Vegetarisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Vegetarianisme)
Gå til: navigation, søg
Et udvalg af vegetariske fødevarer.

Vegetarisme er en ernæringsteori der bygger på, at mennesket udelukkende bør ernære sig af planteføde.

Nogle vegetarer spiser animalske produkter i form af æg og mælkeprodukter, eftersom der i disse tilfælde ikke er tale om slagtning af et andet levende dyr. Denne form for vegetarisme, kaldes for ovo-lakto-vegetarisme.

Mange tror fejlagtigt at vegetarer spiser fisk,[1][2][3] og der findes sågar et navn for en person der spiser fisk, men ikke andet kød; pesco-vegetar.[4] Vegetarian Society, som indførte ordet "vegetar" i folkemunde tilbage i 1847, fordømmer associeringen af semivegetarisk kost som "gyldig" vegetarisme; organisationen påpeger at indtagelse af fisk ikke er vegetarisk.[5]

Mange af de essentielle aminosyrer får man normalt i rigelig mængde fra kød. Vegetarer er dog nødt til at kombinere nogle af de vegetabilske fødevarer, således at aminosyrerne kemisk forbinder sig til de essentielle aminosyrer. Gode vegetabilske proteinkilder er bønner, linser, kikærter og nødder. Fuldkornsprodukter har også et betydeligt indhold af protein, og desuden findes der flere kød- og mælkeerstatninger, eksempelvis tofu, sojamælk, rismælk, tempeh og seitan.

I lighed med kødspisere er det vigtigt, at den vegetariske kost er varieret, eftersom vegetaren også kan få for meget fedt og sukker.

Indholdsfortegnelse

Terminologi [redigér]

Madvarer i de centrale vegetariske kostplaner
Kostplan Kød, fjerkræ, fisk Æg Mejeriprodukter Honning
Ovo-lakto-vegetarisme
Nej
 Ja Ja Ja
Laktovegetarisme
Nej
 Nej Ja Ja
Ovovegetarisme
Nej
 Ja Nej Ja
Veganisme
Nej
 Nej Nej Nej[6][7][8]

Andre diæter forbundet med vegetarisme [redigér]

Nogle vegetarer undgår også produkter som kan indeholde animalske ingredienser som ellers ikke står mærket, eller som bruger animalske produkter i deres fremstillingsproces såsom oste med animalsk osteløbe, gelatine (fra dyrehud, knogler og bindevæv) og alkohol som klarificeres med gelatine eller knuste skaldyr og stør. Vegetarer som spiser æg foretrækker somme tider æg fra fritgående høns (i modsætning til buræg) af moralske grunde.

Semivegetariske diæter [redigér]

Semivegetariske diæter er diæter, som primært består af vegetariske fødevarer, men har nogle undtagelser inden for ikke-vegetariske produkter. Disse diæter følges af dem, der vælger at reducere indtagelsen af kød, og nogle af dem skifter over til en vegetarisk diæt. Disse udtryk er baserede på ordet "vegetarisk". De betragtes med strid af nogle strenge vegetarer, da de kombinerer udtryk for vegetariske og ikke-vegetariske diæter.

Mange beskriver sig selv som "vegetarer", da de udøver en semivegetarisk diæt.[9]

  • Lessetarisme – En diæt, som fokuserer på at nedbringe, men ikke udelukke, indtagelsen af kød.
  • Semi-vegetarisme – En diæt, som udelukker noget kød, delvist rødt kød, men tillader indtagelsen af andet i begrænsede mængder.
  • Fleksitarisme – En diæt, som primært indeholder vegetarisk mad, men tillader undtagelser.

Etymologi [redigér]

Vegetarian Society, grundlagt i 1847, hævder at have "skabt ordet vegetar fra det latinske 'vegetus' som betyder 'livlig' (hvilket er hvordan disse tidlige vegetarer hævdede at deres kostplan fik dem til at føle sig) ..."[10] Oxford English Dictionary og andre standardordbøger skriver dog at ordet i sin engelske form ("vegetarian") blev dannet fra ordet "vegetable" ("grøntsag") og suffikset "-arian".[11] Det bemærkes dog at "Den generelle brug af ordet lader til hovedsageligt at stamme fra dannelsen af Vegetarian Society i Ramsgate i 1847."

Historie [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Vegetarismens historie.

De tidligste optegnelser af vegetarisme som begreb og skik blandt et større antal mennesker kommer fra det gamle Indien[12] og oldtidens græske civilisation i det sydlige Italien og i Grækenland i det 6. århundrede f.Kr.[13] I begge tilfælde var kostvalget tæt forbundet med tanken om ikkevold mod dyr (kaldet "ahimsa" på indisk) og blev støttet af religiøse grupper og filosoffer.[14] Efter kristendommens indførelse i det romerske kejserrige i slutningen af Antikken, forsvandt vegetarismen som helhed fra Europa.[15] Flere munke ordener i Middelalderen begrænsede eller bandlyste indtagelsen af kød af asketiske grunde, men ingen af dem talte mod at spise fisk.[16] Vegetarismen vendte til en vis grad tilbage i Europa under Renæssancen.[17] Den blev en mere udbredt trend i det 19. og 20. århundrede.

