Babettes Gæstebud (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Babettes gæstebud (film))
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler filmen Babettes Gæstebud. Opslagsordet har også en anden betydning, se Babettes Gæstebud (novelle).
Babettes Gæstebud
Overblik
Genre Romantisk film,
dramafilmRediger på Wikidata
Instrueret af Gabriel Axel
Produceret af Just Betzer
Bo Christensen
Manuskript af Gabriel Axel
Baseret på Babettes gæstebudRediger på Wikidata
Medvirkende Jarl Kulle,
Asta Esper Hagen Andersen,
Cay Kristiansen,
Ebba With,
Gert Bastian,
Hanne Stensgaard,
Holger Perfort,
Tina Kiberg,
Ebbe Rode,
Lars Lohmann med flereRediger på Wikidata
Musik af Per Nørgård
Fotografering Henning Kristiansen
Klip Finn Henriksen
Udgivelsesdato 28. august 1987
Længde 102 minutter
Oprindelsesland Danmark
Sprog Dansk
Svensk
Fransk
Nomineringer og priser
Oscar for bedste fremmedsprogede film
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabaseRediger på Wikidata
i SFDbRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Babettes Gæstebud er en dansk film fra 1987. Såvel manuskript som instruktion er udført af Gabriel Axel efter en fortælling fra Skæbne-Anekdoter af Karen Blixen. Filmen Babettes Gæstebud har modtaget en række filmpriser, heriblandt en Robert for årets kvindelige hovedrolle til skuespillerinde Stéphane Audran i 1988 og BAFTA-prisen for bedste udenlandske film i 1988. Endvidere blev filmen – som allerførste film i dansk filmhistorie – præmieret med en Oscar for bedste fremmedsprogede film i 1987. Efter moden betænkningstid blev filmen Babettes Gæstebud den 24. januar 2006 optaget på den danske kulturkanon.

Handlingsforløb[redigér | redigér wikikode]

I et lille landsbysamfund på den jyske vestkyst bor i slutningen af 1800-tallet to ældre, ugifte søstre, Filippa (Bodil Kjer) og Martine (Birgitte Federspiel), der bruger deres tid på velgørenhed i sognet. Søstrene lever i ånden fra deres far (Pouel Kern), en markant præst, der skabte en pietistisk menighed, som søstrene søger at holde i live mange år efter faderens død. Den lille skare samles regelmæssigt i Guds navn hos søstrene, hvor den franske husholderske, Babette Hersant (Stéphane Audran), serverer småkager.

Som unge var de to søstre (Hanne Stensgaard og Vibeke Hastrup) meget smukke og eftertragtede af de unge mænd, men deres far tillod ikke, at de blev gift. En svensk officer, Lorens Löwenhielm (Gudmar Wivesson), der i sit hjemland havde gjort sig uheldig bemærket, blev af sin far sendt til sin fromme tante (Ebba With), der bor på et gods i nærheden af det lille landsbysamfund. Tanten var med i præstens menighed, og da Löwenhielm så Martine, blev han betaget af hende og kom også med til menighedens møder. Han erklærede Martine sin kærlighed, men måtte derpå vende hjem til Sverige, hvor han forsøgte at glemme Martine; han giftede sig af samme grund med en hofdame.

En berømt fransk sanger, Achille Papin (Jean-Philipe Lafont), fejrede triumfer, men det trættede ham, og han ønskede at komme langt væk fra byen. En veninde foreslog ham at tage til den lille vestjyske by, hvor han indlogerede sig hos købmanden. Da han tilfældigt kom til gudstjeneste i kirken, hørte han Filippa, der havde en meget smuk stemme (Tina Kiberg), og betaget opsøgte han præsten for at få lov til at undervise hende. De unge forelskede sig i hinanden, men Filippa turde ikke give sig hen, og hun bad ham stoppe undervisningen. Papin rejste nedslået tilbage til Paris.

En uvejrsnat 35 år senere banker den franske kvinde Babette på døren hos de to søstre, og med sig bringer hun et brev til dem fra Papin, der beder dem at tage imod Babette, som i sit hjemland er forfulgt under opstanden. Babette tilbyder at blive ulønnet husholderske, og søstrene tager mod hendes tilbud. De instruerer hende i brugen af de lokale råvarer, men snart begynder Babette at føre husholdningen bedre, end søstrene nogensinde selv har formået. Babette lærer at tale dansk og bliver i løbet af de næste 15 år integreret i det lille samfund.

Den eneste forbindelse til Frankrig, som Babette har, er en lotteriseddel, som en veninde tilbage i Frankrig trofast fornyer hvert år. Samtidig er den lille menighed ved at smuldre i indbyrdes kiv. I filmens nutid nærmer 100-årsdagen for præstens fødsel sig, og søstrene håber, at en fejring af denne dag kan genskabe harmonien i menigheden. Kort tid inden modtager Babette et brev, der viser sig at indeholde hovedgevinsten fra lotteriet, og efter lidt overvejelse beder hun søstrene om at få lov til at lave en rigtig fransk middag til årsdagen. Da de lidt tøvende søstre erkender, at Babette aldrig har bedt om noget før, lader de hende gøre det.

