Wikipedia-diskussion:Kriterier for biografier

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Arkiverede diskussioner:

  1. arkiv 1: diskussioner 2008-2012

Betegnelsen "forfatter"[rediger kildetekst]

En del artikler linker til artiklen Forfatter, og nogle af disse gør det som del af introduktionen ("XX er en YYlandsk forfatter og ..."), hvor det såmænd er rigtigt, at folk har skrevet en bog eller to, men hvor det at skrive bare er en del af deres øvrige virksomhed. Dette gælder for en del politikere og forskere, og der vil jeg mene at det 1) ikke bør stå i indledningen, og 2) ikke bør linke til artiklen Forfatter, før det måske på et tidspunkt faktisk er det, de kendes for eller lever af. --Palnatoke (diskussion) 24. sep 2013, 12:26 (CEST)

Helt enig. Efter almindelig sproglig forståelse er en "forfatter" en, der har som hovedbeskæftigelse af skrive bøger/tekster. Videnskabsfolk, der har har en videnskabelig produktion af bøger, artkler m.v. er sjældent forfattere i ordets traditionelle forstand, og tilsvarende med øvrige "kendte", der har skrevet en bog eller to. Pugilist (diskussion) 24. sep 2013, 12:44 (CEST)
Den almidelige danske sproglige forståelse af, hvad en forfatter er, kan findes i Nudansk Ordbog, citat: "forfatter, en person som har skrevet en tekst, fx en bog, en artikel el. et digt, el. som lever af at skrive." - Læg mærke til at der står eller, der står ikke og. Jeg er derfor ikke enig med jeres planer. --Kontoreg 25. nov 2013, 14:13 (CET)
Jeg kan ikke af din reference se, hvorfra du har hentet dit citat. Af det - efter min opfattelse - autoritative værk Den Danske Ordbog fremgår en lidt anden definition, nemlig person der skriver bøger, digte, skuespil, artikler el.lign., og som helt eller delvis lever af det. D.v.s. det er et krav, at der er en vis kontinuert proces ("skriver"; ikke "har skrevet") "og" som lever af det. Sproget.dk, der som bekedt drives af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har en tilsvarende definition.
Jeg ved ikke hvilken Nudansk ordbog du har slået op i, men Politikens eller Gyldendals "trumfes" efter min opfattelse af Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Så jeg vil mene, der er et rimeligt belæg for at mene, at man ikke bliver "forfatter", blot fordi man engang har skrevet et digt eller en bog. Pugilist (diskussion) 25. nov 2013, 14:43 (CET)
Som det fremgår, er der tale om to forskellige ting. Der er mange, som er forfattere i den betydning, at de har skrevet noget, men langt færre, der er forfattere i den forstand, at de kan leve af det (jf. Højesterets afgørelse i foråret). Jeg vil ikke mene at vi skal være lige så kunstfjendske som Højesteret, men at kalde politikere, der "tilfældigvis" skriver en bog for forfattere, svarer nærmest til at sige at Allan Simonsen er danser. --Palnatoke (diskussion) 25. nov 2013, 14:47 (CET)

Rådmænd er notable men udvalgsformand er ikke.[rediger kildetekst]

Hvordan kan det være at det kun er rådmænd (København, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner) der er notable her på wiki? Jeg kan ikke se den store forskel på en rådmænd og en udvalgsformand. Denne diskussion er oprettet på baggrund af Wikipedia:Sletningsforslag/Karen Østergaard. Vh --Søren1997 (diskussion // Projekter // bidrag) 24. nov 2013, 23:16 (CET)

De fire nævnte kommuner samt Frederiksberg opererer med det, der hedder Mellemformstyre eller variationer heraf. Det medfører at rådmændene ikke bare er udvalgsformænd men også fuldtidsansatte ledere af forskellige dele af forvaltningen. Det betyder at en rådmand i f.eks. Odense har langt større magt og betydning end en udvalgsformand i f.eks. Svendborg. Ganske vist står de begge som mødeledere, men det er kun rådmanden, der også har magten til og ansvaret for at omsætte beslutningerne i praksis. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. nov 2013, 23:31 (CET)
Dertil kommer vel også, at rådmænd, givet at de kun findes i Danmarks fire største kommuner/byer, er kendt af og har en betydning for langt flere mennesker end f.eks. en udvalsformand i Furesø Kommune.Toxophilus (diskussion) 25. nov 2013, 13:48 (CET)
Bemærk i øvrigt, at udvalgsformænd udmærket kan være notable - pointen med listen er ikke at man bliver notabel af en titel, men at der er en overvældende stor sandsynlighed for at folk med de pågældende titler er notable, og at det derfor er spild af tid at diskutere dem. --Palnatoke (diskussion) 25. nov 2013, 14:56 (CET)

Formænd for partier tidligere repræsenteret i Folketinget[rediger kildetekst]

Som kriterierne er udformet er formænd for partier tidligere repræsenteret i Folketinget notable pr. definition. Det giver god mening, hvis der er tale om partier, der fortsat har en politisk relevans og som minimum stiller op til Folketingsvalg. Fremskridtspartiet og Retsforbundet findes fortsat, men stiller ikke op til folketingsvalg, og man fornærmer næppe andre end partiernes meget få medlemmer ved at hævde, at disse partier har udspillet deres rolle i dansk politik. Kristendemokraterne kan formentlig snart føjes til listen over partier, hvis rolle er udspillet. Det er min opfattelse, at formænd for partier af den karakter ikke pr. definition kan anses som notable. De kan naturligvis være det, men det må i så fald komme an på en konkret vurdering.

Jeg foreslår derfor, at kriterierne ændres, således at formænd for partier, der ikke længere er repræsenteret i Folketinget, alene er notable pr. definition, hvis partiet er opstillingsberettiget til Folketingsvalg. Pugilist (diskussion) 25. jan 2014, 23:08 (CET)

Glimrende idé. Det sker fra tid til anden at når nye 'partier' opstår, så har de oprettet sig selv og formand, næsten inden de har udsendt første obligatoriske pressemeddelelse. --Pixi Uno (diskussion) 25. jan 2014, 23:16 (CET)

På tide at afskaffe automatisk notabilitet?[rediger kildetekst]

Da jeg begyndte denne side, var det med en liste over folk, der pr. definition er notable, for på daværende tidspunkt virkede det som hvad vi havde ressourcer til at administrere. Jeg vil mene at listen har hjulpet os, men den har også ført til en række situationer, hvor artikler om folk, der har gjort sig bemærkede inden for deres felt, er blevet foreslået slettet, fordi de ikke lige har haft den rigtige kasket på. På den anden side er der adskillige embedsmænd, som bare har passet deres arbejde, og som alene er omtalt i deres arbejdsgivers publikationer (herunder website) - der er med andre ord ingen neutrale kilder og en høj risiko for at artiklerne har så lidt offentlig interesse, at hærværk eller gammelt skrammel kan henligge uopdaget i længere tid. Jeg vil derfor opfordre til at vi nedprioriterer brugen af listen og i højere grad går efter de indledende bemærkninger. "Ikke nok"-listen har naturligvis præcis samme problemer. --Palnatoke (diskussion) 24. feb 2014, 12:50 (CET)

Ideen med automatisk notabilitet er sådan set god nok. for det sparer en masse individuelle diskussioner. Problemerne er mere, at nogle brugere stirrer sig blinde på listerne, at nogle af listerne er mangelfulde, og at andre lister er løbet løbsk. Angående det første problem så bør der under alle omstændigheder laves en ny indledning, der forklarer at folk typisk bliver notable af at have gjort sig bemærkede. Samtidig skal det så understreges, at listerne kun dækker dem, der ikke behøves diskuteret hver gang, og at der netop er mange andre måder at blive notabel på. F.eks. at man godt kan blive en kendt musiker også uden at have vundet et melodi grand prix.
Til gengæld kunne flere af listerne godt trænge til en overhaling. Ved universiteter optræder f.eks. både præsidenter, bestyrelsesformænd, direktører, rektorer, prorektorer, dekaner og professorer. Her er det man må begynde at spørge sig selv, hvor mange af dem der egentlig er kendt for andet end at passe deres arbejde. Tilsvarende er der prismodtagerne, hvor nogle af priserne i sig selv ikke er videre kendte, og andre hvor man nærmest har indtryk af, at priserne reelt bare gives til de samme personer.
For alle biografier gælder imidlertid selvfølgelig, at de ikke bare skal være tørre CV-opremsninger. Formalia skal selvfølgelig være på plads, men det gør ikke i sig selv en artikel værd at læse. Det er nemt at skrive, at en politiker var borgmester fra det år til det år, men hvad skete der i mellemtiden, hvorfor blev vedkommende valgt til at begynde med, og hvorfor forlod vedkommende posten? Her er der med andre ord brug for reel brødtekst, uanset om en given person er notabel eller ej. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. feb 2014, 14:06 (CET)
Jeg er for så vidt enig i, at der ikke er noget galt i at have en liste over, hvad der pr. definition udløser notabilitet, således at ellers unødige diskussioner undgås. Spørgsmålet er vel mere, om ikke det er på tide at vurdere, om listen er tidssvarende, således som Dannedrog Spy er inde på. Universitetsansatte og embedsmænd kommer måske lige nemt nok til det, hvorimod der for andre erhvervsgrupper er temmelig høje krav. Jeg mener grundlæggende, at vi på listen over automatisk notabilitet bør stramme noget op. Det sker fra tid til anden, at brugere misforstår listen og argumenter med mangelende notabilitet p.g.a. mangelende automatisk notabilitet, men disse fejlskud bringes som regel hurtigt på plads. Pugilist (diskussion) 24. feb 2014, 14:16 (CET)
Automatisk notabilitet tjener stadig et formål, for der er desværre intet, der tyder på, at Dansk Wikipedia har fået markant flere aktive brugere til at indgå i diskussioner om notabilitet eller sletning.Jeg mener, at kræfterne primært skal lægges i arbejdet med artiklerne, ikke i flere vildtvoksende diskussioner. Jeg forstår ikke Dannebrog Spys bekymring over, at en meget lille del af den samlede stab ved universiteterne er automatisk notable. Mange af personerne i de nævnte embeder ved universiteterne har magt til at tilrettelægge vores uddannelser og får en højere løn end statsministeren, så deres arbejde er i hvert fald ikke uden interesse for borgerne og skatteyderne. Derimod var tilstedeværelsen af en meget høj andel af den danske journaliststand på Wikipedia (og de passer også bare deres arbejde) til berettiget diskussion for noget tid siden. --Urbandweller (diskussion) 24. feb 2014, 15:19 (CET)
Problemet er at mange folk med vidtrækkende magt ofte har forsvindende lidt offentlig interesse, mens mediestjerner der dybest set er betydningsløse reelt er dem, der fylder i den offentlige bevidsthed. Tager vi eksemplet med journalister, så der ingen tvivl om, at man af flere grunde bør holde dem i armslængdes afstand, men i praksis er det altså dem, der bestemmer hvordan historier om f.eks. uddannelser skal formidles til os andre, ikke de dekaner eller hvem det nu er, der faktisk har sat de pågældende uddannelser sammen. De sidste betyder selvfølgelig mest i praksis, men det er altså de første folk hører om. --Dannebrog Spy (diskussion) 24. feb 2014, 16:28 (CET)

Professor (MSO)[rediger kildetekst]

Går en universitetsansat professor med særlige opgaver (MSO) ind under at være automatisk notabel i Wikipedia:Kriterier for biografier#Forskning? Mvh Asger (henvendelse) 10. mar 2014, 16:38 (CET)

Jeg har tidligere argumenteret for, at professorer ikke bør være automatisk er notable, og derfor ikke bør indgå på listen over automatisk notabilitet. Det følger heraf, at det er min opfatetlse, at ej heller "MSO'er" bør være automatisk notable. Det hindrer selvsagt ikke, at en professor (MSO) kan være notabel i kraft af offentlig omtale, omtale af personens publikationer m.v., men det må i så fald blive en konkret vurdering. Der er en del kommentarer om professorer og automatisk notabilitet ovenfor. Pugilist (diskussion) 10. mar 2014, 16:58 (CET)

Formænd for lokale fagforeninger tilføjet[rediger kildetekst]

Jf. konsensus i slette-diskussionen om Kirsten Normann Andersen, har jeg tilføjet lokale fagforeningsformænd som notable, hvis disse blander sig i den offentlige debat jf. det hverv som de er valgt til. På den måde kan vi undgå de næste over 100 forslag om samme emne. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 07:04 (CEST)[svar]

- kan nu se at Palnatoke har fjernet det igen med begrundelsen "det mener du jo alligevel ikke".
Nej, og hvad så? Selvom jeg ikke er enig, underlægger jeg mig flertallet, og gør konsensus til norm. Andet er jo spild af tid, for så kan vi fra nu af og til evig tid snakke om nøjagtigt det samme emne. Fru Normann Andersen er jo ikke et unikum på den post hun har, og derfor betragter jeg nævnte diskussion som dannende for en norm. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 07:14 (CEST)[svar]
Der er flere ting her: Dels selve listen (som diskuteret ovenfor), dels om denne sag er nok til at ændre på listen, dels om diskussionen er et problem, og endelig det specifikke her, nemlig at alle lokale fagforeningsformænd jo blander sig i den offentlige debat. Det gør de over hele verden. --Palnatoke (diskussion) 30. maj 2014, 07:24 (CEST)[svar]
- og udfra den diskussion er det jo tydeligt at disse lokale formænd har en berettigelse her, hvis de har åbnet munden. Jeg er pt. ved at forfatte en artikel om NFFs formand på Bornholm, da han om nogen er i vælten, og været det i mange år. Han tager ansvaret for at slageriansatte ikke underlægger sig Danish Crowns ledelse, og mere eller mindre nikker 'ja' til at øens største arbejdsplads snart lukker. - og så'en kunne jeg blive ved. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 07:30 (CEST)[svar]

Palnatoke... tror ikke vi er helt uenige. MEN! - når flertallet bestemmer at FOAs lokale formand i Aarhus er notabel, så kan jeg ikke forestille mig at samme personer vil fornægte NFFs formand på Bornholm, 30-40 markante 3F formænd, HK etc. Der findes så mange andre folk i det system som har væsentligt mere indflydelse end denne FOA-formand. Hvad med formanden for 3F Kastrup? Han er om nogen garant for at landets største arbejdsplads, CPH, er som den er... og mere eller mindre bestemmer hvilke luftfartsselskaber der kan benytte lufthavnen. Det er vores allesammens problem, og ikke kun centreret om rygning blandt offentlige ansatte i Aarhus. Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 07:42 (CEST)[svar]

Der er også den anden ende af skalaen, hvor deltagelsen i den offentlige debat ikke er blevet specielt bemærket. Du sætter barren lidt vel lavt, synes jeg. Plus at "blander sig i den offentlige debat" er et gummibegreb. --Palnatoke (diskussion) 30. maj 2014, 07:55 (CEST)[svar]
Jep, der er to ender. Jeg har blot fulgt konsensus fra nævnte diskussion, og har ladet den bestemme hvor grænsen er. Den er så omkring Kirsten Normann Andersens meritter som nævnt i dennes artikel. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 07:59 (CEST)[svar]
Prøv at kvantificere det. --Palnatoke (diskussion) 30. maj 2014, 08:39 (CEST)[svar]
Det er ikke min opgave. Min opgave er at følge flertallet, som jeg underdanigt har gjort her. Hvis så mange siger "ja" til KNA, så kan det aldrig nogensinde være mig der skal uddybe yderlige, udover det jeg allerede har gjort i slette-disk og her. Går stærkt udfra at dem som har ytret et 'behold' for KNA, har sat sig ordentligt ind i tingene, og kigget nærmere på sagerne. Spørg dem om hvem, hvad og hvorfor. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 08:49 (CEST)[svar]
I så fald er det heller ikke din opgave at sætte punktet på listen. Der er ingen andre end dig, der har hævdet at denne ene persons meritter skal sætte normen for hvilke personer, der pr. definition er notable. --Palnatoke (diskussion) 30. maj 2014, 09:03 (CEST)[svar]
Når folket bestemmer at en person som Kirsten Normann Andersen er notabel til dansk Wikipedia. Så er det jo indlysende at alle hendes kollegaer med samme "aktivitetsniveau" og "meritter" pr. automatik også er notable. - ellers giver det på ingen måde mening. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 09:14 (CEST)[svar]
Aaarrhhhh, nej. Jeg er heller ikke enig i, at lokalformænd i fagforeninger med et par læserbreve bag sig er notable. Men jeg er altså heller ikke enig i, at konklusionen om Kirsten Norman Andersen er så håndfast, at den kan udstrækkes til at alle fagforeningsfolk er notable. Det er jo muligt, at fr. Andersen har gjort sig usædvanlig meget bemærket som debattør og af den grund anses som notabel. Det medfører ikke i sig selv, at alle andre i tilsvarende stilling skal anses som notable. Pugilist (diskussion) 30. maj 2014, 16:21 (CEST)[svar]
En lille kommentar: KNA har skrevet mange læserbreve (vil tro mere end 100, uden at kunne dokumentere det). --Villy Fink Isaksen (diskussion) 30. maj 2014, 18:07 (CEST)[svar]
Udgangspunktet er denne person. Folket har bestemt at denne type personer er notable, jf. de blander sig i en debat om emner der vedrører deres folkevalgte hverv, som KNA - og hvis hun er gjort sig "meget bemærket", så kender jeg mange som har gjort noget tilsvarende og mere til. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 16:34 (CEST)[svar]
Tja, det er konkret besluttet, at KNA har gjort sig tilstrækkeligt bemærket, men jeg læser ikke tilkendegivelserne i slettediskussionen således, at man generelt kan tage "behold"-stemmerne til indtægt for, at alle fagforeningsfolk med et læserbrev eller to er notable. Vi kan være enige eller uenige i den konkrete beslutning om KNA, men det er nok lige vidtgående nok baseret alene på den konkrete afgørelse af konkludere så vidtgående. Pugilist (diskussion) 30. maj 2014, 16:47 (CEST)[svar]