I 1847 blev den første Vegetarian Society grundlagt i England;[18] Tyskland, Holland og andre lande fulgte snart efter. International Vegetarian Union, en sammenslutning af de nationale fællesskaber, blev grundlagt i 1908. I Vesten voksede vegetarisme i popularitet i det 20. århundrede som et resultat af ernæringsmæssige, etiske og, senere, miljømæssige og økonomiske bekymringer. I dag vurderes indiske vegetarer, hovedsageligt lakto-vegetarer, at udgøre mere end 70% af verdens vegetarer. De udgør 20–42% af den indiske befolkning, mens mindre end 30% er almindelige kødspisere.[19][20][21] Undersøgelser i USA har konkluderet at omkring 1–2.8% af alle amerikanske voksne ikke spiser kød (ej heller fjerkræ eler fisk).[22][23][24][25]

Sundhedsmæssige fordele og ulemper [redigér]

Vegetarisme betragtes som en sund og holdbar kostplan. den amerikanske diætistforening såvel som den canadiske har konkluderet at en ordentligt planlagt vegetarisk kostplan tilfredsstiller de ernæringsmæssige krav til alle stadier i livet, og større studier har vist at vegetarisme kan forebygge kræft, iskemiske hjertesygdomme og andre dødelige sygdomme.[26][27][28] Nødvendige næringsstoffer, proteiner og aminosyrer til kroppens opretholdelse kan findes i grøntsager, korn, nødder, sojamælk, æg og mejeriprodukter.[29]

Vegetarisk kost til hjælpe med at holde kropsvægten under kontrol[30][31] og reducere risikoen for hjertesygdomme og osteoporose betragteligt.[32][32][33][33] Specielt ikke-magert rødt kød har kunnet forbindes direkte med en dramatisk stigning i risikoen for kræft i lungerne, spiserøret, leveren og tarmene.[34][35] Andre studier har omvendt vist at der ikke var nogle tydelige forskelle mellem vegetarer og ikke-vegetarer hvad angår dødelighed fra cerebrovaskulære sygdomme, mavekræft, kolorektal kræft eller prostatakræft, selvom udsnittet af vegetarer var lille og blandt andet omfattede eks-rygere som havde skiftet kostvaner indenfor de forgående fem år.[36]

De amerikanske og canadiske diætistforeninger har konstateret at: "Vegetarisk kost byder på en række ernæringsmæssige fordele, deriblandt lavere mængder mættede fedtsyrer, kolesterol og animalsk protein såvel som større mængder kulhydrat, fibre, magnesium, kalium, folat og antioxidanter såsom vitamin C og vitamin E samt fytokemikalier."[28] Vegetarer har generelt et lavere BMI, lavere blodtryk og mindre risiko for hjertesygdomme, hypertension, sukkersyge, nyresygdomme, osteoporose, demens såsom Alzheimers og andre sygdomme.[37]

Ernæring [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: Vegetarisk ernæring.
En frugtstand i Barcelona

Vestlige vegetariske kostplaner indeholder typisk mange karotenoider, men relativt lave mængder af langkædede n-3-fedtsyrer og vitamin B12. Specielt veganere kan ofte have en lav tilførsel af vitamin B og kalcium hvis de ikke spiser nok af f.eks. grønkål, bladgrøntsager, tempeh og tofu. Større mængder kostfibre, folsyre, C- og E-vitamin samt magnesium kombineret med et lavt indtag af mættede fedtsyrer er alle positive aspekter af vegetarisk kost.[38][39]

Protein [redigér]

Proteinindtagelse i vegetarisk kost er kun en smule mindre end i kostplaner med kød, og kan opfylde de daglige behov for enhver person, deriblandt atleter og bodybuildere.[40] Studier af Harvard University såvel som andre studier udført i USA, Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og diverse europæiske lande, har bekræftet at vegetarisk kost er forsynet med rigeligt protein så længe der er en række plantekilder tilgængelige som indtages.[41] Proteiner består af aminosyrer, og det er en udbredt bekymring om protein fra grøntsager indeholder en tilstrækkelig mængde af de "essentielle aminosyrer", som ikke kan syntetiseres af menneskekroppen. Mens mejeri- og æggeprodukter er fyldestgørelse kilder for lakto-ovo-vegetarer, er de eneste grøntsagskilder med betragtelige mængder af alle otte slags essentielle aminosyrer lupin, soja, hampfrø, chiafrø, amarant, boghvede og quinoa. Det er dog ikke nødvendigt at opnå proteiner fra disse kilder — de essentielle aminosyrer kan også skaffes fra at spise forskellige komplementære plantekilder som tilsammen giver alle otte essentielle aminosyrer (f.eks. brune ris og bønner, eller hummus og hele hvedepita, selvom det ikke er nødvendige at kombinere proteiner i det samme måltid). En varieret indtagelse af sådanne kilder kan være tilstrækkeligt.[42]

