Kolding: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
mNo edit summary
Linje 452: Linje 452:
[[ka:კოლდინგი]]
[[ka:კოლდინგი]]
[[kl:Kolding]]
[[kl:Kolding]]
[[csb:Kolding]]
[[lv:Kolinga]]
[[lv:Kolinga]]
[[nds:Kolding]]
[[nds:Kolding]]

Versionen fra 11. dec. 2010, 16:22

Denne artikel handler om selve byen Kolding. Ordet Kolding bruges ofte også som en kort betegnelse for Kolding Kommune.
Kolding
Købstadsvåben Herredsvåben

Koldinghus
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Jørn Pedersen (Venstre)
Region Region Syddanmark
Kommune Kolding Kommune
Grundlagt sandsynligvis sidst i 1100-tallet
Demografi
Kolding by 57.087 (2010)
Kommunen 89.071 (2010)
 - Areal 605 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.kolding.dk
Oversigtskort
Kolding ligger i Region Syddanmark
Kolding
Kolding
Koldings beliggenhed

Kolding er en fjordby og købstad i Sydjylland og er med sine med 57.087 indbyggere (2010) [1] Danmarks 7. største by. Siden slutningen af 1800-tallet har byen gennemgående haft økonomisk fremgang og er i dag en driftig handels- og erhvervsby i Trekantområdet. Nord for Kolding Å ligger Slotsbanken med byens vartegn, kongeslottet Koldinghus. Kolding er i dag hovedby i Kolding Kommune og hører under Region Syddanmark.

Pga. byens centrale placering i Danmark, har handel og eksport gennem tiderne været betydende for byens udvikling [2]. Byens ældste del ligger i en dal. Mod nord og syd breder byen sig op ad dalens sider.
Selve området er formet af is, gletsjere og smeltevand i slutningen af den sidste istid også kaldet Weichsel-istiden. Det har skabt smukke tunneldale og Kolding Å, som snor sig gennem Kolding og opland.

Oldtiden i Koldingområdet

Rundhøjbegravelse fra Tragtbægerkulturen www.dkconline.dk

Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr. og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen og området præges af globale klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i Holocænprioden. Området bruges af folk fra Jægerstenalderen, der først jager urokse og rensdyr i tunneldalene[3] og forskelligt vildt i skovene.

De klimatiske og geologiske ændringer medførte indvandring af nye dyre- og plantearter, og medvirker at fiskeri i fjorden og de tilstødende åsystemer, bliver en vigtig fødekilde. I centrum af dette område, hvor Kolding Å løber ud i Kolding Fjord har der været et naturligt vadested, for den videre passage i jagtområderne.

Ca. 4.000 f.Kr. stiger temperaturen igen og Tragtbægerkulturens agerbrug vinder indpas. Der er gjort nogle arkæologiske fund fra Tragtbægerkulturen[4] i området og mange fra Yngre stenalder perioden. Mange arkæologiske fund fra disse perioder [5] viser Koldingområdets vigtige geografiske placering i forhold til Østersøområdet og Nordeuropa og her begynder Koldings historie.

Igennem Bronzealderen,Jernalderen og Vikingetiden, stiger handlen med andre folkeslag og bosættelserne mere permanente og større.

Geologi

Området ligger på grænsen af det morænelandskab, som blev skabt under den sidste istid Weichsel af randmoræner. De tydelige tunneldale er dannet af forskellige randmoræner og længst væk, vest for Kolding lå Hovedstilstandslinien, der var aflejret af

Nordøstisen og er den ældste i området. Umiddelbar vest for Kolding lå den Østjyske israndslinie fra det Ungbaltiske isfremstød. Endnu yngre israndslinier findes i området.[6]

Natur ved Kolding (Hylkedal).

Den vestligste del har været udsat for udjævnende landskabsprocesser i meget længere tid, hvilket har skabt de ældre flade smeltevandsfloddale og bakkeøer, som udgør en skarp kontrast til tunneldalene og det stejle morænelandskabet i øst.

Disse moræner har skabt lokalt varierende jordtyper, hvoraf hovedparten af undergrunden er sandblandet lerjord. Mellem de uregelmæssige randmoræner forekommer ofte et sandbundet morænelandskab.Ved morænelerets ydre områder findes store mængder af smeltevandssand,

som er aflejret i nærheden af den smeltende is. Spredt over hele området, hovedsagelig langs vandløb og moseområder, findes ferskvandssand,som er afsat senere end smeltevandssandet. I morænelandskabet findes også mange tunneldale og nogle åse, dannet af smeltevandsstrømme under isen og issøer findes ved Ødis syd for Kolding, i tunneldalene vest og sydøst for Kolding. Ren lerjord, findes hovedsagelig sydvest og sydøst for Kolding, og spredte forekomster af humusjord langs vandløb og moser.[6]

Navnet Kolding

Fil:Old map of Kolding Denmark 1468 2009 999.jpg
Kolding kort fra 1468

Kolding ses første gang på skrift første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 og her benyttes navnet Kaldyng.

Et segl på et brev fra bystyret i slutningen af 1200-tallet, har indskriften "SIGILLUM SANCTI KANVTI DE KALDING" og et andet segl

fra 1421; "S’CIWITATIS IN KAALDYNG", men i begyndelsen af 1300-tallet vinder stavemåden Kolding/Colding dog frem og Kolding bliver senere den mest brugte.

