Demeter (gudinde): Forskelle mellem versioner
Godihrdt (diskussion | bidrag) m Mellemrumkorrektion |
Nordfra (diskussion | bidrag) "Kamyne" findes ikke som tilnavn for Demeter eller andre. Kilde? "Hun har ej sin datter endnu" er da et besynderligt sprog. |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Eleusis2.jpg|thumb|Den [[de eleusinske mysterier|eleusinske trio]] |
[[Fil:Eleusis2.jpg|thumb|Den [[de eleusinske mysterier|eleusinske trio]]: <br />Demeter, Triptolemos og [[Persefone]]<br />på et [[marmor]][[relief]] fra Eleusis 20 km udenfor [[Athen]], ([[440 f.Kr.|440]]–[[430 f.Kr.]]), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum.]] |
||
[[Fil:Ariccia Demeter2.jpg|thumb|Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr.]] |
|||
[[Fil:FredericLeighton-TheReturnofPerspephone(1891).jpg|right|thumb|''Persefones tilbagekomst'', malet af [[Frederic Leighton]], ([[1891]]).]] |
|||
{{harflertydig|Demeter}} |
{{harflertydig|Demeter}} |
||
'''Demeter''' ([[Attika|attisk]]: Δημήτηρ / Dēmētēr, [[dorisk]] Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af [[Rhea (mytologi)|Rhea]] og [[Kronos]], og således søster til [[Hades]], [[Poseidon]], [[Zeus]], [[Hera]] og [[Hestia]]. |
'''Demeter''' ([[Attika|attisk]]: Δημήτηρ / Dēmētēr, [[dorisk]] Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af [[Rhea (mytologi)|Rhea]] og [[Kronos]], og således søster til [[Hades]], [[Poseidon]], [[Zeus]], [[Hera]] og [[Hestia]]. Som sine søskende blev hun ædt af sin far, men kastet op igen efter at han havde indtaget et brækmiddel, han fik af [[Metis]]. Med sin bror Zeus fik Demeter børnene [[Persefone]] og [[Dionysos]], og med sin anden bror Poseidon føllet Areion og hans søster Desponea.<ref>https://pantheon.org/articles/d/demeter.html</ref> |
||
Demeter var korngudinde og [[landbrug]]ets beskytter. Den nære tilknytning til jorden var arvet fra hendes mor Rhea, og utvivlsomt trådte Demeter istedetfor de lokale jordgudinder, der var dyrket siden [[bronzealderen]]. Demeters [[helligdom]] i Eleusis, samt [[de eleusinske mysterier]], udbredte troen på, at Demeter sikrede sine følgere liv efter døden. I [[romersk mytologi]] tilsvarer hun [[Ceres]].<ref>https://www.ancient.eu/demeter/</ref> |
|||
Gudinde i [[de eleusinske mysterier]]. Ofte kendetegnet i kunst ved fakkel, scepter, aks og ''kalathos'' (høj hat). |
|||
== Navn == |
|||
Demeter betyder moder, og derfor tyede hendes navn som jordens moder. Selvom myten lægger vægt på moderbegrebet, lægger den dog ikke vægt på moderbegrebet til jorden, men moderbegrebet i forhold til hendes datter; '''Kore''' (= pige, datter - men hendes rigtige navn var [[Persefone]]). Mor og datters forhold var så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret". |
|||
Navnet Demeter er oftest tolket som ''De-'' = jord og ''-meter'' = mor. Det første leds tolkning, med ''De-'' som en forvansket form af ''da'' - angiveligt en [[dorisk]] form af det [[græsk]]e ''gē'' ("jord" som i navnet [[Gaia]]) - er omstridt, selv om det også har været anvendt i tolkningen af navnet Poseidon. Det [[Romerriget|romerske]] navn Demetrius betyder "Demeters søn".<ref>https://www.etymonline.com/word/Demeter</ref> Som andet ophav til ''De-'' er også foreslået det [[Kreta|kretiske]] ord ''dêai'' (= [[byg]]).<ref>https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html#Descriptions</ref> |
|||
== Plads i gudekredsen == |
|||
Demeters [[tilnavn]] i Olympia var '''Kamyne''', som betyder den jordiske. |
|||
