Wikipedia:Ugens artikel/2023
4. kvartal 2005 – 2006 – 2007 – 2008 – 2009 – 2010 – 2011 – 2012 – 2013 – 2014 – 2015 – 2016 – 2017 – 2018 – 2019 – 2020 – 2021 – 2022 – 2023
Hvis ugens artikel på forsiden ikke viser denne uges artikel, så er det sandsynligvis fordi cachen ikke er opdateret korrekt.
Tryk på dette link for at opdatere forsiden til den korrekte ugens artikel.
Tryk på dette link for at gøre det samme for denne side.
Uge 1, 2023
Heksen er dansk/svensk stumfilm fra 1922 skrevet og instrueret af Benjamin Christensen. Blandt de medvirkende er Benjamin Christensen, Clara Pontoppidan og Oscar Stribolt.
Med en blanding af dokumentarlignende fortællinger og dramatiserede sekvenser gennemgår filmen, der også indeholder elementer af gys, de historiske rødder og den overtro, der omgav heksetro fra middelalderen frem til det 20. århundrede. Det fremføres i filmen, at hekseforfølgelser kan have haft udgangspunkt i misforståelser af mentale og neurologiske lidelser, der udløste massehysteri.
De detaljerede middelalderlige miljøer betød sammen med den lange produktionstid, at filmen blev den dyreste skandinaviske stumfilm med en pris på næsten to millioner svenske kroner. I samtiden blev filmen dels rost for sin æstetik, dels kritiseret for sin udpenslede fremstilling af tortur, nøgenhed og seksuelle afvigelser samt sine antiklerikale indslag.
Retrospektivt er Heksen blevet rost for sin form (kombinationen af dokumentaristisk og dramatisk indhold) og for sit visuelle billedsprog, og den er blevet omtalt som Benjamin Christensens mesterværk. (Læs mere..)
Uge 2, 2023
Lysistrate (græsk: Λυσιστράτη, også omtalt som Kvindernes oprør) er en græsk komedie fra 411 f.Kr. af skrevet af Aristofanes. Stykket blev opført i Athen samme år. Lysistrate er et af de få komplette overleverede skuespil af Aristofanes. I komedien ønsker kvinderne i Athen og Sparta at standse den Peloponnesiske Krig. Anført af Lysistrate besætter de Akropolis og afstår fra sex med deres mænd for at få fred.
I denne som i flere af sine komedier satte Aristofanes de aktuelle politiske tendenser i Hellas til debat: korruption, demokratiets forfald og kønsroller og spørgsmålet om kvindens stilling i samfundet. Selv om stykket har en fortløbende handling, forekommer der talrige stilskift fra drama til komedie og sprogskift fra poetiske til groteske replikker.
- "Man har ofte sammenlignet Aristofanes' komedier med nutidens revyer. Fælles er en vekslen mellem viser og sketches, og fælles er forkærligheden for brandere og seksuelle hentydninger samt diverse spark til kendte personer. Den væsentligste forskel er, at Aristofanes' komedier altid har en gennemgående handling, og at handlingen når ud over satiren og frem til en humoristisk fantasi hinsides al fornuft".(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. januar 2023 til 15. januar 2023
Uge 3, 2023
Ed Thigpen (1930–2010) var en amerikansk jazz-trommeslager, som er kendt for sit samarbejde med blandt andet Oscar Peterson, og som siden 1972 var bosat i København og dermed med til på daværende tidspunkt at indlede et egentligt skandinavisk jazz-samarbejde.
Efter sin opvækst i Los Angeles, var Thigpen – før han aftjente sin værnepligt (1952-1954) – med i Cootie Williams orkester. Under et besøg i Korea mødte han Oscar Peterson og blev fra 1959 og seks år frem medlem af dennes trio, der også talte bassisten Ray Brown.
Thigpen indspillede en række plader sammen med blandt andre Dinah Washington, Ben Webster, Lennie Tristano og Ella Fitzgerald.
I de knap fire årtier, han boede i København, satte han sit præg på den danske jazzscene. Her optrådte han med blandt andet Svend Asmussen og afholdt en række jazz-seminarer. I de seneste år af sit liv var han leder af orkestret Scantet, hvor han blandt andet spillede sammen med trompetisten Jens Winther, saxofonisten Tomas Franck, pianisten Kasper Villaume og bassisten Jesper Bodilsen.
Han modtog i 2004 Palæ Bars jazzpris.
Ed Thigpen ligger begravet på Vestre Kirkegård I København ved siden af den amerikanske trompetist og orkesterleder Thad Jones.(Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. januar 2023 til 22. januar 2023
Uge 4, 2023
Walter Model (1891-1945) var en tysk general og feltmarskal under 2. verdenskrig. Han er kendt for sine defensive slag i den sidste halvdel af krigen, fortrinsvis på Østfronten men også i vest, samt for sit nære forhold til Adolf Hitler, der anså ham for at være sin bedste hærchef. Han er blevet kaldt Wehrmachts bedste defensive taktiker.