Der har været fremført forskellige forklaringer på ordets betydning og stednavneforskerne mener i dag, at Kolding betyder “den kolde å”[7].

Indbyggere i Kolding betegnes som koldingensere uanset fødested. Undertiden anvendes betegnelsen koldinger, hvormed der menes de mennesker som bor i Kolding og tillige er født og opvokset i byen.[8]

Historie

De ældste spor af selve byen Kolding i det arkæologiske materiale er fra tidlig Valdemarstid (sidste halvdel af 1100-tallet) [9]. Det først kendte byprivilegium er dateret den 28. januar 1321 og udstedt i Kolding af kongen Christoffer II. I brevet, bekræfter kongen de privilegier, der er givet Kolding af hans forgængere.Byens centrale placering har gennem tiderne påvirket byen på godt og ondt, og stort set har der været 3 perioder med stor udvikling [2].

Kolding var grænseby mellem kongeriget og hertugdømmet Slesvig, domineret af kongeslottet Koldinghus. Sct. Nicolai Kirke og slottet går tilbage til 1200-tallet og har været brugt meget af de kongelige og specielt slottet i 1500-tallet og 1600-tallet, hvilket trak mere velstillede folk til, og det gavnede byen.

Sankt Nikolai Kirke

Kolding skulle stille transport til rådighed for frikørsel, dvs. den kongelige familie, kongelige sendebud og andre med fripas. Byens rådmænd kunne også pålægge borgere at huse de af kongens gæster, der ikke var plads til på Koldinghus.[10] Mellem Slotssøen og Koldinghus og Kolding Å mod syd opstod i løbet af middelalderen den gadeplan, der endnu kendetegner Koldings midtby.

Sønderbro er stenbroen til højre. 2009

Siden slutningen af 1400-tallet var Kolding toldsted og et betydende bindeled for studehandel til hertugdømmerne sydpå. Alt trafik sydpå gik via broen Sønderbro, der fungerede som byport og toldsted. Den kongelige bevågenhed kastede også glans over byen ved at udvide slottet og i 1558 stiftede Christian 3. Sct. Jørgens Hospital og Latinskolen. Hans hustru,Dronning Dorothea byggede det første skolehus i 1566 og Slotsmøllen[9]. I Koldings Bys Bog fra 1646 er der optalt 280 huse med anslået 2800 indbyggere, hvilket var en stor provinsby.

2 gange under Trediveårskrigen bliver byen hærget af fjendtlige tropper og efter krigene bliver byen ramt af stagnation og pest. Alene under en epidemi i 1654-55 dør alene 358 mennesker[11].Slesvigske krige og Slaget ved Kolding,23. april 1849, under Treårskrigen rammer byen hårdt, da den preussiske hær bomber byen.

I de efterfølgende årtier blomstrer handel og eksport op igen, p.g.a Kolding Havn som var blevet anlagt i 1843 og at Den østjyske længdebane oprettede en jernbanestation[11]. Området, nord for Koldinghus, med Låsbygade i centrum var indtil 1870 handelsknudepunkt pga. byens status som toldstation. Det flyttede sidenhed til havneområdet, da Banegården blev placeret der.Den store eksport trak en lang række andre virksomheder og arbejdere til og indbyggertallet voksede hurtigt [2] og området syd for åen blev for alvor bebygget. Selve havnen blev en af de største pga. denne eksport af især levende kreaturer.

Kolding omkring 1900

Borgerne fik vandværk i 1886, og i 1898 byggedes elektricitetsværket der skulle forsyne byens nu 10.000 indbyggere[2]. Samme år fik byen sin første private jernbane til oplandet og flere jernbaner fulgte. Udviklingen skete også på med hensyn til kvindernes rettigheder, hvilket betød, at i 1909 blev den første kvinde valgt som medlem af byrådet og 4 år senere at der blev valgt 4 kvinder til byrådet ud af 19 mulige medlemsposter. Også etablering af Kvindernes Hus i 1922, som er det første hus i Danmark, hvor kvinder opførte deres eget hus, var tegn på denne udvikling [12].

I forbindelse med besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, var der stationeret et meget stort antal tyske soldater i Kolding. Fra 1943 havde Gestapo sit hovedkvarter for det syd- og sønderjyske område på Staldgården ved Koldinghus. Ved retsopgøret efter krigen blev tre danskere, der arbejdede for Gestapo i Kolding idømt dødsstraf og henrettet.Efter krigen blev der etableret en flygtningelejr for tyske flygtninge i byen, som fungerede som gennemgangslejr for alle tyske flygtninge i Danmark frem til 1949. Som den 1. verdenskrig betød 2.verdenskrig også en kortere stagnation.

Nogle år efter krigen blomstrede handel, eksport og håndværk igen op, og Kolding var i 1970'erne en stor eksportør af kreaturer, slagtesvin samt en række af producerende virksomheder og især forskellige metalrelaterede virksomheder [2]. Af mere håndværksrelaterede områder kan nævnes byggeri, bryggeri og tekstiler. Få, velbevarede bindingsværkshuse stammer fra byens første storhedstid, men byens voldsomme ekspansion i det 20. århundrede har betydet, at meget af den ældre bebyggelse er forsvundet og erstattet af moderne byhuse. I 1981 bliver Kolding kåret til Årets By, pga. forbedring af erhvervsvilkår og etablering af nye virksomheder. Koldings beliggenhed i Trekantområdet har betydet en stor vækst de seneste 20 år,[2] og byen indgår i 1991 et samarbejde(Union of the Baltic Cities) med forskellige Østersøbyer.

