Undervisningspligt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Undervisningspligt refererer til en undervisningsperiode fastsat ved lov, som alle i den undervisningspligtige alder skal tage del i. Globalt set varierer periodens længde. Undervisningen vil typisk foregå i en offentlig eller privat grundskole eller via hjemmeundervisning. Dermed skal undervisningspligt ikke forveksles med skolepligt. Muligheden for vederlagsfrit at modtage undervisning er en del af Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

I Danmark er der 10 års undervisningspligt der, med enkelte undtagelser, starter i august det år et barn fylder seks.[1] Via Grundloven er det bestemt at alle børn har ret til fri undervisning i folkeskolen eller til en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves der.[2] I praksis betyder det at undervisningspligten kan opfyldes i folkeskolens grundskole, på en fri eller privat grundskole, via hjemmeundervisning eller, efter 7. klassetrin, på en efterskole.[1]

I Danmark anno 2022 findes der:[3]

  • 1.066 folkeskoler
  • 547 friskoler og private grundskoler
  • 243 efterskoler
  • 121 specialskoler

I skoleåret 2020/2021 modtog 1238 børn hjemmeundervisning, en stigning fra 475 børn i 2018, hvilket omtrent svarer til en promille af det samlede antal grundskoleelever.[4][5]

Undervisningspligten blev indført i Danmark 23. januar 1739 ved forordning af Kong Christian 6..[6] Først i 1789 blev Den store Skolekommission nedsat, og kommissionens arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.[7]

Reference[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Folkeskoleloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1396 Undervisningspligt, se §32-35 Hentet: 27/3/2023
  2. ^ retsinformation.dk: Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), se §76
  3. ^ https://www.uvm.dk/statistik/grundskolen/personale-og-skoler/antal-grundskoler Hentet: 27/3/2023
  4. ^ "Flere børn får hjemmeundervisning", folkeskolen.dk, 5. september 2018, hentet 25. januar 2020
  5. ^ Stor stigning i antallet af hjemmeunderviste børn: Hjalte og Trine står selv for dansk og matematik. DR. Hentet 23/1-2022
  6. ^ danmarkshistorien.dk: Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 Citat: "...'Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark' fra 1739 som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger Og Aabne Breve Fra Aar 1737 til 1741, s. 4-25. Se hele lovteksten her...Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og tro Undersaatter, og for en u-forbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst-Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler overalt i Vort Rige Danmark paa en bestandig Foed saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn, overalt paa Landet, kunde tilstrækkeligen underviises om Troens Grund, samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende Allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vores Rige Danmark, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske u-giørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge...", backup
  7. ^ Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4, s. 186f

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Se Wiktionarys definition på ordet:
SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.