Silkeborg IF Fodbold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Silkeborg I.F.)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Silkeborg IF
Klubdetaljer
Fulde navn Silkeborg Idrætsforening
Kaldenavn(e) De Røde
Grundlagt 1917; 107 år siden (1917)
Forbund DBU (lokalunion: DBU Jylland)
Hjemmebane JYSK Park
Silkeborg, Danmark
Kapacitet 10.000 tilskuere (5.800 sæder)
Formand Kent Madsen
Cheftræner Kent Nielsen
Assistenttræner Peder Knudsen
Liga 2023-24 3F Superligaen
Andet
CVR-nummer 70854910
Websted www.silkeborgif.com
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks opdateret: 20. juni 2022
Silkeborg IF sæson 2021-22 Silkeborg IF sæson 2022-23

Silkeborg IF Fodbold, oftest kaldt Silkeborg IF eller SIF, er Silkeborg Idrætsforenings fodboldafdeling, og den største fodboldklub i den midtjyske by Silkeborg[1]. Silkeborg Idrætforening blev stiftet tilbage i 1917. Klubbens træningsbaner ligger ved Søholt, i den nordlige del af Silkeborg, mens hjemmekampene spilles på JYSK Park, som ligger lige ved siden af hinanden.

Silkeborg IF spiller i dag i Danmarks bedste fodboldrække, Superligaen, og er tidligere blevet Danmarksmestre i 1994 og vinder af Pokalturneringen i 2001 med en 4-1 sejr over AB i Parken.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Stiftelse og vejen til dansk topfodbold (1917-1987)[redigér | rediger kildetekst]

Silkeborg IF blev stiftet den 26. april 1917. I klubbens første leveår spillede Silkeborg IF i de forskellige jyske rækker. A-rækken, mellemrækken og fra 1942 i mesterrækken, som var den daværende bedste jyske række.

I 1962 rykkede Silkeborg IF kort op i 3. division, og rykkede efterfølgende op i 2. division i 1966. Her spillede klubben de efterfølgende 10 år.

Efter en god periode i 2. division, begyndte resultaterne dog at gå galt for Silkeborg IF, og klubben rykkede flere divisioner ned igen.

I 1982 tog klubben det altafgørende skridt mod dansk topfodbold. Det skete ved oprettelsen af selskabet SIF Fodbold Support A/S, et professionelt selskab, som skulle stå for fodbolden. I årene efter var der atter fremgang, og i 1983 ansatte man Bjarne Jensen som klubbens første træner på fuldtid. Bjarne Jensen sikrede sig et godt første år i klubben, men måtte efter flere dårlige resultater i 1986, overgive trænerjakken til Svend Hugger. Svend Hugger formåede at vende situationen i klubben på sidste spilledag, og sikrede klubben endnu en sæson i 2. division.

Her blev fundamentet for Silkeborg IF's fodboldfremtid etableret, og med ansættelsen af Viggo Jensen i 1987 resulterede det i en oprykning i landets daværende bedste række; 1. division. Oprykningen var til fodbolddanmarks store overraskelse. Blandt andet skrev en journalist fra Politiken: "Det vil være en overraskelse, hvis Silkeborg får tilkæmpet sig et hjørnespark". Klubben markerede sig dog allerede i sin tredje kamp i den bedste række ved at slå Danmarks altdominerende hold, Brøndby IF, med 1-0 på hjemmebane. Da 1988-sæsonen var færdigspillet var Silkeborg på en 9. plads ud af 14 hold og 18 point fra nedrykning, så journalisternes forudsigelser blev for alvor gjort til skamme. I 1989-sæsonen sluttede Silkeborg endnu bedre end året før, da det blev til en flot 7. plads.

Storhedstiden (1990-2001)[redigér | rediger kildetekst]

I 1990 blev det endnu bedre, da det flotte spil blev vekslet til en overraskende 4. plads for den midtjyske klub. Rent faktisk var det kun i kraft af en 2 mål dårligere målscorer end Ikast FS, at man ikke kvalificerede sig til UEFA-cuppen. I sæsonens sidste kamp vandt Silkeborg 1-0 over Herfølge på hjemmebane, men fik to mål annulleret undervejs i kampen.

