Babettes gæstebud (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler filmen Babettes gæstebud. Opslagsordet har også en anden betydning, se Babettes gæstebud (novelle).
Babettes gæstebud
Overblik
Genre Romantisk film,
dramafilmRediger på Wikidata
Instrueret af Gabriel Axel
Produceret af Just Betzer
Bo Christensen
Manuskript af Gabriel Axel
Baseret på Babettes gæstebudRediger på Wikidata
Medvirkende Jarl Kulle,
Asta Esper Hagen Andersen,
Cay Kristiansen,
Ebba With,
Gert Bastian,
Hanne Stensgaard,
Holger Perfort,
Tina Kiberg,
Ebbe Rode,
Lars Lohmann,
med flereRediger på Wikidata
Musik af Per Nørgård
Fotografering Henning Kristiansen
Klip Finn Henriksen
Udgivelsesdato 28. august 1987
Længde 102 min.
Oprindelsesland Danmark
Sprog Dansk
Svensk
Fransk
Nomineringer og priser
Oscar for bedste udenlandske film
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Babettes gæstebud er en dansk film fra 1987. Manuskript og instruktion er af Gabriel Axel efter en fortælling af Karen Blixen.

Filmen vandt som den første danske film en Oscar for bedste udenlandske film i 1988. Samme år vandt Stéphane Audran, der spiller Babette, en Robert for bedste kvindelige hovedrolle. I 1989 vandt filmen den britiske filmpris BAFTA Awards for bedste ikke-engelsksprogede film. Den 24. januar 2006 blev Gabriel Axels filmatisering af Babettes gæstebud optaget på Kulturministeriets kulturkanon.

Handling[redigér | redigér wikikode]

I et lille fiskersamfund på den jyske vestkyst bor i slutningen af 1800-tallet to ældre, ugifte søstre, Filippa (Bodil Kjer) og Martine (Birgitte Federspiel), der bruger deres tid på velgørenhed i sognet. Søstrene lever i ånden fra deres far (Pouel Kern), en markant præst, der skabte en pietistisk sekt, som søstrene søger at holde i live mange år efter faderens død. Den lille skare samles regelmæssigt i Guds navn hos søstrene, hvor den franske husholderske, Babette (Stéphane Audran), serverer småkager.

Som unge var de to søstre (Hanne Stensgaard og Vibeke Hastrup) meget smukke og eftertragtede af de unge mænd, men deres far tillod ikke, at de blev gift. En svensk officer, Lorens Löwenhielm (Gudmar Wivesson), der i sit hjemland havde gjort sig uheldig bemærket, blev af sin far sendt til sin fromme tante (Ebba With), der bor på et gods i nærheden af fiskersognet. Tanten var med i præstens sekt, og da Löwenhielm så Martine, blev han betages af hende og kom også med til sektens møder. Han erklærede Martine sin kærlighed, men måtte derpå vende hjem til Sverige, hvor han forsøgte at glemme Martine; han giftede sig af samme grund med en hofdame.

En berømt fransk sanger, Achille Papin (Jean-Philipe Lafont), fejrede triumfer, men det trættede ham, og han ønskede at komme langt væk fra byen. En veninde foreslog ham at tage til den lille vestjyske by, hvor han indlogerede sig hos købmanden. Da han tilfældigt kom til gudstjeneste i kirken, hørte han Filippa, der havde en meget smuk stemme (Tina Kiberg), og betaget opsøgte han præsten for at få lov til at undervise hende. De unge forelskede sig i hinanden, men Filippa turde ikke give sig hen, og hun bad ham stoppe undervisningen. Papin rejste nedslået tilbage til Paris.

En uvejrsnat 35 år senere banker den franske kvinde Babette på døren hos de to søstre, og med sig bringer hun et brev til dem fra Papin, der beder dem at tage imod Babette, som i sit hjemland er forfulgt under opstanden. Babette tilbyder at blive ulønnet husholderske, og søstrene tager mod hendes tilbud. De instruerer hende i brugen af de lokale råvarer, men snart begynder Babette at føre husholdningen bedre, end søstrene nogensinde har formået. Babette lærer at tale dansk og bliver i løbet af de næste 15 år integreret i det lille samfund.

Den eneste forbindelse til Frankrig, som Babette har, er en lotteriseddel, som en veninde tilbage i Frankrig trofast fornyr hvert år. Samtidig er den lille sekt ved at smuldre i indbyrdes kiv. I filmens nutid nærmer 100-årsdagen for præstens fødsel sig, og søstrene håber, at en fejring af denne dag kan genskabe harmonien i sekten. Kort tid inden modtager Babette et brev, der viser sig at indeholde hovedgevinsten fra lotteriet, og efter lidt overvejelse beder hun søstrene om at få lov til at lave en rigtig fransk middag til årsdagen. Da de lidt tøvende søstre erkender, at Babette aldrig har bedt om noget før, lader de hende gøre det.

