Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Vista-file-manager.png
Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.


Indholdsfortegnelse

Arkiverede debatter[redigér wikikode]

Tematiske arkiver[redigér wikikode]

Disse arkivsider indeholder emner der er blevet diskuteret mere end en gang. Arkiveres en debat her, SKAL den også arkiveres i et kronologisk arkiv.

Kronologiske arkiver[redigér wikikode]

Samtlige debatter på Wikipedia:Landsbybrønden, arkiveret mere eller mindre kronologisk.



Skabeloner, tabeller og infobokse[redigér wikikode]

{| border="1" width="300px" cellpadding="2" cellspacing="0"  style="margin-left: 2em;" align="right"
! colspan="2" align=center bgcolor="#99bbff" | Fakta om {{{provsti}}}
|-----
| Stift || {{{stift}}}
|-----
| Medlemmer af [[Folkekirken]] || {{{medlemmer}}} <small>''({{{årmedlemmer}}})''</small>
|-----
| Indbyggere || {{{indbyggere}}} <small>''({{{årindbyggere}}})''</small>
|}

Fakta om {{{provsti}}}
Stift {{{stift}}}
Medlemmer af Folkekirken {{{medlemmer}}} ({{{årmedlemmer}}})
Indbyggere {{{indbyggere}}} ({{{årindbyggere}}})

I forbindelse med tabeller forstår jeg ikke følgende: Hvorfor disse tegn omkring tekst der skal redigeres ? {{{}}}


Mange tabeller (Infobokse) er lagret som følger:

Skabelon:Infoboks_himmellegeme

henholdsvis

Skabelon:Kommune

Ved at sætte viste ind i søg/ gå til kommer man frem til angivne skabeloner.

Hvordan finder jeg en samlet oversigt over skabeloner af denne art ?

Ultraman 13. okt 2005 kl. 19:37 (CEST)

De tredobbelte tuborger markerer navngivne parametre i skabeloner. Skabeloner bør kunne findes på Wikipedia:Skabeloner. --Palnatoke 13. okt 2005 kl. 23:36 (CEST)
Først de tredobbelte tuborger, betyder det at man markerer nævnte områder og skriver aktuel tekst? Jeg forstår det bare ikke. Findes der ikke en ordentlig forklaring et eller andet sted ?
For det andet oversigten over skabeloner. Ja, nævnte burde findes under skabeloner, men i forbindelse med efterlyste (infobokse) kan jeg kun finde skabelonerne Kommune, Sprogboks og Infoboks konsolspil som findes under skabeloner, punkt 3, Forskelligt.
Burde vi ikke have et selvstændigt afsnit under skabeloner, eksempelvis Infobokse hvor alle disse bokse samles ???
Ultraman 14. okt 2005 kl. 09:29 (CEST)
Skabeloner og i særdeleshed eventuelle parametre er ikke forklaret specielt godt - jeg forsøger herunder at lave et par afsnit, som eventuel kunne indsættes i Wikipedia:Skabeloner? /Poul G 14. okt 2005 kl. 10:58 (CEST)
Udkastet er opdateret lidt og er flyttet til Bruger:Poul G/Skabelon intro (udkast). Det direkte svar på dit spørgsmål er altså, at du ikke skal lave søg/erstat på {{{}}}, men at der skal anvives parametre ved anvendelse af den valgte boks. /Poul G 14. okt 2005 kl. 12:28 (CEST)
Det ser fint ud, du kan evt. finde lidt ekstra information om skabeloner på: Skabelondiskussion:Sprogboks og m:Help:Template. Det færdige resultat må du gerne ligge på m:Hjælp:Skabeloner, hvor jeg forsøger at samle en omfattende manual til wikisystemet. Wikipedia:Skabeloner indeholder lokale retningslinier, og derfor bør der her ikke være nogen vejledning til systemet, men du må gerne sætte et kort afsnit om hvordan man bruger færdige skabeloner på Hjælp:Redigering (af hensyn til nye/ikke-tekniske brugere bør de lokale sider holdes på et minimum).
Listen med skabeloner på Wikipedia:Skabeloner er efterhånden meget lang, måske er det ved at være tid til at vi følger den engelske WP, og mange andre, som har delt den op i undersider? en:Wikipedia:Template messages. --Bisgaard 14. okt 2005 kl. 21:35 (CEST)
Så fik jeg endelig lagt den op på m:Hjælp:Skabeloner - desværre er det vist et commons-område; i hvertfald virker linkene ikke, ligesom jeg har måttet fjerne resultat-eksempler. Årsagen til forsinkelsen var, at jeg lige ville have styr på fraværsværdier (defaults). -- /Poul G 30. dec 2005 kl. 16:48 (CET)
Alletiders Poul, den har vi længe manglet! Mvh Malene Thyssen 31. dec 2005 kl. 14:41 (CET)


Ordbogsindhold i flertydige[redigér wikikode]

Jeg har set, at ordbogslignende indhold er blevet slettet fra flertydige artikler, sidst f.eks. fra stik, hvor den ordbogmæssige betydning:

  • Gennembrydning af huden med en spids genstand, f.eks.
  1. af en nål ved indsprøjtning eller vaccination
  2. af en kniv ved knivstik
  3. af en torn fra en plante.
  4. af en brod fra et insekt

er blevet fjernet/ændret. (Se lige bort fra wiki-opstillingsreglerne for flertydige - de er ikke temaet her). Jeg finder, at flertydige artikler godt kan omfatte andre forklaringer end dem, der direkte findes artikler om, især hvis forklaringen som her henviser til artikler om noget beslægtet eller uddybende.

Det ordbogsagtige indhold i en flertydig artikel er IMHO kun en hjælp og kan ikke sammenlignes med artikler, som er rene ordbogsartikler, og som med rette bør fjernes.

Hvad mener andre om det?--Sir48 (Thyge) 19. nov 2005 kl. 17:23 (CET)

Det "ordbogsagtige" er ofte nødvendig baggrund for de øvrige betydninger, så man gør ikke Wikipedia en tjeneste ved at fjerne det. Tværtimod. --Palnatoke 19. nov 2005 kl. 17:39 (CET)
Jeg er ret enig, de kompletterer en flertydig artikel i mine øjne, og hvis vi fjerner dem, vil de alligevel komme igen på et tidspunkt. --Jørgen 19. nov 2005 kl. 17:41 (CET)
Enig. Mvh Malene Thyssen 20. nov 2005 kl. 00:58 (CET)

Det er først nu jeg ser denne diskussion. Jeg bruger dagligt kræfter på at vedligeholde og wikificere vores mange ofte forsømte flertydige artikler, og jeg kan godt se den nytte diverse ordbogsinformationer kan have her, men der er også væsentlige ulemper: a) Det igennem afstemning vedtagne format for flertydige artikler vil være umuligt at gennemføre uden at begrænse de informationer, der kan skrives i en flertydig. b) Ordbogsinfo vil gøre den flertydige artikel mere uoverskuelig og nedsætte den serviceydelse som er væsentlig for brugeren - nemlig hurtigt at finde den artikel man søger efter. c) Det bryder med vores princip om at Wikipedia ikke er en ordbog, hvilket vanskeliggør vores pædagoiske argument mod folk som tror den er det og det udhuler desuden også ideen med det selvstændige wiktionary-projekt. Derudover er der heller ingen ende på specialbetydningerne, og jeg er ked af at have slettet informationer fra Thyge, der så vidt var sande nok, men på den anden side så er der jo næsten endeløst mange ting man kan stikke sig på. Jeg vil her kraftigt opfordre til at man opretter en stik (skade)-artikel (eller lign.), hvor man vil have plads til opremsning, definition og diskussion. Mvh/--Anjoe (Anders) 21. nov 2005 kl. 12:14 (CET)

For måske lige at slibe hjørnerne af problemstillingen, der bliver rejst under dette punkt (eller måske som et kompromis?), så vil jeg gøre opmærksom på 'se også'-sektionen i en flertydig. Under 'se også' kan man henvise til alle de sider, der bare tilnærmelsesvist har noget at gøre med emnet, og evt. specificere, hvad sammenhængen er. I Skygge har jeg fx på den måde forsøgt at indføre det nye format uden at der gik informationer tabt [1]. Hvis dette kunne være en løsning for nogle af jer, så vil jeg også sørge for at være mere nænsom med min hærgen i de flertydige i fremtiden. /Med håb om en forbrødring på et tidspunkt/ --Anjoe (Anders) 9. dec 2005 kl. 16:55 (CET)
Udmærket løsning, hvis det skal være nødvendigt; Jeg har altid anset ordbogsproblemet til at handle om henvisninger til meget korte, i mange tilfælde étordsartikler - Ordforklaringer i f.eks flertydige artikler har jeg ingen problemer med -- vh. Nico 9. dec 2005 kl. 17:17 (CET)
Når det kommer til det her specifikke tilfælde, så har jeg ikke nogen problemer med Anjoes formattering. Ting der stikker må siges at være ude i anden associationsrække. Der er andre tilfælde der er mere på grænsen. Forklaringerne efter linket skal helst ikke være for lange. De skal bare forklare forskellen på det link den står ud for og resten af linkene. Hvis man har flere linjer tekst kan det jo altid flyttes til selve artiklen. Som regel kan det gøre meget kortfattet uden at man er i tvivl om hvad det handler om. --Maitch 9. dec 2005 kl. 17:43 (CET)


Bagude med artikler og langsom Wiki[redigér wikikode]

Ja jeg ved godt det har været diskuteret før, men den danske Wiki er altså EKSTREMT langsom. Det har den været de sidste par uger i hvert fald, man kan næsten ikke skrive nye artikler fordi det går så langsomt. Er det et generelt problem eller?

Og igen, hvordan får vi flere til at skrive artikler, selvom vi nærmer os de 35000 er vi jo stadig langt bagude i forhold til Sverige og Norge. Er det fordi vi danskere bare er mindre nationalistiske og skriver flere engelske artikler? :-)

I toppen af alle Wikipedia-sider (lige under fanebladene) står der for tiden noget om at de er ved at lave noget med billedserverne, så mon ikke det er et midlertidigt problem. Det er naturligvis irriterende når man sidder og er i "skrivehumør", og ikke kan komme til at tjekke links og søge efter billeder, men så kan man jo tjekke sin tekst igennem for slåfejl og andre småtterier indtil en "langsom side" i et andet browservindue får snøvlet sig frem.
Med hensyn til antallet af artikler, så er det efter min ringe mening bedre at have 35000 gode, gedigne artikler, end at have 100.000 hvoraf halvdelen er korte stubbe. Der er flere der har norsk og svensk som modersmål end dansk, og der er sikkert en tilsvarende årsag bag det faktum at den engelske Wikipedia indenfor en overskuelig fremtid tordner igennem "1-million-artikler-muren".
Peo 22. nov 2005 kl. 14:27 (CET)
Generelt synes jeg, at vi skal lade være med at stresse over, at vi ikke har det samme antal artikler som andre wikier. De andre har en større brugerbase og dermed kan det være meget svært at konkurrere med dem. Det er meget irriterende når der er serverproblemer, men der sker i det mindste for alle wikier. Jeg vil foreslå til dem med skrivelyst at de evt. arbejder på en større artikel offline, som de så kan sætte ind når trafikken er til at klare. Det kunne f.eks. være en oversættelse af en god artikel på et andet sprog. --Maitch 22. nov 2005 kl. 19:02 (CET)
Jeg mener heller ikke vi bør stresse over artikelantallet. Forestil jer en Wiki på vendebomål eller bornholmsk. Her ville 200 artikler medføre et større komsammen med øl, fest og hornmusik.
Til gengæld ville jeg gerne vide hvor mange aktive brugere vi har i forhold til befolkningen, sammenlignet med en, no og sv. Desuden antal artikler oprettet pr. bruger og antal redigeringer pr. bruger i forhold til sammenligningssprogene?
Hvad angår hastigheden, så er det nævnt før at Wiki har problemer med dels at skaffe hardware i takt med efterspørgslen, dels at skaffe software når hardwaren er der G®iffen 23. nov 2005 kl. 18:16 (CET)

Jeg synes også, det går for langsomt med at få nye artikler. Ja vist er vi ikke så mange danskere som svenskere, men forskellen i indbyggertal er langt mindre end forskellen i bidrag. På den svenske Wikipedia blev der i går (den 10. december) oprettet 291 artikler. Til sammenligning blev der på den danske oprettet 34(!). Så selv om der er 3,6 millioner flere svenskere end danskere, skriver svenskerne – med korrektion for merbefolkning – stadig 5 gange så mange artikler som os. Såfremt lørdag er repræsentativ, altså.

Argumentet med, at kvalitet er bedre en kvantitet, jeg kan godt tilslutte mig. Men den danske Wikipedia har også (for)mange korte og dårlige artikler. Lige så mange som andre wikipeidaer, vil jeg tro. Det sker tit, at jeg læser en artikel, der er så mangelfuld, at jeg læser den engelske i stedet. Jeg tror det hænger sammen med en for lille skribentkreds (ja, det er vel indlysende), men jeg tror ikke at flere skribenter vil føre til dårligere artikler. Allerede nu oprettes der mange ’ordbogs-artikler’, og jeg kan ikke forestille mig, at andelen af dem bliver større, hvis der kommer flere skribenter til. Det vil også bevirke, at der er en større skribentskarer, der kan rette de mangelfulde eller dårlige artikler. En højnet kvalitet i artiklerne, vil også bevirke, at der kommer mere respekt om Wikipedia, og folk vil derfor være mindre tilbøjelige til at uploade dårlige eller ufuldstendige artikler, endsige spam.

Jeg har rejst debatten før. (Under Nye wiki-tiltag?, jeg glemte vist at signere indlægget), og jeg synes egentlig, der blev stilet mange brugbare forslag, til hvordan man kan få flere kvalitetsskribenter. Jeg ved bare ikke om der er nogen, som har fuldt op på dem(?). --B.A.C. 11. dec 2005 kl. 08:46 (CET)


Skal vi prøve at få afklaret et ophavsretsligt spørgsmål?[redigér wikikode]

Diskussion:Ophavsret (se diskussionen dér, hvis noget af det følgende virker uklart) har der været lidt debat omkring problemet med ophavsret i forbindelse med scanninger af materiale, der ikke i sig selv er ophavsretsligt beskyttet. Den egentlige anledning var et spørgsmål om kortmateriale fra Kort- og Matrikelstyrelsen, men det er vist blevet afklaret af Bruger:Ks, da netop det materiale lader til at have en særlig beskyttelse.

Det mere overordnede spørgsmål er derimod ikke afklaret (altså om der opnåes en ny beskyttelse af et værk ved simpel scanning eller affotografering eller det frit kan bruges af alle), men Bruger:Lars Helbo har foreslået en vej til at få det afklaret. Jeg sakser lige det væsentlige indlæg fra Lars i den sammenhæng:

Løsningen kunne være en overordnet forespørgsel til kulturministeren (begrundet med en serie konkrete eksempler). Statens Arkiver sælger mikrofilm med kopier af kirkebøger, folketællinger m.v. For ca. 3 år siden var vi nogen, der fandt på at indscanne dem og lægge dem på nettet. I den forbindelse rettede DIS-Danmark henvendelse til Statens Arkiver for at få afklaret, om det var lovligt. SA sendte sagen videre til kulturministeriet, som forelagde den for kammeradvokaten, og han afgjorde, at der ikke er ophavsret på disse mikrokort, og at de dermed frit kan kopieres. Mit forslag er altså, at man skriver et brev til Brian Mikkelsen, henviser til kammeradvokatens indstilling vedrørende Statens Arkivers mikrokort og spørger, om noget lignende ikke må antages at være gældende for ..... og så her laver en liste med passende eksempler.

Personligt synes jeg, at det kunne være rart at få afklaret dette spørgsmål. Fx kan man ved at kigge i Den Nationale Billedbase på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside finde en mængde materiale, der ikke i sig selv er ophavsretsligt beskyttet (se fx her, hvor der findes nogle tegninger af Nørreport) og tilsvarende gælder for Portrætregistranten samme sted (se fx her, hvor man kan finde to portrætter af C.F. Allen, der døde i 1871) og meget andet materiale fra KB (fx her, hvor der er en samling middelalderhåndskrifter). Alt sammen materiale, som kunne tænkes anvendt i forskelligt omfang på Wikipedia, men som vi i øjeblikket ikke kan benytte, fordi det ophavsretslige er uafklaret.

