Myanmar

Pyidaungzu Myanma Naingngandaw
Flag Nationalvåben
Motto: Ukendt
Nationalmelodi: Gba Majay Bma
Hovedstad	Naypyidaw 19°45′N 96°12′Ø
Største by	Rangoon
Officielle sprog	Burmesisk
Regeringsform	Militærdiktatur
Uafhængighed
Areal
• Total	678.500 km2  (nr. 39)
• Vand (%)	3,1
Befolkning
• Anslået 2005	46.996.558 (nr. 26)
• Tæthed	63,2/km2  (nr. 105)
Valuta	Kyat (MMK)
Tidszone	UTC+6:30
• Sommertid	UTC+6:30
Kendings- bogstaver (bil)	MYA
Luftfartøjs- registreringskode	XY
Internetdomæne	.mm
Telefonkode	+95
ISO 3166-kode	MM, MMR, 104

Burma; officielt hedder landet på engelsk: ”Republic of the Union of Myanmar” (oversat betyder navnet: Myanmar Unionens Republik); tidligere officielt: "the Union of Myanmar" og før det: "the Union of Burma". Landet er en forbundsstat eller union i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet har over 2.000 km kystlinje mod Andamanhavet og Bengalbugten. Siden 1962 er Burma reelt blevet regeret af en militærjunta først under ledelse af Ne Win gennem 26 år og efter et kortvarigt umiddelbart demokratisk mellemspil omkring 1990, med et demokratisk parlamentsvalg som efterfølgende blev undertrykt af landets militære ledelse, hvor militærjuntaen siden 1992 er blevet ledet af General Than Shwe. I hele denne periode har militærjuntaen været under stærk international kritik, men styret har haft succes med at navigere rundt på den storpolitiske scene under foregivelse af en form for uafhængighed og neutralitet, omend det har indebåret en stadig voksende afhængighed af Kina. Hovedstaden blev flyttet til Naypyidaw fra Yangon (tidligere Rangoon) d. 7. november 2005.. Øvrige store byer inkluderer: Mandalay 600.000, Mawlamyine (Mulmein) 225.000, Bago (Pegu) 170.000 og Pathein (Bassein) 150.000.

Burma er medlem af ASEAN.

Befolkning

Det findes mere end hundrede etniske grupper og undergrupper i Burma, hvoraf de 10 mest folkerige er: Etniske burmanere (som udgør ca. 60% af befolkningen), efterfulgt af shan-, karen-, chin-, kachin-, karenni-, mon-, arakan-, rohingya-, og wa-folkene.

Læg mærke til at ordet burmaner referer til en af de etniske minoriteter, mens betegnelsen burmeser bruges om alle indbyggere i Burma. Burmaner handler altså om etnicitet og burmeser om nationalitet. De etniske minoriteter kaldes derfor ofte ikke-burmanere. Mens 80-90% af befolkningen i landet er buddhister, tilhører store dele af de etniske minoriteter kristendommen eller islam eller stammereligioner.

• Indbyggere: 53.999.804 (skøn fra juli 2011)

o. 60 % burmaner,

o. 10 % shan (en slags thai) Shan Staten.

o. 10 % karen, flere grupper (nogen kristne), i Karen staten og Kayah Staten og flere andre steder.

o. 5 % rohingya (muslimer) i Arakan Staten

o. 2 % mon (mest muslimer) i Mon Staten

o. 2 % chin mange undergrupper; nogen kristne i Chin Staten

o. 1 % kachin i kachin Staten.

1-2 % kinesere

o. 1 % indere (Hinduer).

• Befolkningsvækst: 1 % (2011 skøn)
• Forv. levealder: 65 år (2011 skøn)
• Spædbørnsdødelighed: 49 per tusind (2011)
• Alfabetisering: 83,1 % (1995)
• Sprog: Burmesisk (70 %), mindretalssprog: engelsk (handelssprog)
• Religion: Buddhisme (89 %), kristendom (4 %), islam (4 %), stammereligioner og andre (3 %)

Historie

Uddybende artikel: Burmas historie

Det centrale Burma var et uafhængigt rige i 1800-tallet frem til det blev indlemmet i det Britiske imperium og underlagt Indien i 1886. Japan besatte landet under anden verdenskrig, men Storbritannien tog det tilbage i 1945. Landet blev uafhængigt i 1948, som Unionen Burma med U Nu som statsminister. Med et militærkup i 1962 ledet af general Ne Win endte det demokratiske Burma. Ne Win ledede landet i 26 år, men i 1990 blev demokratiske valg gennemført. Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt valget suverænt, men militærregimet nægtede at opgive magten, og styrer fortsat landet med jernhånd. I 1989 ændrede regimet landets officielle engelske navn fra "the Union of Burma" til "the Union of Myanmar", hvilket efterfølgende blev anerkendt af FN. Samtidig blev navnene på mange byer ændret, som f.eks. hovedstaden som fik ændret navn fra Rangoon til Yangon. Navneskiftet fra "Burma" til "Myanmar" er omstridt af oppositionen i landet og af flere vestlige lande. Landets tidligere navn "Burma" anvendes fortsat ofte i bl.a. Danmark.