Selv om han var en hårdnakket aggressiv pansergeneral først i krigen, blev han bedst kendt som praktiker inden for udmattelseskrigen. Hans medarbejder general Erhard Raus kaldte det for "zoneforsvar". Han lagde vægt på stærke befæstninger, vægrede sig mod at opgive land (selv om han ikke var absolut modstander af tilbagetrækninger) og at tillade fjendtlige gennembrud. Denne tilgangsvinkel bragte ham stor succes, men efter at han blev besejret under Ardenneroffensiven i december 1944, mistede Hitler tilliden til Model.
Model indså, at situationen var håbløs for de tyske styrker ved Rhinen, og han opløste sin armégruppe, hvorpå han selv begik selvmord. Hans død betød, at hans ry blev overskygget af hans rivalers, som gik ind for manøvrekrigsførelse. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. januar 2023 til 29. januar 2023
Uge 5, 2023
Tafl-spil er en familie af gamle germanske og keltiske strategispil, som spilles på et bræt på mellem 7×7 og 18×18 afhængigt af hvilket variation, og med to hold af uens styrke. Ordet tafl kommer af det oldnordiske ord for bord.
Størrelsen på brættet og antallet af brikker varierede, men alle spil havde et karakteristisk forhold 2:1 mellem de to hold, hvor det mindre hold havde en kongebrik, som begyndte i centrum, og hvis mål var at undslippe til brættets periferi eller hjørner. Det store holds opgave var at fange ham, hvorved spillet vindes. Den angribende side har en naturlig fordel i starten af spillet, der sandsynligvis skal indikere et vigtigt kulturelt aspekt ved at efterligne vikingetogternes succes. En anden kulturel indikation af kongen er vigtigheden af, at vikingernes høvding deltager i kampen. Vigtigheden af krig blev også afspejlet i hnefatafl, der var vikingernes form for tafl-spil, fordi det var et strategispil om krig, hvilket kan være en vigtig årsag til, at spillebrættet er fundet i grave med mænd i alle aldre (vikingerne havde nogle gange drenge med på slagmarken). I Balnakeil i Skotland blev et skelet fra en dreng på mellem 8 og 13 år fundet med våben og et hnefatafl-brætspil.
Der er nogen uenighed om, hvorvidt nogle tafl-spil (Hnefatafl og Tawlbwrdd) kan have anvendt terninger. Der har også været diskussioner om, hvorvidt spillene fulgte vikingerne på deres rejser, blandt andet til Island, Storbritannien, Irland og Lapland. Taflvarianterne, som omfatter Hnefatafl, alea evangelii, Tawlbwrdd, Brandubh, Ard Ri og Tablut, blev spillet i store dele af Nordeuropa fra før 400 e.kr, indtil de blev fortrængt af skak i 1100-tallet. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. januar 2023 til 5. februar 2023
Uge 6, 2023
Statsbankerotten betegner den alvorlige penge- og finanspolitiske situation, som Danmark var kommet i som følge af landets kostbare deltagelse i Napoleonskrigene, især i Kanonbådskrigen fra 1807. Finansieringen af krigshandlingerne havde medført en voldsom inflation, der især ramte landet efter 1810. Inflationen havde især konsekvenser for lønmodtagerne, hvis realløn faldt drastisk, mens landbrugserhvervet i vid udstrækning var selvforsynende.
5. januar 1813 gennemførte administrationen under den enevældige konge, Frederik 6. en reform af pengevæsenet, der betød, at pengesedlernes værdi i forhold til sølv blev nedskrevet drastisk. Rigsbanken fik tilvejebragt den nødvendige sølvbeholdning gennem en bankhæftelse, som bestod i en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien. Denne fordring skulle enten indbetales til banken på én gang eller afbetales. Som led i pengereformen blev styringen af pengevæsenet overdraget til en ny mønt- og seddeludstedende bank, Rigsbanken. Men staten og Rigsbanken var ikke i stand til at svare sine forpligtelser, og derfor er pengereformen gået over i historien som statsbankerotten, selv om der ikke var tale om en erklæret konkurs.
Pengereformen betød, at tidligere udsendte mønter og sedler skulle inddrages og erstattes med nye. Der var imidlertid mangel på sølv af tilstrækkelig god kvalitet, som den nye hovedmønt var baseret på, og private betalingsmidler blev derfor sat i omløb. Seddelkursen i forhold til sølvværdien nåede bunden i september 1813 med 9 pct. I de følgende år svingede kursen voldsomt med en ustabil økonomisk udvikling som følge. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. februar 2023 til 12. februar 2023
Uge 7, 2023
Århuskonventionen, eller UNECE's "konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet", er en multilateral konvention om åbenhed. Konventionen består af en præambel, 22 artikler og 2 bilag. Den blev underskrevet 25. juni 1998 i Århus under ledelse af Svend Auken, daværende dansk miljøminister. Konventionen trådte i kraft 30. oktober 2001. I 2016 var den ratificeret af 47 medlemslande, blandt disse langt de fleste EU-lande, men også lande i Asien]]. Derudover har EU ratificeret konventionen og indarbejder nu dets principper i lovgivningen (eksempelvis i vandrammedirektivet).
Århuskonventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Den er verdens første internationale konvention om borgernes miljørettigheder. Borgernes miljørettigheder er sikret på tre områder i konventionen: Retten til viden, til at deltage og til at klage. Konventionen gælder også for EU's institutioner og organer. De underskrivende lande har tiltrådt, at vedtagelsen af konventionen har som formål "at bidrage til yderligere styrkelse af "Miljø for Europa" -processen og til resultaterne af den fjerde ministerkonference i Århus, Danmark, i juni 1998". (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. februar 2023 til 19. februar 2023
Uge 8, 2023
Asta Nielsen (1881–1972) var en dansk skuespillerinde og en af stumfilmens største stjerner og stumfilmens første sexsymboler.
Asta Nielsen kom fra små kår, men fik smag for teateret i en tidlig alder. Peter Jerndorff, skuespiller ved Det Kongelige Teater, bemærkede hendes talent og støttede sammen med Astas storesøster en uddannelse for hende på Det Kongelige Teaters elevskole. Hun debuterede på Dagmarteatret i 1902, og hun spillede flere år på forskellige teatre uden større succes.
Hun forstod straks det nye filmmedie og dets krav til en mere afdæmpet spillestil, og i 1910 filmdebuterede hun i Urban Gads Afgrunden. Filmen gav både hende og dansk stumfilm et europæisk gennembrud, og efter yderligere et par film i Danmark rejste hun med Gad, som hun nu var gift med, til Tyskland, hvor hun blev verdens bedst betalte skuespiller på dette tidspunkt. Hun indspillede en række film i Tyskland – afbrudt af første verdenskrig – inden hun, presset af nazisterne, i 1937 vendte hjem til Danmark. På dette tidspunkt havde stumfilmens æra været forbi nogle år, og som flere andre stumfilmsstjerner lykkedes det ikke Asta Nielsen at holde fast i karrieren i tonefilm. Det lykkedes hende ikke at finde andet arbejde; i stedet skrev hun selvbiografien Den tiende muse (1946) samt nogle noveller og læste undertiden op i radioen. Hun skrev og instruerede selvportrætfilmen Asta Nielsen i 1968, efter at hun havde set en anden portrætfilm om hende, som hun var utilfreds med. (Læs mere..)
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. februar 2023 til 26. februar 2023
Uge 9, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 9, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. februar 2023 til 5. marts 2023
Uge 10, 2023
Uge 11, 2023
Uge 12, 2023
Uge 13, 2023
Uge 14, 2023
Uge 15, 2023
Uge 16, 2023
Uge 17, 2023
Uge 18, 2023
Uge 19, 2023
Uge 20, 2023
Uge 21, 2023
Uge 22, 2023
Uge 23, 2023
Uge 24, 2023
Uge 25, 2023
Uge 26, 2023
Uge 27, 2023
Uge 28, 2023
Uge 29, 2023
Uge 30, 2023
Uge 31, 2023
Uge 32, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 32, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 7. august 2023 til 13. august 2023
Uge 33, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 33, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 14. august 2023 til 20. august 2023
Uge 34, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 34, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 21. august 2023 til 27. august 2023
Uge 35, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 35, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 28. august 2023 til 3. september 2023
Uge 36, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 36, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. september 2023 til 10. september 2023
Uge 37, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 37, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. september 2023 til 17. september 2023
Uge 38, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 38, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. september 2023 til 24. september 2023
Uge 39, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. september 2023 til 1. oktober 2023
Uge 40, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 40, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 2. oktober 2023 til 8. oktober 2023
Uge 41, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 41, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 9. oktober 2023 til 15. oktober 2023
Uge 42, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 16. oktober 2023 til 22. oktober 2023
Uge 43, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 43, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 23. oktober 2023 til 29. oktober 2023
Uge 44, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 44, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 30. oktober 2023 til 5. november 2023
Uge 45, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 45, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 6. november 2023 til 12. november 2023
Uge 46, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 46, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 13. november 2023 til 19. november 2023
Uge 47, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 47, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 20. november 2023 til 26. november 2023
Uge 48, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 48, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 27. november 2023 til 3. december 2023
Uge 49, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 49, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 4. december 2023 til 10. december 2023
Uge 50, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 50, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 11. december 2023 til 17. december 2023
Uge 51, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 51, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 18. december 2023 til 24. december 2023
Uge 52, 2023
Wikipedia:Ugens artikel/Uge 52, 2023
vis · redigér · diskussion · historik · overvåg · På forsiden fra 25. december 2023 til 31. december 2023