Pierre André

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Pierre Andre)
Pierre André
Generelle informationer
Sted Danmark København, Danmark
Indviet 1996
Lukket 15. marts 2012
Ejer(e) Sussi og Philippe Houdet
Køkkenchef Philippe Houdet
Madtype Det franske køkken
Rating Michelin: 1 Michelin-stjerner (1997–2005)
Eksterne henvisninger
CVR-nummer 17349546 Rediger på Wikidata
Oversigtskort

Pierre André var en dansk restaurant i Ny Østergade i København. Den havde i ni år en stjerne i Michelinguiden. Den eksisterede fra 1996 til 2012 og var ejet af ægteparret Sussi og Philippe Houdet.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

På adressen Ny Østergade 21 i Indre By åbnede det franske ægtepar Sussi og Philippe Houdet i 1996 en restaurant, som de opkaldte efter deres to sønner, Pierre og André. Madstilen var det franske køkken.

Allerede året efter åbningen blev den tildelt én stjerne i Michelinguiden. Den beholdt den til foråret 2006, hvor guiden ikke længere bedømte maden til en stjerne.[1] Blandt de mange kokke, som er blevet udlært i Philippe Houdets køkken, er René Redzepi.

I 2009 blev Pierre André relanceret som en gourmet-bistro. Efter 16 år i spidsen for Pierre André lukkede ægteparret den 15. marts 2012.[2] Lokalerne overtog kok Rasmus Oubæk, mens Philippe Houdet 14 dage efter startede som køkkenchef på Café Victor.[3]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Politiken (2009). "Danske michelinstjerner" (PDF). Politiken. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. marts 2016. Hentet 9. marts 2016.
  2. ^ Hjort, Anders (8. marts 2012). "Legendarisk toprestaurant i København drejer nøglen om". Politiken. Hentet 9. marts 2016.
  3. ^ Uhrup, Jesper (6. marts 2012). "Restaurant Pierre André lukker". Euroman. Hentet 9. marts 2016.