indeholder indtil videre følgende opslagsværker:
Den Store Danske Encyklopædi.
Gyldendals leksikon om Nordisk Mytologi (2. udgave fra 2009).
Dansk Biografisk Leksikon (den seneste udgave); (Mange af artiklerne er blevet opdateret til onlineudgaven på www.denstoredanske.dk).
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie i 17 bind (Den hidtil mest omfangsrige Danmarkshistorie udgivet i 2000-tallet og skrevet af en række fremtrædende historikere).
Historien om børnelitteratur – dansk børnelitteratur gennem 400 år (udgivet i 2006).
Symbolleksikon (udgivet i 2009).
Gyldendals Teaterleksikon (fra 2007).
Danmarks Oldtid i fire bind (2. udgave fra 2006); (Skrevet af museumsinspektør ved Danmarks Nationalmuseum, Jørgen Jensen).
Dansk Pattedyratlas (den første samlede beskrivelse af udbredelsen af de danske pattedyr); (udgivet første gang i 2007).
Dansk litteraturs historie nr. 1, 2, 3, 4 og 5.
Så udover at man kan finde en artikel i Den Store Danske Encyklopædi, så kan man måske også finde en artikel om samme person/dyr/ting/etc. i et andet leksikon på hjemmesiden www.denstoredanske.dk. Man kan læse en artikel om f.eks. Poul Reichhardt i Dansk Biografisk Leksikon på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=296266, og man kan også læse en artikel om Poul Reichhardt i Den Store Danske Encyklopædi på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=149794og man kan også læse en artikel om Poul Reichhardt i Gyldendals Teaterleksikon på www.denstoredanske.dk/index.php?sideId=429784. Så kort sagt: Man kan finde en artikel om f.eks. Poul Reichhardt på www.denstoredanske.dk, og så er der ovenikøbet suppleret med flere leksikale værker (i dette tilfælde er Den Store Danske Encyklopædis artikel suppleret med to artikler fra andre leksikale værker).
Derimod kan man i Wikipedia finde kun én artikel om Poul Reichhardt (http://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Reichhardt). Så hvis du en anden gang navigerer på www.denstoredanske.dk, så husk at se om du læser en artikel i Den Store Danske Encyklopædi eller i et af de supplerende leksikale værker, således du ikke en anden gang skriver noget vrøvl igen.
– Brugeren KLN skriver afslutningsvis følgende kommentar: "Slutteligt er det komisk, at vores uhøflige gæst fremhævede Berlingske som kritiker af Wikipedia, når selvsamme avis har kåret Wikipedia som et bedre opslagsværk end Den Store Danske (!) Det tør siges at være selektiv omgang med kilder.". KLN er tydeligvis ikke god til såkaldt kildekritik, for artiklen Lektor: Wikipedia er forældet og fyldt med fejl bygger på udtalelser fra en ekspert med Danmarks højeste akademiske uddannelse, hvorimod artiklen Hvem ved bedst? bygger på en journalists (Lars Henrik Aagaards) egne meninger – og han er jo ikke ekspert, idet han jo ikke engang er akademiker, men derimod blot en ud af mange journalister. Så artiklen, han har skrevet, og som bygger på hans egne udtalelser og hans egne meninger, er selvsagt af væsentlig lavere kvalitet og pålidelighed end den anden artikel. Alene det, at journalisten lægger vægt på, at den fiktive kriminalkommisær Kurt Wallander bør nævnes i en artikel om den svenske by Ystad, er jo blot til at grine af og viser tydeligt artiklens lave kvalitet – at nævne den fiktive kriminalkommisær Kurt Wallander i en artikel om Ystad ville svare til, at man i en artikel om USA skulle nævne den fiktive kriminalinspektør Columbo.
– Wikipedias administratorer Palnatoke og Mads Brandsen har valgt at oprette offentlige bruger-kontoer på www.denstoredanske.dk[8] Begge disse administratorer bør kende Den Store Danskes vilkår – de har i hvert fald ikke lukket deres offentlige bruger-kontoer på Den Store Danske endnu. Forenkortbemaerkning (diskussion) 10. feb 2013, 07:06 (CET)
Så, du siger altså at jeg ikke må udtale mig eller have en mening fordi jeg er kritisk og bruger min fornuft, uden at have en masse fine titler som din såkaldte gud? Ellers, vil jeg da godt se din doktorgrad som bevis for at du må være uenig med os andre. Tror, du har forvekslet diskussionen da jeg aldrig har skrevet nogen af de citater du nævner, hvorfor det nu mere er dig der ikke kan finde ud af diskussionen. Iøvrigt, er det så ikke på tide at du overholder dit såkaldte løfte, om at stoppe med dine lange og ligegyldige diskussioner uden hold, indtil vi fik leksikonets artikler væk fra Wikipedia? (Skrev Trade (diskussion • bidrag) 10. februar 2013. Husk at signere dine indlæg.)
Nej, jeg siger ikke, at du ikke må udtale dig. Måske du skulle læse det, som jeg har skrevet ovenfor, en gang mere. Du må gerne føle, at du har uddannelsen til at kunne argumentere imod en eksperts udtalelser, ligesom jeg efterfølgende gerne må udtale, at jeg finder det komisk, at du tror, du er kvalificeret til at kunne argumentere imod en ekspert inden for ekspertens område.
Og nej, eksperten er ikke min såkaldte gud. Jeg har kaldt eksperten for ekspert, og hverken mere eller mindre end det. Men du forsøger vist at overdrive også her.
Og nej, jeg behøver selvfølgelig ikke fremvise en doktordisputats som bevis for, at jeg må være uenig med dig eller andre af ovenfor omtalte brugere. Du bør læse mere nøje fremover, for jeg begiver mig ikke ud i at argumentere imod eksperters udtalelser. I modsætning til bl.a. dig så er jeg klar over, at jeg ikke er kvalificeret til at kunne udtale mig ligesom eksperten er. Hvis jeg begyndte at argumentere imod ekspertens udtalelser og vurderinger, ville jeg være lige så komisk som bl.a. dig.
Til Trade: det var mine bemærkninger, der blev refereret til under dit navn, beklager. Jeg har valgt - vist som alle andre - helt at ignorere denne støjsender. Det er den eneste effektive måde at stoppe tidsspilde og endeløse diskussioner på. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 11. feb 2013, 06:37 (CET)
Der er tale om en simpel troll, som ekscellerer i ugyldige ad hominem-argumenter og anakronistisk snobberi. Lad være med at fodre trolden. Den kan allerede fint underholde sig selv med falske "paradokser" uden indblanding fra andre. --KLN (diskussion) 11. feb 2013, 15:23 (CET)
"Godt", at brugeren KLN kan forklare alt og alle, hvordan sagen hænger sammen. Som jeg har skrevet ovenfor, så er det jo tydeligt, at KLN ikke engang formår at navigere korrekt rundt på Den Store Danske, og dermed er hans snobbede beskrivelse af Den Store Danske selvsagt fuldstændig forvrøvlet, jf. ovenfor hvor han roder rundt i forskellige leksikale værker, der er gratis tilgængelige på Den Store Danskes hjemmeside. Så Wikipedia er dermed ikke "kun" fyldt med fejl ligesom flere eksperter udtaler, men åbenbart også fyldt med brugere, der taler usandt, fordi de ikke forstår, hvordan tingene hænger sammen. Og så er der vist ingen tvivl om, at den største troll af alle, er den danske Wikipedias ekstremt uhøflige administratorer.[10]
Ærgerligt, at Wikipedias administratorer Palnatoke og Mads Brandsen endnu ikke har lukket deres offentlige bruger-kontoer på Den Store Danskes hjemmeside, men fortsat ønsker at være på Den Store Danske og ovenikøbet fortsat ønsker at være tilknyttet Den Store Danske tilmed som fagkonsulenter(!)[11] Hykleri og dobbeltmoral. --Forenkortbemaerkning (diskussion) 11. feb 2013, 22:31 (CET)
Jeg har brugerkonti på særdeles mange websites - det betyder ikke at jeg står inde for de pågældende websites' respektive linjer. Hvad din adfærd angår, så er du nået dertil, hvor vi må overveje at spørge Den Store Danske om du er en værdig repræsentant for dem. --Palnatoke (diskussion) 12. feb 2013, 00:01 (CET)
I vores trafikinformationscenter har jeg for en fire år siden oprettet en prototype/regelsamling på et procedurebibliotek baseret på Mediawiki.
Nu er prototypen selvfølgelig blevet mere end en prototype. Derfor søger vi en PHP/Mediawiki-koder som kan hjælpe os med de yderligere features som vi ønsker.
Er det dig? Eller kender du en, som det er? Og kan du eller dit firma finde ud af at sende en regning til EAN-nummmer, så er det dig vi søger til at hjælpe os videre.
Send mig straks (inden 25. september kl. 23:59) eller helst inden 23 timer en e-mail med lidt anprisninger af dig selv.
Skriv til pvh@vd.dk
Hvis det ikke er dig, men du kender den gode Mediawikikoder - vil du så ikke være så flink at sende et link videre?
Jeg estimerer det umiddelbare timebehov til ca. 100 timer.
Wikipedia er ikke stedet at poste jobannoncer. Denne side bruges kun til at diskutere Wikipedia; det er ikke en opslagstavle. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 24. sep 2012, 00:41 (CEST)
Hej Cgtdk. Hvor skal jeg så indsætte, denne, for wikipedianere relevante, jobannonce i Wikipedia-/Mediawikiuniverset, hvis jeg ønsker at den ses?
Det er slet ikke meningen at du skal bruge Wikipedia til jobannoncer. Der er masser af websteder dedikeret til netop dette formål. Det er nok de færreste brugere af dansk Wikipedia, der har erfaring med Mediawiki-udvikling. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 24. sep 2012, 00:58 (CEST)
Hej igen Cgtdk.
Dette er i modsætning til hvad jeg skrev før ikke en jobannonce, det er mere en forespørgsel på det "forum", hvor wikipedianere kommer, om en kontakt mellem deres firma, og min styrelse.
Som jeg har forstået "Landsbybrønden", er det netop det sted jeg mest vil lede efter en koder med forstand på Mediawiki.
Mit indtryk er bestemt at denne Wiki, netop er stedet hvor Mediawikis motor bliver brugt.
Men jeg har måske dummet mig, og misforstået konceptet om Landsbybrønden?
Har du et bedre forslag, inden jeg sletter dette indlæg, til hvor jeg finder det jeg søger?
/Philip
Nu blev jeg godt nok lidt forvirret, men ok. Jeg er ikke sikker på hvad præcis det er du vil, men det er for mig tydeligt at dette ikke er stedet, hverken mht. til dette forums formål eller mht. til dit formål. Wikipedia bruger godt nok Mediawiki, men det er mit indtryk at antallet af udviklere med forstand på Mediawiki på dansk Wikipedia ligger et sted mellem få og ingen, hvorfor du ikke vil få meget ud af en jobannonce her. Hvis du vil i kontakt med Mediawiki-folk, så kan du muligvis finde noget her https://www.mediawiki.org/wiki/Communication. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 24. sep 2012, 01:17 (CEST)
Hej igen igen Cgtdk.
Det er jo ikke godt når "irettesætteren" bliver forvirret ;-).
Jeg vil finde en koder, der har forstand på Mediawiki (og dermed forhåbentligt med sine nye erfaringer, bidrager til det danske Wikipedia-univers), som enten har sit eget firma, eller er ansat i et firma, som lejer ham/hende ud.
Mit indtryk er bestemt at Wikipedia er den absolut største aftager aftager af Mediawikis koder.
Men det rokker selvfølgelig ikke ved om dette indlæg er imod reglerne for Landsbybrønden.
Er det det?
Og hvis ja, skal jeg selv fjerne det?
https://www.mediawiki.org/wiki/Communication virker ikke som stedet, hvor jeg finder en dansk-talende koder, som jeg kan telefonere med.
/Philip
Det er nu ikke fordi jeg vil være "irettesætter", jeg prøver blot at hjælpe. Som du forklarer det lyder det meget som en jobannonce, og den slags hører ikke til her på Landsbybrønden. Wikipedia bruger Wikimedia-systemet, men jeg tror ikke at det danske Wikipedias brugere, i hvert fald ikke de fleste af dem, er udviklere med forstand på udvikling til Mediawiki. Jeg tror at du vil have mere held ved at annoncere dette job på et almindeligt jobsite end her. Du behøver ikke bekymre dig om at rydde op på landsbybrønden, det skal nok blive ordnet. Nu vil jeg dog gå i seng, så forvent ikke yderligere svar fra min side her i nat. Godnat og held og lykke med at finde en udvikler. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 24. sep 2012, 01:41 (CEST)
Godnat Cgtdk.
Jobannonce eller ikke jobannonce: Ja, jeg forespørger ydelser, men jeg tilbyder ikke en person en ansættelse, og kan derfor ikke benytte de almindelige danske jobsites.
Min håb er selvfølgelig at nogle i inderkredsen af denne Wikis drift, ser opslaget, og reagerer eller sender den videre til de danskere der måtte have erfaringer med Mediawikis framework.
Sov godt.