Babette blomstrer op i processen med at skaffe rigtige råvarer fra Frankrig, og mens de lokale vantro ser til, går hun i gang med at forberede middagen. Søstrene får kolde fødder, da de opdager, hvad Babette er i gang med, og de mødes med sekten, der enes om fuldstændigt at afholde sig fra at kommentere på mad og drikke. Kort før årsdagen får søstrene fra Löwenhielms tante at vide, at Löwenhielm, der nu er general (Jarl Kulle), er på besøg og beder om lov til at komme med til årsdagen. Det får han, og generalen og hans tante indfinder sig.

Da middagen går i gang, sidder de lokale som aftalt og afholder sig fra at kommentere maden og vinen. Löwenhielm, der ikke kender til aftalen, overraskes over serveringen og kommenterer den, men undrer sig over de øvrige gæsters tilsyneladende ligegyldighed. På et tidspunkt refererer han til et måltid, han engang havde fået i Paris på en af de fineste restauranter, hvor en af retterne netop er en af dem, han får serveret denne dag. Han nævner, at restaurantens kok var en kvinde, som var overordentlig talentfuld. Undervejs i måltidet gør maden og ikke mindst de fine vine deres virkning på de gæsterne, der ganske vist ikke på noget tidspunkt kommenterer maden, men til gengæld bliver i godt humør og glemmer gammelt nag.

Da gæsterne er gået, og Löwenhielm og Martine har genfundet hinanden i ånden, takker søstrene Babette for det fine måltid og forventer, at hun vil forlade dem. Men Babette afslører, at måltidet har kostet hele gevinsten, og at det bare svarede til, hvad et tilsvarende måltid kostede på den restaurant i Paris, som Löwenhielm havde talt om, og hvor hun var chefkok. Hun har derfor ikke flere penge, og hun bliver hos søstrene.[1]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

I filmen medvirker:[1]

Baggrund og indspilning[redigér | redigér wikikode]

Karen Blixens historie foregår i Norge, men Axel har flyttet den til Vestjylland.[2] Optagelserne blev foretaget i Vigsø ved Hanstholm og i og omkring den ensomt beliggende Mårup Kirke ved Lønstrup Klint.[1] Kirkens beliggenhed yderst på klinten var årsag til, at den i dag er nedrevet.[3]

Filmen kostede 13 millioner kr at lave. Axel havde i en periode forgæves forsøgt at få norske og franske investorer, men filmen endte med at blive produceret for danske penge. De ni millioner kom som støtte fra Det Danske Filminstitut, mens Just Benzer, der er producent på filmen, stod for resten af beløbet.[2][1]

Festmenuen i Babettes gæstebud[redigér | redigér wikikode]

Et af de centrale temaer i filmen er den menu, som Babette kreerer til gæstebuddet, som indgår i titlen. Menuen og dens retter er beskrevet i fortællingen uden angivelse af, hvorledes de tilberedes; i nogle tilfælde bruger Blixen navne og betegnelser, som ikke umiddelbart lader sig identificere.

Frembringelsen af menuen blev overdraget til kokken Jan Cocotte-Pedersen, der var chefkok på restauranten La Cocotte i København.[4] Alle retterne blev i overensstemmelse med bogens ånd tilberedt fra grunden og tilsat Jan Cocotte-Pedersens ekspertviden. Opskrifterne blev senere offentliggjort, og flere af retterne er blevet internationale klassikere.

Musik[redigér | redigér wikikode]

For underlægningsmusikken står Per Nørgård. Orgel og klaver spilles af Finn Gravnbøl.

Derudover indgår der en række sange. Kongelig kammersanger Tina Kiberg agerer sangstemme for Filippa , blandt andet i salmerne "O Herre, lad dit rige" og "Herre Gud! Dit dyre navn og ære" samt i Mozart-duetten "Là ci darem la mano" (sunget på fransk).

Modtagelse[redigér | redigér wikikode]

Filmen blev præsenteret ved filmfestivalen i Cannes 1987, hvor den fik den økumeniske pris.[5] Filmen blev derudover ikke specielt godt modtaget på festivalen, og heller ikke ved den danske premiere fik filmen alt for god modtagelse.[2] Til gengæld var de franske og de amerikanske kritikere meget mere positive, og ret usædvanligt for danske film på den tid opnåede filmen udbredt distribution i USA.

Filmen har fået flere priser, heriblandt Robert for årets kvindelige hovedrolle til Stéphane Audran og Robert for årets udenlandske spillefilm, Bafta-prisen for bedste udenlandske film samt ikke mindst Oscar for bedste udenlandske film. Den blev dermed den første danske film, der vandt denne pris.[5][2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c d Babettes gæstebud. danskefilm.dk. Hentet 11. april 2018. 
  2. ^ a b c d Babettes gæstebud. dfi.dk. Hentet 11. april 2018. 
  3. ^ Mårup Kirke. loenstrup.dk. Hentet 11. april 2018. 
  4. ^ Timm, Morten. Jan Cocotte-Pedersen 'forfulgt' af Babettes Gæstebud. lokalavisen.dk. Hentet 11. april 2018. 
  5. ^ a b Babettes gæstebud (1987) - Awards. imdb.com. Hentet 11. april 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
Priser
Foregående:
De Aanslag
Oscar for bedste udenlandske film
1987
Efterfølgende:
Pelle Erobreren