Babette blomstrer op i processen med at skaffe de rigtige råvarer fra Frankrig, og mens de lokale vantro ser til, går hun i gang med at forberede middagen. Søstrene får kolde fødder, da de opdager, hvad Babette er i gang med, og de mødes med menigheden, der enes om fuldstændigt at afholde sig fra at kommentere på mad og drikke. Kort før årsdagen får søstrene fra Löwenhielms tante at vide, at Löwenhielm, der nu er general (Jarl Kulle), er på besøg og beder om lov til at komme med til årsdagen. Det får han, og generalen og hans tante indfinder sig.

Da middagen går i gang, sidder de lokale som aftalt og afholder sig fra at kommentere maden og vinen. Löwenhielm, der ikke kender til aftalen, overraskes over serveringen og kommenterer den, men undrer sig over de øvrige gæsters tilsyneladende ligegyldighed. På et tidspunkt refererer han til et måltid, han engang havde fået i Paris på en af de fineste restauranter, hvor en af retterne netop er en af dem, han får serveret denne dag. Han nævner, at restaurantens kok var en kvinde, som var overordentlig talentfuld. Undervejs i måltidet gør maden og ikke mindst de fine vine deres virkning på gæsterne, der ganske vist ikke på noget tidspunkt kommenterer maden, men til gengæld bliver i godt humør og glemmer gammelt nag.

Da gæsterne er gået, og Löwenhielm og Martine har genfundet hinanden i ånden, takker søstrene Babette for det fine måltid og forventer, at hun vil forlade dem. Men Babette afslører, at måltidet har kostet hele gevinsten, og at det svarede til, hvad et tilsvarende måltid kostede på den restaurant i Paris, som Löwenhielm havde talt om, og hvor hun var chefkok. Hun har derfor ikke flere penge, og hun bliver hos søstrene.[1]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Det filmiske håndværk[redigér | redigér wikikode]

Karen Blixens fortælling foregår i Nordnorge, men Gabriel Axel har flyttet den til Vestjylland.[2] Optagelserne blev foretaget i Vigsø ved Hanstholm – samt i og omkring den ensomt beliggende Mårup Kirke ved Lønstrup Klint.[1] Kirkens beliggenhed yderst på klinten var årsag til kendsgerningen, at den i dag er nedrevet.[3] Filmen kostede samlet 13 millioner kroner at udarbejde. Gabriel Axel havde i en periode forgæves forsøgt at få norske og franske investorer, men filmen endte med at blive produceret for danske penge. De 9 millioner kom som støtte fra Det Danske Filminstitut, mens Just Benzer, der var producent på filmen, stod for resten af beløbet.[2][1]

Festmenuen i Babettes Gæstebud[redigér | redigér wikikode]

Blandt de centrale emnefelter i filmen er den menu, som Babette kreerer i forbindelse med gæstebuddet, som indgår i filmtitlen. Menuen og dens retter er beskrevet i fortællingen uden angivelse af deres tilblivelsesforløb. Undertiden benytter Karen Blixen navne og betegnelser, som ikke umiddelbart lader sig identificere. Frembringelsen af menuen blev således overdraget til kokken Jan Cocotte-Pedersen, der var chefkok på restauranten La Cocotte i København.[4] Samtlige retter blev i overensstemmelse med novellens ånd tilberedt fra grunden og tilsat Jan Cocotte-Pedersens ekspertviden. Opskrifterne blev senere offentliggjort – og flere af retterne er blevet internationale klassikere.

Underlægningsmusik[redigér | redigér wikikode]

Komponist Per Nørgård varetog selve underlægningsmusikken, mens orgel og klaver spilledes af Finn Gravnbøl. Derudover indgår ligeledes en række sange, hvor kongelig kammersanger Tina Kiberg agerer sangstemme for Filippa – blandt andet i salmerne O Herre, lad dit rige og Herre Gud! Dit dyre navn og ære samt i Mozart-duetten Là ci darem la mano, der i filmen bliver sunget på fransk.

Modtagelse og recension[redigér | redigér wikikode]

Filmen Babettes Gæstebud, der blev præsenteret for verdenspressen i forbindelse med filmfestivalen i Cannes 1987, opnåede den økumeniske pris.[5] Imidlertid blev filmen kun delvist godt modtaget på festivalen – og heller ikke under den senere danske premiere opnåede filmen alt for positiv modtagelse.[2] Modsætningsvis var de franske og amerikanske kritikere overvejende positive – og ganske usædvanligt for danske film på denne tid opnåede filmen udbredt distribution i USA. Muligvis var årsagssammenhængen, at filminstruktøren Sydney Pollack med sin forudgående film Mit Afrika havde fremdraget international interesse for Karen Blixens skæbnemønster, gådefuldhed og fortællekunst.

Kildehenvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Babettes Gæstebud. danskefilm.dk. Hentet 11. april 2018. 
  2. ^ a b c Babettes Gæstebud. dfi.dk. Hentet 11. april 2018. 
  3. ^ Mårup Kirke. loenstrup.dk. Hentet 11. april 2018. 
  4. ^ Timm, Morten. Jan Cocotte-Pedersen 'forfulgt' af Babettes Gæstebud. lokalavisen.dk. Hentet 11. april 2018. 
  5. ^ Babettes Gæstebud (1987) - Awards. imdb.com. Hentet 11. april 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til:
Priser
Foregående:
De Aanslag
Oscar for bedste fremmedsprogede film
1987
Efterfølgende:
Pelle Erobreren