Danske nummerplader 1903-68

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nummerplade fra Præstø Amt.

Danske nummerplader anvendte i perioden 1903-1968 to forskellige registreringssystemer som begge byggede på lokale motorregistre. Det var ud fra nummerpladen muligt at identificere i hvilket område køretøjet var registreret.

Registreringssystem 1903-1958[redigér | rediger kildetekst]

Nummerplade med A for Københavns Amt.

Danske nummerplader havde i perioden 1. februar 1903 – 31. marts 1958 ét bogstav til venstre på nummerpladen og et løbenummer med op til 6 cifre til højre på nummerpladen. Bogstavet angav hvilket amt køretøjet var indregistreret i. Inden for hvert amt angav nummerserier hvilken del af amtet køretøjet var hjemmehørende. I en del tilfælde var der afvigelser imellem amtsgrænsen og grænsen imellem de områder som amtsbogstaverne dækkede. Systemet blev indtil adskillelsen af domstole og politi ved retsreformen i 1919 administreret af jurisdiktionerne, som var en fællesbetegnelse for købstadsjurisdiktioner, herredsretter og birkeretter. Fra 1919 overtog Politiet administrationen af registreringen.

Bogstaverne A, B, C, E, H, I/J, K, L, M, O, P, S, T, U, V, X, Y, Z og Ø blev brugt fra starten i 1903. Bogstaverne D, N og Æ blev indført i forbindelse med Genforeningen i 1920. I 1950 kom bogstavet R til for Skanderborg Amt der var blevet oprettet i 1942. En liste over bogstavernes amtslige tilhørsforhold findes nedenfor.

Runde nummerplader for anhængere, sidevogne og godkendte skov- og landbrugstraktorer havde et særligt system som bestod af politikredsnummeret øverst og et løbenummer nederst.

Udseende 1903-1919[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1. februar 1903 skulle biler der kørte i Københavns Kommune forsynes med 3 tommer (7,8 cm) høje tegn. Fra 8. august samme år skulle biler overalt i landet have 6 tommer (15,7 cm) høje bogstaver. I forbindelse med indførelse af metersystemet ændredes størrelsen til 15 cm.

Indtil 1908 var der frit farvevalg. Herefter skulle numrene være sorte på hvid baggrund. Der var for bilers vedkommende frit valg imellem at udstyre bilen med en nummerplade, som ejeren selv skulle fremskaffe, fx hos en skiltemaler, eller male nummeret direkte på bilen. Motorcykler skulle have nummerplader. Registreringspligt for motorcykler blev indført i 1906. Motorcykelnummerpladen skulle til 1910 sidde bagpå, derefter foran.

Udseende 1919-1921[redigér | rediger kildetekst]

Fra 24. marts 1919 blev nummerplade obligatorisk idet nummeret ikke længere måtte males direkte på bilen. Nummerpladerne havde rødt bogstav og blå cifre. Bogstavet (7 cm højt) var mindre end tallene (12,5 cm høje), og bogstavets øverste kant flugtede med tallenes øverste kant. Nummerpladen skulle man fortsat selv fremstille eller lade fremstille. Motorcykler skulle have numre både foran (på langs over forhjulet) og bagpå. Nummerpladerne blev stemplet af Politiet.

Udseende 1921-1930[redigér | rediger kildetekst]

Fra 1. juli 1921 blev nummerpladerne sorte med hvid skrift og leveredes af Politiet med en standardiseret skrift. Bogstavet var på bilers bagnummerplader 8,5 cm højt, mens cifrene fortsat var 12,5 cm høje. Fornummerpladerne var mindre. Under bogstavet blev løbenummeret gentaget med små tal. Nummerpladen skulle fortsat stemples. Udførelsen var en malet metalplade. Selv om skrifttypen var standardiseret, var der i praksis nogen lokal variation. Der blev indført runde hvide nummerplader med bred sort kant for anhængere og sidevogne. Anhængere skulle derudover forsynes med det trækkende køretøjs nummer bagpå. På rektangulære nummerplader med mere end 4 cifre blev der indført en bindestreg mellem tusinderne og resten af nummeret, fx A 12-345. De gamle hvide nummerplader blev ugyldige 1. oktober 1922.

Udseende 1930-1950[redigér | rediger kildetekst]

Nummerplade fra Svendborg Amt med politiets symbol, hånden med øjet.

Den 1. oktober 1930 overgik man til centralt leverede emaljerede nummerplader, og nummerpladerne fik politiets symbol – en hånd med øje i – under bogstavet. Politihånden afløste stemplingen af nummerpladerne. De runde anhænger- og sidevognsnummerplader fik politihånden nederst i den sorte rand. Nummerpladerne fra denne tid findes i to udførelser. Den ene har vulstkant og den anden har bagudbukket kant. Tusindadskilleren blev forkortet, så den udgjorde et punkt som var hævet over linjen, fx A 12·345.

Udseende 1950-1958[redigér | rediger kildetekst]

Nummerplade fra Bornholms Amt fra 1950'erne uden symbol.

Hånden forsvandt fra nummerpladen igen, og bogstavet fik samme størrelse som tallene. Gule nummerplader blev indført for vare- og lastvogne, lastanhængere og lastsidevogne. Godkendte land- og skovbrugstraktorer fik særlige runde grønne nummerplader med bred hvid kant. I en kortere periode fandtes særlige nummerplader for knallerter der højst kunne køre 30 km i timen. I løbet af perioden blev de såkaldte papegøjeplader indført for køretøjer med halv registreringsafgift. I juli 1955 forbydes motorcyklernes fornummerplader.

Registreringssystem 1958-1968[redigér | rediger kildetekst]

I perioden 1. april 1958 – 31. december 1968 anvendtes et nyt system hvor nummerpladerne havde to bogstaver og op til 5 cifre. De to bogstaver angav hvilket registreringsområde køretøjet var registreret under. Et registreringsområde kunne bestå af en politikreds, en del af en politikreds eller flere politikredse. I det nye system anvendtes ikke længere bogstaverne Æ og Ø. Der blev indført standardiserede nummerserier på baggrund af køretøjets anvendelse, afgiftsforhold og drivmiddel, dog med nogle lokale frihedsgrader. Systemet blev som hidtil administreret af Politiet. De runde nummerplader, som hidtil havde haft et særligt nummersystem, blev integreret i det almindelige system. Fra 1. april 1966 blev systemet trinvis udfaset til fordel for et nyt centralt registreringssystem under Centralregisteret for Motorkøretøjer. Den 1. januar 1969 var alle lokale motorregistre centraliseret. En liste over sammenhæng mellem bogstavkombinationer og registreringsområder findes nedenfor.

Udseende 1958-1968[redigér | rediger kildetekst]

Nummerpladernes udseende var uændret, bortset fra at der nu var to bogstaver, og skriftsnittet var lidt tyndere. Tusindadskillerpunktet blev flyttet ned på linjen, fx AA 23.456. Anhængernummerplader blev rektangulære fra den 1. april 1966. Ordningen med påmalet nummer på anhængere forsvandt for anhængere med rektangulære nummerplader. Efter det nye centrale systems indførelse forblev nummerpladernes design uændret indtil der 1. april 1976 blev indført reflekterende nummerplader.


Lister over kendingsbogstaver[redigér | rediger kildetekst]

