2004

2004
MMIV

◄^, 20. århundrede ◄ 21. århundrede ► 22. århundrede^, ►
◄^, 1980'erne^, 1990'erne ◄ 2000'erne ► 2010'erne^, 2020'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1999^, 2000^, 2001^, 2002^, 2003 ◄ 2004 ► 2005^, 2006^, 2007^, 2008^, 2009^, ►^, ►►

2004
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**2004 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	2004 MMIV
Ab urbe condita	2757
Armensk kalender	1453 ԹՎ ՌՆԾԳ
Kinesiske kalender	4700 – 4701 癸未 – 甲申
Etiopisk kalender	1996 – 1997
Jødisk kalender	5764 – 5765
Hindukalendere
- Vikram Samvat	2059 – 2060
- Shaka Samvat	1926 – 1927
- Kali Yuga	5105 – 5106
Iransk kalender	1382 – 1383
Islamisk kalender	1425 – 1426

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972-

Se også 2004 (tal)

Begivenheder

Januar

1. januar – DSB kører gratis mellem Odense og Svendborg i hele januar som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser sidste år.
2. januar – Med 22.000 km/t og 400 mio. km hjemmefra flyver den amerikanske rumsonde "Stardust" gennem kometen "Wild 2"s hale og opsamler støv, der muligvis kan give svar om livets opståen. Sonden blev opsendt i februar 1999 og forventes tilbage i 2006.
2. januar – Den næsten 300 kg tunge klumpfisk, som var en af hovedattraktionerne på det nedbrændte Nordsømuseum i Hirtshals, bliver fundet død i det beskadigede kæmpeakvarium.
4. januar – Hashhandlerne i Pusher Street i Christiania river deres salgsboder ned og brænder dem for at komme politiet i forkøbet.
4. januar – 2,3 mio. seere følger premieren på DR's nye danske storserie "Krøniken".
5. januar – Gensplejsede akvariefisk kommer i handelen i amerikanske dyreforretninger.
6. januar – 807 personer møder op til den årlige nytårskur, for at hilse på regenten. Det er ny rekord.
7. januar – Mijailo Mijailović tilstår mordet på den svenske udenrigsminister Anna Lindh.
7. januar – Københavns Byret afsiger kendelse om at brugerne ikke har ret til at benytte Ungdomshuset på Jagtvej.
7. januar – Endnu en massegrav afsløres i Irak cirka 50 kilometer syd for Bagdad. Ofrene menes at være cirka 800 shiamuslimer fra opstanden i 1991. Antallet af fundne massegrave er nu oppe på cirka 670.
8. januar – 7 mennesker er nu døde efter en epidemi forårsaget af bakterien legionella er brudt ud i Frankrig.
8. januar – Legetøjskoncernen LEGO præsenterer et rekordunderskud for 2003 på 1,4 mia. kroner.
9. januar – Strukturkommissionen offentliggør rapport om den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner.
15. januar – Fødevaredirektoratet lægger "Smiley"er på nettet, så alle kan følge med i hygiejnestandarden for landets serveringssteder og fødevarebutikker.
16. januar – Retssagen mod Michael Jackson begynder i Californien, USA. Han erklærer sig uskyldig i anklagen om seksuelle overgreb mod en mindreårig dreng.

Februar

10. februar – Spillet World of Warcraft bliver udgivet.
22. februar – Oprørere i Haiti indtager landets næststørste by, Cap Haitien.
25. februar – Det berømte Vinlandskort løfter igen eksperter op af stolen til debat. Er Vinlandskortet det ældste kort, der viser Nordamerika, eller er det blot et falskneri?
26. februar – Politibetjent varetægtsfængslet. Han er sigtet for voldtægt og for at have truet sin ekskæreste med kniv. Politibetjenten nægter sig skyldig.
29. februar – Oscar-uddeling i Los Angeles. Kunne i Danmark følges direkte på DR2 (sendtes dog efter midnat dansk tid). Peter Jacksons sidste film i Ringenes Herre-filmtrilogien vinder 11 Oscar-statuetter.