Det kan være at formuleringen "jævnligt" skal ændres. - men jeg forholder mig til at når KNA er notabel jf. det som er beskrevet i artikel og hendes almen gøren og laden, så kan jeg da ikke forestille mig at samme personer vil fornægte hendes kollegaer, som gør nøjagtigt det samme som hende, og nogle mere til. --Pixi Uno (diskussion) 30. maj 2014, 16:52 (CEST)[svar]

At KNA kendes notabel gør bestemt ikke, at der umiddelbart kan drages en generel konklusion om at alle lig hende er notable. Med risiko for at sætte tingene provokativt meget på spidsen vil dét være en argumentation, der skeler vældigt til Erasmus Montanus: KNA, som debatterer, er notabel. Alle fagforeningsformænd debatterer. Ergo er alle fagforeningsformænd notable. Det er simpelthen ikke gangbart. Ja, KNA er blevet vurderet notabel, jf. nævnte diskussion. Hvis alle fagforeningsformænd skal på listen skal der imidlertid føres en særskilt debat herom - i hvilken KNA (og medhørende debat) fint kan indgå som argument. Men at tage det som automatisk konklusion er trods alt at tage alt for meget for givet. Hvad ovenstående diskussion i øvrigt ganske tydeligt illustrerer. --Medic (Lindblad) (diskussion) 31. maj 2014, 00:22 (CEST)[svar]
Det er mere KNA's rolle som debatør som tæller, mens hendes rolle som fagforeningsformand bidrag også, men det var ikke det afgørende. At hun er formand for en af de store FOA afdelinger trækker op ad. Jeg kunne se at hun har bidraget til debatter uden for lokalområdet og det var mere generel end bare enkeltsager og det tæller. Og debatører kan der ikke formuleres en linie for hvad der er notabele eller ej. Det er en vurderingen. --Steen Th (diskussion) 31. maj 2014, 09:11 (CEST)[svar]

værker i stedet for bøger[rediger kildetekst]

@Pugilist:

Forfatter skriver et værk, ikke kun bøger, men også andre sager. Så jeg forstår ikke at denne redigering skal rulles tilbage

Desuden er "Profession" en dansk ord, men anvender vi på Wikipedia "Beskæftigelse"

Så jeg vil gerne vide hvorfor Pugilist er uenig!

 •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 30. jun 2017, 17:55 (CEST)

@Rodejong: Jeg har rullet din redigering tilbage, fordi ændringer af politikker og normer, der er resultatet af opstået konsensus baseret på diskussioner mellem brugere, ikke bare ændres, fordi en bruger finder det passende. Og slet ikke under redigeringsbeskrivesen "småret". Det er derfor ikke en diskussion mellem dig og mig, men et spørgsmål om, at du må rejse en diskussion om ændringen, før end du gennmfører den.
Hvis jeg skal læse ovenstående som et forslag til at foretage denne ændring, så kan jeg oplyse, at jeg er imod. Din begrundelse ovenfor er ikke klar.
Jeg er helt enig i, at "profession" er et dansk ord. Det har en anden betydning end "beskæftigelse", og er bedre egnet end "beskæftigelse". Derfor skal "profession" blive stående. Jeg er ikke enig i, at der i en forfatterbiografi skal opregnes ethvert stykke papir, som forfatteren har skrevet. Det er uklart, hvad du mener med "sager".
Brug af udråbstegn i diskussioner er i øvrigt uheldig. --Pugilist (diskussion) 30. jun 2017, 18:07 (CEST)
Forfattere skriver også artikler i opslagsværker, forord til bøger, artikler i blade, brochurer, traktater, manueler, andre artikler (fx mediske afhandlinger) de kan også skrive manuskripter. Derfor er det ikke korrekt at der kun anføres "Bøger".  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 30. jun 2017, 18:11 (CEST)
Der er ingen, der nægter, at en forfatter kan skrive meget andet end bøger. Kriterier for biografier handler imidlertid ikke om, hvad forfattere gør. Det handler om, hvad der skal med i biografien. Hvis din ændring er foretaget, fordi du vil præcisere, hvad en forfatter kan skrive, så er ændringen stærkt problematisk. Hvis din ændring er foretaget, fordi du mener, at alt hvad en forfatter har skrevet skal med i biografien, så er det selvfølgelig et synspunkt, men det må du i givet fald finde konsensus for, før du redigerer. --Pugilist (diskussion) 30. jun 2017, 18:19 (CEST)
  • Bare glem det. Jeg gider ikke have diskussioner over hele Wikipedia, fordi folk klager over alt hvad jeg laver. Jeg har kun gode intentioner og ville tydeligegøre den. Men ja... igen 2 målestok!  •   Rodejong   💬 ✉️ ☑ 30. jun 2017, 18:42 (CEST)
Rodejong, jeg betvivler ikke din gode intentioner. Tværtimod. Men gode intentioner er ikke altid nok; det er derfor det nogle gange kan være en fordel at diskutere ændringer, før end man implementerer dem. --Pugilist (diskussion) 30. jun 2017, 18:48 (CEST)

Er suppleanter notable?[rediger kildetekst]

Ifølge hosstående kriterier betragtes folketingsmedlemmer som automatisk notable, men hvad med suppleanter? Spørgsmålet skyldes diskussionen på Diskussion:Emrah Tuncer. Nu handler det om suppleanter i Folketinget, men kan måske udstrækkes til suppleanter for automatisk notable personer generelt.
- Sarrus (d • b) d. 12. nov 2017, 16:15 (CET)

Alle, kandidater til folketingsvalget er vist automatisk suppleanter (såfremt partiet vælges ind), så det er de efter min fortolkning af afsnittet Ikke nok ikke. Men hvis de rent faktisk indtræder som suppleant, for en periode eller permanent, er de jo MF'er og opfylder dermed kriterierne. --Madglad (diskussion) 12. nov 2017, 16:34 (CET)
Må åbenbart præcisere, at jeg taler om de suppleanter, der ender med at vikariere for et eksisterende medlem. Kandidater betragtes ikke som notable, så det er ikke dem, jeg spørger om.
- Sarrus (d • b) d. 12. nov 2017, 16:38 (CET)

PEP-listen[rediger kildetekst]

Finanstilsynet har opregnet 830 "politisk eksponerede personer", som kan være særligt udsat for forsøg på bestikkelse eller afpresning. Der er tale om direktører, bestyrelsesformænd og råds- eller bestyrelsesmedlemmer, og mit indtryk er at langt de fleste af dem er notable. Råds- eller bestyrelsesmedlemmerne er dog ikke "automatisk notable". Der linkes til listen her, og den omtales her. --Palnatoke (diskussion) 3. jan 2018, 01:21 (CET)

De fleste på listen er selvsagt notable, ligesom det også synes klart, at flere af råds- og bestyrelsesmedlemmerne ikke er automatisk notable, blot fordi de står på listen. Men listen (og emnet) er interessant af andre årsager. Artiklen om hvidvaskning er forældet, og når artiklen skrives om, ville det være relevant at indføje et afsnit om PEP-listen i artiklen.(Denne usignerede kommentar er skrevet af Pugilist (diskussion • bidrag) 3. januar 2018, 8.28)

Kronprinsparrets Priser[rediger kildetekst]

Jeg vil gerne tilføje Kronprinsparrets Priser som notabel. Det handler om :

Rangfølgen[rediger kildetekst]

"Det officielle Danmark"s værktøj til at holde rede på hvem der er noget, er Rangfølgen, og jeg vil mene at de to første rangklasser burde være automatisk notable. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2018, 10:37 (CEST)

  • Jeg er noget ambivalent over for automatisk notabilitet på denne type lister, hvis tankegang er baseret på et fortidigt sæt overvejelser om samfundsrang baseret på tidligere position af kongehus og adel. Jeg tvivler på, at Prinsessernes kammerfrøkener, hofstiftsdamerne i Vallø stift, og Dronningens jagtkaptajn påkalder sig væsentlig interesse nu til dags. --Pugilist (diskussion) 14. jun 2018, 10:41 (CEST)
Mange af dem i første rangklasse er under alle omstændigheder notable. Til gengæld er der en hel del i anden rangklasse så som hoffolk og afdelingschefer, der ikke er kendte uden for deres respektive arbejdspladser. Listen bærer dog generelt præg af at være forældet. Et sted omtales for eksempel landshøvdingen for Grønland, selvom stillingen blev erstattet af rigsombudsmanden i 1979. Og et andet sted omtales direktøren for Orlogsværftet, til trods for at det lukkede i 1992. De er selvfølgelig relevante i historisk sammenhæng, men deres tilstedeværelse siger lidt om problemerne ved listen. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. jun 2018, 11:55 (CEST)
Jeg har nu fået gransket listen lidt mere, hvilket har bestyrket mig yderligere i, at det er et vanskeligt redskab at benytte nu til dags. Som angivet af Dannebrog Spy er medlemmer af 1. rangfølge formentlig alle notable, men 2. klasse indeholder en række stillinger, som jeg ikke mener i sig selv giver notabilitet for den ansatte. Afdelingschefer i Danmarks Statistik og i ministerierne, Vemmetofte klosters priorinde, tjenestemænd i lønramme 38 i Udenrigsministeriet m.v. er efter min opfattelse "blot" embedsmænd, der passer deres stillinger. Dertil kommer problemet som påpeget af DS, nemlig, at listen er forældet, da mange af stillingerne er nedlagt og offentlig forvaltning er tilrettelagt på en anden måde i dag. --Pugilist (diskussion) 14. jun 2018, 12:08 (CEST)
Jeg tror at de mest notable i de to første rangklasser allerede er omfattet, som modtagere af Dannebrogordenen eller optaget i Kraks Blå Bog, så jeg tænker ikke at der er grund til at gøre alle øvrige automatisk er notable.--Kjeldjoh (diskussion) 14. jun 2018, 13:43 (CEST)
At vores artikel er forældet, påvirker sådan set ikke rangfølgens relevans. Den er rammeværket for officiel anerkendelse i Danmark. --Palnatoke (diskussion) 14. jun 2018, 14:21 (CEST)
Den omstændighed, at selve indholdet af listen er forældet, er blot en del af problemet. Det reelle problem er, som jeg ser det, at også konceptet er forældet; at eksempelvis priorinden på Vemmetofte kloster og en kammerfrøken anses blandt de fremmeste i Riget, er nok diskutabelt i dag. Jeg kender i øvrigt den tidligere Staldmester, som jeg kan forsikre er en flink mand, men encyklopædisk relevant er han nu ikke. --Pugilist (diskussion) 14. jun 2018, 14:29 (CEST)
Jeg kan ikke se hvordan det skulle give encyklopædisk relevans at en person sidder tættere på dronningen end en anden når der er officiel middag på slottet. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 14. jun 2018, 14:41 (CEST)
Jeg er fuldstændig enig med betragtningerne som Pugilist og Kartebolle (Dipsacus fullonum) i det ovenstående giver udtryk for. --Kontoreg(Henvendelse) 18. jun 2018, 01:43 (CEST)

Jeg skjælver i Ærefrygt, naar jeg hører Ordet Hofjægermester.

Man begyndte at gøre op med princippet om at folk er født rangordnet med grundloven i 1948, og man ryster på hovedet man hører om Indiens kastesystem. Men her på dansk Wikipedia kæmper folk stadig videre for at bevare snobberi. Jeg husker stadig de absurde, udokumenterede påstande om at adelsfruerne var feminister, selv om de indgik i undertrykkelsen af de jævne kvinder. Vi lever i 2018, hvor grundloven har 170 års fødselsdag.

Lad os stryge "adelighed" som et selvstændigt kriterium for notabilitet. --Madglad (diskussion) 18. jun 2018, 08:38 (CEST)

Jeg er enig med Palnatoke. Langt de fleste personer i rangklasse 2 vil vi også betragte som notable af andre grunde, og det tilkommer ikke wikipedia at "håndplukke" blandt dem, der figurer i denne. Skal der ændres, så lad det være den ansvarlige myndighed, der afgør, om nogen kommer ind eller ryger ud, ikke os. Rmir2 (diskussion) 18. jun 2018, 17:52 (CEST)
Det tilkommer netop Wikipedia at afgøre, hvad der er notabelt pr. definition. Synspunktet om, at automatisk notabilitet bestemmes af de “ansvarlige myndigheder” er mærkværdigt, med mindre det fastholdes, at alle i rangfølgen skulle være notable pr. definition. Palnatoke lægger op til, at Wikipedia selv beslutter, at 1. og 2. klasse er automatisk notable, men ikke lavere trin. Mener du, at alle i rangtrin lavere end 1 og 2 også er automatisk notable, fordi den “ansvarlige myndighed” optager dem i Rangordenen ? —Pugilist (diskussion) 18. jun 2018, 18:25 (CEST)
Jeg vil mene, at de to første rangklasser praktisk talt altid vil bestå af notable personer. Spørgsmålet er om 3. rangklasse (fx professorer) bør slettes fra listen over de automatisk notable. Det synes jeg, at vi bør tage en bredere diskussion om. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt har styr på, om de altid vil være med i fx Kraks Blå Bog eller Dansk Biografisk Leksikon. En sammenligning ville måske kunne afgøre spørgsmålet mere objektivt. Rmir2 (diskussion) 18. jun 2018, 18:58 (CEST)
Og så er det vel netop Wikipedia, der afgør, hvad der skal stå på Wikipedia ;-)
At mange i klasse to allerede er automatisk notable grundet andre kriterier (Blå bog etc.), er efter min opfattelse ikke noget argument for at optage “resten”. Der skal være et argument for at optage kammerfrøkener osv. —Pugilist (diskussion) 18. jun 2018, 19:25 (CEST)
Nej, det er det ikke. Vi har fx. bøjet os for Dansk Sprognævns afgørelser til trods for, at de i adskillige tilfælde er yderst diskutable. Med andre ord: vi har bøjet os for, at der indenfor mange emner er andre, som afgør notabiliteten. Rmir2 (diskussion) 19. jun 2018, 15:02 (CEST)
Vi har efter konsensus besluttet, at Dansk Sprognævns mening om retsskrivning oftest bør følges. DSNs meninger om sproget har - så vidt jeg husker - intet at gøre med notabiliten af emner.
Men dit synspunkt er fortsat ikke logisk. Hvorfor skære ved rangklasse to, hvis Rangfølgen er absolut og i øvrigt indeholder fem klasser.
Hvorom alting er, synes der ikke at være konsensus om, at optagelse i rangklasse 2 giver automatisk notabilitet. --Pugilist (diskussion) 19. jun 2018, 15:09 (CEST)
Et emne som Røvballemusik ville næppe være notabelt uden Sprognævnet (blot et aktuelt eksempel). Vi har nok alle emner, som vi synes burde (eller netop ikke burde) være notable. Rangfølgen angår dronningens vigtigste rådgivere og dermed folk med større indflydelse end vi i almindelighed gør os klart (og normalt folk, der også i andre sammenhænge har en fremtrædende rolle i samfundet). Som jeg nævnte: om grænsen går over eller under 3. rangklasse må være et åbent spørgsmål, indtil der foreligger en nøjere undersøgelse. Forøvrigt konstaterer jeg, at der i deltagerkredsen heller ikke altid er enighed om, at folk i Krak eller DBL altid er notable, men vi har - indtil videre - valgt at acceptere dem som automatiske notabilitetskriterier. Nogle gange er det lettest med let overskuelige retningslinjer. Ellers ender vi i endeløse diskussioner. Rmir2 (diskussion) 19. jun 2018, 15:26 (CEST)
DSN afgør ikke, om Røvballemusik er notabelt, men DSNs anerkendelse af ordet er et moment i afvejningen af, om begrebet er notabelt eller ej på samme måde som så mange andre kilder til notabilitet. At et ord anerkendes af DSN, gør ikke i sig selv begrebet notabelt.
Om selve rangfølgen kan jeg se, at du nok alligevel er enig i, at denne ikke er absolut, da du anerkender, at Wikipedia (selvfølgelig) selv afgør, hvad vi optager i encyklopædien; spørgsmålet er blot, om vi vil definere rang 1, 2 eller 3 som automatisk notable. Jeg kan se, at du og Palnatoke mener, at 1 og 2 bør være notable pr. definition, og at en række andre brugere ikke mener, at optagelse i rang 2 giver automatisk notabilitet. Der synes derfor ikke at være konsensus for at personer af rang 2 er notable pr. definition, og så er den vel ikke længere, med mindre der kommer nye indspark i debatten. --Pugilist (diskussion) 19. jun 2018, 17:19 (CEST)

Ungdomspolitikere[rediger kildetekst]

De nuværende kriterier anfører, om politikere: "Landsformænd og næstformænd for politiske partier, lister og bevægelser der er eller har været repræsenteret i Folketinget, Rigsdagen og/eller Europaparlamentet eller er opstillingsberettigede til disse. Desuden formænd og næstformænd for de tilhørende ungdomsorganisationer."