Kendingsbogstaver 1903-1958
Bogst. Område Periode
A Københavns Amt 1903-1958
B Frederiksborg Amt 1903-1958
C Holbæk Amt 1903-1958
D Haderslev Amt 1920-1958
E Sorø Amt 1903-1958
H Præstø Amt 1903-1958
I/J Bornholms Amt 1903-1958
K Københavns Kommune 1903-1958
L Maribo Amt 1903-1958
M Odense Amt 1903-1958
N Aabenraa Amtsrådskreds 1920-1958
O Svendborg Amt 1903-1958
P Hjørring Amt 1903-1958
R Skanderborg Amt 1950-1958
S Thisted Amt 1903-1958
T Viborg Amt 1903-1958
U Aalborg Amt 1903-1958
V Randers Amt 1903-1958
X Århus Amt 1903-1958
Y Vejle Amt 1903-1958
Z Ribe Amt 1903-1958
Æ Sønderborg Amtsrådskreds og Tønder Amt 1920-1958
Ø Ringkøbing Amt 1903-1958
Kendingsbogstaver 1958-1968
Bogst. Registreringsområde Periode
AA Frederiksberg (fra 1960 under København) 1958-1959
AH Københavns Amts Nordre Birk (fra 1960 under København) 1958-1959
AR Københavns Amts Søndre Birk (fra 1960 under København) 1958-1959
AT
AV
Roskilde 1958-1967
AY Køge 1958-1967
AZ Haslev 1958-1967
BA Helsingør 1958-1967
BE Hørsholm 1958-1967
BL Hillerød 1958-1966
BP Helsinge 1958-1966
BS Frederikssund 1958-1967
BV Frederiksværk 1958-1967
CA Holbæk 1958-1967
CE Nykøbing Sjælland 1958-1967
CM Kalundborg 1958-1967
CR Samsø (fra 1965 under Kalundborg) 1958-1965
DA
DB
Herning 1958-1968
DE Holstebro 1958-1966
DL Lemvig 1958-1968
DP Ringkøbing 1958-1968
DS Skjern 1958-1968
EA Slagelse 1958-1967
ED Høng (fra 1962 under Slagelse) 1958-1967
EK Skælskør 1958-1967
EN Korsør 1958-1967
ES Ringsted 1958-1967
EX Sorø 1958-1967
HA Næstved 1958-1967
HH Store Heddinge 1958-1967
HM Præstø 1958-1967
HR Vordingborg 1958-1967
HU Stege 1958-1967
JA Rønne 1958-1967
KA
KB
KC
KD
KE
KH
KJ
KK
KL
KM
KN
København 1958-1968
LA Nykøbing Falster 1958-1967
LE Sakskøbing 1958-1967
LK Nysted 1958-1967
LN Rødby 1958-1967
LR Maribo 1958-1967
LU Nakskov 1958-1967
MA
MH
Odense 1958-1966
MH Odense Herred (fra 1958 under Odense) 1958
MM Kerteminde 1958-1966
MP Bogense 1958-1966
MT Assens 1958-1967
MX Middelfart 1958-1967
NA Haderslev 1958-1968
ND Toftlund 1958-1968
NH Aabenraa 1958-1968
NL Sønderborg 1958-1968
NP Gråsten 1958-1968
NT Tønder 1958-1968
OA Nyborg 1958-1967
OH Svendborg 1958-1966
ON Rudkøbing 1958-1967
OR Ærøskøbing 1958-1967
OT Faaborg 1958-1967
PA Sæby 1958-1968
PD Dronninglund 1958-1968
PH Frederikshavn 1958-1968
PK Skagen 1958-1968
PN Hjørring 1958-1968
PS Brønderslev 1958-1968
PV Pandrup (fra 1959 under Brønderslev) 1958-1959
RA
RB
Horsens 1958-1966
RJ Silkeborg 1958-1968
RR Skanderborg 1958-1968
SA Thisted 1958-1968
SE Hurup 1958-1968
SK Nykøbing Mors 1958-1968
TA Skive 1958-1968
TE
TH
Viborg 1958-1966
UA Nibe 1958-1968
UC Løgstør 1958-1968
UH Aalborg 1958-1966
UP Nørresundby 1958-1966
VA Grenaa 1958-1968
VE Ebeltoft 1958-1968
VL
VM
Randers 1958-1966
VR Hadsund 1958-1968
VV Hobro 1958-1966
XA
XB
XH
Århus 1958-1966
XH Brabrand (fra 1961 under Århus) 1958-1960
XL Hammel 1958-1968
XR Odder 1958-1966
XU Viby (fra 1961 under Århus) 1958-1960
YA Fredericia 1958-1968
YH Kolding 1958-1966
YP
YR
Vejle 1958-1968
ZA Varde 1958-1968
ZD Grindsted (til 1962 under Kolding) 1962-1968
ZH Esbjerg 1958-1968
ZN Ribe 1958-1968
ZR Holsted 1958-1968

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]