Wikipedia:Dagens artikel/december 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Dagens artikel for december 2004[redigér wikikode]

Et arkiv over dagens artikler der blev vist på forsiden


1. december
Juletræ i papmaché

Julekalender er en kalender startende med 1. december og sluttende med 24. december - altså juleaften.

Den traditionelle julekalender består af to stykker karton oven på hinanden. Der skæres eller prikkes huller til 24 låger i den øverste, så man hver dag kan åbne en låge, og et gemt motiv træder frem bag lågen. Børnenes U-landskalender er af denne variant.

Senere kom så en udgave, hvor der var chokolade bag lågerne. Gavejulekalenderen er dog den ultimative, hvor der hænger 24 små gaver, som så åbnes dagligt i stedet for at en låge åbnes.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


2. december
Napoleon Bonaparte

For nøjagtig 200 år siden satte Napoleon 1. af Frankrig kejserkronen på sit eget hoved i Notre Dame i Paris, Frankrig. Herefter kronedes Joséphine til kejserinde.

Napoléon Bonaparte (15. august 1769 - 5. maj 1821) var Frankrigs hersker fra 1799. Han erobrede og regerede også over det meste af det vestlige og centrale Europa. Han blev født på Korsika og gjorde under revolutionen i Frankrig hurtig karriere som general. Efter sit nederlag ved Leipzig i 1813 blev han tvunget til at abdicere og tog herefter ophold på Elba. Efter 100 dage gik han i land i Sydfrankrig, hvor han satte sig i spidsen for de tropper, der var blevet sendt af sted for at fange ham. På kort tid lykkedes det ham at sikre sig magten i Frankrig, at opstille en ny hær og at indlede kampe mod de samlede, europæiske magter. Ved Slaget ved Waterloo led han sit endelige nederlag. Han døde i 1821 som deporteret på øen Sankt Helena.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


3. december
Viborg Domkirke

Viborg Domkirke blev påbegyndt ca. 1130.

Den blev 27. juni 1726 udsat for en storbrand, der ødelagde bygningen, så kun murene og hvælvingen stod tilbage.

Senere blev den på grund af brøstfældighed nedbrudt i 1800-tallet, og den nuværende domkirke er således en moderne rekonstruktion.

Fresko-malerierne i kirken er malet af Joakim Skovgaard i perioden 1901-13

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


4. december

Honning (fra germansk: honang = "den gyldne"). Honning er honningbiernes oplagsnæring, som de bruger i forbindelse med overvintring. Bierne indsamler nektar fra blomster, men de henter også sukker fra bladlusenes ekskrementer, den såkaldte "honningdug" og fra nektarierbregner og visse løvtræers blade.

Nektaren behandles med syre i biens kro, hvorefter den bliver til flydende honning. Det afhænger meget af, hvor bierne har hentet nektaren, om honningen skal blive ved med at være flydende (som robiniehonning er) eller om den skal krystallisere og størkne (som rapshonning gør). Biavleren sørger for erstatningsfoder (sukkervand) og tager til gengæld honningen fra bifamilien før indvintringen.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


5. december
Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart døde den 5. december 1791 og myten siger, at han blev begravet i en fællesgrav på Wiens store, anonyme kirkegård. Dette til trods for, at Mozart var en af de mest populære komponister nogensinde. Udover at komponere spillede han mange instrumenter, f.eks. cembalo, klaver og violin.

Han begyndte allerede at komponere som 5-årig. Familien rejste rundt mellem de europæiske hoffer og i 1764 ankom de til London, hvor han komponerede de første 3 symfonier. Hans værker omfatter alle tidens genrer: Operaer, balletmusik, symfonier, solokoncerter, messer, lieder, strygekvarteter, sonater og megen anden kammermusik.

Mozarts enke Constanze Mozart bliver senere gift dansk og bosætter sig i København.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


6. december
forside fra Encyclopédie

En encyklopædi er en samlet tekst, der beskriver menneskelig viden. Ordet stammer fra det græske: enkyklios paideia, som betyder almen uddannelse.

En encyklopædi kan være generel og indeholde artikler om alle mulige emneområder, f.eks. Wikipedia, som du befinder dig på lige nu. Den kan også specialisere sig i et eller flere emneområder, f.eks. fysik eller medicin).

