Christian 6.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Christian 6)
Gå til: navigation, søg
Christian 6.
Valgsprog:
DEO ET POPULO
(For Gud og folket)
Portræt udført af Johann Salomon Wahl
Af Guds Nåde Konge af Danmark og Norge, de Venders og Goters, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Greve udi Oldenburg og Delmenhorst
Salving 6. juni 1731
Frederiksborg Slotskirke
Regerede 12. oktober 1730
6. august 1746
Forgænger Frederik 4.
Regent Christian 6.
Efterfølger Frederik 5.
Ægtefælle Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Børn Frederik 5., Konge af Danmark
Louise, Hertuginde af Sachsen-Hildburghausen
Hus Oldenborgske slægt
Far Frederik 4.
Mor Louise af Mecklenburg-Güstrow
Født 30. november 1699
Københavns Slot
Død 6. august 1746
Hirschholm Slot[1]
Begravet 1746
Roskilde Domkirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1699

Christian 6. (30. november 16996. august 1746) var konge af Danmark og Norge fra 1730 til 1746. Han tilhørte den oldenborgske slægt.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Christian som ung

Christian blev født den 30. november 1699 på Københavns Slot som søn af Frederik 4. og Louise af Mecklenburg-Güstrow.

Han modtog en bedre og grundigere undervisning end sin fader og bedstefar. Fra 1706 havde han Johan Georg Holstein som sin overhovmester (dvs. lærer og opdrager) og J.W. Schrøder som sin lærer.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, ca. 1725

Kronprins Christian fik af sin fader, Frederik 4., lov til selv at finde sig en hustru. Under en rejse gennem Europa ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein fandt kronprinsen den tyske prinsesse Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, der var i tjeneste som hofdame hos den sachsisk-polske dronning Christiane Eberhardine på slottet Pretzsch i Sachsen.

Sophie Magdalene stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og var et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse. I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid. Christian og Sophie Magdalene giftede sig den 7. august 1721 på slottet Pretzsch i Sachsen.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Christian 6. betegnes som en sky og indesluttet natur, der holdt sig på afstand af offentligheden. Med tiden stivnede livet ved hoffet i kedsommelig ensformighed. Musikken ved hoffet var religiøs, man dansede ikke, og kongen deltog af helbredsmæssige og religiøse grunde sjældent i de kongelige jagter.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Christian 6. med sin familie. Maleri af Marcus Tuscher, ca. 1744

Efter faderens død i 1730 arvede Christian den dansk-norske trone og blev rigets fjerde enevældige konge.

Christians forargelse over faderens kvindeglade og bigamistiske levned førte til, at han som en af sine første regeringshandlinger omstødte faderens testamente og fratog enkedronning Anna Sophie Reventlow, Frederik 4.'s anden hustru, en stor del af den formue, hun arvede. Han forviste hende til Clausholm, som hans far havde ladet hende bortføre fra.

Stavnsbåndet indføres[redigér | redigér wikikode]

Hans regeringstid var præget af økonomisk tilbagegang med misvækst og dårlige økonomiske tider, hvilket medvirkede til landmilitsens ophævelse i 1730. Mange bønder benyttede den nye frihed til at flygte til byerne og slippe for det umenneskelige hoveriarbejde. Under hårdt pres fra godsejerne, der manglede arbejdskraft, blev stavnsbåndet indført i 1733. Stavnsbåndet forbød bønder mellem 14 og 36 år at forlade det gods, de var født på. Bønderne slap først for det forhadte stavnsbånd 55 år senere. For at sikre høje priser på dansk korn gennemførtes i 1735 et forbud mod kornimport. Det gik især ud over nordmændene, der var afhængige af importeret korn.

Kobberstik fra Christian VI.'s rejse til Norge i fra Dahlerens og Lister Fogderi i sydnorge (1733).

I modsætning til sin rejselystne fader holdt den tungsindige og religiøse Christian 6. sig hjemme, bortset fra et enkelt besøg i Norge og hertugdømmerne.

Helligdagsforordningen[redigér | redigér wikikode]

Christian 6. forbød enhver forlystelse om søndagen. I 1735 udstedte han en helligdagsforordning om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken.