Er der nogen, der kunne have lyst til at lave en henvendelse til Kulturministeriet som skitseret af Lars Helbo? Jeg vil gå ud fra, at Lars kan være behjælpelig med en mere præcis henvisning til den tidligere afgørelse fra kammeradvokaten (sådan noget plejer at have et sagsnummer eller lignende) og vi kan jo godt hjælpes lidt mht. til at finde flere eksempler på materiale (fx noget, der er digitaliseret af private, selv om det vist ikke skulle gøre den store forskel), formuleringer osv.--Heelgrasper 23. nov 2005 kl. 01:33 (CET)

Udgangspunktet er ret klart: En simpel eksemplarfremstilling af en ikke-ophavsretlig beskyttet frembringelse skaber ikke i sig selv en ny ophavsret. Man skal i den forbindelse dog være opmærksom på, at selvom ophavsretten er udløbet, er der stadig visse regler der gælder - fx om droit moral.
Hvis den der laver eksemplaret herved yder en selvstændig skabende indsats (altså faktisk det samme som der kræves til at skabe sit eget værk), er der (afhængig af, hvordan man betragter det) tale om en fri benyttelse, jf. ophavsretslovens § 4 stk. 2, eller blot et nyt værk. Dette vil normalt ikke være tilfældet, hvis man blot kopierer forlægget.
Efter omstændighederne kan en affotografering dog være omfattet af fotografibeskyttelsen i ophavsretslovens § 50, og dermed være undergivet fotografens 50-årige eneret (regnet fra optagelsesåret), hvis den er sket efter 1970. Der behøves ingen skabende indsats til denne beskyttelse, men der er faktisk tale om en teknisk vurdering. Efter forarbejderne til bestemmelsen er de beskyttede fotografiske billeder, sådanne "billeder, der er blevet til ved lysbølgers indvirkning på lysfølsomme materialer". Fotokopier, mikrofilm og "andre former for reprografi" er ifølge kommenteret ophavsretslov ikke omfattet, og det er i dag nok opfattelsen i nordisk ret at rene reproduktioner ikke er omfattet, uanset teknikken (bl.a. ud fra den begrundelse, at man ikke herved skal kunne forlænge beskyttelsestiden efter behag ved at lave en kopi).
Der er altså kun i sjældne tilfælde en ophavsretlig beskyttelse af gengivelser af frembringelser uden ophavsret (eller hvor ophavsretten er udløbet).
--/kristian 12. dec 2005 kl. 18:52 (CET)


Ny kategori: Placering og navn[redigér wikikode]

På en wiki findes en kategori, Pirates. Da jeg pt. arbejde med nogle artikler om pirater, vil det nok være hensigtsmæssigt at have en tilsvarende kategori på dansk. mit spørgsmpl er: Hvad er det bedste navn til kategorien? Pirater eller Sørøvere? I en wiki er kategorien placeret som underkategori til personer efter profession, men er det en fornuftige placcering. Pirateri er vel næppe en egentlig profession. JKrons 9. dec 2005 kl. 17:27 (CET)

Det var mig der oprettede Kategori:Personer efter profession, som jeg nu ikke synes er så godt gennemtænkt. Byrial tilføjede i teksten at det var efter profession eller virke. Kategorien burde indeholde personer efter hvad de beskæftiger sig med, uanset om det er lønnet eller ej. Jeg foreslår hermed at kategorien flyttes til en mere passende titel som f.eks. Personer efter virke.
Enig. Det lyder i hvert fald bedre :-) JKrons 9. dec 2005 kl. 17:54 (CET)


Hvordan ruller man tilbage?[redigér wikikode]

Jeg synes ikke jeg kan finde i dokumentationen hvordan man ruller tilbage til en tidligere version af en tekst. Jeg så for eksempel at teksten til San Francisco er blevet hærværket en anelse, så jeg ville lige rulle tilbage for at omgøre skaden, men det kan man måske ikke som almindelig dødelig bruger?

Hvis du går ind i sidens historik kan du finde alle tidligere versioner af artiklen, også kan du ellers bare gemme den passende version.--Peter Andersen 11. dec 2005 kl. 10:40 (CET)
Det var jo vanvittig simpelt. Tak.--Nica 11. dec 2005 kl. 10:46 (CET)


Lovbestemmelser i artikler[redigér wikikode]

Jeg har skrevet om lidt forskelligt lovstof, og er efterhånden begyndt - udover at lave et Eksterne henvisninger-link til Retsinfo at sætte de relevante bestemmelser ind i artiklen, typisk i formen:

Straffeloven
§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.

Men efterhånden er jeg blevet lidt i tvivl om, hvad jeg egentlig selv synes om at gøre det. Love har det jo med at blive ændret, og med et link til Retsinfo eller lignende vil man normalt blive opmærksom på en ændring. Men det er jo ikke sikkert, at bestemmelsens tekst bliver rettet på Wikipedia. På den anden side er det en klar fordel at have bestemmelsens tekst i artiklen, fordi det ofte kan afklare spørgsmål med det samme, og måske afholde nogen fra at rette i en artikel baseret på gætterier, og hvad de "engang har hørt". :-)

Jeg er nok endt på dne holdning, at jeg synes det er bedst og mest informativt at have bestemmelserne direkte i artiklen. Der er ikke nogen regler om dette på Wikipedia, men hvad synes andre? Holdninger efterlyses...

--/kristian 12. dec 2005 kl. 12:44 (CET)

Relevant problem. Jeg synes man skal citere, når citatet bruges i artiklen - og kun i et sådant omfang. Jeg er ikke sikker på selv altid at ha' overholdt dette.
Har du i øvrigt nogle tips til, hvorledes man henviser til Retsinfo - de har jo et glimrende indhold, men en tåbelig brugergrænseflade. Det er godt at kunne henvise til en bestemt version af en love og måske endda til en bestemt paragraf.
-- /Poul G 12. dec 2005 kl. 13:06 (CET)
Tak for det første input, Poul. Jeg helt enig så vidt, at man i hvert fald bør tænke over, hvilke bestemmelser der indsættes, og ikke bare knalde en hel lov eller lignende ind.
M.h.t. Retsinfo, så er interfacet jo kun et spørgsmål om tilvænning... He he. Der er flere måder at linke på.
  • Man kan finde loven på listen over hhv. Danske love hvor alle gældende love er anført med nummer og officielt navn.
  • Eller på listen over love med populærtitler, hvor de love, som resortministerierne har angivet et kaldenavn for, er anført.
  • Har man først fundet loven ved søgning eller lignende, kan man følge dk.videnskab.jura's guide: http://usenet.dk/oss/dk.videnskab.jura/#1.5
Man kan som udgangspunkt ikke linke direkte til bestemmelser. Men i nogle (større) love, fx retsplejeloven, er der lavet anchors til de enkelte kapitler, som der så kan linkes til. Vær opmærksom på, at det Zyyyyxxxxxzz-nummer, der omtales, kan findes direkte ved at klikke på "Reference" i toppen af lovens vindue på Retsinfo.
--/kristian 12. dec 2005 kl. 15:18 (CET)
Det ville jo være relevant at gøre opmærksom på at det er lovteksten pr. 2005. Læg mærke til linket - en ide stjålet fra det engelske Wikipedia, og tidligere beskrevet i Landsbybrønden. --Martin 15. dec 2005 kl. 09:21 (CET)
God ide, som nu er implementeret et par steder. Men jeg kan godt se et problem i brugen af pr. 2005, fordi alle aritkler der skrives i et givent år jo på et eller andet punkt kan udstyres med dette link. Det ville være smart, hvis man kunne lave en kombineret søgning, så man kunne kombinere pr. 2005 med en kategori.
/kristian 15. dec 2005 kl. 23:12 (CET)
Med hensyn til at linke til retsinfo.dk vil jeg godt advare mod, at det for ukyndige kan være endog meget misvisende! Retsinfo viser de helt rå love som de er vedtaget i Folketinget. Dette betyder, at eventuelle senere ændringer ikke nødvendigvis afspejles af den lovbekendtgørelse man kigger på, men skal afledes ved at sammenholde hovedloven med måske 3-4 senere lovændringer. Dette gør det meget vanskeligt at holde styr på, selv for garvede jurister. Netop dette forhold er også grunden til at Karnov er en sund forretning! Jeg går helt klart ind for, at hvis det er relevant med lovens ordlyd, så kopier de relevante paragraffer til artiklen, og så må de rettes ved lejlighed, hvis loven ændres. Hellere det, end usagkyndige læsere farer vild i retsinfo og læser gamle love.Mads 13. jan 2006 kl. 02:08
Hej Mads. Jeg er enig med dig et langt stykke hen ad vejen, og som du kan se ovenfor, så mener jeg også at lovcitater er på sin plads. Men jeg vil dog tilføje den kommentar, at artiklen også bør forsynes med en henvisning til hele loven. Og er der en lovhenvisning skal den være til Retsinfo, som er den autoritative kilde. Henvisninger til andre lovsamlinger som man ikke kender opdateringsfrekvensen på, er ikke holdbart. (Og henvisninger til Thomson er ikke en god ide, fordi det kræver login.) --/kristian 13. jan 2006 kl. 11:15 (CET)


enwiki sammenlignet med Encyclopedia Britannica[redigér wikikode]

Politiken omtaler i dag at Nature har sammenlignet den engelske Wikipedia med Encyclopedia Britannica. Konklusionen er at de to er stort set lige troværdige. --Martin 15. dec 2005 kl. 09:32 (CET)

Natures leder: http://www.nature.com/nature/journal/v438/n7070/full/438890a.html og artiklen: http://www.nature.com/nature/journal/v438/n7070/full/438900a.html --Palnatoke 15. dec 2005 kl. 09:50 (CET)
Jeg må også sige, at mange af de engelske wiki-artikler er af en overraskende høj kvalitet. Der er dog også, lige som i den danske udgave, mindre heldige artikler, der nok ikke ville få mange point hos Nature. Engelsk wiki har implementeret en række interessante, kvalitetsforbedrende tiltag, som jeg mener, vi med fordel kunne overføre til den danske udgave. Deres liste over manglende encyklopædi- og leksikonartikler, mener jeg godt vi kunne lære noget af. Selvom vi endnu ikke har så mange artikler, kunne det da være smart at lave en liste over opslag fra fx Salmonsens konversationsleksikon, der efterhånden ikke er copyrightbeskyttet længere. En sådan liste kunne inspirere folk til at lave nye artikler.
Hvorfor er det ikke ophavsretsbeskyttet længere? Jeg har det rent faktisk stående i papirudgave, vil det så sige at jeg bare ville kunne kopiere artikler der fra? Jonatan 30. dec 2005 kl. 17:17 (CET)
Pga. alderen. Altså når vi taler om 2. udgave fra 1915-1930, ikke Den lille Salmonsens, der kom nogle år senere. De første bind findes i en digtial udgave på runeberg.org, der ofte danner grundlag for artikler på Wikipedia. Man skal dog selvfølgelig være opmærksom på, at artiklerne ofte vil være forældede. Er en ny artikel hovedsageligt baseret på Salmonsens bør man sætte den tilhørende skabelon på: {{Salmonsens}}.--Heelgrasper 30. dec 2005 kl. 17:48 (CET)
En anden smart ting, synes jeg er deres liste over mest besøgte artikler. En sådan liste gør muligt først og fremmest at forbedre de sider, der besøges af flest, og på den måde få wikipeida til at fremstå bedre ud af til.--B.A.C. 15. dec 2005 kl. 10:47 (CET)
Vi har Wikipedia:!Popular articles, men dataene der er tilpasset en gammel version af vores programmel. Du må gerne omformatere hvis du har lyst. Og http://wikimedia.org/stats/da.wikipedia.org/usage_200410.html#TOPURLS kan også bruges. --Christian List 18. dec 2005 kl. 15:58 (CET)
Det er altså stort. Nature er en af de to vigtigste blade for naturvidenskabsfolk, og de bruger en leder på at opfordre videnskabsfolk til at blive involveret i Wikipedia. --Per Abrahamsen 16. dec 2005 kl. 18:19 (CET)


blandt andet[redigér wikikode]

Hvis man søger på "bla." kommer der over 100 sider op. Dette er et problem da den rigtige stave måde er bl.a. (kilde). Jeg har endret 3 steder til den rigtige stave måde, men kan de 100 andre gøres på en lettere måde?--Eevee 18. dec 2005 kl. 15:42 (CET)

Sidst jeg kiggede i en ordbog stod der faktisk bla. frem for bl.a.. Det kan naturligvis have ændret sig siden, hvad der er rigtigt. Hvis der skal laves automatiske rettelser, vil jeg foreslå, at der ændres til 'blandt andet' frem for en forkortelse. Rune Magnussen 18. dec 2005 kl. 15:53 (CET)
Både i RO online og min papirudgave af den forrige udgave fra 1996 har bl.a. som den eneste accepterede stavemåde. Der bør nok sendes en bot efter problemet, men det vil nok jævnligt opstå.--Heelgrasper 18. dec 2005 kl. 17:31 (CET)
Men jeg har ikke nogen bot.--Eevee 19. dec 2005 kl. 11:34 (CET)
Når man ikke har en bot, finder man nogen, der har - se vores liste over botter. --Palnatoke 19. dec 2005 kl. 12:00 (CET)

Fx og bla. er det anbefalede af Dansk Sprognævn. "Ændret, tre og stavemåde" er også det korrekte.


Jeg mangler følgende sider på Commons

http://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=Commons:Commons:F%C3%B8rste_skridt&action=edit http://commons.wikimedia.org/w/index.php?title=Commons:Forside&action=edit

foruden billederne thumb|right|35px|Wiki-C og

Wiki-C

En dansk udgave af denne side var også rar at have. http://commons.wikimedia.org/wiki/Commons:Copyrights

Du har sikkert ret, Haabet, men jeg er ikke helt sikker på, hvad det egentlig er du vil have. Kunne du forklare det lidt mere? --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 13:17 (CET)
Når jeg lægger billeder op på Commons så mødes jeg af en side med rod, og døde links.Haabet 21. dec 2005 kl. 17:10 (CET)


Tvetydig[redigér wikikode]

Vi har ganske mange flertydige artikler - mange af dem er dog kun tvetydige. Som læser synes jeg det er lidt trættende at skulle omkring en flertydig artikel, som blot peger på to artilkler - den jeg kommer fra (og som ikke var den jeg ville ha') og den jeg egentlig ønsker. Selv om det kun er et ekstra klik foregår det ofte midt i opmærksomhedsfeltet.

Kunne man ikke lave en (eksempel) {{tvetydig|Søm kan også betyde|tøjsøm|søm (tøj)}} som så kunne resultere i noget a'la

Søm kan også betyde tøjsøm

Den anden vej ville der så skulle stå

Søm kan også betyde mekanisk søm

Forslaget vil indebærer at en af de to betydninger får lov at optage navnet - det bør selvfølgelig være mest anvendte.

-- /Poul G 22. dec 2005 kl. 15:46 (CET)

Sådan er det allerede. Hvis et navn er tvetydigt, og der er en hovedbetydning, skal et opslag føre direkte til denne, som så til gengæld får en af skabelonerne {{harflertydig2}} eller {{harflertydig3}} indsat øverst med henvisning til bibetydningen. Se f.eks. fortegn--Sir48 (Thyge) 22. dec 2005 kl. 16:02 (CET)
Vi har det i forvejen, ja, men det format som Poul G forslår virker langt bedre på mig end vores nuværende skabelon. Det er også et format, som mange andre nationale wikipediaer har taget til sig, fordi det ikke virker som et fremmedlegme øverst i teksten. Nogen af os har allerede diskuteret det her: Wikipedia-diskussion:Stilmanual#Droppe "(flertydig)"-artikler. --Anjoe (Anders) 23. dec 2005 kl. 00:19 (CET)
Jeg har ændret harflertydig-dimsen til:
Trisambig poseidon.jpg
For alternative betydninger, se Landsbybrønden/arkiv11 (flertydig)
Så kan vi se om det virker. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 00:53 (CET)


Fair use-billeder[redigér wikikode]

Vi har igen i går haft en situation, hvor en ny bruger oplagde en stribe billeder og angav "fair use" som licens. "Fair use" findes ikke i dansk ophavsret og burde måske helt undgås. Jeg agter mellem jul og nytår at iværksætte en afstemning, som kommer til at løbe over godt to uger. Jeg tænker mig at afstemningsspørgsmålet bliver:

Skal vi tillade "Fair use"-billeder på den danske wikipedia?

med svarmulighederne Ja og Nej. Er der forslag til bedre formulering af spørgsmål eller svar? --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 09:35 (CET)

Jeg synes det lyder som en god formulering. Godt vi får taget stilling til det spørgsmål. Mvh Malene Thyssen 23. dec 2005 kl. 10:33 (CET)
Hvis målet på længere sigt er at få så mange billeder som muligt lagt på Commons, som ikke tillader Fair Use, bør det vel heller ikke være tilladt i Danmark.--JKrons 23. dec 2005 kl. 15:00 (CET)
Problemet er mere indviklet, men jeg kan ikke helt forklare det. Da det mest er den amrikanske lovgivning som gælder på wikipedia. Det vil sige at et billede er PD i wikipedia hvis det er PD i USA, og hvis de er PD i hjemlandet så er det også PD i USA. Men de kan godt være beskyttet i USA men ikke i andre lande. Er der nogen som kan forstå det? Haabet 23. dec 2005 kl. 14:50 (CET)
Som Haabet er inde på, er det svært med sikkerhed at svare ja eller nej til immaterielretslige spørgsmål, men af hensyn til den (evt. nye) Wikipedianer der sidder med et potentielt "fair-use-billede" og overvejer det som illustration til en artikel, bør vi efter min mening have en håndfast politik på området. Lad os tage den afgørelse en gang for alle for dansk Wikipedia...
Jeg ved at når et fly passerer en landegrænse, skal flyvningen overholde begge landes luftfartsregler; det er hele tiden den "strammeste" regel der gælder. Ud fra et gæt på at det generelt er sådan man løser problemet når ting og sager er omfattet af flere landes forskellige regelsæt, vil jeg mene at vi ikke kan bruge fair use-princippet i og med dansk lov ikke "understøtter" det.
Peo 23. dec 2005 kl. 15:26 (CET)
Fint med en afstemning. Som en forberedelse vil jeg lige henvise til den tidligere diskussion om emnet: Wikipedia-diskussion:Afstemninger#Forslag_om_afstemning_vedr._brug_af_billeder_under_Fair_Use_licens, og der er vist også andre diskussioner rundt omkring (?) -- vh. Nico 23. dec 2005 kl. 16:08 (CET)


Jeg syntes det er et underlig emne at stemme om, det var bedre at få juridisk rådgivning. Danmark har i øvrigt en citatret efter "god skik og brug", som til dels overlapper det amerikanske fair use begreb.--Per Abrahamsen 30. dec 2005 kl. 21:53 (CET)

Afstemningen er nu slut. Vi vil ikke have fair use-billeder. --Palnatoke 14. jan 2006 kl. 11:23 (CET)


'Fair use' konceptet om brug af intellektuel ejendom mener jeg ikke kan finde anvendelse på brede offentlige medier som denne WikiPedia. 'Et godt formål' eller 'gratis' tæller ikke som begrundelse for fair use. Princippet bruges i den danske biblioteksverden og generelt om intellektuel ejendomret.