Jern [redigér]

Vegetarisk kost indeholder typisk lige så store mængder jern som ikke-vegetarisk kost, men disse har mindre biotilgængelighed end jern fra kødkilder, og deres absorbering kan nogle gange hindres af andre nødvendige bestanddele i kosten. Blandt vegetariske fødevarer som er rige på jern er sorte bønner, cashewnødder, hampfrø, røde bønner, linser, havregryn, rosiner, sort-øje bønner, sojabønner, mange typer morgenmadsprodukter, solsikkefrø, kikærter, tomatjuice, tempeh, melasse og fuldkornsbrød.[43] Vegansk kost kan ofte indeholde større mængder jern end vegetarisk kost, fordi mejeriprodukter ikke indeholder meget jern.[39] Jerndepoterne er ofte lavere i vegetarer end i ikke-vegetarer og jernmangel er dermed også oftere set i vegetariske og veganske kvinder og børn (voksne mænd har sjældent jernmangel), selvom decideret jernmangelsanæmi er sjældent.[44][45]

Vitamin B12 [redigér]

Planter er generelt ikke betydelige kilder til vitamin B12.[46] Lakto-ovo-vegetarer kan dog optage B12 fra mejeriprodukter og æg, mens veganere må tage det som supplement til kosten.[47][48] Siden menneskekroppen bevarer B12 og genbruger det uden at ødelægge substansen er kliniske beviser på B12-mangel sjældne.[49][50] Kroppen kan opbevare depoter af vitaminet i op til 30 år uden at behøve at få sine forsyninger suppleret.[46]

Anbefalingen om at tage det som supplement er blevet udfordret af studier som indikerer at exogent B12 faktisk kan forstyrre den almindelige absorbering af vitaminet i dets naturlige form.[51] Forskningen på kilder til vitamin B12 er blevet udvidet i de seneste år[52] og forskere ved Hiroshima Universitet har udviklet metoder hvormed man kan dyrke planter som er rige på vitamin B12.[53]

Fedtsyrer [redigér]

Fisk er en stor kilde til Omega-3-fedtsyrer, selvom der også eksisterer nogle plantebaserede kilder såsom soja, valnødder, græskarkerner, rapsolie og specielt hampfrø, chiafrø, hørfrø og portulak. Portulak indeholder mere Omega 3 end nogen anden bladgrøntsag. Planteføde kan give alfalinolensyre men ikke de langkædede n-3 fedtsyrer EPA og DHA, som kan findes i små mængder i æg og mejeriprodukter. Vegetarer, og veganere i særdeleshed, har generelt lavede niveauer af EPA og DHA end kødspisere. Mens sundhedseffekten ved lave mængder EPA og DHA er ukendt, er det usandsynligt at supplement med alfalinolensyre vil øge niveauet synderligt.[54] Senest er nogle firmaer begyndt at markedsføre vegetariske DHA-supplementer indeholdelse udtræk fra tang. Lignende supplementer som både giver DHA og EPA er også begyndt at dukke op.[55] Helt tang er dog ikke egnet som supplement fordi deres høje indhold af jod begrænser mængden som man sikkert kan indtage. Visse former for alger såsom spirulina er dog gode kidler til gammalinolensyre (GLA), alfalinolensyre (ALA), linolsyre (LA), stearidonsyre (SDA), icosapentaensyre (EPA), docosahexaensyre (DHA) og arakidonsyre (AA).[56][57]

Calcium [redigér]

Calciumindtag hos vegetarer er nogenlunde på niveau med ikke-vegetarer. Der er blevet fundet svækket knoglemineralisering hos veganere som ikke spiser nok bladgrøntsager, som er centrale kilder til calcium.[58] Dette findes dog ikke hos lakto-ovo-vegetarer.[59]

Vitamin D [redigér]

Mængden af vitamin D lader ikke til at være lavere i vegetarer (selvom studier har vist at en stor del af den generelle befolkning har mangel[60][61]). Nødvendig vitamin D kan findes ved menneskekroppens egen generering efter at være blevet udsat for tilpas og følsom UV-sol.[62] Produkter som mælk, sojamælk og korn kan få tilsat stoffer for at blive en kilde til vitamin D[63] og svampe giver over 2.700 IU pr. portion (omtrent 1/2 kop) af vitamin D2, hvis de udsættes for blot 5 minutters UV-lys efter at være blevet høstet;[64] for de som ikke kommer nok i sollys eller får substitueret vitaminet andetstedsfra kan vitamin D-supplement være nødvendigt.