Jeg synes ikke, at formuleringen er klar f.s.v. ungdomspolitikerne. Er en nuværende formand for eksempelvis Retsforbundets ungdomsorganisation notabel ? Retsforbundet har tidligere haft repræsentation i Folketinget, men er i dag ikke opstillingsberettiget (så vidt jeg ved). Efter min opfattelse er formanden for ungdomsorganisationen derfor i dag ikke notabel, men det fremgår ikke klart af formuleringen.

Dertil kommer, at jeg mener, at vi er for large med notabiliteten af ungdomspolitikerne knyttet til de mindre partier. Ser man på de biografier, der er oprettet (ofte af dem selv) om ungdomspolitikere fra de små partier, er det kendetegnende, at der intet er at skrive andet end at de har været formænd for ungdomsorganisationen og at de har en uddannelse (ofte forbløffende beskeden) og har et almindeligt borgerligt job.

Jeg hører gerne input:

1. Skal vi forlange, at ungdomspolitikere er formand/næstformand for en ungdomsorganisation til et aktuelt opstillingsberettiget parti (og altså ikke til et parti, der tidligere var relevant) ?

2. Skal vi stramme kravene til de ungdomspolitikere yderligere, eksempelvis kræve, at der er tale om en ungdomsorganisation til et politisk parti, der aktuelt er repræsenteret i folketing/regionsråd/kommunalbestyrelser ?

Holdninger ? --Pugilist (diskussion) 7. feb 2019, 12:33 (CET)

Jeg tænker at vi godt kan stramme kravene yderligere:
  • For partier der er aktuelt repræsenteret i et lovgivende-hus (folketing, rigsdag, parlament, senat, mv.) er partiet, formand og næstformand for partiet, samt formand for ungdomsorganisation automatisk notabel.
  • For partier der har været repræsenteret i et lovgivende-hus er partiet og nuværende formand automatisk notabel. Tidligere formand og næstformand for partiet, og formand for ungdomsorganisation, fra den periode hvor partiet var repræsenteret i det lovgivende-hus, er fortsat automatisk notabel.
  • For partier der er opstillingsberettiget til et lovgivende-hus er partiet automatisk notabel.
  • For partier der er aktuelt repræsenteret i et lokalstyre (kommune eller tilsvarende) er partiet automatisk notabel.
  • For partier der har været repræsenteret i et lokalstyre er partiet automatisk notabel.
  • For partier der er opstillingsberettiget til et lokalstyre er det ikke i sig selv tilstrækkeligt.
--Kjeldjoh (diskussion) 7. feb 2019, 13:21 (CET)
Hvis det vedtages, at et parti skal være aktuelt repræsenteret, for at omtalte personer betragtes som notable, må "aktuelt repræsenteret", være aktuelt på det tidspunkt, hvor vedkommende var (næst)formand og ikke (nødvendigvis) i skrivende/læsende stund. For ellers ellers ville man miste sin notabilitet, når ens parti røg ud af den forsamling, ens parti var medlem af, f.eks. Folketinget.
- Sarrus (d • b) d. 7. feb 2019, 15:02 (CET)
Det er klart. --Pugilist (diskussion) 7. feb 2019, 15:19 (CET)
Enig, jeg retter teksten ovenfor, så det står mere klart.--Kjeldjoh (diskussion) 7. feb 2019, 15:35 (CET)
Lige for en ordens skyld: angivelsen af formænd for ungdomsorganisationer skal blandt andet ses i lyset af, at de af og til er i pressen, i hvert fald så længe moderpartiet er repræsenteret i Folketinget eller lignende. Men de gængse normer om selvbiografier, neutralitet og kilder skal selvfølgelig stadig overholdes. Derudover bør næstformænd for ungdomsorganisationer nok under alle omstændigheder stryges.
Angående partier i kommunalbestyrelser så er jeg mere usikker. De kan få omtale og en del har også fået borgmesterposter i tidens løb. Men mange er kun valgt i en enkelt kommune og har kun lokal betydning. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. feb 2019, 20:22 (CET)
Det lyder rimeligt at opstramme kravet mht. ungdomspolitikere til, at blot formænd for ungdomspartier, hvis moderparti på det relevante tidspunkt var repræsenteret i Folketinget (og evt. tilsvarende udenlandske parlamenter), er notable. De mindre ungdomspartiers ledere har begrænset offentlig interesse. --Økonom (diskussion) 7. feb 2019, 20:27 (CET)
Stort set enig med Dannebrog Spy. Jeg kan i øvrigt ikke se det store behov for at ændre de nuværende kriterier.
Kan man ikke bare glæde sig over, at der er unge, der skriver artikler til Wikipedia, og håbe på at det giver dem blod på tanden til at skrive mere på Wikipedia, også om andre emner? --Madglad (diskussion) 7. feb 2019, 20:54 (CET)

En diskussion om kriterierne for politiske partier er noget forskellig fra diskussionen om kriterierne for ungdomspolitikere. og vi bør nok holde de to ting i separate spor.

Til kommentaren om, at lade de unge skrive artikler, kan vel blot bemærkes, at det er et mere generelt synspunkt, der vel nok i stedet bør diskuteres i en generelt diskussion om hvorvidt de gældende kriterier skal påvirkes af bidragsyderens alder. --Pugilist (diskussion) 9. feb 2019, 19:42 (CET)

Denne tråd om ændring af reglerne er gået i stå; men i hvert fald en enkelt ændring lader der til at være enighed om blandt deltagerne, nemlig at der ikke er nogen grund til, at næstformænd for ungdomspartierne er automatisk notable, så denne ændring kan vi vel godt foretage i kriterierne? --Økonom (diskussion) 18. aug 2019, 08:21 (CEST)
Jeg er enig, vi kan godt få effektueret ændringen. Godt du greb den igen Økonom. Mvh. Toxophilus (diskussion) 18. aug 2019, 08:56 (CEST)
Er nu effektueret. Økonom (diskussion) 25. aug 2019, 11:44 (CEST)

Notabilitet for kunstnere.[rediger kildetekst]

Jeg kunne tænke mig en diskussion om notabilitet for kunstnere. Jeg pusler selv med et bidrag - det kommer nok en af de nærmeste dage. Som udgangspunkt mener jeg at alle kunstnere er notable. Jeg ved godt at dette er en meget åben holdning, nogen vil nok sige at alle kan kalde sig kunstner, og det er jo rigtig nok, men jeg tror at vi sagtens kan skelne mellem amatører og reelle kunstnere. Jeg vil i løbet af et par dage bringe en indlæg om hvordan vi evt. kan sætte betingelser op for denne notabilitet. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 2. aug 2019, 20:39 (CEST)

Forslag om notabilitet for kunstnere[rediger kildetekst]

Notable kunstnere er alle

Skulle der være glemt noget så tilføje det. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 3. aug 2019, 09:21 (CEST)

Jeg har sympati for at optage kunstnere der er i registre eller databaser med optagelseskriterier der kræver individuel bedømmelse og som stiller en form for kvalitetskrav. Det ville betyde at kunstnerne var, sikker af fagfolk, vurderet til at være seriøse/betydningsfulde inden for deres område. Men Villys forslag indeholder lister som automatisk optager alt inden for deres områder uden nogen form for vurdering. Det er jeg modstander af for det ville betyde at alle selv kunne bestemme at de ville have artikel på Wikipedia. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. aug 2019, 09:44 (CEST)
NB. Der er også et praktisk problem ved forslaget. Hvis enhver ellers ukendt person som har medvirket i f.eks. en film eller msuikudgivelse skulle være have en artikel, der er ikke være nogen pålidelige kilder om dem, og der ville ikke være noget at skrive. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 3. aug 2019, 09:54 (CEST)
Jeg er positiv over for Willys forslag bortset fra et punkt: "alle der er blevet omtalt i medierne flere gange pga af deres kunst". For mig at se er dette en åbning for, at provokationer, der reelt ikke er kunst, giver notabilitet. Jeg husker eksemplet med "afføringskunstneren" som et afskrækkende eksempel. Rmir2 (diskussion) 3. aug 2019, 09:57 (CEST)
Begge filmdatabaser nævner revl og krat - bare de er blevet krediteret på en produktion er de med. Det gør dem ikke automatisk notabel. På spillefilm er tit mange medvirkede med, som kun har en mindre birolle. Plus en stab af folk bag kameratet. De vigtigste er normalt instruktør, manusscriptforfattere, filmfotograf og filmklipper. Men der er lys- og lydfolk, stil fotograf, make-up osv. som regel ikke er de mest interessante at skrive om. Dansk film har biografier på filmfolk - det er god tegn på, hvor relevante de er. Jeg har oprettet mange af de medvirkende på wikidata på denne liste. Men der er for mange, som har medvirket i en film til at alle kan nævnes - jeg har omkring 12.000 navne, som er i filmdatabasen, som har været i en film med imdb. --Steen Th (diskussion) 3. aug 2019, 10:50 (CEST)
[redigeringskonflikt]  Er enig med Kartebolle; Jeg vil gerne give plads til så mange relevante kunstnere som muligt, men vil foretrække en relevansvurdering af en eller flere Wikipedianere/et wikiforum (som Honeymand foreslår på brønden), frem for tilfældige indførsler i div. databaser med uklare kriterier for optagelse, - er der f.eks. meget små biroller, statister teknikere med? - Nico (diskussion) 3. aug 2019, 10:58 (CEST)
Jeg er også enig i at Villys forslag er for vidtrækkende.
Et forum lyder som en god idé, hvor folk, som Villy, der kan betragtes som eksperter, kan mobiliseres i tvivlstilfælde, til at afgøre notabilitet i mange sager vedr. kunst og kultur. Jeg holder f.eks. meget af Hjælp:Opslagstavle.
I mange tilfælde tror jeg man skal lade tvivlen komme kunstneren til gode, men der vil helt klart være mange sager hvor notabilitet kan afgøres meget hurtigt, tilfældige googlesøgninger rækker ikke, og bibliotekspenge.dk er ikke udviklet til dette formål.
Meget skal findes i trykte værker, der er gemt bag diverse betalingsmure, det værende sig kilder som Dansk Forfatterleksikon.--Kim Bach (diskussion) 3. aug 2019, 12:22 (CEST)
  •  Kommentar - Jeg synes, at Villys forslag er sympatisk, men er også enig i de indvendinger, der går på at nogle registre optager eksempelvis statister og småroller i enkelte film, lydmænd til en obskur produktion osv. Og så er vi igen ovre i, at der alligevel skal være nogen, der konkret tager stilling til berettigelsen af artiklen på Wikipedia. Jeg mener ikke, at vi skal have formelle ekspertpaneler; så skal vi diskutere om en bruger er “ekspert” nok. I praksis fungerer det alligevel således at brugere, der har vist indsigt i bestemte emner tillægges en hel del vægt.
Det der slår mig i denne debat, er hvor liberale vi pludselig er blevet. Vi har i årevis haft temmelig stramme kriterier, hvor adskillige brugere fast har skrevet one-linere som “det store gennembrud er ikke kommet”, “ingen relevant produktion”, “det er for småt”, “det er ikke kunst” osv. uanset, at pågældende kunstner/artist er optaget i diverse relevante registre. Er det udtryk for, at der er et konsensus for, at kriteriet “det store gennembrud med bred folkelig kommerciel succes” er opgivet, eller er det blot en diskussion, der aldrig rigtig får betydning i de fremtidige drøftelser om de konkrete artikler ?
Min grundholdning er som beskrevet tidligere, at der ikke sker så meget ulykke ved at have en række korte artikler om mindre kendte kunstnere/artister, der kort beskriver kunstneres produktion/medvirken. Det er måske ikke så “encyklopædisk”, da det ikke er en biografi, men det giver da oplysning som en interesseret bruger kan tilgå. Vi behøver ikke nødvendigvis en biografi om øvrigt liv og levned, kærester, børn og skonummer og generel reklame og selvros. Pugilist (diskussion) 3. aug 2019, 13:22 (CEST)
@Pugilist, SpotOn, .. man kunne håbe det er tilfældet, men... min fornemmelse er at vi er ca. lige mange i hver lejr - Nico (diskussion) 3. aug 2019, 13:52 (CEST)
Jeg kan godt lide tanken om både at få nogle mere konkrete retningslinjer for automatisk notabilitet, som kan forhindre i hvert fald nogle slettediskussioner - Tøndemageren forsøgte noget tilsvarende for et par måneder siden, omend med et betydelig mere restriktivt udgangspunkt - og Villys intention med at lægge barren lavere end hidtil. Jeg har ikke indsigt nok i mange af de foreslåede kilder til at kunne tage konkret stilling til dem, men er enig i, at der fortsat skal være en barre et sted - en person, der som barneskuespiller har haft en mindre birolle i et par film, er ikke notabel, og man bør ikke automatisk være notabel, blot fordi man erklærer sig selv som forfatter og selvudgiver et par bøger. Men f.eks. kriteriet om, at et legat fra Statens Kunstfond giver notabilitet, håber jeg, at der under alle omstændigheder kan komme tilslutning til, uanset udfaldet af tråden her i øvrigt. Der er en kvalitetsvurdering inde over tildelingen af disse legater, og det vil give en del, men langtfra alle, håbefulde forfattere og andre kunstnere adgang. At man er blevet omtalt i medierne flere gange på grund af sin kunst, kan jeg også godt lide, men vil nok foretrække en lidt mere præcis (og restriktiv) formulering. I mine øjne er det sådan, at hvis en kunstner er blevet interviewet eller omtalt en håndfuld gange for sit virke i et større medium (en landsdækkende avis, DR eller TV2) i forskellige sammenhænge), er der demonstreret tilstrækkelig offentlig interesse for den pågældende.--Økonom (diskussion) 3. aug 2019, 14:51 (CEST)
Først og fremmest har vi allerede velfungerende notabilitetskrav for musikere - så ser slet ikke pointen i at diskutere den genre af kunstnere her. Dernæst, så er jeg meget uenig i hele Villys tilgang til at "revl og krat" (som jeg læser det) er notable. Du er notable hvis du har opnået noget. Har du udgivet 57 digte (ja, ved godt jeg lægger mig ud med digter-folket her), så betyder det altså intet, hvis ingen af de digte ikke har ramt en eller anden form for mainstream (bemærk, med mainstream kan vi også have at gøre med store anerkendte fag-formidlere, som måske ikke kendes af 90 % af befolkningen). Derudover mener jeg stadig, at det er ekstremt vigtigt at kunne dokumentere at de pågældende er relevante. Der skal sekundære og tertiære kilder til at godtgøre relevansen (analoge og digitale), og oplysninger i artiklerne. Vi er efter min mening alt for lemfældige med kilder, og her kunne vi nok godt sætte endnu mere ind. Alt i alt er jeg negativt stemt over for det forslag som Villy kommer med her. mvh Tøndemageren (diskussion) 4. aug 2019, 18:22 (CEST)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

Jeg har efter kritik af mit forslag ændret det til følgende (musikdelen kan evt. undlades):

Kunstnere der er nævnt i nedenstående databaser/registre og samtidig er nævnt i andre pålidelige kilder har notabilitet.

