Casper & Mandrilaftalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 4. okt. 2017, 13:39 af InsaneHacker (diskussion | bidrag) InsaneHacker (diskussion | bidrag) (Fjerner {{Billedesavnes}} - artiklen er illustreret så godt man kan når man ikke må bruge officielle logoer (såfremt at programmet havde et).)
Casper & Mandrilaftalen
Information
Også kendt som Mandrilaftalen
Mandrillen
Genre Surreel humor,
satire Rediger på Wikidata
Skabt af Casper Christensen Rediger på Wikidata
Skrevet af Casper Christensen,
Frank Hvam,
Lars Hjortshøj,
Lasse Rimmer Rediger på Wikidata
Medvirkende Casper Christensen
Lasse Rimmer
Frank Hvam
Lars Hjortshøj
Anders Matthesen
Uffe Holm
Jan Gintberg
Sebastian Dorset
Al Agami
Anders Lund Madsen
Anette Toftgård
John Cleese
Mick Øgendahl
Pelle Møller
Thomas Milton
Spilletid ca. 30 minutter pr. afsnit
Originalsprog Dansk Rediger på Wikidata
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 2 Rediger på Wikidata
Antal afsnit 67 Rediger på Wikidata
Afsnitsliste Afsnit af Casper & Mandrilaftalen
Produktion
Produktionsselskab Metronome Productions Rediger på Wikidata
Location Jenagade, Amager, København
Produktionsår 1999
Produktionsland Danmark Danmark
Producent Jens Svalgaard
Niels Severin
Udsendt
Oprindelig kanal DR2
Oprindelig sendt 1. mar. 1999 til 19. nov. 1999
Status Afsluttet
Musik
Åbningstema Komm Wieder af Andreas Dorau
Sluttema En TV-Baron af Jan Glæsel
Komponist Jan Glæsel Rediger på Wikidata
Kronologi og andet
Relaterede shows Casper & Drengene fra Brasilien
80-års fødselsdagen
Fisso
Zulu Royal
Links
Officiel hjemmeside Rediger på Wikidata
Casper & MandrilaftalenIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Casper & Mandrilaftalen i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Foruden at være inspireret af britisk humor var programmet en modreaktion på datidens sendeflade, der ifølge komikerholdet var fyldt med rutinepræget og dårlig underholdning. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. Desuden turnérede holdet bag programmet i løbet af efteråret 1999 og foråret 2000 med otte udsolgte live-forestillinger baseret på udsendelserne. Holdet inspillede og producerede også julekalenderen Casper & Drengene fra Brasilien på halvanden dag for netbutikken Gubi.com i forbindelse med butikkens åbning i julen 1999.

Christensen spiller primært programmets værtsfigur, mens de øvrige faste medvirkende spiller en lang række forskellige roller. Programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, og den britiske komiker John Cleese gæsteoptrådte i afsnit 50. Den danske skuespiller Susse Wold medvirkede i en føljeton, der blev vist i løbet af de sidste 19 afsnit – hvert afsnit i føljetonen varede blot tre sekunder. Programmets samlede persongalleri består af over 250 figurer, og Christensen har vurderet, at figurerne Broder Salsa, Svenne O'Lotta og Gentleman Finn er de mest kendte. Hvert afsnit varede omtrent 30 minutter og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Manuskriptet blev skrevet om formiddagen, hvorefter afsnittet blev optaget og redigeret på højst fire timer om eftermiddagen og slutteligt kørt til DR med taxa, hvor det blev udsendt kl. 23:30. Programmet blev optaget kronologisk og klippet sammen undervejs.

Genre

Den surrealistiske komediegruppe Monty Python var en stor inspiration for komikerholdet. Foto: Husky.

Christensen har beskrevet programmet som "surrealistisk dogme-comedy".[1] Rimmer har karakteriseret programmet som "børneudsendelser for voksne" og uddybet det med, at programmet har sin naivitet tilfælles med børneudsendelser, samtidigt med at komikerholdets referenceramme er "meget voksen".[2] Flere skribenter, heriblandt Ekstra Bladets tv-anmelder Hans Flemming Kragh, har karakteriseret programmet som dadaisme,[3][4][5] ligesom mange skribenter har sammenlignet programmet med det britiske sketch show Monty Pythons Flyvende Cirkus.[6][7][8][9][10] Hjortshøj har bekræftet genrebestemmelsen ved at udtale, at programmet blev til "stående på skuldrene af de gale briter [Monty Python, red.]", og at "alt var absurditeter uden pointer - fremført med stor alvor".[11] Christensen har ligeledes nævnt, at holdet var meget inspireret af Monty Pythons "syrede univers",[12][13] og at "Mandrilaftalen er ét langt billed, der gør grin med tv."[14] Han har også fortalt, at programmet var et forsøg på at lave noget, som "slet ikke har noget med virkeligheden at gøre."[15] Rimmer har udtalt, at programmet generelt hentede inspiration fra britisk comedy.[16] Han har nævnt The Harry Hill Show, Reeves og Mortimer samt Chris Morris og hans tv-program Brass Eye som væsentlige inspirationskilder.[16] Ifølge Rimmer minder programmet også om den humor, som Spike Milligan stod for.[17] Politikens tv-anmelder Henrik Palle har beskrevet programmet som et "anarkistisk komedielaboratorium"[18] med vægt på "skuffede tabere, som aldrig leverede varen",[19] og DR2 omtalte dengang programmet som "ukontrolleret underholdning."[20]

[Programmet] havde yderligere et element, som også gjorde serien smuk. Alle deltagerne var skuffede tabere, som aldrig leverede varen. Eksperterne havde ikke læst på lektien, kunstnerne kunne ikke deres kunst og de falske reklamer markedsførte produkter, ingen nogensinde ville få brug for.
 
Henrik Palle, Dagbladet Politiken den 27. januar 2002[19]

Lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet, Hanne Bruun, har kendetegnet programmet som "social satire".[21] Ifølge Bruun er social satire karakteriseret ved, at den "ikke [har] den politiske satires direkte indholdsmæssige fokus på [...] samfundets konkrete magtfulde personer og institutioner" og i stedet "er mere interesseret i at latterliggøre individets problemer med at tilpasse sig eller leve op til samfundsmæssige normer og strukturer".[21] Den britiske professor Stephen Wagg har beskrevet den sociale satires mål som "a social critique",[22] og han ser ifølge Bruun dette som det gennemgående karakteristikum ved f.eks. Monty Pythons Flyvende Cirkus.[23] Ifølge Bruun er Mandrilaftalen et eksempel på en mere abstrakt gren inden for den sociale satire, hvor "essencer af politiske, kulturelle og sociale tendenser [fremstilles] i form af absurde, dadaistiske universer, figurer og optrin".[21] Hun har også forklaret, at programmet "[er] præget af en ganske konkret mediereferentiel dimension trods det helt igennem absurde, nonsens-dominerede univers".[24] Som et eksempel på denne dimension har Bruun nævnt sketchen med temperaturforskeren Otis Mallebrok, der angiveligt har målt tv-værten Jes Dorph-Petersens kropstemperatur hver dag kl. 17:46 gennem 14 år og kan berette, at han er 80 grader varm.[24] Christensen udtalte i juli 1999, at Mandrilaftalen "er et oprør mod hele medieverdenen", og at komikerholdet "via nonsens, [har] forsøgt at vise, hvor meget nonsens, der bliver lavet [i tv]."[25] Som et eksempel på dette har Christensen nævnt, at holdet konsekvent bar deres knaphulsmikrofoner uden på tøjet i udsendelserne,[26][27] da "[det altid er] meget vigtigt, at mikrofonen bliver skjult af folks tøj i tv-interview, selvom alle ved, at man skal have en mikrofon for at få lyd med på tv."[27]

Udsendelserne

Den tyske musiker Andreas Doraus musik blev brugt flittigt i udsendelserne. Blandt andet var Doraus Komm Wieder programmets titelmelodi. Foto: Krd.

Struktur

Ifølge Rimmer er programmets umiddelbare opsætning en blanding af et talkshow og en varieté i lighed med amerikanske programmer som Your Show of Shows.[28] Programmets struktur er udflydende, om end visse elementer går igen i stort set samtlige afsnit, herunder værtsfiguren Caspers indledende programoversigt, nyhedsindslagene, de mange interviews med excentriske gæster, det tilbagevendende talentshow i fredagsudsendelserne og værtsfiguren Casper, der er programmets omdrejningspunkt og den eneste figur, der medvirker i samtlige afsnit. Foruden at interviewe programmets gæster og oplæse programoversigten og nyhederne præsenterer Casper de indslag, han ikke selv spiller en rolle i, ligesom han både byder seerne velkommen og ønsker dem godnat. Hvert afsnit åbnes med temasangen Komm Wieder af Andreas Dorau[29] og afsluttes med En TV-Baron alias Mandril-sangen, der er komponeret af Jan Glæsel,[30] skrevet af Rimmer og Christensen[14] og sunget af Christensen og producer Jens Svalgaard.[31] Glæsel producerede også underlægningsmusikken til programmets breakers,[30] hvis grafik var lavet af Kristof Kuncewicz. Nogle seere havde svært ved at høre teksten til Mandril-sangen, hvilket har ledt både Christensen og Rimmer til at citere den:[14][31]

En TV-Baron købte tricks af en mandril.
Hans brilleabefjæs gjorde abekatten mild.
Den smiled' og ga' et junglekrus,
og sådan fik mandrillen sin aftale i hus.

Afsnit

Der blev sendt 67 afsnit fordelt på to sæsoner. I marts 2003 blev et 68. afsnit, specialafsnittet Fisso, udgivet på Metronomes anden DVD- og VHS-udgivelse af samme navn.[32]

Første sæsons 48 afsnit havde premiere skiftevist mandage, onsdage og fredage kl. 23:30 på DR2 i perioden 1. marts til 18. juni 1999. Anden sæsons 19 afsnit havde premiere skiftevist onsdage og fredage kl. 23:30 på DR2 i perioden 1. september til 19. november 1999. Afsnittene blev genudsendt dagen efter første visning omkring kl. 18:00 på DR2 og omkring midnat på DR1.[33]

Indslag

Programmet indeholder mindst ni forskellige indslagstyper, herunder mandrilaftaler, programoversigter, interviews, reklamer, talentshows og serier. De enkelte indslag varer oftest mellem 20 sekunder og et par minutter.

En Toyota Land Cruiser J60 gjorde det ud for en "Dominant BX 326" — en bil, der ifølge figuren Jens Jakob Baunspieler kører på skældsord og blandt andet har sangerinden Daimi som luftfilter.[34] Foto: IFCAR.

Figurer

Programmets samlede persongalleri består af over 250 figurer.[35] Christensen har vurderet, at figurerne Broder Salsa, Svenne O'Lotta og Gentleman Finn er de mest kendte.[36] Hvam har karakteriseret figurerne ved, at "de har nogle abnorme karaktertræk, men de er bestemt ikke ubegavede. De er ufatteligt ærlige omkring deres lidenskaber og skavanker. De bralrer ud med alt, hvad de har på hjerte. De er ikke mere idiotiske, men de er ærligere end de fleste."[27]

Baggrund

Holdets sammensætning

Rimmer og Hvam var forholdsvist ukendte komikere, da de blev tilbudt pladser i programmet,[37][38] og Christensen selv kendte heller ikke meget til dem. Rimmer havde efter egen vurdering kun udvekslet omtrent 100 ord med Christensen forud for tilbuddet,[39] mens Hvam kun havde hilst på Christensen en enkelt gang.[40] Christensen tilbød Rimmer en plads i programmet få øjeblikke efter at have overværet hans optræden ved Talegaver til børn i december 1998, og Hvam blev tilbudt en plads i en telefonopringning fra Christensen[41] i februar 1999.[17] Både Christensen og Rimmer havde forsøgt at komme på kandidater uden for standup-miljøet, men vendte alligevel hele tiden tilbage til Hvam.[17] Ifølge Rimmer havde Hvam "lavet nogle små no-budget-dummy-kortfilm sammen med Mikael Wulff, [...] [hvor] Frank var røvsjov, især når han improviserede"[17] Hvam var dog forhindret i at medvirke i de første seks udsendelser, da han og Mikael Wulff var i færd med at producere de sidste udsendelser af klip-showet Alt Under Kontrol for TV3.[17] Christensen arrangerede derfor, at Hjortshøj kunne vikariere for Hvam indtil afsnit 7.[17] Christensen fandt imidlertid penge til at give Hjortshøj en fast plads i programmet, da Rimmer var utilfreds med sit skuespil og trådte i baggrunden for i stedet at "skrive en masse tekster til holdet".[17] Rimmer manglede efter eget udsagn "nogle basale færdigheder" i sit skuespil, herunder evnen til at tale enkelt og med forskellige dialekter.[17]

Jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke var nær så god til at spille, som jeg havde håbet. Det gjorde mig irriteret og vred på mig selv: Det var indlysende, at Lars, Frank og Casper nemt ramte en fælles tone, og jeg var spot on ved tastaturet, men det var en kamp at give slip foran kameraet. [...] Jeg kan lige til nød tre dialekter: røvhuls-nordsjællandsk, stenbro-københavner og finn-nørbygaard-århusiansk. Det var ikke nok. Og jeg kæmpede med at tale enklere, korte ord, kortere sætninger, end jeg ellers gør. Jeg var simpelthen bedre på teksterne end på afleveringen.
 