'Fair use' er noget der henvises til bl.a. ved læsning, citering, fremvisning og udlån af copyright-behæftet materiale (lov om intellektuel ejendom/intellectual property), normalt af biblioteker til brug for lånere til egne studier og research.

Anbringelse af IP-behæftede billeder på WikiPedia kan ikke anses for 'fair use' og hele konceptet 'Fair use' mener jeg IKKE kan finde anvendelse på et bredt offentlige medie som Wikipedia, men er begrænset til individuel case-by-case vurdering i forbindelse med personlige studier for enkeltpersoner.

Ref:

The Fair Use Doctrine is one of the most important limitations on the exclusive rights of the copyright holder. It allows that copyright can be infringed because strict application of the law impedes the production and dissemination of works to the public. The Fair Use Doctrine was added as Section 107 of The Copyright Act of 1976 and was based on a history of judicial decisions that recognized that unauthorized infringements of copyright were "fair uses."

Sec. 107. Limitations on exclusive rights: Fair use

Notwithstanding the provisions of sections 106 and 106A, the fair use of a copyrighted work, including such use by reproduction in copies or phonorecords or by any other means specified by that section, for purposes such as criticism, comment, news reporting, teaching (including multiple copies for classroom use), scholarship, or research, is not an infringement of copyright. In determining whether the use made of a work in any particular case is a fair use the factors to be considered shall include -

 1.
    the purpose and character of the use, including whether such use is of a commercial nature or is for nonprofit educational purposes;
 2. the nature of the copyrighted work;
 3. the amount and substantiality of the portion used in relation to the copyrighted work as a whole; and
 4. the effect of the use upon the potential market for or value of the copyrighted work. The fact that a work is unpublished shall not itself bar a finding of fair use if such finding is made upon consideration of all the above factors.

Section 107 is not meant to be specific. Rather, Congress intended for fair use to be determined on a case-by-case basis. Congress also provided some illustrative examples of when a "fair use situation" might be more likely to occur. Educational and research activities are mentioned in particular as potential fair use scenarios, since these endeavors by their very nature build on the creation of new knowledge and creative work.

However, it should not be assumed that every use of a copyrighted work in an educational environment is a fair use. If a copyright holder claims that their copyright has been infringed, the defendant may argue a fair use defense. Ultimately, it is up to the court to make the final determination if a use is fair.

Fair Use should be actively exercised and considered on a case-by-case basis by weighing the four factors of fair use.

ALA=American Library Association.

Fair Use forklaring med juridisk henvsining

--Thulemanden 8. feb 2006 kl. 01:09 (CET)


Oprettelse af skabeloner[redigér wikikode]

Findes der en guide et sted til hvordan man laver skabeloner? Hvis ikke mangler det meget, for jeg ville gerne oprette en til den artikel jeg arbejder på for tiden... Jonatan 25. dec 2005 kl. 23:26 (CET)

Hej Jonatan. Vi har vist i grunden ingen vejledning endnu...kun denne liste over allerede eksisterende skabeloner. Første skridt er at du opretter en side der hedder Skabelon:et eller andet. Her indsætter du hvordan din skabelon skal se ud - f.eks tabel og farver og den slags. Skabelonen sætter du ind på en side med {{et eller andet}}. Hvordan variablerne virker er jeg ikke helt sikker på lige nu - måske kan du finde inspiration i listen - minibussen er nogenlunde overskuelig - her er et eksempel på en artikel, hvor minibus-skabelonen er indsat i bunden. Håber det kan hjælpe :-) - Godnat herfra. Mvh Malene Thyssen 25. dec 2005 kl. 23:58 (CET)
Jeg er ikke så godt inde i det tekniske, så jeg fandt en skabelon hvor rammer, farver mv. passede mig, og klippe-klistrede til skabelon:et eller andet og indsatte min egen tekst. Det er selvfølgelig ikke sikkert du kan det, hvis du skal lave en avanceret skabelon... G®iffen 28. dec 2005 kl. 21:19 (CET)
Jeg har lagt en lille vejledning for det tekniske op op m:Hjælp:Skabeloner. -- /Poul G 30. dec 2005 kl. 16:52 (CET)

Kinesisk tekst[redigér wikikode]

Tak så, tak så !! Skabelon:Kinesisk_tegn
Af uransagelige grunde er min takken forsvindet fra Wikipedia:Landsbybrønden, selvom den godt nok kan ses hvis man går på undersiden Wikipedia:Landsbybrønden/Oprettelse af skabeloner . Så nu har jeg flyttet takken en tak .
Sechinsic 6. jun 2009, 10:38 (CEST) , tidligere 4. jun 2009, 21:47 (CEST)
Jeg er heller ikke så godt inde i det tekniske, og er ikke helt så heldig som G®iffen . Jeg har nemlig redigeret i Pinyin så der nu er kinesiske tegn på siden . Jeg ville gerne sætte en notits herom, og der findes også en skabelon fra den engelske wiki : wiki:Siden indeholder kinesiske skrifttegn . Men den hér skabelon er lidt for spidsfindig for mig . Er der nogen der kan hjælpe ? (skrev Sechinsic (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Prøv at arbejde videre med den norske no:Mal:KinesiskTekst
Zhongwen.svg Denne siden inneholder Kinesiske skrifttegn.
Uten installerte fonter vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokser i din nettleser.
Hvordan legge til støtte for kinesisk
-- Mvh PHansen 4. jun 2009, 20:21 (CEST)
Hey, tak for det !! Skabelon:Kinesisk_tegn
Sechinsic 4. jun 2009, 21:47 (CEST)


Fair use-afstemning[redigér wikikode]

Som bebudet ovenfor, begynder afstemningen om brug af fair use-billeder nu. Den løber frem til lørdag den 14. januar. --Palnatoke 28. dec 2005 kl. 09:31 (CET)


Sprogindstillinger?[redigér wikikode]

Det ser ud til at sprogindstillingerne er gået deres vej. Ved nogen noget? --Palnatoke 28. dec 2005 kl. 15:06 (CET)

Så kom de vist igen. Spøjst. --Palnatoke 28. dec 2005 kl. 15:07 (CET)
Næh! Prøv at gå ind på opslaget "trold" - det kan være, at jeg har lavet noget ged i den --Wassini 28. dec 2005 kl. 15:21 (CET)
Det ser da udmærket ud - lidt vel fabulerende, men det kan der rådes bod på. --Palnatoke 28. dec 2005 kl. 15:24 (CET)
Ok! det var måske bare min browser, der cachede siden... Nu er den ok! --Wassini 28. dec 2005 kl. 15:26 (CET)


Peer review?[redigér wikikode]

Findes der på den danske wikipedia noget lignende den engelske peer review-proces? Ellers så vil jeg gerne foreslå det, så folk kan bede om kommentarer (eller bare andres gennemlæsning) af en arkikel hvor man synes at have lavet det man selv kan. Det vil også være en fordel da folk der ikke har læst en artikel før har større sandsynlighed for at se stavefejl og gramatiske fejl (samt engelske ordstillinger i de tilfælde hvor der er oversat). Mvh. Jonatan 30. dec 2005 kl. 16:07 (CET)

Jeg har nu oprettet Skabelon:Peer review, som kan sættes på gode artikler, som man ønsker hjælp til at gøre endnu bedre. Bemærk at vi p.t. ikke har en egentlig kategori af "gode" eller "udmærkede" artikler, men artikler, der er eller har været Ugens artikel eller som har været gennem Månedens Samarbejde bør generelt være gode. Jeg har i øvrigt ikke forholdt mig til hvad der sker bagefter - når en artikel er blevet reviewet. --Palnatoke 2. jan 2006 kl. 08:41 (CET)
Der er jo fornemt, men kunne man måske ikke også have et (centralt) sted hvor man nu kunne gå ind skrive på at en side gerne måtte peer reviewes? Man kan vist gå ind at se hvilke sider der bruger et bestemt skabelon, men jeg frygter at det ikke rigtigt ville blive brugt. Jonatan 2. jan 2006 kl. 18:46 (CET)
Når man bruger skabelonen, kommer artiklen automatisk i Kategori:Peer review ønskes, og så er der jo et centralt sted at finde artiklerne. Om det vil blive brugt, afhænger naturligvis af om der er folk med de relevante interesser og kompetencer. --Palnatoke 2. jan 2006 kl. 19:10 (CET)

Eftersyn[redigér wikikode]

Et alternativ er Skabelon:Eftersyn som vel egentlig i bund og grund handler om det samme? --Lhademmor 19. apr 2006 kl. 10:42 (CEST)


Stemmer efterlyses[redigér wikikode]

Duksene (dvs. bl.a. mig) skal opsætte tema for januar i dag. Men indtil videre er der fire forslag og to stemmer....hjælp! Lidt interesse efterlyses: Wikipedia:Tema. Mvh Malene Thyssen 31. dec 2005 kl. 09:16 (CET)


Et par dukse efterlyses også[redigér wikikode]

Nu jeg er ude med riven :-) Vi kunne godt bruge to dukse mere - hvis nogen skulle være interesseret må I meget gerne skrive jer på listen på Wikipedia:Dukse. Der er også en oversigt over arbejsopgaverne og en beskrivelse af duksesystemet. Mvh Malene Thyssen 31. dec 2005 kl. 13:34 (CET)


Jimmy Wales om reklamer på Wikipedia[redigér wikikode]

Wales lufter ideen om reklamer i et interview hos Times online:


Det nævnes vist egentlig her, men jeg har kun skimmet det andet link. Personligt har jeg selv tænkt tanken, at Wikipedia formodentlig kunne finansieres fuldt ud vha. reklamer i stil med det, man finder på google, men blandt mere ideologiske wikipedianere vil der nok være en vis modstand. Noget andet er så, at det måske engang i fremtiden kunne blive et valg mellem at lukke Wikipedia pga. manglende midler til at drive projektet (hvor mange vil om 25 år give bidrag til driften, der formodentlig vil være dyrere til den tid?) eller lade projektet være finansieret vha. reklamer.--Heelgrasper 1. jan 2006 kl. 05:06 (CET)
En associeringsaftale med Google burde kunne financiere Wikipedia...
Alternativt, et tilbyd folk at betale for medlemskab i stedet for donationer. FSF begyndte at få en mere stabil inkomst da de skiftede fra at fokusere på donationer, til at tilbyde et "associeret medlemskab" (uden stemmeret).
Jeg kan ikke se hvorfor driften skulle blive dyrere. Selvfølgelig vokser Wikipedia, men båndbredde og serverkapacit bør blive (mindst) tilsvarende billigere.--Per Abrahamsen 1. jan 2006 kl. 17:06 (CET)
Så vidt jeg kan se, så vokser behovet for båndbredde og serverkapacitet hurtigere end priserne på samme falder. Så vidt jeg kan se lå udgifterne i 2004 på godt 123.000 dollars, mens budgettet for 2005 lød på 739.200 dollars (jeg er ikke 100% sikker på, at jeg har fundet de korrekte tal). Det er vist rigeligt dækket af donationer, men hvis den udvikling fortsætter, kunne man godt med tiden få problemer.--Heelgrasper 1. jan 2006 kl. 19:21 (CET)
Jeg synes reklamer fra Google kan være en bra ting. De er overhodet ikke irriterende (a la en del flashreklamer på avissider o.l.), de er relaterte til det aktuelle emnet, og man tjener gode penger på dem (selv får jeg i løpet av måneden en sjekk på 100 dollars for reklame på min side). Jeg synes det er en grei måte å finansiere Wikipedia på – så slipper man å virke som »tiggere«. 80.213.21.100 3. jan 2006 kl. 13:43 (CET)
Jeg skal gerne indrømme at jeg er typen hvis nakkehår stritter nærmest pr. automatik så snart nogen snakker godt for reklamer. Men som ovenstående indlæg er inde på, så har Google (som allerede har et samarbejde med Wikimedia) fundet en behageligt "behersket" måde at reklamere på, som vi måske kunne lære noget af. For eksempel mener jeg at reklamer på vores sider bør være klart og tydeligt bør markeret som sådanne, (f.eks. samlet i en "reklameboks" lidt i stil med de infobokse for kirker, planter, tegneseriehelte, kommuner og meget andet vi allerede har), og ligesom når man slår noget op hos Google, bør reklamer hos os have en vis relevans i forhold emnet på den side reklamerne optræder på.
Anvendt rigtigt kan reklamerne måske endda, ud over at financiere driften, også forøge anvendeligheden af det samlede indhold... — Peo
Jeg ved ikke om man kan kalde mig en ideologisk wikipedianer, men jeg må sige, at jeg er meget modstander af tanken om et reklamefinansieret wikipedia. For det første er kongstanken med wikipedia, at informationen er fri, og ikke præget af økonomiske interesser, og derfor så neutral som muligt. Jeg frygter at reklamer kan ødelægge den neutralitet. Hvis man fx læser en artikel om batteri, og der er en reklame for Duracell, vil det, ligegyldigt hvor diskret den er placeret, virke som om wikipedia anbefaler, eller støtter/støttes af Duracell. Jeg kan også forestille mig, at mange vil have sværere ved at tage wikipedia seriøst. Selvom wikipedia hævder, at deres artikler ikke er farvet af sponsorpenge, vil der altid være en tvivl hos folk; kan man nu også holde forretningen helt adskilt fra indholdet?
En anden tin er, at med de mange besøgende wikipedia har, kunne jeg nemt forestille mig, at den potentielle indtjening er langt højere end driftsomkostningerne. Hvis wikipedia lige pludselig tjener penge, hvem eller hvad skal de så bruges på? Sidder jeg og alle andre wiki-skribenter og arbejder frivilligt for, at en eller flere ejere kan tjene penge? Hvis wikipedia bliver et indbringende foretagende, vil tanker om et salg blive uundgåelige. Og selv om wikipedias materiale er gratis, og frit kan bruges kommercielt af andre, så har wikipedia et system, og ikke mindst et anerkendt navn, der kan gøre det mange penge vær. Google påberåber sig ikke neutralitet – det gør wikipedia derimod.--B.A.C. 3. jan 2006 kl. 22:12 (CET)
Der er ganske præcise regler for, hvad penge indkommet til Wikimedia Foundation (http://wikimediafoundation.org/wiki/About_Wikimedia) kan bruges til, så de sidstnævnte bekymringer må betragtes som ubegrundede. Det er et større problem, at nogle bidragsydere vil føle, at de ikke skrev deres tekster for at blive del af et reklameforetagende. De har imidlertid lagt indholdet op under en licens, der tillader kommercielt brug, hvilket i forvejen udnyttes af fx http://www.answers.com/ og http://www.netleksikon.dk/ og de tjener dermed penge, som Wikimedia lige så godt kunne tjene. Jeg har også svært ved at se, hvordan reklamer på siden skulle kunne påvirke indholdet.
Alt i alt synes jeg dog, at man bør vente med at diskutere emnet, til der rent faktisk er lagt et forslag på bordet. Lige nu sidder vi og diskutterer noget, som Jimbo har nævnt i et interview, muligvis som et svar på et konkret spørgsmål om, om han kunne forestille sig, at Wikipedia en dag begyndte at have reklamer. Jeg kan ikke se, at han nævner noget som helst om planer om det. --Heelgrasper 3. jan 2006 kl. 22:40 (CET)
Uden at have læst et eneste link i debatartiklen mener jeg at HVIS der skal reklameres i opslagene, bør det være i bunden af artiklen, umiddelbart under de eksterne links. Dette giver også muligheden for at firmaer der er omtalt eller firmaer der er relevante for et givet opslag, kan reklamere med noget a 'la
Sponsor-link: www.bla.bla.bla.dk
mellem www.bla.bla.blå.dk og www.bla.bla.bly.dk
På oversigter og søgeresultater kunne jeg godt leve med en spalte til højre med (tydeligt markeret) betalte links 98% mage til dem Google har i højre side.