Medicinsk brug [redigér]

Inden for den vestlige lægevidenskab rådes patienter somme tider til at prøve en vegetarisk kostplan.[65] Visse alternative lægevidenskaber, såsom Ayurveda og Siddha, ordinerer vegetarisk kost som en normal procedure.[66]

Fysiologi [redigér]

Den generelle konsensus er at mennesker fysiologisk set er bedste tilpasset livet som altædende. Vegetarian Resource Group har, blandt andre, konkluderet at mennesket er en naturlig altæder baseret på menneskets evne til at fordøje kød såvel som planteføde,[67][68] med den tilsvarende metabolske tendens til en tilpasning som giver et behov for både animalsk og plantebaseret ernæring. Andre argumenter fastholder at mennesket anatomisk set nærmere er planteædere, med lang mave-tarmkanal og sløve tænder, inklusive hjørnetænder, i modsætning til altædere og kødædere.[69] Ernæringseksperter mener at tidlige menneskeaber udviklede sig til at spise kød som et resultat af enorme klimaforandringer som fandt sted for tre-fire millioner år siden, da skove og jungler tørrede ud og blev til åbne græsarealer, hvilket åbnede op for jægere og ådselædere.[69][70]

Andre grunde til en vegetarisk kostplan [redigér]

Etik [redigér]

Der er blevet foreslået flere etiske grunde til at vælge vegetarisme. Nogle har eksempelvis nævnt at produktionen, slagtningen og forbruget af kød eller animalske produkter er uetisk. Blandt grundene til dette er støtte til dyrs rettigheder, aversion mod at påføre andre følende væsner smerte eller skade, eller en tro på at unødvendigt drab på andre dyr er grundlæggende forkert.

Andre har ment at selvom produktionen og forbruget af kød kan være acceptabelt i sig selv, så er metoderne hvorved dyr opdrættes i den kommercielle industri uetiske. Bogen Animal Liberation af Peter Singer har haft stor indflydelse på dyreretsbevægelsen og specielt etisk vegetarisme og veganisme. I I-lande er etisk vegetarisme specielt blevet populært efter udbredelsen af "factory farming", et system hvor dyrene holdes indendørs gennem størstedelen af deres liv under forhold med stærkt begrænset bevægelighed. Svin, æglæggende høns, kødkyllinger og slagtekalve er de dyr som oftest holdes under disse forhold.[71] Factory farming har reduceret den følelse af dyrehold som engang var i landbruget og har ført til at dyr behandles som varer. Mange mener at den behandling som dyrene modtager ved produktionen af kød og andre dyreprodukter gør, at de selv er forpligtede til ikke at spise kød eller benytte animalske produkter.[Kilde mangler]

I mange vegetarfilosofier findes der også argumenter som slet ikke beskæftiger sig med dyreetik. Den fremskredne globale opvarmning er en af hjertesagerne for de fleste miljøbevidste vegetarer.[Kilde mangler] Ifølge en undersøgelse lavet af University of Chicago og udgivet i Time, ville det at skifte fra kødæder til vegetarisk kost reducere et kulstofaftryk med 1,4 gange mængden af det, der ville reduceres ved at udskifte en Toyota Camry med en hybridbil. Dette skyldes den enorme mængde metan som sendes i luften fra de mange dyr som avles til kødindustrien, metan er en 32% stærkere drivhusgas end kuldioxid. Forsendelser af korn og af selve dyrene spiller også en rolle i denne sag, da det tager omkring 4 kilo korn at få 1 kilo kød. Mange vegetarer føler at det, at spise så højt oppe i fødekæden spiller en for stor rolle i den globale hungersnød til at det kan retfærdiggøre det at spise kød.[Kilde mangler]

Religion [redigér]

Indisk madlavning indeholder en lang række vegetariske delikatesser fordi hinduismen, som praktiseres af størstedelen af Indiens befolkning, anbefaler vegetarisk kost. Her er det en vegetarisk thali.

Hinduisme, buddhisme og jainisme opfordrer til vegetarisme som en del af god moralsk opførsel. Buddhisme forbyder ikke kødspisning generelt, mens Mahayana-buddhisme anbefaler vegetarisme som gavnligt for udviklingen af barmhjertighed. Blandt andre trosretninger som opfordrer til en fuldt vegetarisk kostplan er Syvende Dags Adventistkirken, Rastafaribevægelsen og Hare Krishna.

Hinduisme [redigér]

Nogle større retninger indenfor hinduismen fastholder vegetarisme som et ideal. Dette skyldes princippet om ikkevold (ahimsa) overfor dyr;[72] intentionen om kun at tilbyde "ren" (vegetarisk) mad til en guddom og få den tilbage som prasad;[73] og overbevisningen om at ikke-vegetarisk mad er skadelig for sindet og den åndelige udvikling. Ikkevold er en fælles interesse for alle de vegetariske traditioner indenfor hinduisme; de to andre aspekter er oftest kun relevante for hinduer som følger specielle retninger.

