Guyana

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Britisk Guyana)
Denne artikel er om landet der tidligere hed Britisk Guyana. For det tidligere Nederlandsk Guyana se Surinam. For den franske region se Fransk Guyana.
Den Co-operative Republik Guyana

Co-operative Republic of Guyana
Guyanas nationalvåben
Nationalvåben
MottoOne People, One Nation, One Destiny
Dansk: Ét folk, én nation, én skæbne
Hovedstad
og største by
Georgetown
6°48′N 58°10′V / 6.800°N 58.167°V / 6.800; -58.167
Officielle sprog Engelsk
Regeringsform Republik
Irfaan Ali (fra 2020)
Mark Phillips
Uafhængighed
• Fra Storbritannien
26. maj 1966
Areal
• Total
214.970 km2
• Vand (%)
8,4%
Befolkning
• Anslået
777.859 (2017)[1] Rediger på Wikidata
• Tæthed
3,62/km2
BNP (nominelt) USD 8,04 mia. (2021)[2], USD 15,36 mia. (2022)[2] Rediger på Wikidata
Valuta Guyansk dollar (GYD)
Tidszone UTC-4
UTC-4
Kendings-
bogstaver (bil)
GUY
Luftfartøjs-
registreringskode
8R
Internetdomæne .gy
Telefonkode +592
ISO 3166-kode GY, GUY, 328

Guyana, officielt Den Kooperative Republik Guyana (engelsk: Co-operative Republic of Guyana), er et land i det nordlige Sydamerika.[3] Regionalt anses Guyana for at være et caribisk land, eftersom det har stærke kulturelle, historiske og politiske forbindelser til andre anglo-caribiske lande. Guyana er således også medlem af Caribbean Community (CARICOM). Det grænser op til Atlanterhavet i nord, Brasilien i syd og sydvest, Surinam i øst og Venezuela i vest. Guyana er med sine ca. 215.000 km2 det fjerde mindste land i Sydamerika næstefter Uruguay, Surinam og Fransk Guyana.

Regionen kendt som Las Guyanas består af et stort grundfjeldsskjold, der ligger nord for Amazonfloden og øst for Orinocofloden. Det er kendt som "de mange vandes land", og er geografisk præget af de store floder Essequibo, Berbice, og Demerara. Guyana var oprindeligt befolket af adskillige indfødte stammer, før det blev koloniseret af Nederlandene. Det nuværende Guyana kom under britisk overherredømme i slutningen af det 18. århundrede. Britisk Guyana havde en plantagebaseret økonomi indtil 1950'erne. Landet rev sig løs i 1966 og blev officielt en republik inden for Commonwealth of Nations i 1970. Den britiske arv afspejles i Guyanas politiske administration og sammensatte befolkning, der bl.a. består af indere, afrikanere og indfødte folkegrupper.

Guyana er det eneste land i Sydamerika, hvor engelsk er det officielle sprog. Størstedelen af befolkningen taler dog et kreolsk-guyanesisk sprog, der baserer sig på engelsk. Guyana er et af få caribiske lande, der ikke hører under Vestindien. CARICOM's hovedkvarter ligger i Guyanas hovedstad og største by, Georgetown. I 2008 var Guyana med til at stifte UNASUR

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Guyanas historie

Guyana blev en hollandsk koloni i 1600-tallet, men overgik til i britisk overhøjhed i 1815 og fik navnet Britisk Guyana. Da slaveriet blev forbudt, flyttede størstedelen af de tidligere slaver til byerne, og man blev nødt til at importere arbejdskraft til sukkerplantagerne fra Indien. Guyana blev selvstændig i 1966, og blev styret af socialistiske regeringer frem til 1992, hvor landets første demokratiske valg blev afholdt.

Politik[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Guyanas politik

Guyana er bl.a. medlem af Commonwealth of Nations og FN.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Guyanas geografi

Guyana kan groft inddeles i tre geografiske regioner: en smal slette langs Atlanterhavskysten, et sandbælte længere inde i landet med regnskov og mange af Guyanas mineralreserver, og et større højlandsområde mod syd, som består af savanne og bjerge, hvoraf det højeste er Mount Roraima (2.835 m). De vigtigste floder er Essequibo, Demerara, Corentyne og Berbice.

Klimaet er tropisk, men er noget mildere på grund af passatvinde. Der er to regntider, en fra maj til august, og en fra november til januar. Disse regntider fører ofte til oversvømmelser.

Regioner[redigér | rediger kildetekst]

Guyana er inddelt i 10 regioner:

  • Barima-Waini
  • Cuyuni-Mazaruni
  • Demerara-Mahaica
  • East Berbice-Corentyne
  • Essequibo Islands-West Demerara
  • Mahaica-Berbice
  • Pomeroon-Supenaam
  • Potaro-Siparuni
  • Upper Demerara-Berbice
  • Upper Takutu-Upper Essequibo

De seks regioner Barima-Waini, Cuyuni-Mazaruni, Pomeroon-Supernaam, Potaro-Siparuni, Øvre Takutu-Øvre Essequibo og Essequiboøerne-Vestdemerara gøres krav på af Venezuela og nævnes i Venezuela under navnet Guayana Esequiba. Kun Venezuela selv mener området tilhører dem.

Økonomi[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Guyanas økonomi

Guyanas vigtigste naturresurser er bauxit og sukker, men der er også forekomster af guld og diamanter. Andre eksportvarer er tømmer, rejer og fisk.

Der er også blevet fundet olie i Guyanas undergrund [4]

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Befolkningssammensætningen var i 2012 : 40 pct. indere, 29 pct. afrikanske efterkommere, 20 pct. blandede, 11 pct. områdets oprindeligt indfødte, og ½ pct. andre (heriblandt portugisere og kinesere).[5]

De religiøe tilhørsforhold opgjort i samme år var: 35 pct. protestanter, 25 pct. hinduer, 7 pct. katolikker, 7 pct. muslimer, 21 pct. andre kristne, 1 pct. Jehovas Vidner, 1 pct. andre religioner, 3 pct. ingen religion.[5]

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
  2. ^ a b Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ U.S Department of State. "Independent States in the World." state.gov. Hentet 22. december 2019.
  4. ^ a Major Oil Discovery, Guyana Is Poised to Become a Top Producer nytimes.com 13 januar 2017
  5. ^ a b Petersen, Karen Helveg: artiklen "Guyana" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 6. december 2023.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Koordinater: 5°44′00″N 59°19′00″V / 5.73333°N 59.31667°V / 5.73333; -59.31667