3. november 2004 eksploderede N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Seest ved Kolding. Fyrværkeriulykken i Seest blev en af de største danske ulykker i nyere tid. Derved blev 75 huse totalt ødelagt.Kommunalreformen (2007) har betydet at Kolding kommune nu har ca. 87.000 indbyggere, og et areal på 605 Km², efter indlemmelse af Vamdrup, Christiansfeld, Lunderskov kommuner.

Infrastruktur

Da Kolding ligger centralt i Jylland, Danmark og Nordeuropa og med nem passage over Lillebælt og derved videre forbindelse til Fyn, Sjælland og resten Skandinavien, har der gennem tiderne, altid været en livlig trafik i området.

Frederik 2. anlagde en kongevej, Haderslev-Kolding-Jelling, som den eneste i Jylland.[13] Fra middelalderen til starten af 1900-tallet var Nørreport (nuværende Låsbygade) og Sønderport (nuværende Søndergade) hovedinfaldsvejene til byen. Fra 1866 løb jernbanen gennem byen, syd for Sønderbro i gadeniveau. Havnevej(nuværende Toldbodgade) blev oprettet i 1843 i forbindelse med renovering af havnen.Vejen blev en hovedfærdselsåre til byen, fra havnen og vejen fortsatte over jernbanesporene direkte over i Klostergade og Helligkorsgade, den var primært beboet af virksomheder[14]. Navnet Toldbodgade fik vejen i 1919 efter den nye toldbygning, der blev opført for enden af gaden 1917.Kolding Havn var blevet udbygget og renoveret fra starten af 1800-tallet efter en tilsanding i 1700-tallet.Den stod færdig i 1843 og blev en vigtig forudsætning for Koldings udvikling i den efterfølgende tid.[15] Der anløber ca. 1000 skibe om året i , hvilket i 2007 gav en rekordomsætning på 1.276.780 tons. I 1874 åbnede jernbaneforbindelsen mod vest til Esbjerg, og der kom jernbanespor på havneterrænet. 29. november 1911 indvies Kolding Sydbaner for at gavne erhvervslivet i byen.Den første private jernbane var Egtvedbanen og den åbnede den 4. maj 1898. I 1930'erne blev jernbanetrafikken for farlig for andre trafikanter, og banen blev løftet over gadeniveau for at undgå ulykker. Med 100 afgange på en hverdag, har jernbanen i dag tæt forbindelse til knudepunkterne i Taulov og Fredericia.
En stor del af centrum er lavet til gågader og den første, Østergade blev etableret i 1968. I 1935 indvies Den Gamle Lillebæltsbro hvilket øgede trafikken i bymidten og denne belastning blev dog afhjulpet ved opførelsen af Bredgade i 1943[12]. Trafikken øgedes dog stadig gennem de næste årtier, men bliver betydeligt mindre da E20 motorvejen færdiggøres i 1974.[16]

Kolding Banegård

I 1970 kom endnu en bro til Lillebæltsområdet; Den nye Lillebæltsbro, som i dag er en del af E20. Via E20 motorvejen går lige nord om byen, passerer hver dag ca. 50.000 biler, og her deler motorvejsnettet sig i fire retninger: nordpå mod Aarhus og Norge, østpå mod København og Sverige, sydpå mod Aabenraa og Tyskland og vestpå mod Esbjerg og England.

Billund Lufthavn og Koldingegnens Lufthavn i Vamdrup ligger mindre end ½ times kørsel væk.

Mange store virksomheder har set en fordel ved denne placering og har etableret sig i området.

Forsyningslinjer

De 3 hovedforsyningslinjer som gas, el og vand var kommunalt ejede ved oprettelsen og havde hvert sit udvalg, til at varetage forbrugernes krav og den daglige drift.

Koldings gamle vandtårn

Det første gasværk blev bygget på havnen i 1861 og leverede kogegas og gas til belysningen. For at klare den stigende efterspørgsel kørte værket i treholdsskift fra 1899 og blev erstattet af et større d. 1. Oktober 1907.[17]

Elektricitetsværket fra 1898 gav underskud de første år, men en nedsættelse af KW-prisen fra 60 til 40 øre, gav et stigende forbrug og bevirkede et økonomisk overskud og nødvendiggjorde en udvidelse i 1904. I 1908 havde Elektricitetsværket ca. 500 forbrugere. I starten af 1900-tallet udskiftedes flere og flere af byens gaslamper med elektriske og den stigende efterspørgsel på el fra borgerne og virksomheder, bevirker at Kolding udvider forsyningen med endnu et værk. Harteværket blev indviet den 28. juli 1920 og leverede ca. 1,8 Mio. kWh om året. Produktionen kunne dengang dække ca. halvdelen af elforbruget i Kolding by og opland..[17]