Kongeligt byggeri[redigér | redigér wikikode]

Christian 6. var en byggeglad konge, som lod opføre adskillige pragtbyggerier. Disse byggerier finansieredes af Øresundstolden, som dog langt fra slog til, og dette var med til at underminere statsfinanserne. Kort efter sin tronbestigelse besluttede han at lade det gamle slot Københavns slot nedrive og i stedet opføre Christiansborg, "Nordeuropas største og kostbareste fyrstebolig".[2] Et stort firfløjet anlæg bredte sig ud over det gamle slots areal og der måtte nedrammes tusidvis af bøgepæle som fundamentering i det sumpede område.[3] I Hørsholm blev det gamle slot ligeledes nedrevet og et nyt opført. Byggeriet varede fra 1733 til 1745. Der opstod adskillige problemer under byggeriet, således bredte fugtigheden og svamp sig lige efter, at byggeriet var færdigt, fordi man ikke havde anlagt kældre. For at løse problemet besluttedes at grave kældre, hvorfor gulvene måtte brydes op. Midt under denne proces besluttede dronningen at udvide slottet, hvilket fordyrede byggeriet adskilligt.[4] 1734-1736 lod kongen den unge hofbygmester Lauritz de Thurah bygge det smukke barokslot Eremitageslottet i Jægersborg Dyrehave som jagtslot.

Kurantbanken[redigér | redigér wikikode]

I 1736 oprettes den seddeludstedende Kurantbank for at fremme vareomsætningen. Den var forløberen for Nationalbanken.

Folkeskoleloven[redigér | redigér wikikode]

Frederik 4. havde ladet opføre rytterskoler i de kongelige rytterdistrikter, som omffattede omkring en sjettedel af rigets areal. Flere private godsejere havde støttet initiativet ved at lade opføre skoler og gennemføre undervisning af børnene. Alligevel var undervisningen endnu ikke landsomfattende. I 1736 indførtes konfirmationen, hvilket blev en betingelse for, at man kunne fæste en gård eller blive gift. Derved måtte også de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre, nødt til at gå i skole.[5] Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet, og hvori Christian 6. gjorde

"alle vitterligt, at som forfarenheden viser, hvilken usigelig skade kirken og landet derved tilvokser, at ungdommen, helst af den gemene almue, hidtil ej overalt har haft lejlighed nok, således som ske burde, at oplæres i kristendoms grund, samt i læsen, skriven og regnen, og derover til dels i sådan ynkelig uvidenhed er opvoksen, at de hverken i det åndelige eller legemlige véd rettelig at søge og befordre deres eget bedste: Så have Vi anset det for en af de største velgerninger for Vor kære og tro undersåtter og for en uforbigængelig nødvendighed for landet" at indføre almindelig undervisningspligt.[6]

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betales af alle lokalsamfundet medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester, og den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat.[7] I stedet bekendtgjorde Christian 6., at

"Vi allernådigst formode, at Vores gudelige øjemærke til den opvoksende ungdoms nøjagtige undervisning i deres saligheds kundskab, kan erholdes, uden sådan alt for stor byrde og besværing for jordegodsets ejere og besiddere"

idet kongen tillige gjorde godsejerne opmærksomme på,

"at som de nyde det legemlige af deres tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige" og at de "derved have at vente den største velsignelse af Gud".[8]

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

Død og tronfølge[redigér | redigér wikikode]

Christian 6.s sarkofag i Roskilde Domkirke.

Christian 6. døde 46 år gammel den 6. august 1746[9]Hirschholm Slot. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn Frederik 5.

Eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Christiansborg Slot og Christians Kirke i København, byen Christiansted og fortet ChristiansværnSankt Croix i øgruppen U.S. Virgin Islands (de forhenværende Dansk-Vestindiske Øer) samt Christians Kirke og gymnasiet Christianeum i Hamborg er opkaldt efter Christian 6.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.sa.dk/lak/saxo/kongeligt/chr6.htm
  2. Munk-Jørgensen, s. 19
  3. Munk-Jørgensen, s. 20
  4. Munk-Jørgensen, s. 22
  5. anonym: "-og bygger skoler op" (Skalk 1997 nr. 1, s. 19)
  6. Feldbæk, s. 185
  7. Feldbæk, s. 185f
  8. Feldbæk, s. 186
  9. Christian 6.gravsted.dk

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Christian 6.
Født: 30. november 1699 Død: 6. august 1746
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Frederik 4.
Konge af Danmark
1730 – 1746
Efterfølgende:
Frederik 5.
Konge af Norge
1730 – 1746