* Allmusic eller Discogs -hovedsagelig folk indenfor populær musik slettet da det er inkluderet andetsteds --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. aug 2019, 11:50 (CEST)

samt dem der har modtaget støtte fra Statens Kunstfond

Det er mit indtryk af både litteraturpriser.dk, danskefilm.dk, Allmusic, Discogs og musicsalesclassical.com er inkluderende databaser der forsøget at medtage alle personer inden for det givne område. Dvs. det er ikke ligesom f.eks. Kraks Blå Bog, hvor der sker en udvælgelse. Derved indeholder databaserne også mange up-comming kunstner der endnu ikke eller aldrig fik det store gennembrud. Derfor er mener jeg det vil være forkert at gøre optagelse i disse databaser til automatisk notabel. Se f.eks. Wikipedia:Sletningsforslag/Cecilie Lemke, selv om der er et opslag på discogs.com, så var artiklen ikke notabel.--Kjeldjoh (diskussion) 6. aug 2019, 10:50 (CEST)
Kriteriet "Det store gennembrud" er ofte nævnt. Der er vist ikke konsensus om, at det skal foreligge noget "stort gennembrud". Wikipedia er ikke alene for Bruce Springsteen og Medina, men også for artister, der har langt smallere publikum. --Pugilist (diskussion) 6. aug 2019, 10:56 (CEST)
I følge mit nye forslag er en tilstedeværelse i databaserne ikke nok man skal også være nævnt i andre pålidelige kilder. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. aug 2019, 11:21 (CEST)
Nogle få ting: 1) Jeg fastholder stadig at vi har velfungerende kriterier for musikere, hvorfor jeg igen vil anmode om at de slet ikke diskuteres her. Derfor synes jeg at Allmusic og Discogs skal slettes fra forslaget. 2) Hvad definerer en birolle? 3) Jeg er stor tilhænger af vi har nogle databaser hvor man som minimum skal være nævnt, men der skal, som også Villy nævner, være andre pålideligt kilder der taler for relevans. 4) Kan vi få styr på mine to første punkter (og en mere klar definition af hvilke typer der medregnes fra Filmdatabasen [kan også være IMDB]), så er jeg positivt stemt over for forslaget. mvh Tøndemageren (diskussion) 6. aug 2019, 11:40 (CEST)
Tøndemageren - så er Allmusic og Discogs slettet af forslaget. --Villy Fink Isaksen (diskussion) 6. aug 2019, 11:50 (CEST)
Blot for at foregribe uenighed om filmpersoner: Hvad med en som Richard Raskin, der pt. stemmes om at slette (blot et eksempel, da diskussionen pågår andetsteds og omhandler mere end hans filmiske virke)? Han er ikke på Filmdatabasen, sparsomt på DFI, men dog som manuskriptforfatter? Skal der føjes et krav til antal og/eller type film? F.eks. 1 spillefilm, 5 kortfilm, hvad ved jeg? --Druidsaki (diskussion) 6. aug 2019, 12:02 (CEST)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

Skønt jeg ikke har været særlig aktiv i hele denne diskussion, har den fyldt en del i mit hoved, særlig efter radioindslaget med Ramloser og Krabat. Jeg tror desværre, det bliver uhyre svært at finde en fælles barre for personer inden for forskellige kulturområder. På nogle områder sætter kunstnere sig mere permanente spor, fx billedkunst, litteratur, film og musik, mens på andre er sporene mere flygtige, fx på scenekunst, koncerter, performance og vel også på et medie som YouTube - jeg ved selvfølgelig godt, at i disse tider foreviges en stor del heraf, men jeg synes der i udgangspunktet er forskel.

En detalje er også, hvor lang en periode den pågældende person er aktiv: Barneskuespillere er nævnt, one-hit-wonders i popmusik og forfattere til en enkelt bog kan være eksempler på nogle, der ikke i sig selv kan være notable, fordi de uanset mediet går i glemmebogen.

Der er også forskelle i opsamling af data. Som andre nævner herovre, er der stor forskel på in- og eksklusion i disse. Discogs.com og imdb.com er i hvert fald inkluderende, og de er fantastiske opslagsværker, men de egner sig efter min mening ikke til for alvor at afgøre notabilitet hos os.

Jeg bevæger mig ganske vist personligt (som tidligere erklæret eksklusionist) i stigende grad mod en mere inkluderende holdning, kan jeg fornemme, men jeg synes trods alt, der bør være nedre grænser. I sagen om digte (der ved Gud ikke er min stærke side) kan jeg nævne et eksempel der selvfølgelig ikke skal med, men som man kunne ende med at løbe ind i uden grænser: Min moster var for år tilbage en fremragende lejlighedssangskriver, der var kendt og værdsat vidt omkring i sit lokalområde, men ikke prof. Der findes jo eksempler på den type folk, der mere eller mindre lever af det, men der er på ingen måde tale om digtere - det er et sort/hvidt eksempel, men nogen gange er den slags gode at få med. Som sagt er jeg næsten blank på poesi, og mon ikke de fleste af os er det? Jeg er derfor åben på at få konkrete input fra en mand som Kenneth Krabat her - i det konkrete tilfælde fangede jeg heller ikke, hvilke ressourcer der var her. Det var lidt ærgerligt, at vi kom skævt ind på hinanden fra starten, og det sker desværre, at vi kommer til at virke afvisende over for folk med en ekspertise inden for et område. Jeg vil i hvert fald gerne høre hans holdning til, hvad der kan være notabilitetsgrænse for ham.

Min konklusion er, at hvis vi overordnet skal beskrive notabilitet for kulturarbejdere/kunstnere, må det blive lidt abstrakt, mens vi må lave nogle underbeskrivelser (så få som muligt!) til at dække mere specifikke områder. Det bliver ikke en let sag, men forhåbentlig vil det bære lønnen i sig på længere sigt i forhold til den serie af slettediskussioner, vi står med konstant. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 9. aug 2019, 07:01 (CEST)

Jeg synes at vi snarest skal udfase "notablitet"sbegrebet. Kunstnere er sjældent indflydelsesrige, og der er også behov for at kunne slå eksempelvis smalle kunstnere op. Jeg er træt af diskussioner, hvor en artikel foreslås slettet pga. {{Tætpå}}, {{Autobiografi}}, {{CV}} eller {{substub}}, og nogen så begynder med "notabilitet"sargumentet. Ja, så kan folk jo bare skrive en ordentlig artikel i stedet for, når artiklen er slettet. Hvis artiklen ikke er slettet pga. mgl. "notabilitet" (på dansk relevans), kan enhver efter min mening oprette en ordentlig artikel om emnet.
Men ja, jeg vil gerne fremhæve min pointe: Der er også behov for at kunne slå smalle kunstnere op så længe der ikke er tale selvpromoveringer, og at musik/bøger ikke er selvudgivelser, og at der ikke kun er tale om netbaserede udgivelser. --Madglad (diskussion) 9. aug 2019, 10:06 (CEST)
@Madglad Jeg er enig i, at det vil være en stor lettelse for alle, hvis notabilitetsbegrebet afskaffes og erstattes af skrappere krav til artiklernes kvalitet. Bl.a. fordi jeg efterhånden i forlængelse af radioindslaget kan se, at vi bliver nødt til at sige "B", hvis vi siger "A". Dvs. hvis kategorierne kunstnere, digtere mv. skal have selvstændige notabilitetskriterier, vil dette formentlig udløse (et egentligt berettiget) krav om lignende for alle kategorier, hvorefter vi kan bruge 77 år på at implementere dette. For at undgå dette: Det grundlæggende krav for alle biografier kunne fx være: "En nulevende person er notabel, hvis der på basis af anerkendte skriftlige eller elektroniske kilder kan etableres en biografi, der består af mindst 5000 tegn."--Ramloser (diskussion) 9. aug 2019, 20:49 (CEST)
@Madglad, @Ramloser og andre: Jeg er i færd med at skrive noget om kriterierne for digtere (og andre forfattere) - havde faktisk brugt hele torsdagen på at skrive det HELT færdig, da browseren crashede, og wikivinduet var ikke publiceret... Skal lige sunde mig. Men det bliver ikke en basis for notabilitet, som jeg ser det, men en beskrivelse af en realitet, der dækker optag, ansøgninger, skat oma. gældende for (især) digtere, som i mine øjne er en snæver virkelighedsforskningsafdeling inden for det nationale sprog med vidtrækkende betydning. Om I fortsætter med notabilitet vil jeg gerne holde mig fra at mene noget om (ud over at det der biografiske pyramidekriterium er dybt latterligt og anakronistisk, nå!), men jeg kan støtte Ramlosers tanke om et antal karakterer som dækkende kriterium for en kunstnerbiografi, af varierende længde ift. om den biogaferede er gammel i gårde eller ny. Ellers ender I bare op med at skulle rense BLOAT ud af artikler, for derefter at skulle sende dem til sletning for at være for små osv. Rod. Hvad med et en skabelon at skrive i - biografiske detaljer, evt. kunstneruddannelser ELLER inspiration/Autodiaktion, samarbejder, omtaler/interviews/youtube videoer, bibliografi, arbejdsmetoder, distributionsmetoder, reklame, priser, deltagelse på festivaler/radio/TV, hvor kunstneren/forfatteren slår sine folder i hvilke sammenhænge, er vedk. lokalaktiv, anden virksomhed/bestyrelsesarbejder/lønarbejde/selvstændig anden virksomhed, o.m.a. - hvor skrift i hvert felt kræver et vist antal karakterer, der tilsammen bliver til en måske 4000 tegns artikel - MEN MEN MEN hvor man IKKE bliver straffet for IKKE at udfylde visse af felterne, fordi man ikke kan forvente at alle skal ex. samarbejde eller have en kunstnerisk uddannelse. Der skal bare være en mulighed for, at man kan afkræves sammenlagt ex. 4000 tegn. og i hvert fald 1 udgivet bog med ISBN-nummer (og hvad så end kriterierne er for andre kunstnere for optag og skattefradrag og så videre. Jeg vender tilbage. vh, --Krabat (diskussion) 12. aug 2019, 13:12 (CEST)
Først en tak til Villy for at bringe emnet op og lave udkast. Jeg er dog enig i andre, som påpeger at meget inkluderende værker som IMDb og Discogs ikke kan bruges til på fornuftig vis at vurdere notabilitet, da de vitterligt inkluderer alle som har deltaget i en film eller musikproduktion. Derfor mener jeg, at vi skal basere automatisk notabilitet på mere selektive databaser, som trods alt har en minimumsgrænse og/eller udvælgelse af personerne, som kan listes. I forhold til Ramlosers forslag om en minimumsstørrelse, så tror jeg ikke det nødvendigvis det kun er en god ting. Størrelsen siger reelt intet om kvalitet, og man kan sagtens få en artikel på 1000 bytes til at fylde 5000 bytes, hvis man fylder på med infobokse, kategorier, kildeskabeloner og lignende formattering, der fylder, men som ikke tilføjer så meget indhold. Det er, for mig at se, vigtigere at se på indholdet, for en artikel om en person kan sagtens være relevant og god, selvom den kun fylder 2000 bytes, men til gengæld for opridset de vigtigste pointer kort og godt. Så kan andre komme til med flere kilder, billeder, og uddybning af vedkommendes virke. Jeg er derfor større tilhænger af, at vi sætter krav til brug af relevante kilder end af størrelsen på en artikel. Mvh. Toxophilus (diskussion) 14. aug 2019, 13:58 (CEST)
Jeg er enig for så vidt angår artikellængde. Det giver ikke mening, medmindre man isolerer selve brødteksten, og selv da kan en kort artikel sagtens være bedre end en lang. Kunne man til gengæld opstille nogle relevanskrav, der alle skal opfyldes (medmindre et andet relevanskriterium opfyldes):
Forfattere, digtere etc.:
  1. En forfatter skal have mindst to større, selvstændige udgivelser (roman, novelle- eller digtsamling) på kommercielle og af kunstneren økonomisk uafhængige forlag med ISBN-nummer.
  2. Dertil skal en forfatter/digter mindst én gang være omdrejningspunktet for en omtale i et landsdækkende dagblad (for sin kunst), være tildelt midler af Statens Kunstfond af mindst tre omgange eller over samlet set tre år, være tildelt en pris for sin kunst eller være i top 1000 et år på bibliotekspenge.dk.
Fotografer, billed- og installationskunstnere, skulptører etc.:
  1. En kunstner skal have mindst to selvstændige udstillinger (soloudstilling) på kunsthaller (ukommercielle), museer eller gallerier (kommercielle), der er økonomisk uafhængige af kunstneren.
  2. Dertil skal en billed-, installationskunstner/skulptør mindst én gang være omdrejningspunktet for en omtale i et landsdækkende dagblad (for sin kunst), være tildelt midler af Statens Kunstfond af mindst tre omgange eller over samlet set tre år eller være tildelt en pris for sin kunst.
Forskere, dvs. fastansatte med forskningstid (typisk lektorer og derover) på offentlige forskningsinstitutioner:
  1. En forsker, der ikke er relevant i kraft af sit forfatterskab (se ovenfor), skal have mindst to større, selvstændige udgivelser (monografi eller antologi - dog ikke som redaktør) på fagfællebedømte og af kunstneren økonomisk uafhængige (akademiske) forlag med ISBN-nummer eller mindst ti videnskabelige artikler i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter med ISSN-nummer.
  2. Dertil skal en forsker mindst én gang være omdrejningspunktet for en omtale i et landsdækkende dagblad (for sin forskning), tildelt midler af Danmarks Frie Forskningsfond eller en erhvervsdrivende fond af mindst tre omgange eller over samlet set 1 mio. danske kroner, tildelt en dansk doktorgrad eller tildelt en pris for sin forskning eller sit populærvidenskabelige formidlingsarbejde.
Samtlige relevanskriterier skal naturligvis dokumenteres med objektive kilder (dvs. ikke forfattet af personen selv). Det er rene skud fra hoften, og jeg modtager meget gerne respons. --Druidsaki (diskussion) 14. aug 2019, 15:34 (CEST)
@Druidsaki Hej Druidsaki, jeg vil meget gerne kommentere mere fyldigt senere (men er lidt arbejdsramt), men i udgangspunktet påpege, at det kommercielle aspekt, "kommercielle forlag", for det første er uklart (vil det sige, at en digtsamling skal give overskud? Hvad digtsamlinger angår er digtudgivelser ofte en del af gyngerne og karussellerne for et forlag, som KERER sig om digte) og for det andet har forlagets "navn" i dag ikke den store betydning for vurderingen af kvaliteten af det udgivne, da det vælter frem med småforlag og udgivelsessammenslutninger med kvalitetsbøger (om end det kan siges, at de store forlagssammenslutninger, som er Gyldendal og Egtmont, fortsat får førsteblik på mange digtsamlinger i Danmark, fordi alle gerne vil udkomme på "det største navn", og derfor kan plukke det DE mener kan give overskud). Men førsteoplagene er sjældent store på NOGET forlag, på de fleste navne, og hvis ALLE digtudgivelser skal måles på de måske 15 digtere, som i førsteoplagsstørrelse udskiller sig fra flertallet, så ligestilles "notabiliteten" af en digter med salg/penge snarere end kunst og litterær kvalitet i faktisk forstand. OG hvad angår 2 udgivelser - Hvorfor lige 2 - hvad er argumentet for dét? Dansk Forfatterforening har 1 som optagelseskrav, og fordrer køb til 5 biblioteker ved selvudgivelser. Og hvorfor skulle en bog ikke udkomme på eget forlag? Hvordan kan det på nogen måde have noget at gøre med bogens kunstneriske værdi? Jo, UFÆRDIGE, ukyndige værker er sjældent materialet værd, de distribuerets på, men udgivelse på et "kommercielt forlag" er ikke lig høj kunstnerisk værdi. Det udtrykker en formodning om salgbarhed, og det er noget helt andet. Mens udgivelser på eget forlag og små forlag udtrykker engagement og entusiasme og interesse og sats på det sære og svære og skæve og IKKE-MAINSTREAM. vh, kk --148.251.20.80 14. aug 2019, 23:10 (CEST)
De fremsatte kriterier er et forsøg på at komme andre bidragydere, der argumenterer for nogle langt mere restriktive kriterier, i møde. Derfor har jeg for forfattere, herunder digtere, foreslået, at de skal udkomme på et kommercielt (med det menes blot for profit, ikke nødvendigvis med profit i det enkelte tilfælde, men en virksomhed, der tjener penge på at udgive bøger i al almindelighed) og økonomisk uafhængigt (ikke medfinansieret) forlag. Jeg forstår sagtens, at den kunstneriske værdi kan være lige så stor ved selv- eller samudgivelse samt digital, online, you-name-it udgivelse uden om noget egentligt forlag. Men holdningen er tilsyneladende en anden blandt mange her på stedet, og jeg er blot interesseret i at nå en konsensus, der er mere inkluderende end nu, hvor en digter nærmest skal være et nationalklenodie for at komme i betragtning, og rent faktisk kan anvendes.
To udgivelser er egentlig bare en måde at kendetegne noget "etableret", eller i hvert fald ikke en, der kun havde et skud i bøssen og dernæst fandt sig noget andet at lave. Desuden sikrer det os mod artikler om meget grønne forfattere, hvorom der oftest ikke kan skrives særligt meget. Forstå venligst, at dette er et forsøg på at udvide grænserne for, hvilke forfattere, der kan skrives om - med hensyntagen til de stemmer, der er markant mere restriktive, jf. diskussionen om blandt andre Reusch. Husk på at jeg læste og skrev om Reusch og gængse oplagstal for digtsamlinger, så du behøver ikke overbevise mig :-) Men vi bliver for at afhjælpe de lange sletningsdiskussioner nødt til at have en nedre grænse, der som udgangspunkt - for der er jo undtagelser - afgrænser det, der kan skrives om, fra det der endnu ikke er relevant på dawp. Og helt isoleret fra kunstnerisk værdi er kriterierne altså ikke. Desuden vil langt de fleste etablerede digtere kunne være med, hvilket er en enorm forbedring ift. det nuværende, mens de meget grønne, endnu uopdagede - og sådan er det inden for mange andre kategorier - må vente lidt endnu. --Druidsaki (diskussion) 14. aug 2019, 23:41 (CEST)
Molly Balsby - plukket fra din debutantliste anno 2018 - falder f.eks. udenfor kriterierne, men jeg mener alligevel, der kan skrives en god, kildebelagt artikel om hende. Hun er så et grænsetilfælde. Og så er der alle de digtere, der ikke kan skrives lige så meget om - hvis det skal være belagt med troværdige kilder i hvert fald. Lad mig endelig vide, om du mener Balsby-barren er for høj, lav eller passende --Druidsaki (diskussion) 15. aug 2019, 02:38 (CEST)
Jeg synes det er nogle aldeles udmærkede kriterier, som Druidsaki har fået forfattet. Det er også værd at bemærke, at disse kriterier handler om automatisk notabilitet, som også bliver nævnt lige over dette indlæg. Hvis folk ikke lever op til disse kriterier kan det stadig være relevant med en artikel, men så skal vedkommende bare have bedrevet noget andet. Én bogudgivelse kan sagtens være nok, hvis den bare har skabt tilpas meget omtale, vundet vigtige priser eller lignende.
Derudover vil jeg gentage, hvad jeg har skrevet andetsteds angående selvudgivelser og enkeltperson-forlag, som jeg ikke tillægger nogen værdi medmindre udgivelsen har opnået ekstern omtale og/eller et overbevisende salgstal idet alle og enhver kan udgive deres eget materiale, og det viser derfor intet om almen interesse eller notabilitet, men blot bagmandens ihærdighed og pengepung - og ingen af delene har noget med notabilitet at gøre. Selv hvis jeg synger virkelig højt og meget derhjemme, så er det temmelig uinteressant for alle andre, indtil det bliver udgivet på CD eller spillet i radioen. Derfor synes jeg rigtig godt om Druidsakis formulering med kommercielle og af kunstneren økonomisk uafhængige forlag. Ligeledes viser antallet med mindst 2 udgivne værker, at det ikke bare var en døgnflue. Mvh. Toxophilus (diskussion) 15. aug 2019, 08:24 (CEST)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘ Jeg vil også gerne kvittere for det seriøse bud fra Druidsaki, men jeg er bange for, at diskussionen er blevet lidt uoverskuelig. Jeg synes, at både Tøndemagerens forslag - som i øvrigt kan ses her - og Villys forslag i forvejen hver især var udmærkede udgangspunkter for en nærmere afsøgning af konsensus. Det første var lidt for restriktivt for min smag, og det andet nok lidt for inkluderende for mange, men man skal jo starte et sted. Nu er der præsenteret et tredje gennemarbejdet alternativ, og det kan også fint bruges som udgangspunkt, men her er mine to overordnede kommentarer så, at det dels igen er for restriktivt efter min personlige smag, og dels lovlig kompliceret. Det er vigtigt for sådanne kriterier, at de er nemme at bruge og undersøge i praksis, og det er en ulempe ved det seneste forslag, at man skal undersøge op til 4-5 forskellige kriterier, som ikke alle er nemme at verificere, for at kunne fastslå, om der er automatisk notabilitet eller ej. Derfor kan jeg bedre lide det simple, nuværende professor-kriterium end de nye foreslåede regler for forskere. Jeg synes derfor ikke, man skal afskaffe professor-kriteriet, men hvis man vil supplere det med mere standardiserede tilstrækkelige kriterier for ikke-professorale forskere, har jeg ikke noget imod det.

