Advent: Forskelle mellem versioner
m bot: indsæt decimalpunktum i dato; kosmetiske ændringer |
SorenRK (diskussion | bidrag) Oprydning og præcisering |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
{{kirkeåret}} |
{{kirkeåret}} |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
De fire [[søndag]]e i adventsperioden betegnes henholdsvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent. Hvis [[juleaften]] falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent. |
De fire [[søndag]]e i adventsperioden betegnes henholdsvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent. Hvis [[juleaften]] falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent. |
||
Linje 8: | Linje 7: | ||
== Historie == |
== Historie == |
||
Sine historiske rødder har adventsmarkeringen i julefasten, en [[faste]]periode som afspejlede [[påske]]fasten og i lighed med denne var 40 dage lang og således omfattede seks søndage. Denne afspejling af påskefasten lever endnu i at Jesu indtog i [[Jerusalem]] <ref>{{webbref|url=http://www.svenskakyrkan.se/643582|titel=Advent|utgivare=Svenska kyrkan|språk=svenska|hämtdatum=15. oktober 2014}}</ref> |
Sine historiske rødder har adventsmarkeringen i julefasten, en [[faste]]periode som afspejlede [[påske]]fasten og i lighed med denne var 40 dage lang og således omfattede seks søndage. Denne afspejling af påskefasten lever endnu i at Jesu indtog i [[Jerusalem]] i dansk og svensk<ref>{{webbref|url=http://www.svenskakyrkan.se/643582|titel=Advent|utgivare=Svenska kyrkan|språk=svenska|hämtdatum=15. oktober 2014}}</ref> tradition udgør prædiketekst såvel den første søndag i advent som på [[Palmesøndag]]. Traditionelt i kirken er advent altså en tid med faste, forberedelse og venten inden fejringen af [[Jesus|Jesu fødsel]] ved [[jul]]. I [[1000-årene]] fik julefasten benævnelsen "advent", og tiden sattes til fire uger. |
||
== Adventstiden == |
== Adventstiden == |
||
Linje 14: | Linje 13: | ||
Advent indledes fjerde søndag før jul og varer til og med [[juleaften]]. De fire søndage frem til jul benævnes almindeligvis [[Første søndag i advent|første]], [[Anden søndag i advent|anden]], [[Tredje søndag i advent|tredje]] og [[Fjerde søndag i advent|fjerde advent]] (eller mere korrekt første, anden, tredje og fjerde søndag i advent). |
Advent indledes fjerde søndag før jul og varer til og med [[juleaften]]. De fire søndage frem til jul benævnes almindeligvis [[Første søndag i advent|første]], [[Anden søndag i advent|anden]], [[Tredje søndag i advent|tredje]] og [[Fjerde søndag i advent|fjerde advent]] (eller mere korrekt første, anden, tredje og fjerde søndag i advent). |
||
Tiden frem til juleaften beregnes på uens måde beroende på tradition. På [[nordlige |
Tiden frem til juleaften beregnes på uens måde beroende på tradition. På [[nordlige halvkugle]] er det årets mørkeste tid, og mange hjem anvender under denne tid en [[adventskrans]] med fire, normalt [[levende lys]], hvor et lys tændes for hver søndag i advent, som er nået. |
||
Adventskalender er en særskilt udformet kalender, som tæller dagene fra første december frem til jul, så trods navnet er den uberoende af hvornår advent falder. Den er populær blandt børn og kaldes tillige [[julekalender]]. |
[[Adventskalender]] er en særskilt udformet kalender, som tæller dagene fra første december frem til jul, så trods navnet er den uberoende af hvornår advent falder. Den er populær blandt børn og kaldes tillige [[julekalender]]. |
||
== Adventsstjerner == |
== Adventsstjerner == |
||
[[Fil:Julstjärna.jpg|thumb|left|Som forvarsel om julen hænger mange adventsstjerner op i |
[[Fil:Julstjärna.jpg|thumb|left|Som forvarsel om julen hænger mange adventsstjerner op i vinduerne.]] |
||
Adventsstjerner lyser ofte i vinduer i adventsperioden i december. En gang i [[1880 |
Adventsstjerner lyser ofte i vinduer i adventsperioden i december. En gang i [[1880'erne]] blev den første adventsstjerne ophængt i [[Tyskland]]. Det tog cirka 50 år for traditionen at nå [[Sverige]]. I nutiden er de fleste adventsstjerner med elektrisk lys. |
||
Stjernen symboliserer [[Betlehemsstjernen]], den stjerne som viste vejen for de østerlandske stjernetydere ([[de tre vise mænd]]) til det nyfødte barn [[Jesus]], i en [[stald]]s [[foderkrybbe|krybbe]]. I dag anvendes stjernerne for at sprede julestemning og længsel |
Stjernen symboliserer [[Betlehemsstjernen]], den stjerne som viste vejen for de østerlandske stjernetydere ([[de tre vise mænd]]) til det nyfødte barn [[Jesus]], i en [[stald]]s [[foderkrybbe|krybbe]]. I dag anvendes stjernerne for at sprede julestemning og længsel mod [[jul]]en.<ref>{{Webbref | titel = Vi tänder ljus i advent…| url = http://www.mellanbygden.nu/2004/vm_22.pdf| datum = 16. december 2004| hämtdatum = 24. december 2009| utgivare = Västerbottens Mellanbygd| språk = sida 3}}{{Dødt link}}</ref> |
||
== Se også == |
== Se også == |
||