G®iffen 7. jan 2006 kl. 18:19 (CET)


Stednavne i sogneatiklerne[redigér wikikode]

Er det kun mig der har et problem med overskriften om autoriserede stednavne for listen i sogneartiklerne ( I Xxx Sogn findes flg. autoriserede stednavne:...). Det virker hæmmende at gå ind og redigere i så'n en autoriseret liste, hvor man ellers godt kunne lægge lidt småbemærkninger, ved nogle navne, hvor man måske ikke lige er parat til at lave en artikel om emnet. I mange tilfælde vil det nok også være mere relevant at holde materialet på sognesiden, frem for at lave en masse meget små stubs. --Nico 4. jan 2006 kl. 17:52 (CET)


Regler for ordvalg[redigér wikikode]

Har da.wikipedia.org en sprogpolicy? Jeg mener om her er et reglement der bestemmer at man godt må skrive én slags dansk, mens andre slagser er bandlyst? Jeg henviser til diskussionen under Brugerdiskussion:Sir48#.22Typo.22.27er. Bab 4. jan 2006 kl. 23:43 (CET)

Vi har den politik, at så længe der findes flere tilladte staveformer i RO, så er der ingen grund til at "rette" i teksten. Til gengæld kan man ikke skifte mellem de to stavemåder i den samme artikel. Ofte er det dog ikke et udtryk for at en bruger mener noget ondt med det, men i stedet at man muligvis ikke kendte til den anden form som tilladt. --Maitch 5. jan 2006 kl. 02:22 (CET)


Toyota-oversættelse ønskes[redigér wikikode]

Jeg bladrede lige lidt i de forskellige WP'er, og så at bl.a. de/wiki har en del om Toyota-gruppen. Er der nogen der har lyst (og tid) til at udbygge vores version, bl.a. med et skema der viser hvilke firmaer der er omfattet af virksomheden - bare for at være lidt mere prof end de grundige tyskere :-) G®iffen 8. jan 2006 kl. 17:59 (CET)

Husk også at spørge på Wikipedia:Efterspurgte oversættelser. --Palnatoke 8. jan 2006 kl. 18:01 (CET)

Tak - er tilføjet G®iffen 8. jan 2006 kl. 19:47 (CET)


Har vi et virksomhedsskema?[redigér wikikode]

Jeg efterlyser hermed et skema hvor man kan indskrive fusioner, virksomhedsopkøb, tidligere navne m.m. Muligvis eksisterer det allerede, men jeg er ikke faldet over det.

Konceptet går ud på en overskrift med virksomhedens navn i fed/stor skrift, og et felt under med evt. tidligere navne. Her under et skema med opkøbte (fusionerede) firmaer i den ene side og eksisterende datterselskaber i den anden. Muligvis har nogen en bedre opstilling? G®iffen 8. jan 2006 kl. 18:06 (CET)


Sammenligning af Wikipedia og Encyclopedia Britannica[redigér wikikode]

Tidsskriftet "Nature" har bedt en række anerkendte forskere om at lave en blindtest af sammenlignelige artikler i de to leksika. Forskerne har udelukkende set på artikler inden for deres eget felt, hvor de må formodes at være godt hjemme i tingene.

Resultatet blev, at Wikipedia havde ca. 25% flere påviselige (store og små) fejl end Britannica, men pointen er, at det anerkendte standardleksikon altså også havde en betydelig mængde fejl.

Se artiklen i Nature.

Desuden har bladet spurgt mere end 1.000 af dets egne forfattere ud om Wikipedia. På den måde fandt man ud af, at flere end 70% af disse forskere kendte til Wikipedia, at 17% af dem faktisk bruger Wikipedia mendst én gang ugentlig, men at færre end 10% bidrager til at forbedre artiklerne.

Der er måske nogle forskere, som kunne vise lidt mere samfundssind, i stedet for bare at høste goderne?

--Sten Porse 8. jan 2006 kl. 18:48 (CET)

Hvordan siger man det på en pæn måde? Nå - du får beskeden lige ud af posen: Vi andre opdagede det for knap en måned siden - men det er da en nyhed, der tåler gentagelse, så det går nok endda. --Palnatoke 8. jan 2006 kl. 21:09 (CET)
Tja. Mon ikke også det går, at nogen gentager en gammel nyhed? (Men i øvrigt er jeg glad for, at nogen orker at løfte en pegefinger. Kritik er udtryk for tillid, så tak skal du have!)--Sten Porse 9. feb 2006 kl. 20:08 (CET)
Lad os få nogle flere forskere på banen, måske er det ved at være tiden vi søsætter et projekt med tiltrækning af en bestemt gruppe bidragsydere til Wikipedia - vi har jo snakket om muligheden et par gange før (godt nok med lokalhistorikere i sigte :-) Mvh Malene Thyssen 10. feb 2006 kl. 11:38 (CET)


Magna-ret robot[redigér wikikode]

I anledening af oprettelse af Østfronten: Vi har de to kategorier:

Kategori:1. verdenskrig
Kategori:Anden Verdenskrig

med en noget inkonsekvent navngivning, hvilket får mig til at foreslå, at:

  1. navngivningen fra 1. verdenskrig anvedendes, idet den minder mest om navngivning i øvrigt.
  2. navnet på den anden kategori ændres. Dette indebærer en del konsekvensændringer, og her kunne en robot som kan udføre ændringen [[Kategori:Anden Verdenskrig]] --> [[Kategori:2. verdenskrig]] være en god hjælp (der er ret mange).

-- /Poul G 10. jan 2006 kl. 12:42 (CET)

Jeg ser lige, at problemet også findes for De Slesvigske Krige - de findes under hhv. Treårskrigen og 2. Slesvigske Krig. Vil det her være muligt at oprette en REDIRECT, som samtidigt har kategori? -- /Poul G 10. jan 2006 kl. 20:23 (CET)
Det kunne godt lade sig gøre at lave REDIRECT og have kategori på én gang. Det undrer mig dog, at kategori-siden automatisk laver stort begyndelsesbogstav på krig. -- /Poul G 11. jan 2006 kl. 14:39 (CET)


Uforståelige skabeloner[redigér wikikode]

Jeg støder jævnligt på skabeloner, hvis parametre er meget langt fra at være selvforklarende. Se f.eks. disse fra Skabelon:Sprogboks: {{{SVO-etc}}} {{{AN-NA}}} {{{DemN-NDem}}} {{{GenN-NGen}}} {{{NumN-NNum}}} {{{Prep-Postp}}} {{{RelN-NRel}}} I samme skabelon skal man angive sprogets ranglisteplacering - så kunne det være rart at have en henvisning til, hvor den rangliste befinder sig. Ganske kort: Hvis man opretter en skabelon med den slags oplysninger, så indsæt en vejledning på redigeringssiden, så andre også kan finde ud af at benytte den. --Sir48 (Thyge) 10. jan 2006 kl. 21:08 (CET)

Før seneste softwareopdatering kunne man placere brugsanvisningen på diskussionssiden eller som kommentar i koden, så det er stederne at kigge. Med seneste opdatering er der kommet noinclude- og includeonly-funktioner, og de er blevet brugt til brugsanvisninger en del steder. --Palnatoke 10. jan 2006 kl. 21:14 (CET)


Tillade anonyme brugerændringer?[redigér wikikode]

Dette emne har sikkert været oppe 1.000 gange før!

Jeg har godt nok kun været "med" som aktiv skribent i en måneds-tid nu, men allerede er jeg blevet godt træt af at skulle bruge en masse tid på at overvåge og genoprette artikler som er blevet ændret af anonyme brugere.

99% af disse brugere er børn, der undre sig over at det er muligt at ændre i artiklerne og ændre dem fordi kan... Jeg tror ikke at det er med ond vilje, men der findes ikke en måde at slette sine ændringer på, der er lige så let som at oprette dem...

Hvad er stemningen for at ændre wiki-koden, så det ikke er muligt at ændre noget FØR man er logget ind?

Wassini 11. jan 2006 kl. 09:14 (CET)

Det ville være en dårlig idé. Vi får ganske meget godt indhold fra folk, som enten ikke har en brugerkonto eller som ikke får logget ind. --Palnatoke 11. jan 2006 kl. 09:21 (CET)
Jeg har det lidt sådan, at så hellere undvære disse artikler og så bruge min tid på at højne kvaliteten selv, end at bruge så meget tid på bare at holde det i luften. - Wassini 11. jan 2006 kl. 09:27 (CET)
Jeg er helt sikker på at den frie adgang til redigering er Wikipedias stærkeste kort - også selv om det giver et stort vedligeholdelsesarbejde. Se evt. en omfattende diskussion af Wikipedias troværdighed i et netop afsluttet projekt på min profilside. --Cyclonebill 11. jan 2006 kl. 10:16 (CET)
Jeg forstår din frustration - jeg brugte også meget energi i starten på at fjerne hærværk. Det gør jeg stadig, men det er en kende nemmere som administrator, og vi er vel efterhånden 17-18 administratorer, hvoraf de fleste kigger forbi dagligt, så jeg anser ikke det barnlige, ofte sjofle hærværk som det største problem. Det besværligste i mine øjne er småfaktuelle ændringer, der kræver fornyet research for at efterprøve, men det viser sig ofte at når folk laver ballade, er det meget tydeligt at det er ballade. Og nogle af de faste brugere/skribenter, der ikke logger ind, lærer man efterhånden at kende på IP-nummeret. Anonyme redigeringer er i mine øjne Wikipedias største svaghed og samtidig dens største styrke. Skoletidshærværket er nok et onde, vi må leve med og tage hånd om i fællesskab. --Jørgen 11. jan 2006 kl. 10:36 (CET)

Note: Emnet var sidst oppe at vende for en måned siden i Wikipedia:Landsbybrønden/Nonsensoprettelser. --Heelgrasper 12. jan 2006 kl. 06:32 (CET)

Hjælp som media wiki bruger[redigér wikikode]

Kære Alle
Jeg har lavet en media wiki, http://mednote.dk
Den bliver en gang i mellem valdaliseret af søge mennesker, som mener at de vil afhjæple ens rejsnings problemer.
Det er jeg ved at være godt træt af
Så jeg har søget for at kun brugerer som er registreret, kan retter på siderne
Men jeg ville også meget gerne bruge noget lidt mere progressivt.
Så jeg har kigget her:
http://meta.wikimedia.org/wiki/Proxy_blocking
I bruger selv en MediaWiki:Sorbs
Hvordan får jeg samme funktionalitet til at virke på min wiki?

Hvis jeg prøver at indføre fx

$wgSpamRegex = "/shit|fuck|viagra|adult-website\.com|overflow:\s*auto;\s*height:\s*[0-4]px;/i";

Så siger den at jeg har en fejl i localsettings.php, og mednote.dk kører ikke.
Jeg er hostet hos surftown, hvad mangler jeg/gør jeg forkert?
mvh
svend gundestrup,webmaster@mednote.dk

Hvilken fejlmeddelelse får du når du tilføjer den linje til din LacalSettings? Det er vigtigt at du tilføjer den mellem <?php og ?>. Ellers får du ihvertfald et mystisk resultat. Iøvrigt vil jeg foreslå dig at spørge i #mediawiki på irc://irc.freenode.net/#mediawiki hvor den der som regl er folk der kan hjælpe med den slags. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 13. jan 2006 kl. 05:17 (CET)


Spam-filter?[redigér wikikode]

Var det ikke muligt at lave et filter, lige som det kendes for mailprogrammer, hvor teksten scannes, og hvis den overholder nogle bestemte parametre markeres som spam? Hver gang en ændring bliver foretaget, eller en ny artikel bliver oprettet, skulle filtrer tjekke, om den nye tekst fx indeholdte et af en række vulgære ord, eller andre typiske tegn på hærværk, fx ”===test===”. Filtret skulle også tjekke om en ændring sletter hele indholdet på en side, hvilket plejer at være et sikkert tegn på hærværk. Hvis filtret fandt sådanne ændringer, kunne det markere artiklen med en eller anden suspekt-skabelon, så administratorer og andre brugere bliver gjort opmærksomme på, at her er foregået noget, som sandsynligvis er hærværk. I de trods alt sjældne tilfælde hvor de vulgære ord er berettigede, er det jo bare at fjerne skabelonen igen. Samtidig kunne filtret, når man forsøger at gemme en suspekt artikel, komme med en advarsel om, at det ikke er meningen, at man skal ændre i artikler bare fordi man kan, og tale lidt til ’gerningsmændenes’ moral. Jeg har på fornemmelsen, at mange laver dette hærværk bare for at se, om det virkelig er muligt at ændre i alle artikler.--B.A.C. 13. jan 2006 kl. 12:53 (CET)

Her er lidt mere "brainstorming" på den idé: Man kunne forestille sig at systemet undersøger en redigering for forskellige "suspekte" ting, og tæller "fundene" sammen til en "suspektheds-score", f.eks.:
Vulgariteter og "frække" ord
Reduktion af den læsbare tekstmængde med mere end f.eks. 30 eller 50 procent
Korte tilføjelser der indeholder "hej" og "jeg"

Sådan et system kan også bruges til at fange stave- og slåfejl; vi behever blot føje ting som "gjordt" og "skas" (typo for "saks") til den "suspekte ordliste". Og hvis en (evt. ikke-registreret) bruger laver f.eks. tre eller fem edits med høj "suspektheds-score" indenfor f.eks. 30 minutter, kan systemet endda kodes til enten at give en eller flere admins besked, eller måske endda automatisk indføre en halv times blokering af pågældende bruger.

Peo
Det lyder som et spændende initiativ! Mvh Malene Thyssen 13. jan 2006 kl. 16:37 (CET)
Jeg tænkte mere primitivt forleden: Hvis man kun kunne gemme en rettelse hvis der var skrevet tekst i beskrivelsesfeltet, kunne vi slå 2 fluer med eet smæk: Dels få os alle til at bruge feltet, dels vil unge, der skriver blabla m.m. i artiklerne, sandsynligvis fortsætte stilen i beskrivelsesfeltet og dermed afsløre redigeringen som pjank. --Jørgen 14. jan 2006 kl. 00:03 (CET)
God ide, en sådan foranstaltning burde vel også kunne indføres rimelig let, i hvert fald sammenlignet med et filter.--B.A.C. 14. jan 2006 kl. 00:27 (CET)
Tvungen brug af beskrivelsen er umiddelbart en god ide. Det løser bare ikke alt. De dovne vil nok ende med at skrive "." eller lignende i feltet. Hvis det bliver et officielt forslag, hvor længe varer der så inden det er klart til brug? Rune Magnussen 14. jan 2006 kl. 00:40 (CET)


Exit fair use[redigér wikikode]

Det er nu besluttet (med stemmerne 24 mod 2) at vi ikke vil have fair use-billeder på den danske wikipedia. --Palnatoke 14. jan 2006 kl. 11:22 (CET)


Kode til Referencer/Fodnoter[redigér wikikode]

Jon Harald Søby har skrevet det på den norske brønd, og det er måske noget vi kan bruge :

Det har kommet en endring i programvaren som gjør at referanser nå er utrolig lette å bruke. Ikke bare er det kjempelett, men det fungerer også som en mellomting mellom tekst/tall slik det var «krangla» om tidligere. Systemet heter Cite.php, og man kan lese om det her. Det er intet mindre enn genialt. Jeg skal gå igjennom det her.

Man har en «tag» som heter <ref> og en som heter {{Reflist}}. Disse er alt du trenger. Legg merke til at <ref> også har attributtet name="id". Denne brukes om samme referansen skal brukes en gang til.

Det hele kan best beskrives med et eksempel:

'''Queen''' er tidenes beste band<ref name="best">''[[Rolling Stones Magazine]]'', 2/2001</ref>, pg besto av [[Freddie Mercury]], [[John Deacon]], [[Brian May]] og [[Roger Taylor]]. I motsetning til det mange tror<ref>''[[Gay Pride]]'' 1992</ref>, var ikke Freddie Mercury [[homofili|homofil]], men [[bifili|bifil]]<ref>''[[The Inquirer]]'', [[29. november]] [[1991]]</ref>. At Queen er tidenes beste band<ref name="best"/> har blitt satt i tvil av mange skeptikere, men de har aldri klart å motbevise det.

Dette vil vises slik i teksten:

Queen er tidenes beste band[1], og besto av Freddie Mercury, John Deacon, Brian May og Roger Taylor. I motsetning til det mange tror[2], var ikke Freddie Mercury homofil, men bifil[3]. At Queen er tidenes beste band[1] har blitt satt i tvil av mange skeptikere, men de har aldri klart å motbevise det.

For å få fram referansene, skriver vi simpelthen følgende i slutten av artikkelen:

==Referanser==
{{Reflist}}

Utputtet fra {{Reflist}} ser slik ut:

Jeg har bytta ut det gamle note/fotnote-systemet i et par artikler, blant annet synes jeg Magasinet Monitor og Terrorisme viser veldig godt hvordan systemet funker. Så, er det noen motforestillinger mot å bytte ut note/fotnote-paret? (Og i tilfelle, hva (det vil jeg veldig nysgjerrig på)?) Jon Harald Søby 14. jan 2006 kl.10:33 (UTC) (kopieret fra no:Wikipedia:Tinget af Nico 14. jan 2006 kl. 12:38 (CET))

Cool. Det hjælper os af med Skabelon:ref. --Palnatoke 14. jan 2006 kl. 12:43 (CET)
Fint nok og en godt løsning, men jeg synes, det ville være endnu bedre, hvis listen forneden undlod nummereringen og kun viste referencerne/noterne - og iøvrigt undgik den foranstillede ^, som jeg ikke kender meningen med. Det er den "normale" måde at vise referencer på. Alså, at {{Reflist}} gav
Referencer (eller Noter)
1,1 1,2 Rolling Stones Magazine, 2/2001
2 Gay Pride 1992
3 The Inquirer, 29. november 1991
--Sir48 (Thyge) 14. jan 2006 kl. 13:57 (CET)
Jeg gætter på at ^ er tænkt på som en "tilbage til"-markør. Oppe i artiklen klikker man på tallet for at komme til noten, og i noten klikker man på ^ for at komme tilbage til det rette sted i teksten. --Palnatoke 14. jan 2006 kl. 14:13 (CET)
Ja, det har du ret i, men man kan jo lige så godt klikke på noten, som man skal i 1,1 og 1,2. --Sir48 (Thyge) 14. jan 2006 kl. 14:46 (CET)
At klikke på noten bliver vanskeligere, fordi den indsættes vha. en egen HTML-kode, der ikke kan være et link. Men næsten alt med dette nye reference-system kan redigeres vha. MediaWiki-beskeder (fra Cite og nedover), så det kan hænde det er muligt. Jon Harald Søby 14. jan 2006 kl. 15:47 (CET)


Bruger:Chlewbot (interlanguage bot)[redigér wikikode]

en: I have been running a interlanguage (Interwiki) bot in several Wikipedias, including some testing here. The bot uses standard pywikipedia code and I am keeping it updated with CVS. Bot contributions can be seen here.