Med omlægningen fra 1. division til Superligaen i foråret 1991, skulle Silkeborg kæmpe for sin superligastatus og det var først efter playoff mod B1909 fra 1. division at man sikrede sig en ny sæson i den bedste række. Fra sommeren 1992 var Silkeborg IF dog en ubestridt del af den absolutte top i dansk fodbold. Klubben begyndte at få flere spillere udtaget til A-Landsholdet og Morten Bruun blev den første SIF-spiller udtaget til en slutrunde-kvalifikationskamp.

De gode resultater betød også kvalifikation til europæisk fodbold, for første gang i klubbens historie. Fra 1991-1994 deltog Silkeborg IF tre gange i den daværende Intertoto Cup.

Selvom der var mange succeser, og der konstant blev sat nye klubrekorder i Silkeborg IF, så nåede klubben i 1994 sit hidtidige sportslige højdepunkt, da klubben blev Danmarksmester for første gang i klubbens historie. Mesterskabet blev dog ikke hevet hjem på overbevisende vis, da FCK snublede på målstregen i deres sidste kamp mod OB. Silkeborg kunne dermed snuppe deres første DM-titel med en hjemmebanesejr på 2-0 sejr over AaB.

Efter sejren måtte klubben dog også sige farvel til klubbens populære træner, svenske Bo Johansson, der altså førte klubben frem til sin første titel. Bo Johansson blev senere udvalgt til dansk landstræner af DBU.

Efter titlen i 1994 var de kommende år præget af fortsat gode resultater og nye højdepunkter. Det blev blandt andet til bronzemedaljer i 1995 og 2001, sølvmedaljer i 1998 under tidligere landstræner Sepp Pionteks ledelse, samt flere semifinaler i Pokalturneringen, der ultimativt resulterede i, at Silkeborg IF blev danske pokalmestre for første gang i 2001. Pokalfinalen blev spillet torsdag den 24. maj i Parken, hvor SIF slog AB med cifrene 4-1. På det tidspunkt var den tidligere FCK-træner Benny Johansen holdets træner.

Det er estimeret, at foruden altdominerende Brøndby IF, så var Silkeborg IF den mest vindende danske fodboldklub igennem 1990'erne.

Den første krise (2002-2008)[redigér | rediger kildetekst]

Efter et resultatmæssigt fantastisk årti i 1990'erne, så begyndte sæsonen efter pokaltriumfen i 2001 at sende de første varsler, om et hård til for Silkeborg IF. Klubben havde i starten af 2001-02 sæsonen sagt farvel til vigtige spillere som Henrik "Tømrer" Pedersen og Thomas Røll Larsen, der tog til engelske Bolton Wanderers og F.C. København henholdsvis. Desuden havde klubikonet Morten Bruun indstillet sin karriere op til denne sæson, mens holdets førstemålmand Peter Kjær drog til tyrkiske Besiktas kort inde i sæsonstarten.

Det midtjyske hold formåede med nød og næppe at forblive oppe i den pågældende sæson, men allerede sæsonen efter (2002-03), måtte SIF med en 11. plads i Superligaen rykke ned i 1. division til den efterfølgende sæson. Silkeborg IF skulle dermed, for første gang siden 1987, igen spille i landets næstbedste fodboldrække.

Nedrykningen til 1. division blev dog kortvarig, da klubben med en førsteplads sikrede sig Superliga-bold allerede sæsonen efter igen. Fra 2004 til 2007 spillede Silkeborg IF igen i danmarks bedste fodboldrække, Superligaen, men måtte herefter se sig nødsaget til endnu en gang at rykke ned i 1. division til 2007-08 sæsonen.

Opblomstringen (2008-2012)[redigér | rediger kildetekst]

I 2008, mens Silkeborg IF igen spillede i 1. division, foretog klubben det største økonomiske sats i klubbens historie. Der blev foretaget en kapitaludvidelse på 150-200 mio. kroner. En del af planen var at købe Papirfabrikken, et kulturelt og erhvervsmæssigt samlingspunkt i Silkeborg. Derved blev to af byens klenodier koblet finansielt sammen. Desuden ændrede organisationen bag fodboldklubben, navn til Silkeborg IF Invest A/S.

I sæsonen 2008-09, kunne Silkeborg med en andenplads i 1. division, endnu en gang sikre sig oprykning til Superligaen. Silkeborg IF 2. hold blev i øvrigt nr. 1 i Danmarksseriens kreds 3, men kunne ikke rykke op i 2. division Vest, da kvoten for superligaklubbernes 2. hold var fyldt op i denne division.