Et leksikon - eller konversationsleksion - er næsten det samme som en encyklopædi, dog har den sidste længere og mere uddybende artikler. Den videnskabelige disciplin om disse opslagsværker kaldes leksikografi.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


7. december
USS Wisconsin

Slaget om Pearl Harbor blev indledt den søndag den 7. december 1941 klokken 06:15, da 423 japanske fly under ledelse af admiral Nagumo angreb den amerikanske stillehavsflåde på Pearl Harbor, Hawaii.

Amerikanerne var uforberedte. Flyene holdt vingespids ved vingespids. Antiluftskyts-batterierne var ubemandede, og ammunitionen var låst inde. Dagen i forvejen havde den amerikanske præsident Roosevelt rettet en fredsappel til den japanske kejser uden at modtage svar.

Næste dag erklærede USA og England krig mod Japan. Præsident Roosevelt kaldte datoen 7. december: A date which will live in infamy

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


8. december
Copyleft
Copyright

Ophavsret er en vigtig del af den danske lovgivning - især i moderne tider, hvor informationssamfundet hviler på rimelige vilkår for brug af data og information. Ophavsretsloven blev lavet helt om i 1995, men er også siden da ændret en del, senest i maj 2004.

På engelsk hedder det copyright, ofte illustreret med ©-symbolet. Det har fået grupper inden for open source til at opfinde det modsatte begreb: copyleft, som bl.a. bruges på Wikipedia. Her giver ophavsmænd/-kvinder afkald på deres ret til og krav om honorarer, patenter, royality mv.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


9. december
Færøerne

Færøerne (på færøsk: Føroyar, som betyder får-øerne) består af 18 øer i Atlanterhavet: Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy.

I 2004 havde øerne 48.205 indbyggere, heraf godt 17.000 i hovedstaden, Thorshavn og 5.000 i Klaksvig. 98% af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk.

Fiskeri har traditionelt været den vigtigste indtjeningskilde, men mulige olieforekomster i havet kan muligvis ændre dette. Forholdet til Danmark har været noget anstrengt, og en løsrivelse er en mulighed.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


10. december
Nisse

En nisse er en husgud fra dansk, skånsk og norsk folklore, og minder således om de romerske lares. Sverige har en lignende figur kaldet Tomte, et navn, der er afledt af ordet tomt – en have, eller en grund. Nissen har sit navn fra det gamle danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels. Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Nissen holder traditionelt til i huse, stalde og lader. Han optræder som en beskyttende ånd for grunden. Her tager han sig af husdyrene (specielt hestene er hans yndlinge) og praktisk arbejde og bringer lykke til menneskene, der bor der. Tidligere var nissen dog ikke altid god. Hvis han ikke blev behandlet ordentligt kunne han tage en frygtelig hævn...

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


11. december
Landsvale

Landsvalen (Hirundo rustica) - også kaldet forstuesvalen - er en elegant flyver. Den er 16-22 cm og adskiller sig fra de andre danske svalearter med sin røde pande og strube og sit sorte brystbånd. Landsvalen er en meget almindelig ynglefugl i hele landet, selvom bestanden de senere år er gået kraftigt tilbage - muligvis som følge af bedre hygiejne i staldene, som er landsvalens foretrukne redebyggesteder. Landsvalerne ankommer i foråret omkring 1. maj. Svalernes ankomst er dermed et af de første forårstegn, dog med forbehold - som ordsproget siger: Èn svale gør ingen sommer.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


12. december
Impression Soleil Levant

Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten. Ordet stammer fra det franske ord: impression og betyder indtryk.

Kunstretningen er opkaldt efter billedet: "Impression Soleil Levant" malet af Claude Monet i 1872. Fotografiets kunst var på vej, men kun i gråtoner - så farverne spillede en væsentlig rolle for impressionisterne. Nogle journalister og kritikere mente ved de første udstillinger af kunstnernes værker, at de ikke var færdige, men blot "indtryk" af noget.

Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Renoir's Frokost i det grønne og Toulouse-Lauctrec's bordel-billeder kunne nok få det gode borgerskabs opmærksomhed - om ikke på den gode måde.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


13. december
Far til fire-huset

Far til fire er titlen på en dansk filmserie, der startede i 1953 og sluttede i 1961.

