Bakkehusmuseet: Forskelle mellem versioner

Bakkehusmuseet
Bakkehusmuseet
	Bakkehuset
Generelle informationer
Type	Kulturhistorie
Adresse	Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg C
Grundlagt	1925
Direktør	Gertrud With
Eksterne henvisninger
	Bakkehusmuseet
P-nummer	1018410059

Gennemse historikken interaktivt

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

VisueltWikitekst

Inline

Versionen fra 18. apr. 2016, 15:04

Bakkehusmuseet er et litterært og kulturhistorisk museum, som ligger på Rahbeks Allé på Frederiksberg. Museet er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i.

Museet blev åbnet i 1925 og rummer ikke alene Kamma og Knud Lyne Rahbeks rekonstruerede lejlighed, men også udstillinger af andre forfattere som Adam Oehlenschläger og Johannes Ewald.

Bakkehusets ældste dele stammer fra sidste halvdel af 1600-tallet, og bygningerne betragtes i dag som Frederiksbergs ældste. Bakkehuset var oprindeligt en firlænget gård, som igennem tiden har haft forskellige funktioner: privat bolig, landevejskro, åndssvageanstalt (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte Ebberødgård),^[1] børneasyl og funktionærbolig. Husets navn refererer til beliggenheden på Valby Bakke.

Museet kaldtes tidligere de Rahbekske Mindestuer efter oplysningsmanden og forfatteren Knud Lyne Rahbek Han boede først som fast lejer i Bakkehuset i perioden fra 1787 til 1802, hvorefter han købte stedet. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, salon for tidens digtere og forfattere.

Efter Rahbeks død i 1830 blev huset solgt, men her kom siden til at bo andre forfattere, heriblandt Johan Ludvig og Johanne Luise Heiberg, Troels Troels-Lund og N.F.S. Grundtvig.

I sidste del af 1800-tallet blev både den vestlige og den nordlige af husets fire fløje revet ned på grund af forfald, men de to fløje, som oprindeligt var centrum for Knud Lyne og Kamma Rahbeks salon, står endnu tilbage.

Bakkehusets gæstebolig

I Bakkehuset indgår også en gæstebolig på 1. sal, som tildeles en forfatter eller videnskabelig skribent for to år. Gæsteboligen har siden 1953 været fribolig.

i 1988 ændredes statuterne for boligen, så man ikke længere kunne bo i den livsvarigt men at man skulle søge om boligen som et legat, der tildels for en to-årig periode - med mulighed for forlængelse.^[2]

Beboere

1925	-	1951	Louis Bobé, kgl. ordenshistoriograf.
1952			ingen
1953	-	1957	Bjørn Kornerup, historiker
1958	-	1986	Hans Hartvig Seedorff
1986	-	1989	ingen
1990	-	1992	Leif Ludwig Albertsen, professor
1992	-	1994	Søren Ulrik Thomsen
1994	-	1997	Solvej Balle
1997	-	2002	Peter Poulsen
2006	-	2007	Charlotte Weitze
2007	-	2012	Morten Søndergaard og Merete Pryds Helle
2012	-		Pia Juul

Billedgalleri

Gamle Bakkehus (hjørnet af søndre og vestre fløj) 1845. Efter akvarel af pastor J.C. Chivitz.
En del af gamle Bakkehus' søndre fløj. De fire små vinduer for oven nærmest skorstenen til højre angiver Knud Lyne Rahbeks lejlighed som nygift. I samme værelser boede senere Poul Martin Møller, Thiele og Möhl. Efter en tegning fra omkring 1850.
Resten af den gamle landevej forbi Bakkehuset, af hvilken Kamma Rahbek dannede sin have. Efter et senere maleri af H. Buntzen.
Kamma Rahbeks første have på Bakkehuset. Efter senere tegning af Christian Hetsch.
Rahbeks skydebanetavle, forestillende Gamle Bakkehus' hovedfløj, den østre der vendte mod København.
Bakkehuset set fra gårdsiden, omkring 1900.
Kamma Rahbeks arbejdsværelse, spisestuen på Bakkehuset. Efter tegning af Chr. Hetsch
Et af Oehlenschlägers første besøg på Bakkehuset, hvor han traf Christiane Heger. Efter tegning af Carl Thomsen.

