Undervisningspligt

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

I Danmark er der undervisningspligt for 1.-9. klasse, forstået på den måde at landets børn skal modtage en undervisning, der er på niveau med den, som udbydes af folkeskolen.^[1]

Undervisningspligten kan enten opfyldes i folkeskolen, på en fri grundskole eller ved hjemmeundervisning. I Danmark modtog omkring 475 børn hjemmeundervisning i 2018,^[2] og i skoleåret 2020/2021 var dette tal steget til 1238.^[3]

Undervisningspligt indførtes i Danmark 23. januar 1739 ved forordning af Kong Christian 6..^[4] Først i 1789 nedsattes Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.^[5]

Reference[redigér | rediger kildetekst]

^ retsinformation.dk: Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), se §76
^ "Flere børn får hjemmeundervisning", folkeskolen.dk, 5. september 2018, hentet 25. januar 2020
^ Stor stigning i antallet af hjemmeunderviste børn: Hjalte og Trine står selv for dansk og matematik. DR. Hentet 23/1-2022
^ danmarkshistorien.dk: Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 Citat: "...'Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark' fra 1739 som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger Og Aabne Breve Fra Aar 1737 til 1741, s. 4-25. Se hele lovteksten her...Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og tro Undersaatter, og for en u-forbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst-Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler overalt i Vort Rige Danmark paa en bestandig Foed saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn, overalt paa Landet, kunde tilstrækkeligen underviises om Troens Grund, samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende Allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vores Rige Danmark, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske u-giørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge...", backup
^ Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4, s. 186f

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Spire

Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] retsinformation.dk: Danmarks Riges Grundlov (Grundloven), se §76

[2] "Flere børn får hjemmeundervisning", folkeskolen.dk, 5. september 2018, hentet 25. januar 2020

[3] Stor stigning i antallet af hjemmeunderviste børn: Hjalte og Trine står selv for dansk og matematik. DR. Hentet 23/1-2022

[4] rkshistorien.dk: Forordning om Skolerne på Landet i Danmark, 23. januar 1739 Citat: "...'Forordning om Skolerne paa Landet i Danmark' fra 1739 som gengivet i Kong Christian den Siettes Allernaadigste Forordninger Og Aabne Breve Fra Aar 1737 til 1741, s. 4-25. Se hele lovteksten her...Vi anseet det for een af de største Velgierninger for Vore kiære og tro Undersaatter, og for en u-forbigiengelig Nødvendighed for Landet, efter Vores Høyst-Saligste Herr Faders høylovlig Ihukommelse Hans Exempel, at lade Danske Skoler overalt i Vort Rige Danmark paa en bestandig Foed saaledes indrette, at alle og enhver, end og de fattigste Børn, overalt paa Landet, kunde tilstrækkeligen underviises om Troens Grund, samt Salighedens Vey, Orden og Middeler, efter Guds Ord og den Evangeliske Kirkes sande i Børne-Lærdommen korteligen forfattede Lære, saa og i at læse, skrive og regne, som saadanne Videnskaber, der ere alle og enhver, af hvad Stand og Vilkor de end maatte være, nyttige og fornødne, og til den Ende Allernaadigst at anbefale Vore Stifts-Amtmænd og Bisper over alt i Vores Rige Danmark, saadanne Skolers Indrettelse, hvor de behøves, og det ey er gandske u-giørligt, saa snart mueligt, paa følgende Maade at besørge...", backup

[5] Ole Feldbæk: "Den lange fred. 1700-1800" (i: Olaf Olsen (red.): Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 9; København 1990; ISBN 87-89068-11-4, s. 186f

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]