Med hensyn til forfatterkriterierne var der i debatten om Tøndemagerens forslag argumenter og tilslutning fra flere til, at ét enkelt værk som en roman, der var udgivet på et anerkendt forlag, var tilstrækkeligt notabilitetsgivende. Det er ikke nødvendigt at kræve flere værker, og heller ikke nødvendigt at man både skal have udgivet et værk og have opnået "noget andet". Vi ønsker at sortere Arnes moster o.l. væk, men der er ingen grund til at sætte barren højere end nødvendigt.--Økonom (diskussion) 17. aug 2019, 20:25 (CEST)

Jeg var slet ikke bekendt med Tøndemagerens forslag, men har nu læst diskussionen og kan forstå, at flere mente, vi kan klare os med de almene relevanskriterier. Jeg synes imidlertid, at der bruges for lang tid på notabilitetsdiskussioner, og dette kunne afhjælpes med nogle mere håndfaste kriterier for definitorisk relevans. Som Pugilist også bemærker - og jeg har eksemplificeret med Balsby-artiklen (som selvfølgelig også er til diskussion) - ekskluderer kriterierne ikke nødvendigvis dem, der falder uden for, men selvfølgeliggør blot dem, der lever op til dem. Vi kan sagtens diskutere sammensætningen (kunststøtte, bibliotekspenge etc.), men det med to udgivelser er jeg faktisk ret godt tilfreds med. Meget få forfattere eller kunstnere kan bære en artikel efter én udgivelse. Balsby er i mine øjne grænsetilfældet, fordi hendes digtsamling blev så vel modtaget, men der er mange på f.eks. Krabats debutantliste for lyrikere, som jeg har forsøgt og ikke kan skrive ét kildebelagt ord om. --Druidsaki (diskussion) 18. aug 2019, 10:50 (CEST)
Jeg tror nærmere vi kan begrænse notabilitetsdiskussionerne ved at have meget begrænsede krav: En vis form for relevans/almen interesse (hvor evt. tvivl bør komme brugeren til gode, hvis der kan argumenteres for det), at der kan fremskaffes kilder, og at det ikke er reklamerende og selvpromoverende. Som jeg skrev andetsteds (Tøndemagerens diskussionsside 11. august) har man f.eks. på Wikimedia Commons ikke restriktive notabilitetskriterier, men reglerne handler mere om åbenhed og at det kan komme ind under en af de gyldige licenser, og det giver så vidt jeg kan se ikke de store problemer. Til gengæld tror jeg vi har et stort troværdighedstab ved at vi siger Velkommen til Wikipedia, den frie encyklopædi som alle kan redigere og så stiller op med alle mulige restriktioner. - Nico (diskussion) 18. aug 2019, 11:24 (CEST)
Druidsaki har skrevet et godt forslag, og jeg er hvis mest enig med Nico --Zoizit (diskussion) 18. aug 2019, 11:38 (CEST)
Det vigtigste er, at der findes kriterier, som under alle omstændigheder giver notabilitet. Jeg vil gerne genfremsætte mit forslag, at alle personer omtalt og/eller anmeldt i tidsskrifter på tidsskrift.dk eller tilsvarende (bemærk tilføjelsen) pr automatik bør være notable. De, der ikke opfylder dette krav, må vi diskutere fra gang til gang. Rmir2 (diskussion) 18. aug 2019, 12:10 (CEST)
Jeg er enig med Nico i substansen, men et eller andet sted må vi mødes med dem, der mener noget markant andet. Hvis det mødested kunne være nogle mere lempelige kriterier for definitorisk relevans samt fortsat åbenhed over for de velskrevne, kildebelagte, velargumenterede artikler om dem, der ikke lever op til kriterierne, har vi rykket os i den rigtige retning. F.eks. så jeg gerne, at professorkriteriet bliver afskaffet, og langt flere lektorer og deslige bliver definitorisk notable i kraft af deres præstationer frem for en i stigende grad (forskningsmæssigt og i antal) udvandet stillingsbetegnelse. --Druidsaki (diskussion) 18. aug 2019, 14:46 (CEST)
  • Jeg er enig med Bruger:Druidsaki's forslag til notabilitetskriterier for forskere. Som det er nu er det nok for stramt, når man tænker på hvor få professorater der er i Danmark. Man kan være en vigtig og indflydesesrig lektor i mange år uden nogen sinde at blive tilbudt et professorat. Derfor synes jeg det er vigtigt at have eksplicitte kriterier for hvad der kan gøre en lektor notabel. Det nedenstående virker på mig som et fornuftigt forslag, det vil gøre det nemmere at afgøre om lektorer er notabler eller ej.
Forskere, dvs. fastansatte med forskningstid (typisk lektorer og derover) på offentlige forskningsinstitutioner:
  1. En forsker, der ikke er relevant i kraft af sit forfatterskab (se ovenfor), skal have mindst to større, selvstændige udgivelser (monografi eller antologi - dog ikke som redaktør) på fagfællebedømte og af forfatteren økonomisk uafhængige (akademiske) forlag med ISBN-nummer eller mindst ti videnskabelige artikler i fagfællebedømte videnskabelige tidsskrifter med ISSN-nummer.
  2. Dertil skal en forsker mindst én gang være omdrejningspunktet for en omtale i et landsdækkende dagblad (for sin forskning), tildelt midler af Danmarks Frie Forskningsfond eller en erhvervsdrivende fond af mindst tre omgange eller over samlet set 1 mio. danske kroner, tildelt en dansk doktorgrad eller tildelt en pris for sin forskning eller sit populærvidenskabelige formidlingsarbejde.

Jeg foreslår at det ovenstående tilføjes til kriterierne. Der til foreslår jeg at flere af de priser der tildeles forskere tilføjes under listen af priser der gør modtagerne automatisk notable - for eksempel Einar Hansens forskningspris, herudover bør også medlemskab af det Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab føre til automatisk notabilitet. Maunus (diskussion) 21. apr. 2023, 08:25 (CEST)[svar]

Jeg mener fortsat, at det i praksis bliver for indviklet at administrere. Man skal formodentlig nærmest selv have en forskerbaggrund for hurtigt at kunne afgøre, om en bestemt person har udgivet to fagfællebedømte større værker eller ti artikler et anerkendt "videnskabeligt" sted, udover at man så skal gennemgå karrieren for tildelte fondsmidler - oplysninger, som formdentlig ikke vil være nemt tilgængelige for alle patruljanter mv. Men medlemskab af Videnskabernes Selskab lyder som et tilstrækkeligt notabilitetskrav. Det samme gør en (ikke-medicinsk) dansk doktorgrad. Selvom det ikke i dag er et officielt kriterium, mener jeg også, der er præcedens for, at sidstnævnte allerede anvendes som et relevant kriterium i slettediskussioner. Økonom (diskussion) 22. apr. 2023, 10:20 (CEST)[svar]
Det kan jeg ikke se skulle være noget problem. Hvis der opstår tvivl om notabilitet, påhviler det jo den der opretter artiklen at påvise at kravet er opfylde på en måde der tilfredsstiller de andre i diskussionen. Og de priser, medlemskaber eller udgivelser der etablerer notabilitet skal jo fremgå af artiklen, så hvis de ikke gør så kan man bare nmominere til sletning - der er ingen grund til at en patruljant ville skulle gå i gang med at lave det arbejde hvis ikke den der opretter artiklen har gjort det. Maunus (diskussion) 13. maj 2023, 12:05 (CEST)[svar]

"Adelige"[rediger kildetekst]

Visse af de tidlige Wikipedeanere nærer en stor beundring for disse tidlige forløbere for bandekriminalitet. "Skatter" (nudansk: beskyttelsespenge) opkrævedes under anvendelse af tortur. Hvad er så ædelt ved det? Deres efteryngel lever stadig fedt af disse forbryderpenge. Hvad er så "ædelt" ved det". Og hvorfor skal disse personer i 2019 være automatisk "notable" (nudansk: relevante). Jeg medgiver dog at deres families historik vedrørende tortur og andre forbrydelser har relevans. Jeg foreslår derfor at at "adelig" fjernes som kriterium for relevans, og at artikler om "adelige" skal indeholde oplysninger om de anvendte torturmetoder for at tvinge beskyttelsespenge ud af befolkningsflertallet. --Madglad (diskussion) 18. aug 2019, 13:33 (CEST)

Kors for en gang ævl Madglad. Magthavere har opkrævet skatter i årtusinder alle steder i verdenen. Det er der virkelig ingen grund til at fremhæve. Og der er slet ikke nogen grund til, at Wikipedia skal afspejle dit politiske verdensbillede. Og nej, det her er ikke noget, jeg ønsker at diskutere yderligere. Drop dine trollerier og begynd at gøre en seriøs indsats for at forbedre encyklopædien. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. aug 2019, 14:28 (CEST)

Sportsfolk[rediger kildetekst]

De eneste automatisk notable sportsfolk i henhold til denne side er olympiske mestre, og verdensmestre og verdensrekordholdere i olympiske sportsgrene. Kriterierne ser ud at have ændret sig i praksis så artikler om alle OL-deltagere og en del andre sportsfolk uden disse meritter også accepteres. Enten bør vi ajourføre retningslinjerne eller rydde ud i artikler om OL-deltagere m.v. som ikke ellers har sig særligt bemærket. Jeg hælder mest til det første. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jan 2020, 15:13 (CET)

Hvem skal vedligeholde alle disse artikler om spillere i Søndre Udbys 7. divisionshold, når den oprindelige skribent har forladt Wikipedia om et par år? --Madglad (diskussion) 1. jan 2020, 15:21 (CET)
Spillere i 7. division er normalt ikke OL-deltagere eller noget der ligner det, så jeg ved ikke hvilke artikler Madglad taler om? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jan 2020, 15:26 (CET)
Det jeg mener er at der oprettes mange artikler om marginale emner, hvor der sker stor udvikling gennem årene. En sådan artikel har kun historisk værd ti år efter oprettelsen, hvis artiklen ikke bliver vedligeholdt. Problemet begrænser sig dog ikke til sportsfolk, men ret ukendte sportsfolk er omfattet af problemstillingen. --Madglad (diskussion) 1. jan 2020, 16:20 (CET)
Du må simpelthen give nogle eksempler. --Morten1997 (diskussion) 1. jan 2020, 16:57 (CET)
Min holdning er, at deltager du ved OL, så er der nok også nok at skrive om dig. Tøndemageren 1. jan 2020, 21:07 (CET)
Hvis man vil se nogle artikler, der ikke er blevet vedligeholdt, kan man f.eks. kigge i Kategori:Deltagere under sommer-OL 2012 og underkategorier. Et eksempel kunne være Mads Glæsner, om hvem det fortælles, at han kvalificerede sig til OL i Rio 2016, men der står intet om, hvordan det gik siden da. --DenBlaaElg (diskussion) 1. jan 2020, 22:07 (CET)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