Henvisninger

^ E.V. Rolsted, Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik, Nielsen & Lydiche, 1905.
^ http://dinby.dk/valby-bladet/ny-beboer-i-bakkehuset

Litteratur

Hans Kyrre, Knud Lyne Rahbek, Kamma Rahbek og Livet paa Bakkehuset, H. Hagerups Forlag, 1929.

Ekstern henvisning

Bakkehusmuseet

55°40′6″N 12°31′54.5″Ø / 55.66833°N 12.531806°Ø / 55.66833; 12.531806

[1] E.V. Rolsted, Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik, Nielsen & Lydiche, 1905.

[2] ttp://dinby.dk/valby-bladet/ny-beboer-i-bakkehuset

[1]

[2]

@@ Linje 15: / Linje 15: @@
 |network       =
 }}
-'''Bakkehusmuseet''' ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. Det litterære, kulturhistoriske Bakkehusmuseum er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af guldaldertidens store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i, og som kombinerede strømninger fra Oplysningstiden og Romantikken. Hjemmets stemning er bevaret i det nuværende museum.
+'''Bakkehusmuseet''' er et litterært og kulturhistorisk museum, som ligger på Rahbeks Allé på [[Frederiksberg]]. Museet er indrettet i den lejlighed, hvor ægteparret [[Kamma Rahbek|Kamma]] og [[Knud Lyne Rahbek]] boede fra 1802 til de døde i henholdsvis 1829 og 1830. Museet giver et levende indtryk af det privathjem, som mange af [[Den danske guldalder|guldaldertidens]] store forfattere, kunstnere og videnskabsmænd færdedes i.
+Museet blev åbnet i [[1925]] og rummer ikke alene Kamma og Knud Lyne Rahbeks rekonstruerede lejlighed, men også udstillinger af andre forfattere som [[Adam Oehlenschläger]] og [[Johannes Ewald]].
-Museet er indrettet i Frederiksbergs ældste bygning, '''''Bakkehuset''''', som stammer fra [[1620'erne]]. Det var en firlænget gård, som igennem tiden fik mange funktioner: landevejskro, [[åndssvageanstalt]] (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte [[Ebberødgård]]),<ref>E.V. Rolsted, ''Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik'', Nielsen & Lydiche, 1905.</ref> [[børneasyl]] og [[funktionær]]bolig. Husets navn refererer til beliggenheden på [[Valby Bakke]].
+'''''Bakkehusets''''' ældste dele stammer fra sidste halvdel af 1600-tallet, og bygningerne betragtes i dag som Frederiksbergs ældste. Bakkehuset var oprindeligt en firlænget gård, som igennem tiden har haft forskellige funktioner: privat bolig, landevejskro, [[åndssvageanstalt]] (åndssvageanstalten Gamle Bakkehus, hvis beboerne i 1890 blev flyttet til den nyindkøbte [[Ebberødgård]]),<ref>E.V. Rolsted, ''Aandsvageanstalten paa Gamle Bakkehus 1855-1905 – Et tilbageblik'', Nielsen & Lydiche, 1905.</ref> [[børneasyl]] og [[funktionær]]bolig. Husets navn refererer til beliggenheden på [[Valby Bakke]].
-Museet kaldtes tidligere de ''Rahbekske Mindestuer'' efter [[Knud Lyne Rahbek]], der boede som fast gæst på kroen i perioden [[1787]] indtil [[1802]], hvorefter han købte stedet og havde det til sin død i [[1830]]. I Bakkehuset holdt hans hustru, [[Kamma Rahbek]], [[salon]] i [[den danske guldalder]]. Siden har bl.a. [[Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig]] og [[Johanne Luise Heiberg]], [[Troels Lund]] og [[N.F.S. Grundtvig]] boet derude om sommeren.
+Museet kaldtes tidligere de ''Rahbekske Mindestuer'' efter oplysningsmanden og forfatteren Knud Lyne Rahbek Han boede først som fast lejer i Bakkehuset i perioden fra [[1787]] til [[1802]], hvorefter han købte stedet. I Bakkehuset holdt hans hustru, Kamma Rahbek, [[salon]] for tidens digtere og forfattere.
-I det 19. århundrede blev den vestlige og nordlige af husets oprindelige fire fløje revet ned på grund af dets forfaldne tilstand, men de bygninger, der var centrum for Knud Lyne Rahbeks og Kamma Rahbeks salon, står endnu.
+Efter Rahbeks død i 1830 blev huset solgt, men her kom siden til at bo andre forfattere, heriblandt [[Johan Ludvig Heiberg|Johan Ludvig]] og [[Johanne Luise Heiberg]], [[Troels Lund|Troels Troels-Lund]] og [[N.F.S. Grundtvig]].
-Museet blev åbnet i [[1925]] og er indrettet som en række mindestuer for de kendte personer, der i tidens løb har boet i huset; især Kamma og Knud Lyne Rahbek.
+I sidste del af 1800-tallet blev både den vestlige og den nordlige af husets fire fløje revet ned på grund af forfald, men de to fløje, som oprindeligt var centrum for Knud Lyne og Kamma Rahbeks salon, står endnu tilbage.
 == Bakkehusets gæstebolig ==