I have been adviced not to test the bot here until I get bot status at meta. Feel free to ask for any further requirement or, if there is no objection, approve the bot status. Thank you.

Chlewey 16. jan 2006 kl. 18:15 (CET)

Support. --Maitch 16. jan 2006 kl. 21:16 (CET)


Engelsksproget wikipedia-konto ikke anvendelig på andre sprog-versioner?[redigér wikikode]

Oprettede for nylig en konto på det engelsksprogede søster(moder?)-projekts side og var forundret over ikke at kunne bruge det til at logge ind her... Kan det virkeligt passe, at der ikke er én stor fælles brugerdatabase? Men at man skal logge ind to (tre, fire...) forskellige steder for at tjekke opdateringer og kommentarer?

Ja, det er korrekt. Der vil muligvis ske en ændring i retning af en fælles logindatabase på et tidspunkt, men som det er lige nu er alle projekter selvstændige individer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 18. jan 2006 kl. 15:56 (CET)
Brion VIBBER har på sin brugerside annonceret at det vil ske omkring midten af februar - starten af marts. --Bisgaard 18. jan 2006 kl. 16:35 (CET)
Tak for oplysningerne og henvisningerne.


Omdirigeringer kan nu kategoriseres[redigér wikikode]

Jeg ved ikke hvor længe det har været muligt, men vi har fundet ud af, at det er muligt at kategorisere omdirigeringer. Se f.eks. siden Pareto-princippet og Kategori:Økonomi. --Maitch 18. jan 2006 kl. 22:52 (CET)

Kategorisering af omdirigeringsartikler bør vel alene ske til dertil særligt oprettede kategorier til omdirigeringer og ikke til "gængse" artikelkategorier. Hvis ikke det sker, og man kategoriserer omdirigeringer i "gængse" kategorier, forudser jeg forvirring ved fremtidig omkategorisering af artikler, hvor man udover omkategorisering af destinationsartiklen så også skal huske på at omkategorisere omdirigeringssiden/siderne. Det kan jeg i hvert fald ikke overskue. Omdirigeringshilsner fra Hede2000 19. jan 2006 kl. 17:53 (CET)
Et eksempel: Kategori:Wikipedia:Pr.-redirects --Palnatoke 19. jan 2006 kl. 17:56 (CET)

Jeg kan forestille mig, at dette vil være en god ting, når man samler nogle små artikler til én større. Det er klart at vi skal passe på at brugen ikke bliver overdrevet. --Maitch 19. jan 2006 kl. 17:59 (CET)


Autobiografier og væsentlighedskriterier[redigér wikikode]

Det må være på tide, at diskussioner herom henlægges hertil og ikke føres på brugeres diskussionssider, hvilket jeg - og Bruger:Malene også har påpeget tidligere.

Jeg kan lægge ud med et lille oplæg: Autobiografier har vi hidtil "forbudt", hvorfor de er - eller burde være - slettet. Der synes nu at være delte meninger om denne praksis. Begrundelsen for den har været, at man ikke kan skrive NPOV om sig selv - og hvis man forsøger at begrænse sig til "hårde facts" bliver det let til en næsten intetsigende artikel, der ofte alene henviser til personlige hjemmesider etc. Engelsk wiki har tilsvarende regler, der endda synes at være noget strengere, fordi forbuddet også gælder enhver anden, som har en eller anden nær forbindelse med den portrætterede. Der er anført modargumenter i retning af, at wiki-princippet netop tillader, at man her kan finde information, som ikke findes andre steder.

I sammenhæng hermed kan diskuteres kravet om, at en person skal være tilstrækkelig "kendt" for at kunne "fortjene" en artikel på dansk Wikipedia. Vi er alle egocentrerede og har let ved at overbevise os selv om vores egen vigtighed. Også på dette punkt ser engelsk wiki ud til at have stærkt begrænsende regler for, hvem der kan laves biografier for.

Min holdning til de rejste spørgsmål er, at autobiografier (og sidestillet hermed, biografier skrevet af nærtstående) bør slettes. De bliver enten POV eller alt for saglige, og hvem tør rette i noget, en person har skrevet om sig selv - vedkommende véd jo bedst, ikke? Jeg tager også i betragtning, at princippet kan spare en hel del ørkesløs diskussion - og jeg mener ikke, man skader wiki - eller personen - ved at følge det. Det er så let at lave hjemmesider, at enhver kan præsentere sig for offentligheden uden at skulle oprette en artikel i wiki (og ellers kan man jo skrive om sig selv ved at oprette sig som bruger).

Min holdning til det andet spørgsmål er også restriktiv. Der bør IMHO være en hårdere bedømmelse af, hvem der skrives om og udformes en politik om det. Det kan ikke være meningen, at enhver læserbrevsskibent eller politiker in spe (som aldrig har været valgt til noget) for nu at nævne nogen eksempler, kan fortjene artikler her. Så ender vi da som en ren CV-liste (og jeg har tidligere foreslået, at nogen jo kunne lave en wiki med CV-er over hele verdens befolkning). Dansk wiki må gerne behandle danske forhold - men den skal heller ikke være provinsiel og tage personer (og emner for den sags skyld) med, som kun har begrænset, lokal betydning. --Sir48 (Thyge) 21. jan 2006 kl. 17:59 (CET)

For nye deltagere skal det lige nævnes at forud for at den er kommet på brønden er gået lange diskussioner på flere brugersider, senest Diskussion:Bjørn_Andersen og Diskussion:Linda Nørgaard, så måske nærmer vi os et punkt hvor det bør bringes til afstemning. Vi kunne måske diskutere en tredje mulighed, ud over for og imod - noget med en procedure, men den er forbandet svær, for vi havner lynhurtigt i en valideringsdiskussion, som ikke er det den aktuelle sag handler om. Min holdning er, at vi for ikke at gøre forskel på nogen, fastholder at man skal afholde sig fra at skrive om sig selv. --vh. Nico 21. jan 2006 kl. 18:57 (CET)
Det sidste først; en person der kun er kendt i Nordsjælland, eller som er direktør for et ikke-landsdækkende firma eller tilsvarende - de behøver for min skyld ikke være beskrevet her, med mindre det med rimelighed kan forventes at de bliver landskendte inden for de næste 1-2 år (og det er jo svært at spå!). Derimod synes jeg det er OK med folk, hvis navn kendes bredt i befolkningen over hele landet.
Hvad angår artikler som folk skriver om sig selv, så kan jeg godt følge logikken med enten NPOV eller helt steril tekst, men på den anden side, så giver det jo et udgangspunkt for at fortsætte, og selvom ikke alle bryder sig om at ændre på det folk har skrevet om sig selv, så kan man alligevel lægge til eller argumentere. Jeg holder mig ikke tilbage for at omformulere en sætning, hvis jeg mener den reklamerer for meget for en person eller et produkt. Min holdning til at kendte skriver om sig selv er ret parallel til mine tanker om at skrive om et firma hvor man selv er tilknyttet. Man kan skrive basisdata uden for mange tillægsord, og så skal andre nok fylde kød på, hvis det ser for tørt ud. Måske bør man så i Beskrivelseslinien (altså den der lige over "gem side"-knappen) skrive "Autobiografi" eller "kontroller for NPOV" eller lignende?
G®iffen 21. jan 2006 kl. 19:03 (CET)
Som Thyge nævner i oplæget, er det en todelt diskussion. Mht. autobiografier, så mener jeg grundlæggende, at det er et sidespor at begynde at skrive om sig selv, både fordi man må forvente, at andre skriver om én hvis man er tilstrækkelig kendt, og fordi det efter min mening er udtryk for en lidt usmagelig selvpromovering. Et andet problem er, at ændringer i en autobiografisk artikel foretaget af en anden end forfatteren, hurtig kan blive personlig.
Det kan man så mene er udtryk for jantelovs-tænkning eller snobberi, men jeg mener generelt, at det er dårlig pli at skrive om sig selv. Når det så er sagt, så mener jeg ikke, vi kan forsvarer at slette artikler bare fordi, de er forfattede af samme person, som omtales i artiklen. For det første, har vi ikke en kinamands chance for at vide, om en artikel er autobiografisk eller forfattet af en person med så tætte relationer til den omtalte, at objektiviteten automatisk bør betvivles. Folk kan skrive om sig selv anonymt, eller få en bekendt til at oprette artiklen. Jeg tror egentlig, der er flere autobiografiske artikler på Wikipedia end vi umiddelbart er klar over.
Jeg mener ikke autobiografiske artikler er et problem, hvis de lever op til de krav til objektiviteten, vi stiller. Som det er tilfældet med alle andre artikler, bør indholdet af autobiografiske artikler naturligvis tjekkes, og krydsrefereres med andre kilder. Det er kun et problem, hvis vedkommende er så ukendt, at der ikke umiddelbart findes andre kilder om personen. Men så er vi over i den anden diskussion om, hvornår en person har opnået artikelhøjde. Jeg er enig i, at gentagelser af denne diskussion på forskellige diskussionssider bør undgås, og at vi derfor bør fastlægge klarer retningslinjer for området.
I det konkrete tilfælde mener jeg, at artiklen om Linda Nørgaard er objektiv og derfor berettigede, men dog lige på kanten af, hvad vi kan acceptere inden for princippet om ’artikelhøjde’. Nørgaard har udgivet tekster, og er tilsyneladende en del af det århusianske digtermiljø, men det berettiger ikke nødvendigvis én til en artikel på wikipedia. Det er en gråzone, og hvad der skal ske i sådanne tilfælde, bør altid være resultatet af en objektiv vurdering, frem for en automatreaktion.
Jeg mener, en udmærket målestok er, om personen har fået udgivet noget ved et uafhængigt pladeselskab eller forlægger. Ud fra det princip, bør artiklen om Nørgaard blive stående.
Som det er tilfældet med alle andre artikler på wikipedia, bør autobiografiske artikler vurderes individuelt og objektivt. Ingen artikler bør efter min mening slettes automatisk.--B.A.C. 21. jan 2006 kl. 19:27 (CET)

Diskussion her og ikke på enkeltsider

Først vil jeg kvittere positivt for Sir48's opfordring til at flytte diskussionen fra Diskussion:Bjørn_Andersen og Diskussion:Linda Nørgaard, herover.

Dernæst vil jeg tilslutte mig G®iffen's forslag om at skrive "Autobiografi" eller "kontroller for NPOV" eller lignende. Men måske det ikke alene skulle stå i beskrivelsesfeltet, men også i selve artiklen? Fx: 'Denne artikel er en autobiografi'. Hvis der så kommer en passende mængde eller redigering på fra anden side, kan passagen slettes.

En af mine bekendte foreslog forleden at man i almindelighed tilføjede noget i artiklerne om hvem der havde skrevet dem for at læserne bedre kunne tage stilling til værdien og for at man bedre kunne citere artikler i rapporter, artikler m.v. Det kan man sige meget fornuftigt om (se fx Gyld.s Encyclopædi), men selv om jeg har stor sympati for tanken, er den nok mindre egnet for Wiki, hvis man satser på at få små og store bidrag fra mange forskellige sider. Men jeg nævner det fordi det måske kan føre til en rigtig god idé ude fra miljøet.

Nu jeg er i gang, kan jeg oplyse at jeg forleden skrev en artikel om Wiki i et nyhedsbrev. Adressen er: http://bjoerna.net/sidste-nyt/288.pdf

Venlig hilsen --Bjoerna 21. jan 2006 kl. 19:32 (CET)

Tak for initiativet Sir48 :-) Jeg har længe været i syv sind i dette spørgsmål. Ideelt set ville jeg gerne have her også var plads til f.eks. biografier for mindre kendte. Autobiografer syntes jeg var ok hvis de var objektivt skrevet, som tilfældet f.eks. er med Lindas artikel.
Men efterhånden som diskussionerne vokser frem på mange forskelige sider om dette emne må jeg erkende at jeg er gået over til den noget bryske - faste retningslinjer, ingen plads til vurderinger-holdning. Det er simpelthen for bøvlet at administrere ellers. Vi bruger oceaner af tid på de her spørgsmål, som kunne have været brugt til noget konstruktivt istedet. Folk bliver sure hvis nogen gerne må skrive om sig selv og andre ikke må (alle mener jo de skriver objektivt om sig selv) og det ender altid i ævl og kævl - mere eller mindre civiliseret. Og med god grund, for hvem har autorisation til at vurdere om en artikel er tilstrækkeligt neutral og hvordan bliver en diskussion mere personlig end når man skal diskutere om én selv er betydelig nok til en artikel og om den tekst man har skrevet om sig selv er god nok? Det er endnu værre scenarier end redigeringskrigene vi snart kender alt for godt om emner, som folk går virkeligt op i - se f.eks. artiklen om Holland eller Pyramide...
Kommer det til en afstemning må jeg derfor erkende at jeg ikke gider bøvlet mere, jeg vil hellere uploade billeder og skrive artikler end deltage i endeløse diskussioner igen og igen om samme emne. Jeg stemmer imod autobiografier. Mvh Malene Thyssen 21. jan 2006 kl. 19:50 (CET)


Hvordan vil du administrere det?
Først og fremmest: Jeg er enig med B.A.C. At lave et nyttigt og pålideligt opslagsværk handler om at tage konkret vstilling til indhold, at validere, og derfor er stive principper ikke af det gode, tværtimod.
På den anden side forstår jeg udmærket Malene's kommentar og har stor sympati for at hun hellere vil skrive end at deltage i mærkelige og frugtesløse diskussioner.
Alligevel er mit standpunkt at vi hellere må forholde os konkret til artikler end at sætte en robot af en slags til at redigere biografier.
Men bortset fra dét - og andre har været inde på det samme - et forbud mod autobiografier kan ikke håndhæves på nogen ordentlig måde; det vil være meget let at snige sig uden om robotten, tror jeg.
Så lad os hellere finde på en procedure der styrker Wiki i bredden og dybden, og som sikrer artikelhøjde, objektivitet og højt humør. Det er en langt bedre vej at gå.
De bedste hilsener og nix mere for i dag fra --Bjoerna 21. jan 2006 kl. 20:13 (CET)
Forslag:

(Rettet fra {{Autobiografi}} til koden --MGA73 12. jan 2009, 22:28 (CET))

(Dele af) denne artikel er eller antages at være en autobiografi, og vi anbefaler læseren at tage dette med i betragtning under læsningen!