/Philip
Nu er den dansksprogede Wikipedia ret lille og perifer mht. MediaWiki-drift, men Wikimedia Danmark har som et af sine (mere eller mindre realistiske) mål at være stedet, hvor man finder MediaWiki-udviklere. Det skal vi naturligvis have udbasuneret en hel del bredere, hvis det skal kunne ske. --Palnatoke (diskussion) 24. sep 2012, 08:00 (CEST)
Artikler skal være neutrale og altså ikke-partiske. Skal en kilde være det? --|EPO|COM: 25. sep 2012, 18:26 (CEST)
Finder, det forkert hvis man folk indsætter links, udelukkende fordi der findes en kilde der tager den modsatte holdning/stilling, og ikke fordi linket egentlig bidrager, med noget så til en vis grad, ja. --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 18:30 (CEST)
I mange sammenhænge vil det naturligvis kunne diskuteres. Ofte er forfatteren måske ikke bevidst om, at vedkommende skriver ud fra en fordom. På den anden side: hvis et eventuelt omtvistet spørgsmål fremstilles med gengivelse af de forskellige parters syn på sagen (og med kildehenvisninger), så er artiklen vel, om ikke neutral så dog upartisk i den forstand, at det bliver op til læseren selv at vurdere tyngden i parternes argumentation. hilsen --Rmir2 (diskussion) 25. sep 2012, 18:34 (CEST)
Praktisk talt alle kilder om et emne vil være partisk i mere eller mindre grad. Ideen om en form for uantastelig objektivitet og neutralitet er ren fantasi. Hvis man ønsker en "neutral" leksikonartikel er den eneste måde at indføre henvisninger og kilder til og fra forskellige synspunkter for dermed at give læserne mulighed for selv at undersøge sagen fra forskellige sider. (Skrev 77.215.190.33 (diskussion) 25. sep 2012, 18:41. Husk at signére dine indlæg.)
Det kommer an på, hvordan kilden bruges. Hvis nogen f.eks. skriver "<politisk ideologi> er den bedste[1]", så duer det naturligvis ikke, men hvis man f.eks. skriver "Nogle mener at <politisk ideologi> er den bedste[1]", så er det vel fint (ja det er et dårligt eksempel, men det var hvad jeg lige kom på). Wikipedia bør beskrive de forskellige synspunkter, der er uden at tage stilling til dem, og de forskellige synspunkter er jo ikke neutrale. Det er fint at bruge partiske kilder, så længe de ikke bliver brugt til at understøtte partiske bidrag. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 18:46 (CEST)
Men, skal man tilføje links udelukkende fordi det giver en omvendt/den anden holdning til sagen, eller fordi det faktisk bidrager positivt til artiklen (for, så er det jo ligemeget, hvis side linket er på)? --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 18:54 (CEST)
Alle bidrag bør bidrage positivt til artiklen. Hvis et bidrag forringer artiklen – uanset årsagen – bør det fjernes. Jeg er dog ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. Vil du venligst uddybe? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 25. sep 2012, 19:03 (CEST)
Skal, links tilføjes til artiklen med begrundelsen at fordi det nuværende links (og ikke artiklens tekst) repræsenterer samme holdning/synspunkter? Mvh. --Trade (diskussion) 25. sep 2012, 19:22 (CEST)
Hvis jeg tager et område, jeg kender en del til (historie), så er det typiske at referere forsker As holdning og forsker Bs anderledes holdning med dertil hørende argumenter. Disse argumenter kan efterprøves eller i det mindste vurderes. Vurderingen kan falde således ud, at argumentationen sandsynligvis er holdbar eller næppe (ikke) er holdbar. Dette vil så være forsker Cs egen vurdering af sagen. I artikel-sammenhæng må vi afstå fra at give den personlige vurdering men nøjes med at referere andre. Dette ligger i selve wikipedias natur. Personligt ser jeg således på det, at jo mere grundig fremstillingen er, desto højere kvalitet har den - selv om næppe noget menneske helt kan sige sig fri for beskyldninger for at være tendensiøs. Vi kan kun gøre vores bedste for at undgå det. Lad os tage et illustrativt eksempel: i forbindelse med Erik af Pommerns indførsel af Øresundstolden beskyldes Erik for allehånde onde motiver:
at han gik Lybæks ærinde ved at pålægge nederlandske skibe en extraudgift ved handel på Østersøen (Lybæk slab jo i kraft af sin beliggenhed og havde fordel af transitruten Lybæk-Hamborg som alternativ til ummelandsfarten),
men anmelderen af Dansk Toldhistorie, Poul Enemark, vender spørgsmålet: om Erik ikke så muligheden netop, fordi konflikten mellem Lybæk og Nederlandene gjorde sikringen af tryg sejlads nødvendig - og dermed også en betaling for denne sikkerhed? Personligt synes jeg, at det er godt set, og at Enemark har ramt hovedet på sømmet, men det er og bliver en vurderingssag. Eksemplet viser, at samme emne kan ses fra flere sider, og at hver af dem (måske) kan bidrage til en bedre helhedsforståelse. Set i dette lys har jeg ikke indvendinger imod holdningsprægede kildehenvisninger - hvis blot forsøget på alsindighed er tiltræbt opfyldt. hilsen --Rmir2 (diskussion) 25. sep 2012, 19:38 (CEST)
Jeg mener nu at have lært i historie, at baggrunden for Øresundstolden var, at en af middelalderens helt store indtægtskilder var ved at tørre ud, nemlig sildefiskeriet i Øresund og dermed også det store marked i Skanör. Altså et ganske håndgribeligt problem og et eksempel på den slags baggrundshistorier, mange enten glemmer eller ignorerer.
Tilbage til problemstillingen, så vil farvede kilder være nødvendige i adskillige tilfælde. Ved biografier og andet, hvor enkeltpersoner har spillet en rolle, er det næsten umuligt at undgå, at folk har holdninger, så snart det gælder andet end de tørre fakta. Mens der ved historiske begivenheder, myter, religiøse skrifter osv. i en række tilfælde simpelthen kun er en kilde, som måske endda ikke engang er original.
I sådanne tilfælde bliver man imidlertid nød til at tage de kritiske briller på. Hvilken dagsorden eller holdning repræsenterer forfatteren? Hvad siger andre til det? Er det førstehåndskendskab, genfortælling eller senere vurderinger? Og ved vedkommende overhoved, hvad han/hun taler om? En kilde kan også blive for farvet eller verdensfjern til at kunne bruges til noget seriøst, og derfor bør man altid være kritisk. --Dannebrog Spy (diskussion) 25. sep 2012, 22:18 (CEST)
--Rmir2 er inde på en interessant pointe: Mqange "objektive" historiske kilder overser nye vinkler på en sag og støtter dermed indirekte et "kanoniseret" standpunkt, som ikke nødvendigvis er en endegyldig sandhed. I visse tilfælde er det næsten umuligt at finde kilder, der ikke har en personlig vinkel/kommentar. Fx. betegnes Hannibals færd med elefanterne over Alperne som henholdsvis "genial", "dristig", "overmodig" og "vanvittig", men uanset vinkel er der altid en undertone af beundring overfor Hannibals færd. Som forklaring på det endelige nederlag angives ofte "manglende forsyninger hjemmefra", bl.a. fordi beundringen overfor "dristigheden" skygger for konklusionen, at den dristige strategi var fejlslagen. Bedømmelsen af DeMezas rømning af Danevirke i 1864 og Samarbejdspolitikken i de første besættelsesåre 1940-43 er som regel også farvet af, at disse begivenheder rammer direkte ind i "det nationale spørgsmål". I førstnævnte tilfælde er der dog gået så lang tid, at vurderingen af DeMeza efterhånden er blevet mere nuanceret, og i de nyeste vurderinger af samarbejdspolitikken ses samme tendens. Når begvienheden kommer på afstand, ændres bedømmelserne. Dette er lidt paradoksalt, idet de fleste historikere foretrækker primære kilder som grundlag for fremstillinger af fortiden. For så vidt den primære kilder er part i sagen, er den naturligvis subjektiv i sin vurdering. Så i alle tvivlspørgsmål vedr. objektivitet vil det være formålstjenligt med flere synspunkter (Som fx. i artiklen Trelleborg (cirkelborg), afsnittet teorier, hvor en række alternative tolkninger er anført med kildeangivelse.Ramloser (diskussion) 26. sep 2012, 22:44 (CEST)
Der kan ikke gives et entydigt svar på spørgsmålet. For det første er det uklart, hvornår en kilde er partisk, og for det andet afhænger det af, hvad kilden skal godtgøre. Der er formentlig konsensus om, det ikke er acceptabelt, at betegne partiet Venstre som en kriminel organisation, og som kilde for dette udsagn henvise til Leksikon for det 21. århundrede. Men omvendt må det vel betragtes som værende acceptabelt at henvise til leksikonnet som kilde for eksempelvis en oplysning om, at dele af venstrefløjen (eller personer på venstrefløjen) offentligt ytrer, at partiet er en kriminel organisation. Det giver ikke mening, at udelukke bestemte kilder, blot fordi disse udtrykker en holdning til et emne. Er i øvrigt enig med Rmir2's (og Ramlosers) lidt mere uddybende overvejelser. Pugilist (diskussion) 26. sep 2012, 23:32 (CEST)
Jeg har lavet en ny udgave af et billede (gulvsav) som jeg har lagt på commons, men jeg kan nu ikke finde ud af at bruge det i artiklen "save# --Vrai Basque (diskussion) 29. sep 2012, 15:42 (CEST)
Hvad hedder billedet på Commons? Hvis billedet hedder det samme, bør det ikke være nødvendigt at gøre mere. Hvis du har kaldt billedet noget andet, skal du bruge dette navn. Prøv evt. at tilføje "&action=purge" efter artiklens navn i adresselinjen og tryk på enter for at tømme cachen. Du kan også læse Hjælp:Billeder. Hvis du har flere spørgsmål, må du gerne spørge igen. - Sarrus (d • b) d. 29. sep 2012, 17:31 (CEST)
Denne kode: [[File:Gulvsav.jpg|thumb|Gulvsav]] giver visningen til højreGulvsav - Nico (diskussion) 29. sep 2012, 17:49 (CEST)
Til orientering: Det Kongelige Bibliotek har ansat mig året ud til at prøve at få delt en del af den viden, der er i organisationen. Dette arbejde vil forhåbentlig føre til at en række KB-medarbejdere bliver nye wikipedianere. Tag godt imod dem! --Palnatoke (diskussion) 1. okt 2012, 12:14 (CEST)
Tillykke med ansættelsen. Det lyder rigtig godt! Jeg glæder mig til at se hvad det fører med sig og skal nok tage godt imod de nye wikipedianere fra KB. Mvh, --Danmuz (diskussion) 1. okt 2012, 12:58 (CEST)
Jeg hilser meddelelsen med tilfredshed. Det viser blot, at vi er på rette vej og få mere og mere anseelse for hver dag, der går. Det er et resultat af vores allesammens fælles slid. hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. okt 2012, 13:07 (CEST)
Tillykke med det. Det lyder som en rigtig god ide. Kvantitet, kvalitet og struktur er efter min mening de tre ben der skaber en rigtig god wikipedia. KB medarbejderne vil kunne bidrage med rigtig meget på kvalitetsfronten. --Santac (diskussion) 2. okt 2012, 08:12 (CEST)
Tillykke med tjansen til Palnatoke, det lyder rigtig godt, både for Wikipedia og KB. -Kan du ikke skrive en linje om det på Wikipedia:GLAM under kalender og evt. også under projekter? --Danand (diskussion) 4. okt 2012, 13:35 (CEST)
Vi gik ind i projektet uden at have det store kendskab til hvordan en ”Wiki” fungerer, og det er vi blevet en del klogere på. Først troede vi, at det var nok blot at lægge en masse forslag til artikler ud og så kom der en sværm af wikipedianere og lavede dem for os. Dette var selvsagt ikke tilfældet.
Så noget af det vigtigste vi lærte var med Jimmy Wales ord, at ”The essence of wiki is a collaborative editing…” Vi var således nødt til også selv at lægge arbejde i at skabe indhold på wikipedia for at få noget tilbage. Vores løsning på dette var at få vores egen wikipedian-in-residence i form af Nils Valdersdorf Jensen, der med stor ildhu kastede sig over projektet.
Så snart han blev aktiv i wiki-fælleskabet, blev han tilbudt megen hjælp og vejledning fra de andre wikipedianere. Her vil vi i særdelehed gerne fremhæve Kåre Thor Olsen, der har været med fra starten af projektet og har været en uvurderlig hjælp, ja man kan faktisk sige, at uden Kåres hjælp var projektet slet ikke kommet så langt som det har gjort. Så en stor tak til dig, Kåre!
Med denne viden føler vi, at vi står meget stærkere i forhold til at have en strategi på wiki-området. Hvis vi vil Wikipedia, er vi som institution nødt til at engagere os dybere i projektet og kan ikke blot stå udenfor. Og dette er bestemt også vores intention fremover.
Det næste skridt for os er i denne sammenhæng at forsøge at engagere vores faginspektører til selv at lægge indhold på Wikipedia, fordi vi ved, at de vil blive godt modtaget af fællesskabet.
Så tusinde tak til alle dem der deltog og på forhånd tak til dem der vil hjælpe os med projektet fremover!