Marts

2. marts – Senator John Kerry vinder "super tirsdags" primærvalget og bliver dermed demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg senere på året.
3. marts – Belgiske Interbrew og brasilianske AmBev slår sig sammen og danner dermed verdens største bryggerigruppe.
8. marts – Det irakiske regeringsråd underskriver Iraks midlertidige grundlov.
11. marts – Ved ti bombeeksplosioner i fire regionaltog og på tre stationer i morgenmyldretiden i Spaniens hovedstad Madrid, dræbes mindst 190 mennesker og op imod 1.500 såres.
11. marts – Tænketanken Center for Politiske Studier (CEPOS) stiftes i København af bl.a tidl. forsvarsminister Bernt Johan Collet, tidl. statsminister Poul Schlüter, komponisten Bent Fabricius-Bjerre, forfatteren Henning Fonsmark, fodboldspilleren Michael Laudrup m.fl.
15. marts – Opdagelsen af Sedna, solsystemets 10. planet, offentliggøres.

April

4. april – Edward Fenech Adami afløser Guido de Marco som Maltas præsident.
Build-a-Bear åbner sin første forretning ved Tivoli i København.

Maj

1. maj – EU optager ti nye lande (Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn) i unionen og består nu af 25 medlemslande.
14. maj – H.K.H Kronprinsen og frk. Mary Donaldson indgår ægteskab kl. 16.47 i Københavns Domkirke.

Juni

6. juni – 60-året for D-dag fejres med statsoverhovederne fra de tidligere allierede, og Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder
8. juni. En Venuspassage kan observeres fra Danmark.
11. juni – Prins Henrik fylder 70 år.
13. juni – Valg af 14 danske medlemmer til Europa-Parlamentet. Tidligere Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fik over 400.000 personlige stemmer, hvilket er det højeste antal personlige stemmer til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
14. juni – Sinn Féin har vundet to mandater i Europa-Parlamentet, ét i Republikken Irland og ét i Ulster.
17. juni – Belgieren Marc Dutroux er kendt skyldig i mord, bortførelse og voldtægt af flere piger. Straffen bliver udmålt senere.
18. juni – EU's ministerråd vedtager en forfatning for unionen.
18. juni – Det amerikanske gidsel Paul Marshall Johnson halshugges i Irak.
24. juni – Regeringen fremlægger sin strukturreform med 5 regioner, der hovedsageligt skal tage sig af sygehusvæsenet, og overførsel af de fleste af amternes opgaver til kommunerne.
28. juni – Irak får overdraget magten fra USA, to dage før forventet.

Juli

1. juli – Saddam Hussein fremstilles for en irakisk domstol
1. juli – Cassini-Huygens-rumsonden går i kredsløb om Saturn
12. juli – Valdas Adamkus tiltræder som Litauens præsident for anden gang
14. juli – Den britiske kommissionsundersøgelsen om efterretningstjenesternes bedømmelse af Iraks masseødelæggelsesvåben munder ud i en kritik af, at man brugte upålidelige efterretninger som begrundelse for at gå i krig. Ingen i regeringen eller MI6 bliver kritiseret personligt.
14. juli – Filippinernes regering beslutter, på baggrund af en gidseltagning, at indlede tilbagetrækning af landets tropper i Irak.
18. juli – 2 dræbes, da en dansk turistbus fra Iversen Busser med 63 passagerer kører ud over en bro og falder 10 meter ned ved Euskirchen i Tyskland. Det er uvist om ulykken skyldes en teknisk fejl.
18. juli – Tusindvis af palæstinensere protesterer mod nye udnævnelser, foretaget af Yasser Arafat.
22. juli – Tyrkisk hurtigtog Istanbul – Ankara afspores ved Sakarya – umiddelbart frygtes 128 omkommet – senere korrigeret til ca 40 og ca 100 kvæstede.