Som påpeget er praksis i dag markant mere inkluderende end hvad fremgår af de noget bedagede retningslinjer. Det giver fin mening at opdatere retningslinjerne som foreslået. —Pugilist (diskussion) 1. jan 2020, 23:17 (CET)

Der er vist ikke et konkret forslag. Hvad med deltagere i andre prestigefyldte konkurrencer: verdensmesterskaber, kontinentalmesterskaber, gran slam (tennis), All England (badminton), Tour de France (cykling) og tilsvarende? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 1. jan 2020, 23:28 (CET)
Jeg blander mig normalt helt uden om sportsartikler, da der for mig er uendeligt meget andet i livet. Jeg vil give Madglad ret - det virker som om man skelner kraftigt mellem sport og fodbold, som om fodbold er en slags ukrænkelig religion, hvor notabilitetsbegreberne sættes ud af kraft. Hvis man skal lave regler efter praksis, skal der nok sluges nogle kameler, og i modsat fald endnu flere. Som inklusionist har jeg intet imod en forholdsvis detaljeret dækning af fodboldspillere, men kunne måske ønske en depatronisering af sportsgrenen. Der er på det seneste kommet en del artikler om håndboldspillere fra ind- og udland, og det kunne være at vi skulle have separate kriterier for sportslige enkeltpræstationer og for holdsport. --Jørgen (diskussion) 2. jan 2020, 08:52 (CET)
Ligesom Jørgen er jeg normalt temmelig uinteresseret i sport, men jeg har dog bemærket at mængden af artikler om fodboldspillere etc. er meget stor - også selvom de ikke har præsteret meget. Derfor må det kun være rimeligt, at andre sportsfolk med sammenlignelige karrierer også kan få en artikel, hvis nogen gider skrive den. Jeg er i øvrigt meget enig i hans betragtning af fodbolds særlige status, hvor alle og enhver er notable for stort set ingenting. Toxophilus (diskussion) 2. jan 2020, 09:18 (CET)
 KommentarHvad angår fodbold, har vi specifikke kriterier for netop den sportsgren, så det er ikke korrekt at påstå at alle og enhver er relevante for stort set ingenting. Ej heller at notabilitetsbegrebet sættes ud af kraft. Og lad os så lige stoppe "inklusionist vs eksklusionist"-snakken. Skaber blot kløfter. Tøndemageren 2. jan 2020, 09:53 (CET)
Din sidste sætning er jeg meget enig i - det var ikke for at grave grøfter jeg nævnede det, blot en beskrivelse af mit eget sindelag. Jeg skal nok bruge et andet begreb næste gang. Jeg anerkender fodbolds særstatus, men undres lidt over dybden. Da det er et lidt ømtåleligt emne, bøjer jeg gerne af og fastholder blot mit forslag om at inkludere holdsport i denne kriterieside lidt mere synligt end at kun fodbold er nævnt nede i infoboksen. --Jørgen (diskussion) 2. jan 2020, 10:38 (CET)

"Automatisk notabilitet" betyder "vi behøver ikke diskutere om alle i gruppen er notable efter de sædvanlige kriterier". Fordelen ved dén tilgang er at vi sparer tid på nogle, der ville være grænsetilfælde, men den virker kun, hvis gruppen af automatisk notable er forholdsvis lille og betingelserne for automatisk notabilitet er veldefinerede. Der kan snildt være en masse, som er notable fordi troværdige kilder fortæller at man skal lægge mærke til dem, men som ikke falder i vores automat-gruppe. --Palnatoke (diskussion) 2. jan 2020, 13:34 (CET)

Jeg kan godt tilslutte mig, at deltagelse i OL gør automatisk notabel. Det er en passende veldefineret gruppe, men "deltagere i andre prestigefyldte konkurrencer" (verdensmesterskaber, gran slam, Tour de France, m.m.) vil være en uudtømmelig liste der vil inkludere ukendte sportsfolk.--Kjeldjoh (diskussion) 7. jan 2020, 09:09 (CET)
@Kjeldjoh: Grand Slam i Tennis eller Grand Tours i cykling er bestemt ikke en uudtømmelige liste at ukendte sportsfolk - faktisk er det umådeligt svært at komme med til disse. Lad os nu lade være med at tale sportsfolk ned, og forfattere/kunstnere op som vi har haft en tendens til det seneste år. Derudover, så husk på at OL også inkluderer niche-sportsgrene, så der er faktisk større "risiko" for at have ukendte sportsfolk med ad denne vej. Tøndemageren 7. jan 2020, 09:31 (CET)
Jeg har måske ikke formuleret mig helt klart. Deltagelse i Sommer-OL, Vinter-OL, Paralympiske Lege, Australian Open, French Open, Wimbledon Championships, US Open (tennis), Tour de France, Giro d'Italia og Vuelta a España er veldefineret gruppe, og hvor vi kan diskuttere om deltagelse er tilstrækkelig til at være automatisk notabel, eller om man skal være medaljevinder. Men "deltagere i andre prestigefyldte konkurrencer" er ikke en veldefineret gruppe, men en uudtømmelig liste der vil inkludere ukendte sportsfolk.
Jeg har kigget lidt på antallet af deltagere til OL. Jf. denstoredanske.dk deltager der ca. 11.000 i sommer-OL og ca. 2500 i vinter-OL, jeg har ikke fundet til for Paralympiske Lege. Men dette et for stort et antal til at vi vil kunne vedligeholde alle disse artikler. Så på tros af hvor umådeligt svært det måtte være at komme med til disse, så vil det give et for stort antal artikler at gøre alle deltagere automatik notable.--Kjeldjoh (diskussion) 7. jan 2020, 10:14 (CET)
Så automatisk relevans er afhængig af hvor meget vi kan holde opdateret? Bemærk min kommentar ikke gik på at man ikke er relevant ved OL-deltagelse (for det mener jeg man bestemt man er), men på at man også er automatisk relevant ved deltagelse i en Grand Slam, Grand Tour, VM i en global sportsgren (fodbold, håndbold, rugby etc.) og lignende. Netop den store forskel på emner man kan være relevant indenfor, mener jeg også er årsagen til at vi skal have sat automatiske relevans op for så mange områder som muligt. Det betyder ikke at man ikke er relevant hvis man ikke automatisk er det - som Palnatoke skrev. Tøndemageren 7. jan 2020, 10:20 (CET)
Jeg mener, at deltagere i de konkurrencer, som Kjeldjoh nævner bør give automatisk notabilitet, ligesom det skal gælde for deltagere ved VM, EM og lign. i forskellige sportsgrene (alt fra mindre sportsgrene som dart og snooker til store populære ting som fodbold og håndbold). Også selvom antallet af deltagere ved. f.eks. OL er voldsomt stort, og det er urealistisk, at vi rent faktisk kan få oprettet og vedligeholdt alle de mange biografi-artikler, som et OL i princippet bør kaste af sig. Det er et spørgsmål om, hvem der er automatisk notable, så hvis der bliver oprettet en artikel om en for langt størstedelens vedkommende totalt ukendt roer fra Nigeria (tænkt eksempel), som har deltaget i OL, så behøver vi ikke diskutere notabiliteten, og kan i stedet bruge tiden på noget andet. Vi bør udarbejde en liste med de største mesterskaber i forskellige sportsgrene, som kan give automatisk notabilitet. Mvh. Toxophilus (diskussion) 7. jan 2020, 10:22 (CET)

┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘

Her er et forslag (som sagtens kan klare en udvidelse inden for flere sportsgrene) til, hvilke sportsfolk, der kunne være automatisk notable på baggrund af deltagelse i konkurrencer:

Se i øvrigt Wikipedia:Notability (sports), hvor de inden for rigtig mange sportsgrene har lavet en, synes jeg, udmærket veldefineret liste over hvilke personer der er automatisk notable. Mvh. Toxophilus (diskussion) 7. jan 2020, 10:35 (CET)

Jeg synes at Toxophilus liste er god men lidt for omfattende. F.eks. har paralympiske lege mindre opmærksomhed end OL. Alle deltagere i for eksempel badminton Super Series Premier (Super Series Premier), europamesterskaber og tilsvarende og nok også for meget. Man kunne begrænse det til deltagere i slutrunder, kvartfinaler (for cupturneringer), placering i top10 eller tilsvarende for sådanne turneringer. Ellers kan vi tage den nemme vej og sige at deltagere som defineret på enwikis en:Wikipedia:Notability (sports) normalt er notable. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 7. jan 2020, 12:20 (CET)
Den nemme vej synes jeg her giver god mening - så skal vi ikke til at opfinde den dybe tallerken igen. Bemærk dog, at vi har en allerede defineret automatisk relevans for fodbold. Resten kan vi for min skyld godt copy/paste/translate til da.wiki. Tøndemageren 7. jan 2020, 12:40 (CET)
Det ville helt klart være nemmest at bruge kriterierne fra en:wiki. Toxophilus (diskussion) 7. jan 2020, 12:46 (CET)

Professorer ved universiteter[rediger kildetekst]

Listen over "personer, der pr. definition er notable" indeholder punktet:

De tidsbegrænsede professor MSO-stillinger er en relativ ny ting i Danmark (indført i 2000), og jeg tror ikke at der var tænkt på dem da teksten blev skrevet. Jeg foreslår at professorer MSO og kliniske professorer udelukkes ved eksplicit at skrive "Ordinære professorer ved danske universiteter" hvilket jeg formoder hele tiden har været det tiltænkte indhold. De ikke-ordinære professorer kan naturligvis stadig være notable på grund af andre meritter end deres stilling. Til orientering var der i 2017 i Danmark 1.538 ordinære professorer, 392 professorer MSO og 412 kliniske professor (kilde: [1]) --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. feb 2020, 03:57 (CET)

Jeg er enig i, at MSO-professorater næppe har været tiltænkt at skulle dækkes af den oprindelige formulering om automatisk notabilitet, og der er i hvert fald eksempler fra tidligere slettediskussioner, der bekræfter, at det har været opfattelsen hos deltagerne, så jeg synes, at den foreslåede præcisering lyder som en god ide. Økonom (diskussion) 8. feb 2020, 07:47 (CET)
Jeg kan tilslutte mig denne præcisering. Rmir2 (diskussion) 8. feb 2020, 08:42 (CET)
Jeg er helt enig. Rigtig godt forslag. Toxophilus (diskussion) 8. feb 2020, 09:14 (CET)
Enig. Det er også således det hidtil har været administreret, men glimrende at det præciseres. —Pugilist (diskussion) 8. feb 2020, 11:58 (CET)
Da der er fuld enighed om ændringen, har jeg nu indført den i teksten. --Økonom (diskussion) 20. feb 2020, 08:24 (CET)

Netpersoner[rediger kildetekst]

Influcencere, youtubere, bloggere og tilsvarende. Kan man opstille nogle tal, vi kan måle efter? --|EPO| COM: 26. feb 2020, 12:31 (CET)

Youtubere har været diskuteret nogle gange før. Efter nogle brugeres mening er et vist antal abonnenter nok, f.eks. 100.000, men andre vil have omtale udenfor de sociale medier. Tal har den fordel, at de kan kontrolleres, i det omfang de er offentlige. Desuden kan de sige mere om, hvad der faktisk er interesse for, end hvad diverse journalister tilfældigvis har opdaget. Ulempen er at de ikke giver ret meget stof i sig selv, og at de kan være svære at sammenligne på tværs af lande og sprog. Derudover er der nogle, der snyder sig til kunstigt store tal.
Det der dog nok især giver problemer er, at det er emneområder, som de færreste erfarne wikipedianere interesserer sig for. Mens de unge begyndere, der gerne vil skrive om dem, har svært ved at holde en encyklopædisk stil. At en del af de populære youtubere så også bevæger sig på et ret plat niveau gør heller ikke sagen bedre. Ærgerligt nok, for det er utvivlsomt noget, som mange interesserer sig for. Det være sig dem, der følger de her folk, og dem der bare gerne vil vide, hvem det er folk taler om. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. feb 2020, 13:08 (CET)
Det ville være dejligt, hvis vi kunne finde nogle kriterier, som gav automatisk notabilitet, da vi ofte har artikler om tvivlsomme emner. Jeg mener, at vi tidligere har opereret med et antal abonnenter for danske youtubere på ca. 200.000, men jeg kan ikke helt huske, hvor det er henne. Jeg har fundet en række tidligere sletningsdiskussioner om youtubere og lignende personer:
Danmark er et lille land, men SoMe gør det muligt at nå en følgerskare, som er langt større end blot den danske befolkning, så på den ene side, så synes jeg, at der skal tages hensyn til, at de potentielle følgere til en dansk SoMe-person som taler om danske emner på dansk er begrænset til ca knap 6 mio. personer, mens en dansk SoMe-person som taler på engelsk har et marked på flere milliarder personer. Vi kan også skele lidt til en:wiki, men jeg kan ikke se nogle specifikke kriterier på siden Notability (people). Der er dog også et essay om youtubere her med en række eksempler på, hvad der er blevet slettet, og hvad der ikker er. Toxophilus (diskussion) 26. feb 2020, 13:20 (CET)
Det var ikke meget diskussion, det opslag affødte. Der er heller ikke nogen entydig konklusion at drage. Ved fremtidige tilfælde må man vurdere de konkrete personer. --|EPO| COM: 14. mar 2020, 11:52 (CET)
Det er nok fordi det er et svært emne. Jeg tænker dog, at det må være muligt at finde et niveau. Man kunne måske starte med at sige, at hvis vi starter med de 25 mest kendte youtubere, hvilket niveau havner vi så på? Tilsvarende for de andre kanaler. Så ender vi sikkert op med 200 personer. Men det er vel heller ikke for meget? Hvordan man skal opgøre dette ved jeg så ikke lige, men jeg forestiller mig, at man kan sortere efter de mest sete/fulgte/populære?
Hvis vi går den anden vej, så tror jeg det bliver ret tilfældigt. Nogle sletteforslag tiltrækker mange kommentarer og andre får næsten ingen. Hvis det så samtidig er forskelligt hvad folk gør inden de stemmer, så kan resultatet også variere. Nogle læser kun artiklen inden de stemmer. Andre bruger 5 minutter på google før de stemmer. --MGA73 (diskussion) 21. apr 2020, 22:57 (CEST)
Engelsk Wikipedia har nogle lister: en:List of most-subscribed YouTube channels oplister de 50 kanaler, der har flest abonnenter, for tiden mellem 29 og 136 mio. en:List of most-viewed YouTube channels har top 50 for de kanaler med flest visninger, rækkende fra 15 til 105 mia. en:List of most-viewed YouTube videos har top 30 for de mest sete videoer, rækkende fra 2,41 til 6,73 mia. visninger. Og endelig har en:List of most-liked YouTube videos top 30 for de videoer med flest likes, rækkende fra 11,45 til 37,15 mio. likes.
Uanset at nogle af tallene forekommer usandsynligt høje, så er det givet, at for eksempel danske youtubere ikke vil have en chance for at komme i nærheden af de tal. Men mindre kan vel også gøre det. Sætter man for eksempel grænsen ved 100.000 abonnenter eller 2 % af dem, der kan et givent sprog, vil det stadig give plads til de interessante men samtidig udelukke en masse ligegyldige. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. apr 2020, 23:46 (CEST)
Tallene er ikke tallene usandsynligt høje, de er et resultat af at man kan købe dem
  • her: getfans.io/
  • og her: www.instafollowers.co/buy-youtube-subscribers
  • og her: www.qqtube.com/en/
  • og …
- så der er ingen grund til at nogle wikipedianere falder i svime over høje og "notable" tal. Det behøver de ikke.
Så man må se bort fra de potentielt misvisende tal. --Madglad (diskussion) 22. apr 2020, 07:08 (CEST)
Der er snyderi i alle livets forhold, så det er ikke overraskende, at der (selvfølgelig) også snydes inden for YouTube-ri og influencer-i. En række øvrige eksempler er:
https://ekstrabladet.dk/sport/fodbold/dansk_fodbold/superligaen/fc_koebenhavn/article4075911.ece
https://extra.ie/2020/02/16/entertainment/entertainment-news/future-of-music-cheating-charts
https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhvervsnyheder/storsvindler-idoemt-7-aars-faengsel/8076257
https://edition.cnn.com/2020/02/13/asia/china-numbers-novel-coronavirus-intl/index.html
Den omstændighed, at der kan svindles eller manipuleres med tal, indebærer ikke, at man så er tvunget til at se bort fra information. Den omstændighed, at nogen svindler, er ikke det samme som at alle svindler. Som al anden information, må man benytte sin sunde fornuft og skepsis, når informationen vurderes. —Pugilist (diskussion) 22. apr 2020, 08:34 (CEST)
Som udgangspunkt vil jeg mene, at de artiklerne på de lister som Dannebrog Spy nævner må være automatisk notable. Måske kunne man lave en top 10 på dansk, og lade dem være automatisk notable også? I hvert fald når det gælder personer/kanaler. Jeg tror ikke, at de 10 mest sete danske youtubevideoer behøver en artikel. Toxophilus (diskussion) 22. apr 2020, 09:34 (CEST)
Pugilist, når man ved at der svindles med tallene, må man tage dette med i sin kildekritik. I tilfældet Youtube må man konkludere at svindlen er så udbredt, at man ikke kan tillægge de oplyste tal nævneværdig værdi. Og derfor ikke basere vurderinger af Youtoube-siders relevans på de ikke-troværdige tal. Så må man vurdere Youtoube-siders relevans på anden vis, såsom omtale andetsteds. --Madglad (diskussion) 22. apr 2020, 10:37 (CEST)
Generelt skal vi vurderer relevans på omtale andetsteds. Tallene på kanalerne bør blot være retningsvisende, men hvis der kun er omtale af kanalen på netop kanal, så er den helt sikkert ikke relevant selvom der skulle være 100.000 abonnenter. Tøndemageren 22. apr 2020, 10:49 (CEST)