Silkeborg IF havde efter oprykningen til landets bedste række i 2009-10 en fin sæson, hvor klubben omkring vinterpausen var oppe at snuse til toppen af ligaen. Men efter en lang periode uden sejre i foråret var klubben pludselig en del af nedrykningskampen. En hjemmesejr på 2-0 over F.C. København i 32. runde var dog nok til lige at holde sig oppe.

I den efterfølgende sæson (2010-2011) blev Silkeborg IF overraskende nr. 5 i Superligaen med 43 point, hvor Jesper Bech og esteren Kaimar Saag delte topscorerværdigheden i klubben med syv må hver.

I sæsonen 2011-12 hentede klubben atter 43 point, men denne gang rakte det blot til en 8. plads i Superligaen. Christian Holst blev topscorer med 10 mål i denne sæson. I sommerpausen efter sæsonen skiftede cheftræner Troels Bech til OB. Bech blev afløst af den tidligere SIF-spiller Keld Bordinggard. Opholdet blev dog ikke nogen succes, og efter en periode med manglende resultater blev han afskediget og erstattet af den tidligere træner Viggo Jensen.

Efter nogle godkendte år i Superligaen, måtte Silkeborg IF efter 2012-13 sæsonen atter engang ned at spille fodbold i 1. division. Nedrykningen viste sig endnu en gang at blive kortvarig, men det samme blev opholdet i Superligaen, hvilket skulle vise sig at blive symptomatisk for Silkeborg IF's kommende år.

"Elevatorholdet" (2013-2021)[redigér | rediger kildetekst]

Siden 2013 har Silkeborg IF trofast rykket ud af Superligaen, for efterfølgende sæson i 1. division at rykke direkte op igen (dog med undtagelse af 2012-13 sæsonen, hvor SIF blev nr. 9 i Superligaen). Silkeborg IF er dermed også blevet den klub, der har rykket flest gange ud af Superligaen - og omvendt, også den klub der har rykket flest gange op i selvsamme.

Dette har også betydet løbende udskiftninger i holdtruppen, hvor man skiftevis har solgt nøglespillere for at polstre sig økonomisk, og hentet forstærkninger til den kommende sæson i Superligaen. Klubbens ustadige op- og nedrykning har også resulteret i hyppige udskiftninger på trænerposten, hvor de seneste seks trænere som udgangspunkt kun har haft en enkelt eller to sæsoner i spidsen af klubben. Nuværende træner Kent Nielsen har dog siddet i cheftrænerstolen siden 2019. I hans første sæson rykkede Silkeborg ud af Superligaen, men klubben valgte fornuftigt nok at beholde Kent Nielsen som træner. Sæsonen 2020/2021 resulterede oprykning tilbage til Superligaen.

Siden stiftelsen af Silkeborg IF Invest i 2008, har det økonomiske grundlag for klubben dog været positiv, på trods af stor usikkerhed om klubbens indtjening på eksempelvis tilskuere og TV-rettigheder fra sæson til sæson. Yderligere, har et godt talentarbejde i de yngre rækker resulteret i en perlerække af fodboldprofiler, som i de senere år har genereret en god indtjeningskilde for klubben; herunder er nok Kasper Dolberg, Robert Skov, Frederik Alves og Mads Emil Madsen mest nævneværdig.

Fra oprykker til bronze-vinder og europæisk fodbold (2021 -[redigér | rediger kildetekst]

Med oprykningen til Superligaen i 2021 var der mange der forventede, at Silkeborg IF ville fortsætte sin status som elevatorhold og rykke ned igen, men her viste det sig som en meget god idé at have holdt fast i Kent Nielsen som træner. Hans offensive spillestil med stor boldbesiddelse og korte afleveringer gjorde, at klubben højst overraskende, men fuldt fortjent, kvalificerede sig til medaljeslutspillet for første gang i klubbens nyere historie. Særligt angrebstrioen, Nicolai Vallys, Sebastian Jørgensen og Nicklas Helenius - ofte omtalt som "VHS" - sprudlede med mange mål og oplæg.

En anden årsag til Silkeborgs succes var at man valgte ikke at sælge ud af sine talentfulde spillere i vinterpausen, selvom der var bud efter både Tobias Salquist og Rasmus Carstensen. Undervejs i grundspillet fik man bl.a. sejre ude over SønderjyskE på 6-0 og Aab på 4-1. I Medaljeslutspillet slog man desuden, på en historisk uge, både Brøndby IF med 3-0 og FCK (som ikke havde tabt de otte foregående kampe i Superligaen) med 3-1. Ultimativt endte sæsonen 2021/22 ud med en overraskende men velfortjent bronzemedalje til SIF, der i gennem sæsonen blev betragtet som det mest "underholdende" og "velspillende" hold i Superligaen. Silkeborg IF vandt sidst en bronzemedalje i Superligaen tilbage i 2000/01-sæsonen.

Grundet Ruslands invasion af Ukraine 2022 blev alle russiske hold udelukket af de Europæiske turneringer. Dette medførte, at de danske pokalvindere trådte ind i sidste kvalifikationsrunde til UEFA Europa League. Da FC Midtjylland vandt DBU Pokalen 2021-22, og samtidig sluttede på Superligaens 2. plads, der nu gav adgang til UEFA Champions League kvalifikationen, gik Europa League kvalifikationen videre til Silkeborg IF i kraft af deres tredjeplads i Superligaen. Dette betød, at selv med et nederlag i kvalifikationen til Europa League ,vil man stadig være sikret en plads i UEFA Conference League.

Sæsonen 2022/23 startede også rigtig fint for Silkeborg med udesejr og lokalrivalerne fra FC Midtjylland på 3-1, og 2-0 sejr over Brøndby til trods for at man havde solgt Rasmus Carstensen for ca. 22,5 mio. kr. I Europæisk sammenhæng fik man også en drømmelodtrækning til kvalifikationen til EURO-League i form af finske HJK, men her måtte man se sig slået samlet 1-2 og dermed nøjes med gruppespillet i Conference League. Her kom man i gruppe med Anderlecht, West Ham og FCSB. Lige til det sidste var der spænding om Silkeborg kunne gå videre fra gruppen, bl.a. takket været to historiske sejre over FCSB på 5-0. Desværre blev begge opgør mod Anderlecht og West Ham tabt knebent og man måtte tage til takke med 3. pladsen, og derved sluttede det Europæiske eventyr. I begyndelsen af sæsonen valgte Silkeborg også at sælge deres nok største stjerne Nicolai Vallys til Brøndby for 22,5 mio. kr. Dette samt mange kampe i Europa sideløbende med Landspokalturneringen gjorde, at resultaterne i Superligaen begyndte at halte. Da grundspillet var overstået var Silkeborg derfor 1 point fra at komme med i Medaljeslutspillet, og måtte i stedet deltage i Nedrykningsspillet samme med bl.a. Aab som man valgt at sælge Nicklas Helenius til for ca. 5 mio. kr.

Selvom resultaterne i Nedrykningsspillet startede dårligt for Silkeborg IF. bl.a. pga. en del kampe i Landspokalturneringen, så fik Kent Nielsen styr på tropperne og reel nedrykningsfare opstod aldrig. I stedet sluttede man af med 10 point i de sidste 4 kampe afsluttende med en 1-0 sejr i Aalborg som sendte Aab ud af Superligaen. Selvsamme Aab havde slået Silkeborg ud af Landspokalturneringen i semifinalen, som senere blev vundet af FCK. Alt i alt en fin sæson for Silkeborg IF som på den økonomiske front kom ud med et rekordoverskud på 85 mio. kr. efter skat især takket været de Europæiske kampe.

Spillere[redigér | rediger kildetekst]

Oversigten er opdateret til og med 31. august 2022[2]
Nr. Land Position Spillerhttps://da.wikipedia.org/wiki/Andreas_Pyndt
1 Danmark MM Nicolai Larsen (Anfører)
3 Norge FO Robin Østrøm (fra OB)
4 Danmark FO Joel Felix
5 Danmark FO Oliver Sonne
6 Danmark MI Pelle Mattsson
7 Danmark MI Kasper Kusk (fra AaB)
8 Island MI Stefán Teitur Thórdarson
9 Danmark AN Alexander Lind
10 Danmark AN Søren Tengstedt
14 Danmark FO Mark Brink
15 Danmark MI Gustav Klitgård Dahl
16 Danmark MM Oscar Hedvall
17 Danmark MI Mads Kaalund
Nr. Land Position Spiller
18 Danmark MI Anders Dahl
20 Danmark FO Tobias Salquist
21 Danmark AN Anders Klynge
22 Danmark MI Lasse Vigen Christensen (fra SV Zulte Waregem)
23 Danmark AN Tonni Adamsen (fra FC Helsingør)
24 Danmark MI Andreas Oggesen
25 Danmark FO Lukas Klitten (fra Frosinone Calcio)
26 Danmark MI Niclas Holm Pedersen
27 Danmark MI Sebastian Jørgensen
29 Danmark FO Lukas Engel (fra Vejle)
30 Danmark MM Aske Andresen
40 Danmark FO Alexander Busch