Kolding havde vandværk siden 1886 og det blev etableret på initiativ af byens læger i 1870'erne. Sundhedskommisionen skulle, ifølge Sundhedsvedtægten fra 5. Januar 1889, føre tilsyn med at byens vand var rent og uskadeligt. Kolding Vandværk overgik til elektrisk drift i 1913, og vandtårnet på Gøhlmannsvej, der stod færdigt i 1916, var forudsætningen for, at nybyggeriet i det nordlige område kunne forsynes med vand.[17].I 1921 begyndte rørlægningen af vandforsyningen til den sydlige bydel og Søndre Vandtårn samt Søndre Vandværk på Mosevej var færdig i 1947-48. Endnu et vandtårn blev bygget for at forsyne den nordøstligste del af Kolding.Det var Vandtårn Øst på Sjællandsvej og dette byggeri var færdigt i 1967.[18]

I dag forsynes kommunens borgerne med vand fra 44 vandværker og 1300 private boringer og tilsynet med disse varetages af Kolding Kommune. Energiforsyningen i Kolding Kommune foretages primært af TRE-FOR, der leverer elektricitet og fjernvarme. Herudover er en del husstande tilsluttet naturgas, der leveres af DONG Energy.[19]

Afledningslinjer

Kloakvæsenet trængte i høj grad til fornyelse omkring 1900-tallet og de åbne afløbsrender var et stadigt stigende sundhedsproblem. De mere velstillede i byen ville gerne have vandklosetter(WC), men det måtte man nedlægge forbud imod, bl.a. fordi en del af kloakerne mundede ud i to åbne grøfter, der fra Låsbygade førtes direkte ud i Slotssøen. Afløbet skete ellers direkte i åen og/eller fjorden. Kun hotellerne fik dispensation til at have WC med septiktanke. Byrådet vedtog i 1921 at gå i gang med et samlet kloakeringsprojekt for den bebyggede del af Kolding Kommune efter en betænkning, som stadsingeniøren havde udarbejdet i oktober 1921.

Kolding Slotsø

Ved arbejdets afslutning i 1923 var man nået så langt, at kun 1⁄4 af byens spildevand blev udledt i Slotssøen. Fra 1926 fortsattes kloakeringen i den sydlige bydel. Efterhånden som det nye kloaksystem blev færdigt, kunne WCer installeres uden septiktank.

Både dag- og natrenovation var bortforpagtet til entreprenør Chr. Krogh, men i 1915 klagedes over både renovationens udførelse, da der spildtes for meget ved arbejdet. I 1917 vedtog Gade- og Vejudvalget selv at overtage renovationskørslen. Kommunen købte 3 dagrenovationsvogne og 3 natrenovationsvogne, ansatte kuske, og hestehandler. I 1919 tilbød forpagterne på Dyrehavegård og Brændkjærgård at overtage natrenovationen

I dag ligger der cirka 1000 km kloakledning, som opsamler regnvand samt spildevand fra husholdninger og firmaer. Rensningen af dette spildevand foregår i et af kommunens 10 renseanlæg. Det største er Kolding centralrenseanlæg i Agtrup Skov øst for Kolding, hvor mere end 20.000 m3 spildevand renses hvert døgn. Hovedparten af det rensede spildevand ledes ud i Lillebælt på 30 meters dybde. Kolding Kommunale Kloakforsyning, har tilsluttet ca. 80.000 af kommunens 87.000 indbyggere.[20]

I dag kan private aflevere deres ekstra affald på én af kommunens 5 containerpladser.Den daglige renovation er udliciteret til en privat virksomhed. I Kolding Kommune brændes knap 20 procent af affaldet på Kolding Affaldskraftvarmeværk og denne energi bruges i fjernvarmen. Tilbage er kun slagger og flyveaske. Ca. 75 procent genbruges, mens resten deponeres eller sendes til Kommunekemi.[21]

Uddannelse

Lige overfor Sct.Nikolaj Kirkes indgang blev der bygget et skolehus i 1566, hvor Latinskolen fik plads og blev først ombygget i 1732. En endelig ombygning skete i 1845, hvoraf hoveddelen stadig består. Latinskolen lukkede 1856, men genopstod i 1880, som det første kommunale gymnasium i Danmark[12].

I 1795 foreslog Jacob Baden at udflytte Københavns Universitet til Kolding, og i 1840 foreslog Christian Paulsen at oprette et universitet i byen. Forslaget blev gentaget i 1865. Efter 1. verdenskrig var Kolding på tale som hjemsted for det jyske universitet, men valget faldt på Århus. I 1998 fik Kolding endelig sit universitet, da Handelshøjskole Syd blev en del af det nye Syddansk Universitet.

Kolding Tekniske Skole har udspring aftenundervisning af håndværkerlærlinge i dansk, regning og retsskrivning.Det startede i 1854 og udvides med tegning i 1859. Skolen får egne lokaler i 1890, beliggende på daværende Plantangade og senere kom flere uddannelser til, bl.a. Bygmesterskolen 1904, undervisning i elektroteknik 1905, maskinistkursus 1910, frisørafdelingen 1919, laboranterne 1963 og EFG-Jordbrugs basisår 1976.[22]

I 2001 kom en erhvervskostskole til og i 2002 en ny udvidelse. Samtidig tog skolen navneforandring og blev til CEU Kolding, Center for Erhverv og Uddannelse og siden 2007 har skolen heddet Hansenberg og havde 1925 elever i 2005.