--Guldsø (diskussion) 4. okt 2012, 14:02 (CEST) (Odense Bys Museer)
Jeg har opdateret projektsiden i dag. -Der er absolut stadig brug for wikipidianere der vil hjælpe med historie-artikler. Meld dig til på WikiProjekt Odense Bys Museer. -- Danand (diskussion) 8. okt 2012, 16:14 (CEST)
Jeg har problemer med personer hvor der står Hebraisk og andre af denne type. Når man f.eks. fjerner født foran datoerne, ryger datoerne over under Heraisk. Hvad går galt?? Se bl.a. Jonathan Netanyahu. Et andet eksempel Moshe Sanbar, der står f. foran 29. marts, men hvis man sletter f. rykker 29 over under Hebrisk.
Håber at der er nogle der kan løse det, da jeg har haft disse problemer i lang tid... På Forhånd Tak--M (diskussion) 4. okt 2012, 19:58 (CEST)
Jeg mener det er fordi hebraisk (og arabisk) skrives fra højre mod venstre, hvilket konflikter med javascript på én eller anden måde. Du kan som regel redde det ved at trykke på "Preview" én ekstra gang inden du gemmer siden. Philaweb 4. okt 2012, 20:33 (CEST)
Upcoming software changes - please report any problems[rediger kildetekst]
(Apologies if this message isn't in your language. Please consider translating it)
All Wikimedia wikis - including this one - will soon be upgraded with new and possibly disruptive code. This process starts today and finishes on October 24 (see the upgrade schedule & code details).
Please watch for problems with:
revision diffs
templates
CSS and JavaScript pages (like user scripts)
bots
PDF export
images, video, and sound, especially scaling sizes
Fundraising localization: volunteers from outside the USA needed[rediger kildetekst]
Please translate for your local community
Hello All,
The Wikimedia Foundation's Fundraising team have begun our 'User Experience' project, with the goal of understanding the donation experience in different countries outside the USA and enhancing the localization of our donation pages. I am searching for volunteers to spend 30 minutes on a Skype chat with me, reviewing their own country's donation pages. It will be done on a 'usability' format (I will ask you to read the text and go through the donation flow) and will be asking your feedback in the meanwhile.
The only pre-requisite is for the volunteer to actually live in the country and to have access to at least one donation method that we offer for that country (mainly credit/debit card, but also real-time banking like IDEAL, E-wallets, etc...) so we can do a live test and see if the donation goes through. All volunteers will be reimbursed of the donations that eventually succeed (and they will be low amounts, like 1-2 dollars)
By helping us you are actually helping thousands of people to support our mission of free knowledge across the world. Please sing up and help us with our 'User Experience' project! :)
If you are interested (or know of anyone who could be) please email ppena@wikimedia.org. All countries needed (excepting USA)!
Thanks! Pats Pena
Global Fundraising Operations Manager, Wikimedia Foundation
På den svenske Wikipedia er dækningen af fugle og svampe forøget voldsomt i løbet af 2012 ved at sv:Användare:Lsj med sin bot (4000 linjer C#-kode på DotNetWikiBot-frameworket) har oprettet 10.000 artikler om fugle i foråret og endnu flere artikler om svampe her i efteråret. Mere om Lsjbot her.
De bot-skabte artikler ligger til at begynde med i særlige kategorier, hvor de fjernes fra, når de er tjekket. Der er p.t. knap 3700 fugleartikler og godt 54.000 svampeartikler, der mangler at blive tjekket.
Det letteste er naturligvis blot at oprette artiklerne under latinske artsnavne, men det gør man naturligvis ikke, hvis det svenske navn er kendt - så laves der en redirect fra latinsk navn til svensk navn.
Nu har Bruger:LA2 i den svenske Wikipedia-Facebook-gruppe rejst spørgsmålet om man kunne gøre tilsvarende på andre sprog. Hvad siger I? --Palnatoke (diskussion) 18. okt 2012, 08:29 (CEST)
Personligt har jeg ikke noget imod det. Men, så håber jeg da at Bruger:LA2 ikke kommer og slår os oven i hovedet med, at antallet af artikler med ringe brødtekst er stigende. Kigger man de robotskabte artikler igennem, så er der ikke meget brødtekst, og rigtig meget skabeloner og kildehenvisninger. Lettonica (aka Philaweb) 18. okt 2012, 08:52 (CEST)
projektet
Jeg hælder klart mere til kvalitet end kvantitet. Derfor som udgangspunkt nej til robotartikler, der kun er en lille udvidelse af XXX er en YYY. --|EPO|COM: 18. okt 2012, 08:57 (CEST)
->Philaweb: Jeg skulle nok have linket til en eller to artikler i stedet for kategorierne, for når man kigger en hel række robotartikler igennem, er det stort set uundgåeligt at den robotiske ensartethed bliver det væsentligste indtryk i stedet for at man ser på den enkelte artikels dækning af sit emne.
Palnatoke, hvis robotter kan skrive kvalitativ brødtekst, så tager jeg naturligvis mine indvendinger tilbage. På den anden side, hvis robotter kunne skrive kvalitativ brødtekst er denne diskussion egentlig unødvendig. Iøvrigt, så er Bruger:LA2 jo god til at regne ud hvor meget brødtekst fylder i artikler. I stedet for at diskutere "robotisk ensartethed", så kunne vi diskutere bytes i stedet. Lettonica (aka Philaweb) 18. okt 2012, 10:10 (CEST)
->EPO: Definér kvalitet. Hvis en artikel kommer med det meste af den viden, der er om emnet, har links, infoboks og kilder og andre artikler linker til den; hvad mere vil vi have?
Jeg ser potentiale i robotteriet derved at det kan give os hjælp til det kedelige, nemlig grundopsætningen, og så kan mennesker lave alt det sjove bagefter - men det forudsætter naturligvis at man opsætter en fornuftig struktur, når man laver bot-artikler. --Palnatoke (diskussion) 18. okt 2012, 09:41 (CEST)
Jeg vil gerne anfægte at det meste af den viden om emnet, kan stå i små artikler. Allerhelst ser jeg at artikler er veludbyggede fra start af. Selve teksten bør nå omtrent halvvejs eller en tredjedel ned langs infoboksen. Muligvis stiller jeg (urealistisk) høje krav - men det nu sådan jeg har det. --|EPO|COM: 18. okt 2012, 09:53 (CEST)
Det er et godt udgangspunkt - der på de (fugle)artikler jeg har kigget på taksonomiske oplysninger, oplysninger om udbredelse og trusselvurdering. Endvidere kilder, kategori og IW, så det også fungerer i det store netværk; Der er ganske mange informationer, og det er vel vigtigere, en hvor meget det fylder på siden. - Men de skal vel stadig oversættes? ... og taler i konkret om de svenske artikler, eller om robotartikler i bredere forstand, f.eks. fra andre databaser ol. ? - Nico (diskussion) 18. okt 2012, 10:13 (CEST)
Jeg synes ikke, at robot-artikler er en god ide. De kan give en falsk fornemmelse af hvad, der er skrevet om og hvad ikke. Vi mister kort sagt overblikket. Faren er, at de aldrig bliver kontrolleret. Derfor er det - alt andet lige - bedre eventuelt at oversætte fra andre sprog. Det har vi med fordel gjort fx med mange artikler inden for historie. Det er bedre, hvis en eller flere bidragydere beslutter at tage et emneområde op og få skrevet artiklerne selv. Som en mulighed kunne der jo rettes henvendelse til en relevant forening om at yde bidrag, fx Botanisk Forening om planter, Dansk Ornitologisk Forening om fugle osv. Det skulle være mærkeligt, om ikke vi kunne få nogen gjort interesserede i at bidrage. hilsen --Rmir2 (diskussion) 18. okt 2012, 11:35 (CEST)
Såfremt at en robot skaber artikler, på samme måde som det er tilfældet på sv.wiki, ser jeg ingen grund til ikke at gøre brug af dette tekniske hjælpemiddel. Kvaliteten er ikke piv-dårlig så vidt jeg lige kan se, og det giver jo god mulighed for andre brugere til at udbygge en artikel, der omend er på omkring stub-niveau, stadig er brugbar i sig selv. Jeg tvivler stærkt på, at vi som brugere/skribenter/you name it her på da.wiki kan få udbygget artikeldatabasen med 10.000 artikler på tre-fire måneder, blot ved at oversætte. Så jeg ser det som en fremragende idé, der i mine øjne kun kan gøre da.wiki bedre. mvh Tøndemageren (diskussion) 18. okt 2012, 11:56 (CEST)
Brug af robotter og invitation af foreninger udelukker ikke hinanden. Tværtimod kunne robotterne hjælpe de nytilkomne med alt det formelle og indviklede, som ofte skræmmer de nye brugere, der bare vil i gang med at skrive. Mht. overblik har de på svwiki lagt fulgeartiklerne i særlige kategorier, hvor de optræder, indtil de er tjekket – giver det ikke et tilstrækkeligt overblik?. --C960657 (diskussion) 1. dec 2012, 13:03 (CET)
-> Nico: Det er vel ret arbitrært, at svenskerne lige er faldet over fugle og svampe. Det kunne være mange andre emner, hvor man har en database med ting, der kunne være artikler om. Jeg har selv eksperimenteret med europaparlamentarikere og runesten, og det gør en stor forskel at have en database fra fagfolk. --Palnatoke (diskussion) 26. okt 2012, 10:22 (CEST)
Hvad bliver så konklusionen vedrørende dette emne? For personligt synes jeg at det skal igangsættes så hurtigt som muligt, hvis der er stemning for at igangsætte det? mvh Tøndemageren (diskussion) 1. dec 2012, 14:29 (CET)
Jeg vil foreslå at vi (for nu at gøre det på en velkendt måde) opretter et projekt (tentativt navn: WikiProjekt Robotartikler) og inviterer folk til at være med - dels folk med data, dels folk med bot, dels folk, der kan bidrage med fornuftig tekst til at binde oplysningerne sammen. --Palnatoke (diskussion) 1. dec 2012, 14:42 (CET)
Jeg har nu oprettet Wikipedia:WikiProjekt Robotartikler for at have et sted, hvor vi kan afklare dels hvilke datasæt, der er at trække på, dels hvordan en ny robotartikel skal se ud, område for område - og naturligvis koordineret med de andre projekter, der måtte være på de pågældende områder. --Palnatoke (diskussion) 26. jan 2014, 14:37 (CET)
Vi mangler en retteknap til artiklerne, hvor novicer og ikke-kyndige brugere kan få hjælp til at rette alvorlige fejl. Teatermanden Jon Stephensen beklager sig i dag i Berlingske over forgæves at få rette nogle meget kritiske - og fejlagtige - påstande i en wiki-artikel om hans direktørtid på teateret Gasværket. Det triste er, at han tilsyneladende ikke har kunne få rettet de tydelige fejl, der har stået i artiklen i lange perioder siden 2009.
Fejl er trælse. Men når fejl ikke bliver rettet er de pinlige. Det kunne blive løst, hvis der havde været en brugevenlig knap på artiklen, hvor novicer kunne få rettehjælp. Det kan kun gøre Wikipedia bedre, når vi er åbne overfor fejlretning. Både vores omdømme og indholdskvaliteten vil blive bedre. Og uskyldige ofre som Jon Stephensen slipper for løgnagtig omtale og for fustration, når ingen hjælper ham.
Lidt overdrevet måske. Fordi, han finder en fejl i en artikel, om et job han aldrig har haft i et par år. På, dne baggrund vælger han at svine hele wikipedia, til og stemple hele leksikonet som utroværdigt, på baggrund af en enkel fejl. Der, står en stor og klar orange skabelon, i toppen om at artikle kan være uneutral og direkte forkert eller utroværdig. Hvis, folk så tager alt der står i artiklen, som sandt så er det altså deres egen skyld. (vil, godt undskylde hvis det skulle støde nogen, men det er sådan jeg læser det. På, engelsk wiki er der også en meget god grund til at den slags sjældent sker der. Det, har en politik om at indstille artikler om nulevende personer, til sletning indenfor en uge, informere det til brugerne der lavede artiklen også hvis han eller nogen andre brugere ikke kommer med nogen kilder bliver den slettet. Desværre ville det nok medføre, at en del af de nye artikler, her skulle slettet da (min erfaring siger mig) at folk sjældent kommer tilbage til nogle af artiklerne, for at rette mere eller mindre alvorlige fejl og mangler. I USA var det en skandale i aviserne når det erklærede folk for døde uden det var det, eller oplysningerne var injuriende/hemmelige og ødelagde privatlivets fred. Herhjemme, er det nok at der står om et almindeligt job personen aldrig, har haft og som fylder knap ½ linje, til at det er en skandale af tilsvarende størrelse. Vil, godt opfordre til at man holdt øje med kommentarerne til kronikken, så vi er opdaterede på folks reaktion hertil. --Trade (diskussion) 18. okt 2012, 13:09 (CEST)
Sagen her er vist at en registreret bruger har tilsvinet Jon Stephensen. Når Stephensen har prøvet at rette, har han fjernet kildeangivelser eller ryddet hele siden. Dette er så blevet rullet tilbage - men der lader ikke til at være nogen, der har læst artiklen og historikken igennem og opdaget tilsviningen. Jeg bemærkede først hvor galt det stod til, da Bent Blüdnikow bad mig kigge på den. Jeg har i øvrigt en aftale med TV2 Lorry om tre kvarter i denne anledning. Jeg har overvejet om ikke vi skulle have en POV-taskforce, der kiggede POV-artikler igennem mere systematisk, så vi kan fange situationer som denne tidligere. --Palnatoke (diskussion) 18. okt 2012, 13:19 (CEST)
(redigeringskonflikt)
I det aktuelle tilfælde har der været et par gange, hvor anonyme IP-adresser har fjernet store mængder tekst uden kommentarer. Den slags er ofte tegn på enten hærværk eller uønskede oplysninger. Det er bla.a. den slags der gør, at folk bedes lade være med at redigere artikler om dem selv. Risikoen for at de ikke bare fjerner fejl men også mindre bekvemme oplysninger er simpelthen for stor.