Lasse Rimmer, www.lasserimmer.dk[17]

Rimmer har vurderet, at figurerne John Gringo, Siam, Pelle Klumpfeber og Thøger Messias Vorte var blandt de få af hans mere vellykkede præstationer.[17] Ifølge Rimmer var der dog sjældent "mere end én sketch i rollen og idéen", når det lykkedes ham at "ramme noget nogenlunde", eller også "mistede Casper hurtigt interessen og valgte andre sketches".[17]

En mandril (Mandrillus sphinx). Foto: Malene Thyssen.

Programmet og dets titel

Christensens første programforslag til DR2 var, at han skulle være "vægtløs i et lilla rum".[42] Han nåede senere frem til, at vægtløsheden skulle være et billede på en tilstand, hvor "man var i tvivl om, hvorvidt det var fiktion eller virkelighed", og han besluttede sig for pangfarvede kulisser i bestræbelserne på at opnå en sådan tilstand.[42] Idéen var da, at Christensen skulle sidde ved et skrivebord med forskellige fiktive gæster.[27] Da Rimmer og Christensen begyndte at planlægge de nærmere detaljer for programmet i februar 1999,[17] skrev de et forslag til, hvilken slags figurer programmet kunne have, så "[DR2] kunne forstå, at det ikke var noget Tæskeholdsagtigt med en stripper, der kommer ind og løfter en konvolut med røven."[27] Christensen og Rimmers idéudveksligner førte sidenhen til, at de besluttede helt at holde sig fra ting, der "havde links til virkeligheden".[27] Ifølge Rimmer gik februar måned ellers med at "få scenografi, grafik, titel og en røvfuld idéer på plads",[17] og han har fortalt, at han og Christensen besøgte en række genbrugsbutikker på Amager for at indkøbe mange af de udklædningsgenstande, der skulle bruges i de første 48 udsendelser.[43] Hjortshøj har fortalt, at kontoret blev indrettet efter, at komikerholdet skulle medbringe en række personlige ting, og at disse ting var roden til mange idéer.[42] Idéen til figuren Broder Salsa opstod eksempelvis ved, at holdet havde et tæppe liggende.[42] Ifølge Hjortshøj havde komikerholdet størst glæde af "et leksikon i 40 bind",[note 1] som holdet slog op i, når de savnede inspiration.[42] Mange af figurernes navne stammer fra leksika, og ifølge Hvam yndede især Hjortshøj at lede efter sjove navne under den leksikale redaktion.[44]

Havde vi en dåse ravioli med, skulle det ikke være fordi, der stod noget sjovt på etiketten. Vi skulle selv finde på noget sjovt, der stod på den: at den indeholdt tukan eller ikke må holdes over åben uran.
 
Casper Christensen, Politiken den 11. december 1999

Ifølge Rimmer blev han og Christensen enige om, at programmets titel skulle lyde som "alt andet end et sketch show" og "helst som en afslørende dokumentar."[17] De blev også enige om, at titlen skulle bestå af "et navneord eller stednavn og så et ord, der antyder en sammensværgelse, en mørklægning – traktat, kontrakt, aftale".[17] Inspirationen til titlen kom i sidste ende fra en plakat i en udgave af det britiske mandeblad Loaded, som Christensen havde medbragt til en brainstorm i februar.[17][45] Plakatens motiv var en mandril med et piskeris og skriften "Why?"[17] Ifølge Rimmer foregik brainstormen ved, at han og Christensen "skrev en 10-12 forslag hver på 10-15 minutter og skiftedes til at komme med et bud, og så gav vi dem karakterer, et forslag ad gangen."[45] Christensen og Rimmer blev til sidst enige om titlen Mandrilaftalen, men ifølge Rimmer forlangte DR2, at titlen inkluderede Christensens fulde navn, fordi kanalen "havde købt Casper, hans kreativitet og popularitet, og det skulle seerne altså have klart og tydeligt at vide."[17] Christensen og Rimmer protesterede og fik lov til at nøjes med fornavnet.[17][45] Ifølge Rimmer så DR2 helst, at programmet fik titlen Caspers.[45] Rimmer og Christensen havde også foreslået titlen Aftalt Spild.[45] Da Christensen i juni 1999 blev spurgt til valget af programmets titel, svarede han, at "det var jo fordi, jeg syntes, at mandrillen var sådan en sjov figur. Og så mener jeg, at 'Mandrilaftalen' lyder som et meget voksent DR2-program."[15]

Christensen deltog i løbet af februar i en række interviews for at skabe opmærksomhed omkring programmet.[1][46] Blandt andet medvirkede Christensen den 25. februar som gæst i den første udsendelse af programmet Bertelsen - DR2s talkshow, hvor han nævnte, at han skulle lave et "underholdningsprogram" på kanalen.[46]

Modreaktion på datidens sendeflade

Programmet kan anses som en modreaktion på datidens sendeflade, der ifølge komikerholdet var fyldt med rutinepræget og dårlig underholdning.[47] Christensen stod mellem 1996 og 1998 bag seer-fiaskoerne Safari[48][49] og Darios Joint,[50][51] der begge modtog blandede anmeldelser og blev sendt i primetime på henholdsvist DR1 og TV 2.[52][53][54][55][56][57][58] Christensen forklarede i februar 1999, at han følte sig begrænset af tv-kanalernes primetime-underholdning og seertalstyranni, der ifølge ham "skabte en masse støj, så man ikke kan koncentrere sig om det egentlige".[1] Han ønskede at afprøve "det lidt mærkelige" og at "sætte tingene forkert sammen" i et program, hvor der "[ikke bliver] tid til at sidde og finpudse og vurdere målgrupper."[1] Han ville egentligt gerne lave primetime-underholdning for en landsdækkende kanal, men bare ikke den type underholdning, som folk ønskede at se i primetime.[1] Derfor valgte han at arbejde på DR2, der tilbød ham "redaktionel og kunstnerisk frihed", hvorfor han kunne "stå 100 pct. inde for det, som løber over skærmen".[59] Christensen rettede også kritik mod Morten Korch-filmene og tv-serien Huset på Christianshavn, som han mente var udtryk for "det danske hygge-helvede",[1] og komikerholdet endte med at parodiere dem flittigt i udsendelserne. Christensen ærgrede sig over, at "folk [hellere vil] værne om hyggen, end de vil lade sig udfordre."[1] Ifølge Hvam formåede programmet at forny dansk satire, fordi komikerholdet netop nægtede at lefle for publikum og i stedet lavede det, de selv syntes var sjovt.[37] Hvam har desuden kaldt programmet for en "legeplads", hvor scenen blev sat for "utroligt mange af de ideer, man ikke kan komme af med andre steder."[60]

Finn Nørbygaard og hans tv-program Finn'sk fjernsyn var blandt komikerholdets yndlingsaversioner i udsendelserne. Foto: Sif Meincke.

I programmets tilbagevendende indslag Thumbs up! gav værtsfiguren Casper sarkastisk ros til diverse medier og mediefolk.[14] Finn Nørbygaard stod ofte for skud,[61][62] men også tv-værter som Kamilla Gregersen,[63] Henrik Dahl, Finn Dyrnesli og adskillige andre blev spiddet.[64] I december 1999 udtalte Christensen, at Nørbygaard "spekulerer i, hvad den helt brede befolkning ikke bliver stødt af" og "skriver [...] de fleste af sine jokes på et kasseapparat".[61] Rimmer og Hjortshøj udtrykte i samme interview utilfredshed med visse tv-værters manglende interesse for egne programmer.[61] Rimmer undrede sig eksempelvis over, at talkshowvært Synnøve Søe "begejstret [har] sagt, at hun ikke synes om det program, hun selv laver."[61] Han definerede i samme ombæring "Jeg-skal-lige-høre-dig-samtalen", der er karakteriseret ved, at tv-værten slet ikke interesserer sig for de svar, som gæsterne giver.[61] Hjortshøj nævnte som et eksempel DR-programmet Her er dit liv med Camilla Miehe-Renard.[61] Christensen og Hjortshøj anså angsten for at miste succes som en af årsagerne til, at tv-værter og -selskaber ikke fornyer sig.[61] Christensen fortalte om sine egne oplevelser med tv-selskaber, der var "nervøse for at prøve noget nyt" og primært tilbød ham jobs i programmer, der mindede om det, han havde lavet før.[61] Hjortshøj har ligeledes tilkendegivet, at "tv-stationerne tænker alt for meget i at kopiere andre tv-programmer",[12] og at "fjernsynet lever af en ekstrem forudsigelighed", hvor "offeret i et interview kender spørgsmålene på forhånd, og journalisten kender svaret på forhånd".[61]

Mandrillernes manifest

I slutningen af programmets 67. og sidste afsnit oplæste Christensen på vegne af komikerholdet en eksplicit kritik af sendefladen og dens "tumpede og leflende tv".[61][65] Umiddelbart efter afsnittets rulletekst fulgte en komisk forudsigelse af, hvad der ville blive af komikerholdet efter programmet.[66] I indslaget blev det forudsagt, at Hvam og Rimmer ville få værtsjob på henholdsvist TV 2s Gadekamp og DR1s Absolut Fredag, mens Hjortshøj skulle deltage i tredje ombæring af TV3s Robinson Ekspeditionen.[66] Imidlertid måtte Christensen vende tilbage til studiet for at finde sine bilnøgler.[66] Komikerholdets statement blev i december 1999 betegnet som "Mandrillernes manifest" i en artikel af samme navn i Berlingske Tidende.[61] I artiklen forklarede Christensen, at komikerholdet ønskede at "bryde hele mandrilrammen til slut" og samtidigt gerne ville "[opsummere], hvad det var, vi egentlig mente om tingene".[61] Christensen tilføjede, at han og de andre var "trætte af mange af de programmer, der bliver sendt i fjernsynet i dag, og det har været en del af vores budskab".[61]

Nogle gange hvis du kigger i en tilfældig tv-oversigt, så kan du se, at det er en pragtparade af forkrampede forsøg på at lefle for, hvad man tror, seeren gerne vil se. Det er sådan nogle antikvariske underholdningsprogrammer, der støves af igen og igen. For hvorfor synes folk, at de behøver at opfinde en ny ide, når de kan gøre karriere ud af bare at vise noget gammelt igen og igen? Du skal vide én ting, synes vi i hvert fald, og det er at tv, det er et meget apatisk valg. Tv er måske den nemmeste måde at lade livet gå på. Så den tid du bruger foran skærmen, den bør du i det mindste få tilbagebetalt med lidenskab. Hvis lidenskaben mangler, hvis du har det lidt for rart og lidt for hyggeligt, hvis fjolserne på skærmen ikke anstrenger sig for dig, og hvis ikke du skal anstrenge dig bare en lillebitte smule selv, så fuck dem. Fuck dem, fordi de spilder din tid. Du skal huske at de valg, som du træffer, det er din chance for at påvirke det tv, du får. Hvis du vælger tumpet og leflende tv, så får du mere leflende og tumpet tv at vælge imellem. Ciao.
 
Casper Christensen, 67. afsnit af Casper & Mandrilaftalen[65]

Komikerholdet er senere blevet beskyldt for at have forsaget de værdier, der kendetegnede programmets koncept og komikerholdets mediekritik.[65] Det er eksempelvis blevet påtalt, at 67. afsnits profeti om deres videre karriereforløb gik delvist i opfyldelse.[65] Rimmer blev i 2000 vært på TV 2s quizprogram Jeopardy! og forblev det indtil 2003, hvor han blev vært på Radio 100FMs Morgenhyrderne sammen med Hjortshøj, der i 2007 blev vært på TV 2 Radios Alletiders Morgen.[65] Christensen og Hvam producerede mellem 2001 og 2003 sit-commen Langt fra Las Vegas, hvorefter de blev værter på en dansk udgave af kendis-quizzen Shooting Stars.[65] Christensen blev senere vært på gameshows som Grib Mikrofonen, 9 ud af 10 og Deal/No Deal.[65]

Det hele har handlet om pengene, joker Casper Christensen i begyndelsen af Mandrilaftalens sidste afsnit. Og vi ler med ham. Damen i Deal No Deal tør ikke se, hvor mange penge, hun lige er gået glip af. "Men det gør jeg, for det får jeg løn for," siger Casper Christensen. Og vi græder med ham.
 
— Ralf Christensen, Dagbladet Information den 26. oktober 2007[65]

I udsendelsen Langt fra Las Vegas Special fra 2003 blev Christensen bedt om at forholde sig til, at han øjensynligt var overgået til mainstream-underholdning og ifølge nogle fans af Mandrilaftalen havde "solgt lidt ud".[67] Christensen svarede, at man "skal lave det, man selv synes er interessant", men anerkendte, at Langt fra Las Vegas var "mere folkeligt".[67] Da Christensen gæstede Talkshowet Meyerheim i 2007, blev han af vært Michael Meyerheim igen konfronteret med, at "der har været det fremme, at du [...] laver noget af det mainstream-tv, [...] som du har kritiseret før".[68] Christensen svarede, at der kan være perioder i ens liv, hvor man har et behov for at "markere sig som noget andet", men at man "skal have lov til at ændre sig en gang imellem".[68] Dagbladet Informations kulturskribent Oliver Stilling kaldte i 2009 Christensens talkshow ALOHA! for en fiasko med den begrundelse, at han slet ikke lyttede til sine gæster,[69] og BTs skribent Kasper Vedsmand skrev i 2008, at de forskellige værtsjob "har ændret Christensens profil fra Danmarks skarpeste comedy-rebel til blød og lettere behagesyg familieunderholder".[70] I 2008 kaldte Christensen sine forskellige værtsjob for "en fejl, jeg gerne ville have undgået",[70] og i 2015 var Christensen og Hvam enige om, at Shooting Stars var "det mindst interessante", de havde lavet sammen.[71]

Produktion

Garagen i Jenagade, hvor udsendelserne blev optaget, set fra parkeringspladsen. Foto: SprigStamp (2. april 2017).