Designskolen Kolding blev indviet i 1967 i Vesterbrogade og tilbyder uddanelser indenfor reklamer og tekstiler.Året efter, i 1968, flytter skolen til lokaler i Brdr. Volkerts Fabriker på Agtrupvej/Dalbygade. Samtidig oprettes keramiklinien. Skolen har nu cirka 100 elever og i de efterfølgende årtier udvides med flere linjer og i 1993 flyttes Grafisk Design og Illustration, Institut for Visuel Kommunikation, Keramik samt dele af Institut for Unika til Saxovej. I 1998 flytter skolen ind i det nye hus i Ågade 10. Dermed samles alle skolens afdelinger under ét tag. Samtidig skifter skolen navn til Designskolen Kolding.

Kolding har de gennem de seneste år etableret sig som en uddannelsesby, hvilket kan ses i form af bl.a. Munkensdam Gymnasium, Kolding Gymnasium, AMU Syd, Syddansk Universitet, IBC Handelsgymnasiet, Kolding og Hansenberg. Der er årligt ca. 4000 studerende i byen.

Kultur

Rendebanen er en gammel gade fra middelalderen og her blev der afholdt dystrend, en kampturnering til hest og med lanse og rustning[12]. Christian 3. arrangerede flere af disse dystløb og til hans datters trolovelsesfest på Koldinghus i 1548 var der sendt breve i forvejen til udvalgte adelige. I brevene bedes de om at medbringe harnisk, hjelm, heste osv. til dystløbet på Rendebanen[23].

Byens hastigt stigende indbyggertal i 1880'erne gjorde at en række forlystelsesetablissementer opstod og i 1873 indviedes Marielund-pavillonen i Marielundsskoven, først som udflugtsmål og senere både med koncerter og dans. Den blev udbygget flere gange gennem årene og kunne fra 1919 rumme 800 siddende gæster. Pavillonen blev revet ned i 1968.[24]. Forlystelsesetablissementet Alhambra blev opført i 1882 i Stejlbjerganlægget og var stedet man mødtes til møder, dans, fest, sportsarrangementer eller bare søndagsudflugt med kaffe og kage. Det blev solgt på tvangsauktion i 1955 og revet ned. Foreningen af Haandværkere og Industridrivende i Kolding ombyggede i 1888 deres lokaler i Jernbanegade og en teatersal opstod. Efter en brand i 1943 startede en større ombygning og i 1950 indvies den nye bygning. Allerede året efter starter revy og varietéshowet Sans Souci, der blev populært i Jylland og på Fyn. Det blev opført i 40 sæsoner og der var række kendte personer der gæstede skowet, bl.a. Grethe Sønck, Dario Campeotto og Birthe Kjær[12].

I slutningen af 1930'erne lød der løvebrøl i kvarteret omkring Søndervang. På adressen Haderslevvej 105 havde købmand C.Knudsen oprettet en Zoologisk have i 1934. Haven dækkede et areal på 24.000 kvadratalen og havde et løvepar, som var havens hovedattraktion.Den eksisterede dog kun i 5 år, og under en politiinspektion i 1938 noteredes 19 større og ca. 300 mindre dyr.[25]

På samme tidspunkt, slutningen af 1930erne blev Dyrehavegårds eng lavet om til en bypark, der kunne benyttes af borgerne til en gåtur i det grønne område. Byparken blev igangsat som et arbejdsløshedsprojekt. Kolding Kommune anlagde Legeparken på en del af det areal, som før var kendt som Kolding Bypark. Legeparken blev indviet i 1998 og har siden været et populært lege- og opholdssted for byens borgere, turister og andre besøgende. Etableringen af parken er gennemført som et aktiveringsprojekt for ledige, og driften af parken indgår i dag som et led i kommunens aktiveringsindsats. Mælkepoppen kom til byen i 1963 og blev hurtigt de unges samlingssted. Her kunne man opleve diverse arrangementer som koncerter, pladepræsentationer, filmaften eller bare mødes og snakke, samtidig med at man indtog diverse ikke-alkoholiske mælkeprodukter, der blev solgt i baren[12]. Byens eneste professionelt producerende teater er Mungo Park, beliggende i det tidligere hovedbibliotek i midtbyen. Dette blev i 2009 ombygget til teater for et millionbeløb finansieret af Flemming Skouboe. Kolding Teater er det største teater med plads til ca. 700 siddende tilskuere og 1500 stående. Amatørscenen Dronning Dorothea teatret er meget mindre. I 2000 blev der oprettet en Amfiscene med plads til 4000 tilskuere på Christian IVs Vej 55. Godset er regional spillested med plads til ca. 700 mennesker. Der afholdes mange koncerter året rundt. Godset indeholder desuden 12 øverum til bands.

Seneste store tiltag på kulturen er ombygningen af den nedlagte Sct. Nicolai skole til Nicolai kulturkomplekset. Efter skolelukningen i 1983, var der i en periode ungdomsskole, musikskole og dagcenter i dele af bygnigerne. I 2004 blev der indgået en aftale med Kolding Kommune om renovering af de gamle skolebygninger og etablering af et kulturkompleks. Det beskæftiger sig bl.a. med kunst, historie, medier og børn.

Byen har 2 meget aktive lystbådehavne med plads til ca. 1000 både.I centrum findes flere gågader med mange caféer og spisesteder.

Forordninger og politik

Indholdet af byens privilegier er først omtalt i Kong Valdemar III’s privilegiebrev fra 1327. Der står, at alle, der ejer grunde eller boliger i byen, skal betale afgift til kongen, men til gengæld skal borgerne i Kolding være fri for told undtagen på Skanørmarkedet. Det pointeres, at byen er en særlig retskreds, der var udskilt fra det omkringliggende herred.Dette område afgrænses af bygrænsen og kaldtes byfreden.[26] Torveretten var kongens garanti for, at byen havde monopol på handel og Kolding havde privilegie til en ugentlig torvedag og ret til at holde andre store markeder. Krænkelser af torvefreden medførte store bøder. I 1450 bestemte Christian I, at kun koldingborgere måtte købe og sælge købmandsvarer i Koldinghus Len og havde eneret på at udøve håndværk.

Rådmændene tog sig af byens styre og indtil reformationen havde de en næsten ubegrænset ledelse af byens fælles forhold, og kongen støttede dette. Kongen havde brug for bystyret til at sørge for inddrivelse af skatterne.Fra 1400-tallet fik købstæderne og handelen stadig voksende betydning. Fogeden var kongens repræsentant i byen, han udøvede kongens rettigheder i byen og førte forsædet i bytinget.[26] Fogedens stilling svækkedes efterhånden til kun at være leder af bytinget.Det overordnede tilsyn med byen overtog lensmanden på Koldinghus.

Borchs Gaard

I 1500- og første halvdel af 1600-tallet havde borgmestre og råd en næsten ubegrænset magt. Borgmestre og råd kaldtes i forening magistraten.Rådstueretten opstod ved siden af bytinget, formentlig i begyndelsen af 1500-tallet som en særlig retsinstans, hvor rådet var dommere sammen med byfogeden. Forskellen mellen bytinget og rådstueretten var, at bytinget dømte i kriminalsager, rådstueretten i civile sager og i sager,der gjaldt “ære, liv og gods”.

I slutningen af 1500-tallet nævnes som repræsentanter for borgerne “de 24 mænd”. De blev valgtes dog af rådmændene og ikke af borgerne. De figurerede som tingsvidner og var til stede ved den årlige skatteligning, Fra 1619 påbød den nye købstadlov, at seks mænd, valgt af borgerne, skulle være til stede ved ligningen sammen med foregående års kæmner. Kæmneren stod for regnskaberne og var byens fuldmægtig.Han varetog offentlige anklager i alle pengesager, bl.a. mod fremmede købmænd, der havde handlet illegalt i byen eller oplandet. Både kongemagten og borgerne ønskede efterhånden at begrænse rådenes magt og i 1547 fik lensmændene ordre på at tilse, at rådet ikke foruretter byfogeden, at kronens rettigheder ikke forsømmes, og at byskatten hvert år indbetales nøjagtigt. Nyvalgte borgmestre skulle godkendes af kongen eller lensmanden. Caspar Markdanner var lensmand for Koldinghus Len fra 1585-1617 og indførte den første brandforordning. Et borgerråd bestående af 16 mænd oprettes i 1729 af stiftamtmand Christian Carl Gabel, og borgmester Jens Riis udvalgte de 16 mænd, som som skulle sikre en ordentlig borgerlig repræsentation, når beslutninger, der angik hele byen, skulle træffes.[27]

Købstadkommunaloven indførelse i 1869, medførte en overgangsperiode,hvor borgmesteren før 1869 var identisk med magistraten, som var modstykket til Borgerrepræsentationen.Martin Anton Monrad havde siden 1859 havde været både borgmester og byfoged. Valgene til byrådet foregik nu hvert tredje år. I 1870, da alle vælgere kunne stemme om 5 nye byrådsmedemmer, blev der afgivet 314 stemmer. Det svarede til, at mindre end halvdelen af samtlige vælgere havde benyttet sig af deres stemmeret.Martin Anton Monrad forsatte som borgmester, og de næste års kommunalpolitik blev præget af bl.a. den venstreorienterede Chresten Berg, der var folketingsmedlem og den erfarne H.H. Grau samt de højreorienterede, E. A. Borch og S. W. Bruun, begge valgt i 1873 og A.L. Johansen, valgt i 1879.[28] Byrådet udvides i 1879 fra 9 til 15 medlemmer. Ved valget i 1909 var der 4060 stemmeberettigede og da bliver lærerinde Alba Christensen-Dalsgaard, det første kvindelige byrådsmedlem i Kolding.Byrådet udvides i 1913 igen, til 19 medlemmer og ved byrådsvalget samme år fik Socialdemokraterne 8 mandater.Venstre måtte nøjes med 7, Højre fik 3, mens Det radikale Venstre lige sneg sig over stregen, og med 201 stemmer fik et enkelt mandat.

Hans Soll blev Socialdemokraternes første borgmester i 1923 ved en afstemning i byrådet. Han vandt valget, og fik 9 stemmer, mod Holger Kelstrup's 7 og 3 stemmer var blanke. Therkild Fischer- Nielsen var borgmester 1925-30 og varetog det politiske arbejde omkring indlemmelsen af flere omkringliggende sogne i Kolding. Efter indlemmelsen var der 10.613 stemmeberettigede.[29] Ved byrådsvalget i 1946 fik Socialdemokraterne 10 mandater i byrådet. Kommunisterne,der stillede op til folketingsvalget for første gang i 1945, fik kun 1 mandat.Venstre og de Radikale fik et også kun et enkelt mandat hver og de Konservative 6 mandater.[30]