Demeter nævnes knapt af [[Homer]], der lige nævner hende i ''[[Odysseen]]'' som den lyshårede gudinde, der skiller avnerne fra [[korn]]et.<ref>[[Homer]]: ''[[Odysseen]]'', femte sang, 499</ref> Sin plads i den græske gudekreds fik hun først i yngre religiøs digtning, dvs. hos [[Hesiod]] og i [[Demeterhymnen]], hvor skildringen utvivlsomt påvirkes af [[hævd]] og praksis ved hendes helligdom i Eleusis. Hun blev anset som stifter af og gudinde for [[de eleusinske mysterier]]. I [[kunst]]en kendes hun ved sine [[attribut]]ter, et [[scepter]] og kornaks, eller fra sin kultus en fakkel og offerdyret [[gris]].<ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0010.html</ref> Hun ses også med krone og med et [[overflødighedshorn]],<ref>https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html</ref> og iblandt på afbildninger af [[Athene]]s [[fødsel]].<ref>https://www.ancient.eu/demeter/</ref> I Demeterhymnen skildres hun som blond.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 279 og 302</ref> |
|||
== I hesteskikkelse == |
|||
Demeter blev accepteret i den olympiske gudekreds som jordisk. Mens Demeters datter derimod blev udskilt fra moderen og blev underjordisk. Demeter ledte i adskillige dage efter sin elskede datter, indtil [[solgud]]en [[Helios]] fortalte hende, hvor hendes datter var. Da han fortæller hende sandheden, bliver hun meget skuffet over Zeus’s medvirken. Hun beslutter sig for ikke at opsøge [[Olympen]] nogen tid. Hun sidder trist ved en brønd, hvor to kongedøtre byder hende velkommen i deres hus. Her hjælper hun med at passe den spæde kongesøn, og én af kongedøtrene får hende til at smile igen. Det menes at Demeter giver drengen evnen til at få kornet til at gro. Demeter er så glad for den lille dreng, at hun vil gøre ham udødelig, men drengens mor ser en aften dette, og bliver forskrækket. Demeter befaler herefter beboerne i [[Eleusis]] at bygge et tempel og dyrke hende dér. |
|||
I [[Arkadien]] kaldtes Demeter '''Deo''', og blev dyrket i skikkelse af en [[bronze]]statue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på [[myte]]n om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, '''Desponea''', der holdt til i underverdenen.<ref>Maria Mavromataki: ''Greek mythology'' (s. 69), forlaget Haitali, Athen, 1997</ref> |
|||
== Den sørgende mor == |
|||
Demeter er stadig ikke forsonet med [[græske guder|de olympiske guder]] og hun har ej sin datter endnu. Hun strejker, dvs. hun gør så intet korn vil spire. Det medfører, at folk sulter, så griber Zeus ind og sender guder ned for at tale hende til fornuft. Da det ikke hjælper, sender han [[Hermes]] til [[Hades]] for at hente Demeters datter. Dette sker så, men datteren vil aldrig kunne glemme dødsriget, fordi hun spiste af [[granatæble]]t fra Hades. Moder og datter forenedes endeligt, og straks voksede kornet igen. Da datteren Kore havde spist af granatæblet (blev del af dødsriget), kunne hun kun leve 2/3 af sit liv i Olympen. Og 1/3 i dødsriget, mens alle andre guder lever hele deres liv i Olympen. |
|||
Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datteren '''Kore''' (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronning [[Persefone]], der i den ældste [[Epos|episke]] digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.<ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0009.html</ref> |
|||
Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret". |
|||
Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbare [[Sicilien]] eller et sted i [[Asien]].<ref>https://www.ancient.eu/demeter/</ref> Kores rædselsskrig blev hørt kun af [[Hekate]] og [[Helios]], og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg. [[Årstid]]erne stoppede op; alt levende begyndte at visne. Frygten for at alt liv ville ophøre, fik Zeus til at sende sin budbringer [[Hermes]] til underverdenen for at hente Kore tilbage. Hades gik med til at sætte hende fri, men gav hende først et [[granatæble]]; for spiste hun af [[kerne]]rne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Sådan gik det også, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk [[vinter]], inden hendes årlige opstigen til verden om [[forår]]et, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.<ref>[http://www.uh.edu/~cldue/texts/demeter.html], linje 440</ref> |
|||