Hinduers madvaner varierer dog meget efter deres lokalsamfund og regionale traditioner. Hinduistiske vegetarer nægter ofte at spise æg, men indtager gerne mælk og mejeriprodukter, hvilket gør dem til lakto-vegetarer. Mælk og mælkeprodukter er væsentlige bestanddele indenfor Indiens traditionelle madkultur.

Jainisme [redigér]

Tilhængere af jainisme er oftest lakto-vegetarer, da trosretningen ikke tillader produkter opnået fra døde dyr. Jainere betragter vegetarisme som den ideelle kost på samme måde som hinduer gør, men med specielt fokus på deres princip om universal ikkevold (ahimsa). Dette er for jainere en uundværlig betingelse for åndelig udvikling.[74][75] Nogle specielt dedikerede troende er frugtarer.[76] Honning er forbudt, da indsamlingen af det ses som vold mod bierne. Nogle jainere indtager ikke plantedele som vokser under jorden, såsom rødder og knolde, fordi små du kan blive dræbt når planterne trækkes op.[77]

Buddhisme [redigér]

En vegetarisk middag i et japansk buddhistisk tempel.

Theravadabuddhister betragter det, at tage et liv og spise kød som allerede er dræbt som det samme. Hvis buddhistiske munke "ser, hører eller ved" at et levende dyr blev dræbt specielt så de kunne spise det, skal de nægte at spise det eller det vil blive betragtet som en forseelse. Buddhaen kom ikke med nogle kommentarer som frarådede sine tilhængere at spise kød, og lavede heller ikke nogle regler eller forbud i sin religion mod noget. Hans lære siger blot "ved at tage livet fra en levende ting enten ved at dræbe eller lade andre dræbe den for dig eller ved at støtte en sådan syndefuld handling vil du begå en stor synd, men alle er frie til at vælge hvad hans vej er."

Indenfor Mahayanabuddhisme findes der flere sanskrittekster hvor Buddha instruerer sine tilhængere i at undgå kød. Mahayanabuddhismen råder munke til at være strenge vegetarer, og det anbefales også til andre troende.

Demografi [redigér]

Køn [redigér]

Et markedsundersøgelse i 1992 af forskningsorganisationen Yankelovich hævdede at "af de 12,4 millioner mennesker [i USA] som kalder sig selv vegetarer, er 68 procent kvinder mens kun 32 procent er mænd."[78]

Nogle undersøgelser viser at vegetariske kvinder har en større sandsynlighed for at føde pigebørn. En undersøgelse af 6.000 gravide kvinder i 1998 "fandt at mens det nationale gennemsnit i Storbritannien er 106 drenge født for hver 100 piger, var fordelingen for vegetariske mødre blot 85 drenge mod 100 piger."[79] Denne forskning blev afvist af Catherine Collins fra det britiske diætistforbund som et "statistisk lykketræf".[79]

Der er en del spekulation om at kost med et højt indhold af soja, på grund af højt indhold af isoflavon, kan have en feminiserende effekt på mennesket hvilket skyldes de fytoøstrogener det indeholder. Fortalere for denne teori hævder at kost med højt indhold af isoflavoner fremskynder den kvindelige pubertet og forsinker den mandlige.[80] En undersøgelse fra 2001 foretaget af University of Pennsylvania fandt ikke nogle betragtelige forskelle i den senere pubertetsbegyndelse mellem spædbørn opflasket med sojabaseret mælk eller komælk.[81]

Landespecifik information [redigér]

Mærker der bruges i Indien til at adskille vegetariske produkter (venstre) fra ikke-vegetariske (højre).

Vegetarisme ses på forskelligt rundt omkring i verden. I nogle områder er der kulturel og ligefrem juridisk opbakning, mens det andre steder ikke forstås eller ligefrem ses ned på. I mange lande findes der mærkning af mad for at gøre det nemmere for vegetarer at identificere mad som de kan spise.

I Indien er der ikke kun mærkning af maden, men mange restauranter markedsfører som også som værende enten "Vegetariske" eller "Ikke-vegetariske". Indiske vegetarer er oftest lakto-vegetarer, og for at ramme dette marked serverer størstedelen af de vegetariske restauranter i Indien mejeriprodukter mens de undgår æggeprodukter. Til sammenligning serverer de fleste vestlige vegetarrestauranter æg og æggebaserede produkter.

Se også [redigér]

Vegetariske foreninger [redigér]

Kendte vegetarer [redigér]

Se Kategori:Vegetarer

Referencer [redigér]

  1. ↑ "Vegetarian Meal Planning". uwhealth.org. http://www.uwhealth.org/servlet/Satellite?cid=1125410052737&pagename=B_EXTRANET_HEALTH_INFORMATION%2FFlexMember%2FShow_Public_HFFY&c=FlexGroup. Hentet 2008-09-01. 
  2. ↑ Shorter Oxford English Dictionary, 2 (6th udg.), Oxford: Oxford University Press, 2007, s. 3506  definer "vegetarian" (navneord) som "En person som af princip afholder sig fra animalsk mad; spec. en som undgår kød men vil indtage mejeriprodukter og æg og somme tider også fisk."
    Shorter Oxford English Dictionary, 2 (5th udg.), Oxford: Oxford University Press, 2002, s. 3511  har sanne definition.
  3. ↑ Bryant A. Stamford, Becca Coffin (1995). The Jack Sprat Low-Fat Diet. University Press of Kentucky. p. 328. ISBN ISBN 0-8131-0856-X, 9780813108568. 
  4. ↑ Merriam-Webster definerer "Pescetarian" som en vegetar hvis kost indeholder fisk. "Pescetarian". Merriam-Webster. http://www.merriam-webster.com/cgi-bin/dictionary?book=Dictionary&va=pescetarian. Hentet 2008-08-22. 
  5. ↑ "VEGETARIANS DO NOT EAT FISH!" "Fiskekampagnens" hjemmeside hos Vegetarian Society
  6. ↑ Vegan Action FAQ: Is Honey Vegan?
  7. ↑ Why Honey is Not Vegan
  8. ↑ What is Vegan?
  9. ↑ Gale, Catharine R; Ian J Deary, Ingrid Schoon, G David Batty, G David Batty (2006-12-15). "IQ in childhood and vegetarianism in adulthood: 1970 British cohort study". British Medical Journal 333 (7581): 245. doi:10.1136/bmj.39030.675069.55. PMID 17175567. http://www.bmj.com/cgi/content/abstract/bmj.39030.675069.55v1?hrss=1. Hentet 16. december 2006. 
  10. ↑ Vegetarian Society, News 2000
  11. ↑ OED vol. 19, anden udgave (1989), s. 476; Webster’s Third New International Dictionary s. 2537; The Oxford Dictionary of English Etymology, Oxford 1966, s. 972; The Barnhart Dictionary of Etymology (1988), s. 1196; Colin Spencer, The Heretic's Feast. A History of Vegetarianism, London 1993, s. 252.
  12. ↑ Spencer, Colin: The Heretic’s Feast. A History of Vegetarianism, London: Fourth Estate 1993, s. 69–84. ISBN 1-85702-078-2.
  13. ↑ Spencer s. 33–68.
  14. ↑ Religious Vegetarianism From Hesiod to the Dalai Lama, red. Kerry S. Walters og Lisa Portmess, Albany 2001, s. 13–46.
  15. ↑ Passmore, John: The Treatment of Animals, in: Journal of the History of Ideas 36 (1975) s. 196–201.
  16. ↑ Lutterbach, Hubertus: Der Fleischverzicht im Christentum, in: Saeculum 50/II (1999) s. 202.
  17. ↑ Spencer s. 180–200.
  18. ↑ Spencer s. 252–253, 261–262.
  19. ↑ Indian consumer patternsPDF (484 KB)
  20. ↑ Agri reform in India
  21. ↑ Diary and poultry sector growth in India
  22. ↑ Vegetarian Resource Group, 1997, How Many Vegetarians Are There? in Vegetarian Journal, Sep/okt 1997, Volume XVI, nummer 5
  23. ↑ Vegetarian Resource Group, 2000, How Many Vegetarians Are There? in Vegetarian Journal, Maj/Jun 2000
  24. ↑ Vegetarian Resource Group, 2003, How Many Vegetarians Are There?
  25. ↑ "How Many Vegetarians Are Vegetarian?", Vegetarian Journal, 2006, Fjerde udgivelse
  26. ↑ Key, Timothy J, et al., 1999 "Mortality in vegetarians and nonvegetarians: detailed findings from a collaborative analysis of 5 prospective studies" American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 70, No. 3, 516S-524S, September 1999 http://www.ajcn.org/cgi/content/full/70/3/516S
  27. ↑ Key, Timothy J, et al., "Mortality in British vegetarians: review and preliminary results from EPIC-Oxford" American Journal of Clinical Nutrition, Vol. 78, No. 3, 533S-538S, September 2003 http://www.ajcn.org/cgi/content/full/78/3/533S
  28. ↑ 28,0 28,1 American Dietetic Association and Dietitians of Canada (2003). "Position of the American Dietetic Association and Dietitians of Canada: Vegetarian diets" (PDF). Journal of the American Dietetic Association 103 (6): 748–65. doi:10.1053/jada.2003.50142. http://eatright.org/ada/files/veg.pdf. Hentet 2008-12-30. 
  29. ↑ Soymilk på soyfoods.com
