På den lodrette akse vises procenttal for overlevende arter af store pattedyr. På den vandrette akse (som er logaritmisk) vises tid i antal tusinde år. Pilene markerer menneskets indvandring til hvert landområde.[1]
Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker. Denne artikel er oprettet under navnet "Tidslinjen for økologisk historie" og opregner begivenheder i det ydre miljø, som har påvirket begivenheder i menneskets historie. "Miljømæssige begivenheder" skal forstås i bredeste forstand: vulkanudbrud, jordrystelser, meteornedslag, orkaner, klimaændringer, vandstandsændringer osv. såvelsom ændringer, ulykker, folkevandringer, krige osv. forårsaget af mennesker selv.
Tiden fra rundt regnet 15.000 til 5.000 f.Kr. var en periode med omskiftelser og hastig og omfattende ændring i miljøet, mens planeten bevægede sig fra en istid og hen mod en varmeperiode. Havniveauet steg dramatisk (og gør det fortsat). Landområder, der havde været trykket ned, da gletsjerne blev dannet, begyndte at hæve sig igen, skove og ørkener bredte sig, og klimaet blev efterhånden mere nutidigt. Under opvarmningsperioden forekom der adskillige kulde- og varmetider, som f.eks. Ældre Dryas og det Holocæne klimaoptimum såvel som kraftigere nedbør. Dertil kom, at den pleistocæne megafauna uddøde som følge af miljømæssige og evolutionært pres fra det foranderlige klima. Det markerede begyndelsen på den kvartære uddøen, som er fortsat af mennesker ind i nutiden. Tiden fra for ca. 11.700 år siden (9.700 f.Kr.) betragtes almindeligvis som afslutningen på forhistorien (Pleistocæn, Palæolitikum, Ældre stenalder, Seneste istid) og begyndelsen på den moderne tid, som vi kender den.
På verdensplan: Havniveauet stiger pludseligt samtidigt med massive oversvømmelser på landjorden som følge af gletsjersmeltning.
Yngre stenalders kultur tager sin begyndelse ved afslutningen af den seneste istid.
De første hulemalerier bliver udført med krigsscener og religiøse scener. Det er begyndelsen til det, som blev til fortællekunst og omformet til skuespilkunst.
Nordamerika: Long Island bliver til en ø, og er ikke længere bare en randmoræne, da det stigende vand bryder gennem den vestlige ende af Long Island Sound
ca. 9.660 til ca. 9.600 f.Kr.
Kuldeperioden i Yngre dryas ophører. Pleistocæn slutter og Holocæn begynder. Store områder af tidligere isdækket land bliver beboeligt igen. Visse kilder placerer yngre dryas mellem 10.800 f.Kr. og 9.500 f.Kr.. Denne kuldeperiode blev sandsynligvis fremkaldt ved afbrydelsen af den nordatlantiskevarmestrøm (Golfstrømmen) på grund af udstrømning fra Agassiz søen, der blev gendannet.
En klonkoloni af Rød-Gran (Picea abies), kaldet "Gamle Tjikko", der nu har levet i 9.500 år, spirer i det nuværende Sverige.[5][7]
7.500-7.000 f.Kr.
3.500-3.000 f.Kr.
En regnperiode begynder i Nordafrika, og den Ældre stenalder slutter. Indtil ca. 5.000 f.Kr. er Sahara væsentligt mere fugtig end i dag, og området kan sammenlignes med en savanne.
Agassiz-søen tømmes ud i oceanerne for sidste gang og efterlader søerne Manitoba, Winnipeg, Winnipegosis, og Lake of the Woods blandt flere andre i området. Tømningen kan have været årsagen til kulde- og tørketiden år 6.200 f.Kr., 200 år senere.
Forstærket udtørring og dermed afslutning på regnperioden i Sahara.
I tilknytning til det mere varme og havprægede klima i Atlantisk tid dannes der ege--elmeskove. Moderne, vild fauna indvandrer, ledsaget i forstærket grad af menneskelige indslæbelser, der forbindes med spredningen af landbrugsteknologier i Yngre stenalder.
Det forhøjede havnieau på grund af gletsjersmeltningen fremkalder dannelsen af det Irske hav, der adskiller øen Irland fra resten af de britiske øer og det kontinentale Europa.
Indledningen til ørkenspredning i Nordafrika. Det medfører i sidste ende omdannelsen af den tidligere savanne til Saharaørkenen, selv om den forblev mere fugtig, end den er i dag. Det er muligt, at denne proces tvang folk i området til udvandre til egnene langs Nilen i øst. Det kan have skabt grundlaget for, at den egyptiske højkultur.