August

1. august – Medlemmerne af WTO (World Trade Organization) enes om et revideret forslag, som sigter mod at genoplive samtalerne om frihandel mellem rige og fattige lande. Repræsentanter for EU og USA går ind på at nedskære eksportstøtte og landbrugsstøtte.
2. august – Statsminister Anders Fogh Rasmussen omdanner regeringen: Mariann Fischer Boel (V) bliver Danmarks medlem af EU-kommissionen, Connie Hedegaard (K) overtager Miljøministeriet efter Hans Christian Schmidt der bliver ny fødevareminister. Eva Kjer Hansen (V) bliver socialminister efter Henriette Kjær (K), der får et nyt ministerium for familie og forbrug. Kristian Jensen (V) afløser skatteminister Svend Erik Hovmand (V). Endelig bliver Bertel Haarder også udviklingsminister
3. august – Forsvarsminister Søren Gade hjemsender ledelsen af den danske bataljon i Irak i utide i forbindelse med en sag om mishandling af fanger i danske soldaters varetægt.
3. august – Rumsonden MESSENGER opsendes fra Cape Canaveral. Den skal i 2011 gå i kredsløb om Merkur for et årelangt studium af solsystemets inderste planet.
12. august – Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso uddeler poster til de nye kommissærer. Den danske kommissær Mariann Fischer Boel bliver tildelt den vægtige post som Landbrugskommissær.
16. august – Hugo Chávez, Venezuelas præsident, kan offentliggøre resultatet af folkeafstemningen om hans forbliven på posten: 58 % af stemmerne var for hans forbliven på posten (dvs. at de stemte nej til forslaget om, at han skulle tvinges til at træde tilbage). De internationale valgobservatører med USA's ekspræsident Jimmy Carter i spidsen godkendte valget.
22. august – Endnu en udgave af Edvard Munchs Skrig, samt Madonna, bliver stjålet fra Munch-Museet i Norges hovedstad Oslo.
Kampene omkring Imam Ali-moskeen i Najaf fortsætter. Forsøgene på at løse problemerne ved at overdrage den sygdomsramte storayatollah Ali al-Sistani nøglerne til moskeen har hidtil været forgæves.
24. august – To tjetjenske selvmordsterrorister bringer deres bomber til sprængning i to russiske indenrigsfly. Alle 89 ombordværende blev dræbt.
For første gang advarer danske myndigheder nu om, at drivhuseffekten kommer til at medføre en stigning i verdenshavene på ca. 50 cm i løbet af de kommende 100 år.
30. august – USA's Republikanske parti åbner sit konvent, der officielt skal kåre George W. Bush som partiets præsidentkandidat.

September

1. september – 150 personer tages som gidsler på en skole i den syd-russiske provins Nordossetien nær Tjetjenien. Det lykkes 50 af dem at flygte. Det viste sig senere at antallet af gidsler var langt højere, – omkring 1000.
3. september – Gidseldramaet i Beslan ender i et blodbad efter at myndighederne stormede skolen. Der menes at være mellem 400-600 dræbte, heraf mange børn.
8. september – De officielle amerikanske tabstal i Irak når over 1000 siden krigens start.
13. september – Nordkorea. Den store eksplosion, som blev iagttaget fra en overvågningssatellit den 9. september, betegner den nordkoreanske udenrigsminister, Paek Nam Sun, som en kontrolleret sprængning i forbindelse med et vandkraftprojekt i grænseprovisen Yanggang.
16. september – Hoffet meddeler, at Prins Joachim og Prinsesse Alexandra skal skilles.
22. september – Tv-serien Lost debuterer på American Broadcasting Company.
28. september – Olieprisen stiger for første gang siden starten af 1980'erne over $50 pr. tønde på New Yorks oliebørs. Analytikere regner med, at prisen vil fortsætte med at stige.
29. september – Småplaneten 4179 Teutatis passerer tæt forbi jorden.