  30. ↑ Rosell, M (2006). "Weight gain over 5 years in 21 966 meat-eating, fish-eating, vegetarian, and vegan men and women in EPIC-Oxford". International Journal of Obesity 30 (30): 1389–1396. doi:10.1038/sj.ijo.0803305.  (BBC-historie på papir)
  31. ↑ BBC NEWS Health | Rejecting meat 'keeps weight low'
  32. ↑ 32,0 32,1 BBC NEWS Health | Vegetarian diet 'cuts heart risk'
  33. ↑ 33,0 33,1 BBC News HEALTH | Veggie diet 'protects heart'
  34. ↑ "Meat can raise your lung cancer risk, too", MSNBC, 2007-12-11. Hentet 2007-12-29.
  35. ↑ "A Prospective Study of Red and Processed Meat Intake in Relation to Cancer Risk". PLoS Medicine. http://medicine.plosjournals.org/perlserv/?request=get-document&doi=10.1371/journal.pmed.0040325&ct=1. Hentet 2008-04-21. 
  36. ↑ "Mortality in vegetarians and nonvegetarians: detailed findings from a collaborative analysis of 5 prospective studies - Key et al. 70 (3): 516S - American Journal of Clinical Nutrition". http://www.ajcn.org/cgi/content/full/70/3/516S#T7. Hentet 2008-06-23. 
  37. ↑ Mattson, Mark P. (2002). Diet-Brain Connection: Impact on Memory, Mood, Aging and Disease. Kluwer Academic Publishers. ISBN 978-1402071294. 
  38. ↑ Timothy J Key, Paul N Appleby, Magdalena S Rosell (2006). "Health effects of vegetarian and vegan diets". Proceedings of the Nutrition Society 65: 35–41. doi:10.1079/PNS2005481. 
  39. ↑ 39,0 39,1 Davey GK, Spencer EA, Appleby PN, Allen NE, Knox KH, Key TJ (2003). "EPIC-Oxford: lifestyle characteristics and nutrient intakes in a cohort of 33 883 meat-eaters and 31 546 non meat-eaters in the UK". Public Health Nutrition 6: 259–69. doi:10.1079/PHN2002430. 
  40. ↑ Peter Emery, Tom Sanders (2002). Molecular Basis of Human Nutrition. Taylor & Francis Ltd. p. 32. ISBN 978-0748407538. 
  41. ↑ Brenda Davis, Vesanto Melina (2003). The New Becoming Vegetarian. Book Publishing Company. pp. 57–58. ISBN 978-1570671449. 
  42. ↑ VR Young and PL Pellett (May 1994). "Plant proteins in relation to human protein and amino acid nutrition" (PDF). Am. J. Clinical Nutrition (59): 1203S–1212S. PMID 8172124. http://www.ajcn.org/cgi/reprint/59/5/1203S.pdf. Hentet 2008-12-30. 
  43. ↑ GoVeg.com // Health Issues // Optimal Vegan Nutrition
  44. ↑ Annika Waldmann, Jochen W. Koschizke, Claus Leitzmann, Andreas Hahn (2004). "Dietary Iron Intake and Iron Status of German Female Vegans: Results of the German Vegan Study". Ann Nutr Metab 48: 103–108. doi:10.1159/000077045. 
  45. ↑ Krajcovicova-Kudlackova M, Simoncic R, Bederova A, Grancicova E, Magalova T (1997). "Influence of vegetarian and mixed nutrition on selected haematological and biochemical parameters in children". Nahrung 41: 311–14. doi:10.1002/food.19970410513. 
  46. ↑ 46,0 46,1 Mozafar, A. (1997), "Is there vitamin B12 in plants or not? A plant nutritionist's view", Vegetarian Nutrition: an International Journal (1/2): 50–52 
  47. ↑ ALGAE from STANDARD TABLES OF FOOD COMPOSITION IN JAPAN Fifth Revised and Enlarged Edition 2005
  48. ↑ Vegans (pure vegetarians) and vitamin B_12 deficiency
  49. ↑ Herrmann W, Schorr H, Obeid R, Geisel J (2003). "Vitamin B-12 status, particularly holotranscobalamin II and methylmalonic acid concentrations, and hyperhomocysteinemia in vegetarians". Am J Clin Nutr 78: 131–6. 
  50. ↑ Antony AC (2003). "Vegetarianism and vitamin B-12 (cobalamin) deficiency". Am J Clin Nutr 78: 3–6. 
  51. ↑ Herbert, V. (1988), "Vitamin B12: Plant sources, requirements, and assay", American Journal of Clinical Nutrition 48: 852–858 
  52. ↑ "Ch05". http://www.unu.edu/unupress/food/8F052e/8F052E05.htm. Hentet 2008-06-23. 
  53. ↑ "CIPO - Patent - 2431442". http://patents1.ic.gc.ca/details?patent_number=2431442. Hentet 2008-06-23. 
  54. ↑ Rosell MS, Lloyd-Wright Z, Appleby PN, Sanders TA, Allen NE, Key TJ (2003). "Long-chain n-3 polyunsaturated fatty acids in plasma in British meat-eating, vegetarian, and vegan men". Am J Clin Nutr 82: 327–34. 
