Syrien

Redigér links
Koordinater: 35°13′00″N 38°35′00″Ø / 35.21667°N 38.58333°Ø / 35.21667; 38.58333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 26. apr. 2015, 16:34 af Pelle S.H. (diskussion | bidrag) Pelle S.H. (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 94.191.184.174 (diskussion | bidrag))
الجمهوريّة العربيّة السّوريّة
Al-Jumhuriya al-`Arabiya as-Suriya
Motto: Intet
Syriens placering
Hovedstad Damaskus
33°30′N 36°18′Ø / 33.500°N 36.300°Ø / 33.500; 36.300
Største by Aleppo[1]
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Republik
Uafhængighed
Areal
• Total
 185.180 km2  (nr. 87) 
• Vand (%)
 0,06
Befolkning
• Anslået juli 2012
 22.530.746 (nr. 53)
• Tæthed
 118,3/km2  (nr. 101)
Valuta Syrisk pund (SYP)
Tidszone UTC+2
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)		 SYR
Luftfartøjs-
registreringskode		 YK
Internetdomæne .sy
Telefonkode +963
ISO 3166-kode SY, SYR, 760
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest. Israel har siden seksdageskrigen i 1967 besat Golanhøjderne i den sydlige del af Syrien. Landets hovedstad Damaskus er blandt de ældste kontinuerligt beboede byer i verden.[2] Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. Det rummer adskillige etniske og religiøse grupper, inklusive kurdere, armeniere, assyrere, tyrkere, kristne, drusere, alawitiske shiaer og arabiske sunnaer.

I 1970 kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Ba'ath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000 overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976 blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.

Formelt set, er Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis har landet fungeret mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen er undertrykt, og der er meget lidt respekt for menneskerettighederne.[3] Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten er anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah.[3]

Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked. Arbejdsløsheden blandt befolkningen ligger på omkring 48,6 procent.[4]

I flere syriske byer blev der, som en del af det arabiske forår i 2011, arrangeret protester. Protesterne havde i begyndelsen karakter af en fredelig protest imod menneskerettighedskrænkelser, manglende indflydelse, manglende økonomiske muligheder og fire årtiers autoritært etpartistyre under Ba'ath-partiet og dets ledere, først Hafez al-Assad 1971-2000 og siden 2000 hans søn Bashar al-Assad. Det syriske regime slog hårdt ned på demonstranterne fra begyndelsen, og måneder inde i revolutionen omringede styret byer og angreb med artilleri, mens det væbnede oprør blev dannet – det oprør, der spreder sig og nu kæmper mod regimets hær og militser. Syriens blodige borgerkrig har kostet over 170.000 mennesker livet og 2,9 millioner syrere er flygtet ud af landet, halvdelen af dem er børn.[5]

Etymologi

Navnet Syrien kommer fra de antikke grækeres navn på syrier, Σύριοι Syrioi, som tillempedes på assyrierne og arameerne.[6] Mange moderne akademikere bekræfter, at navnet 'Syrien' er afledt af Ἀσσυρία, Assyrien, som var afledt fra det akkadisk Aššur.[7] Denne teori er bekræftet ved Çineköy-inskriptionen, som fastslår, at Syrien er afledt fra Assyrien og ligeledes, at udtrykket syrier etymologisk kommer fra assyrier.[8]

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Syriens historie

Området, som i dag er Syrien, var beboet allerede før år 2500 f.Kr.. Siden kom det under en lang række riger, tildels fordi den vestlige hovedadgang til Mesopotamien går gennem Syrien: hittitterne, kana'anæerne, fønikerne, aramæerne, romerne og andre. I 600-tallet blev Syrien erobret af muslimske arabere. Under korstogene var kystregionen periodevis under frankisk herredømme, og i det 13. århundrede blev området taget af mongolerne.

Dernæst kom det under Osmannerriget indtil 1922, hvor det blev fransk mandatområde. Selvstændighed opnåedes i 1944 og blev anerkendt af Frankrig i 1946.[9]

Politik

Syrien er ledet af en koalitionsregering med Ba'ath-partiet i centrum. Udenrigspolitisk er konflikten med Israel vigtig, og landet anklages, sammen med Iran, af USA for at støtte para-militære organisationer som Hizbollah og Hamas. Syrien har også i en årrække haft en større hærstyrke stationeret i Libanon.

Udenrigspolitisk og militært er Syrien stærkt allieret med Rusland, som bl.a. har en flådebase i landet. Udover det tætte forhold Syrien har til Iran og Hizbollah, får Assad-regimet økonomisk og politisk støtte fra Rusland. Syrien er Ruslands eneste tilbageværende allierede i Mellemøsten. Syrien har også gode politiske forbindelser med Kina.

Geografi

Syriens hovedstad, Damaskus.

Syrien strækker sig fra en 100 km. lang Middelhavskyst til steppe- og ørkenområder mod øst og sydøst. Store dele af de tørre områder er ubeboede eller meget tyndtbefolkede, mens 80% af befolkningen bor i den vestlige femtedel af landet, først og fremmest i om mellem de to storbyer Damaskus og Aleppo. Området er bakket med bjergkæder, der løber nord-syd, bl.a. Antilibanon på grænsen til Libanon (Hermonbjerget, 2.814 meter). Her findes størstedelen af landets sparsomme vandressourcer, og landskabet veksler mellem agerjord, græsskråninger og skove.