Den konservative Peter Beirholm, bliver første gang borgmester ved valget i 1950, hvor Retsforbundet stiller op første gang og vinder et mandat.Han fortsætter som borgmester efter en lodtrækning på rådhuset 21 marts 1954 og afløses først af folketingsmedlem Peter Ravn i 1962.Ved dette skifte får Socialistisk Folkeparti for første gang en plads i byrådet.Peter Ravn er borgmester indtil 1977 og i denne periode indlemmes sognene Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Vonsild, Seest, Harte-Bramdrup, Alminde og Viuf.Det sker med virkning fra 1. april 1970 og ved byrådsvalget, den 3. marts 1970, skulle 8.000-10.000 nye vælgere fra de tidligere sognekommuner være med til at stemme storkommunens første 25 medlemmer ind i byrådet og dette påvirker resultatet.[31] Valget gav Socialdemokratiet 14 mandater, en fremgang på tre, de Konservative fik 6, Venstre 4, og det Radikale Venstre 1. Ud af det nye byråds 25 medlemmer var der 13 helt nye, hvoraf 8 var opstillet i en af de tidligere omegnskommuner. Efter kommunesammenlægningen faldt vælgertilslutningen dog. I 1970 havde 73,8 % af vælgerne stemt, i marts 1974 var det kun 60 %, der gik til stemmeurnerne, og det var den laveste tilslutning ved et byrådsvalg i Kolding nogensinde.[32]

Den socialdemokratiske Bent Rasmussen får borgmestertitlen i 1974, efter Peter Ravn frivilligt trækker sig tilbage før tid. Byrådsvalget i 1981 betød, at Venstre fik 4 mandater, mens de Konservative uændret fik 3. Fremskridtspartiet fik 2, Socialdemokratiet fik uændret 12, de Radikale 1, og Socialistisk Folkeparti fortsatte sin fremgang fra forrige valg og havde nu 3 mandater, Gunhild Due samt to debutanter, lærer Villy Søvndal og pædagog Rita Kristensen. Kristeligt Folkeparti blev repræsenteret med et mandat i byrådet, nemlig med tidligere folketingsmedlem og partiformand Jens Møller. Per Bødker Andersen ovetog borgmestertitlen fra sin socialdemokratiske partifælle i 1985 og ved dette valg fik Socialdemokratiet et uændret mandattal på 12, Konservative 4 og SF 4 mandater. Jens Møller fra Kristeligt Folkeparti blev genvalgt, mens de Radikale mistede deres enlige mandat.[33] Per Bødker Andersen er borgmester indtil kommunevalget 17. november 2009, hvor Jørn Pedersen, Venstre, bliver Kolding Kommunes nye borgmester ved en konstitueringsaftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre. I alt tæller de fire partier 20 ud af byrådets 31 mandater. De 31 mandater er fordelt således; Socialdemokraterne fik 6 mandater, Det Radikale Venstre: 1 mandater, Det Konservative Folkeparti: 3 mandater, Socialistisk Folkeparti: 5 mandater, Dansk Folkeparti: 5 mandater og Venstre: 11 mandater. Aftalen gælder konstituering af Byrådet for Kolding Kommune i perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013.[34]

Demografi

Befolkningstallets udvikling i perioden 1769–2008 for Kolding by[16][35]
1769 1787 1801 1834 1845 1860 1870 1880 1890 1901 1906 1911 1916
1.396 1.659 1.672 2.309 2.644 3.978 5.400 7.141 9.658 12.516 13.459 14.219 15.037
1921 1930 1931 1949 1976 1986 1990 1994 2000 2004 2008
17.128 16.378 21.789 30.117 41.612 43.692 44.688 51.205 53.447 54.941 55.596

Antallet af familier er opgjort til 26.878 i 1980 og 33.942 i 2006.[36] I 1980 var 739 borgere med udenlandsk statsborgerskab og denne andel er steget støt til 3.274 i 2006.[37] Der var 76.025 medlemmer af Folkekirken i Kolding Provsti 2008.[38]

Sport

Med 30 idrætshaller, 75 fodboldbaner, KoldingHallen, Kolding Ketcher Center, Slotssøbadet og en lang række sportsforeninger samt klubber, er sportsmulighederne mange i Kolding.

Kolding Atlet Klub blev etableret i 1896 og talte 28 medlemmer. De havde træningslokaler på Staldgården, men klubben blev dog nedlagt 3 år senere og derefter blev både lokalerne og træningsredskaber overtaget af Kolding Fodsports Klub, der var oprettet 15.Oktober 1895. Kolding Fodsports Klub ændrede navn til KIF i 1900 og indledte et samarbejde med Kolding Cykleklub.[39] Det udmøntede sig i en stor sportsfest på Staldgården, men her var forholdene ikke så gode, så Kolding Cyklelub og Cykleklubben Old Boys der var oprettet i 1896, slog sig sammen og købte et grundstykke i ved Kolding Vandværk i Alpedalen.

Her opstod Kolding Cykle- Is og Sportsbane, men den havde økonomiske problemer fra starten, da banen havde kostet 34.000 kr. at bygge, og aktieselskabet bag havde kun solgt aktier for 17.000 kr. Private overtog derfor den nybyggede pavillion Olympia. Efter flere sæsonner med røde tal købte Kolding Byråd Kolding Cyklebane i november 1900. Kolding Cykleklub solgte også sine rekvisitter til KIF, og i april 1902 stoppede klubben som væddeløbs- og sportsklub.[40]

I 1913 overtog KIF Olympia og banen, men dårlige baneforhold gjorde, at byrådet i 1927 besluttede at finansiere et nyt stadion ved Olympia og dette medførte at Kolding Stadion indviet i 1931. 1972 blev det gamle Olympia revet ned på Kolding Stadion og en ny stadiontribune blev opført.