Mere generelt mangler der dog hjælp og forklaring til hvad man gør, hvis der netop er fejl i artikler. Måske kunne man lave en henvendelsesside a la Nybegynderforummet, der så kan linkes til i menuen til venstre. I indledningen skal forklares, hvad man kan og må rette selv, og hvad man bør lade andre om, ligesom der skal henvises til politikker, normer og relevante hjælpesider. Herefter kan mere garvede brugere så tage hånd om de enkelte tilfælde, hvad enten der skal rettes, slettes eller forklares. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. okt 2012, 13:33 (CEST)
Det triste er, at den forudrettede Jon Stephensen efter eget udsagn flere gange forgæves har forsøgt at rette fejlen. Det tyder på, at der mangler en brugervenlig indgang for klagere. Wikipedia er uoverskueligt, fordi organiseringen er spredt og dynamisk. Det gør kommandovejen svær for udfrakommende. En taskforcekunne være god for følsomme emner som nulevende danske personer og politiske partier. De kan overvåge artiklerne. Men afgørende er, at der kommer en nem indgang for klagere. Teaterdirektørens utilfredshed skyldes netop, at han ikke kunne komme i kontakt med nogen, der kunne hjælpe ham. Klageknappen kan give kontakt til taskforcen. En ædel opgave. Peter Mulvany (diskussion) 18. okt 2012, 15:03 (CEST)
Vi, kunne evt. også bar eindfør den politik som engelsk wiki også har for at slippe for den slags sager, som jeg har nævnt længere oppe. Men, hvorfor skulle en taskforce også omfatte politiske partier? Mindes, bar eikke at have set nogen egentlige redigeringskrige eller interessekonflikter, i et stykke tid nu? --Trade (diskussion) 18. okt 2012, 16:42 (CEST)
Jeg er selv tilhænger af, at man så vidt muligt beskytter folks omdømme. I stedet for blot at påsætte en skabelon, og vente på at en artikel omskrives, så bør den slettes eller det omstridte indhold helt fjernes. Desuden mener jeg, at det ville være fornuftigt at fremhæve OTRS på redigeringssiden således at folk, hvis artikler indeholder forkert information evt. sender en mail til OTRS, i stedet for at de bliver behandlet som hærværksmænd grundet deres uvidenhed om Wikipedias virkemåde. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 18. okt 2012, 17:30 (CEST)
Det må naturligvis beklages, hvis der fremsættes misvisende oplysninger om navngivne personer. Af artiklens historie fremgår, at der faktisk var en ekstern henvisning på en del af de fremsatte påstande, men om de også var dækkende for indholdet, tør jeg ikke afgøre. Af de eksterne henvisninger, der er tilbage, ser det ud til, at Jon Stephensen har haft sine samarbejdsproblemer, og man kunne vel mistænke, at signaturen Sincere, der står bag de omdiskuterede oplysninger, kan have haft personlige motiver til at fremsætte dem. Noget andet er, at det af artiklens diskussionsside ikke kan ses, at Jon Stephensen skulle have anmodet om at få fejlagtige oplysninger slettet. Det kan man så undre sig over. Hvis det skyldes, at han ikke har kendt muligheden, var det måske noget, der kunne gives en bedre vejledning om, fx noget i retning af: "hvis De støder på urigtige personlige oplysninger, kan De rette henvendelse til en administrator, der vil sørge for, at dette vil blive kontrolleret og i givet fald rettet" (betragt dette som et udkast). En sådan tekst kunne måske gøres til fast standard i sidespalten eller lignende. Så kan folk i fremtiden da ikke hævde, at de ikke vidste hvorledes, personangreb kunne fjernes.
Vi havde for en del år siden en anden artikel, hvor en ligeledes navngiven person beklagede sig over indholdet. Det førte til, at jeg gravede kontrollerbare kilder frem til samtlige oplysninger fraset en enkelt. Den klarede Palnatoke for mig (og det har jeg ikke glemt). Det viser, at vi sagtens kan håndtere og løse sådanne "uheldige" episoder, hvis blot folk pænt beder os om det. hilsen --Rmir2 (diskussion) 18. okt 2012, 18:46 (CEST)
Det er al ære værd, at Palnatoke har fjernet urigtige og tvivlsomme oplysninger om Jon Stephensen. Til gengæld er artiklen nu nærmest intetsigende, manden har jo været ansat de steder, hvor de urigtige oplysninger refererede til. På længere sigt vil et POV-taskforce sikkert være en fin ide, og jeg vil gerne deltage. Som en start kunne man tage fat i POV-biografier, da andre POV'er næppe er lige så kontroversielle; eksemplet viser også, at nogle her er lidt for hurtige med tætpå -mærkatet; hvis en person uberettiget svines til, bør denne ikke opfattes som inhabil mht. at berigtige, at han fx. ikke er dømt i byretten! Ærgerligt, hvis eksponeringen af dette eksempel benyttes til at sætte tvivlom dansk wiki generelt. Måske bør eksemplet også føre til en mere forsigtig praksis i fht. henvisninger til gratisaviser, som ofte bringer tvivlsomme artikler på banen. Søndagsavisen og Avisen.dk er blot to eksempler, og hvad med Se og hør? Ramloser (diskussion) 18. okt 2012, 20:17 (CEST)
Det ville være skønt med en "Hvis De støder på urigtige oplysninger"-tekst. Bare den er idiotsikker, så paniske mennesker, der ser deres omdømme forsvinde, nemt kan få hjælp. Det kunne være med en mail til en log, som administratorer/alle kan læse. Peter Mulvany (diskussion) 18. okt 2012, 23:39 (CEST)
Peter:Tror den side du tænkte på som hjælp til biograferede personer, er her. Desværre, er den lidt ubrugt hvilket sandsynligvis ikke er et tegn på at der kommer flere af den slags sager, så ja en mere synlig placering i en velkomstskabelon, ville nok hjælpe på en del af problemett. Mvh --Trade (diskussion) 19. okt 2012, 07:54 (CEST)
Det er ret tydeligt at det mest af alt drejer sig om et informationsproblem, både mangel på informationer fra Wikipedias side, men så sandelig også mangel på opmærksomhed omkring disse informationer fra brugers side. Når man redigerer er der jo en stor boks som indeholder alle de oplysninger Jon Stephensen i denne sag kunne have draget nytte af for at finde ud af hvad han skulle gøre ved sit problem. Problemet er blot at han tilsyneladende ikke har læst det. Det undrer mig ikke, vi er jo efterhånden vant til at klikke forbi omfangsrige disclaimer-bokse på nettet for at komme videre med vores gøren og laden, jeg gør det selv. Men hvis det virkeligt var et så stort problem for Stephensen igennem hele 3 år, så kan det undre lidt at han ikke gik mere konstruktivt til værks og forsøgte at sætte sig bare den mindste smule ind i hvordan Wikipedia egentlig virker. Udover at slette informationerne et par gange, så er der jo ikke tegn på at han på nogen måde har forsøgt at gøre opmærksom på problemet, og kommunikation er trods alt hovedværktøjet til udarbejdelse af artikler.
Det er paradoksalt at hvis han bare havde gjort opmærksom på personangrebene et eller andet sted, om det så bare var i redigeringskommentaren eller (fejlagtigt) placeret i selve artiklen som en kommentar, så er jeg ret sikker på at brugere her på Wikipedia havde opdaget problemerne år tilbage og hurtigt fået gjort noget ved det. I stedet valgte han så at kommunikere med medierne frem for Wikipedia. Blüdnikow henviser til Philip Roth-sagen i sin artikel, og ja, det er spøjst som der er mange paralleller til denne sag. Roth (og udenforstående) kunne simpelthen ikke forstå at Roth ikke selv kunne være en pålidelig kilde til sin egen artikel. Det kunne han ikke som simpel bruger, faktisk tværtimod (pga COI-problemer), men så snart han gik til medierne og fortalte historien, så var han en pålidelig kilde, fordi det netop nu var publiceret. Dette tolker medierne stadig som om det var et nederlag til Wikipedias regelsæt (nu havde han været i medierne så nu kunne Wikipedia ikke blive ved med at holde fast i de urigtige oplysninger), mens det der i virkeligheden skete blot var at Roth (ubevidst) efterlevede Wikipedias kildepolitik ved at publicere sine indvendinger, således at de kunne bruges i artiklen.
Så jo, det er da et problem, men jeg har meget svært ved at se hvad vi på Wikipedia kan gøre ved at en person simpelthen har misforstået Wikipedias processer. Hvis bare han på et eller andet tidspunkt havde skrevet en sætning om at der var personoplysningsproblemer i pågældende artikel, så ville vores normale procedure være rigelig til at afhjælpe problemet, som vi også så i Vibeke Manniche-sagen. Det er da godt at diskussionen tages, og at vi forhåbentlig kan finde nogle punkter hvor der kan strammes op, men jeg tror ikke at vi nogensinde ville kunne gardere os overfor sådanne sager i fremtiden, idet det altså ikke udelukkende er Wikipedias skyld at sagen er kommet så langt som den er. --Saddhiyama (diskussion) 19. okt 2012, 12:36 (CEST)
Jeg har nu oprettet en taskforce-side med p.t. to undersider. Alt efter arbejdsform kommer der jo nok flere. --Palnatoke (diskussion) 19. okt 2012, 12:59 (CEST)
Undersider til foreninger og virksomheder vil nok være på sin plads. Her til formiddag har næstformanden for Sammenslutningen af danske socialrådgiverstuderende, Bettina Brøndum f.eks. fjernet et længere historisk afsnit fra artiklen om dem til fordel for selvprofilering. Et godt eksempel på at nogle åbenbart vægter reklame højere end fakta. --Dannebrog Spy (diskussion) 19. okt 2012, 13:38 (CEST)
Task-forcen løser ikke brugernes kontaktproblemer. Det er skønt, at en taskforce rydder op, men der mangler stadig en retteknap til novicer, der ikke kan finde ud af at rette fejl i artikler om dem selv. Jon Stephensen-eksemplerne vil fortsætte indtil Wikipedia indser, at vi skal hjælpe frustrerede novicer, der vil have hjælp til fejlret. Berlingske skriver idag, at også ernærings-manden Arne Astrup forgæves har bedt om rettehjælp efter hans email til en administrator blev ignoreret. Wikipedia-artiklen beskyldte Astrups ernæringråd for at have dræbt mennesker, der havde fulgt hans kur. Alligevel stod artiklen uændret. Her er der brug for nemmere dialog, så Wikipedias troværdighed kommer op. Peter Mulvany (diskussion) 20. okt 2012, 12:01 (CEST)
Jeg går ud fra at Berlingske henviser til en version af artiklen Arne Astrup, hvor dette fremgår. --Palnatoke (diskussion) 20. okt 2012, 12:09 (CEST)
Det kunne være at siden Wikipedia:Kontakt os, som kan findes i venstre side under Organisation->Kontakt Wikipedia skal udbygges. Og det bliver lettere at finde den email-adresse er tilknyttet WP:OTRS eller opfordre til at bruges diskussionsiderne. For at kontakte en bruger - som kunne have være en administrator eller en tilfældig bruger gå ikke - det skal være synlig for flere. --Steen Th (diskussion) 20. okt 2012, 12:13 (CEST)
Sagen er jo i høj grad at folk skal gøres klart at det ikke giver mening at "kontakte Wikipedia" - indholdsdiskussioner hører netop til på diskussionssiderne. Når vi tænker på at problemet klart er størst ved biografier, bør vi måske på hver enkelt biografi have en boks med link til at oprette et afsnit på diskussionssiden. --Palnatoke (diskussion) 20. okt 2012, 12:20 (CEST)
Selvfoelgelig giver det mening at kontakte wikipedia, wikipedia ER ansvarlig for misinformation, kan blive holdt retsligt ansvarligt for skade imod privatpersoner. Det er derfor at BLP integritet er hoejeste prioritet i engelsk wikipedia. I skulle virkelig tage og foelge lidt med i hvad resten af verdens wikimedia projekter har gang i. 128.148.211.79 22. okt 2012, 15:50 (CEST)
På, engelsk wikipedia, sender man heller ikke en mail til hele projektet (og evt. medarbejdere på serverene i Florida), hvergang man har noget at brokke sig over. Det, også væsentligt nemmere (samt billigere) at føre en retsag i USA, hvilket højst sandsynligt er grundne til den forskel du omtaler. Iøvrigt, må man som person, en artikel hander om godt sætte sig bare en lille, smule i hvordan man starter, en diskussion for at få hjælp, i stedet for at gå til himmels og ringe til en advokat, hvis man gdot vil tages seriøst. --Trade (diskussion) 22. okt 2012, 15:57 (CEST)