* [[Adventskalender]] |
|||
* [[Adventskrans]] |
|||
* [[kirke (trosretning)|Kirke]] |
* [[kirke (trosretning)|Kirke]] |
||
* [[Religion]] |
* [[Religion]] |
||
Linje 42: | Linje 39: | ||
{{navboks kristendom}} |
{{navboks kristendom}} |
||
{{Relistub}} |
|||
{{autoritetsdata}} |
{{autoritetsdata}} |
||
{{kristendomstub}} |
|||
[[Kategori:Jul]] |
[[Kategori:Jul]] |
Versionen fra 6. feb. 2020, 21:55
Kirkeårets liturgiske farver | ||
---|---|---|
1. søndag i advent | ||
2. s. i advent | ||
3. s. i advent | ||
4. s. i advent | ||
Juleaften | ||
Juledag | ||
Sankt Stefan | ||
Julesøndag | ||
Nytårsdag | ||
Helligtrekonger | ||
1. s. efter helligtrekonger | ||
2. s. efter helligtrekonger | ||
3. s. efter helligtrekonger | ||
4. s. efter helligtrekonger | ||
5. s. efter helligtrekonger | ||
Sidste s. efter helligtrekonger | ||
Septuagesima | ||
Seksagesima | ||
Fastelavn | ||
1. s. i fasten | ||
2. s. i fasten | ||
3. s. i fasten | ||
Midfaste | ||
Mariæ bebudelsesdag | ||
Palmesøndag | ||
Skærtorsdag | ||
Langfredag | ||
Påskedag | ||
2. påskedag | ||
1. s. efter påske | ||
2. s. efter påske | ||
3. s. efter påske | ||
Store bededag | ||
4. s. efter påske | ||
5. s. efter påske | ||
Kristi himmelfartsdag | ||
6. s. efter påske | ||
Pinsedag | ||
2. pinsedag | ||
Trinitatis | ||
1. s. efter trinitatis | ||
2. s. efter trinitatis | ||
3. s. efter trinitatis | ||
4. s. efter trinitatis | ||
5. s. efter trinitatis | ||
6. s. efter trinitatis | ||
7. s. efter trinitatis | ||
8. s. efter trinitatis | ||
9. s. efter trinitatis | ||
10. s. efter trinitatis | ||
11. s. efter trinitatis | ||
12. s. efter trinitatis | ||
13. s. efter trinitatis | ||
14. s. efter trinitatis | ||
15. s. efter trinitatis | ||
16. s. efter trinitatis | ||
17. s. efter trinitatis | ||
18. s. efter trinitatis | ||
19. s. efter trinitatis | ||
20. s. efter trinitatis | ||
21. s. efter trinitatis | ||
Allehelgen | ||
22. s. efter trinitatis | ||
23. s. efter trinitatis | ||
24. s. efter trinitatis | ||
25. s. efter trinitatis | ||
26. s. efter trinitatis | ||
Sidste s. i kirkeåret |
Advent (fra latin: 'adventus Domini' der betyder 'Herrens komme' eller 'Herrens ankomst'[1]) er den periode i kirkeåret, hvor man forbereder sig på Jesu fødsel den 25. december.
De fire søndage i adventsperioden betegnes henholdsvis første, anden, tredje og fjerde søndag i advent. Hvis juleaften falder på en søndag, er denne dag fjerde søndag i advent.
Advent er begyndelsen på kirkeåret. Første søndag i advent er kirkeårets nytårsdag og falder på søndagen i ugen fra 27. november til og med 3. december.
Historie
Sine historiske rødder har adventsmarkeringen i julefasten, en fasteperiode som afspejlede påskefasten og i lighed med denne var 40 dage lang og således omfattede seks søndage. Denne afspejling af påskefasten lever endnu i at Jesu indtog i Jerusalem i dansk og svensk[2] tradition udgør prædiketekst såvel den første søndag i advent som på Palmesøndag. Traditionelt i kirken er advent altså en tid med faste, forberedelse og venten inden fejringen af Jesu fødsel ved jul. I 1000-årene fik julefasten benævnelsen "advent", og tiden sattes til fire uger.
Adventstiden
Advent indledes fjerde søndag før jul og varer til og med juleaften. De fire søndage frem til jul benævnes almindeligvis første, anden, tredje og fjerde advent (eller mere korrekt første, anden, tredje og fjerde søndag i advent).
Tiden frem til juleaften beregnes på uens måde beroende på tradition. På nordlige halvkugle er det årets mørkeste tid, og mange hjem anvender under denne tid en adventskrans med fire, normalt levende lys, hvor et lys tændes for hver søndag i advent, som er nået.
Adventskalender er en særskilt udformet kalender, som tæller dagene fra første december frem til jul, så trods navnet er den uberoende af hvornår advent falder. Den er populær blandt børn og kaldes tillige julekalender.
Adventsstjerner
Adventsstjerner lyser ofte i vinduer i adventsperioden i december. En gang i 1880'erne blev den første adventsstjerne ophængt i Tyskland. Det tog cirka 50 år for traditionen at nå Sverige. I nutiden er de fleste adventsstjerner med elektrisk lys.
Stjernen symboliserer Betlehemsstjernen, den stjerne som viste vejen for de østerlandske stjernetydere (de tre vise mænd) til det nyfødte barn Jesus, i en stalds krybbe. I dag anvendes stjernerne for at sprede julestemning og længsel mod julen.[3]
Se også
Noter
- ^ Advent | Kristendom.dk
- ^ "Advent" (svenska). Svenska kyrkan. Hentet 15. oktober 2014.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ^ "Vi tänder ljus i advent…" (PDF) (sida 3). Västerbottens Mellanbygd. 16. december 2004. Hentet 24. december 2009.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) (Webside ikke længere tilgængelig)
Eksterne henvisninger
- Google: Sange og salmer
Spire Denne artikel om kristendom er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |