Roskilde Festival

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel er en generel beskrivelse af Roskilde Festival. For sidste års festival, se Roskilde Festival 2014.
Roskilde Festival
Sted Roskilde, Danmark
Aktive år 1971-
Dato Starter den sidste torsdag i juni eller første torsdag i juli, fire dage frem (med warm-up fra søndagen inden).
Dato for 2015: 27. juni - 4. juli.
Genrer Rock, Alternativ rock, pop, hiphop, metal, verdensmusik
Billetpris 1940 kr. (2015)
Scener 8[1][Nb 1] (2014)

Roskilde Festival er Nordens største[2] samt Europas næststørste[3] festival, hvor der spilles musik i forskellige genrer, men overvejende pop og rock. Som på andre festivaler er der ikke kun musik, men masser af events og diverse boder.

Roskilde Festival blev startet i 1971 og afholdes hvert år sidst i juni eller først i juliRoskilde Dyrskueplads. Selve festival-pladsen og dermed det meste musik, åbner om torsdagen, mens camping-området åbner søndagen inden.

Det unikke ved festivalen er, bortset fra arrangementets særlige stemning, at mange tusinde mennesker arbejder frivilligt og ulønnet, og at festivalens overskud hvert år tilfalder kulturelle formål og humanitært og velgørende arbejde over hele verden. Frem mod festivalen i 2014 har man fra Roskilde Festival-gruppen givet deltagere mulighed for at nominere og stemme på, hvem de mener overskuddet skal gå til. Roskilde festival har i 2014 fokus på medborgerskab, bæredygtighed og socialt ansvar. Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, der indgår i Roskilde Festival-gruppen. Talskvinde for festivalen er siden 2010 Christina Bilde.

Historie

Festivalen blev etableret efter inspiration fra bl.a. Woodstockfestivalen i USA i 1969 og Thylejren i 1970. Den blev en publikumssucces, mens der økonomisk snarere var tale om en gedigen fiasko. Allerede i 1972 blev festivalen derfor reorganiseret, og siden 1973 har Roskildefonden (senere Foreningen Roskilde Festival) været enearrangør. Fonden blev dannet i 1965 og har til formål at støtte humanitært arbejde.

De første år bestod festivalen af én scene. Festivalen havde mellem 10.000 og 30.000 deltagere. Publikummæssigt kulminerede Roskilde Festival i 1990'erne, hvor der var over 100.000 deltagere pr. dag i fire dage og otte scener. Festivalområdet var ved indgangen til 2000'erne vokset til over 300 tdr. land, og Roskilde var da Europas største[kilde mangler] rockfestival med halvdelen af gæsterne fra Danmark og resten fra udlandet, primært Sverige, Tyskland, Norge, Finland og USA.

Fra 2015 har man valgt at rykke programmet så musikken allerede starter onsdag, men så der ikke længere er koncerter søndag.[4]

Festivalen gennem årene

Tryk på årstallet, for at få mere info om den enkelte festival

År Datoer Gæster inkl. frivillige Hovednavne Billetpris i kr. Billetpris i kr. omregnet til 2010 niveau[5]
1971  28. - 29. august 10.000 Burnin Red Ivanhoe, Strawbs, Gasolin, Midnight Sun, Andrew John og Povl Dissing 30 201,19
1972 30. juni - 2. juli 15.000 The Kinks, Family og Sha Na Na 40 253,30
1973 29. juni - 1. juli 15.000 Gasolin', Røde Mor, Canned Heat og Fumble 40 237,62
1974 28. - 30. juni 21.500 Gasolin', Gnags, Røde Mor, Savage Rose og Status Quo 50 271,75
1975 27. - 29. juni 26.000 Ravi Shankar, Focus, Gnags og Poul Dissing 55 259,26
1976 2. - 4. juli 32.500 Weather Report, Wigwam og Dr. Hook 60 258,06
1977 1. - 3. juli 31.000 Jack Bruce Band, John Miles og Dr. Feelgood 80 315,66
1978 30. juni - 2. juli 36.500 Bob Marley and The Wailers, Dave Swarbrick og Elvis Costello 100 (120 v/indg). 355,16/426,19
1979 29. juni - 1. juli 40.000 Jeff Beck & Stanley Clarke, Talking Heads og Taj Mahal 110 (130 v/indg). 355,16/419,73
1980 27. - 29. juni 50.100 Santana og Steel Pulse 130 382,97
1981 26. - 28. juni 51.500 Ian Dury & The Blockheads, Robert Palmer, UB40 og Saga 150 393,49
1982 2. - 4. juli 57.500 U2, Mike Oldfield og Jackson Browne 170 (190 v/indg). 399,24/446,21
1983 1. - 3. juli 60.600 Simple Minds, C. V. Jørgensen, Lars Lilholt og TV-2 200 kr (225 kr v/indg). 426,61/479,93
1984 29. juni - 1. juli 64.800 Lou Reed, Paul Young og Björn Afzelius 210 419,03
1985 28. - 30. juni 53.500 Leonard Cohen, Paul Young, The Ramones, The Clash og The Cure 240 450,50
1986 4. - 6. juli 56.900 Eric Clapton, Metallica, Phil Collins, Madness og Elvis Costello 290 519,92
1987 3. - 5. juli 58.700 Iggy Pop, Europe, Van Morrison og Sonic Youth 320 553,24
1988 30. juni - 3. juli 62.100 Sting, INXS, Bryan Adams, Leonard Cohen og TOTO 340 565,21
1989 30. juni - 2. juli 56.300 Elvis Costello, Joe Cocker og Georgia Satellites 390 620,41
1990 28. juni - 1. juli 70.600 Bob Dylan, The Cure, Gorky Park, Midnight Oil og Sinéad O'Connor 445 675,48
1991 27. - 30. juni 60.500 Iron Maiden, Billy Idol, Iggy Pop og Paul Simon 490 724,94
1992 25. - 28. juni 64.500 Nirvana, Megadeth, Texas, Pearl Jam og David Byrne 540 780,18
1993 1. - 4. juli 76.500 Red Hot Chili Peppers, Ray Charles og Velvet Underground 540 764,14
1994 30. juni - 3. juli 90.000 Aerosmith, Rage Against The Machine, ZZ Top og Peter Gabriel 540 754,33
1995 29. juni - 2. juli 111.000 R.E.M., Elvis Costello, Van Halen, The Offspring, The Cure, George Thorogood og Oasis 600 821,71
1996 27. - 30. juni 115.000 Sex Pistols, David Bowie, No Doubt og Rage Against The Machine 690 925,56
1997 26. - 29. juni 115.000 Suede, Smashing Pumpkins, Radiohead og Nick Cave & The Bad Seeds 750 985,32
1998 25. - 28. juni 100.000 The Beastie Boys, Black Sabbath, Bob Dylan, Garbage, Kraftwerk, Portishead og The Verve 810 1041,24
1999 1. - 4. juli 96.000 Metallica, R.E.M., Suede, Blur, The Chemical Brothers, Culture Club, Marilyn Manson og Robbie Williams 810 1022,83
2000 25. juni - 2. juli 102.000 The Cure, Iron Maiden, Nine Inch Nails, Oasis, Pearl Jam, Pet Shop Boys og Lou Reed 860 1059,48
2001 24. juni - 1. juli 92.000 Robbie Williams, Aqua, Beck, Nick Cave & The Bad Seeds, Bob Dylan, Guns N' Roses og Neil Young and Crazy Horse 860 1029,62
2002 23. - 30. juni 100.000 Manu Chao, The Chemical Brothers, Garbage, Pet Shop Boys, Rammstein, Red Hot Chili Peppers, Roben & Knud og Travis 950 1110,72
2003 22. - 29. juni 107.000 Björk, Blur, Coldplay, Dave Gahan, Metallica, Iron Maiden, Massive Attack og Queens Of The Stone Age 1150 1313,04
2004 27. juni - 4. juli 106.000 Slipknot (afløste David Bowie, som meldte afbud), Fatboy Slim, KoRn, Morrissey, N.E.R.D, Pixies, Santana og Wu-Tang Clan 1150 1286,03
2005 26. juni - 3. juli 97.000 Black Sabbath, Duran Duran, Foo Fighters, Green Day, Kent, Snoop Dogg og Brian Wilson 1250 1381,28
2006 25. juni - 2. juli 110.000 Bob Dylan, Guns N' Roses, Franz Ferdinand, Morrissey, The Strokes, Roger Waters og Kanye West 1350 1465,41
2007 1. - 8. juli 110.000 Beastie Boys, Björk, Muse, Queens Of The Stone Age, Red Hot Chili Peppers, Tiësto og The Who 1475 1571,24
2008 29. juni - 6 juli 93.000 The Chemical Brothers, Jay-Z, Judas Priest, My Bloody Valentine, Radiohead, Slayer og Neil Young 1650 1728,28
2009 28. juni - 5 juli 110.000 Nick Cave, Coldplay, Nine Inch Nails, Oasis, Pet Shop Boys, Slipknot, Trentemøller og Kanye West 1785 1808,21
2010 27. juni - 4. juli Prince, Gorillaz, Jack Johnson, Muse, The Prodigy, Patti Smith and band og Them Crooked Vultures 1675 1675
2011 26. juni - 3. juli 130.000+ Deadmau5, Arctic Monkeys, Iron Maiden, Kings of Leon, Mastodon, M.I.A., PJ Harvey og The Strokes 1725 1678,8
2012 30. juni - 8. juli Björk, Bon Iver, The Cure, Bruce Springsteen and the E Street Band og Jack White 1790 1701,13
2013 29. juni - 7. juli 130.000 Kraftwerk, Metallica, The National, Queens of the Stone Age, Rihanna, Sigur Rós, Slipknot og Volbeat 1910 1890
2014 29. juni - 6. juli ? Rolling Stones, Arctic Monkeys, Damon Albarn, Deerhunter, Interpol, Kasabian, Lykke Li, Major Lazer, Moderat, Outkast, Psyched Up Janis, Trentemøller, Stevie Wonder, Rob Zombie og Jack White (afløser for Drake som meldte sig syg) 1910 / 2010mac ?
2015 27. juni - 4. juli[6] ? Paul McCartney, Disclosure, Florence + The Machine, Kendrick Lamar, Mew, Muse og Pharrell Williams 1940 1810

mac - Making a Change billet med 100,- til at gøre en forskel

Begivenheder

Koncert på Orange Scene i 2005

Udover musikken er der, som sagt en masse andre begivenheder, der finder sted på festivalen. Nogle arrangeres på forhånd af festivalen. Andre er arrangeret af gæsterne.

Festival-avis

Roskilde Festival-avis har eksisteret siden 1995. Avisen sælges rundt omkring på festivalen. Avisen indeholder festivalnyheder, festivalkoncert-anmeldelser, de vigtigste nyheder fra omverdenen, vejrudsigt o.lig.

Festival-aviser siden 1995:

Festivalavis År Udgiver
Orange Press 2008-2014 Roskilde Festival
Festival Globe 2004-2007 MetroXpress
Roskilde Daily 2001-2003 Gaffa
Politiken Live 1995-2000 Politikens Hus

Roskilde Festivalradio

Festivalen har også sin egen radiostation, hvilket den har haft siden 1998. Radioen har primært livereporter fra festivalen og fortæller om planlagte, såvel som impulsive aktiviteter, ligeledes annonceres programændringer også i festivalradioen.

Camping Vest i 2005

Nøgenløbet

Siden 1998 har der på festivallørdagen været arrangeret et nøgenløb på festivalen. Nøgenløbet arrangeres af Roskilde Festival Radio. Præmien, der uddeles til vinderen af henholdsvis herre- og dameløbet, er en billet til næste års festival.[7]

De sidste par år har interessen for nøgenløbet været så massiv, at radioen har været nødsaget til at afholde kvalifikationsrunder for de mandlige deltagere i dagene op til nøgenløbet.

2014 var dog året hvor radioen så sig nødsaget til at opgive at afholde nøgenløbet, det tilfaldt derfor Dream City af arrangere og afholde løbet. Af samme grund var præmien heller ikke længere en billet til næste års festival. Dette gjorde at der ikke var nær så stor tilslutning til nøgenløbet.

Roskilde Festival Cinema

I 1993 blev Roskilde Festival Cinema indviet. Biografen viser forskellige slags film, oftest nyere danske og amerikanske spillefilm, samt musikfilm og koncertoptagelser. Roskilde Festival Cinema findes i Camp East.

Roskilde Skate

Festivalen har også sit eget skaterområde til skatere, BMX-cykler og rulleskøjter. Skaterområdet er 2.500 m2 stort og findes i Camping West. Området, der dengang var mindre, blev indviet i 2004.

Camping East Roskilde Festival 2008

Camping

Festivalen har to campingområder: Camping East og Camping West. Camping East er i de senere år blevet reduceret i størrelse pga. en grusgrav, der er blevet udviddet. Camping er opdelt i en masse områder, hvor der foregår forskellige aktiviteter. I de forskellige områder er en central plads, agora, med et servicetårn, information og garderobe. Man bor i "lejre" der ofte har et tema. Nogle lejre går igen år efter år og bliver udviklet fra gang til gang. Hvert år bliver der i aviserne kåret de bedste lejre, heraf kan kort nævnes Van Damme Camp, PromilleService [8], Orange Camp[9], Camp Positive Energy[10] og I Love Hvalros [11] (billedet). [12] Mange har deres egne flag, klistermærker og andre kendetegn, og de mange laver deres egne mobile anlæg, som kan være med til at sætte festen i gang rundt omkring på det store campingområde.

I 2012 blev område H, som er en del af Camping East,lavet om til et projektsted som fik navnet Dream City. Her kan man komme med en idé til en lejr og så bygge denne idé op i løbet af 100 dage inden festivalen starter. Dream City er en lille by i Roskilde Festivalen, og i 2014 var der bl.a. et rådhus, et posthus, en kirke, en saloon og et bibliotek. Da lejrene i Dream City har 100 dage og særlig tilladelse til at bygge diverse bygninger, er det også i Dream City at man finder de vildste lejre, rent bygningsmæssigt. I 2014 fik bl.a. kirken og saloonen lov til at blive stående til 2015 festivalen.

Scener

Koncert på Arena-scenen (tidligere Grøn Scene)

Der er i dag ni scener på Roskilde Festival. I 2007 blev Metropol og Ballroom erstattet af Astoria og Cosmopol og fra 2010 er der ikke længere noget der hedder hverken Astoria eller Lounge. De to scener er blevet nedlagt for at begrænse antallet af kunstnere, og derved bruge budgettet på lidt dyrere navne. Budgettet skulle derfor ikke være mindre i år 2010 end år 2009, på trods af en væsentlig nedgang i antallet af bands. I 2011 kom Gloria til, på Gloria spiller de helt små navne, her er mulighed for at opleve en intimitet der ikke er mulig på nogen af de andre scener. Glorias kapacitet blev i 2012 udvidet fra 1.000 publikummer til 1.200. I 2012 kom Apollo til for at tilgodese den elektroniske musik, samt levere den store festoplevelse på campingpladsen, som tidligere har været leveret af private lejre såsom Promilleservise og Orange Camp.

I optaktsdagene (søndag-onsdag) op til festivalens start om torsdagen findes Pavilion Junior til afvikling af Roskilde Festivals program for bands fra den nordiske undergrund, såkaldte upcoming bands. Scenen er nøjagtig den samme som Pavilion, men betragtes som enkeltstående, idet den står for noget andet end Pavilion. På samme måde fungerer Apollo Countdown i optaktsdagene som scene for upcoming elektronisk musik fra Nordeuropa, hvor scenen i øvrigt fungerer som mobilscene og flytter sted fra dag til dag. Scenen er identisk med scenen Apollo som spiller fra en fast placering under selve festivallen.

Navn Kapacitet Musikgenre Telt Oprettet
Orange Scene 60.000 rock, pop, heavy metal (store navne) Orange Canopy, 1.200 m2 (scenedæk) 1978
Arena 17.000 alle Hvid og blå teltdug, 6.450 m2 2003 (1986 som Grøn Scene)
Odeon 5.000 hård rock, alternativ rock Hvid teltdug, 1.922 m2 2003
Cosmopol 6.000 moderne urban musik, hiphop, elektronisk musik Blå teltdug, 3.468 m2 2003
Pavilion 2.000 alle genrer Blå teltdug, 1.134 m2 2003
Pavilion Junior Nordiske bands, alle genrer
Apollo 5.000 elektronisk Oppustelig orange friluftsscene 2012
Apollo Countdown 3-5.000 elektronisk musik fra Nordeuropa
Gloria 1.200 alle genrer Hvidt alurammetelt 2011