Fankultur[redigér | rediger kildetekst]

SIFosis er den officielle fanklub, som støtter Silkeborg IF. Klubben opstod sidst i 90’erne, nærmere bestemt 1998 da de tre fanklubber Red Eyes, SIFanerne og Red Army fusionerede, og blev til SIFosis. Navnet SIFosis leder tankerne over mod det italienske ord "tifosi", der beskriver en gruppe fans eller tilhængere hovedsageligt i sport.

Fankulturen i Silkeborg startede for alvor i guldsæsonen 1994, hvor der var rigtig mange tilhængere, og som en naturlig del af det, blev der dannet en masse forskellige fangrupperinger. Især de tre førnævnte fanklubber fik god succes, og havde en god fremgang, indtil idéen om en fusion til én stor fanklub opstod, og dermed blev fusionen en realitet i 1998 [3]

SIFosis samarbejder i dag med Stoltheden om at arrangere busture og andre stemningsskabende tiltag.

Medlemstallet har været svingende hen over årene og ligger i dag på ca. 40-50 personer.


Fankulturen oplevede endnu en opblomstning i bronzesæsonen 2021-22 da SIF sensaonelt vandt bronze i oprykningsæsonen.

Silkeborg oplevede de højeste tilskuertal siden guldsæsonen i 1994. SIF havde i superligasæsonen 21-22 et tilskuergennemsnit på 5.665[4]

Sæson Tilskuergennemsnit
2022/2023 5.296
2021/2022 5.665
2019/2020 2.397

SIF's stemningsafsnit der primært bliver styret af fangruppen "Stoltheden" oplevede også en massiv vækst i bronzesæsonen. Stemningstribunen ligger på "Den røde tribune" og er udelukkende stå-pladser.

Trøjer og hovedsponsorer[redigér | rediger kildetekst]

Periode Trøjeproducent Hovedsponsor
2021- Uhlsport [5] JYSK [6]
2012-2021 Mascot [7]
2011-2012 Umbro [8]
2008-2011 Jyske Finans [9]
2003-2008 Hummel Jyske Bank
2001-2003 TDC
2000-2001 TeleDanmark
1992-2000 Adidas


Tidligere spillere[redigér | rediger kildetekst]

Navn Nationalitet Position Periode Kampe [10] Mål [11]
Morten Bruun Danmark Danmark Forsvar 1988-2001 424 35
Dennis Flinta Danmark Danmark Forsvar 2005-2007 2009-2019 386 26
Ingvar Johansen Danmark Danmark Angriber 1979-1993 325 72
Peter Kjær Danmark Danmark Målmand 1993-2001 291 0
Henrik "Tømrer" Pedersen Danmark Danmark Angriber 1995-2001 2008-2012 270 96
Michael Larsen Danmark Danmark Midtbane 1992-2003 269 23
Brian Skaarup Danmark Danmark Forsvar 1982-1992 254 0
Heine Fernandez Danmark Danmark Angriber 1990-1998 246 96
Jesper Thygesen Danmark Danmark Midtbane 1994-1998 1999-2003 245 45
Bora Zivkovic Danmark Danmark Forsvar 1994-2002 231 18
Simon Jakobsen Danmark Danmark Forsvar 2009-2020 223 3
Michael Hansen Danmark Danmark Midtbane 1991-1996 2006-2007 214 40
Martin Ørnskov Danmark Danmark Forsvar 2004-2012 213 18
Peter Sørensen Danmark Danmark Midtbane 1993-2000 209 15
Thomas Røll Larsen Danmark Danmark Midtbane 1996-2001 2005 192 19
Thorbjørn Holst Rasmussen Danmark Danmark Forsvar 2006-2016 191 3
Christian Holst Færøerne Færøerne Midtbane 2008-2014 179 47
Troels Bech Danmark Danmark Forsvar 1988-1994 177 12
Allan Reese Danmark Danmark Angriber 1992-1997 171 32
Peter Degn Danmark Danmark Midtbane 2004-2010 149 26
Jacob Laursen Danmark Danmark Forsvar 1992-1996 144 10
Jens Martin Gammelby Danmark Danmark Forsvar 2014-2018 144 9
Keld Bordinggaard Danmark Danmark Midtbane 1992-1997 143 20
Rajko Lekic Danmark Danmark Angriber 2003-2004 2009-2011 121 76
Robert Skov Danmark Danmark Angriber 2012-2017 106 24
Jakob Kjeldbjerg Danmark Danmark Forsvar 1991-1993 73 14
Martin Laursen Danmark Danmark Forsvar 1995-1998 35 1
Kasper Dolberg Danmark Danmark Angriber 2015 3 1

