Der er flere personer med dette navn, se N.P. Jensen.
Niels Peter Jensen (23. juli 1802 i København – 19. oktober 1846) var en dansk komponist, fløjtenist og organist.
Han var søn af smedemester Nicolai Jensen i København. Niels Peter Jensen mistede som barn synet og var dermed udset til et liv i elendighed og fattigdom. Han fik en smule undervisning af sin mor, men i 1811 blev der ved det private selskab Kædeordenens virksomhed oprettet en undervisningsanstalt for blinde. Niels Peter Jensen blev optaget på skolen. Her bemærkedes hans anlæg for musik, og han blev bl.a. af kapelmusikerne Seydler og Bruun uddannet til en fortrinlig fløjtespiller. Friedrich Kuhlau, der interesserede sig meget for ham, gav ham en grundig undervisning i musikteori, og A.W. Hartmann (J.P.E. Hartmanns far) lærte ham at spille orgel.
Det var uhørt, at en blind kunne varetage et embede, og der rejste sig derfor en stærk modstand, da Niels Peter Jensen søgte ansættelse som organist. Men med gode anbefalinger fra ansete mænd som Kuhlau, Weyse og Claus Schall lykkedes det ham i 1828 efter flere forgæves forsøg at få ansættelse som organist ved Sankt Petri Kirke i København.
Selv om embedet var dårligt lønnet, fik han en position i byens musikliv og blev efterhånden en søgt lærer. Samtidig komponerede han flittigt. Allerede som 15-årig havde han komponeret en trio for fløjte, klarinet og cello, og ved en forestilling d. 16. april 1820 på Det kgl. Teater til fordel for Blindeinstituttet udførtes en kantate af ham. Oehlenschläger, der satte megen pris på ham, overdrog ham i 1827 at skrive ouverturen og en del af musikken til Væringerne i Miklagård, ligesom han også skrev musik til flere af Oehlenschlägers kantater.
- Forskellige lejlighedskantater
- Robinson, et syngestykke, som blev opført på Det kgl. Teater
- En del musik for fløjte.
|
Den danske guldalder (1800-1850) |
|
Baggrund
Periodens afslutning |
|
|
Centrale værker
og
udgivelser
og
opdagelser |
| Skulptur |
|
|
| Maleri |
|
|
| Arkitektur |
|
|
| Ballet, Teater |
|
|
| Musik |
|
|
| Litteratur |
|
|
| Naturvidenskab |
|
|
| Filosofi, Teologi |
|
|
| Jura |
...
|
|
| Humaniora |
...
|
|
| Tidsskrifter |
|
|
|
| Hovedpersoner |
|
|
Centrale personer
inden for
de forskellige områder |
| Skulptur |
|
|
| Maleri |
|
|
| Arkitektur |
|
|
Ballet
Teater
Skuespil
Opera |
|
|
| Musik |
|
|
| Litteratur |
|
|
| Naturvidenskab |
|
|
Filosofi
Teologi |
|
|
Jura
Humaniora |
|
|
Næringslivet
Mæcener |
|
|
|
Fejder
Stridigheder
Opposition |
|
|
Institutioner
Offentligheden
Selskabslivet |
| Institutioner |
|
|
| Presseforhold |
|
|
| Saloner |
|
|
| Selskaber |
...
|
|
|
Kilder og litteratur
til perioden |
|
|
Tilgrænsende emner
og
betydningsfulde begivenheder |
|
|
Kategorier og skabeloner med tilknytning til emnet eller perioden
Kategorier: Romantikken - Kunst fra Danmark - Arkitektur i Danmark - Ballet - Teater - Dansk musik - Litteratur - Stilperioder -
Skabeloner: Danmarks historie - Dansk teologi og kirkeliv i 1800-tallet |
|
|
Oversigt til musikken i den danske guldalder 1800-1850 (1780-1880) |
|
Som periodens centrale personer regnes sædvanligvis det såkaldte "firkløver": Weyse – Kuhlau – Hartmann – Gade. Desuden "den danske Strauss" H.C. Lumbye
Fra perioden før: Hartmann den ældre – Schulz – Kunzen – Schall — Fra perioden efter: Heise – Rung. |
|
Baggrund
Periodens
afslutning |
|
|
Komponister
(efter fødselsår) |
|
|
| Genrer |
|
|
De enkelte
årtier |
| 1750-1800 |
|
|
| 1800-1810 |
|
|
| 1810-1820 |
|
|
| 1820-1830 |
|
|
| 1830-1840 |
|
|
| 1840-1850 |
|
|
| 1850-1900 |
|
|
|
Institutioner
Offentligheden
Selskabslivet
Spillesteder |
| Institutioner |
|
|
Klubber
Musikalske selskaber |
o. 1780-1820: Drejers Klub - Klubviser - Klubkoncerter -
Det kongelige musikalske Akademi 1767-1817 - Harmonien 1778-1830
|
|
| Foreninger |
|
|
| Private hjem |
Musiceren i musikelskende borgerlige kredse: professor Høegh-Guldberg, etatsråd Nathanson, grosserer Trier, grosserer Gerson, vinhandler Waagepetersen ( Kuhlau) ...
|
|
Uddannelse
Undervisning |
|
|
| Musiktidsskrifter |
|
|
|
Kulturkanon
for musik |
Opera: Holger Danske 1789 af Kunzen
Ballet: Sylfiden 1836 af Bournonville og Løvenskiold
Tre galopper: Telegraph-Galop, Champagne-Galop, Kjöbenhavns Jernbane-Damp-Galop 1844, 1845, 1847 af Lumbye
Sange: Højskolesange, sangantologi: Den signede dag med fryd vi ser 1826 af Weyse og Grundtvig – Det var en lørdag aften 1849, folkemelodi, teksten er en folkevise gendigtet af Svend Grundtvig – En yndig og frydefuld sommertid, folkemelodi og tekst fra Mariageregnen, trykt i Berggreens Danske folkesange 1869 —
* Otte Morgensange og Syv Aftensange 1837/38 af Weyse og Ingemann
Ballade for soli, kor og orkester: Elverskud 1854 af Gade
* Vølvens Spaadom 1872 Hartmann/Fr. Winkel Horn
|
|
Kilder, litteratur
og hjemmesider
til perioden |
|
|
Kategorier og skabeloner med tilknytning til emnet eller perioden
Kategorier: Den danske guldalder - Romantikken - Operaer på dansk - Ballet - Teater - Dansk musik - Stilperioder -
Skabeloner: Den danske guldalder - Operaudtryk |
|