Tidlig dynastisk tid i Egypten. Kendetegnene på Det gamle Egypten (kunst, arkitektur, religion) blev alle skabt i løbet af denne periode. Det er almindeligt antaget, at dette var stedet og tidspunktet for det første skriftsystem, de egyptiske hieroglyffer (den præcise datering diskuteres stadig, og mens nogle mener, at det skete så tidligt som 3.200 f.Kr., mener andre, at skriften først blev udviklet i det 28. århundrede f.Kr.).
mellem 3.000 f.Kr. og 2.800 f.Kr.
Det 30 km brede Burckle krater er dannet i det Indiske ocean. Det er muligt, at det skyldes et meteor- eller kometnedslag, og begivenheden kan have dannet baggrund for de fleste oversvømmelsesmyter.
ca. 3000 f.Kr.: Opførelsen af Stonehenge begynder. I sin første version består den af en cirkelrund grøft og vold med 56 træpæle. (Caroline Alexander: If Stones Could Speak i National Geographic Magazine, juni 2008).
Oversvømmelser omkring Shuruppak med sedimenter i det nuværende Sydirak og strækkende sig så langt mod nord som til Kish og så langt mod syd som til Uruk, forbindes med kraftige regnskyl i Nineveh og en mulig spærring af Karunfloden, så den løber ud i Tigris. Dette afslutter Jemdet Nasr-perioden og indleder den tidlige, dynastiske periode i Mesopotamien. Der er en mulig forbindelse fra denne begivenhed til Bibelens fortælling om Syndfloden.
ca. 2880 f.Kr.
Træet ”Prometeus” (en Børstekoglefyr (Pinus longaeva)) spirer. Den blev tidligere anset for at være verdens ældste, ikke-klonede organisme.
ca. 2832 f.Kr.
Træet ”Metusalem” (en Børstekoglefyr (Pinus longaeva)) spirer. Den er for tiden verdens ældste, kendte ikke-klonede organisme.
2807 f.Kr.
Den formodede dato for et nedslag af en asteroide eller komet mellem Afrika og Antarktis ligger omkring solformørkelsen den 10. maj. Dette bygger på analyse af oversvømmelsesberetninger. Nedslaget fremkaldte sandsynligvis Burckle krateret og Fenambosy chevronaflejringen.[8][9]
2650 f.Kr.
Den sumeriske fortælling om Gilgamesh beskriver store områder med Cederskov i den sydlige del af det nuværende Irak. Gilgamesh trodser guderne og fælder skoven. Til gengæld siger guderne, at de vil forbande Sumer med ild (eller muligvis tørke). Ca. 2.100 f.Kr. havde jorderosion og øget saltindhold ødelagt landbruget. En sumerer skrev, at ”jorden blev hvid”. Civilisationen flyttede nordpå til Babylonien og Assyrien. Atter bliver skovfældning en faktor i civilisationerner opstigning og fald.
Nogle af de første love til beskyttelse af de tilbageværende skove udstedes i Ur.
Sahara bliver fuldstændigt udtørret og betingelserne bliver i store træk identiske med dem, der kendes i dag. Udtørringen havde stået på fra 7.500-6.000 f.Kr. som et resultat af forskydningen af det vestafrikanske monsunbælte sydpå fra Sahel, forstærket af 5.900-års begivenheden. De følgende fordampningsmængder i regionen førte til udtørringen af Sahara, sådan som det kan ses af faldet i Chad-søens overfladeniveau. Tehenufolket i Sahara forsøger at trænge ind i Egypten, og der er tegn på en Niltørke i Unas' pyramide.
Indledningen til en alvorlig tørke i Nordafrika, Sydvestasien og det centrale Nordamerika, som sandsynligvis blev årsag til sammenbruddet af både Det gamle rige og det Akkadiske rige i Mesopotamien. Dette falder sammen med overgangen fra den subboreale periode til den subatlantiske.
Den minoiske kultur i det østlige middelhavsområde svækkes, men forskerne er uenige om årsagen. Det er muligt, at et vulkanudbrud var årsagen til katastrofen. På den anden side kan gradvis nedhugning af skovene have medført mangel på materialer til produktion og skibsfart. Tab af tømmerreserver og en efterfølgende ødelæggelse af kulturens hjemland var sandsynligvis en faktor i den minoiske magts nedgang i den sene bronzealder. Se John Perlin: A Forest Journey, 1991, ISBN0-674-30892-1.
1206 f.Kr.
1187 f.Kr.
Tegn på kraftig tørke i den østlige del af Middelhavsområdet. Beretninger fra Hittitterriget og Ugarit fortæller om anmodninger om korn, der blev sendt til Egypten, sandsynligvis under farao Merenptah. Årsagen kan have været en midlertidig omdirigering af vinteruvejrene nord for Pyrenæerne og Alperne. Centraleuropa oplevede i store træk mere fugtige forhold, mens der var væsentligt mere tørt i den østlige del af Middelhavsområdet. Det ser ud til, at man i stort omfang opgav at leve af jordbrug og i stedet gik over til omvandrende hyrdedrift i det centrale Anatolien, på Sinai og i det nordvestlige Arabien.
