Frederik 9.
| Frederik 9. | |||
|---|---|---|---|
|
Valgsprog: Med Gud for Danmark | |||
 Frederik 9. i 1935 | |||
| Konge af Danmark | |||
| Regerede |
20. april 1947 – 14. januar 1972 | ||
| Forgænger | Christian 10. | ||
| Regent | Frederik 9. | ||
| Statsministre |
| ||
| Efterfølger | Margrethe 2. | ||
| Ægtefælle | Dronning Ingrid | ||
| Børn |
Dronning Margrethe 2. Prinsesse Benedikte Dronning Anne-Marie | ||
| Fulde navn | Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg | ||
| Hus | Glücksburgske slægt | ||
| Far | Christian 10. | ||
| Mor | Alexandrine af Mecklenburg-Schwerin | ||
| Født |
11. marts 1899 Sorgenfri Slot | ||
| Død |
14. januar 1972 Kommunehospitalet, København | ||
| Hvilested |
24. januar 1972 Roskilde Domkirke | ||
| Beskæftigelse | Konge | ||
| Religion | Lutheraner | ||
Frederik 9. (Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar Georg) (11. marts 1899 – 14. januar 1972[1]), dansk konge af den Glücksburgske (Lyksborgske) slægt 1947-1972. Valgsprog: "Med Gud for Danmark".
Ridder af Elefantordenen.svg) 1912 |
Fødsel og opvækst
Frederik 9. blev født den 11. marts 1899 på Sorgenfri Slot som ældste søn af Christian 10. og Dronning Alexandrine.
I modsætning til sine forgængere valgte Frederik 9. at gøre karriere indenfor søværnet i stedet for i hæren, og i 1945 blev han udnævnt til kontreadmiral. Han elskede livet til søs, og som mange sømænd var han rigt tatoveret.
Ægteskab
I 1922 forlovede kronprinsen sig med den græske prinsesse Olga, men forlovelsen blev hævet efter nogle få måneder.
Den 24. maj 1935 viedes han i Storkyrkan i Stockholm til prinsesse Ingrid, datter af kronprins Gustav Adolf, senere kong Gustav VI Adolf af Sverige (1882-1973) og kronprinsesse Margaretha (1882-1920).
Dronning Ingrid lærte hurtigt dansk og kom især til at elske Sønderjylland. Gråsten Slot blev indrettet som kronprinsparrets sommerbolig. Den 16. april 1940 kun syv dage efter den tyske besættelse fik parret deres første barn, Margrethe. Den lille prinsesse blev straks et lyspunkt i en mørk tid. Under besættelsen så københavnerne ofte kronprinsparret spadsere rundt i hovedstaden med barnevogn eller på cykel – et symbol og samlingspunkt for den danske befolkning.
De fik den 29. april 1944 prinsesse Benedikte (gift med prins Richard til Sayn-Wittgenstein-Berleburg) og den 30. august 1946 prinsesse Anne-Marie (gift med Konstantin 2. af Grækenland, søn af kong Paul I og dronning Frederikke).
Regeringstid
I besættelsesårene var kronprinsparret meget aktive for at styrke danskheden. Efter befrielsen kom rejser til Færøerne og Grønland. I sin nytårstale huskede kongen altid en hilsen til Færøerne og Grønland – og til søens folk. Med kongeskibet Dannebrog har parret besøgt de fleste havne i landet. Kongen var en stor elsker af jagt og holdt mange jagter ved jagthytten i Trend. Fredensborg og Gråsten Slot hørte også til kongefamiliens foretrukne opholdssteder.
Udover sin tilbøjelighed for søen viste Frederik 9. stor kærlighed for musikken. Ved flere lejligheder svingede han dirigentstokken over danske og udenlandske orkestre. Professionelle musikere har udtalt den største beundring for kongens musikalitet og evner som orkesterleder og musiker.
Frederik IX var med sit varme og folkelige væsen i høj grad med til at nedbryde afstanden mellem kongefamilien og den almindelige befolkning: Kongen viste en en tv-reporter fra Danmarks Radio rundt på Amalienborg og sagde: Ja, vi bor såmænd som alle andre mennesker. Og her er så gobelinsalen.
Ændring af tronfølgeloven
Da kongeparret ikke fik en søn, skulle tronen efter tronfølgeloven overgå til kongens yngre broder arveprins Knud og siden til dennes ældste søn, Ingolf. I en del år havde Folketinget overvejet en grundlovsændring, men var veget tilbage fordi en vedtagelse krævede, at 45% af befolkningen skulle stemme ja. Nu var der et folkeligt pres for at få indført kvindelig arvefølge. Statsminister Erik Eriksen fik det lyse indfald at medtage kvindelig arvefølge i grundlovsændringen, så den formentlig ville være nemmere at få vedtaget. På trods af anbefalinger fra stort set hele Folketinget, og trods kongehusets store popularitet, blev Grundloven kun vedtaget med 46 procent af vælgerne. Den nye lov ændrede de 45 procent til 40. Uden forslaget om kvindelig arvefølge var det næppe lykkedes at få forslaget vedtaget. Ved tronfølgeloven af 1953 blev prinsesse Margrethe den første i arvefølgen.
Død
Kong Frederik IX døde den 14. januar 1972 efter kort tids sygdom og blev begravet i kapellet i Roskilde Domkirke. Statsminister Jens Otto Krag udråbte hans datter Margrethe 2. til dronning. Regeringen traf den aftale med Dronning Ingrid, at hun kunne fungere som rigsforstander. Dronning Ingrid døde den 7. november 2000 og blev begravet ved siden af sin mand i Roskilde Domkirke den 14. november 2000.
Selve bisættelsen skete den 24. januar, 10 dage efter Kongens død. Hans endelige gravplads blev først færdiggjort i 1985.[2]
Anetavle
Frederik 9. deler i sagens natur anetavle med sine bror Arveprins Knud.
Noter og henvisninger
- ^ Frederik 9. på gravsted.dk
- ^ Artikel fra bt.dk i anledning af Dronning Ingrids død – besøgt 8. januar 2012
Litteratur
- Bramsen, Bo (1993), Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. (2. udgave), København: Forum, ISBN 87-573-1843-6
{{citation}}: Teksten "2 bind." ignoreret (hjælp); Tjek|isbn=: checksum (hjælp)
Eksterne henvisninger
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
- Kongerækken på Kongehusets hjemmeside.
- Frederik 9. på Amalienborgmuseets hjemmeside.
Søren Sørensen har skrevet sin version af verdenshistorien, hvorfra dele af denne artikel stammer.
Frederik 9. Sidelinje af Huset Oldenborg Født: 11. marts 1899 Død: 14. januar 1972
| ||
| Titler som regent | ||
|---|---|---|
| Foregående: Christian 10. |
Konge til Danmark 1947 – 1972 |
Efterfølgende: Margrethe 2. |
| Børn af Christian 9. |  | |
|---|---|---|
| Børn af Frederik 8. | ||
| Børn af Christian 10. | ||
| Børn af Frederik 9. | ||
| Børn af Margrethe 2. | ||
| Børn af Frederik 10. | ||