Både Jon Stephensen eller Arne Astrup er blevet svigtet af Wikipedia, når de har bedt om at få rettet alvorlige faktuelle fejl. Sådanne mennesker må vi hjælpe og ikke bebrejde dem, at de ikke forstår vores måde at arbejde på. En boks med link til en diskussionsside er dog en start, men aldrig nok. Peter Mulvany (diskussion) 21. okt 2012, 18:43 (CEST)
Problemet er bare, at det har de netop ikke gjort. Uden at gå i enkelthederne mener jeg nok, at man kan forvente, at folk tænker sig bare en smule om i stedet for at gøre en "pressesag" ud af ethvert problem. Hvis man har den indstilling, at blot man laver ballade nok (herunder bruger en useriøs presse, der blot fungerer som råber), så får man sin vilje, så vil man med jævne mellemrum blive ramt af nye "problemer". Jo mere, Fnielsen får fyldt på artiklen om Jon, desto mere tegner der sig billedet af en alt andet end stakkels uskyldighed. Det ærgrer mig faktisk en del, at Sincere ikke kunne give ordentlige kilder til sine nu slettede oplysninger. Men selv i sin nuværende form tegner der sig et interessant (men ikke just sympatisk) psykiatrisk billede af Jon. Og jo grundigere, artiklen bliver, desto mere tror jeg, at han vil fortryde, at han gjorde en offentlig "sag" ud af det. Inden du næste gang bruger ordet "svigtet" i denne sammenhæng, synes jeg, at du skal huske på, at "svigt" kan gå begge veje og også angår den, man tillader sig at anklage. Modsat Saddhiyama oven for tror jeg nemlig ikke, at Jon har misforstået noget som helst. Hele hans handlemåde i denne såvel som andre sammenhænge viser hans opdragelse og respekt for andre mennesker (eller snarere mangel på samme). Lad det så blot være min personlige vurdering. hilsen --Rmir2 (diskussion) 21. okt 2012, 19:43 (CEST)
Nu kan det måske nok hænge lidt sammen med at nogle af de personer, der får en lidt 'blakket' artikel på Wikipedia, også har et måske lidt blakket liv IRL, og kan drage fordel af at være en forfulgt uskyldighed. I de tilfælde vil en 'klik her og få al den hjælp du vil have'-knap nok ikke blive særligt brugt. I den anden grøft ser vi folk, der høfligt og nærmest undskyldende retter personlige data eller blot anfører dem på diskussionssiden til andres aktion. Ideen om ekstra hjælp til de biograferede er helt fin, men vi vil nok opleve situationer hvor den med vilje bliver overset og klagen ført i dagspressen. --Jørgen (diskussion) 21. okt 2012, 20:12 (CEST)
Lad mig igen gøre reklame for POV-taskforcen, som lige nu arbejder med at rydde op i gammelt POV. Det er min tanke, at taskforcen fremover tjekker nye {{POV}}-mærkninger i alt fald ugentligt, så vi hurtigt kan reagere på at nogen har set et problem. Og naturligvis bliver denne opgave lettere at løse, hvis der er mere end to mand i taskforcen. --Palnatoke (diskussion) 21. okt 2012, 20:27 (CEST)
Taskforce er god ide, men det kan ikke stå alene. Og at skrifte til ugelige mærkning i stedet for månedlig mærkning tro jeg ikke giver nogen forskel - derudover er der ikke særlig mange artikler hver måned som bliver mærket. (og kategorier for hver uge skal også oprettes - jeg oprettet de sidst måneder manuel for nogle få dagen siden). Men taskforcen er kun oprydning. Der er mere behov for at lede eksterne ind på det rettet spor for det som de gerne vil aflevere - her skal de utilfredse ledes til diskussionssiderne i først omgang. Og som sidste udvej til OTRS-mailboksen. Ekstra bokse på artikelsiderne ved jeg ikke kan håndteres på en hensigtsmæssigt måde. --Steen Th (diskussion) 22. okt 2012, 23:45 (CEST)
Steen: Jeg taler ikke om mærkning, men om mennesker - hvis enhver POV-markering i løbet af kort tid (gummibegreb - bør præciseres!) følges op af diskussion og tilretning, burde problemerne være overskuelige. Oprydningen er første trin, fordi det giver taskforcens medlemmer træning og overblik og i øvrigt er godt at få gjort. Og så burde vores brugergrænseflade i øvrigt være så let at anvende, at "eksterne" ikke gav mening, men der er vi slet ikke endnu... --Palnatoke (diskussion) 23. okt 2012, 07:01 (CEST)
Vi har en del over den seneste stykke tid arbejdet kraftigt på artiklen Ayatollah som nu også er nomineret til God status ( http://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Kandidater_til_gode_artikler ). Først sent i forløbet kunne jeg forstå at man kunne tilføje sådan en artikel til evaluering - men - hvordan ellers kan artiklen ret faktisk få nok antal individer til at gennemlæse den så den har en real chance for at blive godkendt som god artikel (dette eftersom endnu ikke minimum 6 individer har nomineret den som påkrævet) ? --Xhmee 20. okt 2012, 00:34 (CEST)
Yes, got that - men er dette ikke noget man gør 'inden' nomineringen - sådan jeg fortolket det; dertil at jeg først blev bekendt med det efterfølgende.. Men ja, hvis det noget man også kan gøre under processen til nominering så det nok bare alderdommen der driller ? --Xhmee 20. okt 2012, 01:00 (CEST)
Men er det ikke nok, at der er én bruger, der nominerer den til en given status? Tænker du ikke på antallet af støtter, for at den kan opnå en bestemt artikelstatus? Men jeg deltager ikke i den slags, så du må afvente en andens svar :-). - Sarrus (d • b) d. 20. okt 2012, 01:11 (CEST)
Bestemt, vi ville gerne se at der var mange flere brugere inde over bedømmelsesprocessen til artiklen Ayatollah. Hvad angår dig kære Sarrus, så er jeg indtil videre glad for al den løbende hjælp du giver, så selvom du ikke er med inden over denne proces, fortjener du alligevel min tak, tak! Til alle jer andre, læse artiklen (læseværdigt!) og bedøm den - uden at gøre det store nummer ud af det, er der vist ingen artikel på verdensplan der er så omfattende hvad angår emnet under omtale (til min kendskab). Mvh. --Xhmee 20. okt 2012, 21:23 (CEST)
Hi. First, I apologize for the English. If I could write in Danish, I would not need to ask your assistance. :)
As the Wikimedia Foundation is operating under a new Terms of Use that applies to both readers and users, we need to update the link at the bottom of this page to point to those Terms of Use instead of to local copyright policy.
The problem is that none of the volunteer translators have yet offered a Danish version. We will have to link to the English Terms if no translation is prepared, but obviously would prefer to offer them in Danish if possible.
If any of you who are bilingual have time and interest, your assistance with that translation would be tremendously helpful. To translate, you go into the special translation page (you can follow that link or find the link labeled “translated version” at the top of the page needing further translation). It’s a pretty cool system. You’ll see a table. The green sections still need translation. Click on the link in the first box on a row with a green section, and it will take you into the edit screen.
Any help you could offer would be very much appreciated! We need to implement this change very soon, and would really love to be able to offer it in Danish. If you have any questions, please let me know on my talk page.
Because the Terms of Use guide all users of the project, I have had to go ahead and update the link to point to the Terms of Use that are complete, in English. I am watching the translation so that I can change that the instant it is complete. Anyone fluent in both languages is very welcome to help with this work, in translating and proofreading the evolving document. Again, please drop me a note at my talk page if you have any questions or if I can assist in any way. Thanks. --Maggie Dennis (WMF) (diskussion) 26. okt 2012, 18:19 (CEST)
Siden Wikipedia:Kontakt os har længe stået temmelig ubemærket. Det har flere gange vist sig svært for udefrakommende at komme i kontakt på systemet. Dels kan man jo ikke rigtig bare kontakte Wikipedia som organisation, og forvente et klart og entydigt svar på alt.
Formanden for Wikimedia Danmark modtager rigtig mange henvendelser fra forskellige folk. Både pressefolk, biograferede og nysgerrige. For at hjælpe ham, publikum og skribenterne bedre, har vi i bestyrelsen ment at den ovenstående side skal have en overhaling.
Gåde råd, forslag – og måske ligefrem relanceringer præsenteret i en sandkasse udbedes derfor fra folk.
En idé kunne være at gøre den rolle-orienteret: "Som journalist ønsker jeg at kontakte Wikipedia", "Jeg er beskrevet på Wikipedia, men artiklen indeholder fejl. Hvem kontakter jeg?", "Jeg ønsker at skrive på Wikipedia. Hvem kan hjælpe mig?", "Jeg har skrevet på Wikipedia, men nogen har slettet mit bidrag. Hvem kontakter jeg?" — Fnielsen (diskussion) 25. okt 2012, 21:46 (CEST)
Fortrinlige ide, både overhalingen og det rolleorienterede aspekt. Siden indeholder meget nyttigt information, men den kan nok virke lidt overvældende ved første blik. Så en eller anden form for kort, pædagogisk oversigt øverst?
Jeg kan desuden se at der henvises til siden adskillige steder fra, dog primært forsiden. Det kunne måske være en ide at gøre dette link mere prominent flere steder. F.eks. i den faste footer? Umiddelbart vil jeg finde det naturligt (også) at lede efter den slags i bunden af en side. Knud Winckelmann (diskussion) 25. okt 2012, 22:33 (CEST)
Linket er også i venstrekolonnen under "Organisation" ('Kontakt Wikipedia'), så det fremgår allerede på alle sider - hvad der har givet en del spøjse henvendelser fra folk, der har set på en artikel om et produkt, troet at artiklen kom fra producenten, og fulgt kontakt-linket, hvorefter jeg har fået opkald eller mail, fordi folk ville købe reservedele.. --Palnatoke (diskussion) 25. okt 2012, 22:46 (CEST)
Jeg synes egentligt at den norske udgave er et fint udgangspunkt for en bedre kontaktside. -Den er både overskuelig og rolle-orienteret, se No:Wikipedia:Kontakt. Hvis nogen opretter en fælles sandkasse til formålet, så vil jeg gerne lave en oversættelse, som vi kan arbejde videre ud fra. --Danand (diskussion) 26. okt 2012, 13:42 (CEST)
Jeg har oversat siden fra no-wiki. Alle er naturligvis velkomne til at tilrette og ændre den. --Danand (diskussion) 26. okt 2012, 17:38 (CEST)
Jeg har nu forsøgt mig med en omskrivning af et af afsnittene [12]. Se forskel. — Fnielsen (diskussion) 28. okt 2012, 15:09 (CET)
Jeg har indsat muligheden for at få slettet oplysninger ved navneforbud ved retssager. Kontaktsiden ser fin ud og meget mere pædagogisk end hidtil- Men husk, at kontaktsiden skal være let at finde for forvirrede og paniske personer, der ikke kan overskue et stort website som wikipedia. Prøv at sæt en gymnasieelev til at finde rette kontaktoplysninger. Så ved vi, hvor lavt barren skal være. Det skal være NEMT. Peter Mulvany (diskussion) 28. okt 2012, 22:42 (CET)
Kontaktsiden i Sandkassen har vidst nået et stadie hvor den er klar til at erstatte den gamle - især Fnielsens tilføjelser om muligheder ved fejl på person-sider, er en tiltrængt tilføjelse. Mht. sidens navn, så undrer det mig over hvem 'os' er i 'Kontakt os' - kan siden ikke bare hedde 'Kontakt'? Mht. om kontaktsiden er til at finde, så tilslutter jeg mig Knud Winckelmanns forslag om at indsætte et 'Kontakt'-link i footeren, ved siden af 'Om Wikipedia'. Hvis det ikke er muligt at opnå konsensus om dette, så kan et alternativ være at indsætte et link til kontaktsiden øverst på siden Om Wikipedia --Danand (diskussion) 29. okt 2012, 09:55 (CET)
En enkelt ting: der henvises et par steder i teksten til Landsbybrønden som sted at stille spørgsmål. Men Landsbybrønden er jo primært vores interne forum og ikke beregnet til hverken begyndervanskeligheder eller pressespørgsmål. Her vil det nok være bedre at henvise til Wikipedia:Nybegynderforum, der generelt er bedre gearet til den slags.