Mod øst bliver nedbøren mindre, og mod sydøst ligger Den Syriske Ørken, som strækker sig ind i Jordan og Irak og fortsætter på Den Arabiske Halvø. Nord herfor løber Eufrat 300 km. gennem det centrale steppeområde; floden muliggør opdyrkning af Eufratdalen. Øst for Aleppo er floden opdæmmet og danner den store Assadsø med vandkraftværk.

Klima

Klimaet varierer meget i Syrien. Kystområdet nord for Libanon har Middelhavsklima med solrige somre og kølige, fugtige vintre. Østpå er der mere kontinentalt og tørt; på græsstepperne er somrene meget varme, ofte med temperaturer over 40°C, mens nattefrost er hyppig om vinteren. Damaskus oplever jævnlig snefald, men sneen bliver dog ikke liggende længe.

Demografi

Religioner

Syriens præsident, Bashar al-Assad tilhører én af Syriens mange religiøse minoriteter; alawiene. Alawiene er en undergruppe af shiaislam. Det syriske regime har derfor knyttet tætte bånd til det shiamuslimske land Iran, og til den shiamuslimske gruppe Hizbollah i Libanon. I Syrien er der ligeledes mange kristne og kurdere.

Hovedparten af befolkningen er sunni-muslimer (74%).

Herudover er de største minoritets-religioner i Syrien følgende:

Den nuværende præsident Bashar al-Assads familie tilhører minoritetsreligionen alawitter. Tilhængere af denne religion dominerer indenfor Syriens regering og indtager centrale militære stillinger.

Kristne (2,5 millioner) findes især blandt etniske mindretal i Syrien (som armenere, kaldæere, assyrere, og palæstinensiske flygtninge). Der findes mange kristne klostre. Mange kristne tilhører en høj socio-økonomisk klasse.

Sprog

Der findes mange talte sprog i Syrien. Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt.

Semitiske sprog:

Indoeuropæiske sprog:

  • Kurdisk (i sin kurmanji-form) er udbredt i de kurdiske områder i Syrien.
  • Armensk tales blandt de armenske minoriteter.

Tyrkiske sprog:

Før fremkomsten af ​​arabisk, var aramæisk fællessproget (lingua franca) i Syrien. Klassisk syrisk bruges stadig som det liturgiske sprog (kirkesprog) af forskellige syriske trosretninger. Mest bemærkelsesværdigt er det at vest-ny-aramæisk stadig tales i landsbyen Ma'loula samt to nærliggende landsbyer, 56 km nordøst for Damaskus.

Provinser

Kort over Syrien

Syrien har 14 provinser, eller muhafazat som de kaldes lokalt:

  1. Latakia
  2. Idlib
  3. Aleppo
  4. Ar-Raqqah
  5. Al-Hasakah
  6. Tartus
  7. Hama
  8. Deir ez-Zor
  9. Homs
  10. Damaskus
  11. Rif Dimashq
  12. Quneitra
  13. Daraa
  14. As-Suwayda

Referencer

  1. ^ CIA - The World Factbook
  2. ^ "Neolithic Tell Ramad in the Damascus Basin of Syria". Web.archive.org. Arkiveret fra originalen 11 november 2006. Hentet 25 januar 2013.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ a b "State Sponsor: Syria - Council on Foreign Relations". Cfr.org. Hentet 2013-08-31.
  4. ^ Syrien er i frit fald, Politiken, 31. oktober 2013
  5. ^ Sejrssikker Assad indleder ny præsidentperiode, Midtjyllands Avis, 16. juli 2014
  6. ^ Thure Hastrup og Leo Hjortsø (oversættere): Herodots Historie I-II; Bind 2: Bog V-IX; 1979; ISBN 87-01-72851-2. Udsagnet findes i bog VII: "Polymnia", 63:
    "Assyrierne, der deltog i felttoget, havde dels bronzehjelme på hovedet, dels også hjelme af læder, flettet på barbarernes måde, men vanskeligt at beskrive. De havde videre skjolde, lanser og dolke ligesom egypternes, desuden trækøller beslåede med jernnagler og harnisk af linned. Hellenerne plejer at kalde disse folk for syrere, men barbarerne har givet dem navnet assyrere."
  7. ^ Theodor Nöldeke 1881; cf. Harper, Douglas (2001). "Syria". Online Etymology Dictionary. Hentet 13 juni 2007.
  8. ^ http://www.aina.org/articles/ttaasa.pdf
  9. ^ "Report of the Commission Entrusted by the Council with the Study of the Frontier between Syria and Iraq". World Digital Library. 1932. Hentet 2013-07-08.

Eksterne henvisninger

35°13′00″N 38°35′00″Ø / 35.21667°N 38.58333°Ø / 35.21667; 38.58333

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Syrien&oldid=8112809"