Der blev i alt lavet 8 film i og omkring ASA filmstudierne i Lyngby, og alle film blev instrueret af Alice O'Fredericks.

Det er måske mest Lille Per, der lever videre med fine udsagn som: Når man ska', så ska' man, og jeg sku' og Ham brøs jeg mig ikke om

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


14. december

Elverfolk (vætte, fe, oldnordisk: Alfer) man troede på i gamle dage, er ikke altid de samme som dem man læser om i nyere eventyr og bøger. Navnet kan betyde at de levede i elve.

De gamle elverfolk var, vist nok, disse hersens smukke blege elverpige/kvinder, der var hule i ryggen og som undertiden kunne danse andre til døde. Hulheden er lidt synonymtagtigt for, at de var usynlige, hvis man så dem bagfra. Dog ikke i nogle tilfælde, hvis de havde tøj, der også dækkede deres rygge.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


15. december
L.L. Zamenhof

Ludwik Lejzer Zamenhof (15. december 1859-14. april 1917) er skaberen af esperanto, det mest udbredte kunstsprog.

Zamenhof var ikke lingvist, men havde et omfattende kendskab til sprog. Hans modersmål var russisk (fra faren) og jiddisch (fra moren), og han talte desuden flydende polsk og tysk, og kunne læse fransk, græsk, latin, italiensk, engelsk, hebraisk, aramaisk og volapyk, og havde et vist kendskab til spansk og litauisk.

Zamenhof blev født 3. december 1859 efter den julianske kalender i byen Białystok (det er det polske navn for byen - den er i dag polsk) som dengang lå i det russiske imperium.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


16. december
A. S. Steenberg, portrætmaleri

Andreas Schack Steenberg født 16. december 1854 - død 27. januar 1929 kan siges at være ophav til de danske folkebiblioteker.

Som ganske ung adjunkt på Horsens Lærde Skole oprettede han i 1885 en lille bogsamling i forbindelse med aftenskolen. I 1909 blev han leder af Statens Bogsamlingskomité, og i sit samarbejde med en anden bibliotekspioner Thomas Døssing fik han udvirket den første lov om folkebiblioteker i 1920.

Andreas Steenberg fylder netop 150 år i dag - så det bør fejres med et portræt malet af Bertha Wegmann, der også blev født på en 16. december, dog i 1847.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


17. december
Kravlenisse

Kravlenisserne er en dansk tradition. I 1947 tegnede Frederik Bramming de to første ark med kravlenisser. Nisserne skulle klippes ud i karton og kunne sættes på hylder og ved billeder på væggene til jul. Det blev en stor succes og allerede året efter fandtes mange forskellige udgaver af kravlenisserne.

Kravlenisser er nogle små fiffige typer. De er altid ude på spilopper og laver tit unoder. Kravlenisserne har også husdyr, de er tit i selskab med katte, grise, mus og gæs. Nogle af de yndede motiver er f.eks.: Nissefar, der læser højt, nissen, der spiser risengrød, nissen, der rider en tur overskrævs på julegrisen og nisser i sneboldkamp.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


18. december
Superellipse

En superellipse er en matematisk kurve, der er en mellemting mellem et rektangel og en ellipse. Ligningen er:

For n større end 2 fås en superellipse. Kurverne blev først beskrevet af franskmanden Gabriel Lamé, men de blev gjort kendte og navngivet af Piet Hein. Byplanlæggere i Stockholm havde problemer med et rektangulært torv i byen, Sergels torg. Piet Hein løste problemet ved at lave en superellipse med n = 2,5. Piet Hein brugte også superellipsen i arkitektur og møbeldesign.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


19. december
Garamondskrifttypen

Garamondskriften hører til familien af antikva-skrifttyper.
Den er blevet tegnet om utallige gange. Her er én udgave.
Typisk for Garamondskriften er a’et, hvor man tydeligt ser
inspirationen fra bredpennen

Antikva (engelsk: roman) har to betydninger: 1) En familie af skrifttyper med seriffer, inspireret af romerske inskriptioner. Den nok mest kendte antikva skrift er "Times New Roman". Eller 2) den opretstående form af en skrift, modsat f.eks. kursiv. I denne betydning kan antikva også bruges om grotesk-skrifttyper (engelsk: sans-serif).