v d r Landsteder omkring København og i Nordsjælland fra før voldenes fald¹
Eksisterende	Bakkehuset Bellahøj Belvedere Carlsminde Christiansholm Enrum Flynderupgård Folehavegård Frieboeshvile Frederiksdal Frederikslund Frydenlund Gammel Holtegaard Gammel Rustenborg Gurrehus Hassagers Kollegium (Boye Junges landsted) Henriksholm Heslehøj Hvidøre Kokkedal Louisiana Ludvigsminde Marienborg Møllmanns Landsted Møstings Hus Ny Bakkegård Nærumgård Næsseslottet Retraite (Palæet i Skodsborg) Riises Landsted Rolighed (Frederiksberg) Rolighed (Skodsborg) Rungstedgård Rungstedlund Sandholm Schæffergård Sophienholm Spurveskjul Store Godthåb Søholm Søllerødgård Sølyst (Klampenborg) Øregård Ørsholt (Louisenlyst)
Forsvundne	Aggershvile Aldershvile Blidah Constantia Gammel Bakkegård Ebberødgård Eltham Emdrupgård Flintholm Forhåbningsholm Godthåb Grøndal Havslunde Hellerupgård Justinenborg (Classens Have) Landlyst Lykkens Prøve Lykkesholm Maglegård Mariendal (Falkendal) Nebbegård Norgesminde Ny Bakkehus Nyelands Gård Nøjsomhed Nørre Alléenlyst Ordruphøj Rolighed (Østerbro) Rosendal Rosenlund Sankt Thomas (Alléenlyst) Sans Souci Sindshvile Skjoldhøj Smidstrupgård Sommerlyst Store Mariendal Store Tuborg Stormly Sømandshvile Taffelbay Vennersly Vilhelmsdal Åhuset
Landlige fabrikshovedbygninger	Brede Hovedbygning Falkonérgården Havreholm Kastrupgård Strandmøllen Sølyst (Nivå) (forsvundet) Vodroffslund Ørholm Hovedgård
¹ Omfatter perioden ca. 1700-1850. Boliger opført som kongelige lystslotte er ikke medtaget her. Nogle af ejendommene har også været proprietærgårde eller godser.