Årets spiller og topscorer[redigér | rediger kildetekst]

År Årets Spiller [12] Liga Topscorer
1991 Morten Bruun Heine Fernandez (7 mål)
1991-92 Brian Jørgensen Heine Fernandez (10 mål)
1992-93 Jakob Kjeldbjerg Jakob Kjeldbjerg (9 mål)

Keld Bordinggaard (9 mål)

1993-94 Lars Melvang Heine Fernandez (12 mål)
1994-95 Jacob Laursen Heine Fernandez (10 mål)
1995-96 Jesper Thygesen Jesper Thygesen (6 mål)
1996-97 Bora Zivkovic Heine Fernandez (10 mål)
1997-98 Peter Kjær Nocko Jokovic (13 mål)
1998-99 Henrik "Tømrer" Pedersen Henrik "Tømrer" Pedersen (16 mål)
1999-00 Peter Kjær (2) Peter Lassen (16 mål)
2000-01 Thomas Røll Larsen Henrik "Tømrer" Pedersen (20 mål)
2001-02 Jacob Juhl Bo Nielsen (15 mål)
2002-03 Thomas Poulsen Iddi Alkhag (9 mål)

Lars Brøgger (9 mål)

2003-04 Rajko Lekic Rajko Lekic (26 mål)
2004-05 Peter Degn Kim Olsen (11 mål)
2005-06 David Preece Hördur Sveinsson (6 mål)
2006-07 Steven Lustü Søren Ulrik Vestergaard (5 mål)
2007-08 Rajko Lekic (2) Hördur Sveinsson (7 mål)
2008-09 Overgik til kåring per kalenderår Rajko Lekic (20 mål)
2009-10 Jim Larsen Rajko Lekic (13 mål)
2010-11 Jesper Bech Jesper Bech (7 mål)

Kaimar Saag (7 mål)

2011-12 Dennis Flinta Christian Holst (10 mål)
2012-13 Marvin Pourié Marvin Pourié (14 mål)
2013-14 Dennis Flinta (2) Morten Beck (20 mål)
2014-15 Dennis Flinta (3) Nicolaj Agger (8 mål)
2015-16 Thomas Nørgaard Andreas Albers (14 mål)
2016-17 Robert Skov Nicklas Helenius (10 mål)
2017-18 Jens Martin Gammelby Davit Skhirtladze (9 mål)
2018-19 Magnus Mattsson Ronnie Schwartz (26 mål)
2019-20 Ronnie Schwartz Ronnie Schwartz (18 mål)
2020-21 Magnus Mattsson (2) Magnus Mattsson (22 mål)
2021-22 Nicolai Vallys Nicklas Helenius (17 mål)

Trænere gennem tiden[redigér | rediger kildetekst]

Silkeborg IF har igennem tiden haft 22 trænere på fuldtid [13]