Generelt

Programmet blev produceret på et meget lille budget[72][73][12] af produktionsselskabet Metronome og optaget i primitive omgivelser i en garage på 100 m2 i Jenagade på Amager,[74][75][76] hvor Metronome har sit studiekompleks.[77][78] Hvam har udtalt, at programmet var "ekstremt billigt fjernsyn", og at der kun var 10 mennesker om at lave det.[27] Ekstra Bladets tv-anmelder Hans Flemming Kragh har skrevet, at DR betalte under 100.000 kroner pr. udsendelse og beskrevet det som "ufatteligt billigt."[73] Rimmer har udtalt, at næsten hele komikerholdets rådighedsbeløb gik til indkøbet af studiets kulisser,[79] og at der kun var afsat et par tusind kroner til udklædningstøj og rekvisitter.[note 2] Derudover brugte komikerholdet, hvad de ellers kunne finde, hvilket har ledt Rimmer til at betegne programmet som "en slags klunse-comedy."[79]

Garagens kulisser bestod af nogle pangfarvede spånplader og et mandrilhoved, der dinglede fra loftet i et ophæng i fiskesnører.[79][15] Foran spånpladerne stod et gult skrivebord fyldt med kitschede rekvisitter, og få meter til venstre for skrivebordet var en scene bygget op i grøn skumgummi.[15] Blandt rekvisitterne på skrivebordet var en dåse fiskeboller, en håndskåret træhjort og en gammeldags kaffekande med et sugerør i tuden.[15] Derudover var der blot to kameraer og fire lamper til rådighed.[12] Komikerholdet anvendte en række af de rekvisitter, der i forvejen lå i garagen[81] og egentligt hørte til Metronomes øvrige produktioner,[15][82] herunder Darios Joint på TV 2.[81] Noget af udklædningstøjet stammede fra komediefilmen Den eneste ene, herunder figuren Vildere Klovns undertøj, der blev brugt af skuespilleren Paprika Steens karakter i filmen,[42] og figuren Silas Gnoms overalls, der blev brugt af Niels Olsens karakter.[83] Før 2. sæson købte komikerholdet falske tænder af to drenge, der fremstillede praktiske special effects.[84] Tænderne bruges blandt andet til figurerne Harley Løvstik[84] og Dino Stram. Komikerholdet medbragte også adskillige private egendele.[42] Eksempelvis var figuren Lars Krimis kondisko Christensens gamle par,[85] ligesom figurerne Rulle og Cromwell var iklædt tøj tilhørende Christensens daværende kone, Anette Toftgård.[note 3] Efterhånden som programmet blev kult, begyndte seere at donere private egendele til programmet i håb om, at de ville indgå som rekvisitter i udsendelserne.[87] Klaus Berthelsen, der ifølge Christensen er de kendtes optiker og går under navnet Bøllemis, donerede en stor kasse med briller til programmet.[88]

Hvert afsnit blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt samme dag.[89][90] Et helt afsnit skulle optages på blot fire timer, hvorfor der var derfor sjældent tid til at klippe fejl ud,[12] og utilfredsstillende optagelser blev taget om højst to gange, når der ikke var alt for travlt.[15] Dette er forklaringen på, at komikerne kan ses grine i visse sketches.[12] De få optagelser, der ikke blev foretaget i garagen, blev lavet på parkeringspladsen lige udenfor.[15][91] Christensen har fortalt, at der aldrig blev optaget længere væk end 30 meter fra garagen, da ledningen til kameraet ikke var længere.[92] Ifølge Christensen bidrog sådanne begrænsninger til at gøre den kreative proces mere sprudlende.[92] Programmet blev optaget kronologisk, og producer Jens Svalgaard klippede det sammen undervejs.[15] Når det sidste redigeringsarbejde var slut, blev udsendelsen kørt med taxa til DR,[89] hvorfra det blev udsendt samme aften kl. 23:30.

Manuskriptskrivning

Manuskriptskrivningen foregik på computer om formiddagen i et redaktionslokale i Metronome Studios' hovedbygning på Amager.[15] Rimmer har fortalt, at Christensen "skrev en masse og [nok også] skrev mest."[93] Ifølge Rimmer skrev Christensen ud over sine monologer ved skrivebordet også mange af programoversigterne, interviewene, reklamerne og de lidt større "rammehistorie-sketches", herunder flere af Bjarne Goldbæk-historierne.[93] Rimmer skrev efter eget udsagn "en masse tekster til holdet", heriblandt serierne Frisbee, Guideskolen, Huset på Christianshavn, Storbybasserne, andre "genre-piss-takes", "nogle af reklamerne" samt "nogle stykker [interviewsketches, red.] til Lars eller Frank", heriblandt den første sketch med figuren Lennart Berthelsen.[17] Hvam skrev "stort set eksklusivt [...] lange interview-roller til sig selv",[94] og Hjortshøj skrev "en håndfuld ting og var nok den, der improviserede mest med Casper."[93] Christensen har nævnt flere eksempler på improvisation i udsendelserne,[95] og Rimmer har vurderet, at der kan være tale om op til 15% af indholdet.[93] Christensen har dog nævnt, at holdet tog udgangspunkt i "klassisk manuskriptskrivning", hvor "hvert eneste ord" blev skrevet ned forud for optagelserne.[96] Rimmer fortalte i juni 1999, at figurernes udseende og talemåde først blev fastlagt, når komikerholdet kort før en optagelse stod og rodede rundt i det lille udvalg af brugt tøj, som de skiftedes til at have på i forskellige kombinationer.[15] Programseriens samlede manuskript fylder 600 sider.[97]

TV-Byen i Gladsaxe, der var DRs daværende hovedsæde. Foto: Philip Meisner (2006).

DR

DR drev en officiel internetside om programmet,[98][99] hvis internetadresse blev vist i udsendelsernes rulletekst. I august 1999 indeholdt internetsiden et persongalleri og en afsnitsoversigt samt links til fansider og gratis grafik.[99][98] Seere kunne desuden indsende forslag til sketches via internetsiden,[98] og DR lovede at vise 90 sekunder af det bedste forslag i en udsendelse.[99] Der kan meget vel være tale om sketchen med figurerne Kurt Thyboe og Kurt Thyboe, der netop var en af meget få sketches, der var fjernt afledt af en mail fra en seer.[note 4] En anden seer foreslog, at komikerholdet lavede en ny udgave af sten-saks-papir, hvilket også førte til et indslag.[101] Det var også muligt at se udsendelserne direkte via internetsiden, mens de blev optaget om eftermiddagen.[102][103] Det foregik ved, at webcam-optagelser blev sendt til DR Online i Søborg via en telefonlinje, hvorfra signalet blev ledt videre til en RealVideo-server, som internetbrugerne kunne downloade videosekvenserne fra.[103] Internetsiden fik på et tidspunkt en funktion, der muliggjorde afsendelse af "mandrilpostkort" via mail,[104] ligesom der også blev tilføjet en "mandrilquiz", hvor man ved korrekt besvarelse af dens ti spørgsmål tilsyneladende fik mulighed for at vinde et tæppe foldet som Kublai Khan.[105] På et tidspunkt åbnede DR for en afstemning kaldet Den Gyldne Mandril, hvor internetsidens besøgende kunne stemme på den bedste sketch blandt ti kandidater.[106] Der blev i alt afgivet 3297 stemmer, og vinderen blev sketchen med Broder Salsa fra afsnit 17 med 27,7% af stemmerne.[107]

DR2 havde oprindeligt kun planlagt én sæson af programmet,[108][59][109] men annoncerede i juni 1999 en ekstra sæson bestående af 20 afsnit[note 5] grundet programmets succes.[110] Annonceringen fulgte i kølvandet på mindst én underskriftindsamling og flere protester fra fans og fanklubber.[111] Ifølge fansiden Absolute Mandrilaftalen blev DR "bombarderet med utallige klage-mails", og fansiden indsendte efter eget udsagn lidt over 200 e-mail-adresser som følge af sin underskriftindsamling.[111] Den nye sæson havde blot to ugentlige udsendelser i stedet for første sæsons tre, da DR havde besluttet at skære ned på udgifterne til programmet.[14] Christensen sagde dengang om beslutningen, at "det [jo er] et meget godt udtryk for, hvordan Danmarks Radio behandler satire. Vi skulle se, om det kunne lykkes at lave et lille program, der kunne trække unge seere til DR2. Det lykkedes, og så er guleroden i den anden ende, at man skærer programmet ned til to gange om ugen."[14] Hen imod slutningen af 2. sæson annonceredes en ny underskriftindsamling af to læsere i Ekstra Bladet,[112] og senere annoncerede en avislæser i Ekstra Bladet og BT oprettelsen af en fanside som konsekvens af programmets lukning.[113][114] Programmet blev imidlertid lukket som planlagt.

Medvirkende

Den berømte britiske komiker John Cleese, der var en del af Monty Pythons Flyvende Cirkus, gæstede programmet i afsnit 50. Foto: Paul Boxley (2008).

Programmets vært blev spillet af Casper Christensen. Dets mange excentriske figurer blev primært spillet af Lars Hjortshøj, Frank Hvam og Lasse Rimmer. Hvam sluttede sig til holdet ved 7. afsnit.

I enkelte afsnit var der gæsteoptrædender fra forskellige danske komikere, herunder Jan Gintberg, Anders Matthesen, Mick Øgendahl, Uffe Holm, Sebastian Dorset og Anders Lund Madsen. Derudover gæsteoptrådte Thomas Milton og Pelle Møller i henholdsvist 47. og 61. afsnit. Rapperen Al Agami gæsteoptrådte i afsnit 37, og Anette Toftgård, der var gift med Christensen på daværende tidspunkt, gæsteoptrådte sammen med deres nyfødte søn Marvin i afsnit 62.

Den britiske komiker John Cleese gæstede programmet i afsnit 50, hvor han spillede tre roller.[115] I en sketch spiller han en figur, der udgiver sig for at være datidens træner for Danmarks herrelandshold i fodbold, Bo Johansson.

Den danske skuespiller Susse Wold medvirkede til fordel for AIDS-Fondet i programmets føljeton Skøjtearven, hvis enkelte episoder er af omtrent tre sekunders varighed og blev sendt i hvert af 2. sæsons 19 afsnit.[116][117] Føljetonen skulle ifølge en artikel i Berlingske Tidende have været vist i sin fulde længde i programmets 67. afsnit,[118] men det blev den imidlertid ikke.

En række af folkene bag programmet medvirkede i enkelte afsnit, herunder sminkør Silvia Hermansen, fotograferne Iben Sol Mauritson, Jesper Hvenegaard og Simon Nielsen samt lydmændene Hans Henrik Jensen og Henrik Landgreen. Figuren Mand fra Venezuela spilles af sminkør Silvia Hermansens onkel Freulein, der ligesom Hermansen kommer fra Venezuela.[119] Programmets franske runner, Nordine Amraoui, medvirkede i 13 afsnit i forskellige roller. Som runner skulle Amraoui ofte hente diverse remedier til holdet, herunder en vandkande, kastestjerner og en plade chokolade.[120][note 6] Amraoui optrådte desuden sammen med komikerholdet under Redaktion i programmets rulletekst.[121][122] Ifølge Rimmer var dette for at omgå DRs krediteringsregler, der foreskrev, at runnere ikke måtte krediteres i rulleteksten.[121][122]

Modtagelse

Seertal

Programmet havde meget lave seertal, da det blev sendt første gang på DR2 i 1999. BT berettede dengang, at de første tre udsendelser havde 35.000 seere svarende til 0,7% af de indbyggere over 4 år, der kunne modtage kanalen,[123] og at genudsendelserne på DR1 havde blot 26.000 seere.[124] En måned senere havde programmet 35.000-50.000 seere ifølge Berlingske Tidende, der samtidigt skrev, at de første udsendelser blot havde omkring 20.000 seere.[125] Efter den sidste udsendelse blev det nævnt i Jyllands-Posten, at op mod 100.000 seere havde set med hver gang.[12][27] Ifølge TNS Gallups seertalsmålinger var der ikke én uge, hvor programmet var blandt de ti mest sete DR2-programmer.[126] Flere skribenter mente dengang, at DR2s begrænsede dækning og programmets sene sendetid kl. 23:30 var en væsentlig årsag til de lave seertal.[127][128][129][130][131][132] DR2 kaldtes i 1999 ved øgenavnet "Den hemmelige kanal"[133][134][135][136] og er senere blevet betegnet som Danmarks dengang mindste kanal,[137] om end kanalerne TV3 og 3+ blev modtaget af færre seere.[123] Ifølge TNS Gallups fortløbende spørgeskemaundersøgelse, Annual Survey, kunne 1.534.000 private husstande modtage DR2 i 1999,[123] hvilket Gallup har beregnet til en national dækningsprocent på 65.[123][133] I udsendelserne gjorde komikerholdet ofte grin med programmets lave seertal og obskure sendetid på selvironisk vis.[138][139][140][141][142][143] I en udsendelse fremviste værtsfiguren Casper eksempelvis en virkelig spørgeskemaundersøgelse,[140] der var foretaget for Jyllands-Posten af analyseinstituttet Sonar og publiceret den 4. april 1999, hvor han rangerede som den mindst kompetente af 32 tv-værter.[144] Med afsæt i undersøgelsen erklærede værtsfiguren Casper undrende, at han "da aldrig [laver] tv-fejl", alt imens han bankede på sin knaphulsmikrofon og kiggede i de forkerte kameraer gentagne gange.[140] Undersøgelsen byggede på svar fra 1286 repræsentativt udvalgte danskere, hvoraf fem procent vurderede Christensen til at være "Yderst kompetent", mens 15 procent gav bundkarakteren "Slet ikke kompetent".[144] Imidlertid svarede hele 52 procent "Ved ikke", hvilket ifølge Jyllands-Posten kunne indikere, at de aldrig havde set Christensen i Mandrilaftalen.[144]

Især Dagbladet Politiken og Ekstra Bladets anmeldere var overordentligt begejstrede for programmet. Foto: Sendelbach.