[redigeringskonflikt] 

Hvem er "man", der "må konkludere", at svindlen er så udbredt, at man ikke kan tillægge tallene værdi? Kritisk indstilling til data og sund fornuft skal altid anvendes, herunder også i forhold til de kilder, der postulerer, at der kan ekstrapoleres ud fra konkrete eksempler. --Pugilist (diskussion) 22. apr 2020, 10:51 (CEST)
En indsættelse fra en nyoprettet konto har indsat dette link på min liste ovenfor:
  • og her: wogow.com/buy-automatic-instagram-likes/
Og svar til Pugilist nu vi er i gang: "Man" er dem, der forholder sig kritisk til hvad der står på en computerskærm. Det er utænkeligt at praktisk taget alle unge i Danmark følger alle Splays reklamevideoekanaler, men antallet af "abonenter" er åbenbart et vægtigt salgsargument for Splay når der skal sælges reklamer. Ville svare lidt (men ikke helt) til at Netto hævdede at deres husstandsomdelte reklameavirus er Danmarks mest læste ugeblad.
Under alle omstæńdigheder er jeg træt af at høre absurde argumenter a la "NN er selvfølgelig "notabel", for vedkommende har jo 400.000 abonenter på youtube", når man ved at sandsynligheden for at de er købt er meget stor. --Madglad (diskussion) 14. maj 2020, 05:46 (CEST)[svar]

Personer der har modtaget hædersydelser fra Statens Kunstfonds[rediger kildetekst]

I dag er der 275 kunstnere der modtager Statens Kunstfonds hædersydelse, der er en årlig ydelse til enkeltpersoner, som har "placeret sig afgørende som kunstnere". Der er dermed en tydeligt afgrænset liste af notable kunstnere der ikke er uoverkommelig lang, eftersom institutionen der uddeler bevillingen blev startet i 1962. Jeg vil desuden mene at der ligger en almen interesse i at vide hvilke personer der specifikt modtager bevillinger fra staten. Jeg foreslår derfor at modtagere Statens Kunstfonds hædersydelse føjes til personer der pr. definition er notable. (https://www.kunst.dk/om-os/haedersydelser-og-praemieringer/modtagere) John Cambrick (diskussion) 6. aug 2020, 21:54 (CEST)

Den er allerede nævnt. Der er godt vel 65-70 af dem, som mangler en artikel. Jeg har en liste baseret på wikidata på Bruger:Steenth/Autoliste/Statens Kunstfonds hædersydelse, hvor nogle af dem, som mangler artikel er. Og der er også kategorien Kategori:Kunstnere på finansloven, hvor mange af dem, som får det, er med i kategorien. --Steen Th (diskussion) 6. aug 2020, 23:46 (CEST)

Medlemmer af kommuners økonomiudvalg[rediger kildetekst]

Jeg foreslår at der kan oprettes artikler om personer der er medlemmer af de nuværende danske kommuners økonomiudvalg. Tilsvarede også for tidligere kommuner og ikke-danske kommuner hvis de har en størrelse som mindst svarer til de nuværende danske kommuner. Økonomiudvalgene vælges ved forholdstalvalg i kommunalbestyrelsen så mindretalsgrupper er også repræsenteret, så det vil give mulighed for en mere alsidig præsentation af kommunalpolitikerne i en kommune end nu hvor kun borgmester og viceborgmester kan få artikler hvis de ikke er relevante på grund af andre forhold også. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 21. nov. 2021, 13:44 (CET)[svar]

Det giver ikke ret meget opmærksomhed at være menigt udvalgsmedlem. I økonomiudvalgene er det stort set kun de årlige budgetforhandlinger, der kan give noget der. Til gengæld kommer udvalgsformænd af og til i pressen, når der sker noget indenfor deres fagområde. --Dannebrog Spy (diskussion) 21. nov. 2021, 14:02 (CET)[svar]
De får ikke speciel opmærksom qua at være økonomiudvalgsmedlem, men økonomiudvalgsmedlemmerne er normalt ledere af de partigrupper som er store nok til at opnå repræsentation ved forholdstalvalg i kommunalbestyrelsen, og får som sådan opmærksomhed. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 21. nov. 2021, 14:24 (CET)[svar]
Jeg vil godt omformulere forslaget så det i stedet gælder "ledere af partigrupper i kommunalbestyrelser i nuværende danske kommuner hvis partiet er repræsenteret i kommunens økonomiudvalg." Og tilsvarede for tidligere kommuner og ikke-danske kommuner hvis de har en størrelse som mindst svarer til de nuværende danske kommuner. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 21. nov. 2021, 15:52 (CET)[svar]
Vil gerne være med til at udvide den relevante personkreds, stadig under forudsætning af at der er noget relevant at skrive, - det er mere det, der skal/bør være det afgørende. - Nico (diskussion) 21. nov. 2021, 16:20 (CET)[svar]
Med 98 kommuner i Danmark og ca. 5-10 partigrupper i hver, bliver det let til mere end 500 danske politikkere pr. valgperiode, som ikke er notable iht. de nuværende retningslinjer. Jeg mener ikke vi skal gøre dem pr. definition notable, de ville skulle opfylde nogle andre krav.--Kjeldjoh (diskussion) 22. nov. 2021, 13:05 (CET)[svar]
Det er meget forskel fra kommune til kommune hvem er mest relevant. Og efter min observation, så er økonomiudvalgsmedlemmer ikke specielt relevante. Det er udvalgsformænd, som er mest i front med sager. Jeg synes vi stadig skal vurdere kommunalpolitikerne individuelt. Ellers bliver det nok mere sagerne end personen vi frem. --Steen Th (diskussion) 22. nov. 2021, 20:49 (CET)[svar]
Borgmester og udvalgsformænd repræsenterer flertallet i byrådet. Jeg synes at det er skævt ikke at have artikler om medlemmer af mindretalsgrupper. Wikipedia skal vel ikke kun være neutral i den enkelte artikel, men også i sammensætningen af artikler eller hvad? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 22. nov. 2021, 22:10 (CET)[svar]
Jeg er også noget forbeholden. Informationen om hvem medlemmerne er, kan findes på kommunernes hjemmesider, og generelle biografier på Wikipedia forekommer mig at være at skyde over målet. Medlemmer af et økonomiudvalg kan måske påkalde sig marginal interesse i en valgperiode, men en biografi om et økonomiudvalgsmedlem i Slagelse Kommune i 2003 (no pun intended Slagelse ..) har jeg vanskeligt ved at se relevansen af i dag. Det gælder også det reviderede forslag. M.h.t. neutralitet er det ikke Wikipedias opgave at give politikere ligelig eksponering ud fra et neutralitetsprincip, men derimod at beskrive fænomener, der må anses at være tilstrækkeligt bemærkelsesværdige.--Pugilist (diskussion) 23. nov. 2021, 00:16 (CET)[svar]
Jeg mener at det vil være en misforståelse at oprette artikler om emner der ikke har en almen interesse, for at opnå neutralitet. Det er fint at skrive en biografi om præsidenten i et eksotisk land, men det er sandsynligvis ikke relevant at skrive om de øvrige kandidater.--Kjeldjoh (diskussion) 23. nov. 2021, 08:18 (CET)[svar]
Jeg er også tilhænger af, at vi giver plads til flere lokalpolitikere. Især nu hvor der "kun" er 98 kommuner. Modsat en trykt encyklopædi har vi ikke pladsproblemer. Vores problemer er primært verificerbarhed, neutralitet og om emnet har interesse.
De fleste af os er vel generelt ret ligeglade med lokalpolitikere i andre kommuner. Vi går mest op i dem i vores egen kommune. Så der vil næppe være tusindvis af læsere til artikler om lokalpolitikere. Men har vi 1.000 artikler som hver tiltrækker 100 læsere så har vi 100.000 læsere.
Problemet er at finde et passende niveau. Individuel notabilitet er et godt princip, men det er besværligt at håndhæve og gør det uensartet. Det letteste er at vedtage automatisk notabilitet for bestemte grupper. Jeg har foreslået viceborgmestre nedenfor, men vi kunne også fx sige, at de 2 eller 3 personer i en kommune, der få flest personlige stemmer eller alle med mindst 1.000 eller 2.000 stemmer. --MGA73 (diskussion) 30. dec. 2022, 09:10 (CET)[svar]

Automatisk notabilitet skal være for de artikler som er åbenlyst notable. Det mener jeg på ingen måde er tilfældet for medlemmer af et økonomiudvalg i en kommune. Der er sikkert nogle af dem der er notable, de må så klare notabilitetskravene på almindelig vis. Jeg mener sådan set heller ikke at formænd for diverse udvalg skal være automatisk notable. --Santac (diskussion) 5. jan. 2023, 19:29 (CET)[svar]

@Santac: På Wikipedia:Kriterier_for_virksomhedsartikler#Virksomheder,_der_pr._definition_er_notable har vi opsat grænser på fx 100 fuldtidsansatte for virksomheder og ca. 880 medlemmer for foreninger. Hvad siger du så til at sætte en (timmelfinger)regel op for politikere med antal eller andel personlige stemmer? Hvis man får mange personlige stemmer, så er det vel en god indikation på at man er notabel. --MGA73 (diskussion) 10. jan. 2023, 17:21 (CET)[svar]
Lige nu er der vel omkring nul som har en artikel på wp udelukkende pga deres personlige stemmer. Jeg har meget svært ved at se hvem det skulle være der på den måde kommer med ind som automatisk notabel. Jer der ønsker at løsne kravene må meget gerne komme med eksempler på hvem det er I mener skal inkluderes, som ikke er med nu. --Santac (diskussion) 12. jan. 2023, 12:00 (CET)[svar]
Husk at reglerne ikke kun skal gælde danske politikere, men ALLE politikere.--Kjeldjoh (diskussion) 12. jan. 2023, 13:30 (CET)[svar]

Viceborgmestre[rediger kildetekst]

Ifølge Wikipedia:Kriterier_for_biografier#I_dansk_politik er følgende notable:

I artiklen om viceborgmester fremgår det, at "...udpeges som regel også en 2. viceborgmester." og "I stedet vælges der en 1. og 2. næstformand for Borgerrepræsentationen,".

Spørgsmålet er så, om den automatiske notabilitet kun omfatter 1. viceborgmesteren og 1. næstformanden for Borgerrepræsentationen, eller om det også gælder nr. 2. Uanset hvad, så synes jeg, at det kan være godt at få præciseret kriterierne, så der ikke er tvivl.

Jf. også diskussionen ovenfor, så er der noget der taler for, at vi giver plads til flere lokalpolitikere, men modsat er der også hensynet at der ikke skal oprettes artikler om alle lokalpolitikere.

Jeg synes, at medtage nr. 2 kan være en fin løsning, fordi det formentlig er nogle af de ledende politikere fra de større partier, der bliver viceborgmestre, og det kan trods alt kun være 98 ekstra i hver valgperiode. Så det bliver ikke til fx 500 som hvis man tager alle lederne af grupperne. --MGA73 (diskussion) 30. dec. 2022, 08:40 (CET)[svar]

