Niger

Koordinater: 17°N 10°Ø / 17°N 10°Ø / 17; 10
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler landet Niger. Opslagsordet har også en anden betydning, se Niger (flod).
For alternative betydninger, se Niger (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Niger)
République du Niger
Nigers nationalvåben
Nationalvåben
MottoFraternité, Travail, Progrès
(Fransk: Broderskab, Arbejde, Fremgang)
Nigers placering
Hovedstad
og største by
Niamey
13°32′N 02°05′Ø / 13.533°N 2.083°Ø / 13.533; 2.083
Officielle sprog Fransk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
1.267.000 km2  (nr. 21
• Vand (%)
Ubetydeligt
Befolkning
• Anslået 2011
15.730.754 (nr. 63)
• Tæthed
12,1/km2  (nr. 175)
Valuta CFA franc (XOF)
Tidszone UTC+1
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)
RN (République du Niger)
Luftfartøjs-
registreringskode
5U
Internetdomæne .ne
Telefonkode +227
ISO 3166-kode NE, NER, 562
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Republikken Niger er et land beliggende i det vestlige Afrika, navngivet efter Nigerfloden. Niger grænser op til Nigeria og Benin mod syd, Burkina Faso og Mali mod vest, Algeriet og Libyen mod nord og Tchad mod øst. En stor del af landet ligger i Sahelbæltet.

Historie

Indtil koloniseringen var Niger en af de vigtigste handelsruter i Vestafrika, og store stammer som f.eks. Songhai, Mali, Gao og Hausa gjorde krav på området. Den franske kolonisering begyndte i starten af 1900-tallet, men franskmændene mødte modstand fra især nomadefolket Tuareg. I 1922 blev Niger en fransk koloni og blev en del af Fransk Vestafrika. I 1956 fik Niger igen politisk indflydelse, da Frankrig ophævede de ulige stemmerettigheder. Denne indflydelse øgedes yderligere i 1958, hvor Niger blev en selvstyrende stat under Frankrig. Den 3. august 1960 blev Niger selvstændigt.

Efter selvstændighed

De første fjorten år efter Niger opnåede selvstændighed, blev landet ledet enevældigt af præsident Hamani Diori. I 1974 blev Niger ramt af tørke. Tørken, kombineret med beskyldninger om korruption, resulterede i at regeringen mistede al støtte og blev væltet af et militærkup. Seyni Kountché ledede landet derefter indtil hans død i 1987, hvorefter general Ali Saibou tog over. Saibou løslod politiske fanger og indførte reformer der skulle gavne Nigers befolkning, men borgernes ønske om et demokratisk multi-partisk system blev for stort og han var tvunget til at afgive magten. I begyndelsen af 90'erne opstod nye partier og en debat om hvordan samfundet skulle indrettes, begyndte at tage form. I 1993 blev Nigers første demokratiske regering valgt. I 2010 blev præsidenten Mamadou Tandja styrtet i et militærkup, efter at have forsøgt at ændre grundloven, så han kunne blive valgt igen.

Geografi

Nigers areal måler 1,267,000 km3, hvilket gør det til verdens 22. største land. Landets subtropiske klima er ekstremt tørt, og store områder af Niger er dækket af ørken.

I den sydlige del af landet ligger den bjergrige region Termit Massif.

Administrativ inddeling

Hovedartikel: Nigers regioner.

Niger er inddelt i syv regioner og et hovedstadsdistrikt (Niamey). Regionerne er inddelt i 36 departementer (départements) som igen er inddelt i 265 kommuner (communes).

Nutid

I dag er Niger et af verdens fattigste og mest underudviklede lande. Tørke og græshoppesværme ødelægger gang på gang bøndernes afgrøder og sætter landets økonomi ud af kurs. Knaphed på frugtbar jord og vand er ofte skyld i stridigheder mellem især de forskellige etniske grupper i Niger.

Galleri

Wikimedia Commons har medier relateret til:

17°N 10°Ø / 17°N 10°Ø / 17; 10