  55. ↑ "Water4life: health-giving vegetarian dietary supplements". http://www.water4.net/. Hentet 2008-05-17. 
  56. ↑ Babadzhanov, A.S., et al. "Chemical Composition of Spirulina Platensis Cultivated in Uzbekistan." Chemistry of Natural Compounds. 40, 3, 2004.
  57. ↑ Tokusoglu, O., Unal, M.K. "Biomass Nutrient Profiles of Three Microalgae: Spirulina platensis, Chlorella vulgaris, and Isochrisis galbana." Journal of Food Science. 68, 4, 2003.
  58. ↑ Calcium and Milk: Nutrition Source, Harvard School of Public Health
  59. ↑ P Appleby, A Roddam, N Allen, T Key (2007). "Comparative fracture risk in vegetarians and nonvegetarians in EPIC-Oxford". European Journal of Clinical Nutrition 61: 1400. doi:10.1038/sj.ejcn.1602659. 
  60. ↑ "Vitamin D myths, facts and statistics". NaturalNews.com. http://www.naturalnews.com/003069.html. Hentet 2008-04-23. 
  61. ↑ "Many vitamin D deficient in winter". United Press International. http://www.upi.com/NewsTrack/Health/2008/02/21/many_vitamin_d_deficient_in_winter/5452/. Hentet 2008-04-23. 
  62. ↑ "Every person needs sunlight exposure to create vitamin D, obesity impairs Vitamin D absorption". NaturalNews.com. http://www.naturalnews.com/003838.html. Hentet 2008-04-22. 
  63. ↑ "Dietary Supplement Fact Sheet: Vitamin D". National Institutes of Health. http://www.webcitation.org/5Rl5u0LB5. Hentet 2007-09-10.  Arkiveret 2007-09-10.
  64. ↑ "Bringing Mushrooms Out of the Dark", MSNBC, April 18, 2006. Hentet 2007-08-06.
  65. ↑ L M Tierney, S J McPhee, M A Papadakis (2002). Current medical Diagnosis & Treatment. International edition. New York: Lange Medical Books/McGraw-Hill. ISBN 0-07-137688-7. 
  66. ↑ Tiwari, Maya. 1995. Ayurveda: A Life of Balance. Rochester, VT: Healing Arts Press. "Ayurveda recommends small portions of organic meat for the Vata type. The rules of hunting and killing the animal, practiced by the native peoples, were very specific and detailed. Since we are no longer observing these, I do not recommend the use of any animal meat as food, not even for the Vata types."
  67. ↑ www.vrg.org
  68. ↑ www.beyondveg.com
  69. ↑ 69,0 69,1 Milton, Katarine, "A hypothesis to explain the role of meat-eating in human evolution",Evolutionary Anthropology: Issues, News, and Reviews Volume 8, Issue 1, 1999, Side: 11–21
  70. ↑ ABC
  71. ↑ factory farming: Definition and Much More from Answers.com
  72. ↑ Tähtinen, Unto: Ahimsa. Non-Violence in Indian Tradition, London 1976, s. 107–109.
  73. ↑ Mahabharata 12.257 (bemærk at Mahabharata 12.257 er 12.265 ifølge en anden tællemetode); Bhagavad Gita 9.26; Bhagavata Purana 7.15.7.
  74. ↑ "Vegetarianism Good For The Self And Good For The Environment" hos The Jain Study Circle
  75. ↑ "Spiritual Traditions and Vegetarianism" hos Vegetarian Society of Colorado.
  76. ↑ Matthews, Warren: World Religions, 4. udgave, Belmont: Thomson/Wadsworth 2004, s. 180. ISBN 0-534-52762-0
  77. ↑ "Jainism" hos jainuniversity.org
  78. ↑ "The gender gap: if you're a vegetarian, odds are you're a woman. Why?". Vegetarian Times. 2005-02-01. http://findarticles.com/p/articles/mi_m0820/is_n210/ai_16019829. Hentet 2007-10-27. 
  79. ↑ 79,0 79,1 'More girl babies' for vegetarians
  80. ↑ sexual development damage due to soya
  81. ↑ University of Pennsylvania, Center for Clinical Epidemiology and Biostatistics; Strom BL, Schinnar R, Ziegler EE, Barnhart KT, Sammel MD, Macones GA, Stallings VA, Drulis JM, Nelson SE, Hanson SA. (2001-08-15). Exposure to soy-based formula in infancy and endocrinological and reproductive outcomes in young adulthood. Journal of the American Medical Association. pp. 807–814. 11497534. http://jama.ama-assn.org/cgi/content/full/286/7/807. Hentet 2008-07-11. 

Ekstern henvisning [redigér]

Commons-logo.svg
 Wikimedia Commons har medier relateret til:


s·d·r
Vegetarisme
Vegetariske kostvaner
Semivegetariske kostvaner
Information
Mad
Drikke
Vegetariske madproducenter
Organisationer
Litteratur
Begivenheder
Religion

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vegetarisme&oldid=7145822"