Mere generelt forebyggende tænker jeg på, om Wikipedia:OSS og den efterhånden pænt lange Hjælp:Øvrige spørgsmål bør omdannes til en Spørgsmål-og-svar-sektion, der kan linkes til i menuen til venstre. Den skal så have et antal tematiske undersider, f.eks. Generelt om Wikipedia, fejl i artikler, billeder, sletninger osv. Det kan selvfølgelig ikke afværgre alle spørgsmål, men det burde dog kunne besvare nogle stykker. Endnu bedre vil det selvfølgelig blive, hvis dem der besvarer spørgsmål til daglig kunne præsentere os for nogle af de mest typiske og derved give en ide om, hvor der mere konkret skal sættes ind. --Dannebrog Spy (diskussion) 29. okt 2012, 16:29 (CET)
Det er mit indtryk at det vil være en god ting at nævne meget tydeligt, hvem man kontakter - og måske kunne et par af mine fejlhenvendelser være fanget, hvis der havde stået "kontakt Wikipedia" i stedet for "kontakt os", men det er i sagens natur ikke noget, jeg kan vide med sikkerhed. --Palnatoke (diskussion) 29. okt 2012, 17:03 (CET)
At kalde siden siden "Kontakt Wikipedia" er helt fint med mig. (Det er jo også allerede linkets titel i venstre-menuen). --Danand (diskussion) 30. okt 2012, 06:47 (CET)
Konklusion:
Nu er den nye kontaktside implementeret. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2012, 18:14 (CET)
JP's artikel er skandaløs! Udover at være yderst uretfærdig har den samme fejl som en artikel i Berlingske (de skriver at dansk Wikipedia har 100 patruljanter – gid vi havde). Artiklen er faktisk meget værre end Berlingskes. Sikke en syg pressekultur vi har her i Danmark. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 26. okt 2012, 12:44 (CEST)
Tallet 100 kan nu godt være kommet fra mig - jeg var ikke ved en computer, da jeg talte med Berlingske sidst, og den slags tal husker jeg ikke (de kan jo slås op). Nu talte jeg så: Vi har 24 patruljanter oveni de 37 administratorer, altså 61 personer, der kan patruljere. --Palnatoke (diskussion) 26. okt 2012, 12:58 (CEST)
Som Palnatoke også nævner, så har Jyllandsposten beklageligvis hentet denne artikel fra The Copenhagen Post (har aldrig hørt om det) og som forfatter står BSM uden, at det noget sted er muligt at se, hvad det er for en spøjs filur. At vedkommende intet ved om Dansk Wikipedia er tydeligt nok, at vedkommende tror, at kvantitet kan sidestilles med kvalitet tyder på, at vedkommende har en sjældent lav begavelse. Vi kan ikke bruge det til noget som helst.
Mit forslag lyder: Kunne Palnatoke (eller eventuelt en anden) ikke tage kontakt til Jyllandsposten, give dem en orientering om Dansk Wikipedia anno 2012 og foreslå dem at skrive en afbalanceret artikel. I så fald ville denne gang ordgyderi have haft sit formål. Muligvis er der ingen ansvarlig på Jyllandsposten, der overhovedet har sat sig ind i indholdet - der skulle bare være noget til engelsksprogede læsere og så blev det det.
PS: jeg noterede mig henvisningen til Berlingske. Er det mon "tak for sidst"? hilsen --Rmir2 (diskussion) 26. okt 2012, 14:24 (CEST)
Jeg har i aftes sendt korrektion til The Copenhagen Post - så må vi se om de gider rette noget. --Palnatoke (diskussion) 27. okt 2012, 13:50 (CEST)
Tak for svaret. Lad os håbe, at det hjælper. Det er unægtelig beklageligt, hvis artikler skrives på grundlag af fordomme og uden grundig research. --Rmir2 (diskussion) 27. okt 2012, 15:40 (CEST)
Det ser ud til at fejlen er blevet rettet i The Copenhagen Post. Jyllands-Postens artikel har dog stadig denne fejl. (Denne usignerede kommentar er skrevet af cgtdk (diskussion • bidrag) 28. okt 2012, 14:23)
Også Berlingske har Wikipedia-henvisninger på en række af deres emnesider på Business.dk, fx http://www.business.dk/emne/dong-energy (for god ordens skyld skal det nævnes, at jeg arbejder ved Berlingske Media). --C960657 (diskussion) 1. dec 2012, 12:29 (CET)
Den danske del af Wiki Loves Monuments er færdig nu, og vi har fundet de ti billeder, som går videre til den internationale konkurrence. De vises her, alfabetisk efter filnavn:
Til WikiWednesday i december vil vi offentliggøre vinderen af den danske konkurrence og måske spise lidt kage. --Palnatoke (diskussion) 30. okt 2012, 17:02 (CET)
Gratulerer! Her er nogle rigtigt flotte billeder! Bjoertvedt (diskussion) 31. okt 2012, 00:40 (CET)
Der er photo opportunities ved Køgevejens Gasbeholder i Valby i morgen formiddag, da gasbeholderen skal fjernes ved hjælp af en kontrolleret eksplosion. Philaweb 3. nov 2012, 22:14 (CET)
Jep, undertegnede var på plads på Ny Ellebjerg Station, hvor der trods modlys var god udsigt til gigantens fald. Efter en tur til Hobbymesse i Valbyhallen var der også lejlighed til at se de sørgelige rester tæt på. 15 billeder af dagens store begivenhed har fundet vej til commons:Category:Demolition of Køgevejens Gasbeholder. Et enkelt er også at finde i artiklen og takket være Pixi Uno nu også på vores egen forside. --Dannebrog Spy (diskussion) 4. nov 2012, 22:14 (CET)
Citater bør angives i kursiv og i anførselstegn. Eksempelvis: "Jeg tænker, derfor er jeg" – Rene Descartes
Dog mener jeg, at det ville være fordelagtigt at specificere dette afsnit yderligere – da afsnittet på nuværende tidspunkt er både flertydigt og selvmodsigende – så det er fastlagt, hvordan citationer skal præsenteres typgrafisk.
Der står »citater bør angives i kursiv og i anførselstegn«, men eksemplet benytter kun anførselstegn, ikke kursiv.
Der står, at man bør bruge anførselstegn, men hvilke? »«, „”, “”, "" eller nogen helt andre?
"" er mest brugt, men det hænder, at andre anførselstegn bruges – især “”. Det eneste argument for at bruge "" er, at de er nemme at skrive (om end denne kvalitet ikke bør undervurderes). »Pæne« citationstegn er noget sværere at skrive, da man enten skal huske en eller flere koder, som bruges i kombination med en »compose-knap« (ALT på Windows, diverse på andre systemer) eller også skal man kopiere dem andetsteds og derefter indsætte dem, hvilket er upraktisk, da man skal ud at finde tegnene igen, hvis man kopierer noget andet. Dog er flere af de pæne specialtegn tilgængelige i Wikipedia-editorens specialtegnsmenu (om end »« står som «», hvilket ikke er en accepteret form på dansk). Dette er nok den letteste metode for de fleste brugere, men den er stadig lidt besværlig.
Både de grimme og de pæne citationstegn har fordele og ulemper, så det er ikke åbenlyst (i hvert fald ikke for mig), hvad der er den rette løsning – derfor dette forslag. Personligt foretrækker jeg »«, men jeg tvivler på, at andre gider finde disse frem, når de har brug for citationstegn. Pragmatisk set vil jeg derfor mene, at det nok er smartest med "", om end jeg egentlig ikke bryder mig om disse citationstegn. Mht. kursiv har jeg ingen holdning. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 6. nov 2012, 22:48 (CET)
Jeg bruger konsekvent "". Dels fordi den er umiddelbart tilgængelig, og dels fordi den minder mest om de anførselstegn, der benyttes i håndskrift. Mere generelt slipper man så selvfølgelig netop for at huske koder, hvilket erfaringsmæssigt ofte er noget, der især giver nybegyndere problemer. Ikke at jeg har noget imod andres vaner, men nogle gange vejer praktiske forhold højere end de æstetiske.
At der også bør bruges kursiv er for at gøre det klart, at det er et citat. Anførselstegn alene bruges nemlig også til ting, der ikke skal tages helt bogstaveligt, mens kursiv alene benyttes til at fremhæve ting. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. nov 2012, 23:36 (CET)
Jeg foretrækker som regel „“ i håndskrift og »« på computeren, da de har den fordel, at man hurtigt kan se, hvor anførslen begynder og slutter. På Wikipedia bruger jeg dog alligevel ofte "", da den lader til at være den mest brugte.(?) Min personlige mening er, at de »bøjede« anførselstegn er pænere (men det er jo en smagssag); men anførselstegnene i toppen er dog nemmere at finde på computeren. Så hvis jeg skal komme med en konklusion, må det være, at vi som standard bruger "", medmindre »« bliver gjort lettere tilgængeligt (dvs. at man ikke skal ind og bladre i "specialtegn", "symboler". Hvad angår citater, bør eksemplet skrives i kursiv. --Johan U (diskussion) 7. nov 2012, 10:58 (CET)
Nu bruger jeg ikke typografi - men "" har som sagt den fordel at den umiddelbart er tilgængelig på tastaturet. Man kan i øvrigt også skabelonisere sig ud af det med {{citat}} eller {{citat2}}, og hvis der andre grafiske udtryk, man ønsker at bruge, kan man nok lave flere skabeloner. Husk bare at beskrive dem de relevante steder, så folk kan finde dem senere. --Palnatoke (diskussion) 7. nov 2012, 11:24 (CET)
Fejlmeddelelser i forbindelse med visse filer er skrevet på engelsk. Vil nogen vise mig hvor disse findes i systemet så jeg kan oversætte dem til dansk? Lettonica (aka Philaweb) 9. nov 2012, 11:09 (CET)
Kan du give et eksempel? - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2012, 11:26 (CET)
F.eks. i artiklen jodling får man en fejlmeddelelse hvis ens browser ikke understøtter filformatet eller javascript. Lettonica (aka Philaweb) 9. nov 2012, 13:10 (CET)
Hmm, generelt kan man oversætte systemtekster på Translatewiki, men det ser ud til, at den findes på dansk: betawiki:MediaWiki:Ogg-no-player-js/da. Man kan også rette det lokalt via Mediawikisiderne, men det kræver administratorrettigheder. - Sarrus (d • b) d. 9. nov 2012, 20:25 (CET)
Citationstegn: Det er umuligt at gætte om folk har benyttet den ene, anden eller tredje form, eller om de overhovedet har benyttet citationstegn. Hvis der skal være citationstegn, så sørg for redirect - i det mindste fra og til navnet med "" (eksempel: Gunnar Nu Hansen -> Gunnar "Nu" Hansen).
Tankestreger: Hvis artikelnavnet benytter tankestreger, så sørg for at der er redirect fra det tilsvarende skrevet med bindestreg.
Kort sagt: Hvis artikelnavnet ikke kan skrives forholdsvis let med et almindeligt tastatur, bør man sørge for at det er til at finde alligevel. --Palnatoke (diskussion) 12. nov 2012, 13:27 (CET)
Ja, hør!hør! Og tilføjer lige, at nogle artikelnavne måske er vanskelige at finde pga. skrivemåden her-Ramloser (diskussion) 12. nov 2012, 22:55 (CET)
Hvis, man så kunne få en bot til at generere en liste, med artikelr med accent, samt det andet palnatoke nævne, så man kunne tjekke hvilke der mangler en en omdirigering, ville problemet være overskueligt. --Trade (diskussion) 22. nov 2012, 09:01 (CET)
Det skal ikke ske med en bot, men med et database-dump. Jeg vil kigge på det og jeg vil se på om der kan dannes et job som danner en redirect. Eller vil jeg kigge på en liste som første trin --Steen Th (diskussion) 22. nov 2012, 17:33 (CET)
Listen er her: Bruger:Steenth/Liste9. Det er først skud og jeg bruger den konverteringstabel som bruges sorteringsnøgler.. Det kan godt give et uønsket resultat, hvis der bliver fjernet for meget fx. --Steen Th (diskussion) 23. nov 2012, 12:08 (CET)
Og jeg har bot-oprettet knap 1000 nye artikler med omstilling. Hvis der ikke er nogen bemærkninger, så kan jeg godt lave resten. --Steen Th (diskussion) 29. nov 2012, 14:34 (CET)
Jeg synes det ser fint ud - selvfølgelig har en række af disse redirects navne, der er direkte grimme, men sådan er det jo. --Palnatoke (diskussion) 29. nov 2012, 15:43 (CET)
Hvad, var det uønskede resultater du omtalte? --Trade (diskussion) 29. nov 2012, 20:35 (CET)
Det kan være alm. tegn som "=" og "*" som fjernes. Men der er meget få af dem. Så det er ikke det store problem. Og hvis det går "galt", så få vi bare kun en ekstra omstilling. Så det er nok ikke alligevel et større problem - men det er alligevel noget man skal have en tanke på. --Steen Th (diskussion) 30. nov 2012, 08:18 (CET)
Hvad er det, vi kategoriserer? Er det opslagsord? Nej, det er det ikke - vi går efter artiklernes indhold, ikke efter hvad de "tilfældigvis" hedder. Er det kategorier? Nej, det er det heller ikke - kategorierne er et middel til at kategorisere artiklerne. Når det er på plads, må vi erkende, at en (desværre lang) række af vore kategorier er forkerte, fordi de samler andre kategorier på baggrund af hvad disse kategorier tilfældigvis hedder, og ikke på baggrund af hvad der er i kategorierne. --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 15:50 (CET)
Kan du nævne et eksempel? Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 13. nov 2012, 15:53 (CET)
Gordisk knude? Jeg tror du har stirret dig "værkstedsblind" på problemstillingen. Når man kategoriserer en kategori, så er det på da.wiki sjældent man kan finde mere end et par overkategorier – hierakiet er simpelthen ikke udbygget tilstrækkelig. Jeg mener det er ligegyldigt om der kun er én by i kategorien om byen. Hvad der retfærdiggør en overkategori som Byer i ... er, at det er det mest naturlige sted at kigge, om man ønsker at finde artikler til læse eller at skrive om byen. Husk på, at artiklerne og kategorierne sagtens kan være krydskategoriseret i andre kategorier. Philaweb 13. nov 2012, 19:18 (CET)
Nu valgte jeg med vilje et eksempel, hvor sagen er ligetil - der er så få grønlandsartikler, at vi faktisk kan lave en korrekt struktur med en begrænset mængde arbejde. Der vil med sikkerhed være andre steder, hvor det vil kræve mere (fordi der er flere kategorier, der skal rettes). --Palnatoke (diskussion) 13. nov 2012, 19:42 (CET)
Nu kan det skyldes at jeg er knoklefærdig efter en hård dag – men, jeg fatter ganske enkelt ikke hvad problemet er. Philaweb 13. nov 2012, 20:33 (CET)
En gamle diskussion, som jeg og Palnatoke har haft i flere runder uden at det er kommet en løsning på. For jeg mangler et bud på et alternativ, der hænger sammen, på hvordan det kan gøres på en anden måde, som opfylder de krav som Palnatoke har - at kategoristrukturen skal være hel ren hierarkisk. Dvs Kategori:Qaqortoq, som indholder emner relevant for byen, ikke kan være medlem af Kategori:Byer på Grønland, da indholdet i kategorien for byen er ikke byer. Og det er jeg uenig i. For så mangler vi en mulighed for at give kategorier for kategorier, som dækker både byer og det område byen er i. Og det gælder også kategorier af den slags som personer, andre områder som kommuner. amter, regioner, proviser, lande mv., virksomheder og organisationer. --Steen Th (diskussion) 13. nov 2012, 22:23 (CET)
Der er intet, der forhindrer dig eller andre i at oprette kategorier til disse formål, Steen. Husk bare at give dem en kategoribeskrivelse, så det også er tydeligt for andre, hvad der er meningen med hver enkelt kategori. --Palnatoke (diskussion) 22. nov 2012, 08:58 (CET)
Denne diskussion rammer centralt ned i noget af det jeg har haft meget svært ved at finde ud af, som nybegynder. Jo højere oppe i kategorihierakiet vi er, jo større grund er der til at skrive artikler der belyser emnet fra forskellige synsvinkler, og dermed er der et behov for; 1. En form for indledende og generel artikel og 2. Nogle underkategorier der samler uddybende artikler om emnet samt 3. Enkeltstående artikler om mindre underemner. M.a.o. Vi har en udfordring der skal løse tre forskellige ting/behov på een gang. Jeg vil foreslå, hvis det er softwaremæssigt muligt at lave kategorisiderne lidt om, som det kan ses på eksemplet her: Bruger:Hofkas/Sandkasse, hvor jeg sidestiller de tre behov. Lidt forklaring: Kategoriens indledning skal starte med (TYDELIG) henvisning til hovedartikel. Derefter følger den sædvanlige inddeling, dog med en lettere omformulering af de nuværende standardtekster. Især synes jeg det ville være bedre hvis ordet Artikel blev benyttet frem for det nuværrende Side. Det tydeliggør hvad der reelt menes.