Anmeldelser

Programmet fik stor ros af anmelderne.[4][145] Ekstra Bladets tv-anmelder Hans Flemming Kragh tildelte i juni 1999 programmet sin årlige tv-pris, TV-gokken, og kaldte programmet for "det mest gnistrende talentfulde og originale tv, der er lavet på DR siden de glade Uha-Uha og Hov-hov! dage".[146] Politikens anmelder Per Munch skrev efter 1. sæson, at "det talentfulde hold bag Mandrillen" ville få svært ved at gentage succesen i tilfælde af flere udsendelser,[147] men kaldte imidlertid programmets 2. sæson for en "glædelig genkomst".[148] Debattør og journalist Sørine Gotfredsen kaldte i Aktuelt programmet for "meningsfuldt sindssygt" og roste dets kreativitet og humor for at være "førsteklasses samfundssatire",[149] og Politikens kulturanmelder Bo Tao Michaëlis kaldte programmet "et frugtbart comeback for en original komiker".[150] Aktuelts filmjournalist Iben Albinus Sabroe skrev, at især Christensen og Hjortshøj "[får] ufattelig meget ud af ufatteligt lidt", og at programmet "er en legestue for både værter og seere, der får ondt i hjernen af for meget dåselatter, intetsigende talkshows og naboens datter, der river de andre piger fra fitnessklubben i håret på en øde ø."[6] Politikens tv-anmelder Henrik Palle roste i 2002 programmet for at være både "satire, metakritik og intelligent provokation",[151] og han skrev i 2010, at "[programmet] på begavet vis raffinerede Monty Pythons pointeløse dekonstruktion af sketchshowet fra slut-1960’erne og start-70’erne [...] [og] gjorde formatet samtidskommenterende og mediekritisk anno årtusindskiftet".[152] Ekstra Bladets journalist Søren Marquardt kaldte programmet "det bedste danskproducerede tv i 1999",[153] og Politikens kulturredaktør Jes Stein Pedersen og journalist Hans Jørgen Møller skrev henholdsvist, at programmet "løftede absurd tv til pythonske højder"[154] og var tæt på at matche Monty Pythons "surrealistiske løjer".[155] Manuskriptforfatteren Peter Bay skrev i BT, at han bøjede sig for programmet, og at Christensen "[gør] meget for at udfordre og forny sig selv, seerne og selve TV-mediet."[4] Dramatikeren Hans Kragh-Jacobsen skrev i Dagbladet Information efter 1. sæson, at programmet "har det med at bide sig fast som en kærkommen hudsygdom" og "[nok er] noget af det mest kvalificerede tidsspilde, man kan opleve på skærmen".[91] Kragh-Jacobsen kaldte sin anmeldelse for "næsegrus lobhudling" og skrev efter 2. sæson, at programmet "alt ialt [har] været langt, langt modigere og mere originalt end det meste andet, der præsenterer sig som nyskabende for tiden."[156] Politikens tv-anmelder Anders Rou Jensen skrev, at programmet "er skarpere og på flere måder mere ubarmhjertigt" end Monty Python, der ifølge Jensen ofte kom til at ligne "en træskovals på Fanø Badehotel" i sammenligning.[8] Dagbladet Informations kulturskribent Inger Holst skrev i 2001 i Politiken, at programmet var "en fornyelse af dansk underholdning" og "burde have været en milepæl på linje med PHs første revy i 1929."[157] Holst kaldte desuden programmet for "[den måske] største genistreg i dansk tv-underholdnings historie."[157] Blandt avislæsere var meningerne delte. En læser i Flensborg Avis kaldte i et læserbrev Christensen for "talentløs" og mente, at programmet var "spild af sendetid",[158] mens en læser i BT beskrev programmet som "plat idioti" i læserbrevet med titlen Bunden nået i plathed.[159] Andre avislæsere roste derimod programmet.[160][113][161]

Jeg indrømmer, at jeg ikke brød mig om 'Husk lige tandbørsten'. Deri var jeg uenig med størstedelen af den danske befolkning, i al fald dem under 14 og så Christian S. Nissen. Jeg kunne heller ikke lide 'Tæskeholdets' menneskefjendske og sårende stil. 'Darios joint' og 'Safari' var deciderede fiaskoer. En fis i en hornlygte forbliver en fis i en hornlygte, om end den roterer. Men nu laver han 'Mandrilaftalen', og det er originalt, gnistrende talentfuldt voksen-tv [...].
 

Ved uddelingen af TV Festivalprisen den 16. september 2000 vandt programmet førsteprisen, Brancheprisen, og prisen for Årets Underholdning.[162][163][164] Tv-branchen indstillede kandidaterne til festivalens fem kategorier, men vinderne blev kåret af Politikens tv-anmelderkorps anført af Per Munch.[165] Rimmer tog imod priserne,[162] og præmierne var originaltegninger af Politikens bladtegner Poul Holck.[165]

Kultstatus

Programmet opnåede kultstatus[166][167][137][168] og fik en fanskare, som Hjortshøj dengang beskrev som "lille, men [...] meget fanatisk".[169] BTs journalist Jan Eriksen skrev, at "Mandril-aftalen er blevet kult-TV. Unge seere i gymnasiealderen går rundt og citerer de absurde replikker."[2] Programmets kultstatus gav sig udtryk i, at der på internettet fandtes otte fansider om programmet i februar 2000,[169] og at Metronomes DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004 blev "kæmpe hit" i butikkerne.[166][167] DR2 har desuden genudsendt programmet flere gange.[170] I anledning af kanalens 10-års jubilæum sendte DR2 i 2006 en udsendelse med klip fra programmet, der blev præsenteret af Christensen og Hjortshøj,[42] og i 2015 blev en del af programserien vist som julekalenderDR3.[168][171]

Den velnok største fanside om programmet, Absolute Mandrilaftalen, vandt prisen for Bedste Fanzine[172] i Politiken Computers konkurrence for Danmarks bedste private hjemmeside i 1999,[173] og i april 2001 var der blevet optaget 350 medlemmer i hjemmesidens fanklub, Club Mandril.[174] Ekstra Bladets humoristiske bagside Madsen & Madsen, udgjort af journalisterne Povl Høst-Madsen og Anders Lund Madsen,[175] oprettede også en fanklub for programmet, Mandril-klubben, i marts 1999.[176] Dens erklærede hovedformål var at "udbrede kendskabet til Casper Christensen og den begavede og skæve humor i Danmark."[177] Det var muligt at opnå medlemskab ved at indsende en morsom ansøgning via Ekstra Bladets hjemmeside,[176] og optagne medlemmer fik tilsendt et medlemskort.[178] I maj 1999 havde Mandril-klubben omkring 500 medlemmer.[177] Madsen & Madsen lavede flere interviews med komikerholdet i programmets første måneder.[177][179][180] Høst-Madsen anskaffede desuden den rekvisit, der blev brugt som figuren Dåse Allan, og satte den på auktion.[180] Man kunne byde på genstanden på Ekstra Bladets hjemmeside eller via brev.[180] Høst-Madsen aftalte med Christensen, at Mandril-klubben kunne afholde et "stormøde" på Comedy Zoo den 1. juni 1999, hvor komikerholdet ville optræde.[177] Ifølge Høst-Madsen var en "skare af hard core Mandril-fans fra hele landet" mødt op for at se komikerholdet.[179] Efter komikernes optræden kunne publikum stille uddybende spørgsmål om programmet og dets figurer, og her blev der især spurgt ind til figuren Bjarne Goldbæk, der pludseligt dukkede op nær slutningen af arrangementet og blev mødt med "stormende jubel".[179] Til slut oplæste figuren Pelle Klumpfeber et nyt ordensreglement for Mandril-klubben, hvis første regel lød: "Du må ikke save i de andre klubmedlemmers stylter."[179] Pr. 2. oktober 2017 har Facebook-fansiden Mandrilcitater over 27.000 likes.[181]

I 2014 udtalte Hjortshøj, at han "[stadigvæk møder] rigtigt mange, der kan citere hele sketches og replikskifter", uden at han selv kan huske størstedelen af sketchene.[182]

Efter udsendelserne

Comedy Zoo i København, hvor komikerholdet optrådte i juni 1999 og på deres turné i efteråret 1999. Foto: Obtmj.

Turné

I efteråret 1999 og foråret 2000 optrådte de fire medvirkende i København, Aarhus, Aalborg og Odense med en liveforestilling, der var baseret på tv-programmet og varede to en halv time.[183] Hjortshøj forklarede dengang i et interview, at komikerholdet først og fremmest havde arrangeret turnéen af lyst, og at den ikke ville blive særligt indbringende.[184] Sidstnævnte forhold var årsagen til, at holdet valgte kun at optræde i tre byer ud over København med blot otte forestillinger i alt.[184] De to forestillinger i Aarhus Kongreshus blev udsolgt, og holdet lavede derfor en ekstraforestilling i byen.[185] Der var plads til cirka 600 mennesker til forestillingerne i Aarhus Kongreshus.[183] Holdet optrådte fem gange på Comedy Zoo i København i slutningen af 1999, hver gang for fuldt hus.[186]

Relaterede produktioner

Produktion Produktionsår Første visning i dansk tv DVD-udgivelsesdato Beskrivelse
Casper & Drengene fra Brasilien 1999 Ikke vist 2002 I november 1999 indspillede og producerede komikerholdet sammen med Metronome en julekalender for den nu hedengangne netbutik Gubi.com på halvanden dag.[187][188] Afsnittene blev lagt op på netbutikkens hjemmeside og kunne hentes ned som videofiler.[188] Julekalenderen består af 25 afsnit, men der blev produceret 26 afsnit, så Gubi.com fik mulighed for at fravælge det afsnit, de syntes mindst om.[187] Alle afsnit blev inkluderet på den første af Metronomes DVD-udgivelser,[187] og hvert afsnit består af en enkelt sketch med et juletema.[188]
80-års fødselsdagen 1999 31. december 1999 Ikke udgivet I anledning af nytåret den 31. december 1999 producerede komikerholdet en parodi på 90-års fødselsdagen for DR2.[189] Udover komikerholdet selv medvirkede også Jan Gintberg, der gæsteoptrådte i Mandrilaftalen, og Martin Vendelbo, der var deltager i TV3s Robinson Ekspeditionen.[189]
Fisso 2003 Ikke vist 2003 I januar 2003 blev specialafsnittet Fisso indspillet i det gamle studie på Amager og inkluderet på Metronomes anden DVD-udgivelse af samme navn.[32]
Zulu Royal 2003-2006 8. oktober 2003 2004[a] Mellem 2003 og 2006 lavede komikerholdet tre udsendelser af programmet Zulu Royal på TV 2 Zulu.[191] Diverse figurer fra Mandrilaftalen havde mindre roller i udsendelserne, herunder Bjarne Goldbæk, Rulle og Cromwell, Bitten & Trold og Det Nye Linie 3. Derudover så en række nye figurer dagens lys: præsten Futte Tigris, designeren Bent-bent "Yogit" Banner, Skipper med flere. Jan Gintberg, der gæsteoptrådte i Mandrilaftalen, medvirkede i udsendelsen fra 2006.[192]
Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank 2010 1. januar 2011 Ikke udgivet I anledning af nytåret den 31. december 2010 var komikerholdet vært for seks korte udsendelser, der blev sendt på TV 2 i løbet af nytårsdag.[193] De enkelte udsendelser varede omtrent fem minutter og var optaget i Go' Morgen Danmark-studiet i Tivoli i København. Nye Mandrilaften-figurer så dagens lys; antropologen Jørgen De Gevær,[194] forlystelseseksperterne Regner og Birger,[195] madrestspecialisten Carsten[196] og falckredderne Bjarne Bronard og Erann KK.[197] Figurerne blev spillet af Hjortshøj og Hvam og interviewet af Christensen og Rimmer.[194][195][198][196][197][199]

Noter

  1. ^ Udsendelsen fra 2004 blev udgivet på en triple-DVD.[190] Udsendelserne fra 2003 og 2006 er ikke blevet udgivet.