Håndboldsporten, blev optaget i 1941, men klubben manglede egnede baneforhold i starten. Et gennembrud for KIFs sportslige udvikling skete i starten af 1950erne, da KIF-hallen vha. frivillig arbejdskraft blev bygget og indviet i 1956 ved daværende finansminister Viggo Kampmann.[39] Håndboldklubben, Kolding IF Håndbold har en række Danmarksmesterskaber bag sig og er i dag en stor sportsorganisation med mange medlemmer. Herrerne fra KIF Håndbold er den mest vindende klub i dansk håndbolds historie.

Seværdigheder

I byen

Kolding, Søndergade, med Koldinghus i baggrunden
Kristkirken
Sct. Jørgens Gaard
Gaden Langelinie

I oplandet

Kendte danskere med tilknytning til Kolding

Andre personer i Koldings historie

Venskabsbyer

Kolding er venskabsby med følgende byer:

Referencer

Kilder

  1. ^ Nyt fra Danmarks Statistik - Byopgørelsen 1. januar 2010
  2. ^ a b c d e f Danmarks købstæder: Kolding
  3. ^ http://www.danskhistorie.dk/tidsperioder/jaegerstenalderen/ hentet 20-03-2008
  4. ^ http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/1996kat.pdf Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008
  5. ^ http://www.kulturarv.dk/tjenester/publikationer/emneopdelt/arkaeologi/aud/ Oversigt af arkæologiske undersøgelser i Danmark.Hentet 15-03-2008
  6. ^ a b http://www.skovognatur.dk/NR/rdonlyres/35745C03-6AA6-4F80-B6CC-D713AFAA2E67/9699/1_3.pdf Skov- Naturstyrelsens hjemmeside. Hentet 05-04-2009.
  7. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721080956.pdf Kolding Kommunes hjemmeside. Hentet 20-03-2008
  8. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=327
  9. ^ a b http://www.kolding.dk/data/0000043.asp?uid=19737 Kolding Kommunes hjemmeside - byens historie i korte træk
  10. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721082052.pdf Kolding Kommunes hjemmeside - byens historie.Hentet 10-03-2008
  11. ^ a b http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=231
  12. ^ a b c d e f http://www.kolding.dk/leksikon/ Kolding Leksikons hjemmeside.
  13. ^ http://www.middelalderinfo.dk/kongeligekroer.php Hentet 12-03-2008
  14. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=322
  15. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=20%7C Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  16. ^ a b http://www.kolding.dk/pdf/stadsarkiv/tekfor.pdf
  17. ^ a b c http://www.kolding.dk/pdf/stadsarkiv/tekfor.pdf Kolding Stadsarkiv hentet 25-03-2009
  18. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=299%7C Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009
  19. ^ http://www.kolding.dk/data/0041068.asp?sid=19732&uid=41068
  20. ^ http://www.kolding.dk/data/0022202.asp?sid=19732&uid=22202
  21. ^ http://www.kolding.dk/data/0019772.asp?sid=19732&uid=19772
  22. ^ http://www.hansenberg.dk/om_hansenberg/historie/
  23. ^ http://www.koldinghus.dk/Default.aspx?ID=862
  24. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=41 Kolding Leksikon om Marielunds-pavillonen
  25. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=121%7C Kolding Leksikon. Hentet 05-10-2009.
  26. ^ a b Kapitel 1 og 2. Kolding Stadsarkiv. Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000 - netbog. Hentet 29-03-2009
  27. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721083423.pdf Kolding Stadsarkiv. Bystyre - netbog.Hentet 17-03-2009
  28. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721085645.pdf Kolding Stadsarkiv.
  29. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721085854.pdf Kolding Stadsarkiv Rådhus og bystyre. Hentet-12-03-2009
  30. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721112240.pdf Kolding Stadsarkiv på Kolding Kommunes side.
  31. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721122334.pdf Kolding Stadsarkiv. Hentet 17-03-2009
  32. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721120754.pdf Kolding Stadsarkiv. Hentet 29-03-2009
  33. ^ http://www.kolding.dk/pdf/20040721121021.pdf Kolding Stadsarkiv. Hentet 31-03-2009
  34. ^ http://www.kolding.dk/valg2009/0063734.asp?sid=63657&uid=63734 Kolding Kommunes hjemmeside. Hentet 18-11-2009.
  35. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=26
  36. ^ http://www.statistikbanken.dk/02 under tabel FAM4
  37. ^ http://www.statistikbanken.dk/02 under tabel BEF3
  38. ^ http://www.statistikbanken.dk/02 under tabel KM55
  39. ^ a b http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=74 Kolding Leksikon. Hentet 25-06-2009. Fodnotefejl: Ugyldigt <ref> tag; navnet "kif" er defineret flere gange med forskelligt indhold
  40. ^ http://www.kolding.dk/leksikon/info.asp?id=65 Kolding Leksikon. Hentet 29-03-2009

Se også

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kolding&oldid=4637151"