Glücksburgske slægt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Glücksborgske slægt)
Lyksborgske slægt
Lyksborgernes våbenskjold som benyttet i Danmark 1863–1903, Grækenland 1863–1973 (og Island 1863 – 1903)
Land
Gren af Slesvig-Holsten-Sønderborg
Foregående fystehus Tyskland/Slesvig: Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Danmark: Oldenborgske slægt
Norge: Bernadotte
Grækenland: Wittelsbach
Titler
Grundlægger Tyskland/Slesvig: Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Danmark: Christian 9.
Norge: Haakon 7.
Storbritannien: Charles 3.
Grækenland: Georg 1.
Sidste regent Grækenland: Konstantin 2.
Island: Christian 10.
Nuværende regent Tyskland: Christoph (titulær hertug)
Danmark: Frederik 10. (Kognatisk)
Norge: Harald 5.
Storbritannien: Charles 3.
Grundlagt Tyskland/Slesvig: 1825
Danmark: 1863
Norge: 1905
Storbritannien: 2022
Grækenland: 1863
Island: 1918
Afsat Grækenland: 1973
Island: 1944
Nationalitet Tysk, Dansk, Norsk, Græsk, Islandsk

Huset Lyksborg (eller Glücksburg), officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg(-Sønderborg)-Glücksborg er et fyrstehus, der i dag bl.a. omfatter den danske kongefamilie. Slægten har sit navn efter Lyksborg Slot ved Flensborg Fjord. Slægtens oprindelige titel var hertuger af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck, men prins Vilhelm fik i 1825 af Frederik 6. tilladelse til at føre navnet Hertug af Glücksburg.[1] Beck erstattedes derefter med Glücksborg i den danske version af slægtens danske titel (Glücksburg i den tyske), og prins Vilhelms søn, den senere Christian 9., kaldes i tronfølgeloven af 1853 Prins Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücks­borg.[2]

Huset Glücksborg er en sidelinje af Huset Oldenborg, hvis ældste sikre stamfar er Egilmar 1., der var født engang i det 11. århundrede.

Kong Frederik 7. (konge 1848-1863) var barnløs. Kongens nærmeste arving var hans fætter Frederik af Hessen-Kassel (1820-1884), men han afslog til fordel for sin søster Louise af Hessen-Kassel, der også sagde nej til at overtage tronen, og foreslog sin mand, prins Christian af Glücksborg, der i lighed med hende selv var oldebarn af Frederik 5. og desuden nedstammede i lige mandlig linje fra Christian 3. Prins Christian blev derefter indsat som tronarving i tronfølgeloven af 1853 efter konsultationer med de europæiske stormagter, der var garanter for Slesvig og Holstens status efter Londonprotokollen af 1852.

Frederik 7. døde på Lyksborg Slot i november 1863. Prins Christian besteg derefter Danmarks trone som kong Christian 9., og hans efterkommere har siden regeret Danmark. Christian 9. er dronning Margrethe 2.s tipoldefar.

30. marts 1863 blev prins Christians næstældste søn, prins Vilhelm, valgt til konge af Grækenland som kong Georg 1., og glücksborgerne regerede Grækenland, indtil kong Konstantin 2. blev afsat i 1973 (dog indimellem afbrudt af kortere perioder, hvor Grækenland enten var republik eller hvor landet var besat af fremmede magter).

Da Norge blev uafhængigt af Sverige i 1905, blev den norske trone tilbudt prins Carl, søn af den senere kong Frederik 8., og den glücksborgske slægt har siden da også regeret Norge.

De nærmeste tronarvinger til at overtage den britiske trone tilhører alle den glücksborgske slægt.

Nuværende glücksborgske prinser og grever[redigér | rediger kildetekst]

Nuværende hertug: Hans Højhed Christoph, hertug af Slesvig-Holsten (f. 1949)

Nuværende glücksborgske prinsesser og komtesser[redigér | rediger kildetekst]

(Listen er ikke komplet.)

Nuværende hertuginde: Hendes Højhed Elisabeth, hertuginde af Slesvig-Holsten (f. 1957) født prinsesse af Lippe-Weissenfeld

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Bo Bramsen, Huset Glücksborg i 150 år, 1-2, Forum, 1975. ISBN 87-553-0406-0.
  • Hauser, O.; Hunke, W.; Müller, W. (1988). Das Haus Glücksburg und Europa (tysk). Verlag Mühlau. ISBN 3-87559-058-9.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Collegialtidende 1825 sommeren 1825, iflg. Huset Glücksborg s. 81, Bo Bramsen, 1975
  2. ^ https://da.wikisource.org/wiki/Thronfølgelov_for_det_Danske_Monarkie_af_31te_Juli_1853

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]