Triptolemos (af græsk ''triptos'' og ''lemma'' med betydningen "Ham, der slår avnerne") var en af de eleusinske [[prins]]er, der tog vel imod Demeter, da hun ledte efter sin datter. Efter at pigen var fundet, lærte Demeter ham at dyrke jorden og sendte ham rundt i en vogn trukket af flyvende [[Drage (fabeldyr)|drager]] for at undervise menneskene i landbrug. [[Skyther]]ne jagede ham imidlertid væk, og dræbte den ene drage. Skytherne er derfor aldrig blevet bønder.<ref>https://www.theoi.com/Georgikos/EleusiniosTriptolemos.html</ref> |
|||
== Mysteriereligionen i Eleusis == |
== Mysteriereligionen i Eleusis == |
||
Ifølge Demeterhymnen indstiftede Demeter mysteriereligionen i Eleusis (20 km øst for Athen) efter at have fået sin elskede datter tilbage. Denne mysteriereligion går tilbage til [[Mykene|mykensk tid]].<ref>https://www.sacred-texts.com/cla/gpr/gpr07.htm (s. 46)</ref> |
|||
Mysteriereligionen i den græske by [[Eleusis]] i [[Attika (region)|Attika]] er den ældste kendte. Ifølge den [[homeriske hymner|homeriske hymne]], [[Demeterhymnen]], indstifter Demeter mysteriereligionen i Eleusis efter at have fået sin elskede datter tilbage. |
|||
== Noter == |
== Noter == |
||
{{Reflist|2}} |
|||
<References /> |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 13. nov. 2019, 13:02
Demeter, Triptolemos og Persefone
på et marmorrelief fra Eleusis 20 km udenfor Athen, (440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum.
.jpg)
For alternative betydninger, se Demeter. (Se også artikler, som begynder med Demeter)
Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia. Som sine søskende blev hun ædt af sin far, men kastet op igen efter at han havde indtaget et brækmiddel, han fik af Metis. Med sin bror Zeus fik Demeter børnene Persefone og Dionysos, og med sin anden bror Poseidon føllet Areion og hans søster Desponea.[1]
Demeter var korngudinde og landbrugets beskytter. Den nære tilknytning til jorden var arvet fra hendes mor Rhea, og utvivlsomt trådte Demeter istedetfor de lokale jordgudinder, der var dyrket siden bronzealderen. Demeters helligdom i Eleusis, samt de eleusinske mysterier, udbredte troen på, at Demeter sikrede sine følgere liv efter døden. I romersk mytologi tilsvarer hun Ceres.[2]
Navnet Demeter er oftest tolket som De- = jord og -meter = mor. Det første leds tolkning, med De- som en forvansket form af da - angiveligt en dorisk form af det græske gē ("jord" som i navnet Gaia) - er omstridt, selv om det også har været anvendt i tolkningen af navnet Poseidon. Det romerske navn Demetrius betyder "Demeters søn".[3] Som andet ophav til De- er også foreslået det kretiske ord dêai (= byg).[4]
Plads i gudekredsen
Demeter nævnes knapt af Homer, der lige nævner hende i Odysseen som den lyshårede gudinde, der skiller avnerne fra kornet.[5] Sin plads i den græske gudekreds fik hun først i yngre religiøs digtning, dvs. hos Hesiod og i Demeterhymnen, hvor skildringen utvivlsomt påvirkes af hævd og praksis ved hendes helligdom i Eleusis. Hun blev anset som stifter af og gudinde for de eleusinske mysterier. I kunsten kendes hun ved sine attributter, et scepter og kornaks, eller fra sin kultus en fakkel og offerdyret gris.[6] Hun ses også med krone og med et overflødighedshorn,[7] og iblandt på afbildninger af Athenes fødsel.[8] I Demeterhymnen skildres hun som blond.[9]
I hesteskikkelse
I Arkadien kaldtes Demeter Deo, og blev dyrket i skikkelse af en bronzestatue med kvindekrop og hestehoved, sandsynligvis med tanke på myten om hendes affære med sin bror Poseidon, hvor hun forvandlede sig til en hoppe for at undgå hans tilnærmelser. Han forvandlede sig så til en hingst og parrede sig med hende; sammen fik de føllet Areion eller, i en anden version, Desponea, der holdt til i underverdenen.[10]
Den sørgende mor
Selvom myten lægger vægt på morsbegrebet, vægtlægges det ikke overfor jorden, men i morsforholdet til datteren Kore (= pige, datter) - senere identificeret med underverdenens dronning Persefone, der i den ældste episke digtning endnu ikke var gjort til Demeters datter.[11]
Som mor og datter var deres forhold så tæt, at de ofte blev kaldt for "gudindeparret".
