Russere

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 9. jun. 2015, 00:07 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Russere
(русские)
En bror og søster: Proskovja og Nikolaj Semetjev
Antal
135-140 millioner (anslået)
Områder med store befolkninger
Rusland Rusland: 115.889.000[1]
Ukraine Ukraine 8.334.000[2]
Kasakhstan Kasakhstan 4.480.000[3]
USA USA[5] 2.652.214[4]
Hviderusland Hviderusland 1.142.000[6]
Usbekistan Usbekistan 700.000[7]
Kirgisistan Kirgisistan 604.000[8]
Letland Letland 556.422[9]
Estland Estland 352.000[10]
Litauen Litauen 220.000[11]
Moldova Moldavien 500.000[7]
Tyskland Tyskland 178.600[12]
Canada Canada 158.850[13]
Aserbajdsjan Aserbajdsjan 144.000[14]
Turkmenistan Turkmenistan 142.000[15]
Frankrig Frankrig 115.000
Storbritannien Storbritannien 200.000[16]
Argentina Argentina 100.000
Brasilien Brasilien 70.000[17]
Tadsjikistan Tadsjikistan 68.200[18]
Georgien Georgien 67.671[19]
Australien Australien 60.200[20]
Paraguay Paraguay 55.000[21]
Finland Finland 33.401[22]
Rumænien Rumænien 30.000[23]
Kina Kina 15.600
Bulgarien Bulgarien 15.595[24]
Armenien Armenien 14.660[25]
Etnografi
Sprog Russiske
Religion Hovedsageligt russisk ortodoks kristne. Nogle russere er russisk gammeltroende. Små minoriteter af russere er protestanter
Relaterede etniske grupper
Andre slaviske folkeslag, specielt østslavere (hviderussere, ukrainere, rusinere)

Russere (russisk: русские) er et slavisk folkeslag som for størstedelen bor i Rusland, men med store grupper i nabolandende og spredt ud over det gamle Sovjetunionen. Russere taler russisk som er et slavisk sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie.

Etymologi

Benævnelsen “russer” ("русские", "russkije") stammer fra det gamle folkeslag Rus, som anses som forløberne for både russerne, hviderusserne og ukrainerne. Derimod er oprindelse af “Rus” omstridt. To sprogforskere, Vilhelm Thomsen fra Danmark og den tysk russiske Ernst Eduard Kunik, står bag den hypotese der har opnået størst accept. Ifølge hypotesen stammer "Rus" fra finsk, som har taget deres benævnelse for Sverige (finsk: "Ruotsi", estisk: "Rootsi"), og anvendt på det russiske folk. Sikkert pga. af den tidlige forbindelse mellem skandinaviske vikinger og russerne omkring Kijev.

Nestorkrøniken

„ Og de valgte tre brødre med deres slægter og de tog hele rus med sig og kom. Den ældste, Rurik, slog sig med i Novgorod; den anden, Sineus, ved Beloozero, den tredje, Truvor i Izborsk. Og efter disse fik det Russiske Rige navn. “
 

Ifølge Nestorkrøniken, som omhandler den tidligste russiske stat i Kiev (850 – 1110), stammer "russer" fra vikingehøvdingen "Rurik", som folkene i området omkring Novgorod havde hidkaldt for at regere over sig.

Historie

Uddybende Uddybende artikel: Ruslands historie
Rus udbredelse

Forfaderne til russerne var østslavonske stammer der levede i områderne omkring de nutidige stater i det vestlige Rusland, Hviderusland og Ukraine. Disse bestod blandt andet af stammerne Iimenslavere, krivichi, severjanerne og radmichi. Russernes etnogenes (skabelse) som folkeslag blev foranlediget af skandinaviske væringe (vikinger) som skabte kernen i den første russiske stat i Novgorod (som i sagaerne omtales som "Holmgard", "Holmgarðr" eller Holmgarðir"). Vikingerne lod sig hurtigt assimilere i de slaviske folkeslag og Novgorod voksede op igennem 900-tallet til at blive en lokal stormagt. Ruriks efterfølger Oleg (Helge) af Novgorod indtog Kijev i 882, og gjorde den til hovedstad for Kievrussernes rige. I 918 lod russerne sig kristne af byzantinske missionærer[26]

Antal russere inden og uden for Rusland

Russere er med omkring 135-140 millioner den antalsmæssigt største etniske gruppe i Europa og en af de største i verdenen. Størstedelen – 116 millioner – lever i Rusland, og omkring 20 millioner i de omkringliggende nationer og fordelt i de tidligere sovjetiske regioner.

Russere i Rusland

I Rusland udgør russerne samlet set 79,8% af hele befolkningen.

