Jul: Forskelle mellem versioner
Malene (diskussion | bidrag) m minibussen flyttet til bunden |
Robot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: cy, uk Fjerner: ko |
||
Linje 93: | Linje 93: | ||
[[ca:Nadal]] |
[[ca:Nadal]] |
||
[[cs:Vánoce]] |
[[cs:Vánoce]] |
||
[[cy:Nadolig]] |
|||
[[de:Weihnachten]] |
[[de:Weihnachten]] |
||
[[en:Christmas]] |
[[en:Christmas]] |
||
Linje 108: | Linje 109: | ||
[[ja:クリスマス]] |
[[ja:クリスマス]] |
||
[[jv:Natal]] |
[[jv:Natal]] |
||
[[ko:크리스마스]] |
|||
[[la:Christi Natalis]] |
[[la:Christi Natalis]] |
||
[[lt:Kalėdos]] |
[[lt:Kalėdos]] |
||
Linje 124: | Linje 124: | ||
[[sv:Jul]] |
[[sv:Jul]] |
||
[[tl:Pasko]] |
[[tl:Pasko]] |
||
[[uk:Різдво]] |
|||
[[zh:圣诞节]] |
[[zh:圣诞节]] |
Versionen fra 4. dec. 2005, 17:51
Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark. Højtiden er en blanding af hedenske skikke og den kristne fejring af Jesu fødsel med det medfølgende julebudskab.
Den hedenske del af julen var før i tiden den eneste del af julen. Dengang fejrede man midvinteren, ligesom man stadig i dag fejre midsommeren ved Sankt Hans. Oprindeligt blev festen holdt i januar, og gik under navnet yule eller jol. Ordet er sandsynligvis sammensat af det germanske jara=år og alu=øl, hvilket samlet betyder årsøl.
Da den kristne kirke skulle få folk til at fejre Jesu fødsel, så samlede de fejringen af midvinteren og fødslen til en og samme dag. I dag finder historikere det mere sandsynligt at Jesus må have været født om sommeren, da hyrderne ikke sover ude på marken i december. Hvad evangelisten Lukas skriver om hyrderne anses imidlertid i dag af mange for legendarisk/opbyggeligt snarere end historisk.
Jul fejres Danmark i dagene omkring juleaftensdag den 24. december. Dvs. lille juleaften (23. december), 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december). Dertil bliver samtlige dage i december brugt til at tælle ned til den store dag.
Historie
Julen går helt tilbage til oldtiden, hvor man holdt en række fester om vinteren imens landbruget lå stille. Festerne startede omkring den 15. januar, hvor dagene bliver længere.
Senere lagde de kristne Jesu fødselsdag på natten inden den 25. december og rykkede julen frem. Se også Sol Invictus og Mithras.
Juletraditioner
Der er mange juletraditioner, som er forskellige fra land til land, fra region til region - nogle gange endda fra familie til familie, samt fra tid til tid.
Lille juleaften
Lille juleaften (23. december) er aftenen før juleaften, to dage før juledag.
Mange danske familier har traditioner for lille juleaften f.eks.:
- Pyntning af juletræet
- Stege and til juleaften.
- Spise risengrød, da det alligevel skal laves til juleaftens risalamande.
- Drikke mørkt hvidtøl eller saftevand til risengrøden
Juleaften
Juleaften (24. december) er aftenen før juledag.
Mange danske familier har traditioner for juleaften f.eks.:
- Danse omkring et juletræ mens der synges julesalmer og andre julesange
- Dele gaver ud som har ligget under juletræet
- Spise stegt and eller måske flæskesteg
- Spise risalamande til dessert og i den forbindelse uddele en mandelgave
- Man ifører sig nissehuer, hvilket er en måde at hylde sine aner på, idet nisser er forfædrenes ånder; hjemmets tidligere beboere, såvel som man bloter til dem ved at stille grød frem.
Juledag
Juledag er 25. december.
I engelsktalende lande er der tradition for, at julegaverne uddeles om julemorgen (juledags morgen).