Oktober

1. oktober – Det nye operahus på Dokøen i København overdrages af skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller til danskerne. Byggeriet har kostet 2,3 milliarder kroner. Den officielle åbning er planlagt til den 15. januar 2005.
4. oktober – Det private raketfly SpaceShipOne vinder prisen Ansari X Prize på 10 millioner USD med dets anden flyvning ud i rummet inden for 14 dage.
5. oktober – Danmarks Radios bestyrelse fyrer DR's generaldirektør Christian S. Nissen. Der er pr. 2004-10-11 ikke givet nogen officiel begrundelse.
5. oktober – Omkring 50.000 elever og studerende demonstrerer imod nedskæringer på uddannelsesområdet under parolen STOP NU.
7. oktober – Den østrigske forfatter Elfriede Jelinek bliver udråbt til vinder af Nobelprisen i litteratur.
8. oktober – Den kenyanske miljø og politiske aktivist Wangari Maathai bliver tildelt Nobels fredspris.
9. oktober – Karen Jespersen (soc.dem.) meddeler, at hun vil forlade Folketinget hurtigst muligt.
9. oktober – Afghanistan afholder sit første præsidentvalg
10. oktober – Bornholm rammes af totalt strømsvigt, som varer flere timer.
11. oktober – Jørgen Kleener, formanden for Danmarks Radios bestyrelse, meddeler at han går, efter at han har modtaget hård kritik af håndteringen af fyringen af generaldirektøren.
15. oktober – Danmark bliver valgt til medlem af FN's Sikkerhedsråd
17. oktober – Der afholdes parlamentsvalg og folkeafstemning i Hviderusland.
18. oktober – Ritt Bjerregaard vinder urafstemning i Socialdemokratiet og er dermed partiets spidskandidat i København til overborgmesterposten.
23. oktober – Parlamentsvalg i den serbiske provins Kosovo; Det er det andet parlamentsvalg siden krigen i 1999, og bliver stort set boykottet af det serbiske mindretal.
27. oktober – Den palæstinensiske leder Yasser Arafat kollapser i sit hovedsæde i Ramallah, efter en influenza-infektion. 29. oktober ankommer Arafat til Paris hvor han skal undersøges af specialister.
27. oktober – Formanden for Europa-Kommissionen Jose Manuel Durao Barroso bøjer sig for presset fra EU-Parlamentet, og udsætter afstemningen om godkendelse af den nye Kommision.
29. oktober – EU's statsledere underskriver den ny EU-forfatning på rådhuset i Rom

November

2. november – Præsident George W. Bush (R) vinder over senator John Kerry (D) i det amerikanske præsidentvalg.
3. november – N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding eksploderer, en brandmand omkommer og 85 personer kommer til skade. Omkring 50 huse ødelægges totalt under eksplosionerne, mens 150 bliver gjort ubeboelige. Noget af eksplosionen registreres i Mønsted kalkminer som et jordskælv på 2,0 på Richterskalen GEUS: Eksplosionerne i Kolding registreret på seismografer. Se Fyrværkeriulykken i Seest.
10. november – Den europæiske valuta euroen veksles til rekordhøj kurs på $1,30 over for den amerikanske dollar.
13. november – Fotograf melder Prins Joachim til politiet for uagtsom kørsel og tilbyder videodokumentation. Politiet ser dele af dokumentationen, men mener ikke, at det kan bruges som teknisk bevis.
15. november – USA's udenrigsminister Colin Powell meddeler at han træder tilbage, når der er fundet en afløser.
16. november – Det hvide hus oplyser at præsident Bushs gode ven og toprådgiver Condoleezza Rice vil blive indstillet til at efterfølge Colin Powell som udenrigsminister i USA.
18. november – Europa-Parlamentet godkender den nye Kommision efter at tre kommisærer er blevet udskiftet
22. november – Den nye EU Kommision tiltræder, samtidig med at der er opstået en ny sag, denne gang mod den franske kommisær Jasques Barrot der har hemmeligholdt en betinget dom for korruption
23. november – Stærke anklager om svindel ved præsidentvalget i Ukraine får hundredtusinder af demonstranter på gaden i hovedstaden Kijev.
23. november – Oppositionens leder Viktor Jusjtjenko erklærer sig selv for præsident i Ukraine, selvom den modkandidaten, den russisk-orienterede premierminister Viktor Janukovitj, havde erklæret sig for valgets vinder.