Andel af russere i Ruslands regioner
Vologda oblast 96,56%    Tambov oblast 96,47%
Brjansk oblast 96,34%    Kursk oblast 95,87%
Lipetsk oblast 95,83%    Kostroma oblast 95,58%
Orjol oblast 95,32%    Archangelsk oblast 95,21%
Tula oblast 95,21%    Jaroslavl oblast 95,15%
Nizjnij Novgorod oblast 94,96%    Vladimir oblast 94,74%
Rjasan oblast 94,59%    Pskov oblast 94,25%
Voronezj oblast 94,14%    Novgorod oblast 93,92%
Ivanovo oblast 93,69%    Kaluga oblast 93,47%
Tjita oblast 93,45%    Smolensk oblast 93,38%
Novosibirsk oblast 93,01%    Belgorod oblast 92,88%
Tver oblast 92,49%    Amur oblast 92,04%
Altaj kraj 91,97%    Kemerovo oblast 91,92%
Irkutsk oblast 91,84%    Kurgan oblast 91,47%
Moskva oblast 91,00%    Tomsk oblast 90,84%
Kirov oblast 90,82%    Judiska autonoma oblastet 89,93%
Primorskij kraj 89,89%    Chabarovsk kraj 89,82%
Leningrad oblast 89,58%    Rostov oblast 89,35%
Sverdlovsk oblast 89,23%    Krasnojarsk kraj 88,95%
Volgograd oblast 88,89%    Krasnodar kraj 86,56%
Penza oblast 86,35%    Saratov oblast 85,94%
Murmansk oblast 85,25%    Perm kraj 85,18%
Moskva 84,83%    Sankt Petersburg 84,73%
Sachalin oblast 84,28%    Samara oblast 83,6%
Omsk oblast 83,47%    Kamtjatka oblast 83,14%
Tjumen oblast 82,38%    Kaliningrad oblast 82,37%
Tjeljabinsk oblast 82,31%    Stavropol kraj 81,6%
Chakassien 80,28%    Magadan oblast 80,18%
Karelska republiken 76,64%    Orenburg oblast 73,94%
Uljanovsk oblast 72,65%    Astrachan oblast 69,69%
Burjatien 67,82%    Chantien-Mansien 66,06%
Adygeiska republiken 64,48%    Dolgano-Nentsien 62,44%
Mordvinien 60,84%    Udmurtien 60,12%
Komi 59,59%    Jamalo-Nentsien 58,85%
Altajrepubliken 57,41%    Ust-Ordynska Burjatien 54,42%
Tjuktjien 51,87%    Korjakien 50,56%
Marij El 47,46%    Jakutien 41,15%
Tatarstan 39,49%    Basjkirien 36,32%
Aginska Burjatien 35,13%    Karatjajen-Tjerkessien 33,65%
Kalmuckien 33,55%    Tjuvasjien 26,53%
Kabardinien-Balkarien 25,14%    Nordossetien 23,19%
Tuva 20,11%    Dagestan 4,69%
Tjetjenien 3,68%    Ingusjien 1,19%

Russere uden for Rusland

Etnisk russere i tidligere sovjetiske republikker

Sovjetunionen, og det Russiske Kejserrige før det, havde ført en politik der aktiv opfordrede russere til at sprede sig inden for landet. Men den pludselige opløsning af Sovjetunionen i starten af 1990erne efterlod store russiske mindretal boende i hvad der nu var selvstændige nationer. I visse af de tidligere sovjetiske republikker blev russerne set på med mistænksomme og fjendtlige øjne af republikkernes øvrige majoritetsbefolkninger. Specielt i Tjetjenien – hvor russere siden er blevet næsten fordrevet fra – og i de baltiske nationer. Både Den Europæiske Union og Europarådet samt den russiske regering udtrykt bekymring for russernes retslige tilstand i de tidligere sovjetrepublikker, i særdeleshed Letland hvor regeringen har krævet at russiske børn undervises på lettisk og omkring 10% af befolkningen – hovedsagligt russere – er uden statsborgerskab.

Russere der udgør majoriteten i visse tidligere sovjetiske regioner har efter Sovjetunionens opløsning i mere eller mindre oprørsk grad prøvet at blive genforenet med Rusland. Det er specielt de to georgiske regioner Sydossetien og Abkhasien – som i dag er de facto selvstændige – og den moldavske region Transnistrien. Også områder i det nordlige Kasakhstan med store russiske befolkningsgrupper og Krim i det nuværende Ukraine – som er næsten 100% russisk – har russere rørt på sig for at blive genforenet med Rusland.