Træner Nationalitet Fra Til Præstationer
Bjarne Jensen Danmark Danmark 1983 1986 Oprykning til 2. division (senere 1. Division)
Svend Hugger Danmark Danmark 1986 1987
Viggo Jensen (1) Danmark Danmark 1987 1992 Oprykning til 1. division (senere Superligaen)
Bo Johansson Sverige Sverige 1992 1994 Vinder - Superligaen 1993-94
Bo Nielsson Sverige Sverige 1994 1995 3. Plads - Superligaen 1994-95
Frank Petersen Danmark Danmark 1995 1995 3. Plads - Superligaen 1994-95
Preben Elkjær Danmark Danmark 1995 1996
Sepp Piontek Tyskland Tyskland 1997 1999 2. Plads - Superligaen 1997-98
Benny Johansen Danmark Danmark 1999 2001 Vinder - DBU Pokalen 2001
Morten Bruun Danmark Danmark 2001 2002
Viggo Jensen (2) Danmark Danmark 2002 2006 Oprykning fra 1. Division (2003-04)
Peder Knudsen (1) Danmark Danmark 2006 2006
Preben Lundbye Danmark Danmark 2007 2007
Peder Knudsen (2) Danmark Danmark 2007 2008
Troels Bech Danmark Danmark 2008 2012 Oprykning fra 1. Division (2008-09)
Keld Bordinggaard Danmark Danmark 2012 2012
Viggo Jensen (3) Danmark Danmark 2012 2013
Jesper Sørensen Danmark Danmark 2013 2014 Oprykning fra 1. Division (2013-14)
Kim Poulsen Danmark Danmark 2015 2015
Peter Sørensen Danmark Danmark 2015 2018 Finalist - DBU Pokalen 2018
Michael Hansen Danmark Danmark 2018 2019 Oprykning fra 1. Division (2018-19)
Kent Nielsen Danmark Danmark 2019 Nu 3. Plads - Superligaen 2021-22

Resultater[redigér | rediger kildetekst]

Resultater og titler i dansk fodbold for Silkeborg IF siden 1991, hvor Superligaen blev oprettet:

Titler[redigér | rediger kildetekst]

Sæsonoversigt[redigér | rediger kildetekst]

Silkeborg IF rykkede for første gang op i Danmarks bedste fodboldrække i 1988:

Sæson Turnering Placering Kampe (V/U/T) Målscore DBU Pokalen
1988 1. Division 9. plads 11 / 4 / 11 39-35 1/8-finalen
1989 1. Division 7. plads 7 / 11 / 8 31-29 Kvartfinalen
1990 1. Division 4. plads 11 / 8 / 7 35-26 3. Runde
1991 Superligaen* 9. plads 4 / 7 / 7 23-33 3. Runde
1991-92 Superligaen 6. plads 11 / 8 / 13 37-50 3. Runde
1992-93 Superligaen 5. plads 11 / 10 / 11 47-33 4. Runde
1993-94 Superligaen Vinder 17 / 9 / 6 57-35 Semifinalen
1994-95 Superligaen 3. plads 11 / 10 / 13 44-39 1/8-finalen
1995-96 Superligaen 6. plads 14 / 7 / 12 44-42 Kvartfinalen
1996-97 Superligaen 6. plads 10 / 15 / 8 51-55 Semifinalen
1997-98 Superligaen 2. plads 17 / 12 / 4 55-31 Semifinalen
1998-99 Superligaen 9. plads 10 / 14 / 9 52-53 Semifinalen
1999-00 Superligaen 6. plads 13 / 10 / 10 49-33 1/8-finalen
2000-01 Superligaen 3. plads 15 / 11 / 7 49-36 Vinder
2001-02 Superligaen 9. plads 8 / 8 / 17 41-50 Kvartfinalen
2002-03 Superligaen 11. plads (nedrykning) 9 / 9 / 15 52-54 1/8-finalen
2003-04 1. Division 1. plads (oprykning) 21 / 4 / 5 70-25 1/8-finalen
2004-05 Superligaen 8. plads 13 / 8 / 12 50-52 4. Runde
2005-06 Superligaen 8. plads 11 / 6 / 16 33-50 1/8-finalen
2006-07 Superligaen 12. plads (nedrykning) 5 / 7 / 21 34-60 2. Runde
2007-08 1. Division 3. plads 16 / 9 / 5 60-33 3. Runde
2008-09 1. Division 2. plads (oprykning) 21 / 6 / 3 68-27 2. Runde
2009-10 Superligaen 8. plads 12 / 7 / 14 47-51 Kvartfinalen
2010-11 Superligaen 5. plads 10 / 13 / 10 43-49 1/8-finalen
2011-12 Superligaen 8. plads 11 / 10 / 12 51-47 1/8-finalen
2012-13 Superligaen 12. plads (nedrykning) 8 / 7 / 18 38-66 1/8-finalen
2013-14 1. Division 1. plads (oprykning) 20 / 6 / 7 67-38 2. Runde
2014-15 Superligaen 12. plads (nedrykning) 2 / 8 / 23 26-59 1/8-finalen
2015-16 1. Division 2. plads (oprykning) 18 / 9 / 6 59-29 3. Runde
2016-17 Superligaen 9. plads 9 / 11 / 12 36-51 1/8-finalen
2017-18 Superligaen 11. plads (nedrykning) 9 / 5 / 18 39-60 Finalist
2018-19 1. Division 1. plads (oprykning) 18 / 7 / 8 60-41 3. Runde
2019-20 Superligaen 14. plads (nedrykning) 6 / 8 / 18 43-59 Kvartfinalen
2020-21 1. Division 2. plads (oprykning) 16 / 1 / 5 53-19 2. Runde
2021-22 Superligaen 3. plads 13 / 10 / 9 54-37 3. Runde
2022-23 Superligaen 9.plads 11 / 8 / 13 44-49 Semifinalen

*Oprettelsen af Superligaen. Placeringen denne sæson udløste to kvalifikationskampe mod B1909 om en plads i Superligaen. SIF vandt sammenlagt 5-4.

Europæisk deltagelse[redigér | rediger kildetekst]

Sæson Turnering Runde Modstander Hjemme Ude Samlet
1991 UEFA Intertoto Cup Gruppespil Sverige Hammarby IF 4–1 1–3 7–2
DDR Energie Cottbus 4–1 0–1 5–1
Tjekkoslovakiet Dukla Banska Bystrica 1–3 2–0 1–5
1993 UEFA Intertoto Cup Gruppespil Schweiz FC Zürich 2–0
Tyskland VfL Bochum 2–2
Østrig FC Tirol 1–1
Tjekkoslovakiet Slovan Bratislava 2–1
1994 UEFA Intertoto Cup Gruppespil Sverige Halmstads BK 2–0
Israel Maccabi Netanya 0–0
Tjekkiet Sparta Prag 4–1
Bulgarien Lokomotiv Sofia 7–2
1994–95 Champions League 1. kval. Ukraine Dynamo Kijev 0–0 3–1 1–3
1995–96 UEFA Cup 1. kval. Nordirland Crusaders 4–0 1–2 6–1
2. kval. Tjekkiet Sparta Prag 1–2 0–1 2–2
1996 UEFA Intertoto Cup Gruppespil Hviderusland Charleroi 2–4
Polen Zaglebie Lubin 0–0
Østrig SV Ried 0–3
Wales Conwy United 4–0
Finale Rusland Uralmash 0-1 1-2 2–2
1996–97 UEFA Cup 1. kval. Kroatien Segesta Sisak 0–1 1–2 2–2
2. kval. Rusland Spartak Moskva 1–2 3–2 3–5
1997 UEFA Intertoto Cup Gruppespil Østrig Grazer AK 2–0
Kroatien Hrvatska Dragovoljac 5–0
Frankrig SC Bastia 1–0
Wales Ebbw Vale F.C. 6–1
1998-99 UEFA Cup 1. kval. Slovenien NK Mura Murska Sobota 2–0 0–0 2–0
2. kval. Italien AS Roma 0–2 1–0 0–3
2000 UEFA Intertoto Cup 1. kval. Hviderusland FC Dnepr Mogilev 1–2 2–1 2–4
2001 UEFA Cup 1. kval. Spanien Real Zaragoza 1–2 3–0 1–5
2022-23 UEFA Europa League Play-off Finland HJK Helsinki 1–1 1–0 1–2
2022-23 UEFA Conference League Gruppespil Belgien RSC Anderlecht 0–2 1–0 0–3
England West Ham 2–3 1–0 2–4
Rumænien FCSB 5–0 0–5 10–0

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://www.silkeborgif.com/
  2. ^ https://www.silkeborgif.com/holdet/
  3. ^ SIFosis - Om SIFosis
  4. ^ https://superstats.dk/stadion-alltime?id=9
  5. ^ Silkeborg IF og Uhlsport forlænger aftalen
  6. ^ JYSK bliver ny hovedsponsor i Silkeborg IF
  7. ^ "Mascot indgår hovedsponsorat med Silkeborg IF". Arkiveret fra originalen 11. juli 2013. Hentet 23. marts 2022. {{cite web}}: Tjek |url= (hjælp)
  8. ^ Silkeborg skal spille i Umbro
  9. ^ Jyske Bank stopper som hovedsponsor i SIF
  10. ^ Flest Kampe
  11. ^ Flest mål
  12. ^ Årets spiller
  13. ^ Trænere