Udgivelser

DVD og VHS

Dele af programserien blev i et samarbejde mellem Metronome og CMC Entertainment udgivet på i alt tre DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004.[32][200] I den forbindelse blev specialafsnittet Fisso nyproduceret til den anden DVD-udgivelse af samme navn.[32][94][201] Både første og anden udgivelse indeholdt ekstramateriale i form af kommentarspor, mens den tredje DVD, Momento Huevos, indeholdt udvalgte fraklip.[201] Med den anden DVD fulgte desuden bonus-CD'en De største Mandril-hits, mens den tredje DVD-udgivelse inkluderede et 32-siders opslagsværk, Mandril-håndbogen, med fotos og beskrivelser af omtrent 160 figurer fra programmet.[201] I forbindelse med udgivelserne blev der lagt videoklip, wallpapers og andre links op på hjemmesiden MandrilDVD.dk.[201][202] I 2006 udgav CMC Entertainment et samlet bokssæt med indholdet fordelt på fire DVD-æsker,[203] og i 2010 blev DVD'erne genudgivet af Nordisk Film i form af to dobbelt-DVD'er.[204][205]

Ifølge Christensen var det ikke muligt at finde en udgiver, der ville udgive hele programserien.[206] Han har udtalt, at det for holdet var vigtigt at udgive DVD'erne, fordi de så programmet som en milepæl i deres arbejde.[206] Rimmer skrev i forbindelse med den tredje udgivelse, at den ville indbringe "en andel af et eventuelt overskud, der oprigtigt talt kan måles i promiller", og at de to første udgivelser "ikke ligefrem har gjort lige netop Casper, Frank, Lars eller mig til millionærer."[94]

Logoet for DR TV; den ene af DRs to on demand-tjenester. Foto: DR.

DRs arkiver

I 2008 blev samtlige udsendelser af programmet digitaliseret[207] og lagt ud på DRs arkiv-hjemmeside DR Bonanza.[208][209] Senere er afsnittene jævnligt blevet lagt midlertidigt ud på tjenesten DR TV i forbindelse med genudsendelser.[210]

Kulturel indflydelse

Ifølge Christensen hentede 3. sæson af Drengene fra Angora elementer og inspiration fra Mandrilaftalen.[13] Esben Pretzmann, Rune Tolsgaard og Simon Kvamm, der tilsammen udgjorde Drengene fra Angora, har selv udtalt, at deres satire er inspireret af Mandrilaftalen.[211][212]

Den danske satiriker Frederik Cilius Jørgensen har tilkendegivet, at han som teenager var en stor fan af Mandrilaftalen.[213] I 2014 medvirkede han sammen med satirikeren Rasmus Bruun i DR Ultras børne-sketchprogram Go' Lorte Weekend, der med dets pangfarvede kulisser, absurde indslag, excentriske figurer og sorte tale er tydeligt inspireret af Mandrilaftalen.[kilde mangler] Lignende elementer kan ses i fortsættelsen Skråt op på 3. fra 2015.[kilde mangler]

Da den danske trommeslager Laust Sonne indspillede pladen Billy B, var det et fast ritual hver morgen, at han og bandet så et kvarter af Mandrilaftalen.[214] Sonne udtalte dengang, at "[programmet] er det bedste tv, der er lavet i 100 år. Det er lavet hurtigt, naivt og latterligt [...]. Den humor er sjælden, og jeg kan godt lide umiddelbarheden. Den giver en speciel energi."[214]

Fodnoter

Noter

  1. ^ Hvam har fortalt, at der var tale om Lademanns leksikon i 20 bind, som han selv medbragte "ret tidligt i forløbet".[44]
  2. ^ Rimmer og Hjortshøj har begge fortalt, at der var afsat 2.000 kroner til effekter i den første sæson.[12][43] Senere har Christensen og Hjortshøj dog sagt, at der var afsat 1.000 kroner til effekter i hver sæson.[80][42]
  3. ^ Cromwell var iført Toftgårds graviditetsbukser fra hendes første graviditet, og både Rulle og Cromwells skjorter var ligeledes Toftgårds.[86]
  4. ^ En seer indsendte en hel sketch om skyggebokseren Spend Abazi.[100] Rimmer syntes, at navnet var sjovt og troede først, at det var opdigtet, men blev senere klar over, at det var navnet på en virkelig bokser.[100]
  5. ^ Sæsonen bestod af 19 udsendelser, hvoraf en af dem var et dobbeltafsnit.
  6. ^ I de tre filfælde hentede Amraoui imidlertid henholdsvist en kande vand, stjernekastere og pålægschokolade grundet sproglige misforståelser, der bundede i, at han kom fra Frankrig og talte et dårligt dansk.[120]

