Troja
Troja (også kaldet Ilion) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet.
I 1870erne udgravede den tyske arkæolog Heinrich Schliemann området. Senere udgravninger afslørede flere byer bygget i række. En af de tidligere byer (Troja VII) bliver ofte identificeret som Homers Troja. Selvom denne identificering er omdiskuteret, er området blevet identificeret som byen Wilusa, kendt fra hittitiske tekster; Ilion menes at være den græske udgave af det navn.
Den arkæologiske udgravning af Troja blev i 1998 tilføjet til UNESCO's Verdensarvsliste.
Homers Troja
Det antikke Grækenlands historikere placerede den trojanske krig forskelligt i det 12., 13., eller 14. århundrede f.Kr.: Eratosthenes i 1184 f.Kr., Herodot i 1250 f.Kr. og Douris i 1334 f.Kr.
I Iliaden slog achaierne lejr ved floden Scamander (sandsynligvis nutidens Karamenderes). Byen Troja lå på en bakke på den anden side af Scamandersletten, hvor kampene i den trojanske krig fandt sted.
Det arkæologiske Troja
Den arkæologiske udgravning af Troja er delt i flere lag, nummereret fra Troja I – Troja IX, nogle med underdivisioner: |
- Troja I: 3000–2600 f.Kr.
- Troja II: 2600–2250 f.Kr.
- Troja III: 2250–2100 f.Kr.
- Troja IV: 2100–1950 f.Kr.
- Troja V: 20.–18. århundrede f.Kr.
- Troja VI: 17.–15. århundrede f.Kr.
- Troja VIh: Sen bronzealder, 14. århundrede f.Kr.
- Troja VIIa: ca. 1300–1190 f.Kr., mest sandsynlige kandidat til Homers Troja.
- Troja VIIb1: 12. århundrede f.Kr.
- Troja VIIb2: 11. århundrede f.Kr.
- Troja VIIb3: indtil ca. 950 f.Kr.
- Troja VIII: omkring 700 f.Kr.
- Troja IX: 1. århundrede f.Kr.
Troja I-V
Den første by blev grundlagt i det 3. årtusinde f.Kr. Under bronzealderen ser byen ud til at have været en trivende handelsby, siden dens beliggenhed tillod kontrol over Dardanellerne, som alle handelsskibe der sejlede fra det ægæiske hav til sortehavet, skulle igennem.
Troja VI
Troja VI blev ødelagt omkring år 1300 f.Kr., muligvis af et jordskælv. Kun en pilespids blev fundet i dette lag.
Troja VII
Det arkæologiske lag kendt som Troja VIIa, som er blevet dateret ved hjælp af keramiske stilarter til midten eller slutningen af det 13. århundrede f.Kr., er det oftest citerede kandidat for Homers Troja. Det var en by omringet af en bymur med tårne i en højde af ni meter; fundamentet af en af dets bastioner måler 18 gange 18 meter. Det ser ud til at være blevet ødelagt af krig, og der er spor af ild.
Indtil udgravningerne i 1988, var problemet, at Troja VII så ud til at være et fort på en bakketop, og ikke en by af den størrelse, Homer beskrev, men senere identifikation af dele af forsvarsmurene gav grund til at tro, at byen var "mindst ti gange større end tidligere udgravere – og dermed offentligheden – havde regnet med". Manfred Korfmann anslog arealet af Troja VII til 200.000 kvadratmeter eller mere og satte indbyggertallet til 5.000-10.000, som gjorde det til "en stor og vigtig by efter datidens standarder".
Troja VIIb1 (ca. 1120 f.Kr.) og Troja VIIb2 (ca. 1020 f.Kr.) ser ud til at være blevet ødelagt af ild. Dele af menneskelige rester blev fundet i huse og i gaderne, og nær de nordvestlige forsvarsmure fandt man et menneskeligt skelet med kranieskader og en brækket kæbe. Man fandt også tre bronze-pilespidser, to af dem i fortet og en i byen. Kun små dele af byen er blevet udgravet, og fundene var ikke tilstrækkelige til at bevise ødelæggelse fra krig frem for en naturkatastrofe.
Troja IX
Den sidste by på området blev grundlagt af romere, mens kejser Augustus styrede Rom, og var en vigtig handelsby indtil Konstantinopel blev grundlagt i det fjerde århundrede som det østlige romerriges hovedstad. Under det Østromerske Kejserdømme blev byen mindre med tiden, og forsvandt til sidst fuldstændigt.