Antikvaskrifter er alle skrifter med seriffer. Seriffer er de små „tappe“, der afslutter de enkelte linjer i bogstavet. Antikva er en kæmpe gruppe af skrifter, der er tegnet helt tilbage fra romertiden og op til i dag. Det viser sig, at der er stor forskel på de gamle og nye antikvaer.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


20. december
Juledekoration

En juledekoration hører julen til. Her tænkes på en selvstændig dekoration, der kan stå på et bord, hænge i et vindue eller på en væg eller fra loftet.

Hvis der er levende stearinlys i dekorationen, stilles der særlige krav på grund af faren for brand.

Materialet kan være fra en blomsterhandel - altså naturlig ting som jord, ler, gran, mos, blade og kogler. Det kan danne bunden i dekorationen og kan også være lyseholder. Dernæst kan der dekoreres og pyntes med tingeltangel af papir, glas, tråd, plastic, tekstiler mv.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


21. december

Julekortene - har du husket dem? Det er sidste frist for afsendelse i dag den 21. december.

Julekortet blev opfundet i England i 1843 af Sir Henry Cole. Danmarks første julekort kom fra Tyskland og blev sendt af sted i 1870'erne. I 1880'erne stod papirfirmaet Levison for at udsende de første danske julekort i København. Kortenes motiv var en nisse og de blev hurtigt en succes. I forlængelse af julekortene blev også andre lykønskningskort fremstillet, der kunne bruges på andre årstider og dermed voksede en helt ny branche frem. Danmark var langt bagefter England og Tyskland med hensyn til produktionsprocessen, så de første julekort var temmelig primitive i udførelsen. Alligevel blev de meget populære, da motiverne var udpræget danske med nisser og børn i sneklædte landskaber, tegnet af populære professionelle illustratorer og karikaturtegnere.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


22. december
Den Hirschsprungske-samling

Den Hirschsprungske Samling består af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprungs private samling, som han donerede til staten i 1902.

Det har sin placering i Østre Anlæg i København i en bygning fra 1911 tæt ved Statens Museum for Kunst - og på onsdage er der fri entré.

Samlingen dækker især malerier fra det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. århundrede. Her findes værker af Eckersberg, Købke, Anna Ancher, Michael Ancher samt især P.S. Krøyer.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


23. december
Kalenderlys

Kalenderlyset er en forholdsvis ny juletradition, men den bunder i en skik, hvor man talte dagene til jul, som er meget ældre.

I starten af 1900-tallet var det almindeligt, at man i skolerne talte dagene til jul. I forskellige familier havde man hjemmegjorte kalendere, nogle med lys der blev tændt for hver dag der gik. I 1935 udkom en bog: "Smaa Fester - glade Gæster" af Lis Byrdal, der beskrev det første hjemmegjorte kalenderlys:

"En idé til børnene er at dele et lille tykt lys med 23 tynde, sorte tuschcirkler, som man kan lægge farver imellem, hvis man vil. Hver aften lige fra d. 1. december brænder man så et stykke ned - hele tiden til den næste streg. Den dag lyset brænder ud, er det jul - og træet tændes."

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


24. december
Juletræ med lys

Jul er en kristen fest og højtid til fejring af Jesu fødsel og det medfølgende budskab.

Julen er den mest traditionsrige højtid i Danmark, og den fejres i dagene omkring juledag den 25. december - særligt juleaften den 24. december, men også 1. juledag (25. december) og 2. juledag (26. december) har deres traditioner.

Jul er også hedenske fester, som begyndte i januar, denne går under navnet yule eller jol (ordet betyder muligvis hjul, årets hjul).

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


25. december
Altertavle

Et alter er et bord, der indgår i religiøse ritualer.

Til altre hører ofte forskelligt udstyr, som for eksempel altertavlen, der står bag/over selve alterbordet. I almindelig sprogbrug bruger man ofte alter som betegnelse for bord og tavle under ét.