Derudover synes jeg at vi skal tilstræbe at lave tovejs henvisninger. Altså hvis en artikel kategoriseres, så skal der i hovedartiklen også være et link den anden vej; enten i en tekstuel omtale af artiklen, eller ved indsættelse under afsnit ==Se også==. --Hofkas (diskussion) 9. jan 2013, 01:49 (CET)
'Side' er det mest præcise, da vi jo kategoriserer både artikler, diskussionssider og brugersider (og sikkert mere endnu). Rent praktisk er der jo sådan, at indsættelsen i en kategori faktisk skaber tovejs-henvisninger: Dels kategori-linket i bunden af artiklen, dels artikel-linket i kategorien. Det kan sandsynligvis gøres tydeligere, men der er links begge veje allerede nu. --Palnatoke (diskussion) 9. jan 2013, 08:58 (CET)
Hvis vi tager udgangspunkt i dit eget indledende (retoriske) spørgsmål og dit eksempel med Qaqortoq, så har vi en kategori-linie der er: Kategori:Topniveau for emner→Kategori:Geografi→Kategori:Geografi_efter_land→Kategori:Grønlands geografi→Kategori:Byer på Grønland→Kategori:Byer i Kujalleq Kommune. Her begynder problemerne så, idet Kategori:Byer i Kujalleq Kommune både indeholder artiklen Qaqortoq og underkategorien Kategori:Qaqortoq som også indeholder artiklen Qaqortoq. For langt de fleste emner vil det jo være naturligt at have en kategori der samler alle artikler der har naturlig relation til emnet. F.eks. artiklen Qaqortoq Museum - museet er en delmængde af byen Qaqortoq, ligesom også Gertrud Rasks Kirke er det. Hvis vi skal følge din tankegang, hvor skal artikler om alle disse delmængder til hovedmængden så stå? Hvis ikke i en underkategori sidestillet med artiklen af samme navn. Mit forslag er istedet at lade 'hovedartiklen' indgå som et element (med særstatus) i kategorien om emnet, men dog træstrukturelt sidestillet med delmængde-artiklerne. Det vil for Qaqortoqs vedkommende betyde at artiklen slettes i Kategori:Byer i Kujalleq Kommune, men beholdes i Kategori:Qaqortoq, og at linket til hovedartiklen Qaqortoq på en eller anden måde fremhæves, i forhold til delmængde-artklerne om; Qaqortoq Museum, Gertrud Rasks Kirke m.v. Dette medfører så at alle kategorier i princeppet skal have en hovedartikel. Men for de kategorier der befinder sig langt oppe i hierakiet/træstrukturen, så kan hoveartiklen indskrænkes til bare at være en kortfattet tekst der uddyber hvad kategorien indeholder. Mht. tovejs-henvisninger så skulle det forstås på følgende måde (Qaqortoq-casen igen): Hvis en bruger finder på at skrive en artikel om Qaqortoq-skibsværft og placerer artiklen i Kategori:Qaqortoq, så skal der desuden i skibsværft-artiklen indsættes et link til artiklen om Qaqortoq, og i Qaqortoq-artiklen skal der indsættes et link til skibsværft-artiklen. --Hofkas (diskussion) 10. jan 2013, 11:40 (CET)
Det är nu flera år sedan det blev möjligt att lägga in video i Wikipedia, men ännu finns bara några få bidrag. På commons:Category talk:Videos by country har jag gjort en liten statistisk tabell över de nordiska ländernas bidrag, men de är lätträknade. Finns det några danska videos som inte ingår i Category:Videos from Denmark? --LA2 (diskussion) 13. nov 2012, 20:08 (CET)
Jeg synes at man skal passe lidt på med at overdrive brugen af autoarkiv. Aktuelt synes jeg at det er dumt, at Enhedslisten autoarkiveres, da der ikke er megen aktivitet og da der er en diskussion, som vist ikke er kommet til en konklusion. Er der nogen måde at se de arkiverede diskussioner andet end via historikken? ..Madglad (diskussion) 14. nov 2012, 22:27 (CET)
Jeg har nu sat et arkivlink ind på Diskussion:Enhedslisten. Når der ikke er sket noget i et halvt år, er diskussionen vel endt i konklusionen "det er ikke et emne, vi gider gå meget op i" - og det kan jo være trist, hvis man er en af de få, der går op i den pågældende diskussion. --Palnatoke (diskussion) 14. nov 2012, 23:09 (CET)
Kan det være rigtigt jeg kun kan finde Julefest på alle andre sprog?--85.218.184.164 19. nov 2012, 01:34 (CET)
Grunden til, at den ikke findes på dansk er, at der ikke er nogen, der har oprettet den, men det kunne jo være dig, der gjorde det :-). - Sarrus (d • b) d. 19. nov 2012, 07:37 (CET)
Jeg synes at kunne huske, men jeg kan sagtens huske forkert, at der var en der gik igang med at oversætte en:Wikipedia:Mediation, med henblik på en diskussion om det også skulle være en dansk politik for et sted til mægling. Desværre kan jeg ikke finde det, så måske husker jeg forkert? MVH Henrik (heb, Diskussion •Bidrag •E-mail) 22. nov 2012, 15:05 (CET)
Har vi overhovedet brug for en sådan formel mæglingsprocess? Det er ikke mit indtryk, at vi har så mange konflikter her på dawiki, og når vi har plejer det oftest at dreje sig om nye brugere, der mener, at de skal bestemme hvordan Wikipedia fungerer. Mvh. Cgtdk (diskussion • bidrag) 23. nov 2012, 17:38 (CET)
For tiden er der forholdsvis roligt. De fleste problemer kan netop ganske rigtigt henføres til nybegyndere, der vil bestemme uden hensyn til andre eller ikke synes at have tænkt på, at der faktisk er nogle regler. Nogle har også svært ved at slippe ejerfornemmelsen eller tror fejlagtigt, at de ret til eller krav på artikler om sig selv. Det er gamle problemer, men det er mit indtryk, at de blevet mere udbredte, i takt med at Wikipedia er blevet mere kendt. Mægling vil dog næppe hjælpe meget her, da disse nybegyndere oftest hellere vil sige hvor dumme vi er og smække med døren end sætte sig ind i hvordan Wikipedia fungerer.
Lejlighedsvis er der dog også enkelte erfarne brugere, der placerer sig selv udenfor pædagogisk rækkevidde. Nogle dæmper sig ned efterhånden, når de (forhåbentlig) indser, at andre ikke automatisk vil give dem ret. Men andre bliver stadig mere ubehagelige og kaster om sig med personangreb og beskyldninger uden hold i virkeligheden med advarsler, blokeringer og om nødvendigt bandlysning til følge. Her vil mæglig heller ikke være til den store gavn, da de pågældende brugere åbenlyst ikke har i sinde at underkaste sig politikker og normer, endsige respektere andre brugeres ret til at have andre meninger.
Så er der naturligvis ting som redigeringskrige og flytninger. Men hvis vi ser bort fra de ovennævnte nybegyndere, er det dog mit indtryk, at de fleste er i stand til at diskutere civiliseret. Det kan være aktuelt at inddrage andre, men det vil normalt klares ad hoc, hvis de pågældende alligevel ikke allerede har blandet sig.
Alt i alt: med mindre der kan peges på konflikter, hvor formel mægling kunne hjælpe, og hvor parterne må formodes at respektere det, kan jeg ikke rigtig få øje på behovet. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. nov 2012, 23:45 (CET)
For lige at fange denne her i opløbet: Mit indlæg var ikke med henblik på at starte en diskussion om hvorvidt en:Wikipedia:Mediation-ideen kunne/skulle bruges på DaWiki, men at finde det oplæg der på et tidligere tidspunkt var blevet oversat (jf. min - tilsyneladende svigtende - hukommelse). Noget af teksten kunne nemlig - hvis den fandtes oversat - godt bruges i en Commons intro-guide jeg går og pusler med :) Jeg beklager hvis jeg ikke fik mig formuleret klart nok indledningsvist. MVH Henrik (heb, Diskussion •Bidrag •E-mail) 27. nov 2012, 10:33 (CET)
Håber I vil sætte jer ind i det nedenfor - Så budskabet kan komme frem til gavn for andre mennesker.
(Jeg vil gerne understrege. Der er ingen behov for at bruge Wikipedia til at markedsføre min person).
Er kendt i det skjulte, For mit arbejde. Og er som sådan ikke ønsket af de etablerede i kunstverden.
Jeg er den eneste, der han formået af fremkomme med en beskrivelse. Af sprogets begyndelse. Set ud fra en kunstners opfattelse om billedet. Som jeg mener vil gavne (Wikipedia) - jer sproglige universitets uddannet.
Statens Museum for Kunst har fået tilsendt alt, hvad der var af Citat-materiale vedr. Kunst/Kunstnere/Maleriet.
Som fandtes på Statsbiblioteket. (I de gamle papir arkiver - Der er tale om mange hundrede bøger).
Ingen forfatter eller forlag. Har nogensinde udgivet kunstnernes egne opfattelse om Kunst/Kunstnere/maleriet.
Alt sådan materiale, der er udgivet. Er sket af universitets uddannet personer, sproglige forfattere. (som sproglig har bearbejdede kunstnernes opfattelse).
Dette materiale kan ikke udgives. pga ophavsretten. Derimod kan bearbejde tekster af disse citater udgives.
Nogle af disse tekster kan jer evt lægge ud på Witthoff. (Har dog ikke mulighed for debat - med personer, der sletter).
Der Blev lagt ind. Det blev slettet. Først af Knud Winckelmann så af Tøndemageren. Tøndemagerne seneste fine beskrivelse og forklaring er følgende. 1)
Som det fremgår af Tøndermageren. Så har jeg misopfattet: Vedr. Knud Winckelman.
Jeg kan ikke ændre i min tekst. Men har heller ikke noget imod andre giver deres opfattelse. Det kan måske være et plus.
Fordi tekst er tænkt og skrevet som billedkunstner. (I kan finde mit arbejde på Google+ og i flere blog.
Som kunstnere er jeg en der laver billeder. Malerier og bøger (som skulpturer - se evt http://book-handmade.blogspot.dk/).
