Kijev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Kiev)
Gå til: navigation, søg
Kijev
Київ
Byflag Byvåben
Flag of Kiev.svg
Coat of arms of Kiev.svg
Ukraine Kiev StMichael.jpg
Sankt Michaels Katedral i Kijev
Overblik
Land: Ukraine Ukraine
Borgmester: Leonid Tjernovetskij
Grundlagt: 5. årh.
Postnr.: 01xxx-04xxx
Demografi
By: 2.819.566(2008)
 - Areal: 839 km²
 - Befolkningstæthed: 3.299 pr. km²
Tidszone: GMT +2 (EET)
Højde m.o.h.: 179 m
Hjemmeside: www.kmv.gov.ua
Oversigtskort

Koordinater: 50°27′00″N 30°31′24″E / 50.45000°N 30.52333°Ø / 50.45000; 30.52333

Kijev [ki·æf] eller Kiev (ukrainsk: Київ, tr. Kyjiv  (Speaker Icon.svg hør); russisk: Киев, tr. Kiyev) er hovedstaden og den største by i Ukraine, beliggende i den centrale del af landet ved bredden af floden Dnepr. Der bor 2.847.200 indbyggere (2013),[1] og er dermed den 8. største by i Europa.

Kijev er et vigtigt center for industri, videnskab, uddannelse og kultur i Østeuropa. Der findes et betydeligt antal af højteknologiske industrivirksomheder, højere uddannelsesinstitutioner samt flere verdenskendte historiske monumenter findes i byen. Kijev har en omfattende infrastruktur, herunder en veludviklet netværk af offentlig transport, hvor f.eks. Kijev Metro indgår.

Kijev (Киев [ˈkʲijɪf]) er byens russiske navn; på ukrainsk hedder den derimod Kyjiv (Київ [ˈkɪjiu̯]). Stavemåden Kijev står som hovedopslag i Politikens Nudansk Ordbog fra 2005, som også nævner Kiev og den ukrainske Kyjiv.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ukrainsk udtale af "Kyjiv"

Ifølge Nestorkrøniken (russisk: Povest’ vremennych let) blev Kijev grundlagt af de tre brødre Kyj, Sjtjek og Choriv (byen blev opkaldt efter den ældste broder). Eftersom den slaviske fyrste Kyj bliver nævnt i byzantinske kilder fra det 6. århundrede, må byen være grundlagt før denne tid. Andre middelalderlige kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 e.v.t..

Kijev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7. århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de skandinaviske væringer, der brugte de russisk-ukrainske floder som den naturlige vej til Konstantinopel. I år 882 blev Kijev fyrstesæde i riget Rus, der herefter også kaldes Kievriget. Det var den første vigtige østslaviske statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12. århundrede var Kijev med ca. 50.000 indbyggere den største by i Europa næst efter Konstantinopel.

I 1240 blev Kijev ødelagt af mongolerne. I 1569 blev byen til provinshovedstad i riget Polen-Litauen. Da der var blevet dannet en selvstændig ukrainsk stat i 1667, blev Kijev dens hovedstad. I 1793 blev Ukraine imidlertid indlemmet i Rusland og var siden 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen.

Kijev var besat af Nazi-Tyskland 19. september 1941 til 6. november 1943. I den periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved Babi Jar ved Kijev. Store dele af byen blev ødelagt under krigen.

I 1991 blev Kijev hovedstad i den uafhængige stat Ukraine.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kijev er beliggende på begge sider af floden Dnepr, som flyder hele vejen ned til Sortehavet.

Klima[redigér | redigér wikikode]

I Kijev råder fastlandsklima, hvilket medfører varme somre og kolde vintre. De varmeste måneder er juni, juli og august, hvor temperaturen ligger mellem 25 og 30 °C. Der falder sædvanligvis sne mellem november og marts, hvor temperaturen kan falde helt ned til -20 °C. Den højeste temperatur, som nogensinde er registreret i Kijev, indtraf den 31. juli 1936 og var 39,4 °C. Den laveste temperatur derimod indtraf den 7. og 9. februar 1929 og var på -32,2 °C.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Ifølge folkeopgørelsen i år 2008 havde Kijev 2.819.566 indbyggere. Etnisk fordeler befolkningen sig med 82,2% ukrainere (herunder personer af blandet etnicitet), 13,1% russere, 0,7% jøder, 0,6% hviderussere, 0,3% polakker, 0,2% armeniere, 0,1% azerier, 0,1% tatarer, 0,1% georgiere og 0,1% moldaver.

