Forskel mellem versioner af "Sovjetunionen"

Som en del af politikken om større statslig styring blev jordbruget tvangskollektiviseret. For at finansiere den kraftige industrielle udbygning skulle den velstående del af bondeklassen betale, og jordbruget skulle mekaniseres således at der blev frigivet arbejdskraft for industrien. Som en konsekvens af denne statslige tvangskollektivisering besluttede storemindre dele af de rigeste bønder ("[[kulakk]]er" i officiel sovjetisk sprogbrug) at ødelægge afgrøder og slagte mange af dyrene, så de ikke skulle blive overtaget af staten. Dette førte til, at store dele af kulakkerne blev sendt i [[Gulag|tvangsarbejdslejre]] eller dræbt.

Industrialiseringen var til en stor grad vellykket. Sovjetunionen byggede store industrivirksomheder og kraftværk, som forsynede både bedrifter og husholdninger med strøm. Fra 1925 til 1940 øgedes industriproduktionen i Sovjetunionen kraftigt, selv om den officielle statistik antagelig overdrev væksten betydeligt.

Kollektiviseringen af landbruget mødte storikke modstand,den somstore blev slået ned med ekstremt hårde midlermodstand. I [[1932]]–[[1933]] sørgede Stalin for at øge eksporten af korn fra Ukraine til 44 procent. Gennem denne øgning blev mængden af fødevarer knap og derved håbede Stalin at kunne knække de ukrainske bønders modstand mod kollektiviseringen. Bønderne blev overvåget af kommunistpartikommissærer, [[NKVD]] og regulære hærstyrker, som sørgede for, at bønderne ikke gemte deres korn og at den fra staten krævede produktionskvote blev mødt. Endvidere blev der indført et internt pas, som gjorde det umuligt for bønder at flytte for at finde mad andre steder. Resultatet blev en [[Hungersnøden i Sovjetunionen 1932-1933|hungersnød i Ukraine, Nordkaukasus og nedre Volga]] som krævede 7−10 millioner menneskeliv, hvoraf de allerfleste var ukrainere. Ifølge historikeren [[Alan Bullock]] var kornhøsten ikke værre end den i 1931&nbsp;det var ikke dårlige år, men det var de hensynsløst håndhævede indkrævninger fra staten, som forårsagede hungersnøden. Stalin nægtede at frigive store reservelagre af korn, som kunne have lindret hungersnøden og fortsatte med at eksportere en masse ukrainsk korn til udlandet. Han var overbevist om, at ukrainske bønder gemte deres korn og sørgede for, at strenge nye antityverilove blev håndhævet på kollektivbrugene.<ref>Alan Bullock: ''Hitler and Stalin: Parallel Lives'', London: HarperCollins, 1991, s. 269</ref><ref>[http://www2.warwick.ac.uk/fac/soc/economics/staff/faculty/harrison/reviews/davies-wheatcroft2004.pdf The Industrialisation of Soviet Russia - The Years of Hunger: Soviet Agriculture, 1931-1933] Palgrave Macmillan, 2004</ref>