Russere i Kina

Efter Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, flygtede mange russere i eller associerede med den Hvide Armé over grænsen til Kina – flest til byen Harbin i det nordøstlige Kina. En stor del flyttede tilbage efter 2. verdenskrig. Men der forbliver omkring 15.600 russere i Kina. Størstedelen i den nordøstlige region Xinjiang og i det Indre Mongoliet og Heilongjiang. Russere i Kina er en af de 56 officielt anerkendte etniske grupper i Folkerepublikken Kina, hvor de kendes som "Russ" (俄罗斯族).

Russere i forskellige lande
Rusland 115.889.000    Ukraine 8.334.000
Kasakhstan 4.480.000    USA 2.652.214
Hviderusland 1.142.000    Letland 646.567
Usbekistan 700.000    Kirgisistan 604.000
Estland 352.000    Litauen 220.000
Moldavien 500.000    Tyskland 178.600
Canada 158.850    Aserbajdsjan 144.000
Turkmenistan 142.000    Frankrig 115.000
Storbritannien 200.000    Argentina 100.000
Brasilien 70.000    Tadsjikistan 68.200
Georgien 67.671    Australien 60.200
Paraguay 55.000    Finland 33.401
Rumænien 30.000    Kina 15.600
Bulgarien 15.595    Armenien 14.660

Sprog

Uddybende Uddybende artikel: Russisk

Russere taler russisk som er et østslavisk sprog meget lig ukrainsk og hviderussisk. Russisk skrives med det kyrilliske alfabet, som blev opfundet af de græske missionærer Sankt Kyrillos og Methodios i det 10. århundrede.

Wikipedia på russisk
Der findes også en Wikipedia på russisk.

Religion

Russisk Ortodokse Kors
Uddybende Uddybende artikel: Russisk ortodoks kristendom

Siden russerne lod sig kristne i 918 har langt hovedparten af russere bekendt sig til den Den Ortodokse Kirke som styres af den russiske patriark i Moskva. Et lille mindretal af russere er russisk gammeltroende, som er en retning der opstod i anden halvdel af det 17. århundrede på baggrund af modstand mod nogle liturgiske reformer som patriarken Nikon indførte.

Kendte russere

Uddybende Uddybende artikel: Kendte russere

(efter fødselsår)


Referencer

  1. ^ (russisk) (2002 folketælling) Nationaliteter og etniske grupper
  2. ^ (engelsk) (2001 folketælling) All-Ukrainian population census 2001
  3. ^ (engelsk) (1999 folketælling) Ethnodemographic situation in Kazakhstan
  4. ^ (engelsk) (2000) U.S.Census Bureau
  5. ^ Antallet er baseret på oprindelsesland frem for etnicitet, og inkludere iblandt de etniske russere store grupper jøder, ukrainere, tatarer og andre folk som angav Rusland som deres oprindelsesland
  6. ^ (russisk) (1999)Этноязыковый состав населения Белоруссии
  7. ^ a b (engelsk) (2005) Russians – Russians outside of Russia
  8. ^ (russisk) (1999) Демографические тенденции, формирование наций и межэтнические отношения в Киргизии
  9. ^ (lettisk) (2011)On key provisional results of Population and Housing Census 2011 | Latvijas statistika
  10. ^ (engelsk) (2000) Estonia: Population, 31 March 2000 by Place of residence and Ethnic nationality
  11. ^ (engelsk) (2001) Lithuania: Population by ethnic nationality* (2001)
  12. ^ (tysk) (2003) Statistisches Bundesamt Deutschland
  13. ^ (engelsk) Multicultural Canada, Russians
  14. ^ (engelsk) CIA, World Fact Book, Azerbaijan
  15. ^ (engelsk) Russians left behind in Central Asia
  16. ^ (engelsk) Wikipedia, Russians
  17. ^ (engelsk) (2005)Иммиграция Иммиграция из Европы
  18. ^ (russisk) (2000) Итоги переписи населения Таджикистана 2000 года: национальный, возрастной, половой, семейный и образовательный составы
  19. ^ (engelsk) (2002 folketælling) Population Census 2002
  20. ^ (engelsk) Ancestry by Birthplace of Parent(s)
  21. ^ (2005)
  22. ^ (finsk) (2002 befolkningstælling) Venäläiset
  23. ^ (russisk) Recensamant Romania 2002
  24. ^ (engelsk) (2002 census) Census 2001 – Final Results
  25. ^ (armensk) (engelsk) (2002 befolkningstælling) De Jure Population (Urban, Rural) by Age and Ethnicity
  26. ^ (engelsk) "Kievan Rus' and Mongol Periods". Sam Houston State University. Hentet 2007-07-20.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Russere&oldid=8163879"