Den subboreale periode begyndte ca. år 225 f.Kr. (beregnet på grundlag af kulstof 14-datering). Man har karakteriseret den som regnfuld, kølig og mere fugtig med en stigende dominans af bøgeskove. Periodens dyreliv er i store træk, som det kendes i dag, men efterhånden vidtgående forringet ved menneskelige aktiviteter. Havniveauet har generelt været faldende gennem perioden med undtagelse af Nordamerika.
ca. 200 f.Kr.
Sri Lanka er det første land, som får skabt en fredning (”Mihintale Wildlife Sanctuary”) af det vilde dyreliv efter kong Devanampiya Tissas beslutning [10]
Romerriget når sin største udfoldelse, målt i arealstørrelse, dvs. fra Sahara ørkenen til England og Belgien og derfra videre langs Donau og Sortehavet til Mesopotamien og nutidens Kuwait.
186
Vulkanen Hatepes udbrud i New Zealand farver himlen rød over Rom og i Kina.[11]
Den mellemamerikanske maya civilisation begynder en tilbagegang. Beovulfkvadet er sandsynligvis nedskrevet i Europa på et eller andet tidspunkt i dette århundrede.
750
Det muslimske kalifat bliver flyttet til Bagdad, der får en gylden tid som kulturel korsvej.
Karl den Store invaderer det nuværende, nordvestlige Tyskland og kæmper mod sakserne, hvis modstand han knuser efter mere end 30 års kamp. Derefter bliver Sachsen indlemmet i Frankerriget og kristenheden.
Byldepest betyder nedgang i befolkningstallene for Europa og lægger grunden til de første forsøg på at gennemføre offentlig sundheds- og karantænelovgivning.
Jordskælvet i Lissabon 1755 opstod lørdag den 1. november, Allehelgensdag, ca. kl. 09:40 lokal tid. De følgende brande og en tsunami ødelagde Lissabon og dens omegn næsten fuldstændigt, hvad der skærpede de politiske spændinger i Portugal og fuldstændigt afbrød kongerigets kolonidrømme.
Vulkanen Laki kommer i udbrud og udspyr så stor mængde svovldioxid og svovlpartikler, at det dræber hovedparten af Islands kvæg og fremkalder en usædvanligt kold vinter i Europa og Vestasien.
1789
1793
En nylig undersøgelse af mønstrene bag El Niño antyder, at den Franske revolution delvist skyldtes lave høstudbytter i 1788-89 i Europa. Dette blev fremkaldt af en usædvanligt kraftig El-Niño i årene 1789-93.[16]
Krakataus udbrud i det nuværende Indonesien. Eksplosionen blev hørt så langt bort som Australien og Kina, de ændrede luftstrømme fremkaldte sære farver på himlen, og de vulkanske gasser sænkede de globale temperaturer i de følgende år. En omdiskuteret, men levende fremstillet solnedgang blev opfanget på Edvard MunchsSkriget.
Sputnik opsendes og bliver den første menneskeskabte genstand i kredsløb om jorden. Dette udløser rumkapløbet mellem USA og USSR, kulminerende med Yuri Gagarin som det første menneske i rummet i 1961 og månelandingen i 1969.
Orkanerne Katrina, Rita og Wilma forårsager udbredte ødelæggelser og miljømæssige skader i samfundene langs USA's sydkyst og især i området ved New Orleans.
Jordskælvet ved Sendai 2011, hvor en jordrystelse fremkaldte en tsunami den 11. marts. Dette gjorde, at atomkraftværket ved Fukushima og flere andre værker blev alvorligt beskadiget og har tabt radioaktive stoffer til omgivelserne.
^K.C. Taylor, J. White, J. Severinghaus, E. Brook, P. Mayewski, R. Alley, E. Steig, M. Spencer, E. Meyerson, D. Meese, G. Lamorey, A. Grachev, A. Gow og B. Barnett: Abrupt climate change around 22 ka on the Siple Coast of Antarktis i Quaternary Science Reviews, 2004, 23, 1–2 side 7–15
^Frank C. Vasek : Creosote Bush: Long-Lived Clones in the Mojave Desert i American Journal of Botany, 1980, 67, 2 side 246-255
^Takuro Kobashi, Jeffrey P. Severinghaus og Jean-Marc Barnola: 4 ± 1.5 °C abrupt warming 11,270 yr ago identified from trapped air in Greenland ice i Earth and Planetary Science Letters, 2008, 268, 3–4 side 397–407. Se et abstract her
^Richard H. Grove: Global Impact of the 1789–93 El Niño i Nature, 1998, 393 side 318-319.
^Kerry A. Odell and Marc D. Weidenmier, Real Shock, Monetary Aftershock: The 1906 San Francisco Earthquake and the Panic of 1907, The Journal of Economic History, 2005, vol. 64, issue 04, p. 1002-1027.
