Frederik 4.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Frederik 4)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Frederik 4. (flertydig).
Frederik 4.
Valgsprog:
DOMINUS MIHI ADIUTOR
(Herren være min hjælper)
Pastel udført af Rosalba Carriera
Konge af Danmark og Norge
Kroning 1700
Frederiksborg Slotskirke
Regerede 25. august 1699
12. oktober 1730
Forgænger Christian 5.
Regent Frederik 4.
Efterfølger Christian 6.
Ægtefælle Louise af Mecklenburg
Elisabeth Helene von Vieregg
Anna Sophie Reventlow
Børn Med Louise:

Med Elisabeth Helene:

  • Frederik Gyldenløve

Med Charlotte Helene von Schindel:

  • datter

Med Anna Sofie:

  • Frederica Sophia Reventlow
  • Frederica Conradine Reventlow
  • dødfødt barn
  • Christiana Amalia af Danmark
  • Frederik Christian af Danmark
  • Carl af Danmark
Hus Oldenborgske slægt
Far Christian 5.
Mor Charlotte Amalie af Hessen-Kassel
Født 11. oktober 1671
Københavns Slot
Død 12. oktober 1730 (59 år)
Odense Slot
Begravet 1730
Roskilde Domkirke
Signatur
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1671

Frederik 4. (11. oktober 167112. oktober 1730) var konge af Danmark-Norge fra 1699 til sin død i 1730.

Frederik 4. var søn af Christian 5. og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Kronprins Frederik (4.) med sin far og brødre Christian og Carl.

Frederik 4. blev født den 11. oktober 1671Københavns Slot som ældste søn af kong Christian 5. i hans ægteskab med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.

Hans farfar Kong Frederik 3. var død halvandet år, før han blev født, og han var dermed kronprins fra fødslen. Som 18-årig fik han som tronfølger sæde i statsrådet.

Ægteskab og familie[redigér | redigér wikikode]

Portræt af Kronprins Frederik, udført af Hyacinthe Rigaud.

Kongen blev i 1695 gift med Louise af Mecklenburg. Frederik var sendt til Tyskland for at finde sig en kone. Mens han var dernede, blev hans bror syg, og han måtte tage hjem. På vejen besluttede han sig for at gifte sig med Louise.

Frederik havde flere elskerinder, og to gange lod han sig vie til venstre hånd. I 1703 hemmeligt med Elisabeth Helene von Vieregg og i 1712 åbenlyst med Anna Sophie Reventlow. Elisabeth døde året efter giftermålet i barselseng.

Anna Sophie Reventlow mødte Frederik til et maskebal på Koldinghus i 1711, hvor hoffet opholdt sig under et udbrud af byldepest i København. Han forelskede sig i hende, men Anna Sophies mor spærrede sin 18-årige datter inde på slægtsgården Clausholm for at undgå kongens tilnærmelser. Året efter lykkedes det kongen at bortføre Anna Sophie, og de blev gift samme dag.

Dagen efter dronning Louises bisættelse i 1721 lod kongen sig ægtevie til Anna Sophie, der således blev ophøjet til dronning. Med Anna Sophie fik kongen seks børn. Men lige som Elisabeth Helenes søn Frederik Gyldenløve og den datter, som kongen fik med Charlotte Helene von Schindel, døde de alle, før de fyldte to.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Maleri af Benoît Le Coffre.

Efter faderens død i 1699 arvede Frederik den dansk-norske trone og blev rigets tredje enevældige konge.

I 1700 erobrede danske tropper den gottorpske del af Hertugdømmet Slesvig, og indledte hermed Den store nordiske krig, som med afbrydelser varede til 1720.

Frederik 4. gennemførte en del reformer: indførelsen af den gregorianske kalender og afskaffelsen af vornedskabet, der forpligtede bønderne til ikke at forlade fødestedet uden godsejerens tilladelse. Kongen oprettede en landmilits.

Frederik 4., der havde været på to rejser til Italien, opførte to lystslotte i italiensk barok: Frederiksberg Slot og Fredensborg Slot, der blev et monument over svenskekrigenes afslutning. Han ombyggede desuden Københavns Slot.

Faderen, Christian 5.'s fæstningsanlæg på øerne Kirkeholmen og Bodholmen øst for Bornholm kom til at hedde "Christiansø", og de to hovedøer skiftede navn til Christiansø (efter Christan 5.) og Frederiksø efter Frederik 4.

På sine gamle dage blev Frederik 4. grebet af pietismen. Han etablerede hedningemissionen i Grønland under Hans Egedes ledelse og oprettede 240 almueskoler på kronens ryttergodser. I skolerne, der også blev kaldt rytterskoler, skulle børn lære at læse og at blive kongetro undersåtter. Han lod også bygge Det Kongelige Vajsenhus i København. I 1721 udsendte Frederik 4. en forordning, der bød bønderne at skænke sognepræsten en ost årligt som midsommerrente.

Død og tronfølge[redigér | redigér wikikode]

Frederik den 4.'s sarkofag (til venstre) i Roskilde Domkirke

Frederik 4. døde den 12. oktober 1730Odense Slot, og han blev begravet i Roskilde Domkirke.[1] Han blev efterfulgt af sin søn Christian 6.

Enkedronning Anna Sophie blev efter kongens død forvist fra hoffet til Clausholm i Jylland.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Med Louise (1677-1721):

  • Christian (28. juni 1697-1. oktober 1698)
  • Christian 6. (10. december 1699-6. august 1746)
  • Frederik Karl (23. oktober 1701-7. januar 1702)
  • Georg (6. januar 1703-12. marts 1704)
  • Prinsesse Charlotte Amalie (6. oktober 1706-28. oktober 1782)

Med Elisabeth Helene von Vieregg:

  • Frederik Gyldenløve (8. juni 1704-9. marts 1705)

Med Charlotte Helene von Schindel (1690-1752):

  • datter (maj 1710-marts 1711)

Med Anna Sophie Reventlow:

  • Frederica Sophia
  • Frederica Conradine
  • barn, dødfødt
  • Christiane Amalie (23. oktober 1723-7 januar 1724)
  • Frederik Christian (1. juni 1726-15. maj 1727)
  • Karl (16. februar 1728-10. december 1729)

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Foregående: Kongerækken Efterfølgende:
Christian 5. Christian 6.