Kassen kan som bekendt ændres, hvis man kender koderne :-)
I skabelon-listen står den mellem "Reklame" og "Copyvio".
G®iffen 21. jan 2006 kl. 22:44 (CET)
(redigeringskonflikt med G®iffen, men det ændrer vist ikke noget) Der har allerede været fremført en række gode argumenter for og imod, så jeg vil søge at gøre det relativt kort.
Hvis vi skal bevare den nuværende politik om ikke at skrive om sig selv, så skal det markeres tydeligere for nye brugere, end det gøres i dag. Fx under redigeringsfeltet, hvor der i dag bl.a. står: "Bemærk at alle bidrag til Wikipedia er at betragte som udgivet under GNU Free Documentation License". Her kunne der stå noget i stil med: "Bemærk at du ikke må skrive om dig selv". Gerne med en henvisning til Wikipedia:Selvbiografier.
Personligt hælder jeg nok til, at man – med forbehold – bør tillade folk at skrive om sig selv. Ikke fordi jeg mener, at det er specielt heldigt, når folk gør det, men fordi det er for vanskelligt at sikre sig mod, at folk gør det. Hvis man vil tillade det, så bør man imidlertid have nogen forholdsregler, så vi undgår de værste ulemper ved selvbiografier (eller artikler om noget, som folk er meget tæt involvereret i, fx en musikgruppe). Det bør bl.a. bestå i, at man generelt anbefaler, at folk ikke skriver om sig selv. Her kunne (burde) man så gøre som jeg skitserede ovenfor ifm. bevarelse af den nuværende politik, men omdøbe Wikipedia:Skriv ikke artikler om dig selv til Wikipedia:Skriv helst ikke artikler om dig selv. Her burde ulemperne nævnes sammen med en kort liste over spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man opretter en artikel om sig selv (m.m.). Disse spørgsmål kunne være ("jeg" betyder selvfølgelig også "min musikgrupper" o.l. nogle steder i det følgende):
  • Har jeg artikelhøjde? Efterhånden bruger vi vist det udtryk temmelig fast, når vi debatterer, om en person eller et fænomen er vigtigt nok til, at det bør have en artikel. Her bør vi også se at få opstillet nogle faste kriterier for, hvornår artikelhøjde er til stede, fx i en Wikipedia:Artikelhøjde eller tilsvarende. Kriterierne bør nok etableres efter en afstemning om, hvorvidt forskellige ting skal give artikelhøjde. Det er fx klart nok, at hvis SDE, DBL (i en eller flere udgaver) eller Kraks Blå Bog har en artikel om en person, så er der intet problem. Derimod er det måske mere tvivlsomt, om fx medlemskab af en kommunalbestyrelse i sig selv skal give artikelhøjde. Det vil generelt være en fordel med en sådan liste, da vi så i nogle tilfælde kan undgå at skulle til at diskutere, om denne eller hin person nu også har artikelhøjde. I tvivlstilfælde (der bliver jo nok nogle "gummiparagraffer" omkring et "kendthedsprincip") kan vi måske have et princip om afstemning før en evt. sletning.
  • Kan jeg skrive neutralt om mig selv? Ved selvbiografier er den klassiske problemstilling om NPOV altid i spil, men det er jo et stadigt problem ved mange artikler.
  • Kan jeg acceptere, at artiklen senere bliver omfattende omskrevet? Det vil nok knibe for en del, selvom det sker i et forsøg på at opnå NPOV.
Som jeg ser det, så vil vi med en sådan procedure få en rimelig og relativt let håndterlig praksis, samtidig med, at vi stadig kan hindre selvpromovering og sikre NPOV. --Heelgrasper 21. jan 2006 kl. 22:51 (CET)
Jeg synes det er tre udemærkede startspørgsmål Heelgrasper har fisket op af hatten. Måske skulle man så i punkt 4 notere at HVIS man stadig synes man kan skrive om sig selv, så bør man indsætte en kommentar (evt. autobiografi-boksen) om at det er "hjemmebrygget".
G®iffen 21. jan 2006 kl. 23:04 (CET)
I en perfekt verden, hvor Heelgraspers tre nærgående spørgsmål ville blive besvaret korrekt og taget til efterretning, ville vi slet ikke have behov for en diskussion som denne. Kommunaldemagogen in spe, Bjørn Hansen, havde i det mindste mere end almindeligt svært ved at forstå hvorfor hans kommunalvalgsreklame på de tidligere udgaver af Red Bjørnene var uønsket her. Hvis vi giver den slags typer det mindste musehul at kravle igennem, vil min dystre profeti være at vi vil stå med ti gange så megen kværulanteri om et år. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 21. jan 2006 kl. 23:26 (CET)
Her lige før lukketid: Jepper. Både Heelgraspers de tre og G®iffen's den ene er rigtig gode. Den sidste, dén med selvangivelsen, kunne være en skabelon man kan hente, fx med en tekst som denne: Dette er en selvbiografisk artikel. ... og evt. med tilføjelsen: Det anbefales at tage dette i betragtning ved læsningen.
Gør vi som Heelgrasper og G®iffen foreslår kan tingene i højere grad blive synlige og åbne, gør vi noget alt-eller-intet lægger vi op til omgåelser. Og resultatet vil blive at nogle forsøg bliver opdaget, andre ikke. Hellere åbenhed og dialog med folk end "småkriminalitet" og en mystisk "retstilstand".
I øvrigt mener jeg at selvbiografiske artikler meget gerne må bearbejdes, evt. slettes, efter de sædvanlige kriterier, herunder vedr. væsentlighed, men hellere åbenhed og dialog om processen. Det vil givetvis betyde noget kværulanteri og ørkesløshed, men efterhånden som vi får bygget en praksis op (helst med udgangspunkt i 3+1), så får vi altså også noget der kan henvises til, når der er nogen der skal afvises. På et passende tidspunkt kunne man skrive en beskrivelse ned af denne nye praksis og lægge et passende sted. Så egentlig tror jeg at vi godt kan tackle de problemer Wegge peger på uden at vi kommer til at vælte.
Tak for i dag. Vh --Bjoerna 21. jan 2006 kl. 23:43 (CET)
Med al respekt kan jeg ikke forstå, hvordan vi kan gå med til, at der skal indsættes en skabelon på linje med "Reklame" og "Copyvio" i artikler som et PERMANENT indslag. Det er jo direkte som at sige: "Denne artikel skal muligvis ikke tages alvorligt, - men hvem ved..." {{Reklame}}, {{hejmor}}, {{QA}}, {{joke}} og lignende skabeloner indsættes vel for at de skal påpege problemer som hurtigst muligt skal korrekteres, - vel ikke som en permanent markering af at denne artikel måske er af tvivlsom kvalitet, - men at vi altså ikke vil gøre noget ved det. Mht. de 3 spørgsmål, så er det jo et rigtigt godt forslag til en personlig moral når man opretter eller redigerer artikler. Vi diskuterer dog (desværre) ikke moral her, men regler! Hvis vi ingen faste regler har, så er det jo op til de tilfældige brugere der lige opdager et problem at sjusse sig frem til en eller anden afgørelse. Bjoernas mange plusord som 'åbenhed' og 'dialog' det at 'opbygge en praksis' forudsætter jo at vi indkalder til virtuelt bymøde, hver gang nogen har skrevet en autobiografi - hvilket både er umuligt og fuldstændigt ineffektivt at forsøge. At man ikke må oprette sin egen biografi er en regel der er til at forstå; og forresten en regel, der ligner en naturlig forlængelse af den generelle uselviske ånd her på Wikipedia (ja jeg er ked af at minde om den). --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 01:42 (CET)
Her vil jeg lige for en ordens skyld indsparke at den viste boks ikke lister artiklen på en "hurtigslet"-liste eller tilsvarende, sådan som andre bokse i denne farve åbenbart gør. Denne boks er faktisk blot en infoboks til at sætte i toppen. Så kan folk tage stilling inden de læser. Naturligvis kan man i hvert tilfælde vurdere om det skal være autobio eller hejmor, der indsættes...
G®iffen 22. jan 2006 kl. 10:15 (CET)
Hvad er det for et forslag!? At indsætte sådan en skabelon vil i realiteten betyde at den pågældende artikel vil være ejet af en bestemt skribent (som i dette tilfælde er identisk med emnet!). Hvis jeg bidrager til eller sletter i en andens "autobiografi", så er det vel ikke længere en "autobiografi". Autobiografien hører kun ét sted hjemme, og det er som en underside til den pågældende persons brugerside. Dér kan den evt. udgøre en primær kilde, der måske (jeg siger måske) kan henvises til. (Faktisk burde den i så fald overføres til wikisource).--Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 10:36 (CET)

Forslag til en politik på området[redigér wikikode]

Her er et udkast til en politik på området. Det er skrevet med udgangspunkt i de forskellige debatindlæg (ingen nævnt, ingen glemt).

Om at skrive autobiografiske artikler:

Vi anbefaler generelt, at man ikke skriver om personer, begivenheder, projekter eller andre ting, man selv er involverede i, eller har så tætte relationer til, at ens objektivitet kan drages til tvivl. Dette gælder i særdeleshed artikler om ens egen person. På Wikipedia tilstræber vi så vidt muligt at skrive alle artikler fra et neutralt synspunkt. Alene det faktum, at der kan drages tvivl om en skribents intentioner eller objektivitet, vil være med til at skade artiklens - og dermed Wikipedias - troværdighed.

Man bør også være opmærksom på, at ikke alle artikler er relevante for Wikipedia. Wikipedia er en encyklopædi, og artiklerne skal således have en hvis almen relevans for at være egnede. Wikipedia godtager heller ikke slevpromoverende eller reklamerende artikler. Wikipedia er således ikke stedet for artiklen om dit garageband, din lokale skakklub eller dit kandidatur til byrådet. Sådanne artikler vil blive slettet med det samme, og det er derfor spild af både din og de andre brugeres tid at skrive dem. Se mere om hvad Wikipedia ikke er her.

Vælger man alligevel at skrive autobiografiske artikler, bør man være forberedt på, at disse artikler vil gennemgå en ekstra kritisk revision af andre brugere, og at store dele af artiklen risikere at blive omformuleret eller slettet.--B.A.C. 22. jan 2006 kl. 06:41 (CET)

Før du går i gang med en artikel, bør du således stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Kan jeg skrive neutralt om dette emne? Hvis man mener, at man er for tæt på til at kunne forholde mig 100 % neutral til et emne, bør man afstå fra at skrive artiklen, og evt. efterspørge den.
  • Kan jeg acceptere, at artiklen senere bliver omfattende omskrevet? Du bliver nød til at være indforstået med og indstillet på, at din artikel kan blive omfattende ændret af andre brugere.
  • Har emnet artikelhøjde? Emnet for artiklen (fx din person) skal være interessant for andre end dig selv og din nærmeste familie.

Hvis du alligevel vælger at skrive en artikel om et område, hvor din objektivitet kan stilles til tvivl, bør du forsynde artiklen med autobiografi-skabelonen. Dette gøres ved at indsætte {{navn på skabelon}} efter artiklen er afsluttet. --B.A.C. 22. jan 2006 kl. 00:01 (CET)

Hvis dette bliver løsningen synes jeg det er et udmærket forslag. Er nu bange for Wegges forudsigelser holder stik, men hvis de fleste er for denne løsning så ok for min skyld, lad os bare prøve. Mvh Malene Thyssen 22. jan 2006 kl. 00:07 (CET)
Ovenstående ANBEFALING er jo på ingen måder en nyhed, men kun ét emne vi allerede har under vores NPOV-politik. En anden ting er en REGEL om at man specifikt ikke kan oprette ens egen biografi. At ovenstående er fuldstændigt generelt og uden tænder, er én ting men derudover mener jeg faktisk at det er for generelt og måske en 'udflydende opstramning' der hist og pist kan bruges til at forhindre folk i at skrive om emner, som ligger deres hjerte nært (ud over dem selv selvfølgelig). Jeg mener ikke at man skal undlade at skrive om noget man føler stærkt for, sålænge dette ikke betyder at man behøver at nævne sig selv ved navn. Rigtigt mange af vores artikler bliver skrevet netop fordi en bruger ikke er helt neutral mht. emnet. Dette kan vi aldrig stoppe. Vi kan kun med sikkerhed sige, at en peron per princip aldrig kan være NPOV mht. sin egen person, - hvorfor reglen. --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 02:00 (CET)
Jeg forslår i stedet for ovenstående følgende ukomplicerede regler og anbefalinger:
  1. At vi forbyder: at skribenter opretter artikler, der åbent handler om dem selv.
  2. At vi anbefaler: at skribenter holder sig til kun at rette graverende fejl i artikler, som (åbent) handler om dem selv, og som allerede er oprettet.
--Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 04:41 (CET)

Så har du måske også gjort dig tanker omkring, hvordan et sådan forbud skal håndhæves? Det er de færreste, der åbent synliggøre, at de selv har forfattet artiklen om deres egen person. Det er umuligt at opdage, medmindre forfatteren ligefrem signere sin artikel, eller har oprettet en bruger i eget navn. Du kan naturligvis slette de artikler hvor det er tilfældet, men til hvad nytte? Hvis de ellers er objektive, giver det da ikke mening at slette dem – i hvert fald kun ud fra et ideologisk synspunkt.

Jeg mener i al beskedenhed godt, jeg ville være i stand til at forfatte en objektiv, om end temmelig ligegyldig, artikel om mig selv, lige såvel som jeg mener, jeg ville kunne skrive objektivt om et hvilket som helst andet område. Argumentet for ikke at tillade autobiografiske artikler, må først og fremmest være, at det automatisk sætter spørgsmål ved troværdigheden af artiklen. En biografisk artikel er jo ikke nødvendigvis dårligere, fordi den er forfattet af vedkommende selv. Jeg mener, alle artikler, der er forfattet af en person med en tæt relation til et emne, i teorien er problematiske, og jeg kan ikke se, hvorfor man per definition aldrig kan skrive neutralt om sig selv, men sagtens skrive neutralt om andre område, man har tætte relationer til? Jeg har det helt fint med, folk skriver om område, de har en særlig tilknytning til, men så snart det tydeligt fremgår, at fx en artikel om et firma er skrevet af direktøren selv, vil jeg automatisk mistænke indholdet for at være POV. Så set herfra, hvor jeg står, giver det ikke mening at forbyde autobiografiske artikler.--B.A.C. 22. jan 2006 kl. 05:29 (CET)

Hvordan det skal hændhæves? Mener du hvordan de skal identificeres? Lige nu har der været tre artikler (Bjørn Andersen, Linda Nørgaard og Kenneth Krabat), hvor det ikke har været et problem. Men omvendt: Hvad er det for en argumentation?: Fordi vi ikke kan hændhæve forbudet skal vi ikke sætte det op. Det ville være som at sige, at det ikke skulle være forbudt at stjæle fra biblioteket, fordi det var så let at smugle en bog ud! Måske kan visse personer godt være obejktive mht. indholdet af en selvbiografi (hvorfor vi heller ikke skal forbyde at man skriver om sig selv), men som jeg ser det aldrig mht. eksistensen af artiklen. Hvis man selv opretter en artikel om sig selv, er det faktisk per definition altid før andre finder en interessant nok til at oprette en artikel om en, - og det er ifølge min mening altid dét for tidligt. Og en anden ting: Vi taler her om selvbiografier, produktreklame er en anden sag, som vi kan diskutere på et andet tidspunkt. --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 05:53 (CET)

Jeg siger ikke, at vi ikke skal forbyde det, fordi det er muligt at bryde reglen, jeg påpeger blot, at det vil være umuligt og nyttesløst at håndhæve et sådan forbud. Og jeg mener, vi skal lave vær at opsætte et sådan forbud, fordi et det ikke tjener noget formål. Som jeg redegjorde for får, mener jeg ikke, der er noget galt med selvbiografier, så fermt indholdet er objektivt. Det har ikke været et problem at spotte selvbiografisterne i disse tre tilfælde, nej, men det skyldes udelukkende, at disse personer har valgt at stå ved, at der var tale om en selvbiografi. Din biblioteks-analogi, synes jeg er ret malplaceret.

I et leksikon med kun 37.000 opslag, vil visse artikler naturligvis have højere prioritet end andre, mindre oplagte artikler, fx om en århusiansk digter, nuvel. Men det betyder bestemt ikke per definition, at vedkommende ikke er interessant nok til at blive beskrevet. Hvis det ikke var for den pågældende selvbiografist, ville artiklen måske først blive oprettet, når den danske wikipedia kommer op på en million artikler, fordi andre arbejdsopgaver er mere presserende. Men hvis artiklen i øvrigt lever op til kravene om at have artikelhøjde, ser jeg intet problem i, at den bliver oprettet før – heller ikke selvom det er af vedkommende selv. Der er ingen prioritet rækkefølge, som artikeloprettelse partout skal følge. Det er da en underlig holdning, at en biografi skal slettes, fordi den bliver oprettet af den biograferede selv, før andre tænker på at gøre dette. Så fremt artiklen i øvrigt ville blive accepteret på et senere tidspunkt, så ser jeg den hellere oprettet før en siden.