December

3. december – Ukraines højesteret underkender valgkommisionen og erklærer anden runde af præsidentvalget for ugyldigt. Et omvalg fastsættes til den 26. december. Jubel i gaderne i Kijev, hvor der har været demonstreret siden det omstridte valgresultat blev meddelt.
7. december – Hamid Karzai indsættes som den første folkevalgte præsident i Afghanistan.
8. december – lead-guitarrist i Pantera, Dimebag Darrell Abbott, bliver skudt ned under en koncert i Columbus, Ohio af den sindsforvirrede fan Nathan Gale. Gale affyrede 15 skud fra scenen, og dræbte 3 andre før at han selv blev dræbt af en politibetjent.
16. december – EU's ministerråd beslutter at der indledes forhandlinger om Tyrkiets optagelse i oktober 2005.
26. december – Et jordskælv i havet vest for den indonesiske ø Sumatra i det Indiske Ocean, målt til 9,0 på richterskalaen, menes at være det kraftigste i verden i 40 år. En flodbølge, en såkaldt tsunami, har slået tusindvis af mennesker ihjel i kystegnene i Thailand, Sri Lanka, Indien, Indonesien og Malaysia. Rystelser kunne mærkes så langt bort som i Singapore. Se :Jordskælvet i det indiske ocean 2004.
27. december – Viktor Jusjtjenko erklæres som vinder af præsidentomvalget i Ukraine; 12.000 internationale observatører overvågede valget. Valgsejren på omkring 52% var dog ikke så stor som forventet.

29. december – Der meldes nu om cirka 70.000 dræbte efter flodbølgerne omkring den Bengalske bugt; Samtidig øges frygten for epidemier som følge af ødelagt vandforsyning og ubegravede mennesker og dyr. Der tales om den værste katastofe overhovedet, og et gigantisk hjælpearbejde er ved at komme i gang.

Født

21. januar - Prinsesse Ingrid Alexandra af Norge, norsk prinsesse

Dødsfald

Januar

23. januar – Helmut Newton, tysk-australsk fotograf (født 1920).
25. januar – Miklós Fehér, Ungarsk fodboldsspiller (født 1979).
29. januar – Janet Frame, newzealandsk forfatterinde (født 1924).

Februar

6. februar – Jørgen Jersild, dansk komponist og musikpædagog (født 1913).
7. februar – Otto Hænning, dansk komponist, guitarist og visesanger (født 1916).
14. februar – Marco Pantani, italiensk professionel cykelrytter (født 1970).
15. februar – Hasse Ekman, svensk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller (født 1915).
17. februar – Thorkil Ebert, dansk arkitekt og maler (født 1928).
18. februar – Børge Munk Jensen, dansk journalist (født 1915).
19. februar – Archibald Paton Thornton, canadisk historiker (født 1921).
21. februar – Francesco Cristofoli, dansk dirigent, kapelmester og operachef (født 1932).

Marts

5. marts – Thorkild Bjørnvig, dansk digter og forfatter (født 1918).
16. marts – Børge Nagel, dansk arkitekt (født 1921).
20. marts – Bernhard Christensen, dansk komponist og pianist (født 1906).
28. marts – Peter Ustinov, britiske skuespiller, UNICEF- og UNESCO-ambassadør (født 1921).

April

2. april – Lawrence McGrew, tidligere New England Patriots linebacker (født 1957).
5. april – Roger Dee, amerikanske forfatter (født 1914).
6. april – Larisa Bogoraz, russisk systemkritiker og menneskerettighedsaktivist (født 1929).
18. april – Kamisese Mara, første Fijis premierminister og Fijis præsident (født 1920).
19. april – Boje Lundgaard, dansk arkitekt og professor (født 1943).
24. april – Mogens 'Mugge' Hansen, dansk hofreporter (født 1937).
24. april – Estée Lauder, amerikansk virksomhedsgrundlægger (født 1906).
30. april – Heather Brigstockes, Baroness Brigstockes, British pædagog (født 1929).

Maj

1. maj – Jørgen Mogensen, dansk tegneserietegner (født 1922).
1. maj – Ejler Bille, dansk billedhugger og maler (født 1910).
5. maj – Kate Mundt, dansk skuespiller (født 1930).
5. maj – Ritsuko Okazaki, japanske singer-songwriter og forfatter (født 1959).
6. maj – Sir John Hill, britisk politibetjent (født 1914).
8. maj – Ronnie Robinson amerikansk basketballspiller (født 1951).
17. maj – Jørgen Nash, dansk multikunstner (født 1920).
23. maj – Elsebeth Reingaard, dansk skuespiller (født 1947).
24. maj – Des Asmussen, dansk tegner og illustrator (født 1913).
28. maj – Mads Stage, dansk tegner (født 1922).
30. maj – Ole Wivel, dansk forfatter og forlagsdirektør (født 1921).