I november 2005 annoncerede militærjuntaen at landets hovedstad skulle flyttes fra Yangon til Pyinmana som betyder: Den Kongelige Hovedstad.

Politik

Burma har været under militærstyre siden 1962. Landet er blevet ledet af Than Shwe siden 23. april 1992. Næsten alle ministrene har militær rang. Sanktioner mod militærstyret har kun haft lille effekt på grund af smuthuller i sanktionene.

Regimet er anklaget for ikke at respektere menneskerettighedene. Modstand og politisk opposition mod regimet bliver ikke tolereret. Der blev godt nok afholdt frie valg i 1990 kort efter opstanden i 1988. Ved valget blev Aung San Suu Kyi valgt som statsminister, men militæret nægtede hende at tiltræde stillingen. Hun har flere gange været sat i husarrest. Hun har nu (januar 2007) siddet i husarrest siden maj 2003. Siden slutningen af 1980'erne har hun siddet i husarrest eller fængsel i alt elleve år.

I 2005 blev der udgivet to fyldige rapporter om de vanskelige forhold for Burmas over hundrede forskellige etniske minoriteter. Den britiske menneskerettighedsforsker Guy Horton udgav i maj en 600 sider tyk rapport: Dying Alive, som bl.a. kortlægger talrige og systematiske overgreb mod minoriteter som lever på flugt fra regeringssoldater i grænseområderne mod Thailand. Denne rapport dannede delvist grundlag for en anden vigtig rapport fra Václav Havel og biskop Desmond Tutu. Tilsammen bidrog disse rapporter til at Burma for første gang blev formelt diskuteret i FN's sikkerhedsråd efteråret 2005. Der blev i øvrigt ikke vedtaget nogen FN-resolution over for militærjuntaen.

I 2007 udbrød der nye protester, i første omgang pga. en annonceret prisstigning på benzin, men siden hen udviklede de sig til demonstrationer for demokrati. Efter 5 dages tøven fra juntaen side, blev der slået hårdt ned på dem der trodsede udgangsforbuddet. Juntaen fik hurtigt og effektivt neutraliseret det uvæbnede oprør, men en helt verden fik øjnene op for hvordan regimet undertrykte befolkningen.

I 2008 Gjorde Cyklonen Nargis sit indtog og især Irrawaddydeltaet var hårdt ramt da deltaet ligger lavt i forhold til havets overflade. Juntaen nægtede internationale hjælpeorganisationer adgang til området, til trods for at de ikke selv havde de fornødne midler til at håndtere situationen.

Centrale personer

Af kendte personer fra Burma i 1900-tallet kommer man ikke uden om frihedskæmperen Aung San og hans datter, vinder af Nobels fredspris i 1991, Aung San Suu Kyi som sad i husarrest i Yangon frem til den 13. november 2010, hvor det myanmarske diktaturregime løslod hende.

Burmeseren U Thant var generalsekretær i FN fra 1961 til 1971.

Også forfatteren Eric Arthur Blair bør nævnes, bedre kendt under pseudonymet George Orwell. Som ung var han britisk politimand i Burma. Erfaringerne herfra fortæller han om bl.a. i bogen Burma dage (Burmese Days).

Økonomi

Flere burmesiske menneskerettighedsorganisationer stiller sig negative til dagens turisme, som støtter og giver indtægter til regimet. Mange vil undskylde sig med, at man støtter befolkningen ved at rejse dertil, men i virkeligheden er det umuligt at foretage nogen som helst handel uden at have meget nære forbindelser med regimet.

Burma er rigt på naturressourcer som teaktræ, olie, naturgas, metal, ædelsten og mineraler.

Landet er også blandt verdens to største producenter af opium, og narkotikahandelen er stigende.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Myanmar
• The World Factbook om Burma
• The Irrawaddy News Magazine (Covering Burma and Southeast Asia)

Spire Denne artikel om Asiens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.