Referencer

  1. ^ a b c d e f g Thorsen, Lotte (28. februar 1999). "Farvel til de tynde maver". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 84 (Bagsiden). Casper Christensen har for en tid forladt primetime, de høje seertal og de grove jokes. Til gengæld dukker han fra 1. marts op på DR 2 tre gange om ugen med en halv times surrealistisk dogme-comedy, som han kalder det.
  2. ^ a b Eriksen, Jan (26. april 1999). "BØRNE-TV FOR VOKSNE". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. Det, vi laver, er børneudsendelser for voksne. Det, der adskiller det fra børne-TV er, at uanset, hvor naive, vi er, er vores referencerammer meget voksne.
  3. ^ Kragh, Hans Flemming (20. juni 1999). "Foran skærmen: Tv-gokken til Casper". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 2. sektion. [Humoren er i virkeligheden] en moderne form for dadaisme. Dadaismen dyrkede det groteske, det meningsløse og det tilfældige i protest mod alle bestående sociale og æstetiske normer. Nøjagtig som 'Mandrilaftalen'.
  4. ^ a b c Bay, Peter (16. april 1999). "Tak TV-guden for Casper". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 19, 1. sektion. Mange unge går amok og har dannet fan-klubber, andre ryster på hovedet og forstår ikke en brik, men det går fremad, og efterhånden har samtlige landets avisanmeldere bukket sig i støvet for dadaismens TV-mester endnu en gang.
  5. ^ Hindse, Casper (27. november 2009). "Hurtigere end sin egen skygge". Horsens Folkeblad. Danmark. s. 12, 2. sektion. Han har bredt sig over mange comedygenrer. [...] dadaismens danske personificering med "Casper og Mandrilaftalen" [...].
  6. ^ a b Albinus, Iben (4. september 1999). "Caspers legestue". Aktuelt. Danmark. s. 28. Som forbillederne fra Monty Python får især Casper Christensen og Lars Hjortshøj igen ufattelig meget ud af ufatteligt lidt. [...] Programmet minder om en krydsning mellem Anna og Lotte og John Cleese på ecstasy.
  7. ^ Levinsen, Jakob (6. september 2009). "OG NU TIL NOGET HELT ANDET". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 8, 2. sektion. Herhjemme ville - blandt meget andet - både "Casper og Mandril-aftalen" og "Drengene fra Angora" være utænkelige uden Python.
  8. ^ a b Jensen, Anders Rou (19. juni 1999). "I virkeligheden: Åh, efterabe". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 4, 2. sektion.
  9. ^ Palle, Henrik (5. marts 2010). "Ønskes: En ny mandrilaftale". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 4, 2. sektion. Det var ' Casper og Mandrilaftalen', som på begavet vis raffinerede Monty Pythons pointeløse dekonstruktion af sketchshowet fra slut-1960' erne og start-70' erne.
  10. ^ Kragh, Hans Flemming (5. april 1999). "Natpisser fjernsyn". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 48, 2. sektion. Det hedder 'Casper & Mandril-aftalen', spørg mig ikke hvorfor, men det er morsomt og rablende og tåbeligt og absurd, og hvis jeg skulle være rigtig venlig, så kunne jeg godt finde på at sammenligne det med Monty Python [...]
  11. ^ Hansen, Helle Kastholm (2. april 2017). "LARS HJORTSHØJ: Mine børn sætter mig på plads". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 16, 4. sektion. Arkiveret fra originalen 1. maj 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  12. ^ a b c d e f g h Lange, Anders (28. december 1999). "Humor: Kongeriget helt til grin". Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 1, 4. sektion (Kunst og kultur).
  13. ^ a b Hindse, Casper (25. november 2009). "Grundinterview: Hurtigere end sin egen skygge". Dagbladenes Bureau. Danmark. "Mandrillen" er opstået af den "skole" Monty Python startede: det syrede univers.
  14. ^ a b c d e f Vesterberg, Henrik (18. september 1999). "Casper Christensen ?!". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 10, 2. sektion.
  15. ^ a b c d e f g h i j k Lenler, Jens (7. juni 1999). "Casper og bavianerne". Aktuelt. Danmark. s. 16.
  16. ^ a b Casper & Mandrilaftalen 2 (DVD). Danmark: Metronome Productions. 2002.
  17. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t "Casper & Mandrilaftalen | Lasse Rimmer". Casper & Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 12. oktober 2013.
  18. ^ Palle, Henrik (4. december 1999). "Julekalenderanalyse: Jul igen, pul igen". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 6, 2. sektion. [Poul og Nulles vokenjulekalender] har indlysende kultkvaliteter (faktisk er den vel kult allerede), og den ville muligvis kunne fylde det tomrum, der er opstået efter lukningen af både det nyskabende talkshow Bertelsen og det anarkistiske komedielaboratorium Casper og Mandril-aftalen.
  19. ^ a b Palle, Henrik (27. januar 2002). "Set i tv: Savnet mandril". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 16, 2. sektion. [Programmet] havde yderligere et element, som også gjorde serien smuk. Alle deltagerne var skuffede tabere, som aldrig leverede varen. Eksperterne havde ikke læst på lektien, kunstnerne kunne ikke deres kunst og de falske reklamer markedsførte produkter, ingen nogensinde ville få brug for.
  20. ^ "Ugens TV-Navne". Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus. 26. februar 1999. s. 24.
  21. ^ a b c Bruun 2011, s. 63.
  22. ^ Wagg & Strinati 1992, s. 269.
  23. ^ Bruun 2011, s. 58.
  24. ^ a b Bruun 2011, s. 66.
  25. ^ Holst, Inger (1. juli 1999). "Komik: Jeg vil have humor der rykker". Dagbladet Information. s. 7, 1. sektion. Arkiveret fra originalen 30. september 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  26. ^ "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:17:04.
  27. ^ a b c d e f g h Vesterberg, Henrik (11. december 1999). "Interview: Slesvig? Det tror jeg nok vi tørs". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 5, 2. sektion. Der har nemlig ikke været mere end 100.000 seere til hvert program.
  28. ^ "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:21:53. Det er en kombination af talkshow og varieté efter de helt gamle amerikanske 'Your Show of Shows'-modeller.
  29. ^ "Lasse Rimmer - Boghandel - Mandril-musik". Mandril-musik. Arkiveret fra originalen den 18. januar 2002.
  30. ^ a b "Absolute Mandrilaftalen - Mandrillen - Musikken". Mandrillen - Musikken. Arkiveret fra originalen den 12. februar 2003.
  31. ^ a b "Absolute Mandrilaftalen - Mandrillen - Bag kameraet". Mandrillen - Bag kameraet. Arkiveret fra originalen den 12. december 2002.
  32. ^ a b c d Politiken Kultur (20. marts 2003). "Ny 'Casper og Mandrilaftalen' på gaden". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen den 26. september 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp)
  33. ^ Kragh, Hans Flemming (11. februar 1999). "Seks Casper-dage om ugen". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. s. 20, 1. sektion. Men tirsdag, torsdag og lørdag skal seerne ikke snydes. De dage genudsendes Caspers program - først på DR2 og senere på aftenen på DR1. Søndag bliver altså den eneste dag, hvor der er Casper-fri zone fra den 1. marts og 16 uger frem.
  34. ^ "Bilen der kører på skældsord. Casper og Mandrilaftalen. DR Satire". DR. 9. marts 2017.
  35. ^ Figurer fra Casper & Mandrilaftalen. (2017, august 29). Wikipedia, Den frie encyklopædi. Permanent URL (oldid=9211726).
  36. ^ Lützen, Maria (4. december 2015). "Casper om 'Mandrilaftalen': Derfor er det stadig sjovt". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen den 13. december 2015. Altså drengene (Frank Hvam, Lars Hjortshøj og Lasse Rimmer, red.) lavede jo nogle virkeligt gode figurer. Broder Salsa, Svenneolotta og Gentleman Finn er nok de mest kendte. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  37. ^ a b Holst, Inger (21. februar 2001). "Langt fra Mandrillen". Dagbladet Information. Danmark. Arkiveret fra originalen den 16. marts 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  38. ^ Marott, Pernille (7. januar 2000). "Tv-vært ved et tilfælde". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 44, 1. sektion. TV 2 var på jagt efter en kvinde, men valgte til sidst at gøre en ukendt stand-up komiker til Søren Kasters afløser på Jeopardy.
  39. ^ Eriksen, Jan (26. april 1999). "BØRNE-TV FOR VOKSNE". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. »Jeg er stand-up komiker, det er rigtigt. Men jeg tror kun, Casper og jeg havde vekslet 100 ord, da han kontaktede mig. Det må være udtryk for, at han stoler på sit instinkt,« siger Lasse Rimmer, som er den ene af Caspers to »nye« medværter.
  40. ^ "Frankieboy". Berlingske. Danmark: Berlingske Media. 21. juni 2003. Arkiveret fra originalen 16. marts 2017. Jeg kan huske, at Casper Christensen ringede inden programmerne blev sendt og spurgte, om jeg ville være med i »Casper og Mandrilaftalen«. Det sagde jeg ja til. Vi kendte ikke hinanden, havde bare hilst en enkelt gang. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  41. ^ Gawain Vincentz (interviewer) og Frank Hvam (interviewperson) (19. november 2015). Interview Frank Hvam (YouTube). Begivenheden finder sted 08:47. Arkiveret fra originalen 22. september 2017.
  42. ^ a b c d e f g h i Rosendal, Signe (15. september 2006). "Casper & Mandrilaftalen". På utallige opfordringer... DR. DR2.
  43. ^ a b "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:14:35. [Bruttostakken] [af tøj, red.] [...] blev indkøbt i februar, [...] hvor Casper og jeg tog ud til nogle genbrugsbutikker på Amager [...] og brugte næsten 2.000 kr. på, ja, stort set alt det tøj, der blev brugt i de første 48 programmer.
  44. ^ a b "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:04:50.
  45. ^ a b c d e "side2". Bagsiden af Mandrillen. Arkiveret fra originalen den 12. december 2002.
  46. ^ a b "Episode 1". Bertelsen - DR2s talkshow. Sæson 1. 25. februar 1999. DR. DR2.
  47. ^ Teckemeier, Nanna (15. september 2006). "Casper og Mandrilaftalen". Dato. Danmark: Det Berlingske Officin. s. 29, 1. sektion.
  48. ^ "CASPER CHRISTENSENS SAFARI TVUNGET I KNÆ". Aktuelt. Danmark. 13. april 1996. s. 1. Allerede anden gang, [Safari] blev sendt, var seertallet helt i bund, idet kun seks procent af seerne gad se programmet - og det rækker ikke engang til en plads på Top 20, selv om programmet bliver sendt på ugens bedste tidspunkt.
  49. ^ Simmel, Rene (13. april 1996). "Safari-eksamen". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 21, 1. sektion. I DR var der Safari-skuffelse fra starten. Det første program mistede 300.000 seere på et kvarter.
  50. ^ "Talk-show flyttes". Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. 28. marts 1998. s. 12, 1. sektion. Casper Christensen flopper seermæssigt på TV 2 med sit talk-show "Dario's Joint". Derfor ændrer TV 2 nu lørdagsprogrammet drastisk. Kun 317.000 fulgte sidste lørdag "Dario's Joint". Derfor satser TV 2 fra lørdag 4. april og fremover på spillefilm - først med "Politiskolen 4" - i den bedste sendetid, og Casper Christensens program udskydes til efter kl. 22. "Dario's Joint" har ikke fået et ben til jorden i konkurrence med DR1's sikre trumfkort, "Matador", der lørdag aften rundede de to millioner seere.
  51. ^ "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:00:50. Man skal huske på, at det her er lavet lige efter, at jeg havde en lille fiasko med Darios Joint.
  52. ^ Høst-Madsen, Povl (6. maj 1996). "Jeg - en fiasko som seer". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 10, 1. sektion. [DR1s] lørdags-show Safari har udløst en bandbulle fra Danmarks Radios underholdningschef på grund af de lave rating-tal. Men det forhindrer ikke Ekstra Bladets Povl Høst-Madsen i at more sig højlydt under udsendelserne.
  53. ^ Jacobsen, Nana Olivia (1. april 1996). "Tam Safari". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 1. sektion. Det var værternes interne humor, blæst op i en timelang udsendelse i den bedste sendetid lørdag aften. Hvem henvender det program sig til?
  54. ^ Kragh, Hans Flemming (9. marts 1998). "TV set af Hans Fl. Kragh". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 56, 1. sektion. Hvordan skal man nu formulere det? Jo, det var sådan et show med nogle kendte gæster, som Casper snakkede med. Og så var der en kakadue, et næbdyr og en gris. Og noget musik, sådan med røg og sådan noget. Jo såmænd. Og et ungt og meget velvilligt publikum. Det var lissom man havde set det før.
  55. ^ Christoffersen, Peder (2. marts 1998). "Pothos". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 1. sektion. Indgangen er ondskabsfulde vitser. Eddie Skoller er humorens Titanic. Otto Brandenburg bliver 6000 år, fordi rødvin forlænger livet. Liselotte Lohmann et menneskeligt Herculesfly. [...] Jeg vil se et par programmer mere, men foreløbig ligner det ordinært snik-snak.
  56. ^ Juul, Peter (1. marts 1998). "Casper som Bent Stuckert". B.T. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. aspers egne præmisser er, at hans jokes skal more her og nu - og så i øvrigt bare glemmes. Lad os derfor glemme, hvordan værten i samarbejde med Jan Ginthberg fik sammenlignet Liselotte Lohman med et Hercules-fly. [...] Caspers dyrt indkøbte tænketank [burde] have tænkt mere originalt. Nu blev det en udmærket kopi af Leno og Letterman.
  57. ^ Palle, Henrik (6. april 1998). "Kom quizdagen i hu". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 8, 2. sektion. Nu er første runde af Darios Joint overstået, og denne tv-anmelder sidder tilbage med et indtryk af skuffelse over, at programmet aldrig rigtig blev forløst. Casper Christensen er ikke lige så kvik og sjov som det amerikanske forbillede David Letterman. Og undertegnede blev aldrig rigtig ven med den specielle 'tæskeholdshumor', der prægede udsendelserne. Vittighederne gik altid ud på at nedgøre nogen, sparke nedad, være morsom på andres bekostning.
  58. ^ Andersen, Tina Krongaard (26. februar 1998). "Casper vil kun underholde". B.T. Danmark: Berlingske Media. s. 40, 1. sektion. Og der er ingen tvivl om, at det er underholdende. Publikum får valuta for alle 25 gode danske kroner. Casper er tilbage i fin form. Hans hurtige replikker rammer stort set plet hver gang. Og sammen med »håndlangerne« Jan Gintberg, Lars Hjortshøj og Anders Mattesen (også kaldet »Anden«) kan det ikke gå helt galt.
  59. ^ a b "Casper er tilbage". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. 23. februar 1999. s. 1, 2. sektion. I DR 2-showet 'Casper & Mandril-aftalen' vil han hver mandag, onsdag og fredag - 16 uger i træk - forsøge at kreere dogme-humor og minimal sketches. Om sit nye engagement siger han: - Grunden til at jeg har valgt at arbejde på DR 2 er, at jeg kan stå 100 pct. inde for det, som løber over skærmen. Det kan jeg bedst, hvis der er en redaktionel og kunstnerisk frihed - og den får jeg på DR 2.
  60. ^ "Frankieboy". Berlingske. Danmark: Berlingske Media. 21. juni 2003. Arkiveret fra originalen den 16. marts 2017. Det var Caspers vision og genistreg at sætte scenen for utroligt mange af de ideer, man ikke kan komme af med andre steder. En legeplads, hvor alt kan ske. Hvor man kunne gå over på grøn scene og sige: Nu er vi i Brasilien, og jeg er atomfysiker. Og så var det rigtigt, der var ikke noget at rafle om. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  61. ^ a b c d e f g h i j k l m Bork, Erik; Bech, Lars (12. december 1999). "Mandrillernes manifest". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 3, 5. sektion.
  62. ^ "Afsnit 15". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 2. april 1999. Begivenheden finder sted 00:09:45. DR. DR2.
  63. ^ "Afsnit 26". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 28. april 1999. Begivenheden finder sted 00:12:10. DR. DR2.