Juni

5. juni – Ronald Reagan, forhenværende amerikansk præsident (født 1911).
5. juni – Iona Brown, engelsk violinist og dirigent (født 1941).
7. juni – Quorthon, svensk musiker (født 1966).
8. juni – Karl Toosbuy, dansk grundlægger. (født 1928).
10. juni – Ray Charles, amerikansk pianist og sanger. (født 1930).
13. juni – Jørn Larsen, dansk maler og billedhugger (født 1926).
29. juni – Grethe Thordahl, dansk skuespiller (født 1926).

Juli

1. juli – Marlon Brando, amerikansk filmskuespiller (født 1924).
3. juli – Andrian Nikolajev, sovjetisk kosmonaut (født 1929).
6. juli – Thomas Klestil, Østrigs præsident (født 1932).
13. juli – Carlos Kleiber, østrigsk-argentinsk dirigent (født 1930).
13. juli – Erik Hovby Jørgensen, dansk skuespiller (født 1953).
19. juli – Zenko Suzuki, japansk politiker (født 1911).
21. juli – Benny Poulsen, dansk skuespiller (født 1942).
21. juli – Edward B. Lewis, amerikansk genetiker og nobelprismodtager (født 1918).
28. juli – Francis Crick, engelsk biolog og nobelprismodtager (født 1916).

August

8. august – Fay Wray, canadisk-amerikansk skuespiller (født 1907).
11. august – Wolfgang Mommsen, tysk historiker (født 1930).
13. august – Claus Strandberg, dansk skuespiller (født 1948).
14. august – Czesław Miłosz, polsk forfatter. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1980 (født 1911).
15. august – Sune K. Bergstrom, svensk biokemiker og nobelprismodtager (født 1916).
18. august – Elmer Bernstein, amerikansk komponist (født 1922).
20. august – Lars Åkirke, dansk maler (født 1926).
27. august – Jodle Birge, dansk musiker (født 1945).
27. august – Finn Ejnar Madsen, dansk psykolog og oprører (født 1943).

September

8. september – Kelvin Lindemann, dansk forfatter (født 1911).
12. september – Hemming Hartmann-Petersen, dansk programsekretær, forfatter og musiker (født 1923).
14. september – Ove Sprogøe, dansk skuespiller (født 1919).
20. september – Brian Clough, engelsk fodboldtræner (født 1935).
27. september – Morti Vizki, dansk forfatter (født 1963).

Oktober

1. oktober – Richard Avedon, amerikansk fotograf (født 1923).
3. oktober – Janet Leigh, amerikansk skuespiller (født 1927).
8. oktober – Bent Grasten, dansk manuskriptforfatter (født 1925).
9. oktober – Jacques Derrida, fransk filosof (født 1930).
10. oktober – Christopher Reeve, amerikansk skuespiller (født 1952).
13. oktober – Grethe Holmer, dansk skuespiller (født 1924).
15. oktober – Per Højholt, dansk forfatter (født 1928).
17. oktober – John Idorn, dansk journalist (født 1933).
24. oktober – Bent Noack, dansk teolog (født 1915).
29. oktober – Vaughn Meader, amerikansk Grammy-vindende komiker og JFK imitator, emfysem (født 1936).
31. oktober – Don Briscoe, amerikansk scene og tv-skuespiller (Dark Shadows) (født 1940).

November

2. november – Theo van Gogh, hollandsk filminstruktør (født 1957).
5. november – Poul Nyboe Andersen, dansk politiker, økonom og minister (født 1913).
9. november – Stieg Larsson, svensk journalist og forfatter (født 1954).
11. november – Yasser Arafat, palæstinensisk leder (født 1929).
11. november – Dayton Allen, amerikansk skuespiller (født 1919).
12. november – Sonja Rindom, dansk oversætter (født 1904).
19. november – Tage Lyneborg, dansk kapelmester (født 1914).
20. november – Anne Jerichow, dansk speakerpige (født 1934).
24. november – Arthur Hailey, britisk-født forfatter (født 1920).