92,3 % af Kijevs befolkning regner ukrainsk som sit modersmål. Modsvarende tal for russisk er 7,28%. Russisk sprog bruges af næsten alle til daglig.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Kijev var et historisk kulturelt centrum for den østslaviske civilisation og en vugge for kristningen af områderne der senere blev til Hviderusland, Rusland og Ukraine. Kijev bibeholdt sin kulturelle betydning også i perioder med relativ nedgang og den vedblev at være centrum for den østlige ortodokse kirke. Dets hellige steder som Kijev Pechersk Lavra (Huleklostret) og Skt. Sofia katedralen tiltrak pilgrimme i århundreder og er nu på UNESCOs verdensarvsliste og de er stadig de primære religiøse centre og ligeledes store turistattraktioner.

Den ukrainske nationalopera Taras Sjevtjenko i Kijev

En vigtig del af Kijevs kultur er dets mange teatre der bl.a. inkluderer: Kiev Opera, Ivan Franko nationale akademiske dramateater, Lesja Ukrainka nationale akademiske teater for russisk drama, Kiev dukketeater, Oktoberpaladset, det Nationale filharmoniske selskab for Ukraine og mange andre.

Andre kulturelle seværdigheder inkluderer Dovzjenko filmstudierne og Kiev cirkus. De vigtigste af Kijevs mange museer er Kiev statshistoriske museum, Museet for den store fædrelandskrig, det Nationale kunstmuseum, Museet for vestlig og oriental kunst og det Nationale museum for russisk kunst.

I 2005 var Kijev vært for Eurovision Song Contest 2005 som et resultat af at Ruslanas Wild Dances vandt i 2004. I 2009 var Kijev vært for Junior Eurovision Song Contest, som er de unges internationale melodi grand prix.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kijev har 25 museer, et planetarium, teater og flere botaniske og zoologiske haver i byen. Et af de mest kendte vartegn er Museet for Den store fædrelandskrig med statuen Rodina-mat på toppen. Inklusiv soklen er monumentet hele 102 meter højt, og den fjerde største i verden af sin slags. Kiev-operaen er også berømt og er blandt de bedste operahuse i det tidligere Sovjetunionen.

Grotteklosteret og St. Sofia-katedralen er begge på UNESCO's liste over verdens kultur- og naturarvsteder.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Kijev har en speciel administrativ status i Ukraine. Byen er ikke underlagt den omliggende Kijev oblast, men er som forvaltningsled direkte underlagt staten. Samtidig vælges byens politiske ledelse i direkte valg, i modsætning til i resten a landet, hvor denne udpeges af staten. Siden 2006 har Leonid Tjernovetskij været ordfører.

Byen er inddelt i ti rajoner (distrikter eller bydele) med et vist politisk selvstyre.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Byen har et universitet grundlagt i 1834. Desuden har byen 17 andre højere uddannelsesinstitutioner.

Trafik[redigér | redigér wikikode]

Kijev har et godt udbygget kollektivt trafiknet. Store dele af byen dækkes af undergrundsbanen (Kiev Metro), som har 45 stationer. Metrosystemet er under stadig udvidelse. I tillæg til metroen har Kijev busser, trolleybusser og sporvogne.

Hyrevognssystemet i Kijev er dårligt reguleret, og der er ingen offentlig fastsat kilometertakst. Byen har også mange mere eller mindre uformelle hyrevogne.

Kijevs lufthavne er Boryspil Internationale Lufthavn, som ligger øst for centrum i forstaden Boryspil med 37,9 km til Kijevs Passagerbanegård, og Kievs Internationale Lufthavn (Zjuljani), der ligger i kvarteret Zjuljani med 12,7 km til passagerbanegården.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Kijev er venskabsby med:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Соціально-економічне становище м.Києва: Січень–липень 2013 року". Ukraines Statistik, Kijev Regionale Administration. Juli 2013. Hentet 12. april 2014.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]