Naturligvis er det muligt at være objektiv mht. eksistensberettigelsen af en selvbiografisk artikel, hvorfor hverken du eller jeg har oprettet en sådan. Hvis man har artikelhøjde, er det efter min mening kun et etisk spørgsmål, om man vælger at oprette en artikel om sig selv eller ej. Og så kan jeg ikke se, hvad forskellen er på at oprette en selvbiografi, og at oprette en artikel om ens firma eller andre private foretagender. Det er da to alen af samme stykke. I begge tilfælde er artiklen oprettet af en person, hvis objektivitet kan betvivles, og i begge tilfælde ville artiklen ikke være blevet oprettet, hvis det ikke var for vedkommende selv.--B.A.C. 22. jan 2006 kl. 06:41 (CET)

Hvis du insisterer på at blande tingene sammen: Det skal efter min mening heller ikke være tilladt at oprette en artikel, der klart er en reklame for et eller andet monstrøst lille firma som 15 personer kender, men som man selv ejer. Det er defor vi har {{reklame}}-skabelonen. Fælles for de to sager er at man ikke skal have lov til at bruge Wikipedia for at fremme sine egne selvviske interesser. Jeg mener ikke det skal være nok at have artikelhøjde for at få en biografi på wikipedia. En anden ting: Jeg har lagt mærke til, at der i selvbiografiske artikler altid står, hvad vidunderlige ting personen i øjeblikket arbejder på (Bjørn Andersen skriver om det og Kenneth Krabat skrev om det). Hvor hører en sådan oplysning hjemme i en encycklopædi? Er det en væsentlig oplysning? - Hvordan kan den factcheckes af andre end personen selv? --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 06:56 (CET)

Jeg er selv inert modstander af, at folk bruger Wikipedia til reklame, selvpromovering eller søgemaskineoptimering. Men så fermt man kan skrive objektivt og neutralt om sig selv, sit firma eller andre ting, man har tilknytning, kan jeg ikke se problemet. Der er da ikke noget være end folk, der bruger et projekt som Wikipedia til at fremme egne, egoistiske mål. Naturligvis skal Wikipedia ikke være et sted hvor sådanne selviske interesser plejes, men samtidig mener jeg heller ikke, man bør udelukke selvbiografiske artikler, som ikke falder under denne kategori. Nej, hvad Kenneth Krabat eller Bjørn Andersen arbejde på i øjeblikket, er ikke relevant, og kan næppe versificeres. Derfor bør sådanne oplysninger slettes. Det er jo ikke anderledes end med andre urelevante oplysninger i andre artikler. Og jeg mener ikke, jeg har givet udtryk for andet. En selvbiografi skal holdes helt nøgtern; fødselsdato, uddannelse, civilstand, arbejde og andre bedrifter, der har gjort at personen har artikel/værkshøjde, bør næves. Alt andet bør barberes væk. Hvis dette ikke er muligt, bør artiklen slettes.--B.A.C. 22. jan 2006 kl. 07:28 (CET)

Jeg er glad for at vi så næsten er enige. Det skal da også gives, at hvis en anonym bruger opretter en biografi med værkshøjde, som er så nøgtern som det du beskriver, så vil vi aldrig finde ud af hvem personen var, - men det er jeg så også villig til at se stort på. Min pointe er bare, at en klar regel ville kunne minimere diskussionen til hvem der oprettede artiklen (hvis det kan vides). Vi ville i så fald ikke behøve, hver gang at skulle beslutte om lige præcis denne instans af selvpromovering var alvorlig nok til at fortjene sletning. Dette er en måde at mindske kompleksiteten på, som ikke er muligt mht. produktreklamer. Her må vi nødvendigvis spørge os selv ligegyldigt forfatteren: Er det omtalte firma eller produkt så ukendt på dette tidspunkt, at det ville få reklameværdi igennem en artikel her på dansk wikipedia. Hvis spørgsmålet besvares med et ja, bør artiklen efter min mening slettes. For mig er artikelhøjden for biografier, at personen har haft væsenlig indflydelse på et ikke-privat emne, og testen herpå at nogen udenfrakommende anerkender denne indflydelse. Artikelhøjden for et firma ville være, at firmaet er stort nok til at have offentlig interesse, og litmustesten herpå at vi vurderer at wikipedia-artiklens reklameværdi ville være til at overse. Jeg håber du se det nyttige i sådanne tommelfingerregler. --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 08:04 (CET)
Jeg vil forresten gerne tilføje et simpelt punkt til min ovenstående forslag:
  1. At vi forbyder: at skribenter opretter artikler, der åbent handler om dem selv.
  2. At vi anbefaler: at skribenter holder sig til kun at rette graverende fejl i artikler, som åbent handler om dem selv, og som allerede er oprettet.
  3. At vi anbefaler: at folk med personlige relationer til en person undlader at oprette artikler, der åbent omhandler denne.
--Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 08:21 (CET)

Vi har jo også kun brugt det meste af en nat på at nå til denne, om ikke enighed, så i hvert fald gensidige forståelse ;) Jeg er ikke meget for regler for, hvem der må oprette artikler om hvad. Retningslinjer for hvornår en artikel er berettigede, og hvornår der er tale om selvpromovering, synes jeg derimod er både fornuftige og nødvendige. Jeg mener også, vi bør slå hårdt ned på produktreklame, især fordi der ligger økonomiske motiver bag. Beskrivelser af firmaer og produkter skal i det hele taget holdes meget stringent, så man undgår promovering af det ene firma/produkt frem for konkurrenten(s). Jeg synes selv, at en nyttig tommelfingerregel til vurdering af, hvorvidt en kunstner har artikelhøjde eller ej er, om vedkommende har udgivet noget hos et selvstendigt forlag. Selvstendigt forstået på den måde, at forlaget ikke har relationer til kunstneren. Er der tale om et band/solist kunne kravet ligeledes være, at vedkommende skal have udgivet en cd/plade. Sådanne karv vil være ens for alle, og i bund og grund ret rimelige. Der vil selvfølelig være nogle tilfælde hvor man kan diskutere, om udgivelsen er så petitesseagtig, at den ikke berettiger en artikel. Det er lidt svære at sætte en definition på hvornår, et firma har opnået artikelhøjde. Men det er klart, at firmaet ikke må være så ukendt, at selv en neutral artikel vil virke promoverende. Og her er jeg enig i, vi skal være konsekvente. Vi tåler ikke gratis reklame. I øvrigt synes jeg, det nye 3. punkt du nævner er ganske fornuftigt. Jeg kan dog stadig ikke så godt lide formuleringen vi forbyder .--B.A.C. 22. jan 2006 kl. 08:46 (CET)

Jep. Mht. det sidste, så tror jeg du er klar over, at der med ordvalget "vi forbyder" bare markeres at, der automatisk vil være konsekvenser, hvor der med "vi anbefaler" stadig kan vurderes på sagen - i det mindste en smule. Man kunne selvfølgelig også skrive "Opretter du en artikel, der åbent omhandler dig selv, vil den blive slettet", - hvilket jo egentlig er, hvad det handler om (det er det jeg forslår). --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 09:50 (CET)
Altså således:
Regler og anbefalinger omkr. selvbiografier:
  1. Der anbefales, at du holder sig til at rette graverende fejl i artikler, som åbent handler om dig selv, og som allerede er oprettet.
  2. Der anbefales, at folk med personlige relationer til en person undlader at oprette artikler, der åbent omhandler ham eller hende.
  3. Opretter du en artikel, der åbent omhandler dig selv, vil denne blive slettet.
--Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 11:06 (CET)

Forslag til princip: Åbenhed[redigér wikikode]

Indtil der er sket en afklaring har jeg flyttet indholdet fra artiklen Bjørn Andersen til min brugerside. Hvad der siden skal ske med teksten, afhænger selvfølgelig af afklaringen.

Jeg er enig i flere af de ting heelgrasper, G®iffen og B.A.T. har skrevet.

Her vil jeg fremhæve én ting, som jeg finder meget væsentlig:

Et forbud mod autobidrag kan ikke håndhæves retfærdigt. Det vil være meget let at få indskrevet noget via en passende bruger eller IP-adresse.

Naturligvis kan der være eksempler på at sådanne autobidrag opdages, og at der derfor kan påsættes en mærkat og evt. indledes sletningsprocedure, men der vil formentlig komme mange bidrag som i virkeligheden er autobidrag, men som ikke (kan) identificeres som sådanne, fx hvis 2-3 "brugere" tilsyneladende eller i virkeligheden skriver på samme artikel.

Min artikel gjorde ikke noget forsøg på at skjule oprindelsen, tværtimod har jeg spillet med åbne kort fra dag 1.

En firkantet fastholdelse af den hidtidige politik vil sandsynligvis få et temmelig blandet resultat, og det bevirker at retstilstanden bliver dårligere end den burde og kunne være.

For at få tingene gjort tydelige og for at betjene læserne bedst muligt, mener jeg at ét af principperne i en ny politik bør være: Åbenhed.

Dette princip ændrer ikke ved de andre grundlæggende principper om relevans/artikelhøjde og objektivitet.

For at forene principperne - og for at styrke dem alle - synes jeg det er bedst at følge idéen i heelgrasper's og G®iffen's 3+1-model i kombination med B.A.T.'s forsøg på at formulere en ny politik.

Biografier bør som udgangspunkt skrives af uafhængige, det er klart, men det vil sikkert også være hensigtsmæssigt hvis de - så vidt muligt - skrives af fagfolk, men disse er i sagens natur ofte tæt på eller meget tæt på.

For at sikre at relevant viden kommer frem kan det accepteres - vil jeg foreslå - at der indlægges artikelstof af folk der er tæt på, og også autobiografisk materiale. Det sidste kun i meget kort form og kun om strengt objektive ting. Hvad det første angår, vil det - sikkert ofte - være en styrke hvis artiklen eller den relevante del af den signeres!

For så vidt angår autobiografiske artikler skal der opfordres til at der sættes en passende mærkat på, fx med flg. simple tekst: Denne artikel er selvbiografisk. Det skulle i sig selv være en opfordring til at andre skriver videre på den, men om det vil ske, vil vise sig og vil afhænge af mange ting.

Kommer der på denne måde personer for meget med (men som er beskrevet på en kort, objektiv og verificerbar måde), er det langt at foretrække for at der er relevante artikler der ikke foreløbig eller aldrig vil komme i Wiki pga en firkantet politik?

Hvis vi fastholder et princip om åbenhed, kan vi lettere komme i dialog med pgl. Hvis Wiki-folket mener at artiklen skal bearbejdes eller slettes, kan man jo gøre det (med henvisning til et politikpapir ... og dermed begrænse antallet af kværulanterier).

Til sidst mht mig selv. Alt hvad der stod i artiklen (og som nu kan findes forrest på min brugerside) er verificerbart. Det gælder også mit Holberg-arbejde, eftersom meget store dele af dette findes frit tilgængeligt på nettet; gå fx ind på en af de to sider der var henvist til i artiklen: http://bjoerna.dk/Holberg/sind.htm. Nederst i denne artikel er der henvisninger til øvrige relevante artikler, fx om Holberg ift Naturret og Folkeret og ift Skanderbeg.

Vh --Bjoerna 22. jan 2006 kl. 09:39 (CET)

Selvfølgelig går (formentlig) alle ind for så stor åbenhed som muligt.
Et forbud mod autobidrag kan ikke håndhæves retfærdigt. - Nej håndhævelsen vil altid være svær , og vi skal ikke opbygge et stort forkromet kontrolsystem for at håndhæve det; - men det er ikke holdbart at skal igennem disse opslidende diskussioner hvergang der er nogen der forsøger at bøje reglerne, - derfor skal de være så enkle som muligt. Denne diskussion handler ikke så meget om dig og din artikel, som om at have en klar regel (som jeg troede vi havde) om at det gør man bare ikke her. Det er da enkelt og retfærdigt.
At begynde at signere i artiklerne vil være imod alle wikiens principper -- Nico 22. jan 2006 kl. 10:06 (CET)
Enig enig enig enig :-) Mvh Malene Thyssen 22. jan 2006 kl. 14:59 (CET)

Først vil jeg sige: Som jeg ser det, så er en stor grund til at dette overhovedet er et tvivlsspørgsmål, at det ikke ser ud til at du har haft bagtanker overhovedet. Du ser m.a.o. ud til at udgøre den næsten umulige undtagelse, der bekræfter reglen, for folk som skriver selvbiografi her (og nogen steder). Imidlertid er det stadig problematisk, fordi - om det har været inde i dine overvejelser eller ej, så var denne wikipedia biografi en (potentiel) omtalemæssig fordel for dig. Du var altså per definition ikke uvildig mht. dens oprettelse og skulle derfor have holdt dig tilbage. Når det gælder forslagene om at signere en artikel i artiklen, og det man har bidraget med, så er dette fuldstændigt udelukket. Det er hvad vi altid skal slette hos nybegyndere, og hvorfor vi til erstatning heraf har en historik-side for hver artikel med liste over bidragsydere. Dér skulle jeg mene, at du allerede har din 'åbenhed' i højeste potens. Mht. forslaget om den påkrævede autobiografi-skabelon på en sådan side. Hvornår skulle denne fjernes igen? Kan denne gøre det ud for at artiklen slet ikke skulle have været oprettet fra starten? At reglen kan være svær at håndhæve er ikke noget argument imod den. Jeg ser den som en udspecificering af en generel politik om, at ingen skal (eller skal kunne) udnytte Wikipedia for deres egne formål. Ja, det er principielt. --Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 10:22 (CET)


Retfærdig?

Det er rigtigt som Nico siger at dén politik han går ind for er meget enkel. Men retfærdig er den ikke. Den er kun retfærdig på det formelle plan, i virkeligheden vil uretfærdigheden blive større og større, efterhånden som tiden går og Wiki'en udvikler sig.

Som regel ser jeg positivt på tingene, men på visse områder formoder jeg at der er folk der vil udvise stor opfindsomhed, i dette tilfælde ved at finde veje til at omgå en "stram" politik.

Anjoe har ét synspunkt, jeg et andet mht hvordan man kan udvide Wiki's rækkevidde og nytte. For jeg kan ikke tænke mig at vi er spor uenige om artikelhøjde og objektivitet. Det skal ikke bestrides at man kan komme et stykke ad vejen (mht Wiki's bredde, dybde og pålidelighed), hvis man gør som Anjo mener, jeg tror bare man kan komme længere, muligvis betydeligt længere, ved at følge det ovenfor beskrevne forslag (3+1 m.v.)

Vælger man dén vej, skal man tage nogle forholdsregler. Det er klart, og det ligger også i forslaget.

Mht hvornår en autobiografi-mærkat skulle fjernes? Når artiklen havde rykket. Ellers skulle mærkaten blive stående - eller artiklen evt. slettes.

Mine bemærkninger om at signere artikler eller dele af artikler gjaldt kun ganske særlige tilfælde, jf. ovenfor. Jeg er opm. på at det ikke passer helt godt med de eksisterende principper. Jeg tror der er noget man med fordel kunne overveje nærmere for at finde veje til at styrke Wiki i læsernes bevidsthed, men ikke nødvendigvis nu, så jeg lader det ligge for denne gang.

Vh --Bjoerna 22. jan 2006 kl. 10:59 (CET) (over'n'out for resten af dagen)

Jeg deltager ikke i hver diskussion her (faktisk måske kun i hver tiende), men i dette tilfælde vil jeg have lov til at insistere: For alle andre der læser dette: Det er absolut intet udviklings- eller "udvidelses"-potentiale for Wikipedia i det som Bjoerna her forslår! Som jeg skriver ovenover, så kan en autobiografi aldrig være andet end en primær kilde for en biografi. Vi hverken skal eller kan blande de to ting sammen (da resultatet i så fald ikke ville være noget af delene). Hvis nogen siger at de ønsker at have deres CV stående som en artikel i wikipedia, så er vi nødt til at minde dem om, at vi hverken er et udstillingsvindue, et postkontor eller et kontaktbureau. Hvis alt skulle foregå rimeligt, så skulle en person først få sin biografi her, når han eller hun allerede var så berømt og ombejlet at han/hun slet ikke havde tid til at sidde og ønske at den snart kom, - endsige oprette det selv. Men måske kan det være biografien kommer før det, - hvem ved? Man kan sikkert omgå forbudet, som Bjoerna påpeger, men hvad ville man få ud af det andet end en barnlig tilfredstillelse? Vi skal have en regel imod det fordi vi principielt ville ønske at det ikke forekom, og fordi at vi har bedre ting at bruge vores tid på end at diskutere det! Se bare på denne diskussion. I stedet for den, kunne der vel være oprettet omkring 10 nye biografier om personer med artikelhøjde, der end ikke var brugere på dansk wikipedia (sjovt at tænke på, ikke). Personlige grunde til sidst: Jeg finder en sådan type artikel, som vi diskuterer, usmagelig og har ingen lyst til at bidrage til en biografi, som var oprettet af personen selv. Hvad ville man i øvrigt have at bidrage med: Ville en person ikke vide bedst og alt relevant om sig selv? Hvad er der af udvidelsespotentiale her?
--Anjoe (Anders) 22. jan 2006 kl. 12:06 (CET)


Anjoe har stadig sin opfattelse, og det har jeg ikke spor svært ved at acceptere.

Men jeg synes ikke meget om hans måde at diskutere på. Han insisterer, han fortæller hvad man ellers kunne have gjort, og han taler om barnlig tilfredsstillelse. Alt i alt viser han ikke nogen påfaldende vilje til at forstå, hvad jeg skriver. Det synes jeg egentlig er for dårligt.

Jeg har ikke sagt at genrerne skal blandes, det er noget Anjoe på det nærmeste pådutter mig, og det er heller ikke nogen logisk følge af mit forslag.

Jeg har derimod sagt at i en evt. første fase bør det markeres, hvis en artikel (der i øvrigt holder målene mht artikelhøjde og objektivitet, husk venligst dette) er skrevet af den biograferede selv.

Hellere dét - altså åbenhed og redelighed - end at folk begynder at lægge auto-ting ind i dølgsmål.

Måske er det karakteristisk at Anjoe midt i det hele smækker "HejMor" på min artikel (eller tager jeg fejl?) mens vi har en diskussion om principperne. Han er i sin gode ret til det, det er klart, og det accepterer jeg, men det er, omstændighederne taget i betragtning, for mig at se en ren provokation og et udtryk for bad standing.

Min reaktion var - undskyld - af en lidt anden karakter. Jeg tænkte, OK, søreme om jeg vil lade mig provokere - jeg flytter da bare til min brugerside, indtil der er en afklaring, og så lader jeg afklaringen bestemme hvad der videre skal ske.

Som tingene er agter jeg at holde tungen lige i munden - og derfor vil jeg ikke kommentere indlæg fra Anjoe med mindre det er klart at de er skrevet på en måde der fremmer dialogen og ikke som nu direkte nedbryder den.

Vh --Bjoerna 22. jan 2006 kl. 13:47 (CET)

Brørn, jeg synes du skulle holde et par dage fri fra Wikipedia, fremfor at komme med den slags uproduktive personangreb. Det reaktionsmønster du ruller frem her er desværre typisk. Jeg går ud fra at du er så bredt uddannet at du kender det klassiske "Denial, anger, acceptance" mønster. Med ovenstående indlæg bevæger du dig over i det røde felt, og det er bestemt ikke konstruktivt for dialogen. Vi har været her før, og du bliver næppe heller den sidste der starter med at forsøge at overbevise alverden om at der ikke er problemer i din specifikke adfærd. Når det så ikke lykkes, og vi bliver ved med at påpege de principper der har udviklet sig over de snart 5 år den danske wikipedia har eksisteret (og ikke vil blive ændret for en enkeltpersons skyld), begynder du at bruge personangreb. Det er fuldstændigt utilstedeligt, og som administrator vil jeg ikke et øjeblik tøve med en endog meget langvarig blokering, hvis det udvikler sig yderligere. Så tag en pause indtil du er kommet over anger, og kan vende tilbage med en accept af vores fælles retningslinjer og normer. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 22. jan 2006 kl. 14:01 (CET)


OK - jeg holder en pause fra diskussionen

Naturligvis vil jeg følge ovenstående opfordring, det er da klart - også selv om jeg slet ikke fornemmer at være i nærheden af noget der bare ligner anger.