Jeg er enig i, at det vil være en en god ide at præcisere, om den automatiske notabilitet også bør gælde for 2. viceborgmestre. Jeg er dog stemt for, at svaret bør være nej. Faktisk mener jeg heller ikke, at 1. viceborgmestre burde være automatisk notable, men nu er det nu engang besluttet. Viceborgmesterposten er normalt en rent ceremoniel post uden noget egentligt indhold, så der er ingen grund til at tro, at de som sådan skulle være særlig vigtige at orientere sig om. Det er utvivlsomt rigtigt, at det i nogle tilfælde faktisk er markante lokalpolitikere, der tildeles denne post, men hvis de virkelig er markante, bør de også kunne overleve en diskussion ud fra de gældende generelle kriterier. Og omvendt er der mange viceborgmestre, og da især 2. viceborgmestre, der ikke sætter noget særligt præg på lokalsamfundet, som gør dem notable.
Når man samtidig tager i betragtning, at politikerbiografier er en kategori, som er ekstremt meget udsat for reklame- og tætpå-skriverier, og at det ikke ser ud til indtil nu at være en stor byrde at skulle tage stilling til notabiliteten for lokalpolitikere på en individuel basis, tror jeg ikke, det er en god ide at udvide den automatiske notabilitet på dette felt. Mvh. Økonom (diskussion) 5. jan. 2023, 17:54 (CET)[svar]
Jeg er enig i, at der er en vis risiko for reklame/tætpå fordi lokalpolitikere typisk kun er kendte i lokalområdet. Jeg har noteret, at der ovenfor har været en diskussion af udvalgsformænd. Det tolker jeg som om, at man gerne vil give plads til flere lokalpolitikere. Spørgsmålet er så 1) er det en god idé og 2) hvordan gør vi det så i givet fald smartest. Vi kan evt. slå diskussionerne sammen. Men vi kan jo se om andre får lyst til at skrive. --MGA73 (diskussion) 5. jan. 2023, 18:48 (CET)[svar]
Min erfaring er at der typisk kun skrives om denne type politikere omkring valgtid og så er det som regel den selv eller partifæller, der skrives.
Jeg mener umiddelbart ikke at det er behov for at lempe kravene. Mvh KnudW (diskussion) 5. jan. 2023, 21:14 (CET)[svar]
Der er intet behov for at lempe kravene. Viceborgmestre er meget sjældent kendte udover den kommune de er politikere i. Og selv der er de ikke specielt kendte. --Santac (diskussion) 5. jan. 2023, 21:20 (CET)[svar]
1. viceborgmestre har en vis interesse, fordi de repræsenterer deres kommuner ved forskellige arrangementer. Det kan for eksempel være jubilæer, der ikke er vigtige nok til at sende borgmesteren til, men hvor kommunen gerne vil være repræsenteret med en person med en titel. Og tilsvarende lyder det selvfølgelig også flottere at blive viet af viceborgmesteren end af en giftefoged. 2. viceborgmestre har derimod mere karakter af at være reserve for reserven. Udvalgsformænd har til gengæld chancer for at komme i pressen, hvis der sker noget indenfor deres fagområder. Men menige medlemmer er udelukket, blandt andet på grund af den store tæt-på-risiko, som nævnt i de foregående indlæg. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. jan. 2023, 21:36 (CET)[svar]
Kan du på stående fod nævne en eneste viceborgmester? Det er da muligt du kan, men jeg kan ikke, og jeg tvivler stærkt på at den gennemsnitlige borger kan nævne bare viceborgmestrene i deres egen kommune, for slet ikke at tale om andre kommuners viceborgmestre. --Santac (diskussion) 5. jan. 2023, 21:49 (CET)[svar]
Det er et retorisk spørgsmål, hvor du udmærket godt ved, at svaret er nej. Men de får alligevel deres navne frem i forskellige sammenhænge, og så er det naturligt, at folk gerne vil vide, hvem de er. For pressen vil simpelthen hellere skrive, når det er en viceborgmester, der udtaler sig (eller melder sig ud), end når et almindeligt byrådsmedlem gør. --Dannebrog Spy (diskussion) 5. jan. 2023, 22:14 (CET)[svar]
At nogen en gang imellem med titlen som viceborgmester er nævnt i et lokalmedie er meget langt fra at gøre dem automatisk notable. Du skal være velkommen til at prøve at skrive en artikel om Jeppe Ugilt. Jeg tænker ikke umiddelbart han er notabel, men det tænker du åbenbart. Hvorfor? --Santac (diskussion) 5. jan. 2023, 22:37 (CET)[svar]
Men Økonom og KnudW's argumenter vil jeg gerne komme med et nejtak. --Jørgen (diskussion) 9. jan. 2023, 22:47 (CET)[svar]
@Santac: Jeg tror der er mange borgmestre, der ligesom viceborgmestrene ikke er kendt ud over i den kommune de er valgt i. Så spørgsmålet er jo i høj grad også om vi kræver landsdækkende notabilitet, eller om det er ok med lokal notabilitet. Vi har jo artikler om lokale idrætsforeninger og sogne osv. ligesom vi har artikler om folk, der alene er kendt i særlige kredse. Så det er muligt, at der ikke er stemning for automatisk notabilitet til 2. viceborgmestre, men jeg synes det vil være trist, hvis der kræves landsdækkende notabilitet. --MGA73 (diskussion) 10. jan. 2023, 17:15 (CET)[svar]
MGA73 har en pointe her, - i mine øjne har en viceborgmester der er med til at præge en hel kommune større relevans end sportsudøvere ofte kun har relevans i cirklerne omkring klubben, og ofte i kort periode. ... men som altid er forudsætningen at der er en relevant, dokumenteret historie at fortælle. Anyway, kan relevans/notabilitets-kriterier aldrig blive neutrale, - alle har forskellige interesseprioriteter; f.eks. synes jeg politik er mere interessant og relevant end sport ... - Nico (diskussion) 10. jan. 2023, 17:38 (CET)[svar]
Jeg synes også der skal være skrappere krav til sportsudøvere. Der er efter min mening alt for løse krav til automatisk notabilitet, så at kravene er løse der synes jeg ikke er et argument for at de også skal være løse angående politikere. --Santac (diskussion) 10. jan. 2023, 20:54 (CET)[svar]
Reelt er i det i fleste kommuner kun borgmesteren, som er interessant. I København er det nødvendig tage fagborgmesterne med - der er netop i den kommune meget fokus på dem. I andre kommune kan være nogle, som som mærkede sig mere, som kunne være interessant. Men der er svært at formalisere kriterier på dem. Og på sportsudøvere, der giver kriterierne for lave krav - der for mange fodboldspilere, som efter karrieren er total uinteressante. Det samme med byrådsmedlemmer, Jeg vil hellere hen imod at få fx har en artikel for en kommune, hvor vi nævner hvem, som blev valgt. Steen Th (diskussion) 12. jan. 2023, 11:25 (CET)[svar]
Det virker ret klart, at der ikke er konsensus for at udvide den automatiske notabilitet til 2. viceborgmestre, så det vil jeg skrive ind i artiklen. Samme skelnen må naturligt gælde for 1. og 2. næstformænd for BR i København. Faktisk virker det også til, at der er en del brugere ovenfor, der heller ikke finder 1. viceborgmestre automatisk notable, men nu er det ikke det, der har været omdrejningen i diskussionen her.
Samtidig mener jeg, at i afsnittet "Ikke nok" bør kommunalbestyrelsesmedlemmer eksplicit nævnes - i stedet for som nu, hvor der kun nævnes "kandidater og suppleanter til kommunalbestyrelser..." Jeg mener, at det er en ukontroversiel præcisering af længe gældende praksis, at medlemskab af kommunalbestyrelser ikke i sig selv giver anledning til notabilitet, og det er upraktisk, at brugere ikke udtrykkeligt kan finde denne oplysning på siden. Så det har jeg tænkt mig at indføre, hvis der ikke kommer nogen protester i de kommende par dage. --Økonom (diskussion) 30. jan. 2023, 17:03 (CET)[svar]

Justere så viceborgmestre ikke er automatisk notable[rediger kildetekst]

Jf. diskussionen ovenfor vil jeg foreslå at viceborgmestre ikke længere skal være automatisk notable. --Santac (diskussion) 5. feb. 2023, 17:40 (CET)[svar]

Nej! Jeg har allerede gjort rede for, at viceborgmestre får en vis opmærksomhed alene i kraft af deres hverv. Og i hvert fald væsentligt mere end menige regionsrådsmedlemmer. Men de skal måske også udelukkes? --Dannebrog Spy (diskussion) 5. feb. 2023, 18:03 (CET)[svar]
Jeg kan ikke støtte forslaget for så vidt angår de nuværende relativt store danske kommuner. Viceborgmestre i meget små kommuner som findes nogle gange findes i andre lande, er en anden sag, men der bliver ikke i praksis oprettet artikler om udenlandske viceborgmestre. Jeg synes for eksempel at artiklen om Mads Panny (viceborgmester i Viborg) som jeg skrev sidste år, er berettiget. Synes Santac at Wikipedia ville være bedre uden den artikel? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. feb. 2023, 18:30 (CET)[svar]
Jeg synes ikke artiklen om Mads Panny er notabel. Så ja, da:wp ville have været bedre uden den artikel. Derudover skal "automatisk notabel" jo være gældende for hele verden. Så lige nu er viceborgmestre i kommuner med 200 indbyggere i Frankrig automatisk notable og der bør skrives artikler om dem. --Santac (diskussion) 5. feb. 2023, 19:12 (CET)[svar]
Ja! @dannebrogspy. Du har ikke redegjort for at viceborgmestre får opmærksomhed alene i kraft af deres hverv. Du har vist at en politiker som tilfældigvis er viceborgmester har fået spalteplads i et lokalmedie. --Santac (diskussion) 5. feb. 2023, 19:12 (CET)[svar]
Just for the record: Jeg er enig med Santac i, at heller ikke 1. viceborgmestre bør være automatisk notable, som argumenteret ovenfor i den foregående diskussion. (Og jeg mener i øvrigt heller ikke, at regionsrådsmedlemmer bør være automatisk notable - de er nok valgt i et større område end kommunalbestyrelsesmedlemmer, men har til gengæld ofte mindre indflydelse og i hvert fald mindre synlighed for borgerne, så personligt mener jeg, at det er en fejltagelse, at de fik tildelt automatisk notabilitet på et tidligere tidspunkt.) --Økonom (diskussion) 16. mar. 2023, 16:38 (CET)[svar]

Professorer[rediger kildetekst]

Jeg foreslår at fjerne punktet "Ordinære professorer ved danske universiteter" fra listen over personer med automatisk notabilitet. Årsagen er at antallet af danske professorer er vokset betydeligt, mens antallet af lavere akaedemiske titler (lektor, adjunkt) ikke er vokset i samme takt, så betydningen af at være professor i dag er formindsket. Samtidig har professorer heller ikke den magt på universiteterne som de havde tidligere. Lidt tal:

År Danske professorer Kilde
1536 15 1
ca. 1914 100 1
1960'erne 500 2
2007 1440 2
2009 1700 2
2010 1800 3
2012 ca. 2000 2
2020 2500 3

Kilder 1: Kristelig Dagblag, 2: B.T., 3: Kristeligt Dagblad

På den baggrund synes jeg ikke at nutidens professorer skal have automatisk notabilitet, men at artikler om dem skal påvise offentlig interesse i form af betydende uafhængig omtale for dokumentere relevans for Wikipedia. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 7. feb. 2024, 08:48 (CET)[svar]

Jeg er helt enig.
Jeg var i den oprindelige diskussion for snart mange år siden inde på det samme. Det er alt for bredt i dag.
Jeg kan ikke umiddelbart finde et link til den tidligere diskussion, som måske kan indeholde lidt argumenter for og imod. - Under alle omstændigheder er jeg klar fortaler for at pille professorer ud. --Pugilist (diskussion) 7. feb. 2024, 10:27 (CET)[svar]
Link til diskussion fra 2012: Wikipedia-diskussion:Kriterier for biografier/arkiv 1#Er alle professorer automatisk notable? - Pugilist (diskussion) 7. feb. 2024, 10:56 (CET)[svar]
Jeg er nok mest enig med hebs input i 2012-diskussionen, at en professor skal have dokumenteret "en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau" (kommer fra Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter) samt have udviklet fagområdet forsknings- og undervisningsmæssigt osv. Har man det, vil man også leve op til de generelle kriterier om, at man skal have "opnået noget", og at der skal kunne "fortælles noget, der ikke også vil kunne fortælles om en masse andre". Så professorer vil meget ofte leve op til notabilitet. Selvom der kan være nogle undtagelser, hvor nogen uberettiget skulle slippe igennem nåleøjet til en artikel med den nuværende automatiske notabilitet, opvejes det efter min mening af, at reglen er nem at administrere, hvilket også bør tælle med. Så jeg er tilfreds med retningslinjen, som den er. Økonom (diskussion) 8. feb. 2024, 20:48 (CET)[svar]
Jeg er meget enig med Økonom herover. Det er glædeligt, at der er endnu flere professorer i Danmark end tidligere - men det betyder ingenlunde, at man trækker titlen i en automat. Tværtimod kræver det, at man har udrettet noget inden for sit forskningsfelt. Lad os beholde auto-notabiliteten.--Brandsen (diskussion) 8. feb. 2024, 21:18 (CET)[svar]
Puh, det er svært at fremtrylle en entydig holdning hér. På den ene side finder jeg værdi i, at professortitlen ikke er alle beskåret. Det er en fair betragtning, at der skal et betydeligt forsknings- og udviklingsarbejde til for at blive udnævnt, og at dét arbejde fint kan godtgøre noget notabilitet. På den anden side er der 2500 professorer i Danmark alene. da.wiki er, som ofte italesat, ikke Danmarks Wikipedia, men snarere Wikipedia på dansk. Det betyder, at vi er nødt til at se ud over kun danske forhold i vurderingen af artiklers relevans. En hurtig Google-søgning fortæller, at der i USA alene er over 200.000 professorer, der under automatisk notabilitet ville kunne "fortjene" en artikel hver. Det virker for mig som et meget bredt og løst inklusionskriterium alene hvis vi kigger på danske forhold, men ser vi også internationalt bliver det aldeles uoverskueligt og sandsynligvis uhåndterbart. Jeg er derfor splittet mellem min holdning til, at professorer har gjort noget bemærkelsesværdigt for at opnå titlen, og min holdning til at det ikke giver mening at biograferer mennesker, der "bare passer deres arbejde". Jeg tror, at det der giver mest mening lige nu, er at bevare autonotabiliteten, men samtidig at stille en forventning (formel eller uformel) om, at der i artiklen redegøres kildebelagt for, hvad en given biograferet har gjort for at blive notabel. Dette er endnu ikke en stærk holdning, og jeg ser frem til at høre flere argumenter i den ene eller anden (eller en tredje) retning. --Medic (diskussion) 9. feb. 2024, 09:46 (CET)[svar]
Det er vel nærmest en stemme for at fjerne autonotabiliteten, hvis der opstilles et krav (formelt eller uformelt) om at skulle redegøre for biograferedes notabilitet. Det er jo det, der ligger i autonotabilitet: At titlen professor per se giver notabilitet.  :-)
Synspunktet om, at titlen professor ikke er alle beskåret, kan jeg ikke følge. Det er heller ikke alle beskåret at være fysioterapeut, ingeniør eller buschauffør, men det giver ikke autonotabilitet. Med 2.500 nuværende professorer (og stadig voksende antal ...) er det ikke en eksklusiv titel. Selvfølgelig skal man være dygtig, men det skal man i mange professioner uden at vi af den grund anerkender autonotabilitet.
Den tidligere eksklusivitet i faget gav professorer en særlig plads i det akademiske Danmark, og det var utænkeligt med en professor, der ikke havde en doktorgrad. En meget stor del af nutidens professorer har ikke en doktorgrad, men "kun" en Ph.D. eller tilsvarende. Det er mærkværdigt, at der argumenteres med, at alle professorer pr. definition er forskere på højt internationalt niveau. - En Ph.D. er, med al respekt, ikke nødvendigvis udtryk for international forskning på højt niveau (eller den højest, højest, højeste hylde). Pugilist (diskussion) 9. feb. 2024, 12:00 (CET)[svar]
NU har det så heller aldrig været tilfældet at man automatisk fik en professor titel fordi man havde en phd. Helt ærligt hvad er det for et argumentationsniveau her...Maunus (diskussion) 3. mar. 2024, 21:46 (CET)[svar]
@Bruger:Maunus: Man kan godt være uenig uden at beskylde andre for at have et lavt niveau. Det ville i hvert fald højne niveauet, hvis stråmænd undlades. Jeg kan ikke i diskussionen ovenover se, at det er hævdet, at "man" automatisk får en en professortitel, fordi "man" har en Ph.D. Hvad der er hævdet er, at hvor det tidligere var utænkeligt at opnå et professorrat uden en doktordisputats, så er der i dag udnævnt flere professorer, der "blot" har en Ph.D.-grad.
  • I aner ikke hvad I snakker om. Det har ikke været sværere at blive professor i de sidste 100 år end det er nu og ratioen af professorer til andet videnskabeligt personale har aldrig været større.Maunus (diskussion) 3. mar. 2024, 21:45 (CET)[svar]
Det er sjældent et stærkt argument, at personer man er uenig med ingenting har forstået. Hvis der i 1960'erne var ca. 500 professorer ved danske universiteter og der i dag er ca. 2.500 universitetsprofessorer, og befolkningen ikke er femdoblet i perioden, så følger det af det 8. bud om rationel debat, at du har bevisbyrden for, at det skulle være blevet sværere at opnå et professorart. Det er ikke et validt argument, at hævde, at andre ingenting forstår. --Pugilist (diskussion) 4. mar. 2024, 11:23 (CET)[svar]
Jeg støtter ikke. Den nuværende automatiske notabilitet er meget praktisk og undgår en masse vurderingsafhængige ting og slettediskussion som kan skræmme nye væk. Man kan tolke kravene til et professorat sådan at det for en professor burde være muligt at vise vedkommendes notabilitet uden henvisning til stillingen (så der i praksis ikke burde være forskel), men det er uanset hvad meget lettere at henvise til titlen end at gøre slettediskussioner til professorabilitetsvurderinger. Derudover mener jeg at de nævnte kilder har en lidt sensationalistisk vinkel, i hvert fald i titlen, nogle steder. Artiklerne nævner dog selv at den danske stigning i professorer bl.a. skyldes at Danmark har været bagud i forhold til at ansætte professorer, men også at de har været dyre. Det er kun for nyligt blevet muligt at forfremme folk til professor (dvs. at det at opslå et professorat tidligere har været forbundet med en økonomisk risiko, hvis man egentlig helst vil forfremme nogen interne, da de skal opslås internationalt). Brugen af forfremmelser er også båret af et forsøg på en anerkendelse af allerede ansatte, hvilket især gælder kvinder, og derfor vil foreslaget ramme skævt. De angivne kilder angiver ikke tal på andre ansættelser, og det burde ikke være super relevant hvordan fordelingen er i Danmark, når kravet er internationalt niveau. --//Replayful (diskussion | bidrag) 4. mar. 2024, 16:45 (CET)[svar]
Jeg aner ikke meget om, hvad det kræver at blive professor, men jeg ved dog så meget, at det trods stigningen er ganske få mennesker forundt. Det oplagte vil i min optik være, at holde fast i at professorer er notable pr. automatik. Det er trods alt en ret vild position at opnå.--Brandsen (diskussion) 4. mar. 2024, 18:34 (CET)[svar]
Når man ser på, hvor lidt der skal til for at gøre f.eks. sportsfolk og i særdeleshed fodboldspillere notable, så synes jeg ikke det er et problem at gøre 2500 professorer automatisk notable. At de er dårligere beskrevet og kan være sværere at finde kilde om er nok primært fordi steder som BT og Ekstra Bladet finder det nemmere at skrive om fodbold end om faststoffysik. Mvh. Toxophilus (diskussion) 4. mar. 2024, 19:35 (CET)[svar]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Wikipedia-diskussion:Kriterier_for_biografier&oldid=11709775"