1)Jeg kritiserer dine sproglige evner, da dine indsættelse af punktummer midt i sætninger, gør det umådeligt svært at læse hvad du skriver, og derfor også at forstå hvad du skriver. Tag det blot op til overvejelse. Skabelonenerne der er sat ind på din diskussionsside er for at gøre dig opmærksom på at du er velkommen, men at der er nogle regler du skal følge, blandt andet af wikipedia ikke er en debatklub, på den måde som det virker til du opfatter det. Desuden bør du være opmærksom på at man ikke sletter indlæg man tidligere har lavet på en diskussionsside - er de først lagt op, er de der for bestandigt. Dernæst har du misforstået Knud Winckelmann, da denne bruger ikke er blokeret. Han har derimod blokeret andre brugere, i sin egenskab af administrator. Jeg vil derfor henlede din opmærksom på den velkomstskabelon jeg har lagt på din diskussionsside, hvor du kan finde de relevante links, til hvad wikipedia egentlig er. Hvis du har brug for hjælp, vil jeg hellere end gerne hjælpe dig, men vil råde dig til at sætte dig ind i hvad wikipedia er og især hvad det ikke er, til at starte med. Mvh Tøndemageren (diskussion) 24. nov 2012, 23:52 (CET) vbljeg lagde
2)Hvis du har tænkt dig at bidrage med det, der er i din blog, skal du alvorligt overveje din skrivestil og i øvrigt grundigt læse de vejledninger, du har fået. --Palnatoke (diskussion) 24. nov 2012, 23:30 (CET)
3)Er, ked af at sige det men jeg tror ikke at tekstne på det link du vedlagde, hører til. Ikke, for at sige den er mangelfuld eller dårlig men det er mest bare originalforskning samt dine egne meninger/tolkninger indenfor filosofi. Mvh. --Trade (diskussion) 24. nov 2012, 23:10 (CET)
Diskussion herfra
De fire hyperlinks, du har skrevet i det første afsnit, er til sider, der ikke findes.
Så vidt jeg kan forstå, har du et ønske om at bidrage med nogle fotografier. Under forudsætning af at der anvendes en licens, der er i overensstemmelse med projektet, og de kan anses for at være relevante, ser jeg ikke noget problem i at dele dem.
Dernæst skriver du også at du ønsker at udgive nogle tekster. Men her det nok snarere Wikisource eller Wikibooks, der er relevant. Wikipedia er (som du også kan læse flere steder) et sted til at beskrive etablerede emner. Wikisource skal derimod rumme hele tekster - f.eks. taler, digte, sange. Wikibooks giver enhver mulighed for at skrive sine egne tekster om et valgfrit emne. --|EPO|COM: 25. nov 2012, 18:20 (CET)
Alle links virker på min PC.- Måske fordi link e33r til sider i Google+ virker de ikke. Så må I selv forsøge med mit navn og Google+ sider.
Lægger link igen ind herunder.
Jeg har ikke nogen problemer med de tre links. Men jeg vil gerne have afklaret de to grundlæggende spørgsmål, om det dels er dine egne kunstværker, og det dels er dine egne fotografier? Dernæst skal det også for god ordens skyld sikres at du forstår og accepterer de vilkår, der tilknyttede det at udgive dem på et projekt som dette?
Det bedste vil nok være at anvende den projekt- og sprogfælles mediedatabase Wikimedia Commons. Processen kan være noget indviklet. Og decideret besværlig, når man har flere filer, der skal lægges op. Men det skal du nok få hjælp til, når vi når dertil. --|EPO|COM: 25. nov 2012, 18:50 (CET)
Alle de malerier du ser forskellige steder på nettet. Er mit arbejde. Jeg er desværre "blokeret i danmark". pga mine udtalelser om vennetjenester.
Teksterne er mine egne. Alle sammen. Dog ikke de originale tekster, som kunstnere selv har fremkommet med. Det er citater fra en mængde bøger. Jeg har sendt Statens Museum for Kunst dette arkiv. Som de kan have som privat samling. Forskning.
Fordi jeg synes; det er synd de ikke kommer til offentlighedens kendskab i fuld udstrækning.
Kan pga ophavsretten ikke sende dig eksempel.
Men give dig eksempel på tekst lavet over dette.
Kunst
og kunstneren
AF Bjarne Witthoff
Venlig Hilsen
(Witthoff (diskussion) 25. nov 2012, 19:19 (CET))
(25. nov 2012, 19:17 (CET))
Bjarne, jeg lagde mærke til du skrev: "Kan pga ophavsretten ikke sende dig eksempel". Nu er det lige netop ophavsretten der er en vigtig parameter når man oplader filer til Wikipedia. Der skal være tale om værker hvor man har givet afkald på ophavsretten eller hvor den er udløbet.
Noget helt andet, tror du det er muligt du kan koge dine svar ned til essensen af din mening? Det er forvirrende at læse dine svar, og jeg har svært ved at tyde hvad du egentlig ønsker. Lettonica (aka Philaweb) 26. nov 2012, 10:21 (CET)
Lettonica, det er ikke korrekt at filer der føjes til Wikipedia og søsterprojekter, skal være uden ophavsret; begge dele er både tilladt og meget udbredt. Men er sådanne filer med ophavsret, skal de være udgivet under en fri licens (her ses i øvrigt bort fra fair use, der ikke vedrører os). Kåre Thor Olsen (Kaare) (diskussion) 26. nov 2012, 18:15 (CET)
Kaare, det har du ret i. Jeg var ikke helt på toppen kan jeg se da jeg formulerede det svar. Men altid godt nogen kommer til redning. Philaweb 26. nov 2012, 18:25 (CET)
lettonica og Kaare og Philaweb. - Jeg kan koge det ned til følgende. > Statens Museum for Kunst har fået arkiv med citater sagt af over hundrede billedkunstnere (fundet i ca 1000 foskellige bøger < - Der er der problem med ophavsretten). Jeg har selv lavet en bog på baggrund af disse citater. Det der kan læses i punkter 1-10 Der er 300 ialt). Den bog hedder: Introduktion til Kunst og Kunstnere.- Den er ikke udgivet. -|EPO| COM: 25. nov 2012, 18:50 Spurgte om ophavsretten. Den bog er min (ophavsretten) - Hvis i ser på link her : https://plus.google.com/b/102281923659848581846/102281923659848581846/posts
Wikipedia har tilladelse til at hente af disse billeder. Til tekster omhandlende alkohol/alkoholisme. (Alle er mine arbejder på de to link). - Det er lettere i selv henter de foto.
Hvis jeg får mailadresse (overordne person). Vil det være muligt at sende - det jeg mener ikke kan udgives. [Jeg ligger her alle kunstnernes navne:
ASGER ANDERSEN
MOGENS ANDERSEN
JØRGEN ANDERSEN-NÆRUM
ANNA ANCHER
PER BAAGØE
OTTO BACHES
PEDER BALKE
BASELITZ
GEORG BASELIETZ
FOLMER BENDTSEN
ALBERT BERTHELSEN
JOSEPH BEUYS
EJLER BILLE
JENS BIRKEMOSE
JENS BIRKHOLM
V. BJERKE PETERSEN
VILH. BJERKE PETERSEN
NIELS BJERRE
WILLIAM BLAKE
JØRGEN BOBERG
UMBERTO BOCCIONI
KARL BOVIN
GEORGES BRAQUE
ANDRÉ BRETON
JØRGEN BRYNJOLF
CANSTANTS
POUL CÉZANNE
MARC CHAGALL
FRANCISKA CLAUSEN
JOHN CONSTABLE
LE CORBUSIER
CAMILLE COROT
S. DANNESKJOLD-SAMSØE
EUGÉNE DELACROIX
ROBERT DUEHOLM JESSEN
FILIPPO LIPPI
AAGE FREDSLUND ANDERSEN
POUL GAUGUIN
JOCHEN GERZ
GIERSING
F. GILOT
GIORGIONE
GIOVANNI
JOHANNES GLOB
VINCENT VAN GOGH
GOTTSCHALKGOYA
EL GRECO
GEORGE GROSZ
HANS GUDE
GURSING
SVEND GUTTORN
ERIK HAGEN
HAMMERSHØJ
SVEND VIIG HANSEN
PETER HANSEN
LAURETZ HARTZ
EMILIE DEMAT HATT
SVEN HAVSTEEN-MIKKELSEN
HENRY HEERUP
LARS HERTEVIG
WILLIAM HOGARTH
JOHANNES HOLBEK
PREBEN HORNUNG
KNUD HVIDBERG
PAUL HØM
OLUF HØST
IMMANUEL IBSEN
KARL ISAKSON
VIGGO JARLJENS
ADOLF JERICHAU
ASGER JORN
JENS JUEL
FRITZ JURGENSEN
AKSEL JØRGENSEN
WASSILY KANDINSKY
LUDVIG KARSTEN
OLE KIELBERG
PER KIRKEBY
POUL KLEE
NINA STEN - KNUDSEN
BERND KOBERLING
JOSEPH KOSUTH
CHRISTIANS KROHG
OLE KRUSE
P.S. KRØYER
HARALD LETH
MAX LINGER
CARL LOCHER
J.TH. LUNDBYES
VILHELM LUNDSTRØM
EDOUARD MANET
VILHELM MARSTRAND
HENRI MATISSE
ALBERT MERTZ
JEAN F. MILLET
JOAN MIRO’
RICHARD MORTENSEN
EDVARD MUNCH
GERHARD MUNTHE
OLIVIA HOLM MØLLER
ROLF NESCH
ERIK STÆHR-NIELSEN
KNUD NIELSEN
VERA NILSSON
EMIL NOLDE
ØIVIND NYGÅRD
BJØRN NØRGAARD
LARS OSA
CARL-HENNING PEDERSEN
PABLO PICASSO
ERIK RAADAL
RAFFAELLO
RENOIR
NIELS REUMERT
JYTTE REX
L. A. RING
J.P. RONDE
CHRISTER VON ROSEN
PEDER ROSENSTAND
RUBENS
OLAF RUDE
MARTINUS RØRBYES
AXEL SALTO
WILLAM SCHARFF
FREDE SCHILLING
HENRIK SCHOUBOE
P.C. SKOVGAARD
JOAKIM SKOVGAARD
CHRISTIAN SKREDSVIG
K. R. H. SONDERBORG
HENRIK STARCKE
FRITS SYBERG
JENS SØNDERGAARD
ARNE HAUGEN SØRENSEN
POUL SKOV SØRENSEN
RUDOLPH TEGNER:
FRITS THAUTOW
TIZIAN VECELLIO
TUXEN
VASARI GIORGIO
MICHELANGELO
J. F. N. VERMEHREN
GUSTAV VIGELAND
LEONARDO DA VINCI
JEPPE VONTILLIUS
WOLF VOSTELL
WEIDEMANN
EDVARD WEIE
WERENSKIOLD
MARIT WERENSKIOLD
KAREN WESTMAN
JOHANNES WIEDEWELT
J. F. WILLUMSEN
BARRY LERENG WILMONT ]
Bjarne, fair nok, nu kan jeg nogenlunde se hvad du ønsker.
For det første vil jeg bare lige kort sige, at det er noget interessant kunst du laver - meget smerte - jeg kan især godt lide malerierne.
Du skal inledningsvis vide, at du ikke skal regne med, at Wikipedia "gør noget" for dig. Wikipedia er bygget op omkring selvbetjening, hvilket betyder at man skal gøre al arbejdet selv (dermed ikke udelukket, at man kan finde nogen der vil hjælpe til).
Vedrørende citaterne, så har vi et søsterprojekt der hedder Wikiquote, hvor man kan oplade citater taget fra notable personer. Der skal naturligvis være kilder til osv. Hvordan selve projektet fungerer ved jeg ikke, da jeg ikke har prøvet det selv.
Vedrørende billeder af kunst. Jeg kan ikke se nogen hindring for at du oplader billeder hos vores søsterprojekt Commons. Du skal blot huske på, at dine billeder udgives under en fri licens (som Kaare så venligt mindede mig om).
Du skal vide, at al det arbejde du dermed kaster dig ud i ikke er aflønnet og foregår helt på frivillighedens betingelser. Billeder af dine værker kan dernæst videredistribueres og ændres uden du ser så meget som skyggen af betaling (ret mig endelig Kaare, hvis jeg rammer ved siden af).
Selvom du er sortlistet, som du selv skriver, så tror jeg der er potentiale i at udstille andre steder, ja eventuelt sælge dine værker gennem mere uformelle kanaler, hvilket iøvrigt mange kunstnere gør. Men, det ved du sikkert allerede, og det har du vel en mening om.
Det sidste link du bringer Bjarne kan nok bedre forklares ved at kigge på Statens Museum for Kunsts hjemmeside. Det tog lidt tid før ti-øren faldt. Philaweb 27. nov 2012, 16:49 (CET)
Er der nogen, der ved, hvordan dette gøres? Hvis ja, kan svaret evt. placeres her. På forhånd tak. --Inc (diskussion) 1. jul 2012, 15:32 (CEST)
.svg)
Det første billede fra WLM 2012 - Paoay Kirken i Filippinerne.
Det første danske billede fra WLM 2012 - Dyssekammeret på Troldkirken
25. sep 2012, 23:38 (CEST)
.jpg)
.jpg){kind=link}