Demeter fik datteren Kore med sin bror Zeus. En dag fik Hades øje på sin søsterdatter ude på en blomstereng, og forelskede sig i hende. Efterfølgende bortførte han hende i sin vogn for at leve sammen med hende i underverdenen. I nogle beretninger havde Zeus givet sin tilladelse til bortførelsen, som overleveringen placerer til enten det frugtbare Sicilien eller et sted i Asien.[12] Kores rædselsskrig blev hørt kun af Hekate og Helios, og Demeter begav sig ud for at lede efter sin tabte datter, knust af sorg. Årstiderne stoppede op; alt levende begyndte at visne. Frygten for at alt liv ville ophøre, fik Zeus til at sende sin budbringer Hermes til underverdenen for at hente Kore tilbage. Hades gik med til at sætte hende fri, men gav hende først et granatæble; for spiste hun af kernerne, var hun knyttet til ham en tredjedel af året. Sådan gik det også, og Persefones tid i underverdenen faldt sammen med græsk vinter, inden hendes årlige opstigen til verden om foråret, når naturen vågner til liv. Ifølge Demeterhymnen deltog Hekate i Demeters søgen efter pigen, og blev senere hendes hjælper i underverdenen.[13]
Triptolemos (af græsk triptos og lemma med betydningen "Ham, der slår avnerne") var en af de eleusinske prinser, der tog vel imod Demeter, da hun ledte efter sin datter. Efter at pigen var fundet, lærte Demeter ham at dyrke jorden og sendte ham rundt i en vogn trukket af flyvende drager for at undervise menneskene i landbrug. Skytherne jagede ham imidlertid væk, og dræbte den ene drage. Skytherne er derfor aldrig blevet bønder.[14]
Mysteriereligionen i Eleusis
Ifølge Demeterhymnen indstiftede Demeter mysteriereligionen i Eleusis (20 km øst for Athen) efter at have fået sin elskede datter tilbage. Denne mysteriereligion går tilbage til mykensk tid.[15]
Noter
- ^ https://pantheon.org/articles/d/demeter.html
- ^ https://www.ancient.eu/demeter/
- ^ https://www.etymonline.com/word/Demeter
- ^ https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html#Descriptions
- ^ Homer: Odysseen, femte sang, 499
- ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0010.html
- ^ https://www.theoi.com/Olympios/Demeter.html
- ^ https://www.ancient.eu/demeter/
- ^ [1], linje 279 og 302
- ^ Maria Mavromataki: Greek mythology (s. 69), forlaget Haitali, Athen, 1997
- ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0009.html
- ^ https://www.ancient.eu/demeter/
- ^ [2], linje 440
- ^ https://www.theoi.com/Georgikos/EleusiniosTriptolemos.html
- ^ https://www.sacred-texts.com/cla/gpr/gpr07.htm (s. 46)
Eksterne henvisninger
- Demeter i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1917)