Sikkerhed

Under Pearl Jams koncert på Orange Scene i 2000 skete en voldsom koncertulykke. Ved et sammenfald af uheldige omstændigheder døde ni personer. De præcise omstændigheder for hvorfor de døde, er blevet undersøgt af både politi og statsadvokat, og ved efterfølgende civile retssager – konklusionen af disse er, at det var en ulykke.[13] Mange faldt, som det ofte sker til store koncerter, men et bestemt sted kom de ikke op igen – og en del crowdsurfere faldt oveni "hullet" og menes at have været en af faktorer for at det gik galt (crowdsurfing blev efterfølgende forbudt over det meste af Europa). De nederst placerede døde som følge af kvælning / at de ikke kunne få luft. Da vagterne foran scenen kom til, og musikken var stoppet, var det allerede for sent. Ulykken førte det følgende år til massive ændringer i forbindelse med sikkerheden for at undgå lignende begivenheder – ikke bare på Roskilde Festival, men faktisk blev forholdene for sikkerhed for festivaler overalt i Europa ændret.[14] Roskilde Festival blev inden ulykken i 2000 regnet som en af de sikreste festivaler,[15] og alligevel indtraf ulykken her. Mange andre festivaler havde mindre sikkerhedssystemer end Roskilde Festival, og reviderede derfor endnu kraftigere end Roskilde Festival deres procedurer. F.eks. valgte Glastonbury Festival i England at aflyse deres festival i 2001, for at få mere tid til at omlægge hele deres sikkerhedsplanlægning, da de inden 2000 slet ikke var på niveau med Roskilde Festival.[16] Sikkerhedsforholdene udvikles hvert år på Roskilde Festival, og fokus er ikke kun på sikkerheden ved scenerne. Der laves en grundig og meget omfangsrig omsorgs- og sikkerhedsvurdering hvert år, som festivalen afvikles på basis af. Ulykken ved Orange Scene førte til opførelsen af en mindelund vest for Orange Scene [17] med en sten, der har påskriften "How fragile we are" (dansk:Hvor skrøbelige vi er) omgivet af ni birketræer.

Bøger

  • Feil, Johannes, red. (1981). Roskilde Festival. Informations forlag. ISBN 87-7514-000-4.
  • Jensen, Anders Rou (1995). Mellem drømme og drøn - Roskilde Festival 25 år (eng: Between Dreams and Drive). Chr. Erichsens Forlag. ISBN 87-555-1311-5.
  • Jensen, Erik (2003). På Roskilde. Politikens Forlag. ISBN 87-567-6853-2.
  • Rung, Grete (1995). Vi mødes i Roskilde. Roskilde Festival i 25 år. Roskilde Museums Forlag. ISBN 87-88563-28-6.
  • Skov, Leif (1997). "Roskilde Festival". I Verwohlt, Ernst (red.). Musik i Roskilde - fra jødeharpe til festival - Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97. s. pp. 99-120. ISBN 87-985276-2-2. {{cite book}}: |sider= har ekstra tekst (hjælp)
  • Tuxen, Henrik (2005). I Pearl Jams Fodspor - før og efter Roskilde. Gaffa. ISBN 87-90575-05-9.
  • Krass, Clement (2006). Lydhørt Roskilde Festival 2003. Forlaget Gyldeldal. ISBN 978-87-02-04504-8.
  • Diverse (2008). Roskilde Stories. Forlaget Radius. ISBN 978-87-92334-02-2.
  • Gullberg, Kajsa (2009). Eye Catcher - Portraits From Roskilde Festival. Nyt Nordisk Forlag. ISBN 978-87-17-04072-4.
  • Marling, Gitte og Kibb, Hans (2011). Instant City@Roskilde Festival. Aalborg Universitetsforlag. ISBN 978-87-7307-974-4.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Noter

  1. ^ Apollo Countdown og Apollo afholdes samme sted (i hhv. Warm Up og festivalperioden), men tælles her som to scener.

Referencer

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

55°37′18″N 12°4′36″Ø / 55.62167°N 12.07667°Ø / 55.62167; 12.07667