  64. ^ "Afsnit 27". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 30. april 1999. Begivenheden finder sted 00:09:24. DR. DR2.
  65. ^ a b c d e f g h Christensen, Ralf (26. oktober 2007). "Det stof, der hedder lyst". Dagbladet Information. Danmark. Arkiveret fra originalen den 16. marts 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  66. ^ a b c "Afsnit 67". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 2. 19. november 1999. Begivenheden finder sted 00:26:38. DR. DR2. Transkription.
  67. ^ a b "Langt fra Las Vegas Special". Langt fra Las Vegas. 16. december 2003. TV 2.
  68. ^ a b "Meyerheim den 26. januar 2007". Meyerheim. Sæson 1. 26. januar 2007. Begivenheden finder sted 00:08:40. TV 2 Danmark. TV 2 Charlie.
  69. ^ Stilling, Oliver (27. oktober 2009). "Når tv-værter er ligeglade med gæsterne". Dagbladet Information. Danmark. Arkiveret fra originalen 21. august 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  70. ^ a b Vedsmand, Kasper (10. november 2008). "Casper Christensen taler ud: Jeg skulle have sagt 'no deal'". B.T. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 4. september 2009. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  71. ^ Nielsen, Susanne (13. juli 2015). "Casper og Frank afslører: Voldtægtsjoke var katastrofal". TV 2. Arkiveret fra originalen 21. august 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  72. ^ "Casper & Mandrilaftalen | Lasse Rimmer". Casper & Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 12. oktober 2013.
  73. ^ a b Kragh, Hans Flemming (20. juni 1999). "Foran skærmen: Tv-gokken til Casper". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 2. sektion. Den vil DR nu stoppe. Hvorfor? Er den for dyr? Den koster under 100.000 pr. gang, hvilket er ufatteligt billigt.
  74. ^ "Studie 6 - Studios A/S". Studieoversigt - Studie 6. Arkiveret fra originalen 21. marts 2017.
  75. ^ Høst-Madsen, Povl; Madsen, Anders Lund (9. april 1999). "Madsen: Mandrillen forsvundet". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 48, 1. sektion. Casper og Mandril-aftalen optages i Metronomes studier på Jenavej [...].
  76. ^ Eriksen, Jan (26. april 1999). "BØRNE-TV FOR VOKSNE". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. [...] i en garage på Amager, hvor Mandril-aftalen optages [...] under primitive forhold.
  77. ^ Høst-Madsen, Povl (4. september 1999). "Madsen: Gakkede gangarter". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 48, 1. sektion. [...] uden for Metronome-studiet på Amager, hvor Mandrilaftalen optages [...].
  78. ^ "Styrtende langt fra Amager til Las Vegas". JydskeVestkysten. Danmark. 6. marts 2003. [...] her lige midt i hjertet af Metronome, det ydmyge studie i den afsides liggende Jenagade på Amager.
  79. ^ a b c "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:01:58. Vi lavede skæg med det, vi kunne finde. [Mandrilaftalen] var en slags klunse-comedy. [...] Vi brugte alle pengene på mandrilhovedet i baggrunden og de klare farver. Så var der ikke rigtigt noget tilbage.
  80. ^ "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:20:45.
  81. ^ a b "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:17:54.
  82. ^ "TV-foromtaler". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. 1. marts 1999. s. 38, 1. sektion.
  83. ^ "Akt A (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 2: Fisso (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2003. Begivenheden finder sted 00:28:15.
  84. ^ a b "Akt A (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 2: Fisso (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2003. Begivenheden finder sted 00:12:20.
  85. ^ "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:10:30.
  86. ^ "Akt B (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 2: Fisso (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2003. Begivenheden finder sted 00:28:45.
  87. ^ "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:16:05.
  88. ^ "Akt B (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 2: Fisso (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2003. Begivenheden finder sted 00:42:50.
  89. ^ a b Gummer, René (4. april 2007). "Kong Casper". Weekendavisen. Danmark. s. 6, 3. sektion. Vi mødte klokken 9 om formiddagen og klokken 14 gik vi over i garagen, hvor vi havde et lille studie hvor vi optog indtil klokken 17. Det blev klippet direkte i kameraet og sendt ud til DR2 med taxa og vist om aftenen.
  90. ^ Rebensdorff, Jens (8. april 1999). "Mandril med koteletter". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. [Showet] bliver sendt »fra hoften«, næsten uredigeret kl. 23.30 på DR2.
  91. ^ a b Kragh-Jacobsen, Hans (12. juni 1999). "Radio og TV: Ukyssede frøer". Dagbladet Information. Danmark. s. 11, 1. sektion (trykt udgave). Arkiveret fra originalen den 28. august 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp)
  92. ^ a b Rimestad, Christian (28. januar 2012). "I får 90 pct. det samme som i København". Vejle Amts Folkeblad. Danmark. s. 18, 2. sektion. Hvis vi absolut ville udenfor, var der 30 meter ledning til kameraet - dér gik grænsen. [...] Og vi fandt ud af, jo strammere grænser, jo mere sprudlende bliver den kreative proces.
  93. ^ a b c d "www.lasserimmer.com". o.s.s. (ofte stillede spørgsmål). Arkiveret fra originalen den 6. december 2002.
  94. ^ a b c "www.lasserimmer.com". Den lange version. Arkiveret fra originalen den 14. april 2005.
  95. ^ "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:05:14, 00:10:00, 00:22:08.
  96. ^ Enggaard, Michael (12. december 2010). "Kom nu, mand". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark. I både ”Mandrilaftalen” og ”Langt fra Las Vegas” brugte vi klassisk manuskriptskrivning. Hvert eneste ord var skrevet ned.
  97. ^ Rebensdorff, Jens (7. marts 2002). "Mandril til alle". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. Drengene har selv plukket perlerne fra de 600 siders manus.
  98. ^ a b c "Caspers Mandril Aftale". BT. Berlingske Media. 26. maj 1999. s. 2, 1. sektion.
  99. ^ a b c "Casper og Mandril aftalen". Casper & Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 22. august 1999.
  100. ^ a b "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:16:57.
  101. ^ "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:22:25.
  102. ^ "Casper og Mandril aftalen". Mandrillen kører igen. Arkiveret fra originalen den 4. oktober 1999. "Der er direkte Mandril her på siden hver onsdag og fredag mellem kl. 12.30 og 18.30 sådan cirka."
  103. ^ a b "Absolute Mandrilaftalen - Mandrillen - Bag kameraet". Mandrillen - Bag kameraet. Arkiveret fra originalen den 12. december 2003.
  104. ^ "Casper og Mandril aftalen". Post. Arkiveret fra originalen den 16. februar 2001.
  105. ^ "Casper og Mandril aftalen". Quiz. Arkiveret fra originalen den 16. februar 2001.
  106. ^ "Casper og Mandril aftalen". Den Gyldne Mandril. Arkiveret fra originalen den 16. februar 2001.
  107. ^ "Casper og Mandril-aftalen - SKUM". Den Gyldne Mandril. Arkiveret fra originalen den 26. maj 2001.
  108. ^ "Casper & Mandrilaftalen | Lasse Rimmer". Casper & Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 12. oktober 2013.
  109. ^ Jørgensen, Lars B. (26. juni 1999). "Mandrilleri". Aktuelt. Danmark. s. 2, 2. sektion. [...] da »Casper & Mandril-aftalen« for nylig nåede til vejs ende med i alt 48 afsnit.
  110. ^ gjø (20. juni 1999). "MERE MANDRIL". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 2. sektion. Det er nemlig blevet besluttet, at Caspers og hans Mandril-Aftale skal fortsætte til efteråret. 1. september dukker den gale komiker op igen sammen med Frank Hvam, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj. - Det har vist sig, at det at turde at slippe den ukontrollerede underholdning og komik løs, har været en god idé, siger programchef, Torben Frølich.
  111. ^ a b "Absolute Mandrilaftalen - Mandrillen - Historien". Historien. Arkiveret fra originalen den 13. februar 2003.
  112. ^ Zubairy, Maria; Andersson, Sheena (28. oktober 1999). "Red mandrilen". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 35, 1. sektion. Vi har ladet os fortælle, at 'Casper og Mandrilaftalen' stopper om et par uger, fordi DR 2 ikke vil sende det mere. Så vi har startet en underskriftsindsamling, så DR 2 kan se, hvor mange der elsker programmet.
  113. ^ a b Jensen, Kristian (29. oktober 1999). "Mandrillen må ikke dø". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 21, 1. sektion. For første gang i lang tid kom der noget originalt, noget nyt, noget banebrydende i tv. Et show, som næsten ingen penge kostede, og som blev lavet, fordi det var sjovt for os, der så det, og for dem, der lavede det. Jeg snakker selvfølgelig om Casper og Mandrilaftalen.
  114. ^ Jensen, Kristian (30. november 1999). "Vi skal da holde fast i Mandrillen". BT. Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. [Jeg har] skabt Han , en enorm fanside. Adressen er: mandrillen.cjb.net.
  115. ^ "K'nyt: Cleese i Mandrillen". Dagbladet Information. Danmark. 4. september 1999. s. 9, 1. sektion. I aftes, fredag, optrådte den store engelske komiker John Cleese som gæst i 'Casper og Mandrilaftalen'.
  116. ^ Rebensdorff, Jens (1. september 1999). "Susse Wold i Mandrillen". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. En fast del af de tyve nye afsnit af Casper & Mandril-aftalen, der har premiere i aften kl. 23.30 på DR 2, bliver en dugfrisk engelsksproget TV-serie, hvor den altoverskyggende hovedrolle spilles af ingen ringere end divaen Susse Wold!
  117. ^ Horsdal, Susanne (9. oktober 2016). "30 år i en god sags tjeneste". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 26, 1. sektion. [Wolds] seneste tv-optræden stammer fra Kasper og Mandril-aftalen, hvor hun i 1999 til fordel for AIDSFondet gik med til at spille den eneste rolle i den lille føljeton Skøjtearven.
  118. ^ Rebensdorff, Jens (1. september 1999). "Susse Wold i Mandrillen". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. Der bliver skåret tidsmæssigt ind til benet. Hvert af Skøjtearvens tyve afsnit varer tre sekunder! Og hvert Mandril-program, der i denne omgang kun sendes to gange om ugen, vil indeholde et nyt afsnit. Alle afsnit vises i forlængelse af hinanden i det sidste program til efteråret.
  119. ^ "Akt III (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:25:30.
  120. ^ a b "Akt I (med kommentarspor)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002. Begivenheden finder sted 00:09:38.
  121. ^ a b "Index". Mandril-aftalen: Rigtig TV for rigtige mennesker. Arkiveret fra originalen den 11. december 2002. "DRs krediterings-regler betyder, at man ikke må skrive en runner på [...] så vi har smidt ham ind under "Redaktion", fordi han er sådan en arbejdsom og rar fyr."
  122. ^ a b "Han Mandrillen". Biografi om Nordine Amraoui. Arkiveret fra originalen den 4. marts 2001.
  123. ^ a b c d "Ugens TV-tal". Pressemeddelelse. Arkiveret fra originalen den 13. september 2017.
  124. ^ "Surt show for Casper". BT. Danmark: Berlingske Media. 6. marts 1999. s. 32, 1. sektion. Casper Christensens nye monkey-business på DR2, kaldet »Mandril-aftalen« starter på en helt ny måde i seertals-junglen. Nemlig nedefra. [...] På DR2 blev de første show set af 35.000 svarende til 0.7 procent [...]
  125. ^ Rebensdorff, Jens (8. april 1999). "Mandril med koteletter". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. Casper & Mandril-aftalen« ses af mellem 30.000 og 50.000 mennesker pr. udsendelse. I starten var der omkring 20.000, så man nærmest oplevede et fald, hver gang en seer skulle på toilettet.
  126. ^ "TV Pressemeddelelse". Seer-undersøgelsen. Arkiveret fra originalen den 13. september 2017.
  127. ^ Kragh, Hans Flemming (20. juni 1999). "Foran skærmen: Tv-gokken til Casper". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 2. sektion. For få seere? Ja, selvfølgelig, den bliver sendt på en kanal, ingen kan se, på tidspunkter, hvor alle er gået i seng.
  128. ^ Rørbech, Mikala (20. februar 1999). "Strik en KNALLERT". Aktuelt. Danmark. s. 17. [Casper Christensen befinder sig] nu på den hemmelige kanal og i den dårligste sendetid. [...] Måske kommer der ikke så mange seere til 'Casper og Mandril-aftalen'.
  129. ^ Wassmann, Susse (11. marts 2001). "Folk tror jeg er grov". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 2, 3. sektion. På DR2 fik han frie hænder til at lave Casper og Mandril-aftalen, som ikke krævede enorme seertal pga. det sene sendetidspunkt.
  130. ^ Eriksen, Jan (26. april 1999). "BØRNE-TV FOR VOKSNE". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 24, 1. sektion. Mellem 30.000 og 50.000 ser programmet. Måske er det rimeligt, sendetidspunktet (23.30) og placeringen på den ukendte frekvens taget i betragtning.
  131. ^ Høst-Madsen, Povl (30. december 2000). "Dansk humor: En moderne dadaist". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 22, 3. sektion. På DR2 fik han helt frie hænder til at lave 'Casper og Mandrilaftalen', hvor han sammen med [resten af holdet] skabte en række forrygende show, som på trods af de helt umulige sendetider kunne trække op til 100.000 seere.
  132. ^ Teckemeier, Nanna (15. september 2006). "Casper og Mandrilaftalen". Dato. Danmark: Det Berlingske Officin. s. 29, 1. sektion. [Mandrilaftalen] blev populært på trods af at det blev sendt klokken 22 [sic] og endda på DR2, den 'hemmelige' kanal som mange ikke kunne modtage.
  133. ^ a b Weiss, Jakob (21. juni 1999). "DR2 svæver stadig frit". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 2, 2. sektion. For selv om partierne bag medieforliget i marts indgik en aftale [...] - så den licensbetalte kanal kunne komme ud til godt 80 procent af befolkningen mod ca. 65 pct. i dag - tyder meget på, at den »hemmelige« kanal fortsat må nøjes med at sende via satellit og kabelnet.
  134. ^ Meyer, Lars Jørgensen (24. januar 1997). "Seerne har glemt Den hemmelige Kanal". B.T. Danmark: Berlingske Media. s. 38, 1. sektion. En række TV-programmer, der tidligere trak hundredtusindvis af seere på DR1, lever et hensygnende liv i glemsel efter at være blevet rykket over på DR2 - i folkemunde udråbt til Den hemmelige Kanal.
  135. ^ "Den hemmelige tv-kanal". Hvem Hvad Hvor. Danmark: Politikens Forlag. 1. januar 1998. s. 444, 1. sektion. I DR mener man ikke, det er rimeligt fortsat at kalde DR2 for 'den hemmelige kanal'.
  136. ^ Frich, Morten (24. december 1997). "Store tæv til DR2". Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 11, 1. sektion. Danmarks Radios lillesøster, DR2, er muligvis fræk, under alle omstændigheder hemmelig, men først og sidst en fiasko.
  137. ^ a b Kofod, Mikkel (9. april 2017 (først bragt i Soundvenue #96 august 2015)). "Casper Christensen: »Som mand behøver man ikke lægge sig ned, bare fordi man er fyldt 45«". Soundvenue. Danmark: Soundvenue A/S. Arkiveret fra originalen den 1. maj 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= og |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  138. ^ "Afsnit 9". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 19. marts 1999. Begivenheden finder sted 00:00:42. DR. DR2.
  139. ^ "Afsnit 18". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 9. april 1999. Begivenheden finder sted 00:00:38. DR. DR2.
  140. ^ a b c "Afsnit 18". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 9. april 1999. Begivenheden finder sted 00:11:48. DR. DR2.
  141. ^ "Afsnit 20". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 14. april 1999. Begivenheden finder sted 00:01:37. DR. DR2.
  142. ^ "Afsnit 24". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 23. april 1999. Begivenheden finder sted 00:00:28. DR. DR2.