Kun to ting til afslutning:

Jeg har ikke bedt om noget for min skyld; hvis det er opfattet sådan har jeg udtrykt mig helt forkert, og det er heller ikke afgørende for mig om min artikel er det ene eller det andet sted. Skal den være hvor den nu er, er det fint med mig. Men naturligvis forholder det sig sådan at mit mere generelle forslag udspringer af min artikel, det er der da ingen grund til at skjule.

Efter min bedste overbevisning har jeg ikke lagt op til noget personligt og har heller ikke haft den mindste hensigt om at gøre det; jeg har derimod kommenteret noget jeg opfattede som nogle rimeligt skæve skud. Må man ikke sige dét?--Bjoerna 22. jan 2006 kl. 15:20 (CET) Vh


Skandinaviska sidor på Commons?[redigér wikikode]

Habj har på Tinget ved Skanwiki foreslået at vi opbygger en skandinavisk portal på Commons. Umiddelbart synes jeg det lyder som en god ide, vores danske forside er ved at være noget forældet og mange hjælpe-sider trænger til oversættelse. Der findes en nynorsk portal vi måske kan arbejde ud fra. Mvh Malene Thyssen 22. jan 2006 kl. 10:37 (CET)

Jeg kan ikke forstå nynorsk (i hvert fald ikke oversætte det), men ang. de hjælpe-sider som skal oversættes; hvad er det for nogen? Er det fra engelsk? For i så fald vil jeg gerne hjælpe. Jeg må dog indrømme at jeg ikke er særlig klog på Commons... --Lhademmor 24. jan 2006 kl. 11:40 (CET)
Sider der er oversat til dansk findes i kategorien Commons-da. I princippet skal alle de engelske hjælpe-sider vel oversættes: Commons help og derefter gøres tilgængelige fra den danske forside på en eller anden måde. Mvh Malene Thyssen 24. jan 2006 kl. 11:54 (CET)
Jeg bevæger mig i fremmed land på Commons, så jeg kunne godt tænke mig at få tingene skåret ud i pap; Jeg finder altså en side om Commons (en af dem som har adressen /wiki/Commons:Noget). Jeg oversætter den til letforståeligt dansk. Og hvad gør jeg så derefter? Giver den en [[Category:Commons-da]] og overlader den videre placering til jer? Eller? Jeg er langt fra en Wiki-guru, men jeg kunne da godt tænke mig at hjælpe :) --Lhademmor 24. jan 2006 kl. 12:31 (CET)
Heh ja jeg er heller ikke for velbevandret i Commons-terminologi...jeg undersøger lige hvordan siden skal placeres når den er en oversættelse...de har vist et eller andet system med links til oversættelser øverst på den engelske udgave af siden, men den er vist nok lavet med skabeloner...jeg vender tilbage med svar senere. Mvh Malene Thyssen 24. jan 2006 kl. 12:53 (CET)
Okay tak. Jeg nøjes med almindelige Wikipedia artikler indtil vi finder ud af hvad præcis der skal ske med oversat Common-hjælpesider... --Lhademmor 24. jan 2006 kl. 16:38 (CET)


Kontrol af eksterne henvisninger[redigér wikikode]

WeggeBot har lært et nyt nummer. Den kan nu også kontrollere de eksterne henvisninger der er i artiklerne. Spørgsmålet er så hvordan det skal rapporteres. Enten kan jeg lave en lang liste med de defekte henvisninger, evt. delt op på begyndelsesbogstav, eller også kan de defekte henvisninger rapporteres på diskussionssiden til de enkelte sider. To eksempler på hvordan det kan se ud findes på Diskussion:Brunalge og Diskussion:Caprinae. Nu er spørgsmålet så om det er smartest at lave en liste, der som sagt bliver alenlang, eller sprede rapporten ud over diskussionssiderne for de pågældende artikler, og kategorisere dem i Kategori:Sider med døde links. Kan jeg få nogle input til hvad i andre mener er det bedste? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 23. jan 2006 kl. 19:00 (CET)

Først og fremmest; genialt at den kan det. Jeg ville foretrække den lange liste, da det så ville være let og effektivt at åbne en række sider og redigere dem hver for sig. Det samme ville man naturligvis kunne, hvis siderne kategoriseres, men i mine ører lyder det en smule mere rodet, og der er vel ingen grund til komme kategorier på artikler, hvis det kan ungås. --Pred 23. jan 2006 kl. 19:06 (CET)
Genialt Wegge - så er det jo bare at gå i gang. Jeg er vist nok også mest stemt for en lang samlet liste. Mvh Malene Thyssen 23. jan 2006 kl. 19:24 (CET)
Jeg er til lange lister G®iffen 23. jan 2006 kl. 19:27 (CET)

I ved ikke hvad det er i beder om, men nu kan i jo muntre jer med de 366 links der er på Bruger:WeggeBot/Defekte henvisninger. Af en eller anden årsag, som jeg ikke har helt styr på, er kontrollen ikke nået længere end til GIS, så der er formentlig mere arbejde, når denne klump er overstået. God fornøjelse... -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 23. jan 2006 kl. 21:47 (CET)


Kan jeg lige få en opdateret holdning til glæden ved en kæmpelang liste? Jeg har lige opdateret den, og det er altså en moppedreng på en halv megabyte. Og er der i øvrigt nogen der gider bøvlet med at reparere de eksterne henvisninger, eller skal jeg holde listen for mig selv? -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 7. feb 2006 kl. 07:33 (CET)

Jeg vil nok foretrække decentralisering, evt. kunne botten så samtidig klaske en (evt. usynlig) skabelon på. --Palnatoke 7. feb 2006 kl. 08:23 (CET)


Oversættelser vs. originale artikler?[redigér wikikode]

Har søgt i FAQen, "politk"-sektionen m.m. men har ikke kunnet finde et svar - beklager hvis jeg har overset det. Er der en officiel politik / almen praksis m.h.t. i hvilket omfang 'man' foretrækker, at en manglende artikel af ikke-national karakter oversættes (fra en typisk omfangsrig, detaljeret og finpudset engelsk artikel) eller skabes fra bunden stykke-for-stykke? Eller en 'tredje vej'?

F.eks. Tjekkede listen over artikler, der havde stærkt brug for udbedring, faldt over 'socialdarwinisme' og konstaterede hurtigt, at det kunne jeg hurtigt gøre bedre... men formentlig ikke så fyldestgørende som en oversættelse af "socialdarwinism" på den engelsk-sprogede side...

Chochem 24. jan 2006 kl. 16:30 (CET)

Så vidt jeg ved, er der ikke nogen politik til dette emne. Generelt skal brugere bare tilføje på den måde, som de selv mener er bedst. Jeg vil dog advare mod, at man begynder at oversætte et emne, som man ikke ved noget i forvejen om. Typisk går en masse fagterminologi tabt. En skrækeksempel kunne f.eks. være Publius Cornelius Scipio Nasica. Hvis du kender til et bestemt emne, og mener at du kan korrekt oversætte en artikel fra et andet sprog til dansk, så er det en hurtig måde at få en artikel med mere kvalitet end de normale stubbe vi får oprettet dagligt. --Maitch 24. jan 2006 kl. 16:40 (CET)
Kvaliteten af oversatte artikler er ofte ringer end en kort hel nyskrevet dansk.
  1. For det første er betydningen somregl ikke helt den samme selvom ordet er det samme.
  2. En detaljeret og finpudset engelsk artikkel, kan rumme grundlægende fejl, som kræver at man har en stor faglig indsigt for at kunne gennemskue. Det vil sige at hvis du kunne have skrevet den engelske artikel så kan du også oversætte den, men så kan du også nyskrive den danske artikkel fra bunden af.
  3. At en artikkel er omfangsrig er ikke nødvendigvis en kvalitet. Særligt vis brugerne ikke forstår den, eller opgiver at læse den.
  4. De forskelige sprog har forskelige sproglige traditioner.
  5. Omfanget af en oversat artikkel vil være støre end en ny skrevet artikkel.
  6. Forældet. Mange af de store engelsk artikler stamer fra 1911. Så selvom der ikke er noget i vejen med indholdet som sådan, så kan det mangle en moderne synsvinkel.
Haabet 24. jan 2006 kl. 19:58 (CET)
Okay - har selvfølgelig ingen intentioner om at oversætte eller skrive på må og få. Tror min egen tilskyndelse er mest til en blanding af de to, hvor der er ting at hente på søstersider, men brug for at sætte dem ind i en dansk kontekst. Tak for kommentarer. Chochem 24. jan 2006 kl. 23:06 (CET)
Nu skal man være varsom med at danne sig en mening på baggrund af en enkelt kilde. Det gælder også her på wikipedia, hvor én brugers mening ikke kan tages som udtryk for koncensus. Generelt vil jeg, i modsætning til Haabet, sige at langt de fleste artikler på enwiki er af en langt højere kvalitet end hvad vi kan forvente at opnår indenfor de første par år, hvis vi starter med "Richard Wagner var en komponist". Når det er sagt, så er der nogle ting man reelt set ikke kan oversætte medmindre man i forvejen har en faglig indsigt i området. Så min anbefaling er at du oversætter fra engelsk i det omfang du mener at du har styr på stoffet. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 24. jan 2006 kl. 23:14 (CET)


Jeg tror i langt de fleste tilfælde vil en oversættelse være meget bedre end ny artikel, med mindre du virkelig er en nørd af høj international klasse på det område artiklen omhandler. Og i så fald var det måske bedre at bidrage til den engelske (eller tyske, eller franske...) artikel, eftersom langt flere vil få gavn af din ekspertise på den måde.
Men pesonligt syntes jeg det er kedeligt at oversætte, så det gør jeg kun sjældent (jeg er ikke wiki-idealist, jeg bidraget kun når det er sjovt).--Per Abrahamsen 25. jan 2006 kl. 09:05 (CET)
Almindeligvis så er oversættelse arbejdet for krævende med mange faldgrupper, med mindre at det er svensk eller norsk tekst. Og der er virkeligt mange nemme artikler, som uden problemer kunne oversættes fra norsk og svensk. Heller 100 små norske artikler end en af de store engelske artikler som kan blive nemmer at forstå i den engelske orginal Haabet 25. jan 2006 kl. 18:35 (CET)


Landefaktaskabelon[redigér wikikode]

Var det ikke en idé at kopiere og oversætte den engelske skabelon for landefakta, og så efterhånden sætte den ind i vores artikler om lande i stedet for den danske? Den engelske skabelon har efter min mening et bedre design og et mere professionelt udseende end den danske. --Thrane 25. jan 2006 kl. 18:29 (CET)

Det har vi gjort. Den hedder {{Infoboks land}}. Det er bare ikke alle landesider, der er konverteret til denne skabelon. --Maitch 25. jan 2006 kl. 18:46 (CET)


Sagaer som historiske kilder?[redigér wikikode]

Er det aceptabelt at bruge Sagaer som historiske kilder? Det er et valg men er det nødvendigt at stemme om det? Haabet 28. jan 2006 kl. 18:14 (CET)

Er der nogen som har en mening? Kan det være rigtigt at betrakte Sagerne som historiske fakta?Haabet 29. jan 2006 kl. 13:02 (CET)

Du stiller et meget simpelt spørgsmål, der har et meget kompliceret svar. Du bliver nok nødt til at konkretisere hvad du mener med "kilder", før det er meningsfyldt at kaste sig ud i en længere debat. En saga er uomtvisteligt en historisk kilde. Den findes i en nedskreven form, og kan for mange sagaers vedkommende tidsfæstet ret præcist. Derimod er det faktuelle indhold af en saga noget mere tvivlsomt. Så afhængigt af hvad du lægger i udtrykket "historisk kilde", er svaret ja, nej eller måske. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 29. jan 2006 kl. 16:29 (CET)
Og så er der spørgsmålet om du mener som levn eller beretning. Da vi imidlertid ikke på Wikipedia begiver os af med førstehåndsforskning kan jeg ikke rigtig se relevansen af spørgsmålet. Vi forholder os til, hvad historikere skriver om historiske fænomener, ikke hvad vi selv mener at kunne udlede af kildematerialet. --Heelgrasper 29. jan 2006 kl. 16:36 (CET)
Måske er du i personlig tvivl, Haabet? I så fald vil jeg da gerne være behjælpelig. Her er f.eks. et godt sted at begynde...--Sten Porse 29. jan 2006 kl. 16:57 (CET)
I det omfang sagaer foregiver at handle om historiske begivenheder er de vel kilder som så meget andet og som sådan må de naturligvis behandles med fornøden kildekritik. 100% korrekte eller 100% forkerte er de vel sjældent.
Som skribenter på Wikipedia mener jeg vi kan gøre tre ting: (1) Referere velrenomerede historikere og anderkende deres vurderinger - de har sikkert tænkt over det allerede. (2) Skrive en afbalanceret mellemting (eller helt holde os fra det) hvis de velrenomerede historikerne er uenige. (3) Skrive hvilke kilder vi har brugt - så kan ivrige læsere danne deres egne meninger. --Heje 29. jan 2006 kl. 19:30 (CET)

Der findes mange useriøse historiker som kan bruge useriøse kilder som ingen seriøs historiker vil nævne. Hvis man samskriver to kilder, og den ene er useriøs vil man få alt det dårlige med. Artiklen om købehavns historie bruger Knuthinge sagnen som kilde og den er nedskrevet flere hundret år og efter mundlig overlevering. En samtidigt kilde næver at han flygtede til havnen, og det er ved den mundlige overlevering blevet til at han flygtede til byen Havn. Den slags fejl er svære at undgå når noget bliver overlevet fra mund til mund Haabet 31. jan 2006 kl. 12:24 (CET)

Det er sikkert sandt - useriøsitet findes naturligvis overalt. Den pågældende oplysning har jeg selv skrevet ind og den er hverken taget ud af sammenhæng eller fremkommet ved sammenblanding. Den er taget præcist og direkte fra at kapitel i "Københavns Historie" skrevet af Erik Kjersgaard og ham ser jeg ikke grund til at anfægte, langt mindre underkaste de amatørvidenskabelige diskussioner vi har på wikipedia. Jeg har ikke selv særlig forstand på Knytlingesagaen og det ved jeg ikke om du har heller, men det illustrerer netop min pointe: Citer dem som virkelig har forstand på det og som har gjort det historiske arbejde - de ved bedre. --Heje 1. feb 2006 kl. 09:44 (CET)

Jeg har faktisk rent tilfældit diskuteret om Knytlingesagaen kan bruges som kilde til Københavns historie, med en seriøs histoiker og han ville ikke bruge Knytlingesagaen men sage at det var et valg. Erik Kjersgaard er ikke nogen seriøs histoiker og jeg vil advare imod at han bruges som kilde på Wikipedia uden forbehold. Jeg mener at Wikipedia ikke må vælge for læseren og tage klart tydeligt forbehold når oplysninger fra sagn og saga bruges. Haabet 1. feb 2006 kl. 10:43 (CET)

Jeg vil gerne advare mod at man bruger Haabet som kilde. Han ved tydeligvis ikke hvad han taler om. --Palnatoke 1. feb 2006 kl. 10:48 (CET)
Så det tror du, jeg siger dig at fagfolkene krummede tær, når Erik Kjersgaard talte. Man skal også lige huske at han fortalte hele Danmarks historien hvor alle seriøse forsker kun beskæftiger sig med en periode.Haabet 1. feb 2006 kl. 13:47 (CET)


Oversættelse af privacy policy[redigér wikikode]

Jeg har oversat den officielle politik om beskyttelse af personlige oplysninger fra engelsk til dansk (se Wikipedia:Behandling af personlige oplysninger).

Gider I læse den igennem og rette den, for det var en hård omgang at komme igennem, så der kan godt have sneget sig en fejl ind.

Se den originale engelske her

Snailwalker 28. jan 2006 kl. 20:08 (CET)


Landsbybrønden/RSS/Atom feed til 'overvågningsliste'[redigér wikikode]

Tænkte på om det ikke var en idé at lave et RSS/Atom feed til Speciel:Watchlist, ligesom det der er på Speciel:Recentchanges? Ved godt det ikke har så meget med selve wikipedia at gøre, men ville bare høre om det var noget folk synes var en god idé eller ej. -- Grue 30. jan 2006 kl. 22:50 (CET)

Emnet har før været oppe at vende på Wikipedia:Landsbybrønden/Overvågningsliste som RSS. Om der er nyt i sagen skal jeg ikke kunne sige. --Heelgrasper 30. jan 2006 kl. 23:24 (CET)
Ifølge dette link, så sker der ikke så meget i udviklingen af denne feature. --Maitch 30. jan 2006 kl. 23:36 (CET)
Okay. Tak for de hurtige svar... Håber de finder en måde at implementerer det på i den nærmere fremtid. -- Grue 31. jan 2006 kl. 00:38 (CET)