Som kultsted er alteret i nogle religioner så helligt at almindelige dødelige ikke må se på det, hvad der er begrundelsen for de ortodokse kirkers ikonostaser.

I kristne kirker bruger man betegnelsen alterbord om det bord foran en kirkes altertavle, hvorfra nadveren forvaltes. I de ældre danske kirker er altertavlen typisk placeret ovenpå alterbordet, mens alterbordet i flere moderne kirker er fritstående.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


26. december
Julefrokost

Julefrokost er en familiebegivenhed juledag og 2.juledag - hvor der spises traditionel julemad.

Ligesom juleaften har sine madtraditioner, består julefrokosten af typisk danske retter - koldt smørrebrød som en hovedingrediens suppleret af lune retter med alt, hvad hjertet kan begære. Hertil føjes drikkevarer som især øl og snaps.

Det danske køkken er tungt og rig på fedt, hvilket måske skyldtes tidligere tider, hvor man ikke sparede på kalorierne i den mørke og kolde tid - og hvor maden resten af året ikke var særlig festlig.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


27. december
Ødelæggelser efter jordskælvet i El Salvador i 2001

Et jordskælv er når jordens overflade ryster.

Jordskælv er typisk resultatet af at kontinentalpladerne flytter sig, sådan som det er beskrevet i teorien om pladetektonik.

Styrken af jordskælv måles med Richterskalaen eller Mercalliskalaen.

Jordskælv begynder som regel 30 meter under jordens overflade, men undertiden meget dybere.

Der er også jordskælv i Danmark. Danmark har en forkastningszone der løber igennem det nordlige af Øresund.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


28. december
Dronningen er her mærket med gult.

Honningbier (Apis mellifera) er sociale insekter, der lever i familier med en kompliceret og effektiv, social struktur. Som hos andre sociale insekter styres samfundet af en "dronning", som dels er den eneste bi i hele boet der forsyner familien med afkom og dels styrer familien ved hjælp af de feromoner, som hun udskiller.

Bierne har et meget kompliceret dansesprog, som de bruger, når de skal meddele hinanden hvor der er fundet god nektar. Således kan en enkelt bi overgive viden om en nyudsprunget rapsmark til resten af boet, så mange arbejdere kan flyve ud og via de oplyste koordinater finde og høste nektar på marken.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


29. december
Symbol på tallerken

Hvidsten Kro er en kongelig privilegeret kro fra 1634 beliggende ved landevejen mellem Randers og Mariager.

Dengang som nu serveres traditionelle danske egnsretter på kroen. Det er i nyere tid kroparret Marius og Gudrun Fiil, der har præget kroen. Gudrun med sin "recept" og Marius med sit opkøb af gamle ting og sager.

Kroen var under 2. verdenskrig hjemsted for Hvidstengruppen, der var dannet af kroens daværende ejer, Marius Fiil.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


30. december

Østers har to forskellige skaller, den ene skal er flad - den anden er mere buet og ru.

Den lever af plankton, som filtreres fra havvandet. Dens larver er ca. 0,1 mm store og er fritsvømmende i to uger, så sætter den sig fast på bunden og bliver der, til den dør. Den leve i op til 20 år, og det tager tre-fire år for den at vokse op til spisestørrelse. Især omkring nytår er det en delikatesse.

En østers kan lave perler ved at den får et sandkorn ind i sig. Den "omringer" eller isolerer sandkornet med perlemor lagt lag på lag - fordi sandkornet irriterer.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik


31. december
Godt Nytår

Nytår markeres overalt på jorden den 31. december kl.24:00, når Rådhusuret slår sit første slag - hvor det gamle år rinder ud, og det nye begynder. HM Dronningen holder sin nytårtale - og så markeres årsskiftet ellers med spøg og skæmt, bordbomber og fyrværkeri. I Danmark er der en særlig tradition for at spise torsk. Der uddeles også en pris: Årets torsk til en person, der har kvajet sig gevaldigt.

Efterhånden som den gregorianske kalender fra 1582 blev indført i de forskellige lande, er den 1. januar nu stadfæstet overalt som den borgerlige nytårsdag. Den kirkelige nytårsdag er 1. søndag i advent.

ArkivFlere dagens artikler...


se - diskussion - historik