I Danmark er juledag den store familie-julefrokostdag.
Anden juledag
Anden juledag er 26. december. I Danmark er det traditionelt den anden største familie-julefrokostdag, kun overgået af juledag.
Andre juletraditioner
Religion/tradition
- Alf
- Advent (strengt taget ikke en juletradition, men begyndelsen på kirkeåret).
- De tre vise mænd (strengt taget ikke en juletradition, men helligtrekonger).
- Fe, Julebudskabet, Juleevangeliet, Julefest, Julefred, Julegave, Julegilde, Julegudstjeneste, Julehistorie, Julehygge, Julehøjtid, Julehøjtidelighed, Julekalender, Julekoncert, Julelege, Julemanden, Julemarked, Julemærke (folketro), Julesalme, Julesange, Julestjernen, Krybbespil, Helligtrekongerslys
Julepynt/tradition
- Engle, Fehår, Flagguirlande, Guirlande, Julebuk, Juledekoration, Julehjerter, Julekalender, Julekort, Julelys, Julemærke (frimærke), Julenisse, Julepapir, Julepynt, Julerose, Julesange, Julestads, Julestjerne (Euphorbia pulcherrima), Juletræ, Juletræspynt, Juleudstilling, Kalenderlys, Krans, Kravlenisse, Kræmmerhuse
Grantræ; siden oldtiden er man blevet facineret af dette stedsegrønne træ, og har samlet sig og festet omkring det, hvilket ses på adskillige helleristninger fra bronzealderen.
Julemad/juleslik/juledrik
- Brunkager, Gløgg, Honningkage, Julebagning, Julebryg, Juledrømme, Julefrokost, Julegris, Julegås, Juleknas, Julemiddag, Julesalat, Jødekager, Klejner, Pebernødder, Risalamande, Nisseøl
Andet
- Juleferie, Juleflue, Julehilsen, Juleindkøb, Julestress
- Luciaoptog (strengt taget ikke en juletradition, men Skt. Lucia)
- Mandelgave, Peters Jul, Rensdyret Rudolf
Se også
Eksterne henvisninger
- Google: Jul
- dmoz: Sange og salmer
- 21.12.2003, Ing.dk: Julestemning skabes med stearinlys, julesange og kanel Citat: "...hvad der får os til at føle os mest »julede«, hvor termen er »Christmassy« på engelsk. Det var kombinationen » stearinlys, julesange og kanel«, der blev topscorer i forsøgene..."
- dr.dk, Viden om: Julemysterier - 09.12.2003
- Bornholms Museum: Hedensk jul Citat: "...Den dag i dag er de flestes julefejring en blanding af hedenske og kristne skikke...Ordet jul kan også spores tilbage til oldnordisk...En del af de hedenske skikke som stadig hører julen til er dyrene - julebukken og julegrisen...De gamle nisser kunne bo på gårdene og være "gårdboerne" eller leve i gravhøjene og være alfer eller underjordiske..."
- Jul - andre sider af julen Alternative julesange og -digte, Artikler og sites på dansk/skandinavisk & engelsk. (Tidsskriftcentret.dk)
- mindat.org: Christmas Valley, Lake Co., Oregon, USA
- Ukendt troværdighed: fynhistorie.dk, Flemming Rickfors: Ase-folkets vandring - 19. Jólablót - juleceremonien Citat: "...Vi har tidligere hørt at vintersolhverv begyndte den 20/21. december hvor denne aften kaldtes Moders Nat. Her begyndte så den fest der blev kaldt Jólablót eller juleceremonien....Vi har kilder der nævner 3 dage medens andre siger helt op til 12 dage...julevisit (jólavist)...julefrokost (jólaboð)...fredfyldt (jólafriðr)...Juleaften (jólaaptann) d. 21.-24. december...Jólnir - julemanden...Jólnir var et heite, dvs. dæknavn, for Odin og betyder "Julens herre."...gavegivning (jólagjöf) af julemanden..."