December

8. december – Dimebag Darrell Abbott, amerikansk guitarist i Pantera (født 1966). – myrdet
12. december – Frits Helmuth, dansk skuespiller (født 1931).
17. december – Ib Mossin, dansk skuespiller (født 1933).
19. december – Herbert C. Brown, engelsk kemiker og nobelprismodtager (født 1912).
28. december – Susan Sontag, amerikansk forfatter (født 1933).
29. december – Holger Jensen, dansk arkitekt (født 1918).
29. december – Julius Axelrod, amerikansk biokemiker og nobelprismodtager (født 1912).

Sport

17. januar – 32-årige Anita Christensen bliver dobbelt verdensmester i bantamvægt ved en tvivlsom sejr over amerikaneren Ada "Ace" Velez i Århus. Hun bliver samtidig Danmarks første kvindelige verdensmester i boksning.
12. juni – EM i fodbold starter i Portugal
18. juni – Danmark vinder 2-0 over Bulgarien ved EM i fodbold
22. juni – Danmark kvalificerer sig til kvartfinalerne ved EM i fodbold, efter at have spillet 2-2 mod Sverige. Italien bliver nr. 3 i gruppen, og er slået ud.
25. juni – Christian Drejer får som den første dansker kontrakt med et NBA-hold.
27. juni – Danmark taber 3-0 til Tjekkiet ved EM i fodbold, og er dermed slået ud.
4. juli – Grækenland vinder europamesterskabet i fodbold ved at besejre Portugal i finalen.
25. juli – Lance Armstrong vinder som den første seks Tour de France-cykelløb i træk. Han bliver dog senere frataget alle sejre.
13. august – De 28. olympiske lege åbner i Athen Grækenland.
23. august – Kl 9.10 går starten i Letvægtsfirer løbet. Kl 9.16.01 bliver guldfireren Olympiske mestre.
29. august – De 28. olympiske lege slutter i Athen Grækenland og værtskabet overdrages til Beijing. Danmark vandt 2 guld og 6 bronze.
19. september – Europa slår USA i golfturneringen Ryder Cup med rekordmargin 18½-9½.
27. oktober – Boston Red Sox vinder over St. Louis Cardinals i World Series, baseballs endelige slutspil, og bryder dermed en 86 år gammel "forbandelse".

Musik

Grammy Awards

Record of the Year: Clocks med Coldplay
Album of the Year: Speakerboxxx: The Love Below med Outkast
Song of the Year: Dance With My Father af Richard Marx & Luther Vandross
Best New Artist: Evanescence

Danish Music Awards

Årets Danske Album: Tim Christensen – Honeyburst
Årets Danske Gruppe: Kashmir
Årets Nye Danske Navn: Julie
Årets Danske Sanger: Tim Christensen
Årets Danske Hit: Outlandish – Aicha

Melodi Grand Prix

Dansk vinder: Tomas Thordarson: Shame On You
International vinder: Ruslana: Wild Dances

Bøger

Boghandlernes Gyldne Laurbær. Jette A. Kaarsbøl: Den lukkede bog (roman)
I forbindelse med 25 års-jubilæet for Jysk Sengetøjslager sendte Lars Larsen sin selvbiografi Go'daw jeg hedder Lars Larsen ud sammen med en reklame til de danske hjem. Bogen blev trykt i et oplag på 2.400.050 stk., og da ca. 20 % af befolkningen antages at have læst bogen, blev Lars Larsen formodentlig med bred margin årets mest læste forfatter i Danmark.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til 2004

Begivenheder

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Født

Dødsfald

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

November

December

Sport

Musik

Koncerter

Amerikanske udgivelser

Britiske udgivelser

Danske udgivelser

Finske udgivelser

Irske udgivelser

Svenske udgivelser

Tyske udgivelser

Grammy Awards

Danish Music Awards

Melodi Grand Prix

Bøger

Eksterne henvisninger