  143. ^ "Afsnit 27". Casper & Mandrilaftalen. Sæson 1. 30. april 1999. Begivenheden finder sted 00:26:00. DR. DR2.
  144. ^ a b c Madsen, Peter Raarup (4. april 1999). "TV-seernes favoritter". Morgenavisen Jyllands-Posten. JP/Politikens Hus.
  145. ^ "Stand-up.dk > Casper Christensen <". Casper Christensen. Arkiveret fra originalen den 1. oktober 2002.
  146. ^ a b Kragh, Hans Flemming (20. juni 1999). "Foran skærmen: Tv-gokken til Casper". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 2. sektion. Det er det mest gnistrende talentfulde og originale tv, der er lavet på DR siden de glade 'Uha-Uha' og 'Hov-hov!' dage. Jeg tildeler hermed Casper Christensen og hans slæng i 'Casper og Mandrilaftalen' årets Hans Flemming Kragh-pris 'TV-gokken' for 1999. Til lykke!
  147. ^ Munch, Per (19. juni 1999). "Set i tv: Avekatten er død". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 12, 2. sektion. Og for det talentfulde hold bag Mandrillen må man næsten håbe, at de ikke får lov at gentage succesen. For det bliver en hård en at banke endnu højere op.
  148. ^ Munch, Per (3. september 1999). "Set i tv: Avekatten og andre absurditeter". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 8, 2. sektion. I anledning af Mandril Aftalens glædelige genkomst på DR 2 sent onsdag [...]
  149. ^ Gotfredsen, Sørine (7. juni 1999). "Mening i galskaben". Aktuelt. Danmark. s. 18. [Projektet] er lige så morsomt, som det er meningsfuldt sindssygt [...]. [Casper Christensen rammer] til gengæld fuldstændig plet i førsteklasses samfundssatire og den ene hentydning efter den anden til vores mediestyrede tid og utallige tomme talkshows.
  150. ^ Michaëlis, Bo Tao (27. marts 1999). "Set i tv: Disney". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. s. 12. [Casper & Mandrilaftalen] sendes alt for sent på DR2, men er et frugtbart comeback for en original komiker [...].
  151. ^ Palle, Henrik (27. januar 2002). "Set i tv: Savnet mandril". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 16, 2. sektion. For den cocktail er nemlig blandet af de rigtige ingredienser: satire, metakritik og intelligent provokation. Som det også var tilfældet med den nu for anden gang overståede komedieserie om Mandril-aftalen.
  152. ^ Palle, Henrik (5. marts 2010). "Dansk tv-satire kopierer og kopierer". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. Arkiveret fra originalen 21. august 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  153. ^ Marquardt, Søren (20. december 1999). "TV set af Søren Marquardt". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. s. 44, 1. sektion.
  154. ^ Pedersen, Jes Stein (26. december 1999). "Sket i året 1999: TV fra tropeøen og taxacentralen". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. s. 3, 4. sektion.
  155. ^ Møller, Hans Jørgen (1. oktober 1999). "Set i tv: Mogens og mandrilaftalen". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. s. 8, 2. sektion. I disse dage er det 30 år siden, at Monty Phyton dukkede op i BBC, og de surrealistiske løjer som pythonerne producerede dengang, er aldrig tilnærmelsesvis blevet matchet siden. Men Casper & er godt nok tæt på.
  156. ^ Kragh-Jacobsen, Hans (27. november 1999). "Radio og tv: Vagn og Valnødderne". Dagbladet Information. s. 13, 1. sektion (trykt udgave). Arkiveret fra originalen den 26. august 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  157. ^ a b Holst, Inger (25. februar 2001). "Mandril på gaflen". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. s. 9, 2. sektion.
  158. ^ Madsen, Paul Chr. (23. august 1999). "Dyrere og dårligere". Flensborg Avis. Danmark. s. 22. å DR-2 falder programmer som "Casper og Mandril- aftalen", samt *M*A*D*S* helt ved siden af. Igen eksempler på spild af sendetid, hvor to talentløse leder efter noget at snakke om, fordi de aldrig har lært at tie stille.
  159. ^ Nielsen, Leif (23. marts 1999). "Bunden nået i plathed". B.T. Danmark: Berlingske Media. s. 15. Da jeg forleden aften åbnede for TV, viste de Casper Christensens nye program »Mandril aftalen« på DR 2. Jeg troede ikke mine egne øjne, magen til plat idioti har jeg aldrig set før, hvem har dog bevilget penge og sendetid til det møg.
  160. ^ Sand, Michael (20. juni 1999). "Hil Casper Mandril". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 23, 1. sektion. Hvor er der nyskabende humor i det program, og Frank Hvams figur Bjarne Goldbæk er sublim.
  161. ^ Petersen, Lars Sandstrøm (30. marts 1999). "Også plads til Casper". BT. Danmark: Berlingske Media. s. 19, 1. sektion. Danmarks Radio er som public-servicekanal forpligtet til at brede licenspengene ud på en vifte af programmer, som skal tilfredsstille seernes individuelle behov. Derfor skal der også være plads til Casper og Mandril-aftalen.
  162. ^ a b Heick, Annette (22. september 2000). "Priser til mandrillen". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 12, 3. sektion. Underholdnings-prisen gik til Casper Christensen og hans venner bag 'Mandrilaftalen'. Takketalen blev holdt af Lasse Rimmer. - Det var en stor ære at modtage en pris, nu hvor tv-producenterne for første gang afholder sådan en festival, fortæller Lasse, der måtte op på podiet to gange. Kollegerne tildelte nemlig Mandril-holdet en branchepris.
  163. ^ Rebensdorff, Jens (7. marts 2002). "Mandril til alle". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. I år 2000 vandt Casper & Mandrilaftalen førsteprisen i Danske Film- og TV-Producenters første danske TV-Festival.
  164. ^ "CMC". Casper og Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 9. april 2005.
  165. ^ a b Thorsen, Nils (25. august 2000). "Festival for dansk tv". Dagbladet Politiken. JP/Politikens Hus. s. 3, 2. sektion.
  166. ^ a b Guldberg, Cecilie (1. december 2015). "Casper og Mandrilaftalen vender tilbage som julekalender". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen den 4. december 2015. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  167. ^ a b Nygaard, Kristian Dam (4. december 2015). "'Casper og Mandrilaftalen' vender tilbage på tv". metroxpress. Arkiveret fra originalen den 12. december 2015. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  168. ^ a b KDN (2. december 2015). "Mandrilaftalen vender tilbage". metroxpress. Danmark. s. 24, 1. sektion. Som en julegave til DR3's seere sendes Casper Christensens kultshow fra 1999 'Casper og Mandrilaftalen' hver aften frem mod jul omkring klokken 19.30.
  169. ^ a b Witt, Louise (26. februar 2000). "Mandril-Aftalen: Back stage med mandrillerne". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark. s. 16, 6. sektion. "Vi har jo en lille, men til gengæld meget fanatisk fanskare," vurderer Lars Hjortshøj med tanke på de otte mandril-sider, der i øjeblikket findes på nettet.
  170. ^ Lykke, Allan (7. marts 2002). "Har du hørt...: Nu med bonus". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 1. sektion. Casper Christensen satte endnu en gang nye standarder for tv-komik, da han introducerede Mandrilaftalen på DR2, som siden har genudsendt serien flere gange.
  171. ^ "DR3 på Twitter". @DR3TV. Arkiveret fra originalen den 26. august 2017.
  172. ^ Dahlager, Lars (30. september 1999). "Private hjemmesider: Den klare vinder!". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 6, 3. sektion (Computer). Det bedste fanzine var Absolute Mandrilaftalen [...]. Selvfølgelig lukrerer stedet godt og grundigt på tv-programmet, men det tilføjer også en god dose interaktivitet (blandt andet har læserne mulighed for at indsende egne Kurt Thyboe-fortolkninger), og binder det hele sammen i et meget velfungerende design.
  173. ^ Politiken Computer (9. september 1999). "Konkurrence: Vil du se min smukke hjemmeside". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 9, 3. sektion (Computer). Vi udlover præmier for den bedste hjemmelavede webside. Dommerpanelet udgøres af Politiken Computers redaktion og samtlige tvivlsspørgsmål afgøres suverænt af overdommer og IT-redaktør Leif Jonasson.
  174. ^ "Absolute Mandrilaftalen - Club Mandril". Club Mandril. Arkiveret fra originalen den 10. april 2001.
  175. ^ ritzau (9. april 2008). "Povl Høst-Madsen fylder 70 år". Fyens Stiftstidende. Danmark: Fynske Medier. Arkiveret fra originalen den 9. juni 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  176. ^ a b Høst-Madsen, Povl; Madsen, Anders Lund (24. marts 1999). "Mandril-klubben". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 48, 1. sektion.
  177. ^ a b c d Høst-Madsen, Povl (15. maj 1999). "Madsen: Mandril-mysteriet". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 1. sektion.
  178. ^ Høst-Madsen, Povl; Madsen, Anders Lund (17. april 1999). "Det gik helt bavian". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 40, 1. sektion.
  179. ^ a b c d Høst-Madsen, Povl (3. juni 1999). "En aften med Mandrillen". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 52, 1. sektion.
  180. ^ a b c Høst-Madsen, Povl (30. marts 1999). "Dåse Allan på auktion". Ekstra Bladet. JP/Politikens Hus. s. 48, 1. sektion.
  181. ^ "Mandrilcitater". Arkiveret fra originalen den 2. oktober 2017.
  182. ^ "Lars Hjortshøj". Flyverskjul. 16. juni 2014. Begivenheden finder sted 31:03. Hentet 2. oktober 2017.
  183. ^ a b Holst, Inger (1. marts 2001). "Mandril: Mandrillens sidste brøl". Information. Danmark. s. 14, 1. sektion. Arkiveret fra originalen 26. september 2017.
  184. ^ a b Witt, Louise (26. februar 2000). "Mandril-Aftalen: Back stage med mandrillerne". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark. s. 16, 6. sektion. Vi gør det for sjov. Det er også derfor, vi ikke turnerer hele landet rundt, men nøjes med tre byer og otte forestillinger. Og vi har valgt små scener. Som nu for eksempel Århus Kongreshus i stedet for Musikhuset.
  185. ^ Witt, Louise (26. februar 2000). "Mandril-Aftalen: Back stage med mandrillerne". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark. s. 16, 6. sektion. Plakater rundt om i byen har været nok til at trække fulde huse både i går og i dag. Der har oven i købet været lavet en ekstraforestilling i eftermiddag.
  186. ^ Madsen, Ulla (24. februar 2000). "Show: Mandril-aftalen for udsolgte huse". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 14, 6. sektion. Efter fem udsolgte huse på Comedy Zoo i København i slutningen af 1999 er holdet på februar-tur til udvalgte byer heriblandt Århus.
  187. ^ a b c "Julekalender (pil til højre)". Casper & Mandrilaftalen 1: Højre (DVD). Danmark: CMC Entertainment. 2002.
  188. ^ a b c Fjelstrup, Libbie (5. december 1999). "Et klik på Gubi og Gucci". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 44. Bare klik på www.gubi.magazine.com for lidt uforpligtende underholdning. Op til jul lanceres desuden den interaktive julekalender med Casper & Drengene fra Brasilien (det gamle Mandrilhold) - en forlystelse man kan downloade som en almindelig video.
  189. ^ a b "Bonanza | Fødselsdag | 80 års-fødselsdagen". 80-års fødselsdagen. Arkiveret fra originalen den 2. september 2017.
  190. ^ Palle, Henrik (15. oktober 2004). "Tv: Verdens morsomste majestætsfornærmelse". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 2, 4. sektion.
  191. ^ Winther, Anne (13. maj 2004). "Bryllup uden børne-tv". Dagbladet Politiken. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 3, 2. sektion. Casper Christensen og Mandrillerne sørger for den alternative bryllupsdækning på TV 2 Zulu. De lover, at seerne vil stifte bekendtskab med værternes dybe indsigt i topaktuelle emner som prins Henrik, grev Ingolf og karetens glorværdige historie.
  192. ^ Kragh, Hans Flemming (22. januar 2006). "Anmeldelse: Zulu Royal". Ekstra Bladet. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 56, 1. sektion.
  193. ^ Miles, James Kristoffer (22. december 2010). "Mandrillen vender tilbage på TV2". BT. Berlingske Media. Arkiveret fra originalen 25. december 2010. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  194. ^ a b "Udsendelsen kl. 10:00 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  195. ^ a b "Udsendelsen kl. 11:40 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  196. ^ a b "Udsendelsen kl. 12:45 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  197. ^ a b "Udsendelsen kl. 14:15 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  198. ^ "Udsendelsen kl. 12:10 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  199. ^ "Udsendelsen kl. 16:25 CET". Godt Nytår med Casper, Lars, Lasse og Frank. 1. januar 2011. TV 2 Danmark. TV 2.
  200. ^ "JP anbefaler DVD". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. 27. februar 2004. s. 3, 4. sektion. Er det at vride Mandril-karkluden at udgive endnu et udvalg af sketches fra kult-DR2-programmet Casper & Mandrilaftalen? Ikke med den ret fine kvalitet i denne omgang [...]. Bedre end nummer to i DVD-serien.
  201. ^ a b c d "mandrilDVD.dk". Ankomsthal. Arkiveret fra originalen den 2. februar 2006.
  202. ^ Rebensdorff, Jens (7. marts 2002). "Mandril til alle". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. I forbindelse med udgivelserne vil man på http:\\mandrildvd.dk [sic] kunne se og downloade videoklip, waalpapers [sic], forklaringer på udgivelsen af »Aftalen« og mandrilrelevante links.
  203. ^ "www.imusic.dk". Casper og Mandrilaftalen 4-box. Arkiveret fra originalen den 7. juni 2017.
  204. ^ "www.bibliotek.dk". Casper og mandrilaftalen 1+2. Arkiveret fra originalen den 7. juni 2017.
  205. ^ "www.bibliotek.dk". Casper og mandrilaftalen 3+4. Arkiveret fra originalen den 7. juni 2017.
  206. ^ a b Rebensdorff, Jens (7. marts 2002). "Mandril til alle". Berlingske Tidende. Danmark: Berlingske Media. s. 22, 1. sektion. »Vi ville enormt gerne have udgivet det hele. Men det var der ingen, der gad. [...] Jeg har prøvet at få det udgivet, lige siden vi sendte det. Men Danmarks Radio kunne vanen tro ikke se, hvad de havde mellem hænderne. Men nu vil de selvfølgelig gerne have del i pengene. [...] Det er vigtigt at få det udgivet, bl.a. fordi det for os fire var en milepæl i vores arbejde,« fortæller Casper Christensen [...].
  207. ^ Kirkebække, Heidi (1. juli 2008). "362.000 timers tv og radio digitaliseres". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 27. august 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  208. ^ Nielsen, Jes Højen (18. juni 2008). "- Mandrillen har lagt bunden for alt hvad jeg gør". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 27. august 2017. {{cite news}}: Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  209. ^ "Bonanza | Casper & Mandrilaftalen". Casper & Mandrilaftalen. Arkiveret fra originalen den 27. august 2017.
  210. ^ "Casper & Mandrilaftalen (1:67) | TV | DR". Casper & Mandrilaftalen (1:67). Arkiveret fra originalen den 27. august 2017.
  211. ^ Lepoutre Ravn, Viggo (11. maj 2003). "Satire: Go'morgen chef, det er Chris!". Morgenavisen Jyllands-Posten. Danmark: JP/Politikens Hus. s. 4, 3. sektion.
  212. ^ "Sært barn har mange navne". BT. Danmark: Berlingske Media. 8. april 2004. Arkiveret fra originalen den 8. april 2017. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |archivedate= (hjælp); Ugyldig |deadurl=no (hjælp); Ukendt parameter |deadurl= ignoreret (|url-status= foreslået) (hjælp)
  213. ^ Jørgensen, Frederik Cilius (31. marts 2017). "Da jeg var 15 og helt ualmindelig... - Frederik Cilius Jørgensen / Facebook" (på dansk). Facebook. Arkiveret fra originalen 10. juni 2017.
  214. ^ a b "Laust Sonne og Mandrilaftalen". Fyens Stiftstidende. Danmark. 7. oktober 2003.

Litteratur

Eksterne henvisninger

Wikiquote har citater relateret til: